Brolægningen i Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg, den 1ste Juli 1853. 

Det er en Kjendsgjerning at der gives faa Byer, der have en saa slet og daarligt vedligeholdt Brolægning, som Flensborg, og især udmærke Fortougene, forsaavidt saadanne kunne siges at existere, sig ved en saadan Grad af Uregelmæssighed og slet Vedligeholdelse, at der, navnlig om Aftenen hører et særdeles nøiagtigt Lokalkjendskab til at passere dem uden Fare; ja lige til den allerseneste Tid har der paa de saakaldte Fortouge været anbragt Nedgange til Kjeldere af saadan Beskaffenhed, at de mere lignede med Flid anlagte Faldgruber end Nedgange til Boliger. Ligeledes findes ogsaa flere meget generende Udbygninger paa Husene og fremspringende Trapper, der besværliggøre Passagen og ligefrem forhindre Anlæggelsen af ordentlige Fortouge. Grunden til denne Tilstand af Gaderne ligger fornemmeligen deri at Grundeierne skulle vedligeholde Brolægningen, hver for slt Vedkommende, saa at enhver indretter sit Stykke efter eget Hoved, uden at nogen bestemt Regel iagttages, og deels i, at Politiet i en tidligere Tid bar seet igjennem Fingre med Grundeierne.

Allerede i Aaret 1851 var man kommen til den Overbeviisnlng, at saaledes kunde det ikke blive og navnligen ansaaes det nødvendigt, at den lange Hovedgade igjennem Byen, fra "røde Port" til "Nørreport" maatte omlægges, fordi den tillige hører til Postveien, og først i December Maaned f. A. indgav kommunen en Forestilling til Regjeringen hvori anholdtes om et Tilskud til Omkostningerne, der angaves i det Hele til 170,000 Mk Crt., af 50,000 Mk. Det daværende Ministerium svarede kort efter, at det ikke var utilbøieligt til at andrage hos Hs Majestæt om et Tilskud men forinden maatte Plan og Overslag tilvejebringes. Nu blev der da udarbejdet et Udkast til et Regulativ for Brolægningen, som blev billiget af Magistraten og Deputeretcollegiet , og som gik ud paa at befrie Grundeierne for i det mindste Halvdelen at Bekostningen ved Omlægningen af Gaderne og overføre det øvrige paa de af Byens Beboere der hidtil i den Henseende aldeles ingen Forpligtelse havde havt. Det blev nemlig foreslaaet at enhver at Flensborgs Beboere, der betaler 2 sk "einfache Schatzung" eller derover, det vil sige enhver der betaler 4 Rbd. 77 sk aarlig eller derover, skulde, dog Huuseierne ogsaa derunder indbefattet, betale en Brolægningsskat, som nærmere blev at bestemme, ligesom Stadens Kasse skulde gjøre Tilskud til de offentlige Pladsers Omlægning, hvilket naturligviis ogsaa betyder at samtlige Indvaanere skulle contribuere dertil. 

Som Grund for at ikke alene Statskassen skulde bevilge 50,000 Mk. til Grundejerne, men at disses Medborgere skulde paabyrdes omtrent et lige Beløb strax, for ei at tale om Fremtiden, blev anført, at det var ubilligt at forlange at Grundeierne skulde anskaffe hugne Steen til Gaden, og at en god Brolægning kommer alle Indvaanere tilgode, ligeledes blev det foreslaaet, at der skulde nedlægges Jernrør i Gaderne, hvis Bekostning skulde udredes for Halvdelen af Grundejerne og Resten af de øvrige Beboere, uagtet Grundejerne fra Alders Tid selv have forsynet deres Eiendomme med Vand, hvad der naturligviis er nødvendigt baade for eieren selv og hvis han vil have Leiere i sin Eiendom. I disse Forslag var saaledes den hele Commune-Repræsentation enig, men derimod opstod den stærkeste Opposition i Deputeretcollegiet imod en anden Bestemmelse i det projecterede Regulativ, der gik ud paa at gjøre Omlægningen ad Gaderne hensigtsmæssig og saa nyttig som mulig, idet der blev andraget paa, at Udbygningerne, saavidt de generede, Træer, Trapper og Kælderhalse paa Fortougene skulde borttages. I denne Henseende paaberaabte man sig "velerhvervede Eiendomsrettigheder", forlangte fuld Erstatning osv., kort, fremførte alle mulige Indvendinger imod denne ligesaa rigtige som nødvendige Foranstaltning, der egentlig kun gaaer ud paa at sikkre Liv og Lemmer.

Saaledes stod Sagen indtil Juli Maaned 1852, da Magistraten indgav en Forestilling til Ministeriet, for at Samme kunde afgjøre den stedfindende Uenighed, men som iøvrigt gik ud paa, at Grund-Eierne skulde understøttes med et Tilskud af Statskassen og de øvrige Indvaanere paa den ovenanførte Maade betale Brolægningsstat, og angives Omkostningerne ved Omlægningen af Gaden deri til 156,000 Mk. Court., altsaa noget ringere end tidligere. 

Derpaa indløb ogsaa kort efter var, hvori dog gjordes opmærksom paa, at Brolægningen i Hertugdømmet Slesvigs Stæder er en reen Reallast, og at denne Grundsætning bestandig er opretholdt i Regulativet for Omlægning af Gade i andre Byer, og at en Forandring deri kun kunde retfærdiggjort? ved særdeles Omstændigheder.

Saaledes har dette Anliggende indtil den seneste Tid henstaaet, men nu skal der være indgivet et nyt Andragende til Ministeriet, der skal gaae l samme Retning som de tidligere, men hvilke nye Grunde og "særdeles Omstændigheder", deri ere gjorte gjældende, vide vi ikke; men vi troe ikke at det har været muligt at anføre noget Nyt til Fordeel for at kaste en stor Deel, ja vel den største, over paa de Herrer Grundejeres Medborgere. Det er visseligen glædeligt at det Slesvigske Ministerium har opfattet sagen, som anført, thi naar en Communes hele Repræsentationen er enig, saa kunde det vistnok synes, som der var mindre Betænkelighed ved at gaae ind paa dens Begjæring, da hele Repræsentationen jo maa antages at repræsentere det Hele; men dette er i det nærværende Anliggende aldeles ikke Tilfældet, hvilket vi skulle tillade os at oplyse.

Af Magistratens 8 Medlemmer ere de 6 Grundeiere og samtlige 24 deputerede Borgere ere alle Grundeiere; thi ikkun saadanne kunne vælges til Deputerede, ja, det hele Borgerskab, som ikke har Grundeiendom er endogsaa udelukket fra at vælge Deputerede, da Valgretten ogsaa er bunden til Grundeiendom. Der gives i Flensborg et Tusinde Huse, men da adskillige af dem ere saakaldte "dobbelte", saa kan det vel antages at den hele Grundeiendem besiddes af 900 Borgere. De Borgere og andre Indvaanere, som ikke eie Huus, antages at beløbe sig til 2500 Familiefædre, men desuagtet have de aldeles ingen stemme i Communens Anliggender, og dette er alene Grunden til, at et saadant Forslag kan gaae igjennem uden Modsigelse, ligesom det er klart, at naar Ministeren for Slesvig ikke vilde tage sig af denne talrige urepræsenterede Klasse, overfor Magistrat og Deputeretcollegium, var samme voldgivet til Grundeiernes Forgodtbefindende eller i al Fald for disses aldeles fejlagtige Opfattelse af Forholdene.

Som ovenbemærket, vide vi ikke, hvilke "særdeles Omstændigheder" der kan være gjort gjeldende i det nye Andragende fra Bycollegierne, men derimod vide vi, at der gives netop "særdeles Omstændigheder" der tale for at Grundeierne ikke paa deres Medborgeres Bekostning, bør fritages for en dem fra Alders Tid paahvilende Forpligtelse, der endogsaa udtrykkeligen er paalagt dem, ved den 26de Artikel i Flensborgs "Stadsret", der siger at Huusbesidderne ere forpligtede til, hver for sit Huus, at vedligeholde Brolægningen og, om fornødent, at fornye den."

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. juli 1853, 2. udgave. Slutningen forkortet).

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Flensburg. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Stank i Philosophgangen. (Efterskrift til Politivennen)

- Man har gjort os opmærksom paa, at den Rende, som løber langs med Philosophgangen, og isærdeleshed Udløbsgrøften mellem det forrige Blaa Taarn og Bryghuset ved Langebro, udbreder en saa pestagtig Stank, at det er umuligt for Beboerne i Nabolauget at aabne Vinduerne. Vi anmode derfor vedkommende Autoritet om at sørge for en hurtig afhjelpning af dette Onde.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. juli 1853, 2. udgave).

Brændeafgiften ved Stadens Porte.

Imedens al Consumtion er afskaffet existerer der endnu en Afgift af 11 sk. for hvert Læs Brænde, der indføres af Stadens Porte, der erlægges til Bomforpagteren og controlleres af Skildvagten indenfor Porten, men da ingen Instrux findes paa nævnte Steder for hvad der sorterer under Brænde og hvad der er Gavntræ, kalder denne vilkaarlig Gavntræ for Brænde, naar det falder ham ind, og undertiden ogsaa omvendt, saa at ikke sjeldent Skildvagten standser de Læs, Bomforpagteren har ladet passere, hvilket naturligviis ofte leder til scaudaleuse Optrin, naar Folk ikke godvillig vil finde sig i denne vilkaarlige Fremgangsmaade. Og navnligen er dette Tilfældet med Klodse, der dog beviisligen ere Gavntræe og hvorfor der, da Consumtionen existerede, blev svaret 15 . pr. Læs, imedens et Læs Brænde kostede 27 sk, men efter Bomforpagterens Mening er det nu Brænde altsammen.

Indsenderen var saaledes Vidne til et saadant Optrin igaar (den 22de Juni) ved Østerport ved Indførelsen af to til Marinens Brug indkjørte Egeklodse, for hvilke Bomforpagteren vilde have Afgiften, men som Kudskene naturligviis ikke fandt sig beføiede til at betale, og kunde dette snart have ledet til alvorlige Optrin, hvis disse ikke tilsidst havde givet efter. Men dette er kun et enkelt af de mange Tilfælde af samme Natur, Indsenderen, der dagligen passerer Østerport, har været Vidne til.

Det var derfor ønskeligt, hvis denne Afgift ikke aldeles kan hæves som jo unægtelig nar det Bedste, om der paa Bommen og paa Skilderhuset blev opslaaet en trykt Instrux, for hvilke Trævarer der er fri Indførsel, og for hvilke der skal svares Afgiften, hvorefter Enhver kunde rette sig, for at forebygge slige Uordener i Eftertiden.

Kjøbenhavn, den 23de Juni 1853.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. juni 1853, 2. udgave).

Kolera-Epidemien Juni 1853. (Efterskrift til Politivennen)

11. juni 1853 konstateredes det første tilfælde af kolera i København. Aviserne fortalte ikke noget om det de første par uger, men rygterne spredte sig. Den første melding kom fra Kjøbenhavnsposten 26. juni 1853:

Kjøbenhavn, den 26de Juni 1853.

- Ved en offentlig Opfordring fra Stadsphysicus, Prof. Hoppe, til Læger og medicinske Studenter om at yde det Offentlige deres Tjeneste under en Cholera-Epidemi, stadfæstes det Rygte, der allerede i nogle Dage har været udbredt, at Choleraen uventet og pludselig har viist sig her i Kjøbenhavn, navnlig i Nyboder. Blandt de offentlige Foranstaltninger, der nu kunne ventes udførte, skulle vi tillade os at minde om Offentliggjørelsen af Sundhedsregler og Præservativer, der ere anvendlige for Enhver i Almindelighed, da dette vistnok vil bidrage meer end noget andet til at formindske Frygt og Uro. Et andet Ønske, der rigtignok ikke saa let lader sig opfylde, var, at der blev foretaget alvorlige Skridt til at udelukke usunde og skadelige Næringsmidler fra Forbruget og derimod hidskaffe større Forraad af gode og kraftige Fødemidler, saa at Priserne derpaa kunde gjøre dem mere tilgængelige for de fattigere Classer. Thi det er vel antageligt, at den nu i lang Tid herskende uforholdsmæssige Durtid, der har henviist den fattigere Deel af Befolkningen til mindre god og tilstrækkelig Næring, turde faae mere Andeel i Sygdommens mulige Udbredelse end Mangelen paa tilstrækkelig Gadefeining o. desl.

Det med at det ramte "uventet og pludselig" skal dog nok tages med forbehold. Kolera havde raset omkring Danmark i flere årtier, også fx i Sverige. Se fx Politivennens artikler om kolera, hvor især året 1831 var foruroligende. De nærmere omstændigheder blev et par uger senere refereret i Ugeskrift for læger: Den 12. juni var en 19 årig tømmermand blevet indlagt på søetatens hospital. Han blev helbredt og udskrevet den 25. Han boede i Møntergade og havde arbejdet på en mudderpram. Den 18. blev en 57 årig kone som havde ligget på samme hospital, blev syg og døde den 22. Den 20 blev 3 patienter angrebet af kolera, hvoraf de 2 kom sig, mens den tredje døde den 25. Også andre patienter blev så angrebet. Den 23. blev et 2½ års barn i Nyboder, og især fra den nordøstlige del af byen begyndte der nu at indkomme koleratilfælde til hospitalerne. Resten er historie. Dagen efter Kjøbenhavnsposten artikel kom det så på forsiden af det officielle organ, Berlingske Tidende, 27. juni 1853:

Bekjendtgørelse fra Sundhedscollegiet.

Da en ondartet Cholera i de senere Dage har viist sig i Kjøbenhavn, og i flere Tilfælde havt Døden til Følge, i nogle endog efter faa Timers Forløb, uden at det har kunnet eftervises, at Sygdommen har været indført andetsteds fra, og da det ved Erfaring tilfulde er godtgjort, at Grunden til denne Sygdoms udbredelse hovedsagelig maa søges, foruden i Temperatur og Veirforhold, ogsaa i Levemaaden og i urigtige eller i mangelfulde diætetiske og hygieiniske Forhold, saa finder Collegiet sig opfordret til at offentliggjøre nedenstaaende Forholdsregler til Forebyggelse af Sygdommen, og tilføier dernæst en Anviisning til foreløbig Behandling af samme. 

Forholdsregler at iagttage til Forebyggelse af Sygdommen.

1) Man maa undgaae Opholdet i indsluttet, fordærvet og fugtig Luft. Denne maa derfor flittigt renses og fornyes ved dagligen at aabne Vinduerne og fjerne Alt, som fylder Luften med skadelige Uddunstninger; den størst mulige Reenlighed saavel i som omkring Boligerne maa iagttages.

2) Man maa vogte sig for Forkjølelse, deels ved ikke at udsætte sig for pludselig Vexel af Varme og Kulde, deels ved en passende Klædedragt, deels ved snarest muligt at skifte vaade Klædningstykker. I Særdeleshed gavnligt er et varmt Bælte om Maven og uldne Klæder nærmest Kroppen, hvorved mild Hududdunstning befordres.

3) Man maa sørge for Reenlighed, saavel i Linned og Lagener, som ved Badning og Vaskning af Legemet, dog at ved kolde Bades Brug i fri Luft anvendes særdeles Forsigtighed, ligesom ved de varme Bade.

4) Man maa vogte sig for uafbrudt Aandsanstrengelse, nedtrykkende sindslidelser, især Frygt, Nattevaagen og Alt, hvad der forresten svækker Legemet.

5) Man maa iagttage Maadehold i Spise og Drikke. Saavel Mangel paa disse som en altfor stor Mængde og slet Beskaffenhed, har i denne Henseende en skadelig Indflydelse. Man maa desaarsag afholde sig fra Nydelse af alle sværtfordøjelige, sure, fede, opblæsende og afførende Fødemidler, saasom raa, især umodne, Frugter og Haveurter, Meloner, Agurker, Kaal og Roer, det Fede af Flesk, meget fede Fisk osv. Gavnligt er det at tilberede Maden med en passende Tilsætning af de almindelige Kryderier.

Af Drikkevarer maa især undgaaes daarligt Vand, slet gjæret eller suurt Øl, suur Melk og en umaadelig Nydelse af Brændevin. Derimod vil en ringe Qvantitet af sidstnævnte Drik, tilberedet med kryddrede og bitre Substantser, ikke skade de dertil Vante; lige saa lidet som en maadelig Nydelse af god Viin.

Ialmindelighed fortsætter man bedst sin tilvante Levemaade, forsaavidt den ikke staaer i Strid med Ovenanførte.

Anviisning

til at kjende og behandle Choleraen indtil Lægehjælp kan erholdes.

Cholera udbryder enten pludseligt, eller efter at den Syge i nogen Tid har følt sig ilde og lidt af Mathed, Uro, Tunghed i HOvedet, Svimmel, Trykken i Hjertekulen, Spænding i Underlivet, Madlede, Qvalme, Brækning og - næsten altid - Diarrhoe med eller uden Kneb og Trækninger i Lemmerne. 

Den Syge bør da strax gaae i Seng og dække sig vel til, mod Diarrhoen og Maveknebene tage en Theeskeefuld americansk Olie hver anden Time nogle Gange, samt drikke flittig varme Drikke, f. Ex. Salep, Riis- Havre- eller Bygsuppe, almindelig Thee eller Chamille-, Hylde- eller Pebermyntethee, hvortil kan sættes lidt Viin eller Cognac. For end mere at befordre Transpirationen, som altid er gavnlig, kan tillige tages Minderer-Draaber, efter Alderen fra en Theeskeefuld til en Spiseskeefuld hver anden Time, eller 20 til 30 Campherdraaber. Ere de varme Drikke den Syge meget imod, eller forværre de Brækningerne, da kan ofte koldt Vand, helst med Iis i, taget et Glas hver 1/4 - ½ Time i Forbindelse med Minderer- eller Campherdraaberne gjøre god Nytte. Vedbliver Diarrhoen kan man til Voxne give 5-10 Opiumsdraaber i Forbindelse med Campherdraaberne, og mod Maveknebene anvendes med Nytte Indgnidninger med tyk Campherolie alene eller blandet med omtr. 1/6 Opiumsdraaber. 

De heftigere Tilfælde, som enten udbryde pludseligt eller følge efter de anførte mildere, ere: hyppig, smerteløs Diarrhoe, Brækning, heftig Tørst, indvendig Hede; den udaandede Luft, ligesom ogsaa Tungen og Huden fornemlig paa Hænder og Fødder iiskolde, Huden desuden sammenskrumpet, bleg eller blaalig, ofte bedækket med kold Sved, Øinene indsunkne, omgivne af blaae Ringe, Stemmen hæs, Pulsen svag, neppe følelelig, Vandladningen standset; der indfinde sig smertefulde Kramper i Underlivet, i Armene og Benene, Sløvhed og Ligegyldighed, dog uden Tab af Bevidsthed, og ofte med Kraft til at gaae oppe, selv kort før Døden.  

Udtømmelserne ved Brækning og Diarrhoe kunne i Begyndelsen være galdeagtige, men senere bestaae de af en tynd, Havresuppe eller Riisvand lignende snokket Vædske. 

Under disse Omstændigheder anvendes, foruden de allerede anførte Midler, Gnidning af Huden med Børster eller uldne Klude dyppede i Brændeviin med Salt og Peber (en Spiseskeefuld af hver til en Pægel), eller i Campherspiritus eller Terpentinolie; hvor Huden er koldest lægges desuden Dunke med varmt Vand i, eller Poser med varmt Sand eller Aske; paa Armene, Læggene og i Hjertekulen lægges Sennepskager (Sennepspulver udrørt med varmt Vand eller Eddike og lagt mellem linnede Klude) som naar de have ligget 15 til 20 Minutter aftages for kort efter atter at paalægges; den hæftige Tørst og Brækningerne lindres oftest ved iiskoldt Vand eller ved at synke smaa Stykker IIs, sjeldnere befinder den Syge sig bedre ved lunkne Drikke. Strømmer Blodet til Hovedet med stærk Døsighed og Tunghed, anvendes kolde Omslag, som skiftes hver 4-5 Minutter, og 6-8 Igler i Tindingerne. De heftige Kramper lindres bedst ved Indgnidning med Campherolie, hvortil som anført kan sættes Opiumsdraaber. 

Da Sygdommen lettere hæves jo tidligere Midlerne anvendes, er det godt at være forsynet med nogle af de ovennævnte, nemlig Amerikansk Olie, Campherdraaber, Opiumsdraaber, tyk Campherolie, Chamille- eller Hvideblomster, Sennep, Brændeviin, Peber. 

De her anførte Medicamenter kunne erholdes fra Kjøbenhavns Apotheker uden Recept. 

Det Kongl. Sundheds-Collegium i Kjøbenhavn den 26de Juni 1853.

De officielle meddelelser fortalte ikke hvor omfattende den var, men det gjorde Flyveposten, 28. juni 1853:

Cholera-Epidemien. Af den i Kjøbenhavn for Tiden herskende Cholera have, saavidt vides, indtil igaar Formiddag, været angreben 43 Personer, hvoraf 22 ere døde. Som Optagelses-Localer for Cholerapatienter ere indrettede en Afdeling af det kongl. Frederikshospital, og en lille Afdeling af Frelserens Arbeidshuus paa Christianshavn; Frue Arbeidshuus ved Nørrevold vil om faa Dage være indrettet til samme Brug. 

Anmeldelsesbureauer oprettes paa saamange Steder som muligt i Staden og paa Broerne, hvor der kan gives øieblikkelig Anviisning paa Lægehjælp, Medicin, Transportmidler til Hospitalerne m.v., hvorom nærmere Bekjendtgjørelse vil skee.

Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen er anmodet om at paalægge dettes Districtslæger i de gjennem Sundhedscommissionen næmere betegnede Huse dagligen at forhøre sig hos alle der boende Familier om deres Sundhedstilstand, navnligen med Hensyn til den under en Cholera-Epidemie gængse Diarrhoe, der i Almindelighed giver Anledning til Sygdommen, og i fornødent Fald strax tage Vedkommende i Behandling. Lægerne anbefales i denne Hensigt at medføre et eller andet passende Lægemiddel hvoraf der øieblikkeligen kan gives det Nødvendige, inden Andet kan hentes fra Apotheket.

Districts-Sundheds-Commissionerne sættes i Virksomhed over hele Staden med det Hverv, dagligen at eftersee Reenligheds-Tilstanden i alle Huse og Gaarde, paatale Manglerne og i fornødent Fald gjøre uopholdelig Anmeldelse derom for Politiet. Hvorvidt det herved tilsigtede Øiemed kan opnaaes, vil for største Delen afhænge af Kjøbenhavns Borgeres velvillige og kraftige Understøttelse.

Herefter gengives de allerede nævnte anvisninger mm. fra Sundhedskollegiet. Epidemien var i første omgang i København, men i provinsen forberedte man sig, fx:

Politiplacat.

Ifølge de hertil indløbne Bladefterretninger, sees den asiatiske Cholera at være udbrudt i Kjøbenhavn.

Efter de Vedkommende Lægers oftere forhen udtalte Dom, vil ingen Provindsby i Danmark være udsat for denne Pest, dens Omsiggriben og Ødelæggelser, som Aalborg, hvis den skulde forplante sig hertil, ifølge Byens bestaaende locale og sanitaire Forhold, - naar ikke den størst mulige Omsorg udvises og iagttages for Reenlighed - for Skarnkisters, Priveters, Staldes, Møddingpladses og Cloakers Udrensning samt for Gaardes og Gaders uefterladelige Reenligholdelse. 

At Byens Indvaanere derfor omhyggeligen, hver for sit Vedkommende, vaage over Opfyldelsen af disse Betingelser for Bevarelsen af deres eget Liv og Sundhed, forøvrigt overeensstemmende med tidligere herfra udgivne Forskrifter, dette finder jeg mig foranlediget til foreløbig herved indstændigen at indskjærpe dem. 

Aalborg Politikammer, den 28de Juni 1853. Johnsen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, den 28. juni 1853)

Slagsmaal i Hunderup Skov. (Efterskrift til Politivennen)

Odense. Ogsaa her har Dandsebodsforlystelsen desværre givet Anledning til Rivninger mellem Haandværkssvende og Søfolk paa den ene og Soldater af Garnisonen paa den anden Side. Allerede forrige Søndag var der Klammeri i Dandselokalet i Hunderup Skov; det opfriskedes iaftes, og da Soldaterne, af hvilke kun Faa havde indfundet sig, fra Byen havde faaet hentet Forstærkning, som paa Veien tildeels forsynede sig med Knipler, udartede det til et vildt Slagsmaal. Endog den konstituerede Politimester i Distriktet - Stedet er beliggende i Odense Herred - blev saaret, da han kastede sig imellem de Kæmpende. Vel lykkedes det nu nogle fra det nærliggende "Fruens Bøge", hvor Skovselskabet havde en Sammenkomst, tililende Officerer at standse Slagsmaalet, idet de befalede Soldaterne ufortøvet at begive sig hjem og lovede en streng Undersøgelse, medens ligeledes tililende agtværdige Borgere søgte at formilde den ophidsede Stemning blandt de Civile; men det fornyedes i Nærheden af Byen. Der er Saarede paa begge Sider. Vi haabe, at den alvorlige Undersøgelse, som vi antage vil blive anstillet paa begge Sider, vil gjøre en brat Ende paa sligt Uvæsen og gjengive os den vante Fred. - Kneipen i Hunderup Skov vil vel blive lukket.

(Fyens Stiftstidende 13. juni 1853).

Det kom til at holde stik. Sagen kom i øvrigt til justitsministeriets kendskab:

Annonce i Fyens Stiftstidende 18. juni 1853.