Skoler som Cholera-Lazarather. (Efterskrift til Politivennen)

Om den overordentlige Sundhedscommissions Foranstaltninger.

Cholera-Lazarethet i den nye Skolebygning i Suhmsgaden er nu oprettet ligesom i den offentlige sokole paa Blegdammen og Christianshavn; der er saaledes kun 2 Skolelocaler tilbage endnu, nemlig i Larsleistræde og i Sølvgade. Dersom disse 2 Bygninger ogsaa tages, kan rigtignok den overordentlige Sundhedscommission rose sig af, at den i Løbet af 3 Gange 24 Timer kan skabe et Lazareth tilveie, men det moralske Ansvar, som kommer til at hvile paa den ved at berøve idetmindste 4000 Børn deres Skoler, synes at være Noget, hvortil aldeles ikke tages Hensyn. Den 15de August skulle de offentlige Skoler atter begynde Underviisningen efter 1 Maaneds Ferie; tager man Bygningerne til Lazarether, kunne Skolerne neppe begynde for i det tidligste den 1ste Novbr. efter Localernes forudgaaende Rensning og Malning. 4000 Børn have saaledes i 4 Maaneder været uden Skole, i hvilken Tid idetmindste 4de Delen, paa Grund af deres Livsforhold have været overladte til sig selv den hele Dag uden noget Tilsyn, da deres Forældre eller Forsørgere maae søge Arbeide udenfor Hjemmet. I denne lange Tid er saaledes deres Underviisning og Opdragelse forsømt, de ere blevne vante til Lediggang, der atter har medført Fristelser for Barnet, der maaskee i Tiden kunne blive til dets Fordærvelse, og Omsorgen for Epidemien i physisk Henseende har saaledes medført en moralsk Smitte for ren farligste Alder. Kun den, der kjender Almuens Børn, kan rigtig bedømme, hvilke fordærvelige Følger 4 Maaneders Skoleforzømmelse har for dem. rOg naar nu endelig skolerne igjen skulle begynde og Børnene atter samles i de nymalede Værelser, hvis Uddunstning forenes med Bentenes og atter paavirkes af Varmen og Osen fra Kulovnene, mon da Forældrene ville være vil lige til at sende deres Børn til saadanne Skolelocaler, hvor de maae frygte for Følgerne af den vistnok usunde Luft, der vil udvikle sig i Skolestuerne og det paa en Aarstid, hvor Vinduer ikke kunne udholdes aabne timeviis som om Sommeren. Med hvilket uhyggeligt Sind vil ikke Læreren gaae til sin Gjerning, og i hvor lang Tid vil ikke Tanken om hvad der er foregaaet i hans Skolestue, virke deprimerende paa hans Sind og Virken. Foruden det Savn af Børn, som af selve Forældrene af ovenanførte Grunde holdes fra Skolen, ville desuden savnes mange Ulykkelige, som have mistet deres Forsørgere og ere anbragte i Pleie, uden at Skolen kan være vidende om disse Forhold, da den i saa lang Tid har været uden Forbindelse med Børnene. Endelig har den mellemliggende October Flyttedag medført mange Bopælsforandringer for Børnene, som det ikke er let for Skolen at opspørge. Under saadanne Betingelser og saa stor en Forstyrrelse ville saaledes de offentlige Skoler tage deres Begyndelse, naar uden videre Hensyn alle deres Lokaler tages til Lazarether, det vil omtrent sige "at de offentlige Skoler ville begynde med at være deres Opløsning nær." 

---

Ved at omtale Sundhedscommissionens Forkjærlighed for Skolelokaler kunne vi ikke tilbageholde vor Forundring over , at den ikke har taget et Skolelokale, som tilbyder den alle til et Cholera-Lazareth hørende Fordele, saavel med Hensyn til Sygeværelser og Beboelses-Leiligheder, som med Hensyn til alle ydre Beqvemmeligheder, f. Ex. Kjøkkener, Vadskehuse osv. - nemlig Landcadet-Academiet. Ved hver af de offentlige Skolers Omdannelse til Lazareth berøves mellem 800 og 1200 Børn Skolegang uden at noget andet Lokale kan paavises dem til midlertidig Afbenyttelse. For Landcadetacademiet, som for Øieblikket ikke skal have mere end circa 30 Elever, vilde det vistnok ikke være vanskeligt at erholde HS. Majestæts Tilladelse til at det henflyttedes til et af de ledige Palaier paa Amalienborg, der vist er stort nok for disse faa Elever og de Mænd som nødvendig skulle have Embedsbolig paa Akademiet. Med Hensyn til Elevernes militaire Øvelser kunne disse foregaae i det nærliggende Ridehuus. Landcadet-Akademiet med alle sine for et Lazareth nødvendige indre og ydre Beqvemmeligheder vilde da uden videre Omkostninger med Lethed kunne omdannes til Lazareth og strax tages i Brug efter Akademiets Bortflytning, som vist maa kunne skee senest i Løbet af v Dage i Sammenligning med Garderkasernens Rømning. n.

Den kongelige Vandcommissions seneste Bekjendtgjørelse. 

Trods den sørgelige Tid, hvori vi leve, ere vistnok de fleste af Hovedstadens Indbyggere blevne overraskede paa en behagelig Maade ved at læse en Bckjendtgjørelse fra den kongelige Vandcommission, hvori denne i Erkjendelsen af slet Drikkevands skadelige Indflydelse paa Sundheden, opfordrer de Huusværter, der have nogen Anke at fremføre i saa Henseende, at gjøre Anmeldelse derom for Commissionen. Enhver, som kjender det saa ofte beskrevne og saa ilde berygtede kjøbenhavnske Drikkevand, vil kunne indsee, at det ikke har skortet paa Anmeldelser. De Lettroende og Svage i Aanden meente allerede at see om end ei en Maglekilde sprudle, saa dog i det mindste et nogenlunde taaleligt Filtreerapparat anlagt i deres Gaard. Men ak! denne Illusion forsvandt kun altfor hurtigt. Hvad har da den kongelige Vandcommission i sin Viisdom udklækket, for at raade Bod paa det slette Drikkevands skadelige Indflydelse paa Sundheden? Slet Intet!" ville vel sagtens de Fleste svare. Men deri feiler man dog. "Hvad har den da gjort?" spørger man; og da vi gjerne kunne vædde Ti mod Een paa, at Ingen gjætter det, nødsages vi vel til at meddele den brugte Fremgangsmaade. Hver Gang en Anmeldelse bliver gjort, sender Vandcommissionen med stor Samvittighedsfuldhed en Vandkigger til Huset eller Gaarden, for at undersøge om Anken er begrundet. Manden lugter til Vandet - at smage derpaa, er i de fleste Tilfælde aldeles overflødigt - trækker paa Skulderen, indrømmer, at Vandet ikke er saa godt, som det burde være, og gaaer derpaa hovedrystende bort. Nu venter man naturligviis, at Hjelpen skal komme. Men veed man, hvad der kommer? Der kommer en Smed med en Hængelaas. Denne lægges for Posten eller Springvandet, og Stedets ulykkelige Beboere have nu ikke mere daarligt Drikkevand - de have slet intet. Da det i denne Tid skal være skadeligt at ærgre sig, ville vi uddrage den bedste Trøst, vi formaae, af Vandcommissionens Fremgangsmaade. Det turde nemlig maaskee vise sig. at der fra en Hængelaas til gode Vandledninger og Filtreerapparater ikke er saa langt, som man skulde troe. Hængelaasen er et levende Vidnesbyrd om, at Vandcommissionen er af samme Mening som Kjøbenhavns andre Indbyggere, at "there is something rotten" i det kjøbenhavnske Drikkevand. Denne Erkjendelse maa absolut gaae forud for en Forbedring: Hænge-laasen er altsaa det første Skridt paa Reformens Bane, og "godt begyndt", siger jo Ordproget, "er halvt fuldendt". J. C. M.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. juli 1853, 2. udgave).

Ubekendt: Koleralejren på Vestre glacis 1853. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Bomuldsfabriken i Nyhavn Nr. 19.

Iblandt de mange driftige Fabrikanter heri Landet fortjener sikkerligen den i vort Blad tidligere omtalte Tøifabrikant J. Salmonsen meest Opmærksomhed. Med hvert Aar har han med megen Anstrængelse udvidet Fabriken, og staaer atter nu i Begreb med at udvide samme med nye Maskiner, hvoraf Fabriken nu allerede tæller 150 større og mindre. Dette store Etablissement beskjæftiger dagligen 300 Arbejdere, hvoraf 2/3 bestaae af Fruentimmer, og deraf mange svagelige Personer, som kun kunne taale stillesidende, lette Arbeider. For at kunne gjøre sig et Begreb om Fabrikens Omfang maa vi anføre, at der dagligen fabrikeres øver 4000 Alen forskjellige Slags Bomuldstøier. Med Væveriet, som naturligviis forbruger store Partier Tvist, forenes ogsaa et betydeligt Farveri. Det Hele er anlagt i en storartet Stiil, efter engelske Forbilleder, og fortjener at tages i Øiesyn af Enhver, som interesserer sig for dansk Industri, ligesom den utrættelige Entrepreneur fortjener særdeles Paaskjønnelse.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. juli 1853. 2 udgave.

Nyhavn 37 er den røde bygning i midten af fotoet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Brødrene I. og L. Salmonsen oprettede i 1843 et maskinvæveri i Vimmelskaftet. Efter at fabrikken brændte i 1847, byggede I. Salmonsen en ny og større fabrik i Nyhavn. Ifølge industritællingen i 1855 havde fabrikken 300 ansatte. Den begyndende vævningsindustri kunne dog ikke slå det gamle håndvæveri ud. Først i 1880'erne udkonkurreredes det gamle håndvæveri for alvor. 

Ved ejerens sølvbryllup i 1854 var der 3-400 arbejdere på fabrikken, og den fremstillede 24.000 alen bomuldtøjer.

Nyhavn 19 er opført mellem 1691 og 1712, ombygget 1743, 1757 og 1791. I dag Nyhavn 37.

Tyveri af en Hat. (Efterskrift til Politivennen)

En hjempermitteret Trainkudsk, der er Bagersvend af Profession, indfandt sig Søndagen den 15de Mai om Aftenen mellem Kl. 7 og 8 hos "Cappelens Efterfølger" paa Østergade, for i Selskab med en Bekjendt at indtage Forfriskninger. Da disse vare clarerede, forlede de Værtshuset , og medtog Bagersvenden en i Forstuen ophængt Silkehat, i hvis Sted han efterlod sin egen. En Tømmersvend reiste sig kort efter fra Aftensbordet, for at begive sig videre, og forefinder istedetfor sin, nylig hos Marx kjøbte, Silkehat, ubehageligen overrasket, en Hovedbedækning, der ved Ælde og Smuds var paafaldende uliig hiin. Hvo der tilhørte den smudsige Hat, vidste ingen af Gjæsterne, men en af dem, en forhenværende Værtshuusholder, havde seet en Person nedtage en Hat fra den Knage, hvorpaa Tømmersvenden opgav at have ophængt sin Hat, og i ham gienkjendt den ovennævnte Bagersvend. Næste Dags Eftermiddag gik en Politibetjent ombord paa Dampskibet "Iris", der laae klar til Afrejse, og efter at have talt nogle Øieblik med en af Passagererne, der havde en ny Hat paa Hovedet, forlode de begge hurtigen Dampskibet, og fortsattes derefter Samtalen paa Politikammeret. Betjentens Ledsager, den ovennævnte Bagersvend, kunde ikke negte, at han ved Bortgangen fra "Cappelens Efterfølger" Aftenen iforveien - efterat have nydt flere snapse, hvoraf han var bleven noget svirende, dog ikke i høiere Grad end at han var sig bevidst hvad han foretog sig - af en Fejltagelse havde medtaget en ny silkehat istedetfor sin egen, der rigtignot var endeel simplere, men han havde først opdaget Forbytningen da han var kommen udenfor Vesterport, og i den Tanke, at Ejermanden til den nye Hat nu havde forladt Værtshuset, var han ikke vendt tilbage til dette, for at berigtige Feiltagelsen. I Criminalkammerforhøret vedgik Tiltalte, efter en alvorlig Formaning til Sandhed, at han, med frit Forsæt, og med Bevidstheden om, at det en var hans egen, havde taget den fremmede silkehat, som han saae var langt bedre end hans, og var det hans Agt, Dagen efter med "Iris" at tage til Aarhuus, for der at søge Fortjeneste ved sin Profession. Tiltalte, der er 23 Aar gammel og i Aaret 1842 straffet med Riis for et hos hans Mester forøvet Pengetyveri, blev ved Criminal- og Politirettens Dom af 31te Mai nu anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. juli 1853, 2. udgave).

Cappelens Efterfølger (H. J. Hansen) lå på Østergade 54, blev 1931 henlagt til matrikel 53, og omfatter i dag Pilestræde 1 og 13, Købmagergade 20, Silkegade 4 og Østergade 52.

Annonce for hatteforretningen Marx i Pilestræde, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 28. marts 1860. Den store ejendom i Pilestræde 50 (1844) var opført for hattemager David Frederik Marx (1798-1867) og Caroline Jakobine Cathrine Hagen (1830-1906). På opførelsestidspunktet havde Marx (sag 12/44) ved dom fået en erstatning for tabte varer af det Kgl octroierede Kjøbenhavnske Brandassurance-Compagni på 4.570 Rbd. 2 Mk.. 

Cholera. (Efterskrift til Politivennen)

Cholera. Fra den 11te til 12te Juli er anmeldt 85 Syge og 46 Dsde. I det Hele er saaledes anmeldt 360 Syge, hvoraf 310 ere døde.

------

Med hver Dag tiltager Cholera-Epidemien, og medens at Hovedstadens hidtil forskaanede Befolkning rystes op af sin trygge Ro, medens at de Vantroes og de Tvivlendes Øine aabnes for Virkeligheden, medens at Dødens Alvor udfolder sig og truer med at føre Sorgen ind over enhver Dørtærskel, forøges ogsaa med hver Dag de med Regjeringens og Øvrighedens ansvarsfulde Kald forbundne Pligter, ligesom ogfaa det Ansvar tiltager, som enhver Borger har mod Samfundet, ethvert Menneske har mod sin Næste.

Disse Ord ville vi ikke have udtydede, som om vi meente at Stadens Øvrighed og Borgere ikke vare redebonne til Opfyldelsen af deres Pligter. Dette er langtfra vor Mening. Vi anerkiende tvertimod beredvilligt Øvrighedens nidkjære Bestræbelser og Borgerstandens Holdning, og vi vide at vurdere Betydningen af de allerede vundne Resultater, der tillige skyldes de forskjellige med roeeværdig Iver sammentraadte Comiteer, i hvilke der sidde Mænd, hvis Energi og Borgersind anspore dem til den meest opoffrende Virksomhed. Imidlertid forekommer det os, at det som skeer og udrettes ikke kan ansees som tilstrækkeligt til at imødegaae og seirrigt bekæmpe Epidemien, naar den, som det staaer til at vente, optræder heftigere. Det vil da vise sig, at Administrationen er altfor compliceret, altfor bundet og generet snart af hiint, snart af dette Hensyn, og at, for at virke hurtigt og godt , de adspredte Kræfter bør samles i eet Brændpunkt, med andre Ord, at Magten bør lægges i een Mands Haand, der med dictatorisk Myndighed befaler og adlydes. Idet vi i det Efterstaaende tillade os at henlede Regieringens, Øvrighedens og Comiteernes Opmærksomhed paa saadanne væsentlige Ulemper, der fremfor Alt bør afskaffes eller formindskes, ere vi alene ledede af det oprigtige Ønske at bidrage Vort til at fremme det Nyttige og Hensigtsmæssige.

Det er uimodsigeligt af den yderste Vigtighed, i et Øieblik, hvor vi nærme os den stærkeste Sommerhede, at der drages Omsorg for at Stadens Indvaanere indaande en saa ufordærvet Luft som muligt. Men for at opnaae dette Gode, Grundbetingelsen for en tilfredsstillende Sundhedstilstand, er der saare Meget der maa udrettes. Stadens nærmeste Omegn er forskrækkeligen infesteret, ikke alene af Cloak-Grøfter og Rendestene, hvorunder især Beboerne af Blegdammen, af Vesterbro, af Frederiksbergby og Valdby lide, men der findes ogsaa paa flere Steder f. Ex. i umiddelbar Nærhed af Ladegaards-Aaen, Lodsepladse for Gaderenovationen her fra Staden, der ere befolkede med Sviin, og fra hvilke Etablissementer der ikke alene opstiger en qvælende Stank, men endog overføres Støvskyer af Halmavner og Uhumskheder paa Overfladen af Vandet i Aaen, et af Reservoirerne for Byens Drikkevand. De Staden omgivende Grave opsende ligeledes, naar de ikke bestandigt holdes rensede, høist usunde Dunster og stadigt stagnere Masser af forraadnede Plantedele paa deres Overflade. Først i den sidste Tid har man paabegyndt deres Rensning, ihvorvel at dette stadigen burde skee saavel med Stadsgravene som med de Byen giennemskjærende Canaler, hvor der ofte sees flyde døde Fiske, Katte og Uhumskheder, som alene bortskylles tilfældigt. Den fordærvede Luft som fremavles herved og spredes ind over Byen er dog for Intet endnu at regne mod den, som Søndenvinden bringer. Denne Vinds mephitiske Egenskaber hidrøre ikke alene fra den utallige Mængde af Cloakgrøfter, der gjennemskjære Øen Amager nærmest Hovedstaden, eller Trankogeriet paa den grønlandske Handelsplads, eller de Masser af forraadnet Tang, der opsamles i Kalleboderne og blottes ved Lavvande; den sydlige Vinds Farlighed skyldes hovedsageligen den paa Amager værende Kulegrav, der modtager Stadens Natterenovation, og som er beliggende strax tilvenstre, naar man træder ud af Christianshavns Port, og strækker sig mellem Amager Hovedlandevej og Sundet i en fortløbende Række af stillestaaende, ildestinkende Sumpe, der støde umiddelbart op til den saakaldte "bedækkede Vei" , et fortificatorisk Anlæg, der adskiller denne aabne, immense Cloak ikkun med et Mellemrum af faa Alen fra Christianshavns Stadsgrav og Volde! Denne Kule, hvis Indhold forøges hver Nat og udføres af Staden stundom i utætte Vogne, henligger, som sagt, under aaben Himmel, og det i en saadan Urtilstand af nedarvet Slendrian, Væmmelighed og mangelfuld Indretning, omgivet af saadanne, med mangefarvet gjærende Mudder opfyldte Grøvter, hvorfra der med dræbende Stank opsendes Sværme af Fluer og Myg, at neppe nogen Pen skulde kunne beskrive det modbydelige Indtryk, som her møder den Besøgendes Sandser. Man forlader imidlertid ikke disse Steder, uden at medtage den Overbeviisning, at en saadan Kulegrav, liggende i en saa uforsvarlig umiddelbar Nærhed af Staden, er det allerfarligste Arnested for giftige Uddunstninger, der henaande Pest og Sygdom over Byen og dens Befolkning.

Naar Kjøbenhavns Indvaanere nogensinde skulle kunne haabe at komme til at indaande sund og ufordærvet Luft, naar vi skulle haabe ad Aare næst Guds Hjælp at undgaae et fornyet Udbrud af Cholera Epidemien, saa maae de utallige Cloakgrøvter oprenses stadigt. Løbene nivelleres og Kulen udenfor Christianshavns Port forlægges saa langt bort som gjørligt fra Byen og det uanseet alle ellers muligviis paatænkte communale Foretagender. Her er en viid Mark for Virksomhed, men her maa hjælpes snart og grundigt. Regjeringen bør intet Øieblik tøve med at overdrage til praktiske og duelige Mænd af Civil- og især af Militair-Etaten disse ligesaa paatrængende som heldbringende Arbeider, hvis gavnlige Betydning gaaer udover denne Epidemie. - Det maa være os tilladt her at gjentage en Bemærkning, vi have hørt fra flere Sider, den nemlig, at Regjeringen og Øvrigheden ligesom hesitere i at gribe Tøilerne med Kraft. Naar f. Ex. saaledes den ærede Finantsminister andrager paa en Credit af 10,000 Rbl., saa havde man hellere seet ham andrage paa en illimiteret Credit, og naar den ærede Politidirecteur udsteder sine Bekjendtgjørelser, saa havde man hellere seet, at han befalede istedetfor at anbefale og henstille "saavidt muligt" at gjøre dette eller hiint. Vi sige dette, fordi det forekommer os, som om Regjeringen og Øvrigheden undervurderede sin egen Magtfuldkommenhed, og fordi vi vide og see at Borgerne i det Hele ere besjælede af den bedste Villie og det Ønske i denne Prøvelsens Stund at ledes og føres af en kraftig Haand. Man behøver jo blot at see hen til de Afsavn, som Enhver underkaster sig i sin daglige Diæt, for at være overtydet om, at Enhver med Glæde til det almindelige Bedste vil underkaste sig Savn, Gener og materielle og pecuniaire Ostere.

Vi slutte disse Linier med at tilraabe de Mænd, der nærmest ere kaldede til at handle i denne Time, Mod og Udholdenhed, samt med at udtale, at vi med Tillidsfuldhed vente af den Kongelige Regjering, at den med Hast, med Energie og med Rundhaandethed vil sætte disse Mænd istand til al udføre og fuldføre deres Gjerning, ved at stille saavel de fornødne Pengemidler som den fornødne Arbejdskraft til deres uindskrænkede Disposition.

P.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. juli 1853, 3. udgave).

Cholera-Lighuuse m.m. (Efterskrift til Politivennen)

Om Cholera-Liighuse. Den Fare, som upaatvivlelig er forbunden med at opbevare Choleraliig, saavel i selve Lazaretherne, som paa saadanne Steder som Voltigeerhuset ved Philosophgangen, om hvilket Masser af Børn som af Voxne hele Dagen færdes, uden at man har sørget for at holde dem saa langt fjernet fra samme som muligt, ved at istandsætte det samme i flere Alens Afstand omgivende Stakit, kunde formeentligen fjernes paa den hurtigste, sikkreste og mindst bekostelige Maade ved til saadant Brug at opføre Fjæleskure i de udenbyes Kirkegaardes umiddelbare Nærhed. Den dertil fornødne, fra alle Uvedkommende afsondrede Plads findes saavel ved Indgangen til Assistentskirkegaarden paa Nørrebro, som paa Fæstningens Glacis i Nærheden af Holmens og Garnisons Kirkegaarde. Skurene kunne i nogle faa Dage opføres i aldeles raae Materialier, som efter Afbenyttelsen beholde største Delen af deres Værdi, og Transporten af Ligene tilvogns skee kun een istedetfor to Gange. At Ligene transporteres i lukkede Vogne, hvoraf det fornødne Antal bør haves ved hvert Lazareth, med Forspand til hurtig Disposition, er naturligviis en Selvfølge, og dersom et tilstrækkeligt Antal saadanne Vogne ikke alt haves, kunde samme upaatvivlelig erholdes tillaans fra Kjøbenhavns Arsenal, som vistnok har et ikke ringe Antal af saadanne, som fortiden ere uskikkede til militairt Brug.

H. L.

Julius Magnus Petersen (1827-1917): Ved kirkegården i august 1853. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Om Cholera Tilstanden m m. Medens det af de offentliggjorte Lister, synes at fremgaae, at Choleraepidemien i Hovedstaden er i Tiltagende, troe vi dog, at vi til nogen Beroligelse kunne gjøre opmærksom paa, at denne Stigen i Antallet af Syge og Døde dog ikke har den Betydning for Byen som Heelhed betragtet, som det ved første Øiekast kunde synes. See vi nemlig, at ved Ugens Slutning er anmeldt 50 Syge og 32 Døde, da overstiger Tallet unegtelig Tallet paa Listen for Ugens første Dag med 32, for de Syges Vedkommende, og 18 for de Dødes. Men denne Forøgelse hidrører kun fra en forholdsviis ringe Tiltagen i Sygelighed for selve Byens Vedkommende, hvorimod næsten Halvdelen af de tilkomne Syge og Døde skyldes de offentlige Stiftelser, som først i den sidste Uge ere blevne inficerede. Fra det almindelige Hospitals Lemmeafdeling er saaledes tilkommet over 1/5 af hele Antallet, og fra Ladegaarden og de andre mindre Stiftelser omtrent 1/5 saa at paa Byens Deel kun gaar lidet over Halvdelen.

Medens de trufne Forholdsregler for den øvrige Byes Vedkommende saaledes sikkert synes at bære gode Frugter, kunne vi ikke negte, at denne Tiltagen af Epidemien paa disse enkelte Steder, navnlig i almindelig Hospitals Lemmeafdeling, i høi Grad gjør Krav paa Autoriteternes hele Opmærksomhed. Dr. Brandes har tidligere i dette Blad skildret denne Stiftelse, og paaviist hvorledes Overfyldning og Ureenlighed der herske i høieste Grad, tilligemed de Laster, som deraf følge. Det er os bekjendt, at Fattigdirectionen forsøger at raade Bod paa denne Overfyldning ved at bortflytte en Deel af Lemmerne til Holmens Arbeidshuus og andre Stiftelser, men denne Forholdsregel synes os uheldig, da disse Stiftelser, som iforveien ere tilstrækkelig opfyldte med Mennesker, blive end mere overfyldte , og desuden let blive inficerede ved at modtage Beboere fra et Sted, hvor Sygdommen allerede har slaaet Rod. Vi ville heller tilraade, at Lemmeafdelingen blev ryddet aldeles, og Lemmerne spredte omkring i eller udenfor Byen i mindre Localer, da et stort Locale til at optage dem Alle, for Tiden næppe kan findes og Sygdommen lettere vil følge dem, naar de flyttes i Masse, end naar de spredes. Vi indsee vel, at en saadan Forholdsregel vil medføre ikke ringe Udgift for Communen, men vi ere overbeviste om, at dette ikke bør komme i Betragtning, da det her gjelder at rense et af de Steder, hvor Epidemien dybest har slaaet Rod , og derved ikke blot frelse de Menneskeliv, som for Øieblikket i saa høi Grad trues, men tillige at hindre Epidemien i, fra dette inficerede Sted, at udbrede sig videre til den øvrige By.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. juli 1853, 2. udgave)