Fra Kolding skrives under 44. ds.: I Mandags og i Tirsdags afholdtes vort sædvanlige Mikkelsmarked. Markedet var egenlig i Tirsdags, men ved Mikkelsmarkedet er det Ejendommelige, at man Dagen iforveien ikke alene "reiser Telte", men ogsaa "leier Folk". "Folkemarkedet" har vel, som vi ifjor bemærkede, tabt en Sel af sin Betydning, siden Skiftetiden er bleven forandret, men vi ere næsten mere tilbøielige til at tro, ar der efterhaanden maaske kan opnaa noger af det gamle Renome. Priserne vare vel noget forskjellige; imidlertid forlangte "en meget fix Fyr" c. 400 Rd., og en "stor Knøs" 40-50 Rd.; de øvrige Priser varierede derimellem. -Hvad selve »Markeder angaaer, da lod det ikke til, at de Handlende gjorde synderlig brillante Affærer; men det forekom os heller ikke, at Markedet i det Hele taget var videre godt assorteret, undtagen med hvad man egenlig kalder "Markedskram". Forøvrigt er det en Selvfølge, at jo mere Byens Handlende gjøre sig Umage for at tilfredsstille Tidens Krav, baade med Hensyn til Varer og Pris, desto mere ville Markederne tabe i Betydning, naar man holder Tilfældighederne udenfor Betragtningen. - Skjøndt det regnede en stor Del af Eftermiddagen, var dog en stor Masse Mennesker strømmet til Byen, men naar Talen er om Fortjenesten, saa tro vi, naar vi undtage Manufakturhandlerne, at Dandsebod-Værterne havde forholdsvis størst Fordel, da Frekvensen der syntes meget stor. Da Kolding ikke har, og efter alle Symptomer at dømme heller ikke faaer nogen anden Sparekasse, eftersom Ingen tager sig af Sagen, skulle vel Dandseboderne gjælde som saadanne! Som noget Ualmindeligt og maaske Sjældent skulle vi dog anføre, at om Aftenen blev rekvireret idetmindste 24 Vogne paa Posthuset til at befodre de "gentile" Tjenestefolk og "Efternølerne" hjem! et Tidens Tegn: Herskab i egen Ekvipage og Tjener i "Extra" kjøre omkap. - Hvad Heste- og Kvægmarkedet angaaer, da var Handelen i del Hele taget træven, og Omsætningen var ikke af Betydenhed; gode Heste betaltes med 300 Rd. Parret, Slagtekøer med 40, 50 til 60 Rd. Stkt. og Kalvekøer med 60, 70 til 80 Rd. Stykket.
(Ribe Stifts-Tidende 16. oktober 1855)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar