02 marts 2022

Districtslæge Ulrik: Om Boliger for Arbeidere i Danmark. (Efterskrift til Politivennen)

Første del af artikelserien (Fædrelandet 15. januar 1867) beskæftiger sig med om man kan overføre beskrivelser af arbejderboliger i England til Danmark. Herefter beskriver den situationen i Danmark:


II.

Skjønt der ved sidste Flyttedag synes at være Overflødighed paa større Lejligheder, saa er i Huse med Smaaboliger endnu ethvert ledigt Rum optaget til Beboelse, det være nok saa usselt og usundt. Dernæst ere disse Boliger i Reglen i høi Grad overfyldte, saa at som oftest en lille Leilighed, der bestaaer af et Par Smaakamre og et usselt Kjøkken, er optagen af 2 Familier, der saa godt som mulig maae enes om dette Kjøkken; men undertiden finder man endog ugifte Personer, der, som det hedder, ere ude om Dagen, optagne som Husfæller i dette knapt tilmaalte Rum. Herved føles et i moralsk og sædelig Henseende sløvende Element til det physiske Onde, som Indelukkelse af et stort Antal Individer i et snævert Rum frembringer. Det er en bekjendt Sag, at Luften i et indelukket Værelse efterhaanden bliver uskikket til at befordre det ved Aandedrættet tilsigtede Stofskifte, naar af den Luft, vi indaande, Ilten ombyttes med den ved Aandedrættet afsondrede Kulsyre; skeer dette i høi Grad, da indtræder Døden ved Qvælning. Saaledes omkom i en Nat henved 300 Fanger, der af en indisk Fyrste vare Indespærrede i et lille Tempelrum, paa de Faa nær, der stode tæt op til en lille Aabning i Muren, hvorigjennem den friske Luft kunde trænge ind til dem. Hvor derimod Overfyldningen er mindre, hvor den afbrydes om Dagen ved en taaleligere Tilstand, for atter at fornyes næste Nat og saa fremdeles, der fremkaldes især hos smaa Børn, som ere mest bundne til Hjemmet og ere mest følsomme for enhver skadelig Indflydelse, en standset Udvikling, Svækkelse og hele den Række acute og chroniske Sygdomme, der enten i en spæd Alder gjøre dem til Dødens Bytte eller lægge Spiren til Lidelser, de aldrig senere forvinde. Derfor ere de smaa Børns Dødelighed et saare følsomt Barometer paa den Grad af Overfyldning og usunde og slette Boliger, en Arbejderbefolkning lider under; thi Ingen er mere end just de udsat for Hjemmets skadelige Indflydelser. Og om end andre ogsaa kunne gjøres gjældende, saaledes som Mangel paa Renlighed, upassende Føde, forsømt og daarlig Pleie, saa ere disse dog mere eller mindre fælles ogsaa for Arbejdernes Børn i de mindre Byer og paa Landet, hvor de visselig langtfra gunstige Bygningsforhold blive modvirkede ved den lette Adgang til den friske Luft udenfor. Naar derfor af 10 Nyfødte i de første 6 Aar af deres Levetid i Kjøbenhavn dør omtrent 4, i Kjøbstæderne henved 3 og paa Landet kun henved 25, saa er der al Grund til at antage, at det er de mindre Bemidledes, Arbejdernes Børn, hvorved dette sørgelige Misforhold i Dødeligheden for Hovedstadens Vedkommende væsenligst frembringes, og at denne især er foranlediget ved Boligernes Slethed, Overfyldning og Mangel paa Adgang til Lys og frisk Luft. *)

Uagtet Boligerne paa Østerfælled i Henseende til Rummelighed maaskee lade en Del tilbage at ønske, og uagtet de i Reglen beboes af en meget fattig Befolkning, saa har Dødeligheden i Aarene 1863, 1864 og 1865, der kun været henholdsvis 2,475; 2,374 og 1,77 af hvert Hundrede Individer, medens der for samme Aar i hele Hovedstaden døde henholdsvis 2,517; 3,030 og 2,79 af hvert Hundrede **). Ved lndenrigsministeriets Circulaire af 3die December 1866 er det paalagt Sogneforstanderskaberne at sørge for, at ved Opførelsen af Fattighuse disses Rumfang indrettes saaledes, at Lemmerne mindst faae 500 til 600 Cubikfod Luft for hvert Individ, og det Samme er ved ministerielt Circulaire af 20de Mai 1867 paabudt for de Boliger, Sognene maatte erhverve eller opføre, for deri at optage Husvilde. Endelig er der ved Reglement for Arrestvæsenet af 7de Mai 1846 bestemt, at der skal sørges for, at hver Fange mindst har 700 til 800 Cubikfod Luftrum. I Politidirecteurens Beretning til Justitsministeriet, der er afgiven den 4de Septbr. 1866, findes en Udsigt over den Undersøgelse, Politiet har foretaget i afvigte Aar over slette og overbefolkede Boliger i 187 Eiendomme i Staden og Forstæderne. I 1430 Boliger i bemeldte Eiendomme, der vare beboede af 5168 Personer, faldt i Gjennnemsnit 213,9 Cubikfod pr. Individ. Af disse havde 2599 kun imellem 100 og 200 Cubikfod, 1432 imellem 200 og 300 Cubikfod, ja 325 under 100 indtil Minimum: 46,3 Cubikfod for hvert Individ. Den Luftmængde, som over 5000 af Kjøbenhavns selvstændige og skikkelige Arbejdere maa nøies med, er altsaa meget langt fra den, det Offenlige kræver for Fattiglemmer og Forbrydere.

I samme Indberetning beklager Kjøbenhavns nidkjere Politidirecteur sig over Mangel paa Myndighed til at skride ind med Forbud mod Beboelse af Lejligheder, der ere saaledes indrettede eller benyttede, at de efter Sundhedscommissionens enstemmige Skjøn udsætte den offenlige Sundhedstilstand for Fare. Forfatteren kan ikke Andet end føle sig gjennemtrængt af den Overbevisning, at det er i høi Grad paatrængende, at der foretages fornødne Forandringer i Sundhedsvedtægten, hvorved Sundhedspolitiet sættes i Stand til at forhindre Afbenyttelse og Udleie af usle og usunde Boliger eller til at fremtvinge deres Forbedring. Den kjøbenhavnske Befolkning har i Reglen ikke og kan efter Forholdenes Udvikling hidtil ikke have noget Begreb om, hvad det engelske Ord, "mit Hus er min Borg", vil sige. Det Indbegreb af Hjemlighed og Hygge, af Husfred og Sikkerhed kan ikke fattes af den; thi i Kjøbenbavn boer man ikke, man logerer kun. Selv de mere Bemidlede føre dette nomadiserende Liv, som Lejere ere underkastede, der flytte fra Kaserne til Kaserne - hvor Boligen først begynder med Stuedøren - mangfoldig forulempede ovenfra og nedenfra, fra alle Sider, med Fællesskab i mange Retninger med de andre Beboere af samme Hus. Men for de mindre Bemidlede indeholder dette det engelske Folks Valgsprog en blodig Ironi; thi hvad der for hine blot er en Uhyggelighed, en Plage, der er for disse en Kilde til Ødelæggelse i physisk og moralsk Henseende. Skal disse, det vil sige Smaafolk, Arbeidere, frelses herfra, da kan dette kun skee ved Opførelsen af Smaaboliger i en passende Afstand fra deres Arbejdssteder; thi det er dog indlysende, at en Arbejders Bolig ikke maa være saa langt fjernet, at han nødes til i høi Grad at trætte sig ved en lang Vandring frem og tilbage og afkorte den Hviletid, han mere end Andre trænger til. Saalænge imidlertid Fæstningsværkerne skulle beholdes og Demarcationslinien ei er ophævet, lægges der her tillands i denne Henseende samme, ja større Hindringer for Afhjælpelsen af dette haardt følte Savn, end vi have seet i England og især i Skotland ved de feudale Baand paa Jordeiendommene; thi man vil kun kunne faae Byggegrunde til en taalelig Pris langt ude paa den anden Side af Søerne. Da nu i de riflede Kanoners Tidsalder Kjøbenhavns af høie Huse og store folkerige Staddele omgivne Jordvolde dog kun ere unyttigt Skramleri og meningsløse Hindringer for den fri Udvikling, vilde det være i høi Grad ønskelig, ifald Staten, istedetfor ved Afhændelsen af Glacierne at lægge an paa og speculere i den høist mulige Indtægt vilde udlægge Dele af samme, der kunde blive at faae paa maadeholdne Betingelser, til Opførelsen af Arbejderboliger. Maaskee man da i den nye By efterhaanden kunde komme tilbage fra denne unaturlige og taabelige Byggemaade, saa det her kunde blive Reglen, at hver Familie boede i sit eget Hus eller dog i et Hus for sig; saaledes som det dog endnu er Skik og Brug udenfor Hovedstaden, hvor Fæstningsforholdene ikke have voldt Afvigelser herfra; thi vel er vort Land nu saare lille, men endnu have vi dog Plads til derpaa at lægge de Huse, vi behøve, for at faae Tag over Hovedet. Sundhedspolitiet vilde da ikke længer være nødsaget til denne Overbærenhed, der i sine Følger er saa ødelæggende, og Hovedstaden kunde maaske vente for største Delen at blive befriet for det sørgelige Fortrin, den nu har fremfor det øvrige Land i Benseende til Dødeligheden i det Hele og Smaabørns Dødelighed især.

*) Dødeligheden blandt 10,000 Nyfødte i de 5 første Leveaar, efter statistisk Tabelværk og velvillig Meddelelse fra det statistiske Bureau:

Kjøbenhavn : 

                  1846- 49. 1850-54. 1856-59. 1860-64
Drenge          4112        3834        4250       4185
Piger             3643        3557        3867       3780

Kjøbstæderne :

Drenge          2878        2610        3167       2944
Piger              2563        2352        2826       2598

Landet:

Drenge          2706        2432         2811        2584
Piger             2390         2151         2481        2280

**) I Boligerne paa Østerfælled døde 1863 af 888 Beboere 22 Individer, 1864 af 893 21 og 1866 af 903 ialt 16; medens der efter de maanedlige Mortalitetetabeller i det første Aar døde 4052 af en antaget Folkemængde af 166,000; 1864 døde 6631 af 167,000 Indbyggere og 1866 ialt 4746 af 170,000 Indbyggere i hele Kjøbenhavn. (Efter de maanedlige Mortabilitetstabeller i "Ugeskrift for Læger")

(Fædrelandet 16. januar 1867).


III.

(Sidste Artikel.)

Kjøbenhavns Borgere fortjene en stor Anerkjendelse for den overordenlige Liberalitet og man kunde gjerne sige Rundhaandethed, hvormed de have gjennemført alle foranstaltninger i humane Øiemed. Saavel Stadens offenlige Skoler som dens Hospitaler kunne tjene som Mønstre hver i sin Retning, og den har en Mangfoldighed af offenlige og private Stiftelser for trængende Gamle, Svage, Enker og forældreløse Børn. Siden Cholera-Epidemien 1853 aabnede Folks Øine for de skrækkelige Følger af den Overfyldning og de mange usunde Boliger, der alt dengang fandtes i Staden, samt for dens øvrige sanitaire Mangler, har den gjort store Anstrengelser for at skaffe sine Beboere godt og let tilgængeligt Drikkevand og for at lette Overfyldningen og den tiltagende Nød for Boliger. I den sidste Henseende kunne Bestræbelserne vel sættes ved Siden af, ja de ville endogsaa overgaae de Stæders i Udlandet, hvor der i den Henseende kan siges at være udrettet mest, saasnart de Planer, der nu ere udkastede og paabegyndte, ville være fuldførte.

De første vare de af en Actieforening opførte Arbeiderboliger paa Christianshavn 1), og kort efter opførtes de saakaldte Lægeforeningens Boliger paa Østerfælled, til hvilke Communen 2) for en billig Betaling overlod en udmærket og beqvem Grund; de udvidedes efterhaanden, saa at de nu rumme henved 1000 Beboere. Begge ere imidlertid indrettede efter Kasernesystemet, og, skjønt Leien forrenter Anlægscapitalen, ere de dog egenlig beregnede paa at yde de mest Trykkede en billig og, forsaavidt den for Skattefriheden fornødne Indskrænkning tillader det, en meget god Bolig. De Sidste udmærke sig især ved en sund og fri Beliggenhed, og Beboernes ringe Sygelighed i Forhold til andre Fattig qvarterer 3) i Hovedstaden afgiver et slaaende Exempel paa, hvad der endnu yderligere vilde kunne opnaaes ved at bosætte Arbejderbefolkningen i smaa, fritliggende Arbeiderboliger udenfor Byen, men dog i dens umiddelbare Nærhed. Den senere tiltagende store Trang til Smaaboliger og den især for disse overordenlig stegne Leie, der dog ikke i tilsvarende Grad har været i Stand til at anspore den private Speculation, har i det sidste Aar, foruden at der er gjort Begyndelse til en Udvidelse af Boligerne paa Østerfælled med forøgede Rumforhold, givet Anledning til Dannelsen af nogle Actieselskaber med det Formaal at skaffe Arbejdere gode Boliger. Af disse har det ene i Nyboder opført 3 Rækker 3 Etages høie Bygninger med ialt omtrent 160 meget gode Lejligheder, der alle ere forsynede med Vand og udleies til gangbar Pris. Uagtet Grunden er kjøbt for 3 Rd. kvadrat Alen, antages de at ville give et ret godt Udbytte. En anden Actieforening, til hvilken Arbejderforeningen af 1860 har givet Stødet, har ved Jagtveien i Nærheden af Tagens Vei af Communen erhvervet en Tønde Land og derpaa opført en 2 Etages Husrække med ialt 80 Smaaleiligheder, samt en Bygning til Kjøbmandshandel og Inspecteurbolig. Leilighederne ere af mindre Rumfang end hine ovenfornævnte og maaskee vel meget fjernede fra de fleste Arbejdssteder; men foruden at de ere frit og sundt liggende have de paa den anden Side den store Fordel, at hver Bolig er fuldkomment isoleret, og den formentlig endnu større, at hver 2 Leiligheder saaledes forhaabenlig paa billige Vilkaar ville kunne faae, til Selveiendom. Der er begyndt et andet større Foretagende af Bestyrerne for det Classenske Fideicommis, der i endnu større Afstand fra Byen end hine sidste, nemlig ved Godthaabsveien i Frederiksberg Sogn har erhvervet en stor Grund og der er ifærd med at opføre otte 2 Etages Husrækker til 128 særskilte Boliger, hver bestaaende af et a to ret rummelige Værelser med Kjøkken og Spisekammer, Desuden agtes opført en Dampvaskeri-Anstalt i Forening med varme Bade og en Inspecteurbolig. Ifald disse Boliger vinde Bifald hos Vedkommende, siges Bestyrelsen senere at ville forøge Bygningernes Tal, hvortil der haves tilstrækkelig Grund. Husene ere særdeles frit og sundt beliggende; men for de Arbejdere, der ere sysselsatte inde i Byen eller paa Christianshavn ere de for langt fraliggende, og foruden af Arbeidere ved de i Nærheden liggende industrielle Anlæg ville de rimeligvis især blive søgte af smaa Pensionister, Enker og Lignende. Ved alle disse Byggeforetagender vil der ydes en stor og fortrinlig Hjælp til mange Ulykkelige, der af Rædsel for at blive husvilde eller trætte af de Plagerier, Overfyldningen fører med sig, jage omkring efter en taalelig Bolig; men naar man tager Hensyn til det Tab af Smaaboliger, Nedrivelsen af flere kvarterer i Nyboder har ført med sig, til den stadige Tilvæxt af Kjøbenhavns Befolkning med c. 3000 Individer aarligt, af hvilke sikkert en stor Del henhører til de Familier, for hvilke disse Boliger ere bestemte, og endelig til det store Tal af Husvilde, der nu faae Husly af Communen, hvis de ellers ikke alt ere saa moralsk ødelagte, at de vanskelig kunne hæve sig op til en selvstændig Tilværelse, saa vil endog ved denne Tilgang af imellem 300 til 400 Boliger den egenlige Overfyldning ingenlunde være afhjulpen. Men selv om saa var, saa forbedres derved ikke Arbejdernes Kaar eller Samfundsstilling; den forbliver lige afsluttet, lige sørgelig for den Arbeidsudygtige, Affældige, Gamle, samt for Forsørgerens efterladte Slægt. Derfor skal det ikke miskjendes, at hine sunde og gode Boliger i bøi Grad bidrage til at forbedre hans sanitære Forhold, hans physiske Velvære og hans Moralitet. Hvad det gjælder om, er at opelske hos de bedste, de mest opvakte, de dygtigste blandt vore Arbeidere en Stræben efter forøget Sparsommelighed og Fremsynethed, at opvække en Samfundsaand hos den kjøbenhavnske Arbeider, som han for Tiden ikke kjender, at lære ham, at han, naar han forener sig med sine Lige og sparer itide, har det i sin Magt at tilkæmpe sig Velvære, uafhængig Forsørgelse for sine gamle Dage og for de Kjære, han maatte efterlade sig. Ingen Tillokkelse vil da i dens Øine være saa vægtig, være ham en saa kraftig Spore til Selvhjælp og Sammenhold, som Udsigten til Besiddelsen af et Hjem, Intet vil naar det er opnaaet i den Grad styrke hans Selvfølelse.

Der er af Andre i Erkjendelse af hin haardtfølte Trang foreslaaet Oprettelsen af en Alderdomsforsørgelses- og Forsikrings-Anstalt for danske Arbejdere, men, hvor udmærkede end hine Institutioner monne være, saa ville, ret beseet, de med Erhvervelsen af en larvelig Livrente fra det 60de Aar forbundne Opoffrelser, selv om en høiere Renteberegning lægges til Grund end den, for den af Staten garanterede Livrente- og Forsørgelses-Anstalt der gjælder, i Reglen overstige endog de bedst stillede Arbejderes Kaar. Den vil dog neppe, i det mindste ikke med Arbejdslønnens nærværende Størrelse, vinde Indgang hos de egenlig Paagjældende. thi det er aldeles utænkeligt, at en Forsørger tillige endog skulde kunne evne at erhverve sine Efterlevende en passende Forsikkring eller tarvelig Overlevelsesrente, og uden dette vil den vundne Sikkerhed dog være utilstrækkelig. 5)

Efter de engelske Mønstre er der i afvigte Efteraar af Dhrr. Burmeister & Wains Arbejdere stiftet en Byggeforening for Opførelsen af Smaahuse til Eiendom, og enhver Uberygtet, der indmeldes af et Medlem og optages af Bestyrelsen, kan blive Medlem af Foreningen, hvis Kapital samles ved ugenlige Indskud af 16 Sk. i 10 Aar. Efter at have erhvervet en større Byggegrund ved Nygade paa Amager er Bestyrelsen for Tiden ifærd med der at opføre 8 større og 2 mindre 2 Etages Huse, hvert til 2 Hustande. Ved Lodtrækning bestemmes, hvilke 10 af de 300 Medlemmer, disse Huse ville tilfalde. Kjøbesummen for Huset forrentes og afdrages med 6 pCt., saa at Huseieren bliver gjældfri i 28 Aar. Ifald den, der er saa Lykkelig at vinde et Hus, udleier den ene Ledighed til den Leie, Bestyrelsen i Forening med 2 Taxatorer fastsætter, og udover hvilken han ikke maa gaae, da vil han, Afdraget paa Gjælden fraregnet, hvilket jo er det samme som oplagte Penge, komme til at boe for en ren Ubetydelighed, der end yderligere hvert Aar formindskes med de indvundne Renter. 10 Aar efter Foreningens Stiftelse opgjøres hvert Medlems Conto; de, der have faaet Huse, faae Skjøde paa disse, efter at deres indskudte Kapital er fradragen Kjøbesummen, de andre erholde kapital med paaløbne Renter og bestemme, om Foreningens Virksomhed skal fortsættes. Grunden til Husene, fra henved 300 til noget over 400 kvadrat Alen til hvert, beregnes til 48 Sk. pr. kvadrat Alen, hvoraf 4 pCt Rente efter Forrentning og Afbetaling af den derpaa hvilende Gjæld, tilfalder en Forsørgelseskasse for Foreningens Invalider, Gamle og Enker samt forældreløse Børn, hvorved der vil blive Leilighed til at understøtte dem, der af disse Grunde maatte blive ude af Stand til at udrede deres Afgift, og saaledes holde dem i Besiddelse af deres Eiendom. 5)

Man sige ikke , at den danske Arbeiders Kaar og Indtægter ere altfor ringe, at han er for vandrende fra Værkstod til Værksted og fra By til By, til at han efter vore Forhold kan tænke paa at blive Husbesidder. Den ubetydelige Forøgelse, som den vordende Eier kommer til at give for den Leilighed, han beboer, fremfor den Leie, han maatte udrede af en lignende i Byen, er i Virkeligheden ikke større, end at Enhver vil kunne indvinde den ved Besparelser i strengt taget ufornødne Udgifter, 6) for at opnaae en Selvstændighed og en Forsørgelse, som han ikke paa anden Maade kan erhverve saa umærkelig, saa nem og saa billig.

Som det nu er, saa opgiver han meget ofte sig selv fra ung af, og i Tanken om, at det dog ikke kan blive til Noget med ham, bortødsler han sin Fortjeneste til tomme Forlystelser og ødelæggende Vaner, og Mange indgaae tomhændede Giftermaal ofte blot for at faae Ledsagere i deres Elendighed, og skjønt Livet i Fattighuse, milde Stiftelser og lignende Forsørgelsesanstalter er en sørgelig og vegeterende Tilværelse, er en Blads i disse dog høist eftertragtet af det store Flertal som en Tilflugt imod Nød og Elendighed.

Lad os mindes Arbejderne i Mulhouse, som de vare for lidt over 10 Aar siden. Da var Arbejdslønnen ogsaa ussel, ja ringere end her, og da Byen ligger i Elsas, en Grændseprovinds, vare Mange af dem indvandrede fra Tydskland og Schweiz; de brugte ofte at skifte Ophold, og deres Tilstand var, som vi have seet, meget ussel, og dog have de, som kjøbte Huse i de to Arbejderbyer, nu betalt omtrent Halvdelen af de henved 3 Millioner Frcs. som Husene have kostet at opføre.

Bestyrelsen for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn har med en overordentlig Liberalitet og imødekommende Velviliie understøttet Byggeforeningen med et Prioritetslaan af 20,000 Rdl. i de første 10 Huse, hvilket skal forrentes og afbetales med 6 pCt.

Selv om, hvad Bestyrelsen sætter sin Fortrøstning til, det maatte lykkes at bevæge et eller andet Pengeinstitut til at støtte Foreningens næste Byggeforetagende ved et Laan paa lignende Betingelser, saa vil dog dens fremtidige Virksomhed hæmmes, hvis ikke disse Operationer kunne fortsættes. Til dette Øiemed vil Oprettelsen af en Spare- og Creditforening for smaa Huseiere være nødvendig; thi det er kun paa denne Maade, at denne Forening vil kunne fortsætte sin Byggevirksomhed i et betydeligere Omfang eller ved sit Exempel fremkalde andre lignende. Det vil derfor være særdeles ønskeligt og maa ansees for en Velgjerning imod Arbejderstanden og de mindre Bemidlede, om praktiske og indsigtsfulde Mænd vilde indlede og satte sig i Spidsen for et saadant Foretagende, ifald ellers ikke Sparekassen eller et andet Penge-Institut skulde kunne forene det med sin Opgave at optage denne Virksomhed paa samme Maade som hine engelske "Investment Societies". Man efterses kun i Sparekassens aarlige Regnskab Fortegnelsen over de Individers Livsstilling, der have Midler indestaaende i samme, og man vil finde, at Tjenende af begge Kjøn, Haandværkere og Arbeidere have en samlet Conto af over halvanden Million. Lad disse mange Smaa samles om bestemte Formaal, og deres Midler ville være større end den største Rigmands. Ved at binde Actiedeltagere i slige Spare- og Creditforeninger til Afdrag paa deres Andele med Indskud i smaa Terminer 7) og ved at give disse Fortrinsret til at erholde Laan i Eiendom, altsaa Udsigt til imod et ubetydeligt Tillæg i den Leie, de før betalte for daarlige Leiligheder, efter en vis Aarrække at blive gjældfrie Eiere af gode Boliger, blive disse Foreninger en overordenlig Spore til Sparsomhed, Forsynlighed og Dygtighed. Hvad Franskmændene have opstillet som deres program, og hvad den engelske Arbeider, ved at erhverve sig fornødent Velvære og sandelig Modenhed, efterstræber, det har det danske Folk indført i sit Statsliv ved den frie Valgret. Den besiddende og intellectuelle Del af Samfundet vil sikkre vor Udvikling imod uberegnelige Svingninger, og den vil udføre en i Sandhed conservativ Gjerning, hvis den yder Arbejderne, denne talrige Stand i Staten, sin Vejledning og Bistand til at erhverve sig Velvære og aandelig Modenhed, hjælper dem til at hjælpe sig selv til Velstand og Dygtighed.

1) Opførte 1852

2) Med Krigsministeriets Samtykke

3) See Hygiejniske Meddelelsers første Hefte, "Om Sundhedsforholdene i Boligerne 

4) Medmindre Lovgivningsmagten maatte finde sig foranlediget til at vedtage en Forandring i Planen for Livrente- og Forsikkringsanstalten af 1842, og det maatte lykkes den at paavirke den altfor smaalige og lidet Imødekommende Aand i dens nuværende Statuter, kunde der maaskee være god Anledning til at søge oprettet en almindelig Forsørgelses- og Forsikkringsanstalt paa liberalere Principer; men at stifte en saadan udelukkende for Arbejdere beroer ganske sikkert paa en Misforstaaelse af en saadan Anstalts Væsen og paa en Overvurdering af den danske Arbeiders Evne.

5) Grunden, 18,000 Q Alen stor, er en Gave af Fabrikant, Etatsraad Holmblad. Imod at Foreningen erhvervede ham et Grundstykke til Veianlæg, der kostede den 1600 Rdl.

6) Produktionen af Brændevin i Kongeriget Danmark beløber sig til omtrent 36 Mill. Potter aarlig.

7) Den fransk Keiser, der saa godt forstaaer at grive de rette Midler til sine Øiemeds Opnaaelse og at vurdere de smaa Kapitalers Omfang, siges ogsaa ved det forestaaende store Laan at ville reise en Del af samme ved Obligationer med facultative Afdrag.

(Fædrelandet 17. januar 1867).

Cholera paa Sankt Thomas. (Efterskrift til Politivennen)

 FORHANDLINGER I COLONIALRAADET FOR ST. CROIX.

Löverdag den 22de December 1866, Middag Kl. 12, holdt Colonial Raadet et overordentligt Möde i Anledning af den i Mödet den 17de dennes fattede Beslutning, i en Addresse til Colonial Raadet for St. Thomas og St. Jan at udtale sin Beklagelse over den St. Thomas Commune overgaaede Ulykke ved de der herskende Epidemier, navnlig Cholera og Guulfeber.

Af Medlemmerne var 1ste Medlem for Frederiksteds By (Sarauw) fraværende paa Grund af Forretninger.

Protokollen for forrige Möde oplæstes, hvorefter Formanden foranstaltede oplæst fölgende Udkast til Addressen :

"Colonialraadet for St. Croix har i Mödet den 17de dennes eenstemmigen fattet Beslutning om, at udtale for St. Thomæ Commune sin dybe Beklagelse over den Ulykke, hvoraf den sidstnævnte Öe i denne Tid er hjemsögt, og idet vi nu bringe denne Beslutning til Udförelse, tillade vi os at erklære, at vi derved kun opfylde et Önske, der næres af alle denne Öes Indvaanere.

Det er ikke blot almindelig Medfölelse ved en overordentlig Tilskikkelse, eller Öernes nære Beliggenhed, som har fremkaldt denne Raadets Beslutning, men der existerer et nært Slægtskabsforhold mellem St. Thomas og St. Croix, som indeholder en særlig Opfordring til Raadets Henvendelse i denne Anledning til Colonialraadet for St. Thomas med St. Jan.

Öerne have fra deres förste Tilblivelse som civiliserede Samfund levet og blomstret under den samme milde Regjering, de samme retfærdige Love. I en stor Deel af denne Periode have de i Forening nydt en overordentlig Grad af materiel Velvære, og om end denne Velvære for St. Croix's Vedkommende ved Omstændighedernes Magt er bleven meget forringet, glæde vi os dog ved at være Vidne til Handelens og Skibsfartens fortsatte Vedbliven og Udvidelse paa St. Thomas, og vi see i hvert Symptom, der kunde opfattes som et Varsel om dens Aftagen, et Onde der ogsaa vedrörer os. Naar vi da tillige betragte de mangfoldige Baand hvorved commercielle Interesser, personlige Bekjendtskaber og Familie-Forbindelser knytte saa mange af Indvaanerne paa den ene Öe til Beboerne paa den anden, naar vi kalde tilbage i Erindring den Redebonhed hvormed St. Thomæ Indvaanere ved hvert Uheld, der har rammet St. Croix, ere komne os til Hjelp,- vi ville her kun nævne Urolighederne i 1848, og den i dette Aar i Christiansted stedfundne Ildebrand,- vilde det være unaturligt om vi ikke dybt rörtes ved Tabet af Hundreder af Menneskeliv, Forretningernes Standsning og Indskrænkning af Forsyningen med Livsfornödenheder, der fölge af tre Epidemiers Rasen paa samme Tid, og det bliver Raadets Pligt at udtrykke hine Sympathiens og taknemmelig Erindrings Fölelser i Ord.

Om det vil lykkes denne Commune, ved de trufne Forsigtighedsregler, med den Almægtiges Bistand, at undgaae Choleraens Udbredelse hertil, kan endnu Ingen sige; men vi bede Indvaanerne paa St. Thomas at vaere forsikkrede om, at vi, uden Hensyn til vor egen Skjæbne, nære det oprigtige Önske, at Tiden for Epidemiernes Ophör der nu maa være naaet, og at fordobblet Liv og Virksomhed i alle Forretningsgrene maa fölge paa den nuværende Standsning."

Addressen blev eenstemmigen vedtagen, hvorpaa Raadet anmodede Formanden om at foranstalte den fremsendt til sin Bestemmelse.

- - -

(St. Croix Avis 15. januar 1867).

I perioden 1850-1869 omkom 1.569 personer på St. Thomas og St. Jan af gul feber. På St. Croix 149. Store epidemier var der også i 1852, 1853, 1855, 1856, 1857, 1858, 1859, 1860, 1864 og 1865. Og de vedvarede i 1869, 1870, 1878 pg 1885. 

Ved udgangen af januar 1867 hvor epidemien var aftagende, var 797 døde af kolera i St. Thomas by, og kolerahospitalerne blev lukket.

Blandt den fattigste del af befolkningen blev bekæmpelsen af epidemien vanskeliggjort på grund af mangel på læger og dyre lægehonorarer. I byen St. Thomas var der til en befolkning på mellem 12 og 13.000 indbyggere 6 læger. Mange der fik lægetilsyn, havde ikke råd til medicin. Der blev ikke gjort meget, for ikke at sige intet for de efterladte efter koleraofrene (børn, enker osv.).

Den 29. oktober 1867 blev St. Thomas ramt af en orkan, hvorved 70 skibe gik under og over 500 mennesker omkom. Dette sammen med et ry som et usundt sted betød en voldsom nedgang i handelslivet. Skibsfarten gik i stedet over Bridgetown på Barbados. Befolkningstallet faldt fra 40.955 i 1840 over 33.763 i 1880 til 30.527 i 1901.

01 marts 2022

Nytaarsskyderi. (Efterskrift til Politivennen)

Silkeborg, den 2den Januar.

- Den gamle Skik, at "skyde Nytaar ind", har desværre atter iaar krævet et Offer heri Egnen. Som vi erfare, har nemlig en agtet Gaardmand i Seiting, under Udøvelsen af denne gamle "Skik", igaar Eftermiddags faaet sin venstre Haand saaledes knuust ved at Bøssen sprang, at det har været nødvendigt at sætte Haanden af tæt ved Haandleddet. Ligeledes har en 12-aarig Dreng i Grauballe, under Udøvelsen af den samme Bedrift, faaet sin høire Pegefinger slemt læderet. - Hvorlænge mon det dog vil vare, inden man saavel paa Landet som i Byerne vil indser det Latterlige i den nævnte Skik der Ingen gavner, men tværtimod Aar for Aar kræver sine Offre? Maatte man ikke hellere give sine overflødige Penge til de Fattige, end at give dem ud til Krudt etc. og bagefter gaae omkring og gjøre sine Medmennesker bange ved den idelige Skyden ved Husene og samtidig udsatte sig selv for Fare? Vi troe det, og det er at haabe, at den samme Tanke maa vinde Indgang i Befolkningen, hvorved lignende Ulykker, som de ovenfor omtalte, ville forebygges.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 2. januar 1867)

28 februar 2022

Agnes Marie Lind. (Efterskrift til Politivennen)

En Plattenslagerske. (Kbh. Bl.) For nogle Aftener siden kom en Dame op til en paa en Kvist i Adelgade i Kjøbenhavn boende Enke og spurgte hende, om hun vilde modtage en ung 15-aarig Pige i Kost og Logis mod en Betaling af 30 Rd. maanedlig. Det var en meget rig og høitstaaende Mand, der beskyttede og understøttede den unge Pige, sagde Damen, og da han vilde blive meget vred, hvis han fik at vide, at Nogen havde faaet Underretning om, hvem hans Protegee var, skulde denne bestandig bære en sort Maske for Ansigtet, hvilken Enken maatte forpligte sig til aldrig at prøve paa at faae hende til at tage af, ligesom Enken heller ikke paa anden Maade maatte søge at udforske, hvem hun var. Da Enken gik ind paa disse Betingelser, blev det en Aftale, at Damen skulde komme igjen den næste Formiddag med en Wienervogn, hvorpaa de i Forening skulde hente den unge Pige, der for Tiden var hos en Jordemoder. Damen vilde nu gaae, men paa Enkens Anmodning blev hun og spiste til Aften tilligemed en tilstedeværende Veninde af Enken. Efter Aftensmaaltidet, under hvilket det var Enken og hendes Veninde paafaldende, at Damen spiste saa overordentlig meget, klagede denne over Ildebefindende, hvorfor hun fik Tilladelse til at blive der Natten over. Næste Morgen, efterat hun havde drukket Kaffe, sagde hun, at da hun nu var rask, vilde hun gaae ud at hente de 30 Rd. til Forudbetaling for den første Maaned og samtidigt kjøbe nogle Levnetsmidler, som hun vilde bringe til Gjengjæld for det, hun havde nydt. Til at bære Fødemidlerne i laante hun en Voxdugstaske, men senere har hun ikke ladet høre fra sig, og da man derhos efter hendes Bortgang har savnet Adskilligt, har hun formeentlig tillige benyttet Lejligheden til at gjøre sig skyldig i Tyveri.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 12. december 1866)


Det "dameklædte" Fruentimmer. Der er nu aflagt Dom i Sagen imod det "dameklædte" Fruentimmer, der i Begyndelsen af Vinteren under Foregivende af at hun skulde anbringe i Kost og Logis en ung Pige paa 15 Aar, der skulde være ukjendt og derfor bestandig bære en sort Maske for Ansigtet, skaffede sig Adgang til en Enke i Adelgade i Kjøbenhavn, som hun bestjal. Efter det opgivne Signalement blev den ommeldte Dame eftersporet og anholdt og befandtes at være Agnes Marie Lind, der ved Kriminal- og Politirettens Dom af 20te Novbr. f. A. for Bedrageri var bleven anseet med 13 Maaneders Forbedringshusarbeide, men endnu ikke afleveret til Straffeanstalten. Imedens hun nemlig, efter at denne Dom var overgaaet hende, endnu var paa fri Fod og, efter at være bortgaaet fra sit Logis i Gothersgade, drev omkring paa Gaden uden Penge og Tilholdssted, fattede hun den Idee, under det ovennævnte urigtige Foregivende foreløbigt at skaffe sig Logis og Ophold. Efter at være anholdt og fængslet, blev det ved Tiltaltes egen Tilstaaelse og ved det iøvrigt Oplyste beviist, at hun ikke alene efter den hende overgaaede Dom havde gjort sig skyldig i det anførte Bedrageri, men ogsaa fra det Logis, hun som anført havde forladt i Gothersgade, havde medtaget de hende til Brug i et af hende i ugevis leiet Værelse overladte Sengeklæder af Værdi 17 Rd. og uden Vedkommendes Samtykke pantsat disse. Tiltalte vedgik ligeledes, at hun, forinden den foranførte Dom blev afsagt, havde frastjaalet en Jernhandlers Kone noget Linned samt uden Vedkommendes Vidende og Villie solgt nogle hende laante og lejede Klædningsstykker. Ved Kriminal- og Politirettens Dom er, ifølge "B. Td.", den Tiltalte, der er 35 Aar gammel og flere Gange straffet, bleven anseet med i det Hele 18 Maaneders Forbedringshusarbeide.

(Thisted Amtsavis 21. marts 1867)


“Agnes Marie Jensen eller Lind, et affekteret forskruet Fruentimmer, der er straffet ofte og gjentagne Gange med Forbdh: for Tyveri og Bedrageri, nemlig for Pantsætning af leiede og laante Ting; see mist: Prot: C: Pag 316.” [1869/1870]. Genealogisk Forlag.

Anton Hansen, Flakkebjerg. (Efterskrift til Politivennen)

Den bortløben Anton Hansen. Afvigte Løverdag d. 15de ds. om Eftermiddagen fandtes i Storskoven i Tjustrup Sogn en Person i meget stivfrossen og forhungret Tilstand og med kun svage Livstegn. Han blev bragt ind hos Skovfogeden, hvor han fik lidt lunken Mælk, saa at han kunde begynde at tale og give nogen Forklaring over, hvem han var. Efter fremkomne Oplysninger er Personen en Elev fra Flakkebjerg Institut ved Navn Anton Hansen, han er 16 a 18 Aar gl., og var Fredagen d. 7de ds. under Transport fra Kjøbenhavn til Institutet mellem Slagelse og sidstnævnte Sted løbet fra sin Bevogter, og uagtet han strax blev eftersøgt paa rette Spor, lykkedes det ham dog at komme ind i Storskoven, hvor han efter sit eget Udsagn har opholdt sig siden uden at nyde Noget. I de første 2 Dage vilde eller turde han ikke gaae ud gaae ud af Skoven, for at faae noget til Livets Ophold; tredie Dag var Hungeren saa stor, at han besluttede sig til at gaae ud for at søge Noget, men han var da allerede saa forkommen og mat, at han faldt omkuld og blev liggende til han senere fandtes. Han blev, efter 2de Gange at være undersøgt af Lægen, Dagen efter sendt til Sorø Sygehuus, hvor han vistnok vil miste begge Benene, da der er gaaet stærk Koldbrand i dem op over Knæerne, hvilket let kan forklares, eftersom han, der var barfodet og forøvrigt meget tyndt paaklædt, havde været i Skoven i 9 Dage tildeels i haard Frost og Snee og uden Ernæringsmidler. Han skal forøvrigt være en skikkelig og godmodig Dreng, men har al Tid havt Streifelyst.

(Sorø Amts-Tidende (Slagelse) 20. december 1866)

Sjællands-Posten (Ringsted) kunne den 19. januar 1867 meddele at Anton Hansen døde ved juletid på Amtssygehuset ved Sorø som følge af koldbrand. En amputation af benene havde ikke fundet sted.