Tunnel under Kjøbenhavns Havn. (Efterskrift til Politivennen)

Gasværkets tunnel under Københavns Havn. Den gik mellem Gammelholm og "Dokken". Gennembruddet skete den 12. januar 1858. 

Den nye Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn nærmer sig nu med stærke Skridt sin Fuldendelse. Der manglede igaar kun omtrent 10 Fod af hele Længden. Arbeiderne paa den ene Side kunde høre Larmen fra deres Kammerater paa den anden, og man venter, at de ville naae hinanden en af de første Dage i næste Uge. Tunnelen er imidlertid endnu ikke udhugget i sin fulde Brede af 10 Fod i Diameter, og naar Gjennembruddet er skeet, skal man altsaa skride til Udvidelsen af hele den underjordiske Gang.

(Dagbladet (København) 9. januar 1858).

Den nye Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn er nu fuldendt. "Dagbl." giver heraf følgende interessante Fremstilling, som vi tillade os at optage:

Det glæder os at kunne meddele, at den dristige Plan til Udgravningen at en Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, paa hvilken Borgerrepræsentationen gik ind med en anerkjendelsesværdig Beredvillighed, nu er heldigt udført af Entrepreneurerne for Gas- og Vandværkerne tiltrods for de betydelige Vanskeligheder, som have maattet overvindes, navnlig fra det stærkt indstrømmende Vand og fra den forpestede Luft, som udvikledes i denne Dybde. Som allerede meddeelt vare Arbeiderne sidst i forrige Uge skredne saa vidt frem fra begge Sider, at Larmen af Hakkerne trængte igjennem den halve Snees Fod, som endnu adskilte dem; den Afstand, som var tilbage, formindskedes hurtigt, og allerede Mandags kunde man gjennem Skillevæggen høre Folkene tale paa den anden Side. Igaar Middag Kl. 12 foregik derpaa Aabningen af Tunnelen i dens hele Længde paa et Punkt, der ligger omtrent 280 Fod fra Brønden paa Christianshavnssiden og c. 120 Fod fra Nedgangen paa Gammelholm, hvor Arbejderne ikke have kunnet skride saa rask fremad, da man har havt megen Besværlighed med det indstrømmende Vand og navnlig har maattet nedsænke sammenskruede Jerncylindre i den 70 Fod dybe Nedgang. Til den angivne Tid steg et Selskab, bestaaende af Vandinspecteur Colding, Mr. Aird, Etatsraad Forchhammer og endeel Ingenieurer, ned ad de smalle lodrette Stiger paa Gammelholmssiden og vadede igjennem Tunnelen hen til det Sted, hvor Aabningen skulde skee; Hr. Colding slog det første Slag igjennem den tynde Skillevæg, som var ladt tilbage af Mineurerne, de øvrige Herrer fulgte hans Exempel, og i faa Minuter var der en saa stor Aabning, at en Person kunde trænge sig igjennem den. Da der er arbeidet fra begge Sider paa eengang, har det været en Hovedopgave at bestemme Retningen for de tvende Sæt Arbeidere, for at de ikke skulde gaae feil af hinanden, og skjøndt der var anvendt al mulig Omhu paa ved Hjælp af Kompas og andre Instrumenter at afstikke en nøiagtig Linie, imødesaae man dog med nogen Ængstelse Udfaldet; heldigviis var denne Ængstelse ubegrundet, Retningslinierne vare nøiagtige, og man mødte hinanden 40 Fod under Havbunden i den samme Linie, saa at det vil være let at nivellere den ubetydelige Afvigelse, naar Tunelen udvides til den bestemte Vidde og derefter føres med en ægformig Hvælving af 2½ Steens Muur i Cement.

Det saaledes i kort Tid udførte Arbeide er ikke blot i sig selv interessant, men ogsaa af stor Betydning for Hovedstaden. Adskillige tydske Blade have spekuleret over, hvorfor man i Kjøbenhavn har villet grave en Tunnel, da den i London har betalt sig saa slet, og gaae saaledes ud fra den forkeerte Forudsætning, at den er bestemt til Færdselen. Dette er som bekjendt ikke Tilfældet; Tunnelen er alene bestemt til at føre Gas, Vand og Kloakledningerne, der ikke vilde være sikkre paa Havbunden, fra Kiøbenhavn til Christianshavn, og dersom Muurbeklædningen ikke kan holde Vandet ude, er det ikke usandsynligt, at man lader Tunnelen løbe aldeles fuld for kun at pumpe den læns, naar Rørene skulle eftersees eller repareres. Vigtigst vil Tunnelen blive for det eventuelle Kloaksystem; ved den er der bortryddet en at de største Hindringer for et System, der fører alle Uhumskheder saa langt bort fra Byen, at de ikke atter kunne skylles tilbage af Strømmen.

(Flyveposten 14. januar 1858).

Tunnelen under Havnen. Foto fra Københavns Gasværker 1857-1932. S. 156. I bogens tekst er der følgende forklaring: "Christianshavn fik først gasforsyning i 1859 grundet på, at tunnelen under havnen, hvorigennem ledningen til Christianshavn førtes, først blev færdig i 1858. Et billede fra tunnelen ses på Fig. 97 " Figur 97 er fotoet.

Borgerrepræsentanternes Møde, Tirsdagaften Kl. 6 3/4.

- - -

Skrivelse fra Magistraten af 27de f. M. angaaende Udmuringen af Tunnellen mellem Gammelholm og Christianshavn og Anskaffelsen af en Dampmaskine til sammes Lænsning. (Udmuringen foreslaaes kun ved begge Ender af Tunnellen; Anskaffelsen af en Dampmaskine med Opstilling vil koste 9400 Rd. Magistraten forlanger 12,000 Rd. hertil, men paa den anden Side vil der blive besparet 15,000 Rd. i den med Entreprenuren stipulerede Sum, thi da Kalklaget har viist sig solidt, kan man nøjes med en 9 Fods Tunnel i Kalklaget, istedetfor at der skulde være 13 Fod i Kalklaget, og derpaa mures til indtil 9 Fod. H. P. Hansen udtalte, at Communen kun paa en mindre fuldstændig Maade havde opnaaet denne Communication med Christianshavn, da Tunnellen skulde blive 13 Fod. Rothe paaviste, at da der vil blive besparet 15,000 Rid. ved Arbeidet var Tunnellen ogsaa bleven noget snævrere indvendig, idet man nøiedes med den indre Kalksteen istedetfor med Muurværk, da Kalken havde viist sig særdeles solid. Ussing spurgte om denne Sag skulde endelig afgjøres i Mådet. Formanden: Nei, den var kun til 1ste Behandling. Ussing: Kunde man ikke nøies med at leie en Dampmaskine? Rothe: Naar Tunnellen skal lændses, maa dette skee strax og man har da ikke Tid til at leie og transportere en Maskine hen til Stedet. Den faste Dampmaskine, som nu staaer der, kan haves for 9400 Rd.; naar den tekniske Borgermester derfor har forlangt 12,000 Rd. saa vil han maaskee derfor anskaffe 1 eller 2 transportable Dampmaskiner, som ogsaa kunne anvendes i andet communalt Brug. Holmblad mener, at Tunnellen bør indmures i den oprindelige Vidde, da den jo og i sin Tid skal optage Cloakrøreren. Rothe erklærer at i Tunnellens nuværende Vidde, 9 Fod, er der Plads ogsaa til Cloakrørene; skal den mures heelt indvendig, maa den derimod udhugges til en Vidde af 13-14 Fod. Men saalænge man ikke veed, om der bliver noget af Cloakanlægget, er det urimeligt at gjøre Tunnellen 13 Fod viid. Hermed endte 1ste Behandling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. April 1858. Uddrag).

Borgerrepræsentanterne 2. behandling af sagen stod at læse i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. april 1858.

Tunnelen imellen Kjøbenhavn og Christianshavn er nu rigtignok færdig, forsaavidt at man har brudt en rummelig Canal igjennem Kalkstenen under Havnebunden, for derigjennem at føre Gas-, Vand- og om muligt ogsaa Cloakrørene ud til Amager; men at kunne holde denne Tunnel fri for Vand, det har man ikke opnaaet. Kalkstenen er saa spaltet og poreus, at der trænge Vandmasser til et Beløb af 20,000 Tønder igjennem den i Døgnet. Allerede ved Arbejdets Paabegyndelse bemærkede man denne Omstændighed, og det havde da vistnok været rigtigst at opgive Foretagendet; nu discuterer man i Communalbestyrelsen om Hvad der under saadanne Omstændigheder herved er at gjøre. (Fs. A.)

(Lille Belts Tidende eller Middelfart Avis for Politik, Handel og Bekjendtgørelser 26. april 1858).

En communal Promenade. I Onsdags Middag foretog en stor Deel af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter en Spadseretour igjennem den anlagte Tunnel. Efter paa Dokken paa Christianshavn at vare blevne iførte en fuldstændig Sømandsdragt af Voxdug med Hætte, hvori Ingen skulde have gjenkjendt denne ærværdige Deel af Communalbestyrelsen, bleve de enkelviis i en stor bedækket Spand firede ned igjennem den 60 Fod dybe Nedgangsbrønd. De gik derpaa igjennem Tunnelen, der er 400 Fod lang, i mange Tommer høit Vand, og bleve efter endt Tour ligeledes i en Spand gjengivne Verden.

(Thisted Amtstidende. En politisk og Avertissements-Avis 10. maj 1858).

Fornylig foretog en stor Del af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter en Spadseretur igjennem den anlagte Tunnel. Efter paa Dokken paa Christianshavn at være blevne iførte en fuldstændig Sømandsdragt af Voxdug med Hætte, hvori Ingen skulde have gjenkjendt denne ærværdige Del af Kommunalbestyrelsen, bleve de enkeltvis i en stor bedækket Spand firede ned igjennem den 60 Fod dybe Nedgangsbrønd. De gik derpaa igjennem Tunnelen, der er 400 Fod lang, og som har omtrent den Høide og Brede, som den efter Kontrakten skal have, naar den, efter at være bleven yderligere udhugget, er bleven forsynet med Murværk. De maatte deretter vende tilbage, da der ingen Opgang er paa Gammelholm, og, paa samme Maade som de vare komne ned, atter lade sig fire op igjennem Redgangsbrønden. Tunnelen, der var oplyst ved paa begge Sider anbragte Lys, danner en uhyre lang Drypstens-Grotte, hvor Vandet uafladeligt strømmer ned fra Loft og Sider, ikke igjennem nogen enkelt Aabning, men rislende frem af Lofthvælvingen og Væggene, som er ustandseligt Kildevæld, hvilket allerede kan sluttes deraf, at der i Døgnet løber 20,000 Tdr. Vand ind i Tunnelen, Vandet stod derfor ogsaa mange Tommer høit i Bunden af Tunnelen, men ved anbragte Brædder havde man, saavidt gjørligt, søgt at gjøre Gangen passabel for Borgerrepræsentanterne. (Flp.)

(Ribe Stifts-Tidende 18. maj 1858).

I Borgerrepræsentanterne Møde

- - -

Under Sagen om Anlæg af en Tunnel mellem Christianshavn og Gammelholm henlededes Opmærksomheden paa det muligt Ønskelige i at nedlægge en dobbelt Ledning for at sikkre Christianshavn mod en Afbrydelse i Forsyningen med Vand og Gas. Comiteen for Gas- og Vandværkerne fraraader denne Plan, hvortil Forslaget var fremkommet fra Fabriqueur Holmblad. Den dobbelte Ledning vilde kunne fortæres af Søvandet, og den vilde koste 848 Lstr. Derimod foretrak Comiteen, at der i det nævnte Øiemed blev nedlagt en Gas- og Vandledning i Tunnelen af dobbelt Tykkelse mod den sædvanlige, overtrukket med "Dr. Smiths patenterede Opløsning." Udgifterne herved meente Directeur Rothe kunde udredes af de til uforudsete Udgifter ved Anlæget bevilgede 7000 Rd. Da Sagen ansaaes for en Bevillingssag, blev dens Afgjørelse udsat til næste Møde.

(Flyveposten 30. juni 1858).

Gasbelysningen paa Christianshavn, som allerede ved Efteraarets Begyndelse skulde have været sat igang, har hidtil ladet vente paa sig, og Grunden hertil skal være forskjellige, forudsete og uforudsete, Ulemper ved den med saa store Bekostninger anlagte Tunnel under Havnen. Efter hvad vi erfare, er Gasledningen gjennem Tunnelen imidlertid nu efter mange Møisommeligheder fuldført, saa at Gassen kan ventes tændt paa Christianshavn, saasnart Gasværket er istand til at levere det fornødne Kvantum. Da Imidlertid Forbruget for Tiden er uhyre stort her i Staden,*) og da den foretagne Udvidelse af Gasværket, paa Grund af en mindre punktlig Opfyldelse af ren om Forfærdigelsen af den nye store Gasbeholder sluttede Kontrakt, endnu ikke er færdig, vel neppe heller bliver det før efter Nyaar, vil det blive vanskeligt for Gasværket at levere den fornødne Gas i den forestaaende mørkeste Tid af Aaret. Dog haaber man at kunne bringe den offenlige Belysning istand, hvorimod der ikke er synderlig Udsigt til, at private Forbrugere paa Christianshavn ville kunne erholde Gas, forinden den omtalte store Beholder er opstillet.

*) Et Beviis paa, hvor vanskeligt det falder Gasværket at producere det fornødne Kvantum Gas havde man igaar Aftes, da den offentlige Belysning var meget svag, og der i flere Huse var en næsten fuldstændig Gasmangel.

(Dagbladet (København) 16. november 1858).

Christianshavn fik først gasforsyning i 1859 da der først skulle graves en tunnel under havnen som blev færdig i 1858. 

I maj 1859 godkendte indenrigsministeriet et lån til Københavns kommunalbestyrelse hvori bl. a. indgik 12.000 Rdl til en transportal dampmaskine til brug ved udpumpningen af den nyanlagte tunnel mellem Gammelholm og Christianshavn

Kjøbenhavns Borgerrepræsentation

Mødet den 20de August 1860.

- - -

3. Endelig havde Comiteen fremhævet, at Udførelsen at Tunnelen havde medført store, aldeles uventede Udgifter for Entrepreneuren, navnlig ved den Omstændighed, at Vandet, der under Arbeidet trængte ind i Tunnelen, medførte en i den Grad med Svovlbrinte besvangret Luft, at Arbejderne kun i meget kort Tid ad Gangen kunde holde ud at arbeide her, og da kun mod en meget høi Betaling, Noget, man forud ikke havde ventet. Medens Comiteen antog, at det Tab. Entrepreneuren havde lidt ved Udførelsen af Tunnelen maatte ansættes til 8000 a 9600 Lstr., ansaae den del for en Pligt saavel mod Communen som Entrepreneuren at anbefale, at der udenfor Contractsummen udbetaltes Entrepreneuren en Godtgjørelse af 1600 Lstr. 

Saa meget Magistraten end beklagede, at der ved Udførelsen af Tunnelen var paaført Entrepreneuren, Aird, et saa betydeligt Tab, og saa meget den end paaskjønnede den Samvittighedsfuldhed og Redebonhed, hvormed han havde opfyldt de af ham indgaaede Forpligtelser, ansaae Magistraten det dog for sin Pligt at holde sig til den en Gang oprettede Contract, idet man ved at oprette en saadan og overdrage Udførelsen at et saa precairt Foretagende til Een, fornemmelig havde villet sikkre sig imod, at det Beløb, man vilde anvende herpaa, blev overskredet, og det i dette, som i lignende Tilfælde, overhovedet maatte ansees betænkeligt, medens man maatte overlade Contrahenterne de heldige og uheldige Chancer, at overtage Følgerne af de sidste, paa hvis Formindskelse eller Fjernelse man ikke havde kunnet have nogen Indflydelse. Medens Magistraten derfor ikke troede at kunne anbefale, at de omhandlede 316 Lstr. og 15 Lstr. udbetaltes Aird, fandt den det derimod billigt, al de ovenfor nævnte 500 Lstr. udbetaltes ham uden Fradrag af hvad han havde indvundet ved Afhændelsen eller Benyttelsen af den paagjældende Kalksten. - Af Comiteens Beretning angaaende Udarbejdelsen at Planer til Kloaker her i Staden saaes, at Stadsingenieur Colding, til hvem dette Arbejde i sin Tid var blevet overdraget, ikke endnu havde kunnet fuldføre det, og at Comiteen paa Grund af de senere Forhold, der syntes noget at have fjernet del Tidspunkt, da der kunde tages endelig Beslutning om Gjennemførelsen heraf, ikke havde troet at burde paaskynde Fuldendelsen af disse Planer, hvad den ellers vilde have fundet sig foranlediget til. Denne sidste Omstændighed og navnlig de store Ulemper, der i den seneste Tid havde vist sig ved de i England udførte Kloaker, gjorde det formentlig tilraadeligt, ikke nu til Fuldendelsen af Planen til Arbeider, man neppe nu kunde ville paabegynde, at anvende yderligere Summer, foruden det alt medgaaede meget betydelige Beløb, der udgjorde 14.349 Rd. 32 Sk. Med Hensyn hertil havde Magistraten endnu tilføiet, at en Difference af 10 Rd. mellem dette Beløb og det ved Sammenlægningen af de i Comiteens Skrivelse anførte Summer fremkommende Beløb, 14,339 lfd. 32 Sk., hidrørte fra en ved en Ompostering indløben Fejltælling. - I Henhold til det Anførte havde Magistraten indstillet :

- - -

3, At der extraordinairt udbetaltes Entrepreneurernes Befuldmægtigede, Aird, et Beløb af 500 Lstr., der med Halvdelen belastedes Gasværkets og med Halvdelen Vandværkets Anlægssum.

---

(Fædrelandet 15. september 1860).

Tunnelen der forbinder Sjælland og Amager med el, vand, gas og kloak, findes stadig. Der siver ca. 1.500 liter vand ind i tunnelen i minuttet. Den vedligeholdes hvert 9. år hvor havnevandet pumpes ud for at kontrollere rørene (det tager 16 timer). Nedgangen findes ved havnekajen på Gammel Dok. Tunnelen er 3 meter bred, 3,5 meter høj og 125 meter lang. Den hælder svagt mod Havnegade. En ny tunnel blev lavet i 1900 til kloakledningen. Havvandet beskytter mod rust. 

I midten af 1920'erne blev der gravet en ny tunnel til vand og gas til Amager. Også udhugget i kridtlaget uden afstivning af beton. Den kunne tømmes for vand via en pumpe som blev opbevaret i et lille hus på "Djævleøen" hvorfra man også kunne komme ned til tunnelen. Huset er bevaret på Enghave Brygge, dog flyttet. Pt som cafe med navnet "Anløbet".

Forsømt Barn i Sorø. (Efterskrift til Politivennen)

Som et Exempel paa Forældres Forsømmelighed imod deres Børn og paa den vistnok ikke ualmindelige Ligegyldighed fra Sogneforstanderskabernes Side i saadanne Tilfælde turde maaskee Følgende fortjene at offentliggjøres. I længere Tid var i Sorø og dens nærmeste Omegn et fattigt Pigebarn paa omtrent 10 Aar hyppig blevet seet snart under et Træ i en Allee, snart paa en Trappegang, snart i en eller anden Portkrog, hvor det havde leiret sig for at tilbringe Natten. Gjentagne Gange er denne ulykkelige Skabning vistnok bleven overgiven til Politiet, og ligesaa ofte er Barnet vel, efter en Nat i Arresten, afgivet til sine Forældre, der have hjemme tæt ved Sorø. Men Barnet har Stedfader, og denne kan ikke lide det; kommer det hjem, faaer det Hug, og vil Moderen træde imellem, faaer ogsaa hun Bank af den brutale og formodenlig fordrukne Fader. Barnet er som en Følge heraf stedse paa Vandring, hjemløst og forladt; maaskee er hun ogsaa fordærvet, men hvo kan undre sig herover? Endelig i Slutningen af Novbr. blev hun en Aften funden i en Jagtvogn som stod i en aaben Port, og hvorfra man havde hørt dæmpede Klageskrig. Det var en Frostaften, og den ulykkelige Huusvilde sad der aldeles forkommen og stivfrossen, ude af Stand til at støtte paa Fødderne. Efterat en i Huset boende Familie havde tager hende ind til sig, befandtes hendes Fødder, som neppe havde været af Strømperne i flere Uger, ophovnede, hullede og med Tegn paa Koldbrand i Tæerne. Samme Aften blev hun overgiven til Politiet, og Lægen, hvis Syn udtrykkelig forlangtes, stadfæstede næste Morgen Tilstedeværelsen af Koldbrand, hvorfor hun nu ligger paa Sygehuset - lykkelig saalænge. Nu endelig, da Barnet maaske er udsat for at blive vanført og har været nærved at omkomme af Kulde, nu siges vedkommende Sogneforstanderskab, for hvem Stedfaderens Umenneskelighed og Barnets Forladthed maa have været bekjendte, at ville sørge for det. Det er, om ikke for sent i høi Grad paa Tide. - Det var en Familie af den bedre Klasse, af hvem Barnet sidste Gang blev overgivet til Politiet efter først at være undersøgt og foreløbigt pleiet og med bestemt Forlangende om Lægesyn. Hvis det nu havde været en Ubekjendt, der fra Gaden havde indbragt Barnet til Politiet, hvad var da vel skeet? Svaret er neppe tvivlsomt: Barnet var sandsynligvis efter en Nat i Arresten blevet sendt hjem til Forældrene for atter efter ny Mishandling at blive jaget med de samme saarede og syge Fødder ind til Byen for at tigge og - finde Døden i en eller anden Krog. (Veile A.)

Ribe Stifts-Tidende 4. januar 1858)

Beensamling fra Universitetet. (Efterskrift til Politivennen)

En af Kjøbenhavns videnskabelige Samlinger har for nylig været udsat for at lide et ikke ringe Tab, idet en af Arbeiderne ved den nye Universitetsbibliotheks-Bygning havde fundet Lejlighed til at snige sig ind i Prof. Eschrichts Samling af Dyre- og Fugleskeletter i Universitetskjælderen og derfra at borttage et Partie Been. For at skaffe noget Brændeviin til sig og sin Kammerat, der beklagede sig over, at han trængte til en Dram, og at de i den senere Tid i Byggegrunden kun fandt saa faa Been - disse vare de nemlig berettigede til at sælge - , absenterede den Paagjældende sig pludseligt og overraskede sin Medarbejder ved at tilkaste ham en Hoben Been, som de derpaa, efter at de havde tilsmurt dem med Jord, solgte til en Jern-, Klude- og Beenhandler, til hvem de sædvanligt pleiede at afhænde gamle Been. Skjøndt denne ikke undlod at yttre, at det forekom ham at være nogle underlige Been, lod han sig dog berolige ved Sælgernes Fortælling om, at de vare fundne ved Gravning i Lille Fiolstræde, og kjøbte dem i god Tro. Det skal ved Sagens Undersøgelse for Retten ikke have været ganske let at overtyde Vedkommende om Vigtigheden af de stjaalne Been, der iøvrigt alle skulle være komne tilstede. (Dgbl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 23. december 1857).

Tyveri. I Begyndelsen af sidstafvigte December Maaned blev der gjort Anmeldelse til Politiet om, at der var begaaet Tyveri fra Universitetets physiologiske Musæum, idet der fra det i Krystalgade beliggende, saakaldle gamle Anatomihuus, var bortstjaalet endeel Skeletter af forskjellige Dyr og nogle Stykker af en gammel Kakkelovn. Under den derefter imod Arrestanterne Jonas Andersson, Carl Martin Hækkebølle og Jens Peter Petersen samt de tiltalte Thomas Gøde, Christian Ole Wissing og Hans Andersen indledede Undersøgelse, blev det ved de af dem afgivne Forklaringer, i Forbindelse med de iøvrigt tilveiebragte Oplysnniger, godtgjort, at de, der arbeidere som Haandlangere ved Opførelsen af Universitetets Bibliotheksbygning, have havt Andeel i bemeldte Tyveri paa følgende Maade. Da Arrestanten Hækkebølle havde, som af ham forklaret, hørt, at der var Menneskebeen i Anatomihuset, krøb han, i det Øiemed at see disse Been, en Tag i Novbr Maaned s. A. over et henimod 4 Alen høit Plankeværk, der adskiller Anatomihusets Gaard fra den Plads, hvorpaa bemeldte Bibliotheksbygning opføres, og steg derpaa, efter at være kommen ned i Gaarden, ind af en Aabning paa Huset, hvori tidligere havde været anbragt et Vindue, der nu tilligemed de øvrige Vinduer var udtaget samt borttog derefter, da han var kommen ind i Huset, 2 Jernplader, som han igjennem en anden Aabning i Huset kastede ud i et paa den ommeldte Plads værende Skur, hvor de bleve modtagne af Arrestanten Petersen, og derpaa af dem i Forening med Tiltalte Wissing, der antog dem for stjaalne, solgte, hvorefter de om Aftenen alle 3 brugte endeel af de ved Salget erhvervede Penge tll Fortæring. Søndagen den 29de November næstefter bleve Arrestanterne Hækkebølle og Petersen enige om at bortstjæle er deel af de Been, der fandtes i Anatomihuset, hvorefter Petersen, medens Hækkebølle erholdt sig i Skuret, paa den ovenfor omforklarede Maade skaffede sig Adgang til Huset og kastede igjennem samme Aabning endeel Ben ud til Hækkebølle, der tilligemed Arrestanten Anderson modtog dem og lagde dem i en Sæk, hvorved de under Udkastningen understøttedes af Tiltalte Andersen, uden at denne dog var bekjendt med, hvem der udkastede dem, eller hvorledes man havde skaffet sig Adgang til Huset. Da Sækken ikke var bleven fuld med de af Arrestanten Petersen udkastede Been, gik Arrestanten Andersson ligeledes paa samme Maade over Plankeværket ind i Huset og udkastede endeel flere Been. hvorefter den største Deel af Benene i 2 forskjellige Gange bleve solgte, tildeels ved Hjælp af Tiltalte Wissing, der havde Mistanke om at de vare stjaalne, ligesom ogsaa samtlige Arrestanter og de Tiltalte om Aftenen i Forening brugte de ved Salget erhvervede Penge til Fortæring. Ved samme Leilighed bleve tiIlige2 Jernplader borttagne og solgte. Samtlige de stjaalne Been, der for Musæet havde en Værdi af 20 Rd., men som gamle Been kun kunne vurderes til omtrent 1 Rd., ere komne tilstede og tllbageleverede Musæet tillige med de sidstnævnte 2 Jernplader. For det Arrestanterne og de Tiltalte saaledes overbeviste Forhold bleve de - der samtlige ere over criminel Lavalder og hvoraf Ingen tidligere er funden idømt nogen Straf, naar undtages en Arrestanten Hækkebølle under 27de November 1850 overgaaet Krigsretsdom, hvorved han for Surordinationsforseelse blev andet med strængt Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 48 Timer - ansete efter Forordningen af 11te April 1840. Arrestanterne, med Hensyn til hvem det den 29de November udførte Tyveri maatte ansees udført ved Indbrud, efter § 12 1ste Membrum, samt Arrestanterne Hækkebølle og Petersen tillige efter § 1, Tiltalte Andersen efter § 21. cfr. 1 og Tiltalte Wissing efter § 22, og fandtes Straffen for Arrestanterne at kunne bestemmes til Forbedringshuusarbeide, hver især i 2 Aar, og for de Tiltalte til Fængsel paa Vand og Brød, Andersen i 2 Gange 5 Dage og Wissing i 3 Gange 5 Dage, hvorhos Arrestanten Andersson, der er født i Sverige og kun har havt Ophold her i Landet fra St. Hansdags Tider 1853, vil efter udstaaet Straf være at bringe ud af Landet ved Politiets Foranstaltning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. april 1858).

Daniel Frederik Eschricht (1798-1863). Fysiolog, læge og zootom. Han var vidt berejst i Europa, og ansat flere steder i København. 1831 blev han medlem af sundhedskollegiet. I 1833 stiftede han i forening med Joakim Frederik Schouw og Jonas Collin den naturhistoriske forening, og han stillede da sin skeletsamling til foreningens rådighed, i hvis lokale den blev opstillet. 1841 købte Universitetet hele Eschrichts samling for 6000 Rigsdaler, og herved grundedes det fysiologisk-zootomiske museum, som for største delen anbragtes i kælderen under Universitetets Festsal og i den følgende tid forøgedes betydelig. Efter Eschrichts død, da fysiologien havde taget en anden retning, opløstes denne samling, og den største del deraf blev indlemmet i universitetets zoologiske museum.

Gasexplosion. (Efterskrift til Politivennen)

Et Par Gas-Explosioner fandt Sted samme Aften Gassen tændtes første Gang i Kjøbenhavn, den ene i Pilestræde, den anden i Brolæggerstræde. Sidstnævnte var desværre af en alvorlige Natur. I denne Gade boer en Brændevinsbrænder, som ikke har nogen overjordisk Ledning, men kun et underjordisk Gasrør, der gaaer tværs over Gaaden og ender tæt ved Porten til Mellembygningen, i hvilken Brænderiet er. Samme Dag, paa hvilken Gassen for første Gang blev tændt, bemærkede Karlene i Brænderiet en stærk Gaslugt over Steenbroen paa det Sted, hvor Røret i Jorden endte. De gjorde Brændevinsbrænderen opmærksom herpaa, og denne var uforsigtigt nok til at holde et Lys til Steenbroen, hvorfra Gassen opsteg. Strax antændtes denne, og en Mængde smaa Flammer brændte paa det anførte Sted. De nysgjerrige Karle stode og betragtede dette Skuespil og anede ingen Fare. Men under Mellemporten er en Kjælder, til hvilken Nedgangen er igjennem et Par Lemme i Portens Gulv. I denne Kjælder var en stor Mængde Gas indstrømmet fra Gasrøret, der ved Nedtagningen ikke var bleven forsynet med en Prop. I Portens Gulv var et lille Hul, hvorigjennem nogen Gas udstrømmede, og denne antændtes snart af de fritsvævede Gasflammer, som bevægede sig frem og tilbage over Steenbroen. Da man saa dette, var man uforsigtig nok til at tilstoppe Hullet i Gulvet. Men snart erfarede man Følgerne af denne Ubesindighed. Den i Kjælderen værende Gas var allerede antændt, og Nogle faa Øjeblikke efterat det omtalte Hul var bleven tilstoppet, slog Gassen med et voldsomt Knald Lemmen i Porten iveiret, og en Karl, der stod i Porten og saa paa Experimentet, styrtede ned i Kjælderens Flammesvælg. Han blev stærkt forbrændt og maatte strax bringes paa Hospitalet. Et Par andre nysgjerrige Tilskuere bleve kun let beskadigede. Dette Exempel vil vel nok være en alvorlig Advarsel til Publikum om, for Fremtiden at omgaaes Gassen med behørig Forsigtighed. Hvad de overjordiske Gasrør angaa, da ere samme kun forsynede med en simpel Hane, der holder Gassen tilbage. Da denne Hane ved en tilfældig Berøring let kan blive dreiet lidt, kan Gassen udstrømme, og dette kan navnlig i Værelser foraarsage store Ulykker. Derfor burde Gasrørene i Værelser foruden Skrue tillige være forsynet med Møttrik for Enden af Røret til at skrue af og paa, saa at, selv om Hanen blev dreiet om, Gassen ikke kunde udstrømme. Dette er Tilfældet i Berlin, og burde vistnok ogsaa her finde Sted. (Asf. A.)

(Ribe Stifts-Tidende 15. december 1857)

Fra Haderslev skrives under 22. Decbr. i "Dvk": Gaslygterne i Haderslevs Hovedgader og i et Par Privathuse bleve igaar Eftermiddags tændte. Om Aftenen samledes Borgerkollegierne i Gashuset for al bese dette og tage det i Øiesyn, og Alle vare enige om at ønske sig og Byen tillykke med delle Foretagendes heldige Begyndelse, - som bekjendt er Gasanlæget her i Byen en Kommunesag, da det baade er anlagt og bliver drevet for Byens Regning. Vi ere overbeviste om, at Alle om kort Tid, naar Entreprisen ret er igang, Gassen tilbørlig renset og Lysmængden paa sine Steder derved forøget til det Dobbelte, ville være enige med Kollegierne i Glæden over Værket og den Anerkjendelse, der er blevet dHrr. Howitz & Thorsen tildel for Planen og Kontrollen, hvilken sidste med Iver og Kyndighed er bleven ført her paa Stedet af Hr. Civilingeniør Hein. Om et Aars Tid, naar Værket har begyndt at give Overskud, skulle vi nok faa Ret i vor Paastand fra Begyndelsen om, at Kommunen har Gas billigst ved selv at drive Entreprisen, og at man staaer sig bedst ved al anvende vore danske Ingeniører til den art Arbeider.

(Ribe Stifts-Tidende 24. december 1857)

Tumult i Assens. (Efterskrift til Politivennen)

Assens Realskole åbnede 5. maj 1853 i nuværende Adelgade 16. Den bestod af 3 drengeklasser hvor der undervistes 6 timer daglig i religion, dansk, tysk, engelsk, regning, skrivning, tegning, matematik, historie, geografi, naturvidenskaber, sang, gymnastik og svømning. I de 2 pigeklasser med 4 timer om dagen i samme fag, med undtagelse af engelsk, matematik og legemsøvelser. Borgerskolen omfattede også fædrelandshistorie og naturhistorie. Her var der 4 drenge- og 4 pigeklasser med 3 timers daglig undervisning. Drengene mødte om formiddagen, pigerne om eftermiddagen.

Ekstraskatten af 8. marts 1856 for alle landets skoler blev misforstået af malermester Ernst, og han klagede den 9. febr. 1857 i "Vestfyenske Avis“ over at børnene nu blev skilt i to skoler, og over at kateketen var forflyttet til realskolen, samt at småfolk (gennem ekstraskatten) skulle deltage i udgifterne ved den dyrere skole.

Avisens redaktør og medlem af skolekommissionen Christian Karup forsøgte at forklare hvordan tingene i virkeligheden hang sammen, men kort efter modtog han  et injurierende brev, som han besvarede med sagsanlæg. 

- "Fyens Avis" skriver den 6te om nogle Optøier i Assens:

"I vor Naboby Assens har der i længere Tid hersket megen Forbittrelse hos den Del af Befolkningen, som seer mere paa Skillingen end paa at deres Børn lære Noget. Denne Forbittrelse har givet sig Luft i en heftig Bladstrid hvori man fra den ene Side beskyldte Autoriteterne for utilbørlig Rundhaandethed ved Gjennemførelsen af den nye Skolelov, navnlig ved at have organiseret den betalende Skole sorn en Realskole, fra den anden Side paaviste, at de forøgede Omkostninger ved "Realskolen" fuldkomment dækkedes af Skolepengene. Byens Avis stillede sig afgjort paa de communale Autoriteters Side og negtede tilsidst Optagelsen af Modartikler. Dette foranledigede en Borger til at tilskrive Redacteuren, Hr. Karup, et grovt Brev, for hvis Indhold denne sagsøgte ham og fik ham idømt en Mulct foruden Processens Omkostninger. Da den Dømte enten ikke kunde eller ikke vilde betale, lod Hr. Karup ham sætte i Gjældsarrest for Omkostningerne, men hans Arrestation foranledigede i Mandags Aftes et Opløb, der eflerhaanden voxede til flere Hundrede Mennesker. Efter at have givet Arrestanten sin Sympathi tilkjende ved Hornmusik udenfor Raadstuen, overfaldt Hoben, som desværre indbefattede ikke faa velklædte Personer, Red. Karups Hus med Stenkast, sloge hans Ruder ind og tilføjede det paa anden Maade endel Skade, som imidlertid i det Hele kun anslaaes til 10 a 20 Rdl. Nogen Person blev der imidlertid ikke tilføjet Molest. Politicorpset blev nu opbudt, men der mødte saa Faa, at de ikke kunde tænke paa at skride ind. Imidlertid havde Politimesteren, Justitsraad BuchwaId, bevæget Redacteur Karup til at eftergive (!) Arrestanten sin Fordring paa Omkostningerne, hvorefter denne blev løsladt af Gjældsarresten og gjengivet sine Venner, der takkede Politimesteren med et nidobbelt Hurra. Næste Dag gjorde Borgerrepræsentationen Melding til Amtet, og den const. Stiftamtmand, Cancelliraad Fischer, indfandt sig i Onsdags Middag i Byen, hvor Roligheden var vendt tilbage, men Gemytterne paa begge Sider endnu vare meget ophidsede. Da der imidlertid ikke var nogen Grund til at frygte for, at Roligheden paany skulde blive forstyrret, behøvede han ikke at træffe alvorlige Foranstaltninger, og navnlig vil det sikkert være aldeles overflødigt al beordre Militair til Byen, hvilket de mest Frygtsomme skulle have andraget paa, men som unegtelig vilde paaføre den sparsommelige By nok saa stor Udgift som Skoleloven. - Efter hvad vi erfare, dispenserede Stiftamtmanden under sit Ophold i Byen Justitsraad Buchwald fra hans Function (efter dennes egen Begjæring), og overdrog Cancellir. Madsen i Asperup midlertidig at besørge hans Embede. Igaar skete der Indberetning til Justitsministeriet om det Forefaldne."

(Fædrelandet 9. november 1857)

- Med Dagsposten have vi modtaget "Assens Avis" af 8de ds., hvori Hr. Redacteur Karup giver nedenstaaende Fremstilling af Skandalen, der kaster et meget sørgeligt Lys over Borgeraanden og Øvrigheden i Assens:

Til Publikum.

En vildledt, forført, maaskee tildeels leiet Hob ophidsede Mennesker har i Mandags Aftes tilføiet mig og Mine en saa pøbelagtig Mishandling og udøvet et saa grovt Brud paa den offentlige Fred og Orden, at man ikke skulde tro det muligt, at slige Optrin kunde foregaae i et civiliseret Land, eller finde Sted i en By, hvor Politiøvrigheden handler med den Kraft og Bestemthed, som den bør, og som det vel er dens Pligt ligeoverfor aabenbare Voldsmænd. De ere imidlertid passerede her i Assens.

Og spørges der nu om Aarsagen og imod hvem man er faret saaledes frem, da vil det med Forbauselse erfares, at denne raa Voldshandling er udøvet mod en fredelig Mand, der stod paa Lovens og Rettens Grund; mod en Mand, der tør sige om sig selv, at han meer end de fleste Andre i denne Kreds uegennyttig har offret sin Tid og sine Kræfter i Communens og sine Medborgeres Tjeneste.

Jeg skylder mig selv, jeg skylder mine Venner, l og de Mange, nær og fjern, med hvem jeg staaer i en venskabelig Berøring, at give et kort Overblick over denne skandaleuse Sag og dens Foranledning.

Som bekjendt vakte Skoleloven af 8de Marts f. A., hvorved Communeskatterne forhøiedes, endeel Misnøie i flere Kjøbstæder og ikke mindst her i Assens; men, medens denne Opposition andensteds efterhånden bortdøde, kastede man her, skjøndt uden skjellig Grund, sin Vrede paa den 5 Aar i Forveien her oprettede Realskole, som man antog var Skyld i Skatteforhøielsen, uagtet denne Skatteforhøielse fandt Sted over hele Landet og vilde have skeet her, ogsaa dersom Realskolen ikke havde været; og uagtet Erfaringen i de tre foregaaende Aar, forinden Skoleloven udkom, maatte have lært Enhver, at Realskolen ikke havde forhøiet Skatterne i disse Aar. Det maa for mig personlig betragtes som en aabenbar Ulykke, at man dengang havde valgt mig til Medlem af Skolekommissionen; jeg havde ingen Skyld i at Skoleloven blev til; jeg fik en forøget Skattebyrde at bære, saavel som alle Andre, og dog regnede man mig og de øvrige Medlemmer af de kommunale Autoriteter denne Skatteforhøielse til Last; jeg fik mere at tage vare ved Skolerne; og endelig foranledigede denne Stilling for mig mangfoldige Bryderier og Fortrædeligheder udenfra, uagtet jeg er mig bevidst, stedse efter bedste Overbeviisning at have virket netop for Menigmands Tarv, hvilket enhver af de Mænd, med hvem jeg har samarbejdet, skulle bevidne. Jeg kan i den Henseende ogsaa henvise til min Virksomhed for den herværende Søndags- og Aftenskole for Haandværksstanden. - Og nu denne Stening!

Denne Misfornøielse med Skatteforhøielsen, der gav sig Luft i Misfornøielse mod Realskolen, fremkaldte bl. A. et anonymt Inserat i nærværende Blads Nr. 25 for i Aar, hvori man opfordrede en Sagkyndig til at udtale sig herom, og da jeg antog mig for en saadan, gav jeg i det følgende Nr. i en forsonlig Tone nogle Oplysninger om denne Sag. Denne Avisartikel foranledigede herværende Malermester E. Ernst til at tilskrive mig et Brev med meget ærerørige Fornærmelser mod mig, hvorfor jeg, efter forgjæves at have søgt Forligelsescommissionens Mægling, for at værne om min Ære maatte anlægge en Injurieproces med E. For Retten gjorde E. nu ved Hjælp af sin juridiske Consulent Alt muligt for at indvikle og forhale Sagen; han nedlagde Paastand om, at den ordinaire Dommer, Hr. Justitsraad Buchwald, skulde vige sit Sæde, og da denne ogsaa tog hans Paastand til Følge, blev en Sættedommer beskikket og nu fortsattes Processen hele Sommeren, indtil der endelig den 6te Octbr. faldt Dom i Sagen, hvorved Injurierne bleve mortificerede, E. idømt en Mulct af 20 Rdl. til Byens Fattigkasse og tilpligtet at betale alle af Sagen flydende Omkostninger, som ved den beskikkede Sættedommers Reiser og Diæter og Sagens lange Forhaling vare løbne op til en ei ubetydelig Sum. Otte Dage efterat Dommen var bleven E. forkyndt, lod han imidlertid en Contract thinglæse, hvorefter han skulde have solgt sit Huus, sine Ejendele, kort sagt Alt hvad han eiede, til sin Broder. Han erklærede saaledes hverken at kunne betale Mulcten eller Omkostningerne, hvilke sidste jeg da efter vor ofte ubegribelige Rettergang selv skulde udrede. For Enhver, der vil overveje Sagen, maatte dette Salg være noget paafaldende, og da det var min faste Overbeviisning, at E. nok kunde, men ikke vilde betale, saa fandt jeg mig dog ikke ligefrem beføiet til at betale de Udgifter, som han var idømt, og som han selv paa alle mulige Maader havde bestræbt sig for at forhøie. Afskaaren fra at komme til min lovlige Ret maatte jeg derfor tilsidst, nødtvungen ved E.s egen Adfærd, som det sidste Middel prøve paa, om jeg ved paa lovlig Maade at lade ham belægge med Gjældsarrest om muligt kunde bevæge ham til al betale. Dette fandt Sted den 30te Octbr.

Denne forøvrigt jo aldeles lovlige Forholdsregel maa betragtes som Foranledningen til de den 2den dS. om Aftenen her i Byen stedfundne Gadeoptøier. I Mellemtiden forsømte man intet Middel for at ophidse Stemningen, og da det ingenlunde var nogen Hemmelighed, at der om Aftenen skulde foretages Demonstrationer imod mig, gjorde jeg om Middagen Melding derom til Politiøvrigheden, med Anmodning om, at Politiet maatte holde et vaagent Øine med min Bopæl. Om Aftenen mellem Kl. 6 og 7 lod pludselig Hornmusik udenfor Gjældsarresten, hvortil man havde leiet et tydsk Musikselskab og dette var ligesom Signalet for Urostifterne til at samle sig. En Flok af 50 til 100 Personer, bestaaende af alle Slags Subiecter, hvoraf mange om Eftermiddagen paa forskjellige Steder havde indtaget de Styrkningsmidler, som ere nødvendige til slige Heltegjerningers Udførelse, drog kort efter, med flere Læredrenge osv. imellem sig, fra Gjældsarresten hen til min Bolig. Her begyndte nu et Pøbeloptrin, som i Raahed og Kaadhed skal søge sin Lige, og som i længere Tid kun blev holdt i Skranker ved en enkelt Borgers frivillige Bestræbelser, medens Politiet en Tidlang ikke viste sig eller i det mindste ikke optraadte activt. Efterhaanden bleve nu de fleste Vinduer ituslagne, hele Muursteen, store Kampesteen og andre Gjenstande, bleve med den storste Frækhed kastede ind i Værelserne og dette Optrin fortsattes saaledes i hele 3 Timer.

Efter at jeg endnu en Gang ved et Bud havde anmodet Hr. Justitsraad Buchwald om Politiets Bistand, var dette imidlertid kommet til, ligesom sildigere ogsaa enkelte Medlemmer af Politicorpset; men det var nu for afmægtigt mod en Hob, der var dobbelt ophidset ved i saa lang Tid ingen Modstand at finde. Nogle af de værste Angribere søgte nu med vilde Raab at trænge ind i Huset, hvilket imidlertid ikke lykkedes. Endelig, omtrent Kl. lidt over 10, indfandt Hr. Justitsraad Buchwald sig hos mig og erklærede sig ude af Stand til med de Kræfter, der stode til hans Disposition, at beskytte mig, med mindre E. kom fri. Jeg, der under hele Opløbet ikke havde forladt min Bolig, saae mig ved denne Erklæring med min ængstede Familie og min Eiendom værløs overfor den rasende Flok, og nødtes derfor i dette lovløse Øieblik til at indvillige i, at E. løslodes af Gjældsarresten. Da Hr. Justitsraad Buchwald derefter erklærede dette for Sværmen, drog denne med vild Støi til Gjældsarresten og førte E. under Skrig og Hurraraab til hans Hjem. - Det bør endnu bemærkes, at den største Deel af den forsamlede Mængde vare Nysgjerrige eller rolige Tilskuere, og at særdeles Mange med dyb Harme overværede det hele Optrin.

Dette er i Korthed en nøiagtig Fremstilling af Sagen, og idet jeg herved overgiver den til Offenlighedens Dom, troer jeg, at enhver Retsindig vil finde, at jeg ikke i nogensomhelst Maade har handlet anderledes, end hvad enhver ærekjær Borger i mit Sted vilde have gjort. Ved Lovens Arm at søge sin lovlige Ret og under dens Beskyttelse at værge sig mod uforskyldt Had og Forfølgelse, blev dog hidtil aldrig forment nogen Mand i Danmark. - Sagen er nu under offenlig Undersøgelse, hvoraf Udfaldet maa afventes. Assens, den 7de Novbr. 1857.

Chr. Karup.

- Under sit Ophold i Assens dispenserede Stiftamtmanden Justitsraad Buchwald fra hans Embedsfunctioner (efter dennes egen Begjæring) og overdrog Cancelliraad Madsen i Asperup midlertidigt at besørge hans Embede.

(Svendborg Amtstidende 10. november 1857)

Redaktøren og hans svis boede i den sydligste af de to gårde for enden af torvet. De blev senere nedrevet i forbindelse med banens anlæg. 

Vestfyenske Avis var det første selvstændige dagblad i Assensområdet. Det var et konservativt blad der senere blev tilknyttet partiet Højre. Avisens redaktør og udgiver var Christian Karup (-1881). Det blev trykt på Torvet 8 i Assens. Det ændrede i 1864 navn til Assens Avis - og er altså ikke det samme som det i artiklerne nævnte. Avisen ophørte med at udkomme i 1913. Det blev købt af Middelfart Venstreblad og ændrede politisk holdning til radikal.

Redaktør Christian Gebhard Lebrecht Karup og Eline Belschner etablerede den Krarupske Boghandel, også angivet som Karupske Boghandel. Udover boghandelen udgav han Assens Avis. Familien boede i Damgade 34. Måske var der også trykkeri her, for ved folketællingen i 1880 var der 2 lærlinge på 15 år registret som boende her. Adoptivsønnen Frits overtog arbejdedet som redaktør 1881 til 1899.

Revolten i Assens

- - -

For 3 Aar siden var Børneantallet i Borgerskolen og Hjælpefriskolen saa stort, at man maatte have en Lærer til, hvorfor man fandt paa den Udvej, at oprette en høiere Betalingsskole, den senere saakaldte Realskole, hvis Lærerpersonale bestemtes til 4. Da Hjælpeskolen, som havde een Lærer, nu nedlagdes, og de to nye Lærere skulde betales af Skolepengene, fik Byen saaledes kun een eneste ny Lærer at betale til, og ham skulde Communen alligevel have havt, fordi, som ovenfor bemærket, Børneantallet var for stort. Kun en ubetydelig Skat, Forrentningen af Skolebygningen, som Byen endda for en Deel selv benyttede til Arrestlocale (!!), blev yderligere paalagt, tilligemed hvad den ene Lærer vilde koste, og hans Løn beløb sig blot til circa 250 Rd. Uagtet Enhver vil indsee, at den hele Udgift var saagodtsom for Intet at regne for enhver Kjøbstadcommune i Almindelighed, men især for en med et saa rigt Opland som Assens, og som har havt Raad ttl at anskaffe sig Gasoplysning, hvilken jo alle Kjøbstæder i dette Stift endnu maae hensætte i sine fromme Ønskers Tal, saa vakte den dog en hastig Modstand hos den "lavere" Borgerstand i Assens, fordi de paastode, at de nu kom til at betale for de "Fineres" Børn. I urolige Tider dukke Genierne op som Paddehatte, og saaledes satte ogsaa to agtbare Borgere sig i Spidsen for "Bevægelsen". og circa 100 Borgere ansøgte Ministeriet om, at "Realskolen" maatte nedlægges igjen paa Grund af Communens Armod. Da denne mærkværdige Ansøgning - der evig bør opbevares i Assens Raadstuearchiv, idetmindste i Gjenpart - kom til kommunalbestyrelsens Erklæring, beviste denne, at en stor Deel af Underskriverne vare paa Grund af Uformuenhed aldeles frie for at bidrage Noget, og at de Øvrige i det Høieste betalte 1 Mk. mere om Aaret i Skat paa Grund af den nye Skole. Denne Oplysning slog naturligviis Andragendet ihjel; men da der nu var kommet ondt Blod i Folket og Vreden skulde have Luft, kastede man herefter alt sit Had over den nye Skole paa dennes Lærere - det skal jo altid gaae ud over de Uskyldige - og deres Stilling blev høist piinlig i Byen. Vel søgte man at besværge Stormen ved at følge hiint gamle engelske og moderne tydske System, som gjerne giver Opponenter Sæde i Ministeriet, idet man gjorde den ene af hine to Borgere til Medlem af Skolecommissionen, og efter Udfaldet heraf at dømme, vilde man ogsaa have faaet Fred, dersom man kunde have gjort det Samme ved alle de andre 99 Underskrivere; men dette var jo en reen Umulighed, og Krigen mod Lærerne, disse "Dagtyve", "der blot levede og fededes af Borgernes sure Sved" (!!) osv. osv. fortsattes i den Grad, at de næppe gik fri for Insulter endog paa Gaden, og følte Tilbagevirkningerne deraf i Børnenes Forhold i Skolen, hvilket var en ligesaa stor Uret som den, der senere udvistes imod Hr. Karup, thi samtlige Lærere vare duelige, honnette og nidkjære Mænd. Dersom Nogen skulde finde disse Yttringer for stærke, vil jeg blot henvise til en vis Fugleskydning, hvor der offentlig faldt saa pøbelagtige Ord imod Skolens fredelige og agtværdige Lærerpersonale, at flere af de bedretænkende Borgere samt et Par tilstedeværende Lærere forlode Forsamlingen, og Mindet herom endnu er levende hos Mange, ligesom jeg ogsaa med Beklagelse maa bevidne, at disse Skolestormere fandt et mægtigt Rygstød i Byens Haandværkerforening, i hvilken mange gode Kugler støbtes imod de ulykkelige Lærere. Under disse Forhold udkom Skoleloven af 8de Marts 1856, og man kan da nok indsee, at Stemningen herved ikke forbedredes meget for Skolens Lærere, især da Skolecommissionen og Borgerrepræsentanterne saameget som muligt holdt paa dens Gjennemførelse. Vel fik man saasnart som muligt et Menighedsraad indført, og jeg troede virkelig, at det vilde blive en Dæmper paa den ulmende Brand; men hvorlidet det har hjulpet, kan man see deraf, at det var endog det ene Menighedsraadsmedlem, Hr. Karup, som leed Molesten, hvilket just ikke taler stort til Fordeel for denne Institutions Fortræffelighed. At Revolten forøvrigt ikke blev værre, skyldes ganske vist Politimesterens Conduite og Politikorpsets Holdning; thi var dette "gaaet paa med Bajonetten", var der upaatvivlelig bleven opkastet Barrikader, og da havde Følgerne ikke været til at beregne. Naar jeg derfor vel overvejer Alt, kan jeg ikke sætte saa haard en Dom over Politimesteren, som de fleste Andre. Han lignede grangivelig Castenschjold ved Kjøge, der pludselig saae sig forladt af alle Tropper: kun smurte Politimesteren ikke Haser som denne, men indgik en faderlig Kapitulation med Fjenden, ligerviis som Jacob v. Thybo, i en lignende Forlegenhed, og det var den bedste Udgang for Alle, undtagen for Assens Gader, hvoraf de fleste ere saa usselt brolagte, at de ganske vist vilde blive behageligere for Pedagrister, naar Kampestenene for en Stund bleve tagne til et andet og faderligere Brug end det, hvortil de i Fredens Dage benyttes. - See saaledes hænger det sammen med Aarsagen til hiin verdenshistoriske Begivenhed, om dens mulige Følger vil jeg ikke her tale, for ikke at faae Ord for at forudsige tilkommende Ulykker hvilke man tidsnok kan erfare. Som jeg troer, har Hr. Karup blot tømt de første Draaber af den bittre Drik, som de assenske Frondister have iskjænket ham, og maa forudsee at blive fortrædiget paa mange Maader i sin Stilling, ligesom Lærerne i deres; thi desværre savner Assens en Middelstand, der har Mod til at træde slige Urostiftere under Øine, og den ellers agtværdige Embedsstand er ligesom i de fleste andre Smaabyer, navnlig paa Grund af dens Storagtighed imod Borgerstanden og snærpede Cliquevæsen, ikke saa afholdt, at et godt Ord af den kan finde et godt Sted. Den vigtigste Indflydelse vil maaskee den almindelige Misbilligelse have, som umulig kan blive Spektakelmagerne ubekjendt, og kan den virke saa meget paa dem, at den indgiver dem Stof til bedre Eftertanke, vil maaskee herfra udspringe en Forandring i Gemytterne, som tør have de heldigste Følger for Samfundslivet i Assens og atter hæve dens Indvaanere saavel i egne som i andre Kjøbstadborgeres Øine.

86

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 21. november 1857. Artiklens indledning er udeladt).

I Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26, november 1857, tillæg I stod en artikel af M. Albertus, 14. november 1857. Christian Karup svarede på nedenstående måde:

Hr Overkrigscommissair, Gjæstgiver Albertus her i Byen har i Avertissements Tillæget til "Berl. Tid." af 26de ds. ladet indrykke et saakaldt "Sendebrev" til Undertegnede i Anledning af den her den 2den dennes stedfundne Gadetumult.

For Enhver, der kjender lidt til de herværende Forhold og Personer, vil det neppe vare paafaldende, at Hr. Albertus har blandet sig ind i denne Sag, - som han selv erklærer kun at kiende efter Andres Fortællinger, - og udtalt sig som skeet er; det maatte næsten have vakt mere Forundring, dersom det ikke var bleven Tilfældet.

Hr. Albertus's ovennævnte Aandsprodukt er saa at sige et Væv af aabenbare Fordrejelser og urigtige Fremstillinger, og røber i det Hele en saa paradox og forskruet Ideegang, at det staaer som en Mærkelighed i sit Slags.

Det har fornemmelig vakt Hr. Albertus's Mishag (!), at jeg i min Beretning om Pøbeltumulten har, som han siger, "kastet Skygge paa Politiøvrigheden." Hertil svares: i min nævnte Fremstilling har jeg alene holdt mig til Facta og ladet Kjendsgierningerne selv tale; navnlig har jeg, hvad Politiet angaaer, med Flid brugt meget moderate Udtryk: thi jeg kunde i den Retning overeensstemmende med Sandheden meget vel have tilføiet flere særdeles betegnende og charakteristiske Enkeltheder. Hertil giver nu vistnok Hr. Albertus's Indblandnig og fremsatte Paastande paany en stærk Opfordring, ligesom ogsaa enkelte Yttringer i hans Inserat kunde give Anledning til Betragtninger at en alvorlig Natur, da de synes ligesom at give Nøglen til Politiøvrighedens hele Forhold under Tumulten. Sagen er imidlertid nu underkastet en nøiagtig Undersøgelse, og jeg skal derfor ikke for Øieblikket videre indlade mig paa at gjendrive de af Hr. Albertus fremførte factisk urigtige Paastande og øvrige subtile Insinuationer, hvilket iøvrigt var saare let; men indskrænke mig til at fastholde min Beretning i "Vestfyenske Avis" Nr. 17, der er gjengiven eller omtalt i de allerfleste danske Blade, som sand og nøiagtig. Skjøndt de stedfindende Forhører ikke specielt gaae ud paa at undersøge Politiets Forhold under Tumulten . ville de leilighedsviis fremkommende Oplysninger dog forhaabentlig være tilstrækkelige til ikke alene i Et og Alt al bekræfte min Fremstilling af Sagen, men ogsaa videre at fuldstændiggjøre samme. Disse Oplysninger vil man vistnok forsøge paa at besmykke og tilintetgjøre, hvortil der jo gives mange Midler, - hvad Hr. Albertus's Inserat er et Exempel paa -, men det vil neppe lykkes aldeles at bortdemonstrere dem.

Assens den 28de Novbr. 1857

Chr. Karup.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. december 1857).

Tumulten i Assens. Som bekjendt blev der i Anledning af Tumulten i Assens den 2 Novbr. f. A. af Stiftamtet beordret Tiltale mod 14 Personer, der havde deeltaget i samme. Ifølge "Vestf. Av." er der nu faldet Kjendelse i Sagen og lyder denne saaledes: 

Tiltalte Nr. 3, Kobbersmed H. I. Hansen, bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være.

De Tiltalte: Nr. 1, Dagleier Ole Larsen, Nr. 2, Bagerlærling Jens Christian Meyer, Nr. 4, Skomager Hans Andersen Skou, Nr. 6 , Felbereder Christian Frederik Holm, Nr. 7, Malersvend Jørgen Rasmussen Haarby, Nr. 9, Glarmester Fedder Magnus Julius Carstens, bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, Nr. 1, Nr. 2, Nr. 6 og Nr. 9 hver i 8 Dage, Nr. 4 og Nr. 7 hver i 4 Dage.

De Tiltalte: Nr. 5, Skibsdreng Jens Jacobsen, og Nr. 11, Sadelmagerlærling Mads Nielsen bør hensættes i simpelt Fængsel hver 15 Dage.

De Tiltalte: Nr. 8, Smaakjører Niss Christian Jørgensen, Nr. 19, Naalemager L. Dideriksen, Nr. 12, Ungkarl Rasmus Poulsen Marcussen, Nr. 13, Tjenestekarl Niels Larsen, og Nr. 14, Skomagerlærling Morten Henriksen, bør at betale i Mulct til Assens Kjøbstads Politikasse. Nr. 8 og 19 hver 19 Rd., Nr. 12 4 Rd. og Nr. 13 og 14 hver 2 Rd.

Samtlige Tiltalte, med Undtagelse af Nr. 3, udrede derhos in solidum i Erstatning til Redacteur Karup i Assens 14 Rd., ligesom de samme Tiltalte i samme Forhold tilsvare samtlige af Actionen lovligt flydende Omkostninger og derunder i Salair til Actor, Procurator Jespersen 15 Rd. og til Defensorerne Procuratorerne Gormsen i Assens, Cloos i Odense, Møller i Bogense og Møller og Schmidt i Middelfart hver 6 Rd.

Den idømte Erstatning at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Dommen i det Hele at efterkommes under Adfærd efter Loven.

Tre af de Dømte, nemlig Tjenestekarl Niels Larsen, Daglejer Ole Larsen og - Glarmester Carstens have begjæret Dommen appelleret for deres Vedkommende, hvorimod de Øvrige have aquiesceret ved Extrarettens Dom.

(Fyens Stiftstidende 14. maj 1858, 2. udgave).

Tumulten i Assens.- - - . Efter det under Sagen Oplyste er der ingen Grund til at antage, at der har været nogen forud lagt Plan til ved voldsomme Midler eller Trudsel om Vold al bevirke Ernst's Løsladelse af Gjældsfængslet.

Ved Overrettens Dom bleve de Tiltalte: 1) Kobbersmed H. I. Hansen aldeles frifunden og 2) Naalemager L. Didriksen, 3) Tjenestekarl Niels Larsen og 4) Skomagerlærling Morten Henriksen frifundne mod at deeltage i Actionens Omkostninger.

Derimod bleve de øvrige Tiltalte ansete med Fængsel paa Vand og Brød: 5) Dagleier Ole Larsen, 6) Bagersvend Jens Chr. Meyer og 7) Skomagermester Hans Andersen Skov, 8 Dage hver især:

med simpelt Fængsel : 8) Fellbereder Christtan Frederik Holm i 20 Dage, 9) Glarmester Fedder Julius Magnus Carstens, 10) Skibsdreng Jens Jacobsen, 11) Malersvend Jørgen Rasmussen Haarbeg, 12) Sadelmagerlærling Mads Nielsen, 5 Dage hver; og 

med Mulct. 13) Ungkarl Rasmus Paulsen Marcussen 4 Rd., og 14) Smaakjører Niss Christian Jørgensen 10 Rd.

(Fyens Stiftstidende 23. november 1858).

Da Frederik 7. og grevinde Danner kom på besøg 12. og 13. september 1860, mødte kommunalbestyrelsen medlemmer, håndværkerlavene og embedsmændene op. Chr. Karup bød kongen velkommen.