Gadebelysningen. (Efterskrift til Politivennen)

Det er høist beklageligt at ingen af vor Communalbestyrelse vil tage sig af denne Sag trods den almindelige Klage over Gadernes slette Belysning. Det er bekjendt, at den halve Deel af Lygterne slukkes Kl. 12. Nytaars Morgen var Taagen saa stærk, at man neppe kunde see 2 Skridt fra sig, det var en total Formørkelse. Men desuagtet maatte flere hundrede af Kjøbenhavns Beboere, som gik til Froprædiken, lade sig nøie med den saakaldte halve Belysning fra Lamper som neppe gav et Skin fra sig, eller hvad endnu værre, der næsten alle vare slukkede. Vi spørge: hvorlænge Kjøbehavns Beboere vil lade sig saaledes behandle af Vægterbestyrelsen? og om ikke Communalbestyrelsen endelig vil alvorlige tage sig af denne Sag? Det forekommer os, at den dog er langt vigtigere, end Sagen angaaende Træbeplantningen paa Kongens Nytorv.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. januar 1856).

Sydslesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Sydslesvig d. 23de Novbr. (Dv) Vel neppe siden Krigen har man i Sydslesvig med saa megen Spænding og Interesse seet paa vore Stænder i Flensborg eller mærket et saadant livligt Røre blandt vore Tydskare, som i denne Tid. Der er ikke Tale om Rigsraadsvalg eller om de Skatter, der skulle bevilliges eller andre Ting, der angaae hele Staten, men kun om Sprogsagen, og det synes, at man længe har forberedt en ny Hovedstorm paa Sprogreskriptet. Man hører endogsaa høit yttre den Mening, at Skatterne burde nægtes, saafremt ikke Sprogforholdene bleve forandrede osv. Navnlig synes Valgene til Stænderforsamlingens Charger at have inspireret vore Hjemmetydskere og bragt dem til den Tro, at nu var det paa rette Tid at begynde forfra igjen. Vi vide jo nok, at Erfaring lkke bider paa dem, men de ville dog udentvivl snart blive advarede om det Ubetimelige i deres Adfærd. Imidlettid bliver det gamle Nag oprippet, og om intet Andet naaes, holdes en gjærende Utilfredshed med det Bestaande ilive. Desværre ere Meddelelserne i de offentlige Blade angaaende Forhandlingerne noget sparsommelige og mystiske, og selve Stændertidenden lader jo sædvanlig vente en Stund paa sig, og er endda ikke tilgængelig for Alle. Det Meste erfares her af holstenske og hamborger Blade, der naturligviis have deres gode Kilder, og forunderligt er det, at de sædvanlig allerede iforveien kunne antyde, hvad der vil skee, ligesom det tydske Publicnm kjender Sagernes Gang meget nøie og er almindelig vel instrueret. At Sproggrændsen "umulig kan holde sig", synes hos dem al være en afgjort Sag.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. december 1855. 2. udgave).

Kvinde i Antonistrædet. (Efterskrift til Politivennen)

Omtrent for en tre Ugers Tid siden var der en stærk Sammenstimlen af Folk udenfor et Sted i Antoniestrædet, der, udenfra at domme, var ubeboet. De Forbigaaende bleve bragte til at standse ved klagende Lyd, der syntes at komme fra en Syg, som laa i Forstuen. Da Gadedøren var aflaaset, blev der i en Hast sendt Bud efter Politiet, som lod samme aabne ved Hjælp af en Tang. Man fandt el gammelt Fruentimmer, klædt i Pjalter og i den Grad smudsig, at den tilkaldte Barbeer behøvede lang Tid til at forvinde den Modbydelighed, som dette Syn havde fremkaldt hos ham. Patientinden blev bragt paa Hospitalet, hvor hun efter et Par Dages Forløb afgik ved Døden. Efter hvad vi have bragt i Erfaring, forholder det sig dermed paa Følgende Mande: Huset tilhører tvende Søstre, gamle og saavidt vides, ugifte Fruentimmer, der endog skulle eie flere andre Steder i Kjøbenhavn. De levede i endel Aar sammen og beboede Steder alene, i den strængeste Udelukkelse fra Omverdenen. Forresten vare de ei uden Selskab: i en Etage var der Hunde, i en anden Katte, i en tredie Høns, Fugle etc. etc., kort sagt Noahs Ark med samt sine rene og urene Dyr var saa fuldstændigt repræsenteret, som man vel kunde ønske sig. Uenighed mellem Søstrene bevirkede deres AdskilIelse, og den Sygdom, for hvilken den tilbageblevne bukkede under, gav Anledning til Opdagelsen af denne Eremitbolig. (K. Avert.)

(Ribe Stifts-Tidende 29. november 1855).

Dänemark. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, originalen nedenfor:

Fra hertugdømmet Slesvig, begyndelsen af ​​november. Etatsråd Regenburg, departementschef for kirke- og skolefag i Ministeriet for Slesvig, rejser til de sogne der er ramt af den danske sprogtvang, for at se frugterne af samme. Ved Treya, 2 mil vest for Slesvig, hvor det reneste plattyske hører hjemme (området hører til den tidligere tyske markgreve af Slesvig), var han generelt tilfreds med skoleelevernes fremgang i det danske sprog. Men da skolelæreren (en tysk) til hvem afskedigelse allerede var meddelt, fremlagde at han havde bragt børnene så langt, at han håbede at få lov til at beholde sit arbejde, svarede etatsråd Regenburg: "Det kan ikke lade sig gøre, og børnene mangler stadig den rigtige danske accent." Som bekendt kan en tysker aldrig erhverve den. Det eneste det går ud på er, at alle lærerstillinger skal besættes med danskere. - Eksempler på dansk skoledisciplin i Slesvig by lover skarp disciplin til de unge. En dansklærer på den lærde skole har den nationale vane at sige til eleverne, når han er utilfreds: Kvæg! Han knipser til en 16-årig skoledreng: "Kvæg! Hvad ser du på mig for?" Han afviser høfligt titlen. Danskeren smider ham ud af døren med næverne. Kort efter bliver eleven indkaldt til den danske rektor. Denne modtager ham med slag på dansk manér. Faderen til den meget velopdragne dreng siges at have klaget; det er uvist hvad der er kommet ud af det. (Schw. N.).

Aus dem Herzogthum Schleswig, Anfangs November. Der Etatsrath Regenburg, Departementschef der Kirchen- und Schulfachen im Schleswigischen Ministerium, bereist die Kirchspiele, die vom dänischen Sprachzwang heimgesucht sind, um die Früchte desselben zu schauen. In Treya, 2 Meilen westlich von Schleswig, wo das reinste Plattdeutsch zu Hause ist (die Gegend gehört zum ehemaligen deutschen markgrafenthum Schleswig), hat derselbe sich mit den Fortschritten der Schuljugend in der dänischen Sprache im Ganzen zufrieden beseigt. Als aber der Schullehrer (ein Deutscher), dem seine Entlassung bereits angekündigt war, vorstellte, dass die Kinder durch ihn so weit gebracht seyen, dass er daher hoffe, seine Stelle behalten zu dürfen, entgegnete der Etatsrath Regenburg: "Das sey nicht thunlich, auch fehle den Kindern noch der rechte dänische Accent." Bekanntlich kann ein Deutscher sich denselben nie aneignen. Allein es gilt hier auch nur, alle Lehrerstellen mit Dänen zu besetzen. - Beispile der dänischen Schuldisziplin in der Stadt Schleswig verheissen der Jugend eine scharfe Zucht. Ein dänischer Lehrer an der Gelehrtenschule hat die nationale Gewohnheit, die Schüler, wenn er unzufrieden ist, ansureden: Vieh! Einen 16jährigen Schuler fährt er an: "Vieh! was siehst du mich an?" Dieser verbittet sich die Titulatur höflich. Der Däne wirft ihn unter Fautschlägen zur Thüre hinaus. Bald darauf wird der Schüler zum dänischen Rektor zitirt. Dieser empfängt ihn mit Stockschlägen nach dänischer Manier. Der Vater des sehr wohlerzogenen Knaben soll sich beschwert haben; mit welchem Erfolg, steht dahin. (Schw. N.).

(Neue Würzburger Zeitung : Würzburger Abend-Zeitung ; Würzburger Anzeiger und Handelsblatt 23. november 1855)

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Schleswig, Hohe Thor (1864). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Sprogordningen 1850-51 angav Treya som liggende på grænsen mellem det blandede dansk skole, rets og kirkesprogsområde og det tyske. 

Kilder strides om hvor mange der talte hvad i Treya. Dansksympatiserende nævner fx at det tyske slet ikke var tysk, men plattysk eller dialektisk. De tysksympatiserende om at de få danske der talte dansk, talte det "Dänischartiges" - hvilket formentlig hentyder til at de slesvigsk-danske dialekter (fx sønderjysk) er uforståelige for standarddansk.

Fredrik Bajer (1837-1922) beretter i sine livserindringer (1909) om at "I Treya kan børn og gamle folk tale dansk, her i Sylvested kun børnene, da byen før har hørt til den altid tyske Michaelis Kirke i Slesvig. Skolelæreren, som taler godt dansk ..." Han deltog som løjtnant i krigen 1864.

I februar 1864 skal der have været noget nær lynchstemning mod den danske pastor Nissen og den danske skolelærer. Treya (Treja) blev visiteret i marts 1864, og med begrundelse i det dårlige undervisningsniveau blev de begge indstillet til afskedigelse.

Se også indslaget om etatsråd Regenburg her på bloggen. 

En Usømmelighed i Kirken. (Efterskrift til Politivennen)

Indsenderen bivaanede i Søndags Gudstjenesten i Garnisonskirken. Under Afsyngelsen af den anden Psalme og under endeel af Prædiken, synes det at være Skik, eller snarere en Uskik, fordi den baade er yderst forstyrrende, ogsaa formeentlig høist anstødelig for ei at sige uanstændig, at Chordrengene gaae omkring fra den ene Stol til ben anden for at indsamle Bidrag til forskjellige velædige Øiemed. Kunde man ikke istedet indføre den samme Skik som bruges i den engelske og skotske Kirke, hvor deslige Gaver indsamles i Vestibulen paa to aabne Bækkener som ere henstillede paa lave smaa Borde eller runde Stole, een paa hver Side af Indgangen til Kitlen, hver altid to af Menighedens Ældste ere tilstede. - Disse deponere de saaledes samlede Penge efterat Gudstjenesten er begyndt (da Kirkens Døre tillukkes) i Kirkens Fond til Fordeling ifølge Administrationens Bestemmelser. Ved Collectioner for bestemte Øiemed er dette tilkjendegivet, ved paa Væggen lige over hvert Bækken ophængte Tavler. - Ved at tale med Flere om denne Sag forstaaer jeg at samtlige Kjøbenhavns Geistlige allerede for Aar og Dag siden ere indgaaede med et Andragende til Vedkommende, om at faae denne Uskik afhjulpet cg det er virkeligen mærkværdigt, at man har viist Sagen saa liden Opmærksomhed, at hiint Andragende et engang har været anseet værdig til et Svar. Det forekommer mig derfor at Menighederne burde tage sig af Sagen og ved aabenbar at lægge den almindelige Misbilligelse for Dagen som virkeligen synes at være tilstede derved virke til en Reform i den antydede Retning.

En i Skotland bosat Dansk.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. oktober 1855. 2. udgave).