Slagterierne paa Enghaveveien. (Efterskrift til Politivennen)

Slagterierne paa Enghaveveien. I den for vort Klima overordentlig høie Varme, der har hersket i denne Sommer, og som sikkert ikke har havt noget Tilsvarende siden Kolerasommeren 1853, er det en Nødvendighed saavel for det Offenllige som for Private at iagttage alle mulige Sundhedsforsigtighedsregler og at have et Øie paa hver Finger med Hensyn til, hvor for Sundheden farlige Forhold muligt maatte finde Sted. Jeg tillader mig derfor ad denne Vei - da jeg ikke veed nogen anden - at gjøre Vedkommende, det være sig nu private Personer eller en offentlig Autoritet, opmærksom paa det særdeles mistankelige Væsen, som Kongens Enghavevei paa Vesterbro i denne Tid har frembudt. Jeg er i det Tilfælde daglig et Par Gange at maatte passere denne Vei; men næsten hver Dag i den sidste Tid er jeg bleven modlagen af en Lugt, der ikke alene var i høieste Grad ubehagelig, men saa raadden, at man maatte sige sig selv, at her alle Betingelser maatte være tilstede for en Kolera eller anden Epidemi, forsaavidt en saadan skulde udbryde. Der er neppe nogen anden Gade hele Kjøbenhavn. som i den Grad i Forhold til sin Størrelse er forsynet med Slagterier (disse Etablissementer, der i det Mindste kunne være overordentlig farlige for Sundheden i en hed Aarstid); Gaden indbefatter nemlig høist kun 6-8 Huse, og der findes 5-6 Slagterier. At hin forpestende fugt kommer fra bemeldte Slagterier, er naturligvis udenfor al Tvivl. Hvorvidt imidlertid nogen Ulovlighed vedrørende de sanitære Forhold maatte finde Sted , stal jeg lade være usagt. Men hvis en forøget Agtpaagivenhed og eventuel Undersøgelse fra de paagjaldende Privates og vedkommende Autoritets Side kunde blive Frugten af disse Linier, vilde Hensigten hermed være opnaaet.

(Dags-Telegraphen 19. august 1865).

Tivoli. (Efterskrift til Politivennen)

Tivoli var i Torsdags Aftes uagtet den forhøjede Pris besøgt af over 14,200 Lykønskende, der, som sædvanlig, med stor Taalmodighed opstillede sig og lod sig trykke og skubbe for at opfange et Glimt af de forskjellige Præstationer, samt langt ud paa Natten fyldte Gangene og Beværtningsstederne i det store Etablissement, der var usædvanlig godt oplyst paa enkelte Punkter, medens der paa andre herskede det sædvanlige Mørke. Vi skulle saaledes fremhæve den store Basarbygning, hvis fuldstændige Belysning med kulørte Lamper altid vil gjøre den til et fremtrædende Parti, selv om Lampernes Ophængning paa den Aar ud og Aar ind er uforandret. Paa Basarplænen var der omkring flere Blomsterbede anbragt en Mængde smaa Gasblus, som vel tog sig glimrende ud, men vi foretrække dog den mere dæmpede Belysning af kulørte Lamper, navnlig naar den er anbragt saa smukt blandt Blomsterne og Buskene, som Tilfældet var i Tirsdags Aftes paa Basarplænen og omkring Skovpavillonen. Af ældre Vauxhallspartier skulle vi fremhæve den store Gasbuegang, hvor Virkningen af Gasbelysningen var søgt forhøiet ved Hjælp af Glasprismer, der spredte Lyset i alle Regnbuens Farver, om end ikke med saa stærk Virkning, som man vistnok havde ventet; men dette maa maaske nærmest tilskrives Blæsten, som af og til blæste hele Buer ud, men som paa den anden Side frembragte en neppe tilsigtet Virkning, idet den ved at slaa Glasprismerne imod hinanden fremkaldte en Klokkeklang. Tivolis fra ifjor bekjendte Billedgalleri paa 12 Billeder var i Tirsdags blevet anbragt omkring det store Lysthus ved Rutschbanetaarnet, hvor Billederne traadte langt smukkere frem end ifjor i den stærke Belysning, hvori de da vare anbragte. Som sædvanlig, var det arrangerede Optog mindre heldigt, og hertil bidrog ikke lidet den Omstændighed, at det electriske Lys, som skulde belyse det, mislykkedes, efter Sigende fordi Regulatoren, umiddelbart for Lyset skulde benyttes, kom i Uorden, og andre uheldige Omstændigheder stødte til. Derimod var det store Fyrværkeri af Caetano Amici særdeles smukt og vandt stærkt Bifald.

Tivoli har, siden vi sidst omtalte det, faaet en Forøgelse af sit Personale, som har bragt nogen Afvexling ind i Forlystelserne, om end Forøgelsen ikke kan faldes heldig, undtagen for Ens Vedkommende. Den heldige Forøgelse er den 12aarige Akrobat Charles Footit, som udfører sin Gymnastik i en Trætrapez; med en forbavsende Sikkerhed og en Udholdenhed, som synes at maatte giøre ham aldeles uskikket til at røre sig i flere Timer efter en slig Tur, hvilket dog igen ikke at være Tilfælde. De andre nye Kræfter ere en Linedandser og en Linedandserinde samt en Dandserinde Adele Ferruz; af hvilke den Sidste har et smukt Udvortes, men neppe fortjener Navn af Dandserinde, medens de to Første ere af det Slags, som man sædvanlig seer paa Markeder i Provindsbyerne give Forestillinger for en Entrée "efter Behag".

(Dags-Telegraphen 17. august 1865).

Blaagaardskvarteret. (Efterskrift til Politivennen)

En Skandale. (Et lille Bidrag til Blaagaardskvarterets Lidelseshistorier). En Indsender klagede nylig her i Bladet over den utilstrækkelige Vanding i Blaagaardsgade; men det er kun en Bagatel mod den Utilbørlighed, jeg her vil berøre, og som nu er hengaaet upaatalt i flere Aar. Det Stykke af Korsgade, som fra Enden af Slotsgade gaaer forbi Enden af Stengade til Parcelveien, har bestandig udmærket sig fremfor de allerdaarligste af vore andre Gader ved at være upassabel om Vinteren, ja endog om Sommeren i fugtigt Veir. Det derværende Uføre hidrører fra 1) at der aldrig har været makadamiseret eller blot fyldt Skærver eller Murbrokker paa den i sig selv bløde Lerjord, hvoraf Grunden bestaaer; 2) at der ikke har været Rendesten paa den ene Side af Gaden, saa at Regn og Sne intet Afløb have havt, men ere blevne staaende og have opløst Bunden til et Ælte, som paa flere Steder har været over 1 Alen dybt; 3) at Sne og Is ikke bortføres, men blive liggende, indtil de langt henad Foraaret tø bort. I flere af de Eiendomme, der have Facade ud til dette Morads, findes der ikke desto mindre Beboelseslejligheder i kjælderne, hvilke naturligvis maa være i den Grad fugtige, at man høilig maa undre sig over, at Sundhedspolitiet ikke forbyder at benytte dem til Beboelse. Hertil kommer endnu en Skandale: I disse Dage er der nemlig blevet lagt en Rendesten paa den ene Side af Gaden, hvor der for ingen var, med en Række Fliser langs med samme, og det saa tæt op til et Havestakit, at 2 Mandspersoner ikke kunne passere hinanden - end sige 2 Damer med Krinoliner. Ved denne formentlige Forbedring er en Mængde Jord og Snavs bleven tilovers, som er bleven fyldt ud over Gaden i et Lag, hvis Tykkelse varierer imellem 1/4 og ½ Alen; ja endog indenfor Fliserne paa Fortovet er der blevet fyldt paa af denne Masse, skjøndt dette naturligvis kun kan forværre den iforveien slette Gade. Selv Brandhanen i Gaden, om hvilken der dog er brolagt et Par Kvadratalen, var indtil for saa Dage siden tildækket med dette til Mudder blivende Fyld; mærkværdig nok er man dog efter al Rimelighed kommen til Erkjendelse om, at man i Ildebrandstilfælde burde kunne finde den. Om Vinteren ere Beboerne af Gaden vante til det uhyggelige Syn, at se Heste synke saa dybt i, at det kun ved flere Mænds Anstrengelser kan lykkes at faa dem op af Moradset. Bryggervogne og andre svært belæssede Vogne, som skulle passere dette Stykke af Korsgade, aflæsse enten en Del af Læsset ved en af Enderne, eller man bærer eller triller Sagerne til Bestemmelsesstedet. For den omtalte Rendesten og Fliserække blev lagt, søgte Drosker og andre lette Vogne at omgaa Moradset ved at kjøre langs med Siden af Gaden (saa at de ofte have beskadiget et der staaende Stakit) og Følgen heraf blev, at Fodgængere, der mødte ham, bleve nødte til at vade midt ud i Moradset og tidt der maatte efterlade Galosker, Tøfler og Træsko; ja endog Støvler ere blevne siddende fast i Pludderet. Alt dette vil blive endnu værre næste Vinter, hvis man ikke, inden Efteraarssølet begynder, sørger for Gadens Istandsættelse Man har vel sagt, at de vedkommende Huseiere selv ere Skyld i de her berørte store Ulemper og Mangler, da de ikke have villet være Omkostningerne ved Istandsættelsen: men da der nu ifjor er blevet lagt en ny Bro over Ladegaardsaaen udfor Parcelveien, og da dette i Forening med den nye Banegaards Beliggenhed i høi Grad har forøget og nødvendiggjort Færselen med Vogne i Gaden, saa er der Grund til at antage, at Huseierne nu ville være mere tilbøielige til at deltage i Omkostningerne, især da der blandt dem findes endog meget formuende Folk, der vistnok ikke ville vedblive at negte deres Bidrag til Udførelsen af et Arbeide, der er saa nødvendigt som det her omtalte.

(Dags-telegraphen 14. august 1865).

Blaagaardskvarteret synes i enhver Henseende at være stifmoderlig behandlet; saaledes er der af Dem. Hr. Redaktør! blevet paatalt den utilstrækkelige Vanding af Blaagaardsgaden samt Slotsgadens Ufremkommelighed til visse Aarstider, men, hvad der langt overgaaer disse Mangler, er den pestagtige Uddunstning og Stank, som den aabne Kloak eller Grøften, der fører fra Assistenskirkegaarden langs Jagtveien og Ladegaardsaaen, bringer med sig til Aagaden og Blaagaardskvarterct. Grøften er opfyldt med Uhumskheder og det pestagtige Vand fra Assistenskirkegaarden. Denne gruelige Masse skal ledes igjennem de snevre forældede Trærør til den bekjendte Rosenaa, men, da Grøften formodentlig er for dyb og Rørene for snevre, og dette vederstyggelige Fluidum saaledes intet Afløb har, er Følgen deraf, at Massen bliver staaende og forpester Luften. I sanitær Henseende vilde det derfor være særdeles ønskeligt, om ikke paatrængende nødvendigt, dersom vedkommende Autoritet tog sig af Sagen. 

(Dags-Telegraphen 21. august 1865).

Kjøbenhavns offentlige Politiret 5te og 15de August 1865. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret. 2den Afdeling. Assessor Wallick.

Lørdagen den 5te August.

- - -

- Den Mand, hvis Barn forleden blev overkørt af Jørgen Nielsen, skulde i sidste Retsmøde havde modtaget de 4 Rd, som Nielsen godvillig tilbød at ville betale ham, men nu har Jørgen Nielsen brugt alle sine Penge og kan ikke give ham nogen Erstatning, og da det ikke kan oplyses, Jørgen har havt nogen Skyld i Overkjørslen, maa Sagen ophæves.

- Vidnerne mod Avlsbestyrer Nielsen paa Aldersro godtgiorde idag, ligesom igaar med Maskinmester Kurlin, at Avlsbestyreren har en fuldstændig Beværtning, hvor Enhver fra Gaden kan gaa ind og faa en halv Bayer til 2 Skilling, og saa betalte Nielsen 5 Rd. i Mulkt for sit uberettigede Værtshushold. "Skal han slippe med 5 Rd., Hr. Assessor, og jeg maatte forleden ude ved nordre Birk betale 15 Rd. for uberettiget Brændevinsudskænkning," sagde det ene Vidne, og deraf seer man, at det gaaer strengere til udenfor Voldene end indenfor. 

- Et Blad af Kjøbenhavns Mysterier. Ægtemanden var i "Kjeden". Dydsmønster er han nok ikke, og fristet af Marie Petersens blændende Skjønhed bød han hende paa en Bayer og en Cigar. "Tak," sagde hun, stak Bayeren ud og Cigaren ind i Munden. Nu begyndte Musiken. Tonerne lod saa lifligt, at Manden rent blev ude af sig selv. "En Polka, Marie!" udraabte han. "Din for evig!" var Maries Svar, og i næste Sekund foer de ned af det nyvandede Gulv. - Dandsen var tilende, Marie forlod "Kjeden", fulgt af den glade Mand. Men da de kom ud paa Gaden, hvad saa? Da stod der en Skikkelse i Form af Matronen, der rolig ventede paa de Kommende. En panisk Skræk greb Manden, ræd flygtede han tilbage i "Kjeden", og nu stod Marie ene tilbage. Paa Hovedet havde hun en lille Krephat til 4 Sk.; men den stakkels Hat, den kom til at se net ud, Vips, fik Marie En paa Hovedet, og vips, fik Matronen En igjen, og saadan blev det ved, til Politiet skilte dem ad. Da imidlertid Marie ikke havde begyndt Kampen, maatte Madamen bære Ansvaret og forpligte sig til at give 2 Rd. til Reparation af den lille Krephat.

- For ikke at have spændt Skagler fra Drosken betalte Jakob Jensen sin Rigsdaler.

- Gjentagen Flugt fra Ladegaardens og Fattigvæsenets faderlige Omsorg og gientagen "Forkommelse" af de bestemte forarbeidede Hørlærreder skaffede Lemmet J. B. Jensen en Anvisning paa den samlede Ret og 16 Skilling til Skraatobak.

- Chr. Ludv. Jacobsen fra samme "Stiftelse", som Ladegaarden undertiden officielt nævnes, delte Skæbne med sin Kollega Jensen. Hvis Ladegaarden er en "Stiftelse", saa maa den nok neppe være, hvad man kalder for en "mild Stiftelse", thi det skal være haardt nok at have Friplads i den.

(Dags-Telegraphen (København)Dags-Telegraphen 6. august 1865)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

1ste Afdeling. Assessor Sporen.

Mandagen den 14de August.

- Madam Jensen har en Hund, vil hun holde Hund, maa Moppen bære Tegn, og naar Moppe ikke faaer Tegn, saa bliver den enten slaaet ihjel, eller ogsaa maa den forlade Hovedstadens Enemærker. At lade den staa ihjel, det nænner Madamen ikke, og derfor forlader Konen nu Kjøbenhavn og flytter ud paa søndre Birk med sit elskede Dyr. Men 1 Rd. kan Konen ikke undgaa at betale, fordi Hunden har levet uden Tegn indenfor Voldene.

- Barkvands Udløb i Gadens Rendesten udenfor den reglementerede Tid kostede Garvermester Meyer 4 Rd.

- Der var stort Halløj ved Toldboden. Vor gamle Bekjendt fra Politiretten, Droskekudsken Jens Sørensen, var indviklet i en heftig Bataille med sine Kolleger, Peter Hansen og Niels Petersen og der vankede ikke alene Næveslag, men der blev ogsaa benyttet en saakaldt "Smørnøgle", med hvilken de gjensidig tærskede hinanden i Hovederne, hvilket 3 forskjellige Lægeattester bevidnede, ja Jens Sørensen bed endogsaa Niels Petersen ganske eftertrykkeligt i Skulderen, hvorom en lang Stribe med underløbet Blod gav lydeligt Vidnesbyrd. Hvem der var Ophavsmand til Slagsmaalet blev endnu ikke idag oplyst, og Sagen udsattes til yderligere Vidneførsel.

(Dags-Telegraphen (København)Dags-Telegraphen 15. august 1865)

Sagen mod Jens Sørensen, Peter Hansen og Niels Petersen måtte den 24. august 1865 hæves da man ikke kunne finde ud af hvem der havde startet slagsmålet, og der var desuden heller ikke foranlediget noget videre gadespektakel.

Kjøbenhavns Offentlige Politiret 27de og 29de Juli 1865. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Wallick.

Torsdagen. den 27de Juli.

- Snedkersvend Stabel og Cigarmagersvend Giessing bebo en Leilighed med fælles Kjøkken, hvorfra der om Natten af og til finder et saa rædsomt Vandspild Sted, at Vandet trænger gjennem Lofter og Vægge ned fra 5te til 3die Sal. Giessing var imidlertid ikke mødt, og Stabel benegtede at have ladet Hanen staa aaben om Natten, i næste Retsmøde vil der blive afsagt Dom i Sagen, og møder Cigarmageren da ikke, vil han faa en Udeblivelsesdom, det kan han være overbevist om.

- Madam Jørgensen, der er Viceværtinde i Urtekræmmer Levys Eiendom, Overgaden oven Vandet Nr. 4, skulde betale 4 Rd. for det Svineri, som havde fundet Sted paa Latrinerne i Eiendommen, men slap med at betale 2 Rd.. da Levy betalte de andre 2 Rd. for hende, der er en fattig Kone.

- - -

- Da Jørgen Nielsen vil producere nogle Vidner for at godtgjøre, at han ikke har nogen Skyld i Overkjørslen af en lille Dreng i Adelgade, maatte Sagen udsættes til et senere Møde.

- Karlen Speyermann havde forleden med en Trækvogn paakjørt en Droske, og Droskekudsken forlangte 12 Rd. i Skadeserstatning, medens Speyermann tilbød ham 4 Mark. Idag blev Skaden vurderet til 9 Rd. 48 Sk., men neppe havde Synsmændene besigtiget Drosken, før Hesten løb ud ad Raadhusets Port og forsvandt for de den forfølgende Betjente. - Ved Mødets Slutning vidstes endnu Intet om Hest og Vogns Skæbne eller om, hvormange Oldinge og Børn der var trampet ihjel og overkjørt af den rasende Droskekrikke. - Sagen med Speyermann endtes endnu ikke idag, da han kun kunde tilbyde Droskeeieren et ugentligt Bidrag af 16 Sk., som han tilmed fandt var et meget "fint" Tilbud.

- Drengene Fr. Vilh. Busk og Chr. Jørgensen, der havde faaet endel Rulletøi under falsk Navn udleveret fra en Rullekjælder og derefter pantsat det i en Sættekjælder, bleve dømte til Ris "efter Omstændighederne".

Som en Mærkelighed ved dette Retsmøde kan anføres, at der idag intet Ladegaardslem var tiltalt for at have solgt Skjorter eller Buxer - og i denne Varme har man dog mindst Brug for disse Beklædningsgjenstande.

(Dags-Telegraphen (København) 28. juli 1865).

Den 1. august indgik Speyermann en aftale med vognmanden om at betale de 9 Rd. 48 skilling i ugentlige rater på 2 mark.

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Wallick.

Lørdagen den 29de Juli.

- Retsmødet begyndte med en Vandspildssags Udsættelse, hvorefter af Manufakturisterne Eman. Schmidt. Lundholm og Selmer, der havde havt aabne Butiker, men med blændede Døre, om Søndag Morgen til Klokken 9, Dhrr. Schmitt og Selmer modtog en Advarsel, og mod Hr. Lundholm hævedes Sagen, da han kun havde ladet udlevere noget Tøi.

- Naar Grovsmedesvendene Beth og Lars Bille en anden Gang ville benytte deres Næver som Forhamre og deres respektive Pandeskaller som Ambolte, hvorpaa de gjensidig smede, saa maa de helst vælge et afsides Sted og ikke en Gade til al foretage Smedeøvelserne paa.

- Kleinsmedsvend Th. Em. Gotfr. Birck kom fra Branden i Valbv. Omme i Farvegade gik to Ungersvende, "en Smørrebrødskærer" og "en Opvarter", der tidligere have været saa uheldigt at maatte bøde for Gadespektakler og Opsætsighed mod Politiet, foran ham med 2 udmaiede Skjønheder. "Lille Jomfru, det er vel ikke Deres Kjæreste, saa kom De hen og følg med Undertegnede." sagde Birck til den ene "Jomfru", idet han pegede paa Smørrebrødskjæreren. Det blev Smørrebrødsmennesket vred over og langede Birck en over Nakken. "Av" brølede Birck og tog Revanche ved at bibringe Modpartens nye Silkehat et saadant Slag, at uvillige Mænd udenfor Retten have erklæret den for at være sunken i Værdi fra 6 Rd. til 24 Skilling. Saa hylede da Silkehattens Eiermand paa Politiet, der kom til og anholdt hele Klatten, og i Retten  betalte Birck idag 2 Rd. i Mulkt, da han var den egentlige Ophavsmand, og Smørrebrødskjæreren, der forlangt Godtgjørelse for sin mishandlede Hovedbedækning, henvistes til Gjældskommissionen som det rette Forum.

- Jens Sørensen - igjen Jens Sørensen atter Jens Sørensen - og Jens Sørensen evig og altid! Der er ingen Ende paa hans mange Droskesager: men nu hører dog hans Virksomhed som Droskekudsk op thi Dommeren erklærede den berømte Jens Sørensen, at han vilde anmode Politidirektøren om at forbyde ham al Kjørsel med Droske for Fremtiden, da Ingen er sikret mod Fornærmelser af den stridige Kudsk. Denne Gang bestod hans Forseelse i. at han havde taget uberettiget Holdeplads og dernæst var han en Aften Kl. 11½ bleven anmodet af en Kaptain om at kjøre ud til Aldersro fra Høibroplads. Men da Sørensen kom hen ved Postgaarden, forlangte han 1 Rd. for at kjøre derud, og Enden paa Historien blev, at Kaptainen, der vilde betale ham efter Drosketaxten, med sin Frue maatte stige ud af Drosken paa Jens Sørensens Forlangende. Jens Sørensen vil vistnok nu blive forhindret i som Droskekudsk at fornærme Folk for Fremtiden.

- Urtekræmmer C. A. Iversen kan virkelig ikke lade et Oliefad henligge en Timestid paa Fortovet.

- I Aaret 1858 blev Værtshusholder Jacobsen ved Nørrevold anklaget af Fæstemændene, fordi han formentlig gjorte Indgreb i deres Rettigheder ved at fæste Tyende til Folk fra Landet. men Jacobsen frikjendtes ikke blot ved Underretten, men endogsaa ved Højesteret. Nu havde Fæstemand Krogh atter givet Klage ind over ham, men Sagen vil vist denne Gang faa det samme Udfald, naar den bliver endelig sluttet.

- Rigtignok har Emilie Aurora Tofte solgt en Særk, hvortil Fattigvæsenet har Ejendomsret, men da hun ikke har krænket Varebeholdningen paa Ladegaarden siden Aaret 1840, og hun altsaa iaar holder sit 25aarige Jubilæum som Ikkesælgende Ladegaardsmedleminde, saa vilde det være for haardt at give hende Tvangsarbeide for det denne Gang; men saa maa hun ogsaa smukt lade hengaa 25 Aar, inden hun atter skiller Fattigvæsenet af med Linned.

- Derimod fik Laurids Petersen, der ligeledes havde solgt noget Stof fra Ladegaarden, 24 Dages Tvangsarbeide.

(Dags-Telegraphen 30. juli 1865)

Vedr. Jens Sørensen, så gav politidirektøren ham endnu en chance, som dog ikke gik helt efter hensigten:

Kjøbenhavns offentlige Politiret. 2den Afdeling. Assessor Wallick.

Lørdagen den 5te August.

- Jens Sørensen faaer endnu Lov til at køre Droske - thi Politidirektøren har Medlidenhed med ham - men da han efter eget Sigende ikke er stærk i Munden, mødte han idag med et sirligt skrevet Indlæg, der skulde forklare hvorfor han forleden Aften havde forlangt 1 Rd. for at befordre en Kaptain med Frue ud til Vibenshuus, skjøndt Taxten kun er 4 Mark, og da Manden ikke vilde give mere end Taxten lød, maatte han og hans Kone strax staa ud af Drosken. Grunden til at Jens Sørensen forlangte Daleren. angiver han at være Frygt for at blive pryglet af Kaptainen, der var "en hidsig ung Herre", og for 4 Mark vilde han ikke have en banket Trøie, men nok, naar han fik 1 Rd. for det. Kaptainen er for Øieblikket i Aalborg og nu gaaer Sagen over til Jyllands Kyst, hvor Kaptainen ved Aalborg Byret vil blive afhørt som Vidne. Og Gud naade Jens Sørensen, hvis Kaptainens Vidnesbyrd fælder den benegtende Droskekudsk.