Indsenderen bivaanede i Søndags Gudstjenesten i Garnisonskirken. Under Afsyngelsen af den anden Psalme og under endeel af Prædiken, synes det at være Skik, eller snarere en Uskik, fordi den baade er yderst forstyrrende, ogsaa formeentlig høist anstødelig for ei at sige uanstændig, at Chordrengene gaae omkring fra den ene Stol til ben anden for at indsamle Bidrag til forskjellige velædige Øiemed. Kunde man ikke istedet indføre den samme Skik som bruges i den engelske og skotske Kirke, hvor deslige Gaver indsamles i Vestibulen paa to aabne Bækkener som ere henstillede paa lave smaa Borde eller runde Stole, een paa hver Side af Indgangen til Kitlen, hver altid to af Menighedens Ældste ere tilstede. - Disse deponere de saaledes samlede Penge efterat Gudstjenesten er begyndt (da Kirkens Døre tillukkes) i Kirkens Fond til Fordeling ifølge Administrationens Bestemmelser. Ved Collectioner for bestemte Øiemed er dette tilkjendegivet, ved paa Væggen lige over hvert Bækken ophængte Tavler. - Ved at tale med Flere om denne Sag forstaaer jeg at samtlige Kjøbenhavns Geistlige allerede for Aar og Dag siden ere indgaaede med et Andragende til Vedkommende, om at faae denne Uskik afhjulpet cg det er virkeligen mærkværdigt, at man har viist Sagen saa liden Opmærksomhed, at hiint Andragende et engang har været anseet værdig til et Svar. Det forekommer mig derfor at Menighederne burde tage sig af Sagen og ved aabenbar at lægge den almindelige Misbilligelse for Dagen som virkeligen synes at være tilstede derved virke til en Reform i den antydede Retning.
En i Skotland bosat Dansk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar