Om Indkvarteringen hos os Landmænd her i Kjøbenhavns nærmeste Omegn. (Efterskrift til Politivennen)

Om Indkvarteringen hos os Landmænd her i Kjøbenhavns nærmeste Omegn. Bemærkninger af Grundejer Koch i Uttersløv.

Det gaaer neppe mere an at anvende den førhen brugte Maade, uden Videre at belægge os med Indqvartering, saaledes at det hedder, for at at bruge en om end noget drøi saa dog træffende Lignelse: Hør Du Bonde, vi behøve din Stald, dit Karlekammer med Sengeklæder og Behør, dit Foderkammer, Skjæretøi og, til visse Tider paa Dagen, dit Gaardsrum, dit Vandtrug, din Folkestue og Mere i saa og saa mange Dage og dertil skal Du give 4 Mand daglig et godt og tilstrækkeligt Middagsmaaltid, hvilket skal holdes beredt og varmt fra Middag til Midnat, efter Omstændighederne. Vi give Dig derfor Betaling efter vort Skjøn!

Paa denne Maade har det hidtil og sidste Aar gaaet til; men Tiderne have forandret sig og en humanere Tænkemaade faaet Indgang i mangfoldige Retninger. Det er min ringe Mening, at jeg burde først tilspørges, om jeg vilde overlade de anførte Agrements til det offentliges Brug, og fremsætte min Fordring paa den Godtgjørelse jeg antog, at tilkomme mig derfor, saa jeg blev givet fuldstændigt Vederlag. Saadant byder ogsaa vor Grundlov. Sidste Aar betaltes mig 13 Rdlr. 3 Mk. 11 sk. for 4 Mand og 5 Heste i 21 Dage; dette var et utilstrækkeligt Vederlag, thi Ulemper bør vistnok ogsaa, ja væsentlig, tages i Betragtning. Mine egne Heste maatte nemlig staae i Marken over sædvanlig Tid og døie Ondt derved, og kunne ikke gjøre deres Arbeide saa godt som ønskeligt; min Stald, som er skrøbelig, men brugelig for mine simple Heste, blev ramponeret af de vælige Dragon-Heste; kort sagt, Vederlaget var for ringe. Denne her berørte Indqvarterings-Byrde er jo en Beskatning, som hele Landet bør tage Deel i, og saaledes er der end en Grund for, at Vederlaget bør være fuldstændigt, om ikke klækkeligt. Endnu tillader jeg mig at bemærke, at en directe Maade ligeligere at fordele denne Byrde paa, var at strække Indqvarteringen længere ud fra Staden, saasom til Glostrup, Ballerup og flere Sogne. Vel vilde Saadant findes ubeqvemt for de Militaire; men Beqvemmelighed bør dog sættes i Forhold til Ubeqvemmelighed, til begge Parters Tarv. Man seer i Hovedstaden, at der lyses om Qvarteer tilleie for militaire Menige, af deres Foresatte.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. august 1855. 2. udgave)

Pastor Hansen: 3 aars Fæstningsstraf for Bog. (Efterskrift til Politivennen)

- En tredie politisk Proces har den slesvigske Minister gjennem Overappellationsretten beordret anlagt mod den pensionerede Pastor Hansen fra Fjolde i Anledning af hans Piece "Ueber die Danisirung Schleswigs" osv. Denne Sag er ikke den mindst mærkelige: Pastor Hansen var i Krigsaarene Præst i Fjolde; han var dengang bekjendt som en saa afgjort Fjende af Slesvigholstenismen, at han har været ført til Rendsborg og været udsat for Haan og Molest for sine "landsforræderiske Tendentser", men uheldigviis synes hans Handlemaade og Optræden mange Gange kun at bestemmes ar en stærkt fremtrædende Esprit de contradiction. Thi aldrig saasnart var det lovlige Regimente atter ved Roret, førend han kom i Strid med det. Saaledes anerkjendte han villig, at hans Menighed var dansktalende, men modsatte sig med Hænder og Folder Indførelsen af dansk Kirke- og Skolesprog, hvilket han rigtignok selv ei var mægtig; dette kunde dog have været afhjulpet ved en Kapellan, men samtidig kom han i Spektakel med sin Provst, Caspers i Husum, som havde forfattet en Kirkebøn, Hansen ei vilde benytte, fordi han paastod - hvad der kan have været troligt nok -, at den var altfor slesvigholsteensk, naar man gik tilbunds i den. Denne Ulydighed paa en Tid, hvor intet slet Exempel kunde taales, nødsagede Regeringen, saa ugjerne den end gjorde det, til at afskedige Hansen, som jo dog idetmindste har det loyale Præg, der just blandt Gejstligheden var bleven til Undtagelse. Hansen fik en god Pension, men hans rastløse, urolige Aand befandt sig ikke vel ved dette ørkesløse Liv; efter nogen Omflakken bosatte han sig i Byen Slesvig som et billigt Opholdssted, og her er han bleven forgiftet af Befolkningen, som snart lurede ham hans svage Sider af, benyttede sig af hans Modsigelseslyst, anviste dans urolige Sind en Mark, som gav rigeligt Arbeide, og bragte det saavidt, at han, hvilket virkelig er et Fænomen fortiden i Hertugdømmet, vedkjendende sig Forfatterskabet, som han er for ærlig og aaben til at ville dølge, kort Tid efter hinanden udslyngede 2 Flyveskrifter, begge aldeles slesvigholsteenske, det ene mod Arvefølgen, det andet det ovenfor nævnte, som strax blev forbudt, saa at man ikke har faaet det at see. Der kræves dog virkelig et Mod, som grændser til Dumdristighed, til at boe i Slesvig og træde saaledes op. Hans Arbejder finde selvfølgelig heller ingen Trykker eller Forlægger i Hertugdømmet, men udkomme i Leipzig. Nu er han sagtens ogsaa anklaget for Majestætsforbrydelse, saa godt som den eneste politiske Forbrydelse, vor nye Forfatning kiender, og vil sagtens komme til at bøde med sin Pensions Tab for sin Letsindighed.

(Dagbladet 12 december 1854. Uddrag)

Pastor Hansen var præst i Viöl, i Bredsted provsti, Slesvig.

Fra Staden Slesvig berettes under 4de ds. i sønderborger Ugeblad:"Den her domicilerende, forhenværende Præst i Viöl, Hansen, har som bekjendt nylig udgivet et Skrift, betitlet "Die Danisirung des Herzogthums Schleswig und die Verwüstung von Kirche und Staat", i hvilket han med de bekjendte oprørske Vaaben drager til Felts imod Sproginstitutionen i Herlugdømmet Slesvig, og det paa en saa brutal og usømmelig Maade, at Regjeringen har fundet sig foranlediget til at beordre Oversagføreren for Hertugdømmet Slesvig al tiltale Forfatteren ad den fiscalske Processes Vej. Oversagføreren har desaarsag ved herværende Magistrat, under hvis Jurisdiction den Tiltalte boer, andraget paa Termin i Sagen og er denne da ansat til Onsdagen den 16de Marts næstkommende. Som man hører, agter Pastor Hansen at forsvare sig selv, og skal han være ifærd med al udarbejde en Tale, som har vasket sig. Da Sagen forhandles for aabne Døre, saa kan man antage, at et talrigt Publikum vil indfinde sig. Oversagførerens Petitorium gaaer ud paa flere Aars Fæstningsstraf.

(Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer 12. februar 1855)

Slesvig-Holsten. (Politisk retssag.) I hertugdømmerne Slesvig og Holsten er den offentlige karakter af domstolene i første og anden instans for den almindelige civile, konsistoriske og føderale retsforfølgningsproces en lige så gammel juridisk form som domstolene selv. Hverken i oldtidens eller moderne tid har der været blot det mindste forsøg på ved lov at begrænse den gamle germanske lov om domstolenes åbenhed i ovennævnte retssager, og der er heller aldrig i praksis blevet afholdt en hemmelig domstol mod parternes vilje. Først den 16. d.m. fandt et forsøg af denne art sted i Slesvig i sidste måned. Statsadvokaten for hertugdømmet Slesvig anlagde efter ordre fra den tidligere minister, grev von Moltke en straffesag mod pastor Hansen på grund af hans skrift: "die Danisirung des Herzogthums Schleswig und die Verwüstung von Kirche und Schule." Anklagemyndigheden påstår offentlige fornærmelser og bagvaskelser mod ministeren og de embedsmænd og danske prædikanter, der tjente under ham; Straffeanklagen lyder på tre års fæstningsstraf. Høringen fandt sted den 16. d.m.. for den slesvigske byret. Da tiltalte mødte op for at forsvare sig, erklærede retsformanden at retsmødet ikke skulle foregå offentligt. Tiltalte protesterede dog mod lukkede døre og ankede påbuddet. Retssagen måtte suspenderes. Da Pastor Hansen forlod retssalen, modtoges han af det samlede store publikum i rådhusværtshuset og i forgården som hilste ham med en gentagen hurra!. De var byens mest respekterede borgere og næsten udelukkende godsejere fra de af det danske sprogkrav undertrykte landsamfund. Alle var ivrige efter at høre denne sag diskuteret, som så nært angår den protestantiske kirkes og skoles interesser og den tyske nationalitet.

Schleswig-Holstein. (Politischer Prozess.) In den Herzogthümern Schleswig und Holstein ist die Oeffentlichkeit der Gerichte 1. und 2. Instanz für den ordentlichen Civil-, Consistorial- und foscalischen Anklage-Prozess eine so uralte Rechtsform, als die gerichte selbst sind. Weder in alter noch neuer Zeit hat man auch nur den Versuch gemacht, durch ein Gesetzt jenes alte germanische Recht der Oeffentlighkeit der Gerichte in den obigen Rechtssachen nur im Geringsten einzuschränken, noch ist je in der Praix wider den Willen der Parteien ein heimliches Gericht gehalten worden. Zuerst am 16. ds. Monats ist in Schleswig ein Versuch der Art vorgekommen. Der Staatsanwalt für das Herzogthum chleswig hatte auf Befehl des vormaligen Ministers Grafen v. Moltke wider den Pastor Hansen wegen seiner Schrift: "die Danisirung des Herzogthums Schleswig und die Verwüstung von Kirche und Schule" eine fiskalische Klage erhoben. Die Anklage behauptet öffentliche Injurien und Verleumdung wider den Minister und die unter ihm fungirenden Beamten und dänischen Prediger; der Strafantrag geht auf drei Jahre Festungsarrest. Die Verhandlung war auf den 16. ds. Mts. vor dem Stadtgericht zu Schleswig angesetzt. Als nun der Angeklagte erschien, um sich selbst zu vertheidigen, erklärte der Vorsitzende des Gerichts, dass die Verhandlung nicht öffentlich stattfinden solle. Der Angeklagte protestirte aber gegen die Verhandlung vor geschlossenen Thüre und legte Rekurs ein gegen die diessfällige Verfügung. Die Verhandlung musste ausgesetzt werden. Als der Pastor Hansen den Gerichtssaal verlassen hatte, wurde er von einem zahlreichen, in dem Wirthschaftslokale des Rathhauses und den Vorplätzen versammelten Publikum mit einem mehrfach wiederholten Hoch! empfangen. Es waren die angesehensten Bürger der Stadt und fast nur Grundbesitzer aus den vom dänischen Sprachzwang bedrängten Landgemeinden. Jeder war begierig gewesen, diese Sache verhandeln zu hören, die das Interesse der protestantischen Kirche und Schule und die deutsche Nationalität so nahe angeht.

(Kemptner Zeitung. 29. marts 1855)

De danske avisers beretninger lød nogenlunde på samme, se fx Ribe Stiftstidende 24. marts 1855: "Saasnart Pastor Hansen traadte ud af Salen, blev han af Mængden modtaget med et tordnende Hurra, og Roligheden opnaaedes først efter at den tililende Politimetser havde beordret Arresteringer og Kommandøren for Hovedvagten havde kaldt vagten i Gevær."

Fra Slesvig, 27. juli. Dommen over pastor Hansen, tidligere i Viöl, der er anklaget for sit forfatterskab på de danske sprogskrifter og "die Verwüstung in Schule und Kirche des Herzogthums Schleswig", siges at være en fæstningsdom på tre år. Det er et tegn på, hvor vidt det er kommet i Slesvig når Hansen der engang så kraftigt støttede Danmark mod Slesvig-Holstens krav, nu er i rækken af ​​Danmarks modstandere. Derudover blev Hansen idømt 20 dages arrestation på almindelig fængselskost for angiveligt at have fornærmet borgmester Leisner i sin remonstration mod sagen mod ham. I øvrigt blev retssagen mod ham i modsætning til al skik, gennemført med udelukkelse af offentligheden: den tiltaltes protester og hans appel til dette lands gamle skikke som altid har holdt den offentlige retsproces højt og helligt, forblev uden held. Hvor populær den tiltalte er blevet som følge af regeringens sager mod ham, viste sig gennem hele sagens behandling. Han har boet i Slesvig by siden sin afskedigelse, og ikke blot denne bys borgere, men også bønderne i hele omegnen forsøger at give ham vidnesbyrd om deres sympati. Den dag hans sag skulle behandles, kom bønder langvejs fra og ikke tomhændede. De havde hørt sagde de, "at danskerne ville lade pastoren indspærre"; derfor medbragte de skinke, æg, smør osv. "for at hans kone ikke skulle lide nød", og da der for at befri ham fra hans nuværende fængsling, blev forlangt et depositum på 2000 thlr., fandt man hurtigt nok mænd som var rede til at betale summen. Sådanne begivenheder afspejler den stemning der hersker her i landet og ofte søger muligheder for at udtrykke sig.

Aus Schleswig, 27. Juli. Das Urteil gegen den Pastor Hansen, ebemals in Vitäl, der wegen seiner Schrift über die dänischen Sprachrescripte und "die Verwüstung in Schule und Kirche des Herzogthums Schleswig" angeklagt ist, soll auf drei Jahre Festungsstrafe lauten. Es ist ein Zeichen, wie weit es gekommen ist in Schleswig, wenn Hansen, der ehemals so lebhaft für Dänemark gegen die Forderungen der Schleswig-Holsteiner Partei nahm, jetzt in den Reihen der Gegner Dänemarks steht. Nebenbei ist Hansen noch wegen angeblicher Beleidigung des Bürgermeisters Leisner in seiner Remonstration gegen das wider ihn eiggeleitete Verfahren zu 20 Tagen Arrest bei Gewöhnlicher Gefängnisskost verurtheilt worden. Der Prozess gegen ihn ist übrigens allem Brauch zuwieder mit Ausschluss der Oeffentlichkeit geführt wurden: die Proteste des Angeklagten und seine Berufung auf die uralte Sitte dieses Landes, die von je das öffentliche Rechtsverfahren hoch und heilig gehalten, blieben ohne jeden Erfolg. Wie populär indessen der Angeklagte, durch das Verfahren der Regierung gegen ihn geworden ist, zeigte sich während der ganzen Verhandlung der Sache. Er wohnt seit seiner Amtsentlassung in der Stadt Schleswig, und nicht bloss die Bürger dieser Stadt, sondern auch die Bauern der ganzen Umgegend bemühen sich, ihm Beweise ihrer Theilnahme zu geben. An dem Tage, wo seine Sache zur mündlichen Verhandlung kommen sollte, kamen die Bauern von weit und breit herbei un zwar nicht mit leeren Händen. Sie hatten gehört, sagten sie: "dat die Dänen de iode Piastor insteeken wulle"; desshalb brachten sie Schinken, Eier, Butter etc. "dat die Fruu kiin Nooth nich lieden sullt", und als, um ihn von der augenblicklichen Gefangensetzung zu befreien, aine Caution von 2000 Thlr. gefordert wurde, fanden sich bald genug Männer bereit, die Summe zu erlegen. In solchen Vorgängen spiegelt sich die Stimmung, die hier zu Lande herrscht und oft Gelegenheit sucht um sich zu äussern.

(Regensburger Zeitung. 7. august 1855)

Hamborg, slutningen af ​​august. Pastor Hansen, førhen i Viöl, nu i Slesvig, der var anklaget for sit forfatterskab: "Die Danisirung des Herzogthums Schleswig und die Verwüstung von Kirche und Schule, Leipzig 1855, af Remmelmann", blev dømt af byretten dér den 25. januar forrige måned blev i overensstemmelse med statsadvokatens begæring idømt contumacium (da han afviste det lukkede retsmøde, hvilket var i strid med rettens regler), til en 3-årig fæstningsdom af mildeste grad, som tillod den anholdte. at bevæge sig frit rundt i fæstningen i løbet af dagen.

Hamburg, Ende August. Der wegen seiner Schrift: "Die Danisirung des Herzogthums Schleswig und die Verwüstung von Kirche und Schule, Leipzig 1855, bei Remmelmann", fiskalisch angeklagte Pastor Hansen, vormals in Viöl, jetzt in Schleswig, ist von dem dortigen Stadtgericht den 25. v. M. dem Antrag des Staatsanwalts gemäss in contumacium (da er die mit der Gerichtsordnung streitende Verhandlung bei geschlossenen Thüre abgelehnt) zu dreijähriger Festungsstrafe mildesten Grades, welcher dem Arrestanten freies Umhergehen in der Festung am Tage gestatte, verurtheilt.

(Neue Würzburger Zeitung : Würzburger Abend-Zeitung ; Würzburger Anzeiger und Handelsblatt. 7. september 1855)

Den 6. februar 1856 blev  pastor Hansens anmodning om appel afvist. Formelt fordi han ikke havde overholdt fristen. Appelretten bestod af 7 medlemmer, hvoraf de 4 var danske fra København Universitet. Han måtte derfor udstå de 3 års fæstningsstraf. Om dette reelt kom til at ske, har jeg ikke kunnet finde oplysninger om.

2det Dragonregiment. (Efterskrift til Politivennen)

Det 2det Dragonregiment, der ligger i Garnison i Sydsjælland og fornemlig bestaaer af Holstenere, synes ikke at have havt nogen Gavn af dets Forflytning til denne Del af Landet; den oprørske Aand, der tidligere har hersket i dette Regiment, giver sig endnu Luft ved flere Leiligheder. "Dagbl."s Flensborgerkorrespd. anfører blandt flere Exempler herpaa ogsaa følgende. Aarsdagen for Idstedslaget kom en Afdeling holstenske Dragoner fra der 2de Dragonregiment i Nestved om Formiddagen dragende fra Standkvarteret til Flensborg med en Del permitterede Heste, som skulde afleveres i Rendsborg. Ikke saasnart fik disse Martis Sønner Øie paa den halv fuldendte Æreport, som var oprejst i Anledning af Dagens Høitidelighed, før de som af en Hals begyndte at udbrøle: "Schleswig-Holstein merumschlungen", hvormed de ikke hørte op, førend alle Versene vare til Ende. Arbejderne indmældte det øieblikkelig til Autoriteterne, og vor Generalkommando stoppede strax hele Banden. Forhør ere allerede blevne optagne, og Folkene skulle ogsaa have tilstaaet deres Brøde. - "Nestv. Av." beretter, at den Officer, der skulde føre disse Dragoner fra Nestved til Rendsborg, blev syg underveis og maatte blive tilbage i Odense, hvorfra en Officer af 1ste Dragonregimcnt førte dem videre. Denne Officer forbød dem at synge den oprørske Sang, men de adlød ikke. Der blev i Flensborg arresteret 3 Mand og en Underofficer.

(Ribe Stifts-Tidende 7. august 1855).

Om den tidligere omtalte oprørske Demonstration af en Afdeling Dragoner, som den 25. Juli passerede Flensborg, meddeler "Dgbl." Følgende: Dagen efter Kommandoets Ankomst til Flensborg, som var en Rastdag, anvendtes til at optage Forhør over Folkene, og efter disse Forhør bleve de tre egentlige Ophavsmænd holdte tilbage medens de Øvrige fik Lov til at reise videre. Trangen til at komme hjem bevirkede formodentlig, at Flokken angav de egentlige Forførere strax, hvorved de rigtignok ogsaa opnaaede, hvad de vilde. Meget kompromiteret staaer en Underofficeer, som hørte paa Sangen, og som ved at undlade at give Mælding om det Forefaldne har paadraget sig større Ansvar, end han nu selv ønsker, men han hører ogsaa til Regimentets gamle Stamme fra Insurgentaarene. Den hele Marsch fra Nestved af har været ledsaget af en Række Insubordinationer, saa at Kommandoet ikke er ankommen til nogen Etappe, uden at arbitrære Straffe øieblikkelig have maattet bringes i Anvendelse. Den ringe Skjønsomhed, som fra Regimentets Side er vist ved Valget af Officerer og Underofficerer til at føre Kommandoet underveis, idet disse næmlig alle hørte til Regimentets Insurgentstamme, er høist overraskende; i Odense blev forøvrigt Lieutenant Hellner, som førte Kommandoet, syg.

(Ribe Stifts-Tidende 14. august 1855).

Omraaderne omkring Kirkegaardene. (Efterskrift til Politivennen)

 Til Kjøbenhavns Communalbestyrelse.

Af de offentlige Tidender erfares, at en Deel af Stadens Jorder agtes bortleiede ved offentlig Auction paany for et Tidsrum af 3, 5 eller 10 Aar, og at deriblandt navnlig befindes Jordstykker , som støde umiddelbart op til eller ere i Nærheden af Stadens Kirkegaarde. Der har alt tidligere i nærværende Tidende (Nr. 24 for d. A.) været gjort opmærksom paa hvor urigtigt det er, at saadanne Jorder benyttes som Lossepladse og hvor meget det strider mod, hvad der baade skyldes de Døde og deres efterlevende Slægtninge, de paagjældende Gravsteders Eiere, at Fugtighed, inficeret af de paa Lossepladsen henlagte Uhumskheder, meer eller mindre gjennemtrænger og opfylder Gravene, medens Enhver beflitter sig paa at udsøge det tørrest mulige Sted til Grav for sig og Sine og medens man, ved at betale ikke ubetydeligt for Gravsteder, erhverver en Eiendemsret derover, som ufeiibartig krænkes ved en saadan Fremgangsmaade fra Communens Side. Det er neppe for meget forlangt, at Communalbeslyrelsen ikke bør tilsædesætte Hensyn i hertil for at indvinde en ringe Leie til Fordeel for Communen, og det er utvivlsomt, at Communal-Bestyrelsen hverken handler i Overeensstemmelse med Stadens Borgeres Ønske eller til deres Interesse, naar den tilsidesætter slige Hensyn. Det synes meget mere at være utvivlsomt, at en Strimmel Jord, som den, der ligger imellem Garnisons-, samt Fattig-Kirkegaarden og Alleen udenfor Østerport og som paa den fjerde Side begrændses af Indgangen til Garnisons-Kirkegaarden, burde indlemmes under disse Kirkegaarde og at den i alt Fald ikke burde, til Skade for disse og til Vanziir for nysbemeldte Indgang samt for den almindelige Spadserevej, som fører igjennem nysnævnte Allee, opfyldes om Vinteren med Iis og Snee, og til andre Aarstider med Gaderenovation. Det Samme gjælder om den Strimmel Jord, som findes mellem Søetatens Kirkegaard og Østerfarimagsvei, og i større eller mindre Grad ogsaa om de andre Jorder, som støde op til sidstnævnte eller til Assistentskirkegaarden (den saakaldte "Tobaksplantage" og "Kirkegaardsmarken"). Men i ethvert Fald burde disse Jorder ikke bortleies uden paa den Betingelse, at de alene maatte benyttes til Græsning og Saaening, men hverken til Oplag af Renovation og Gjødning, eller til Opbevaringssted for andre Gjenstande, som paa nogensomhelst Maade medføre Ulempe og Uorden. Det er faktisk, at der i flere Aar har fra Tid til Anden været oplagt en betydelig Gjødnings-Bunke umiddelbart udenfor det sydvestlige Hjørne af Søetatens Kiekegaard og stødende op til Veien, der fører til Fattigkirkegaarden samt at der paa den Strimmel Jord, som langs med Søetatens Kirkegaard befindes nærmest ved Østerbro, ligeledes nu i flere Aar har været hensat en Mængde gamle og smudsige Vogne eller Stykker og Stumper af saadanne, tildeels endogsaa Renovationsvogne, hvilke, foruden at frembyde et anstødeligt Syn for de mange Veifarende, som navnlig om Sommeren daglig passere derforbi, derhos ved at kjøres over Fodstien deels beskadige denne og deels genere de Spadserende. Denne Uorden har, efter hvad der er Indsenderen bekjendt, Politiet anseet det for sin Pligt at søge at raade Bod paa, men uden at denne Authoritet har formaaet at sætte dette igjennem, paa Grund af vedkommende Leier ved sin Contract med Magistraten har documenteret, at denne Authoritet har beføiet ham til at benytte Pladsen paa hvilkensomhelst Maade. Dette forholde sig nu som det vil - thi almindelige Politi-Forskrifter skulde man dog troe maatte gjælde lige saa vel mod Leiere som imod Eiere, uden Hensyn til Indholdet af hines Leiecoutracter - saa er imidlertid saameget vist, at Magistraten ved i sine Contracter at tage de Reservationer, som skyldes det Offentlige, vilde kunne forebygge slige Conflicter, der ufeilbarlig tjene til at svække Anthoriteternes Anseelse og Lyst til at virke. - Det gjælder imidlertid ikke alene om de Kirkegaarden tilstødende Jorder, at Magistraten burde tage fornødne Forbeholdenheder ved at udleie dem, men ogsaa med Hensyn til alle andre Jorder, som støde op til de offentlige Veie. Saaledes har man deels ogsaa seet Gjødningsbunker henlagte og Renovationsvogne etc. hensatte i den senere Tid andetsteds paa Farimagsveien saavelsom paa Strandmarkerne, og deels har det igjennem flere Aar ikke været ualmindeligt, at man flere Steder paa Communens Jorder, navnlig paa nysnævnte, umiddelbart op til den meget befærdede Strandvej stødende Marker (Slagtervangen) har været nødsaget til at døie det ubehagelige Syn og den ikke mindre ubehagelige Lugt, som foranlediges ved Svine-Federier og de dermed i Forbindelse staaende Bunker af Gaderenovationer. Samlen og Ophængen til Tørre af gamle Klude, de dertil hærende malpropre Indhegninger, Hytter, Vogtere osv. Naar Politiet efter den bestaaende Lovgivning ikke udenfor en vis Afstand fra den alfare Vei kan forbyde slige Svinerier, burde idetmindste Magistraten, naar den af Erfaring er blevet bekiendt med, at slige anlægges paa Stadens Jorder bidrage Sit til at befrie dens Borgere for de deraf flydende Ulemper, indtil mere hensigtssvarende Lovbestemmelser kunde blive udvirkede. Thi at saadanne Indretninger, der benyttes som Næringsvei af enkelte Borgere, som ingen Sands have for den almene Interesse eller for Sømmelighed og Reenlighed, og som saaledes alene tage Hensyn til egen Fordeel, medføre Ulemper for det hele Publicum, er almindelige anerkjendt. Men naar Magistraten, ved at udleie Communens Jorder, heller ikke tager Hensyn til Skjønhedssandsen, Sundheden eller deslige, saa foregaaer Samme unægtelig med et slet Exempel, som man neppe kan forklare sig uden ved at antage, at Kæmneren eller andre Communens ved kommende embedsmænd aldrig passere de Steder, hvor slige Uordener og Ulemper som de omtalte finde Sted, og at de saaledes aldrig have Lejlighed til at observere, hvad dog mange Andre iagttage. Denne Anskuelse bestyrkes derved, at man ogsaa i flere andre Retninger har beføielse til at antage det Samme; thi hvorledes lader det sig ellers forklare, at Strandvejen, saa langt som Kjøbenhavns Grund strækker sig, alt i lang Tid har været og fra Dag til anden vedbliver at være i saa slet Stand paa Jordveien, hvilken man paa flere Steder er nødsaget til at befare ved Forbikiørsel, at Ulykke derved kan afstedkommes paa denne meget befærdede Vei; hvorledes lader det sig ellers forklare, at saa vel Træer, der alle i lang Tid have hængt ud over den nysnævnte Vejstrækning, vedblive at faae Lov at udbrede sig meer og meer til Ødelæggelse for Veien, som at ogsaa Træer paa andre Steder omkring Byen, f. Ex. paa Jagtvejen, ligeledes ikke beskiæres, uagtet de alt længe have hængt ud over Jordvejen til Stade for denne og Gene for Ridende, for hvem Jordveien nærmest maa antages at være indrettet; hvorledes kan man ellers forklare sig, at Magistraten Dag for Dag spenderer at lade 4 Lygter tænde ved Nedgangen fra Volden ved Østerport og igjennem Kirsebærgangen, til samme Tid som Commandantskabet lader Porten til denne Nedgang tillaase, saa at der altsaa ikke kan være Tanke om, at Nogen kan drage Nytte af disse Lygters Antændelse uden i alt fald Vægteren selv, som tænder og slukker dem; hvorledes kan man ellers forklare sig, al Byens Øvrighed, uden igjennem andre vedkommende Authoriteter at træffe de fornødne Foranstaltninger til at afværge det, fra Dag til anden kan lade den meer end uanstændige Tilstand bestaae, som finder Sted umiddelbart udenfor Toldbodporten og ved Indgangen derfra til Esplanaden, hvor Mennesker i hundrede- ja tusindviis, og navnlig paa denne Aarstid mangfoldige Fremmede, færdes daglig, men neppe kunne passere uden at tilsøles af Ureenligheder, som i en ikke ubetydelig Grad bidrage til at forøge det uhyggelige og ufordeelagtige Indtryk, som frembydes af de Plankeværker og Skure, der sammesteds nu næsten have staaet saa længe interimistisk, at de ere nærved at falde ned, osv. osv. osv.

Forsaavidt der maatte være Mulighed for, at den ærede Communalbestyrelse ikke skulde finde sig foranlediget til at reflectere paa det Anførte ved den Betragtning at dens Dages Tal kan ansees for at være talte ved det af Premierministeren fremsatte Forslag til en Omorganisation, skal jeg dog tillade mig at gjøre Opmærksom paa, at, forsaavidt de averterede Jorder agtes udleiede paa en længere Aarrække (3, 5, 10 Aar), vil en ny Bestyrelse ikke have det i sin Magt igjennem denne Periode at redressere de Misgreb, som ved Bortleiningen nu maatte finde Sted, og derfor fortrøster jeg mig til at forhindre, at Auctionen ikke vil blive fremmet, uden at det først er blevet taget under Overveielse, om der ikke maatte være Anledning til at tilsidesætte den ringe Indtægt der skaffes Communen, og den Beqvemmelighed, der ydes et Par Contrahenter om Renovationens Udførsel, derved, at et Par Jorddistricter udleies, for de Hensyn, der skyldes Levende og Døde, samt om der ikke i alt Fald maatte være Anledning til at tage forskjellige Forbeholdenheder ved Udleie af flere af de paagjældende Jordlodder.

Den 8de August 1855.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. august 1855. 2. udgave)

Sigtelse for Barnefødsel i Dølgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

Overretten afsagde den 28de Juli d. A. følgende Dom i en Justitssag: Under nærværende i 1ste Instants inden Korsør Kjøbstads Extraret den 15de Juni sidstleden paakjendte Sag tiltales Ane Margretha Andersen eller Andersdatter af Taarnholm for Barnefødsel i Dølgsmaal eller i alt Fald for uforsvarlig imgang med sit Foster. Ved de optagne Forhører er det oplyst, at, efterat nogle af Tjenestepigerne paa Taarnholm den 18de Marts d. A. havde under Dynen i Tiltaltes Seng fundet, indsvøbt i Klude, Liget af et Foster, 6 Tommer langt, i en stærk forraadnet Tilstand, vedgik Tiltalte at have født samme, efter hendes første Opgivende i Slutningen af Januar eller Begyndelsen af Februar d. A., men efter hvad hun senere forklarede omtrent 14 Dage efter sidstafvigte Juul. Med Gensyn til Fødselen har Tiltalte, der er 33 Aar gammel og tidligere 4 Gange har født - sidste Gang en Abort i 5te Maaned - paastaaet, at denne foregik ganske uformærkt, idet Fosteret, da hun en Nat til den ovennævnte Tid var staaet op af Sengen for at lade Vandet, var faldet fra hende uden at give mindste Livstegn, hvorpaa hun havde henlagt det i Sengen hos sig, indtil hun den næste Dag ved at overklippe Navlestrengen var bleven skilt fra det, samt derefter skjult det i Sengen, i den Hensigts naar indtræffende Tøveir tillod det, at grave det ned paa Kirkegaarden. Ligesom hun ingensinde vil have bemærket noget Liv hos Fosteret, saaledes har hun erklæret, først ved en Læges Yttringer, som tilsaae hende under en hende i Slutningen af Decbr. Maaned paakommen Sygelighed, at være bleven opmærksom paa, at hun mulig var frugtsommelig, hvilket hun derefter vll have meddeelt den Karl, fra hvem hendes frugtsommelige Tilstand maatte hidrøre. Efter den af Tiltalte afgivne Forklaring ansaae hun Fosteret for en Abort, født i Svangerskabets 4de Maaned, hvilket stemmer med det under Sagen afgivne Lægeskjøn. Men, naar det saaledes lægges til Grund ved Paadømmelsen, at der kun er Tale om et Foster i en saa tidlig Svangerskabs Periode, at Fosteret ikke kunde have Liv, vil Tiltalte ligesaa lidt kunne drages til Ansvar for at have havt til Hensigt at føde i Dølgsmaal - hvad der forøvrigt heller ikke efter de oplyste Omstændigheder er Grund til at antage - som for at have udviist uforsvarlig Omgang med sit Foster.

Idet Overretten saaledes maa tillægge Tiltalte Frifindelse, til den indankede Dom, som har idømt hende en arbitrair Straf af 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for uforsvarlig Omgang med sit Foster, være at forandre, medens dens Bestemmelse i Henseende til Actionens Omkostninger, som det er paalagt Tiltalte at udrede, samt Underretssagførerens Salair blive at stadfæste. 

I Salair til Actor og Defensor ved Overretten betaler Tiltalte 5 Rd. til hver.

Behandlingen i 1ste Instants saavelsom den befalede Sagførelse ved begge Retter har været lovlig.

Thi kjendes for Ret: 

Tiltalte Ane Margretha Andersen eller Andersdatter af Taarnholm bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være. I Henseende til Actionens Omkostninger bør Underrettens Dom ved Magt at stande. I Salair til Actor og Defensor ved Overretten, Procuratorerne Kammerraad Nyegaard og Schack betaler Tiltalte 5 Rd. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. juli 1855. 2. udgave).