Ulykker ved Nytaarsskydning. (Efterskrift til Politivennen)

- Silkeborg, den 4de Januar. (B. Av.) Den gamle Uskik, at skyde det ny Aar ind, gjentog sig ogsaa her iaar i Forbindelse med den næsten ligesaa ubehagelig, Sædvane, at slaa Potter paa Dørene. Fra det neppe var blevet mørkt og indtil over Midnat dreves dette Uvæsen saa stærkt, at man maa undre sig over, at kun et eneste Tilfælde af en mere alvorlig Art er bleven bekjendt. En hos en Kjøbmand tjenende Karl blev nemlig, idet han traadte ud af Husdøren, streifet af et Skud Hagel, af hvilke nogle ramte ham i Laaret. Flere andre Steder affyredes Skud, der efter Knaldet at dømme, ligeledes maa have havt skarp Ladning, langsmed Vinduerne, ja et Sted havde man den Frækhed, at aabne en Butiksdør og affyre Skuddet ind i Butiken. Naar Ungdommens Kaadhed - thi vi ville antage, at det kun er Drenge, der gjøre disse Optøier - gaar saa vidt, at Medmenneskers Liv og Helbred derved sættes i sien synlig Fare, saa er der al Opfordring for Byens Beboere til at vaage over, at de under dem staaende unge Mennesker paa en saadan Aften ikke faae Leilighed til at løbe paa Gaden; kun derved vil dette Uvæsen kunne formindskes. Politiet, der hver Nytaarsatlen og ligeledes iaar har udvist megen Virksomhed og ogsaa anholdt nogle af Urostifterne, kan ikke uden virksom Medhjælp fra Beboernes Side udrette synderligt imod det. - I Landsbyen Virklund, en halv Mil herfra, har Nytaarsskydningen kostet en konfirmeret Dreng den ene Tommelfinger, som han aldeles splintrede ved uforsigtig Affyring af en Pistol.

(Jyllands-Posten 8. januar 1862).

Grønland. (Efterskrift til Politivennen)

- Allerede fra den Tid, da Nordpolfareren Kapitain Graah underlagde Grønlands Østside og landede paa forskjellige Steder af den da mindre stærkt af Isen belemrede Kyst, har man vidst, at en Del af disse Egne ere beboede af Eskimoer, der endnu slet intet kjendte til Christendommen. Kun sjeldent har der fundet nogen Forbindelse Sted imellem Vestkysten, hvor som bekjendt alle vore Kolonier findes, og den langt mere vilde og barske Østkyst, og forskjellige Forsøg, som de mæhriste Brødre have gjort paa at sende Missionærer til disse Egne, ere aldeles strandede. Det er derfor en interressant Kjendsgjerning, at et Antal hedenske Estimoer i afvigte Foraar ere ankomne fra den grønlandske Østkyst til Kolonien Julianehaab, saaledes som det fremgaar af Løitnant Zeitaus Meddelelser om den sidste For-Expedition. Fire saakaldte Konebaade med en talrig Besætning havde nemlig fundet Vei omkring Kap Statenhuk, og iblandt dem fandtes nogle Personer, der boede endnu nordligere end de Strækninger, som Kaptain Graah undersøgte. Flere af disse Hedninger, der kunde gjøre sig forstaaelige for de andre Eskimoer, berettede, at de havde været paa Reisen lige siden 1855, navnlig havde de lang Tid maattet standse ved Kap Bille, fordi de derværende Isbræer ideligt styrtede over. Indtil 1860, berettede de, havde Isen bedækket Havet langs Østkysten saa langt man kunde øine fra de høieste Bjergtoppe. Men i forrige Aar havde Storisen pludseligt sat sig i Bevægelse og var hurtigt forsvunden, saa at Østkysten til forskjellige Tider havde været fuldkommen isfri. Denne Omstændighed havde gjort del muligt for dem at trænge frem til Kap Statenhuk, og paa Veien havde mange af de Indfødte paa Østkysten sluttet sig til dem paa deres Tog til de vestlige Kolonier. Imidlertid vare nogle af dem blevne bange paa Veien for den lange ukjendte Reise og vare blevne tilbage ved Prinds Christians Sund, imedens Andre vare dragne tilbage til deres Hjem. - I den omtalte Beretning om For-Expeditionen hedder det, at disse hedenske Eskimoers Fortællinger bleve stadfæstede ved de Erfaringer, som Expeditionen siden fik Lejlighed til at gjøre paa Østkysten. Man antog, at de nordlige Havstrømninger, navnlig fra Spitsbergen, havde forandret deres Retning og derved fremkaldt disse forandrede Forhold ved Grønlands Østkyst. Hermed staaer det sikkert ogsaa i Forbindelse, at usædvanligt store Ismasser i forrige Aar passerede Kap Farvel og i flere Maaneder afspærrede den grønlandske Vestkyst, foranledigede en slet Robbefangst og flere Ulykker og lagde Telegrafexpeditionen usædvanligt store Hindringer iveien. (Rand. Av-)

(Jyllands-Posten 6. januar 1862).

Termen "konebåd" er en dansk betegnelse. Den grønlandske navn er umiaq: en skindbåd med stor lastevne til fx børn, hunde, telte og andet udstyr, der samtidig er så let at den kan bæres over isen. Den muliggjorde sammen med hundeslæden og kajakken inuitternes indvandring i højarktis og Grønland. Danskerne kalde den for "konebåd" eller "kvindebåd" fordi den blev roet af kvinder. Båden blev brugt til transport af folk og tunge ting, mændene fulgte ofte med i kajakker. Båden afvendtes også af mænd til hvalfangst. Umiaqen anvendes stadig i Alaska.

Fra det nordlige Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

*** Fra det nordlige Slesvig. Slutningen af november. Jeg kan præsentere en lille "nyhedshistorie" til den ærede redaktion af "Grenzboten", nærmere bestemt fra det nordlige Slesvig og vedrørende borgmesteren, politichefen og bysekretæren, etatsråd Hammerich i Haderslev. Denne mand forener alle byens topembeder i én person – faderen til din velkendte lille ven i Flensborg! På grund af en appelretsafgørelse måtte han for nylig betale beløbet på 1.400 daler tilbage, som han havde opkrævet for meget til sig selv i økonomisk erstatning under retslig indgriben i en arvesag. Den samlede regning beløb sig til 1.540 daler, og dermed modtog han, efter at have fratrukket de ovennævnte 1.400 daler, lovligt 140 daler! Den pågældende arving er enke med to uforsørgede børn. Da denne sag skaber så meget røre i byen og omegn, at mange der har betalt lignende regninger til de pågældende embedsmænd gennem årene siden 1850, sandsynligvis vil få dem gennemgået, traver en kontorist fra politibureauet rundt i byen med et skriftligt stykke arbejde for at bevise over for borgerne, at der må have været en eller anden form for uforskammethed fra de arvingers side der sagsøgte, i strid med politiets standarder eller en forglemmelse fra appelrettens side!!

I øvrigt har udtrykket "depositum" også vundet betydelig medvind blandt nogle af herredsfogederne i Haderslev-distriktet, og for nylig følte en landmand fra Haderslev herred sig tvunget til at rejse til Flensborg ved denne lejlighed og personligt indgive en klage. Det lykkedes ham også at befri herredsfoged R. fra et pengebeløb, som han helt unødvendigt havde regnet som sportel, selvom beløbet naturligvis ikke var så stort som i ovenstående tilfælde.

Ud fra sådanne hændelser kunne man måske ved en simpel beregning besvare spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilken grad indbyggerne i hertugdømmet Slesvig var bedre tjent med de nuværende indvandrede danske embedsmænd end med de indfødte før marts?

Hvad angår vores politiske situation, kender De naturligvis møller Krüger i Bevtoft, Vest-Haderslev, efterfølger for Lauriz Skau. Det vigtigste man kan sige om denne mand, er at Finansministeriet gav ham halvdelen af hans vandmølle "med tilbehør", og at da manden skulle bygge en ny i stedet for den gamle, forfaldne møllebro som ville have kostet flere tusinde daler, overtog Finansministeriet igen byggeriet da "broen ikke var blevet solgt til ham". Vi ser ovenfra at de ved, hvordan man får pengene til den rette mand, som dog selv må arbejde for dem. Denne Krüger, valgt af propagandabevægelsen som medlem af stænderrådet og derefter også som medlem af det kejserlige råd, samlede sine trosfæller – trods forbuddet mod politiske forsamlinger – først i vest og et par dage senere i Haderslev sogn. Der blev holdt ægte "Gamle Danmark"-taler med præsterne Helweg og Rassmussen i spidsen! Det sjoveste var slutningen. Så dukkede møller Otto Schröder fra Haderslev og landmand og sandemand Sciödt fra østamtet op med erklæringen: "De ville, og dette var alle slesvigeres ønske, udslette hertugdømmet Slesvig fra landkortet!" Dagen hvor dette trick skal udføres, er endnu ikke fastsat.

*** Aus dem nördlichen Schleswig. Ende Novbr. Mit einer Kleinigkeit "Tagesgeschichte" kann ich der verehrlichen Redaction des "Grenzboten" aufwarten, und zwar aus dem nördlichen Schleswig sowie betreffend den Bürger-, Polizeimeister und Stadt-Secretair, Etatsrath Hammerich in Hadersleben Sie sehen der Mann vereinigt alle ersten Aemter der Stadt in feiner einen Person - der Vater Ihres bekannten kleinen Freundes in Flensburg! Bewogen durch ein Appellations - Gerichts-Erkenntniß hat derselbe dieser Tage mit einer Summe von 1400 Rthlr. wieder herausrücken müssen, die er sich bei gerichtlicher Einmischung in eine Erbschaftsangelegenheit an Sporteln zu viel berechnet hatte. Die Rechnung betrug im Ganzen 1540 Thaler, und es kamen ihm also nach Abzug obiger 1400 Thlr. von Rechtswegen - 140 Rthlr. zu! Die betreffende Erbin ist eine Wittwe mit 2 unversorgten Kindern. Da diese Sache in Stadt und Gegend so viel Aufsehen macht, daß voraussichtlich sehr Viele, die an den betreffenden Beamten im Laufe der Jahre seit 1850 ähnliche Rechnungen bezahlten, solche revidiren laffen werden, so trabt ein Schreiber vom Polizei-Bureau mit einem Geschreibsel in der Stadt herum, um den Bürgern daraus zu beweisen daß nothwendig eine polizeiwidrige Unverschämtheit der klagbar gewordenen Erben, oder aber ein Versehen des Appellationsgerichts vorliegen müsse!!

Uebrigens hat auch bei einigen Hardesvögten des Amts Hadersleben der Begriff: "Depositen" eine sehr weite Ausdehnung gewonnen, und hat sich kürzlich ein Bauer der Haderslebener Harde bewogen gefunden in solchem Anlaß nach Flensburg zu reisen und persönlich Beschwerde zu führen. Auch gelang es ihm dem Hardesvogt R. eine Summe Geldes wieder zu entziehen die dieser völlig ungefeßlich als Sporteln sich zu gerechnet, nur war natürlich die Summe nicht so groß wie im obigen Fall.

Aus solchen Vorkommnissen ließe sich vielleicht durch ein einfaches Rechen-Erempel die Frage beantworten, ob und um wie viel beffer den Bewohnern der Herzogthums Schleswig gedient sei mit den jeßigen eingewanderten dänischen Beamten, als mit den vormärzlichen Eingebornen?

Im Uebrigen, was unsre politischen Verhältnisse anbe trifft, kennen sie natürlich dem Namen nach als Belgentreter von Lauriz Skau den Müller Krüger in Beftoft, Westamts Hadersleben. Das Wichtigste, was man von dem Mann sagen kann, ist daß ihm das Finanz-Departement seine Wassers mühle "mit Zubehör“ halb geschenkt hat, und daß als der Betreffende statt der alten baufälligen Mühlenbrücke eine neue bauen sollte, die beiläufig einige Tausend Thaler gekostet has ben würde, die Finanzen wieder den Bau übernahmen, da "ihm die Brücke nicht mit verkauft sei." Wir sehen, von oben herab weiß man das Geld an den rechten Mann zu bringen, der aber auch seinerseits freilich wieder dafür arbeiten muß. Dieser Krüger nämlich, von der Propoganda zum Ständemitgliede und dann auch zum Mitgliede des Reichsraths gewählt, trommelte - troß des Verbots politischer Versammlungen - seine Glaubensgenossen erst im Westen und wenige Tage nachher im Often des Amts Hadersleben zusammen, und echte "Gamle Danmarks" Reden sind da gehalten worden, unter den Rednern die Priester Helweg und Rassmussen obenan! Das Komischste war der Schluß. Da traten, als Escamoteure, der Müller Otto Schröder aus Hadersleben und der Bauer und Sandemand Sciödt vom Osteramt mit der Erklärung auf: "sie wollten, und das sei der Wunsch aller Schleswiger, das Herzogthum Schleswig von der Landkarte verschwinden lassen!!" Der Tag, wo dies Taschenspieler-Kunststück ausgeführt werden soll, ist indeß noch nicht näher bestimmt.

(Norddeutscher Grenzbote. 8. december 1861).

Børnetyve i Randers. (Efterskrift til Politivennen)

Politiet i Randers er, efter Byens Av., nylig kommet paa Spor efter et vidtforgrenet Tyveri, i hvilket desværre et stort Antal Børn ere indviklede. Da der var lagt Mærke til at en Dreng jævnligt om Aftenen saaes med en Pose Kul paa Ryggen, blev han i Beg. af forr. Uge passet op af Politiet og man saae da, at han forsynede sig af en Kjøbmands Kulbunke, hvorefter han bragte Fangsten til Formanden paa den Fabrik, hvor han har Arbeide, og denne Mand betalte ham ogsaa derfor. Ved den Undersøgelse, dette gav Anledning til, indvikledes deri efterhaanden 14 Drenge, i en Alder af 10-14 Aar, som jævnligen stjal i Havnen og paa Torvene. Det Sørgeligste er, at Forældrene tildeels selv ere Skyld i Kultyverierne, da de udsende Børnene for at skaffe Brændsel, uden at føre videre Tilsyn med, hvorledes dette skeer. Torvetyverierne synes derimod at forestaaes af en 13 Aars Dreng Th. M. fra Kbhvn. , som i nogen Tid opholdt sig i Randers med sine Forældre, men nu er flyttet til Aarhuus, hvorfra han er kommen ud til Randers hver Løverdag, for at benytte Lejligheden. - Denne Sag gav Anledning til Visitation hos en Kulhælerske, hvor man var saa heldig at finde Oplagsstedet for en Tyv, der havde udseet Klubben "Harmonien" til Pladsen for sine Foretagender, idet han en Tid fra sin Tjeneste paa Landet kom ind til Byen, for at stjæle der, men senere havde taget Tjeneste i Randers som Droschkekudsk. - I forrige Uge anholdt Politiet ogsaa i Randers en svensk Tjenestekarl i Besiddelse af flere mistænkelige Sager. Han har nu tilstaaet at have begaaet 3 Indbrudstyverier i Østervclling Natten før han blev anholdt.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. december 1861).

Oppositionsmænd. Pastor Harz. Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg, den 3die Decb. (Sammenkomst af  Slesvigholstenere. Pastor Hartz.) Man vil vide her, at der i forrige Uge har fundet en Sammenkomst Sted af slesvigske Oppositionsmænd og nævner de Personer, der fra Flensborg og Omegn have været sydpaa med Jernbanen. Noget Bestemt om Mødestedet og Mødets Formaal har hidtil ikke været at bringe i Erfaring. Efter et temmeligt rimeligt Rygte skal Sammenkomsten have fundet Sted i en holsteensk Grændseby og have tilsigtet en Aftale angaaende en fælles Optræden ligeoverfor den i Haderslev for kort Tid siden vedtagne politiske Erklæring. Maaske er der allerede fattet Resolutioner, der vel nærmest komme til at omfatte en Protest mod den i Haderslev fremsatte Paastand: at det i nævnte Erklæring udtalte Ønske skulde være et Udtryk for det "slesvigske folks" Attraa. De holsteenske og hamborgske Blade ville, hvis der er vedtaget noget Lignende, saa meget midre lade vente paa sig med Offentliggiørelsen af saadanne Resolutioner, som de have udtalt deres Mishag over de nordslesvigske Politikeres seneste Optræden i de bittreste Udtryk. - Det tydsksindede Parti har i den sidste Tid havt meget travlt her for til imorgen at forberede en Ovation for Diakonus Hartz, der paa nævnte Dag feirer sit 25aarige Jubilæum som anden Præst ved Nikolaikirken. Et Par Medlemmer af Menigheden have allerede for længere Tid siden sat sig i Spidsen for en Indsamling, der har indbragt over 300 Rigdater. Denne Sum er bestemt til at dække Omkostningerne ved Anskaffelsen af et Sølvservice med passende Dekorationer og Graveringer. Et stort Tæppe, broderet af herværende Damer, vil ligeledes blive overrakt Jubilaren. Desforuden vil der finde en almindelig Gratulation Sted, og om Aftenen skal der arrangeres Illumination i Nærheden af Pastor Hartz's Bolig. Der har tillige været paatænkt Afholdelsen af et storartet Festmaaltid i det tydske Hotel "Stadt Hamburg", men heraf bliver der, saavidt vides, Intet. Naar et holsteensk Blad hoverende har meddeelt, at alle Menighedsmedlemmer, saavel Dansksindede som Tydsksindede, have ydet deres Bidrag til denne Fest for den "almindelig afholdte" Præst, saa er dette en af de sædvanlige unøiagtige og urigtige Paastande, samme ofte fremkommer med. I Nikolaimenigheden gives der nemlig meget faa udpræget Dansksindede, da disse for Størstedelen have sluttet sig til den danske Frimenighed; til disse har man velviseligen ikke henvendt sig. Derimod have endeel Loyale, med Kancelliraad Schmidt i Spidsen, troet ikke at kunne undslaae sig for at yde deres Skjærv og have givet efter for det moralske Trvk, der, som bekiendt, altid giør sig gjældende i høiere eller ringere Grad ved Ombæringen og Forelæggelsen af en Subskriptionsliste til lignende Øiemed. Meget gierne have disse Medlemmer af Menigheden sikkert ikke underskrevet, da der ved denne Fest aabenbart tilsigtes en Slags Demonstration af det tydsksindede Parti der ofte har viist sin Forkjærlighed for Pastor Hartz, der langtfra er afholdt af alle, deres Konge og Fædreland tro Mænd i den flensborgske St. Nikolaimenighed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. december 1861).

Flensborg, d. 5te December. (Festen for Pastor Hartz. En ulovlig Vielse.) Det tydsksindede Parti giorde igaar, som man kunde vente, stor Stads af Pastor Hartz, der, som alt meddeelt feirede sit 25 Aars Jubilæum som anden Præst ved den herværende Nikolaikirke. Jubilaren modtog om Morgenen en "Ständchen", af "Gesangvereins" Medlemmer, og om Aftenen kunde han tage den Illumination i Øiesyn, der var bleven arrangeret paa Søndertorvet og i de tilstødende Gader. Samme havde hidlokket en deel Deel Mennesker, der imidlertid ikke prøvede paa nogen Slags Moddemonstration. I den tydske Leir har det forresten vakt Splid og en levende Strid, at Komiteen for Indsamtinger af Bidrag til Festforæringerne har kjøbt et meget kostbart Sølvservice i Hamborg og derved forbigaaet de flensborgske Guldsmede, af hvilke især den bekiendte Beireis skal have smigret sig med at faae overdraget Forfærdigelsen - En Kollega af Diakonus Hartz, den ved Johanneskirken anstillede Pastor Dame, har i disse Dage maattet give Møde i et Krigsforhør, paa Grund af en af ham udført ulovlig Vielsen. En Underkorporal ved den garnisonerende Militærafdeling, der, efter de gjældende Bestemmelser ikke kunde erholde en attraaet Tilladelse til at gifte sig, havde nemlig - efter Pastor Dame's Udsagn - udgivet sig for at være Civilist, hvorefter denne havde lyst for ham og viet ham i Kirken. Efter den nævnte Militairpersons Udsagn vil denne derimod have givet Pastor Dame Underretning om, at han tiente ved 21de Bataillon, hvilken Meddelelse imidlertid ikke havde forhindret Pastoren i at vie ham. En ulovlig Vielse af nævnte Slags, er underkastet en temmelig betydelige Pengemulkt, og der kan i Gientagelsestilfælde endog risikeres Embedsfortabelse. I det foreliggende Tilfælde vil der imidlertid næppe kunne skrives ind mod nævnte Geistlige.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. december 1861).