Valget i Slesvig August 1867. (Efterskrift til Politivennen)

I august 1867 fandt det første valg nogensinde sted i Slesvig:

Hertugdømmerne. Fra 1ste slesvigske Valgkreds bringer et Telegram os følgende yderligere Meddelelser:

Vestoft. Tirslund, Toftlund og Høirup Scgne: Kryger 430 Kier 44 (I Februar Kryger 573, Kier 55).

Øsby og Halk Sogne: Kryger 473, Kier 58 (i Februar Kryger 555, Kier 75).

Agerskov, Brandrup og Arild Sogne: Kryger 534, Kier 51 (i Februar Kryger 601, Kier 54).

Herefter bliver Stemmeantallet i de hidtil bekjendte Districter: Kryger 12.469, Kier 1846. Der fattes endnu Meddelelser fra 5 Valgdistricter af 1ste Kreds.

For Als og Sundeveds Vedkommende kjende vi allerede Totalsummen af Stemmerne. Ifølge det ovennævnte Telegram faldt Stemmerne saaledes i de enkelte Districter af Sundeved:

Broager Sogn: Kryger 662, Kier 129 (i Februar Ahlmann 710, Kraus og Mathiesen tilsammen 109).

Dybbøl Sogn Kryger 286. Kier 26 (i Februar Ahlmann 192. K. og M. 17).

Varnæs Sogn: Kryger 224, Kier 20 (i Februar Kryger 227, Kier 17).

Sottrup Sogn: Kryger 224. Kier 15 (i Februar Ahlmann 255, k. og M. 13).

Nybøl og Ulderup Sogne: Kryger 434, Kier 6 (i Februar Ahlmann 590, K. og M. 26).

I 2den slesvigske Valgkreds er, ifølge Telegrammer til os, det authentiske Resultat af Valget følgende: Kraus 8573, Ahlmann 7618. Saaledes er den tydske Candidat Kraus valgt med en Fleerhed af 955 Stemmer.

Ifølge en Meddelelse fra Aabenraa til "Korsør Avis" har Valgkampen i Aabenraa i Løverdags været ualmindelig heftig: hele Dagen var der smaa Skærmydsler. De Danske feirede der i Byen med en Stemmefleerhed af 45 Stemmer (netop den samme Fleerhed som i Februar), og efter endt Valg samledes de om Aftenen til er Glas Punch, men da det var Løverdag Aften, gik de hjem Kl. 8. Lidt efter kom Borgermester Gottburgsen, men fandt Localet tomt paa 2-3 Gjæster nær. Neppe var han gaaet igjen, før en Sværm af mindst 100 Tydskere kom fra "Rudebecks Hotel" med Advokat Schwennsen, Capt. Jensen og Smed Tønnesen i Spidsen og tog Veien til "Danmark", hvor de sloge Ruderne ud, splintrede Døren og forøvede flere Excesser, uagtet Politimesteren stod udenfor Hotellet og befalede Mængden at gaae tilbage; derpaa trængte de ind i Hansens Boutik og ødelagde en Mængde Varer saml toge endeel Leer. der hang i Boutiken, med sig for dermed at overfalde de Danske; men disse vare, som ovenfor meldt, heldigviis gaaede hver til Sit. Doctor Dahl, som gik ned ad Gaden, slap med at faae sin Hat slaaet af Hovedet og drev Tydskeren til Gjengjæld et godt Rap med sin Stok.

Ogsaa i Haderslev blev der, ifølge en Meddelelse i "Fyens Stiftst.", begaaet endeel Excesser fra Tydskernes Side, hvorved flere Danske bleve mishandlede.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. september 1867)

Kraus var opstillet som en kompromiskandidat mellem de nationale og liberale tyskere.

Særligt interessant er valget i kredsen Flensborg-Sønderborg, hvor den tyske kandidat Kraus besejrede den danske kandidat Ahlmann med et flertal på næsten 1.000 stemmer. Med hensyn til de verserende forhandlinger om det nordslesvigske spørgsmål er denne omstændighed så meget desto vigtigere, som danske Ahlmanns valg, som blev frembragt gennem alle kunster, blev brugt eller rettere misbrugt af danskerne sidste vinter for at give verden en hel falsk opfattelse af styrkeforholdet mellem ​​de danske og tyske elementer i Nordslesvig. Ahlmanns valg var aldrig kommet i stand dengang, hvis ikke danskerne havde bekostet så mange penge og på den anden side, hvis der ikke var sket sådanne uforklarlige fejl, som ville have virket tilbage i danskernes hænder. Blandt andet kom et meget vigtigt område med en overvejende tysk befolkning fejlagtigt ikke med på valglisterne - og Ahlmann havde kun et flertal på omkring 50 stemmer. Hvis den uforklarlige fejl ikke var sket, ville valget af Ahlmann - som i øvrigt blev gjort indsigelse mod af Rigsdagen i betragtning af de modtagne protester - have været en umulighed. Nu, gennem den tyske kandidats sejr, bliver det klart hvordan befolkningssituationen faktisk er, og der er ingen grund til at nævne, hvor ekstremt vigtigt dette er for den beslutning, der er truffet i forhold til det nordslesvigske spørgsmål.

Von besonderem Interess ist die Wahl im Flensburg-Sonderburger Kreise, wo der deutsche Candidat Kraus den dänischen Candidaten Ahlmann mit einer Majorität von fast 1000 Stimmen auf's Haupt geschlagen hat. Im Hinblick auf die schwebenden Verhandlungen über die nordschleswig'sche Frage ist dieser Umstand von um so grösserer Bedeutung, als die durch alle Künste zu Wege gebrachte Wahl des Dänen Ahlmann im verflossenen Winter von den Dänen benützt oder vielmehr gemissbraucht wurde, um der Welt eine ganz irrige Meinung über die Stärke des dänischen und des deutschen Elements in Nordschleswig beizubringen. Niemals wäre die Wahl Ahlmann's damals zu Stande gekommen, wenn die Dänen sich's nicht so viel Geld hätten kosten lassen, und andererseits nicht so unerklärlich Irrthümer vorgefallen wären, durch welche den Dänen ebenfalls wieder in die Hände gearbeitet würde. So wurde u. A. ein ganz bedeutender Landstrich mit durchweg deutscher Bevölkerung irrthümlich gar nicht in die Wahllisten aufgenommen - und Ahlmann hatte im Ganzen nur eine Majorität von etwa 50 Stimmen. Wäre jener unerklärliche Irrthum nicht vorgefallen, so wäre schon damals die Wahl Ahlmann's - die übrigens, mitd Rücksicht auf die eingegangenen Proteste, vom Reichtstage beanstandet wurde - eine Unmöglichkeit gewesen. Jetzt stellt sich durch den Sieg des deutschen Candidaten heraus, wie die Bevölkerungs-Verhältnisse in Wirklichkeit liegen, und es bedarf wohl nicht noch der besondern Bemerkung, von welch eminenter Wichtigkeit dies für die in Bezug auf die nordschleswig'sche Frage zy treffende Entscheidung überhaupt ist.

(Bayerische Zeitung. Mittag-Ausgabe. 6. september 1867)

Werner Kraus (1818-1900) var slesvig-holstensk embedsmand og politiker. Han studerede i Kiel, Berlin og München og tog eksamen i 1841. Han arbejdede herefter i forskellige embeder indtil 1848 og blev derefter ansat i det slesvig-holstenske kancelli i København. 1852 blev han sagfører i Kiel. 1864 amtmand i Flensborg. Han var i 1862 - sammen med Ahlmann - med til at underskrive en protest imod indsættelsen af Bargum som borgmester i Flensborg. I sin egenskab af regeringsråd blev han i 1865 sektionschef for den holstenske regering i Kiel. Efter annektionen i 1866 blev han afskediget fra dette embede. Han sad i den nordtyske rigsdag 1867-1871. Han var også medlem af toldparlamentet. Han tilhørte først fraktionen Bundesstaatlich-Konstitutionellen Vereinigung, senere Fraktion der Freien Vereinigung. 1869-1895 var byråd i Kiel hvor han b l.a. var formand for skolekommissionen og byggekommissionen. Han blev ved sin fratrædelse udnævnt til æresborger i Kiel, og fik en gade opkaldt efter sig (Krausstrasse). Han er begravet i en æresgrav på Kieler Südfriedhof.

Der er stor glæde i Slesvig-Holsten over den tyske sejr i Flensborg-Aabenraa-kredsen, hvor det danske parti ydede en utrolig indsats for sin kandidat. Der var bogstavelige slagsmål under valget. Allgemeine Zeitung skriver fra Slesvig den 4. september at danskerne og sætter ynkelige miner. De forventede nok ikke et så alvorligt nederlag; 955 flertal for Kraus, det er bittert. Hr. Ahlmann havde lugtet lunten i Haderslev, han var mødt op for ikke at stemme ved det danske valgmøde der; da hedsporerne overmandede ham, blev agitation alligevel foretaget med uovertruffen iver. Vi tyskere er berørt af de mest behagelige følelser. Krüger-Bestoft kan nu kede sig som den enlige danske storhed i folketinget, tiden kommer hvor også han bliver stemt ud. I morgen er der fakkeltog i Flensborg, og om otte dage inviteres de tyske vælgere i kredsen til stor folkefest. Sejre skal udnyttes, og personligt bekendtskab styrker forbindelsen.

In Schleswig-Holstein herrscht grosse Freude über den Sieg der Deutschen im Wahlkreis Flensburg-Apenrade, wo die dänische Partei ganz unglaubkliche Anstrengungen für ihren Candidaten gemacht. Bei der Wahl kam es zu förmlichen Schlägereien. Die Dänen schreibt man der Allg. Ztg. aus Schleswig 4. Sept. schneiden jämmerliche Gesichter. Eine so starke Niederlage hatten sie wohl nicht erwartet; 955 Majorität für Kraus, das ist bitter. Hr. Ahlmann hatte den Braten in Hadersleben gerochen, er war bei der dortigen dänischen Wahlversammlung für Nichtwählen aufgetreten; als die Hitzköpfe ihn überstimmten, wurde nichtdestoweniger mit einem Eifer sondergleichen zur Agitation geschritten. Wir Deutschen sind von den angenehmsten Gefühlen bewegt. Mag sich nun Krüger-Bestoft als einsame dänische Grösse im Parlament langweilen, die Zeit wird kommen wo auch er hinausvotirt wird. Morgen ist Fackelzug in Flensburg, und in acht Tagen sollen die deutschen Wähler des Wahlkreises zu einem grossartigen Volksfest eingeladen werden. Siege muss man ausnützen, und persönliche Bekanntschaft stärkt den Zusammenhang.

(Der Fortschritt : Fürther Abendzeitung. 8. september 1867)

Kryger blev nu ikke valgt ud. Derimod blev han ved krigsudbruddet i 1870 mellem Preussen og Frankrig sammen med flere andre dansksindede nordslesvigere fængslet i fire måneder. Han kæmpede herefter for at få § 5 udført og foreslog det i 1877. I øvrigt mod den danske regerings vilje - den frygtede at § 5 ville blive annulleret. Og det blev den da også året efter i en tysk-østrigsk traktat. Edsnægterpolitikken kom efter 1878 i modvind fordi den ikke førte til noget. 

Valgene i Slesvig.

De nu tilendebragte Valg til den nordtydske Rigsdag have i de fire slesvigske Valgkredse givet følgende Resultat:

lste Valgkreds. Gaardeier H. A. Kryger af Bestoft gjenvalgt med 13,955 St. Amtmand Kier i Haderslev havde 1939.

2den Valgkreds. Forhenv. Regjeringsraad Kraus fra Kiel valgt med 8573 St. Proprietair N. Ahlmann fra Augustenborg havde 7618.

3die Valgkreds. Grev Baudissin til Friedrichshof gjenvalgt med 3398 St. Forhenv. Regjeringsraad Stemann havde 1706, Dr. Ahlmann fra Kiel 641 og Senator Peschke fra Slesvig 265.

4de Valgkreds. Gaardeier Reeder fra Bølsbøl valgt med 8407 St. Gaardeier D. Detlefsen fra Læksgaarde havde 3560 (ikke 3760) St.

I lste Valgkreds fik den danske Candidat saaledes over 7/8 af de afgivne Stemmer, i 2den Valgkreds næsten Halvdelen (8/17), i 4de Valgkreds 3/10. I 3die Valgkreds, som indbefatter lutter tydske Distrikter, og hvor det derfor var haabløst at stemme paa en dansk Candidat, fik Peschke denne Gang dog langt flere Stemmer end forrige Gang (265 imod 166).

Fremdeles see vi, at Kryger i 1ste Valgkreds blev valgt med en langt større Majoritet end i Februar, da han kun havde 4/5 af de afgivne Stemmer. Der faldt paa ham flere Stemmer, end der, saavidt vi have fundet, er afgivet i nogen Kreds indenfor hele det nordtydske Forbund, paa 2den slesvigske Kreds nær. Baade ved det forrige og ved det sidste Valg staae 2den og 1ste slesvigske Valgkreds øverst blandt alle nordtyske Kredse med Hensyn til Antallet af afgivne Stemmer. Dog har Deeltagelsen i Valgene denne Gang i begge disse Kredse været ringere end i Februar, selv om man tager Hensyn til, at de ere blevne noget mindre, end de dengang vare. Det Samme gjælder i endnu høiere Grad om 4de Valgkreds, hvor der er afgivet over 2000 Stemmer færre end forrige Gang, uagtet Kredsen er bleven forøget med to Herreder, og i en særdeles paafaldende Grad om 3die Valgkreds, hvor der kun er afgivet c. 6000 Stemmer (2/5 af Stemmeantallet i Februar), og det uagtet der var Valgkamp imellem 3 tydske Candidater. For de danske og de blandede Distrikters Vedkommende ligger Aarsagen til denne ringere deltagelse i Valgene aabenbart ikke i, at flere Vælgere have holdt sig tilbage; snarere synes det Modsatte at være Tilfældet, og dersom man havde Fortegnelser over Vælgernes Antal, vilde det sikkert vise sig, at baade i 1ste Valgkreds, den nordlige Deel af 4de Valgkreds og fremfor alt i 2den Valgkreds et forholdsvis større Antal af de indskevne Vælgere har afgivet sine Stemmer. Aarsagen maa uden Tvivl søges i, at der denne Gang, navnlig i de danske Districter, var færre Vælgere end forrige Gang, deels fordi en stor Mængde Valgberettigede i Alderen imellem 25 og 35 Aar have forladt Landet, deels fordi der er foretaget en meget skarp "Revision" af Valglisterne. Blandt de Egne, hvor Deeltagelsen i Valgene ikke blot relativt, men ogsaa absolut er stegen, maa særlig fremhæves Slaugs Herred, hvor der denne Gang blev afgivet ca. 1100 stemmer, forrige Gang kun 1000 St. (af 1400 Vælgere).

Ialt er der i de fire slesvigske Valgkredse denne Gang faldet 25,398 Stemmer paa danske og 24,664 paa tydske Candidater. Ved forrige Valg faldt der 27,659 Stemmer paa danske og 39,563 paa tydske Candidater. *) Medens der saaledes forrige Gang i hele Slesvig næsten var 4 tydske imod 3 danske Stemmer, er der ved det sidste Valg afgivet flere danske end tydske Stemmer. Holde vi os blot til de tre Valgkredse, i hvilke der har været natinal Valgkamp (1ste, 2den og 4de), saa er der i disse afgivet 25,133 Stemmer paa danske og 18,919 paa tydske Candidater, altsaa 4 danske imod 3 tydske Stemmer. (Ved Valget i Februar var i disse tre Kredse tilsammen Forholdet mellem danske og tydske Stemmer omtrent lige.) Hvad enten vi holde os til det første eller til det andet Resultat, er det indlysende, at de danske Vælgere i Slesvig ved det sidste Valg ubetinget, og i endnu høire Grad end ved det forrige Valg, havde været berettigede til at sætte to af de fire Valg igjennem.

For de enkelte Valgkredses Vedkommende vilde en umiddelbar Sammenstilling mellem Udfaldet af Valgene i Februar og August ikke blive adæqvat, da Valgkredsenes Grændser ikke ere de de samme som dengang. Til 1ste Valgkreds hørte i Februar foruden Haderslev By og Amt tillige Aabenraa og Løgumkloster Amter samt Glaugs Herred af Tønder Amt, men derimod ikke Als og Sundeved. 2den Valgkreds bestod i Februar af Als og Sundeved. Flensborg By og Amt, den sluttede Deel af 1ste angelske Godsdistrict, Sattrup og Maarkjær Herreder af Gottorp Amt samt Kappel Flække Als og Sundeved har Kredsen maatte afgive til 1ste Valgkreds, Sattrup og Maarkiær Herreder samt Kappel til 3die Kreds, men den har fra 1ste Kreds faaet Aabenraa By og Amt. Til 4te Valg kreds ere Løgumkloster Flække og Amt samt Slaugs Herred blevne henlagte fra lste Valgkreds. Vil man altsaa anstille en nøiagtig Sammenligning, maa man stille Kredsene imod hinanden enten efter deres tidligere eller efter deres nuværende Grændser. Herved viser det sig, at der i 1ste Valgkreds efter dens tidligere i Grændser blev afgivet den 12te Februar 15,028 danske Stemmer og 3702 tydske Stemmer, den 31te August 13,028 danske og 3148 tydske Stemmer. I Februar var Forholdet 80 1/4 og 19 3/4 pCt., i August 80½ og 19½ pCt. Indenfor Kredsens nuværende Grændser var der forrige Gang 15,908 danske og 2591 tydske Slemmer (86 og 14 pCt.), denne Gang 13,955 danske og 1939 tydske Stemmer (87,8 og 12,2 pCt.). I 2den Valgkreds efter dens tidligere Grændser blev der i Februar afgivet 9927 danske og 9610 tydske Stemmer (50,8 og 49,2 pCt.) Hvorledes Forholdet bilde have stillet sig ved Valget i August lader sig ikke nøiagtig bestemme, da vi ikke kjende Stemmeantallet i Sattrup og Maarkiær Herreder samt Kappel, og det, selv om vi kiendte det, ikke vilde være berettiget at lægge det til Grund, eftersom der denne Gang ikke var national Valgkamp i disse Districter, som nu høre til 3die Kreds. Vi begaae dog ikke nogen stor Feil ved for disse Districters Vedkommende at tage Stemmeantallet fra Februar, eftersom Antallet af afgivne Stemmer i de øvrige Districter af 2den Kreds, navnlig i Flensborg By og Amt, denne Gang i det Hele har været ligesaa stort som forrige Gang. Herefter vilde der paa 2den Valgkreds efter dens tidligere Grændser ved Valget den 31te August være faldet 9625 danske og 9265 tydske Stemmer (51 og 49 pCt.). I 2den Valgkreds efter dens nuværende Grændser var der i Fedruar 7887 danske og 8614 tydske Slemmer (47,8 og 52.2 pCt.). I August 7618 danske og 8573 tydske Stemmer (47,1 og 52.9 pCt.). I 4de Valgkreds efter dens tidligere Grændser blev der i Februar afgivet 2538 danske og 11.560 tydske Stemmer (18 og 82 pCt ), i August 2530 danske og 7838 tydske Stemmer (24.5 og 75.5 pCt.). Indenfor Kredsens nuværende Grændser blev der ved forrige Valg afgivet 3687 danske og 12,236 tydske Stemmer (23.2 og 76,8 pCt.), ved det sidste Valg 3560 danske og 8407 tydske Stemmer (19,7 og 70.3 pCt.)

Af denne Sammenstilling fremgaaer for det Første, at Forholdet imellem danske og tydske Stemmer gjennemgaaende var forbedret sig lidt til Gunst for de danske (i 4de Valgkreds endog temmelig stærkt), og at specielt i 2den Valgkreds Ahlmann utvivlsomt vilde være bleven valgt, idetmindste med ligesaa stor Majoritet som forrige Gang, dersom ikke den unaturlige Omfordeling af Valgkredsene havde fundet Sted. Man seer, at har det været udregnet, at den tydske Candidat derved vilde faae nogle Hundrede Stemmer flere end den danske, saa er dette slaaet til, endog i lidt høiere Grad, end det havde kunnet paaregnes. Og dog kunde det nær være lykkedes det danske Vælgere i den nye 2den Valgkreds at sætte Ahlmann igjennem til Trods for Omfordelingen og til Trods for alle de øvrige Momenter, som "Köln. Ztg." har opregnet. Det er ikke usandsynligt, at Kraus alligevel var falden for Ahlmann, dersom ikke to Omstændigheder, som "Köln. Ztg." ikke kjender, vare komne til. Det var væsentlig Angelboerne og Hedeboerne, der satte Kraus igjennem. Da de ved forrige Valg stemte paa ham, var de ligesaa meget for at forhindre Regjeringscandidaten Matthiesens som for at modarbejde Ahlmanns Valg. Denne Gang, da Kraus var den eneste tydske Candidat, idet Regjeringspartiet efter den af "Nordd. Allgem. Ztg." givne Parole ikke havde opstillet nogen Modcandidat imod ham, sporede man fra først af hos dem en temmelig stor Ligegyldighed for Valget, og naar de desuagtet lode sig bevæge til at møde og stemme paa Kraus ligesaa talrigt som i Februar, istedetfor at ellers en stor Deel af dem idetmindste vilde have afholdt sig fra at stemme, saa skyldes dette det snilde Paafund af Agitatorerne, for Borgerne i Flensborg Amt at fremstille den augustenborgsksindede Kraus som en Modstander af Preussen. Herved blev der saaledes bragt et Moment ind i Valgkampen, der var den nationale Afstemning uvedkommende. For det Andet er der, ifølge samstemmende Beretninger baade til os og til andre danske Blade, saavel i Aabenraa som i Flensborg blevet anvendt Bestikkelser baade før og under Valghandlingen i stor Maalestok og tildeels aldeles aabenlyst. Efter almindelig constitutionel Praxis kan det Sidste eventuelt endog gjøre Valget ugyldigt, stær naar man betænker, at Kraus kun havde en absolut Majoritet af 474 Stemmer.

Hvor beklageligt det end kan være, at det saaledes ikke lykkedes Ahlmann at opnaae Gjenvalg, kunne dog ligesaalidt vi som de Danske i Slesvig tillægge dette nogen overveiende Vægt. Deet var ikke saa meget for at sætte een eller to Candidater igjennem, at de danske Vælgere i Slesvig atter denne Gang deeltoge i Valgene til den nordtydske Rigsdag men især for at godtgøere, at den Deel af Hertugdømmet, hvor der ved Valget i Februar var dansk Majoritet, endnu er dansk. Og dette er det tilfulde lykkedes at godtgjøre, ja Mere end dette. I alle de Districter, der ligge Nord for den Grændselinie, som fremkom ved forrige Valg, har det paany vist sig dansk Fleerhed, gjennemgaaende større end i Februar; de to Districter inde i den danske Deel, hvor der forrige Gang viste sig Majoritet for Amtmand Kier (Løgumkloster Flække og Ravsted Sogn) have denne Gang viist en afgjort dansk Majoritet; endelig have Valgdistricter, umiddelbart Syd for den tidligere Grændselinie (Ladelund og Medelby Sogne) denne Gang givet dansk Majoritet. Saaledes er baade ethvert Spor af Enclaver med tydsk Majoritet forsvundet indenfor den danske Deel, og tillige er i Tønder Amt selve Grændselinien rykket længere sydpaa. Derimod er der denne Gang blevet tydsk Maioritet i Karlum Sogn, som ved forrige Valg var en Enclave med dansk Majoritet inde i den tydske Deel. Den eneste Enclave af denne Art, der er bleven tilbage, er rimeligviis den danske Deel af Øen Før, hvorfra vi dog endnu savne Oplysning om Stemmeforholdet.

Til Slutning skulle vi oplyse, hvorledes det danske Stemmeforhold har forbedret sig i de Districter, som ligge Nord for den ved Afstemningen fremkomne Grændselinie. I Haderslev By og Amt blev der forrige Gang afgivet 9905 danske og 1675 tydske Stemmer (85.5 og 14.5 pCt), denne Gang 8209 danske og 1358 tydske Stemmer (85.8 og 14.2 pCt.). I Løgumkloster Amt og Tønder Amt Nord for den nye Grændselinie afgaves der forrige Gang 3261 danske og 988 tydske Stemmer (76,8 og 23,2 pCt.), denne Gang 3113 danske og 833 tydske St. (78.9 og 21.1 pCt.) I Aabenraa By og Amt faldt i Februar 3974 St. paa den danske, 1351 paa den tydske Candidat (74.6 cg 25,4 pCt), ved Sidste Valg henholdsviis 3798 og 1361 St. (75,8 og 24.2 pCt.) Als og Sundeved afgav forrige Gang 6003 danske og 916 tydske Stemmer (86.8 og 13,2 pCt), denne Gang 5746 danske og 581 tydske Slemmer (90,8 og 9.2 pCt.) I Flensborg By og Amt (Nord for Grændselinien) afgaves ved forrige Valg 3086 danske og 2271 tydske Slemmer (57,6 og 42.4 pCt ), ved sidste Valg 2944 danske og 2214 tydske Stemmer (57,1 og 42,9 pCt.). - Saaledes er kun i den sidste Gruppe Forholdet blevet lidt ugunstigere for det danske Element, og dette støttes atter udelukkende Flensborg By, hvor der forrige Gang afgaves 1836 danske og 1648 tydske Stemmer (52.7 og 47.3 pCt.), men denne Gang (af den ovenanførte Grund) kun 1770 danske mod 1700 tydske Stemmer (50,8 mod 49,2 pCt.). Af de øvrige Kiøbstæder og Flækker Nord for Grændselinien har Forholdet holdt sig aldeles uforandret i Aabenraa; i Haderslev har der fundet en lille Fremgang Sted; i Møgeltønder er det forsvindende tydske Element yderligere aftaget fra 1/16 til 1/26; i Christiansfelt, Løgumkloster og Sønderborg har der viist sig en betydelig Fremgang. I Christiansfeld ere de tydske Stemmer aftegne med 6, medens de danske ere tiltagne med 9, og Forholdet er nu 3 tydske mod 5 danske, istedetfor 6 tydske mod 6 danske Stemmer; i Løgumkloster er der, som ovenfor anført, blevet dansk Majoritet istedetfor tydsk, og Forholdet har vendt sig om, saaledes at de tydske Vælgere nu forholde sig til de danske som 6:7 istedetfor som 7:6; i Sønderborg endelig er Forholdet mellem Tydsk og Dansk nu 1:3 istedetfor 1:2. Den meest danske Deel af Slesvig har atter denne Gang Als og Sundeved viist sig at være, og det i endnu høiere Grad end ved forrige Valg

Disse Resultater maae saavel i deres Heelhed som i det Enkelte betegnes som særdeles glædelige. Syd for de her opregnede Districter er der baade i Flensborg Amt og i Kiær herred af Tønder Amt atter ved det sidste Valg fremkommmet et Belte, hvor der staaer et stærkt dansk Mindretal ligeoverfor et svagt tydsk Flertal. Ved en fra alle Sider upaavirket Afstemning vilde disse Districter uden al Tvivl stemme med den nordlige Deel af Hertugdømmet, og sandsynligviis vilde dette Resultat allerede nu være fremkommet, dersom der var truffet en naturligere Fordeling af Valgkredsene. Den Fordeling, som nærmest vilde stemme baade med de geographiske og de nationale Forhold, vilde for Nordslesvigs Vedkommende være følgende: 1ste Valgkreds Haderslev og Løgumkloster Amter samt Tønder Amt indtil Læk; 2den Kreds Aabenraa og Sønderborg Byer og Amter, Flensborg By, samt Flensborg Amt indtil Gelting Bugt. Ved en saadan Fordeling vilde ethvert Skin af at have villet forfordele det danske Element med Hensyn til Valgene kunne være undgaaet.

*) Vi lade herved, ligesom overalt i det Følgende, de spildte Stemmer ude af Betragtning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. september 1867)

I Flensborg valgkreds var der næsten dødt løb mellem kandidaterne, idet Kraus fik 1726 og Ahlmann 1760.

I de danske aviser florerede artikler om bestikkelser. Men der var få beviser og beskrivelser af hvad disse bestikkelser gik ud på. En sag blev imidlertid nævnt, hvis formål var at vække forargelse over disse bestikkelser, men  som set med eftertidens øjne, måske snarere tydede på at anklagerne om bestikkelse drejede sig om noget andet:

Flensborg.

- - -

- De skandaløse Bestikkelser, som Tydskerne have anvendt ved det sidste Valg, ere ikke, uagtet Øvrigheden negter os sin Bistand, gaaede ganske ustraffede hen. En dansk Borger har med stort Tab for sig selv øvet en saadan Justits. Det er en Fabrikant her i Byen, som for største Delen har tydske Arbejdere, der saaledes har straffet Bestikkelserne. Nogle Dage før Valget kaldte han sine Arbeidere sammen og udtalte for dem, at han ikke paa Valgdagen vilde paalægge dem nogen Tvang, men at de kun skulde stemme efter deres egen Overbevisning; de erklærede da Alle, at de som Udlændinge ikke vilde deltage i Valget. Da Valgdagen kom, viste det sig imidlertid, at de tydske Agenter ogsaa havde været paa Spil her og betalt de politisk indifferente tydske Arbeidere 2 preussiske Daler for hver Stemme, som de da havde afgivet for Kraus. Den danske Fabrikant blev selvfølgelig i høi Grad oprørt over dette Bedrag og afskedigede strax alle Arbejderne, uden at tage Hensyn til, at hans store Fabrik nu hviler, indtil andre Arbeidere ere forstrevne og ankomne hertil. Hvor jammerlige de usle Tydskere ere, kan skjønnes deraf, at flere af de afskedigede Arbeidere have tilbudt, naar de kun maa blive ved Fabriken, at optræde som Vidner om Valgbestikkelserne, hvilket Tilbud naturligvis er blevet afvist med den tilbørlige Foragt.

(Dags-Telegraphen (København) 11. september 1867).

I september 1867 udnævnte overpræsidenten i Kiel 20 tillidsmænd til at afgive betænkning over ordningen af hertugdømmernes lovgivnings- og forvaltningsforhold. De fleste var tidligere medlemmer af de slesvigske og holstenske stænderforsamlinger.  Af de 8 fra Slesvig var der 1 dansksindet (Kryger) og 5 tysksindede. Af de valgte fra Holsten var alle tysksindede.

Skanderborg Amt nedlagt. (Efterskrift til Politivennen)

 Silkeborg, den 5te August.

- Vi havde sidst en sørgelig Meddelelse at bringe vore Læsere, siger "Hors. Av.": Skanderborg Amts dødelige Afgang. Allerede længe har det været dødsdømt, og Efterretningen om dets Endeligt vil ikke komme Mange uventet. Ved Hr. Kammerherre Baron Bille-Brahes Udnævnelse til Amtmand i Holbek Amt indtraadte en meget betænkelig Krisis, og denne er nu endt med, at Aarhuus Amt har slugt Skanderborg Amt. - Skanderborg Amt var født ved kongl. Resolution af 9de Marts 1824; dets Død besluttedes ved kgl. Resolution af 27de Juli 1867, og det opnaaede saaledes en Alder af fuldt 43 Aar. Af Aarhuus Amt fremstod det hiin 9de Marts 1824; til Aarhuus Amt er det nu atter vendt tilbage. - Det er nu vel muligt, at der i Aarhuus Amt vil være Glæde over den tabte, nu gjendfundne Søn, men sal. Skanderborgerne dele vist ikke alle denne Glæde. Gjenforeningen medfører nemlig adskillige Ubehageligheder, hvoraf vi dog kun skulle omtale een - den lange, lange Vei, man for Fremtiden paa mange Steder vil have til Amtmanden. Til Amtmand over de forenede Amter er nemlig udnævnt den hidtilværende Amtmand i Aarhuus Amt og Stiftamtmand i Aarhuus Stift, Kammerherre T. C. Dahl, Kommandeur af Dannebroge og DannebrogSmand. Vi ville gjerne troe alt muligt Godt om denne Mand og have slet ikke Grund til Andet, men han har - man tilgive os Udtrykket - en slem Skavank: han boer paa Moesgaard *). Det kan godt være og skal ogsaa være en meget smuk Eiendom, "beliggende paa et af de skjønneste Punkter paa Jyllands Østkyst", siger Trap i sin Danmarks Beskrivelse, og et særdeles behageligt Opholdssted, men dog neppe skikket til Bolig for en Amtmand over de forenedc Amter: Aarhuus Amt og sal. Skanderborg Amt. Mange vide maaskee neppe hvor Moesgaard ligger, og vi skulle derfor angive det. Den ligger 1 1/4 Miil sydfor Aarhuus ved Havet. Allerede under den tidligere Ordning følte man her i den nordveststlige Deel af Skanderborg Amt Følgerne af at ligge i en Udkant af Amtet. Værre, langt værre bliver det dog nu. For Beboere f. Ex. af Horsens- og Silkeborgegnen vil det være forbundet med særdeles Besvær, Tidsspilde og Omkostninger, naar Forholdene fremtidig gjøre det nødvendigt for dem at søge Amtmanden i Forretningsanliggender, og hvor bekvemt det end kan være for Amtmanden at have en Residents, hvor han kan være temmelig sikker paa ikke uden den meest bydende Nødvendighed at blive forstyrret i Nydelsen af den skjønne Natur og Livets Goder, saa kunne Beboerne af Skanderborg Amt umulig være tjente med den trufne Ordning, der tvertimod synes os at vare saa uheldig, at der er Grund til at fremtræde for Regjeringen med en Klage derover. At en Mand heri Byen, der i Forretninger nødvendigt maa tale med Amtmanden, skal behøve 1 a 2 Dage dertil, er ligefrem utilbørligt - ikke at tale om den ikke ubetydelige Udgift, et saadant Ønskes Opfyldelse vil medføre. Man synes virkelig nok at kunne forlange, at Amtmanden over de forenede Amter, der faae en temmelig betydelig Udstrækning, skal boe midt i Amterne og det vilde i saa Henseende vist have varet heldigst, om Amtshuset var blevet forlagt til Skanderborg, og Amtmanden havde faaet Paalæg om at opslaae sin Bolig der. Foretrak Hr. Kammerherre Dahl Opholdet paa Moesgaard for Embedet, nu, det blev jo hans Sag, det er virkelig en altfor stor Imødekommenhed, der fra Regjeringens Side er viist denne Embedsmand ved at give ham Tilladelse til at bestyre sit nye Embede fra Moesgaard, en Imødekommenhed, hvorfor en meget stor Deel af Amtets Beboere vil komme til af undgjælde haardt.

*) See dog omstaaende Bekjendtgjørelse. Red.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 5. august 1867)

Den nationalliberale politiker Torkild Christian Dahl (1807-1872) var stiftamtmand i Århus Stift og amtmand i Århus Amt fra 1858, og fra 1. august 1867 amtmand i Skanderborg Amt ved sammenlægningen. Efter mindre end et år ophørte han med det, angiveligt pga. dårligt helbred, men mere sandsynligt fordi fordi regeringen modsatte sig at stiftamtkontorerne blev flyttet til Moesgaard fra amtsgården i Skanderborg. Hans bror, Carl Bodilius August Dahl (1810-1870) overtog embedet 1868-1870. Herefter var Theodor August Jes Regenburg (1815-1895) amtmand 1870-1894, se andetsteds på denne blog. 

Skanderborg Amt blev genoprettet 1. april 1942, og nåede denne gang at eksistere indtil kommunalreformen i 1970. Så blev amtet delt mellem Vejle Amt og Århus Amt.

Gravøl. (Efterskrift til Politivennen)

- At drikke de Hedengangnes Gravøl er en Skik, som paa Landet har vedligeholdt sig indtil vore Dage, og det ansees ikke at være en efter Egnens Skik og Brug passende hæderlig Begravelse for en Gaardmand eller Gaardmandskone, f. Ex. paa Heden, naar ikke Øltræet og Brændeviinsankeret er til Tjeneste for Enhver, der vil indtræde i Sørgehusets Lo. Kun sjeldnere viser man i Kjøbstæderne den Afdøde den Ære. En Mand paa Gasveien ved Kjøbenhavn havde imidlertid i Søndags efter endt Ligfærd indbudt Venner og Bekjendte til at drikke et Mindebæger for den afdøde Slægtning, og ialfald en af de indbudne Gjæster vilde huske Gildet, til han næste Gang indbydes til et lignende, thi neppe var han, iført sin bedste Puds, kommen ind i Sørgehuset, før han kom i Klammeri med en anden af de Sørgende, og Enden blev, at han i den ynkeligste Forfatning af Verden, navnlig hvad Ansigtet og specielt Øinene angaaer, maatte trække sig tilbage, for under Lægens Knut at forvinde Følgerne af Gildet. Sagen vil forøvrigt blive gjort til Gjenstand for Rettergang ved et af Kriminalrettens Civilkamre.

(Flyveposten 9. juli 1867. Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 12. juli 1867)

Kostalde i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

I 1867 blev der sat hårdere ind overfor kostalde i den indre by i København:

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling. Assessor Behrend.

Lørdagen den 6te Juli.

Frøknerne E. og I. Gustmeyer modtog den 14de November 1866 et tilhold fra Sundhedskommisfionen om, at de inden en passende Tidsfrist maatte forandre tre i deres Ejendom i Vognmagergade Nr 3 værende Kostalde efter Sundhedsvedtægtens Forskrifter, og at de særlig maatte sørge for, at Lofterne bleve gibsede, da der var Beboelsesleiligheder ovenover Staldene. Dette Tilhold er ikke blevet efterkommet af Ejerinderne, som derfor ogsaa afgjorde Sagen ved i Mindelighed at bøde 5 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 7. juli 1867. Uddrag)

Overtrædelse af et Tilhold. Efter en af Sundhedspolitiets Betjente i forrige Efteraar foretagen Undersøgelse af de forskjellige Brænderiers Kostalde her i Staden blev der af Sundhedskommissionen under 14de November f. A. givet Frøkenerne C. og I. Gustmeier som Eierinder af Ejendommen Nr. 3 i Vognmagergade Tilhold om, at de inden en passende Tidsfrist maatte forandre de i deres Eiendom værende tre Kostalde overeensstemmende med Sundhedsvedtægtens Forskrifter, og at de særlig maatte drage Omsorg for, at Lofterne i Kostaldene blev gibsede, da Leilighederne ovenover Staldene blev benyttede til Beboelse. Dette Tilhold have Eierinderne ikke efterkommet, og som Grund hertil have de angivet, at de afventede Svaret paa en af flere Brændeviinsbrændere her i Staden til Justitsministeriet indgiven Ansøgning om, at dette og flere lignende Tilhold fra Sundhedskommtssionen maatte blive ophævede eller idetmindste modificerede. Da Sagen i Lørdags foretoges til Behandling ved den offenlige Politirets 2den Afdeling, erklærede Dommeren, at han ikke kunde antage den fremførte Undskyldningsgrund for fyldestgjørende, og de Tiltalte afgjorde derfor Sagen med en i Mindelighed til Rettens Fattigkasse erlagt Mulkt af 5 Rdl

(Dagbladet (København) 9. juli 1867)

Kostalde i Kjøbenhavn. Sundhedskommissionen i Kjøbenhavn udviser, jf. "Fs. St.", en travl Virksomhed i denne Tid, og navnlig maa nu de Brændeviinsbrændere, som ere Eiere af ældre Kostalde her i Byen holde for. Kommissionen ønsker nemlig af Sundhedshensyn saameget som muligt at fordrive alle de ældre Kostalde ud af Byen, og der er derfor givet Eierne Tilhold om inden en vis bestemt Tid enten at nedlægge deres Kostalde eller at ombygge Kostaldene overeensstemmende med Byggelovens Forskrifter. Da nu mange af Kostaldene umulig kunne ombygges efter de nyere Forskrifter, og da Eierne nødig ville nedlægge deres Kohold, som i Reglen svarer god Regning, have de efter Forlydende antaget Høiesteretsadvokat Liebe for at for deres Sag mod Sundhedkommissionen.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 19. juli 1867).

Kjøbenhavns Politi: Sundhedstilstanden.

... En nøjagtigere Control med de for Sundheden skadelige Næringsbrug er gjennemført, hvilket, forsaavidt Kohold og Svinehold angaaer, deels allerede har bevirket og fremdeles vil bevirke en ikke ringe Formindskelse af disse Creaturers Antal i Staden og paa sammes mere bebyggede Grund. Ligesom Sundhedscomississionen allerede tidligere har givet nøiagtige Bestemmelser angaaende Indretningen af Slagterier og Svinestier, saaledes har Samme i Kraft af den Myndighed, der ifølge Sundhedsvedtægtens § 21 er den givet til at føre Control med alt Creaturhold, under 17de November f. A. udstedt et Reglement angaaende Indretningen af Kostalde, ved hvilken det, foruden at forebygge de umiddelbare skadelige Følger af deslige Stalde for Beboernes Sundhed, tillige er tilsigtet at forhindre den Mangel paa forsvarlig Røgt og Pleie af bemeldte Creaturer, der, især som en Følge af Staldenes Overfyldning og Mangel af Lys og Luft, i saa høi Grad finder Sted i flere kjøbenhavnske Stalde, og hvorved baade Dyrenes Sundhedstilstand og den producerede Mælks Beskaffenhed i en meget væsentlig Grad forringes. Ligeledes har Sundhedscommissionen under samme Dato udgivet et Reglement angaaende Anlæg og Drift af Frictionssvovlstikke- Fabriker, sigtende til deels at forhindre tilfældige Forgiftninger, og deels at forebygge Skade for Arbejdernes Sundhed og Ulemper for de Omboende fra disse Fabriker.

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. oktober 1867. Uddrag af en beretning)

Preussisk Note. (Efterskrift til Politivennen)

Preussisk Note om det nordslesvigske Spørgsmaal. Efter "Nordd. Allg. Ztg." meddele vi den Note, som den preussiske Gesandt i Kjøbenhavn, Hr. v Heydebrand und der Lasa, har tilstilet Hs. Exc. Udenrigsminister Grev Friis. Den lyder i Oversættelse saaledes.

"Kjøbenhavn, den 18de Juni 1867. Undertegnede har gjentagne Gange havt den Ære i fortrolig Samtale at henlede den kgl. danske Hr. Conseilspræsidents Opmærksomhed paa de Spørgsmaal, som knytte sig til Udførelsen af Art. 5 i den mellem Preussen og Østerrig den 30te August f. A. i Prag afsluttede Fred. Han har derved kunnet udtale sin Regjerings Ønske om paa venskabelig Maade at komme overeens med den kgl. danske Regjering om visse foreløbige Spørgsmaal, der dannede den nødvendige Forudsætning for Afstaaelsen af en Deel af Hertugdømmet Slesvig, og han har som disse foreløbige Spørgsmaal betegnet de fornødne Garantier for de i dette District boende Tydskeres Sikkerhed og Overtagelsen af en forholdsmæssig Deel af Hertugdømmernes Gjældsbyrde. Hr. Conseilspræsidenten har ogsaa udtalt sin Beredvillighed til at træde i Forhandling om disse Punkter, og Hs. Maj. Kongen, min allernaadigste Herres, Regjering turde hengive sig til den Forventning, at den kgl. danske Gesandt i Berlin vilde blive sat istand til at tilkjendegive sin Regjerings Hensigter i begge Henseender.

Til sin mest levende Beklagelse har den i den seneste Meddelelse fra Sidstnævnte, i en fortrolig meddeelt Depeche fra Hr. Minister Friis til Hr. Quaade af 1ste d. M., istedetfor de forventede bestemtere Erklæringer, kun fundet en Henviisning til de bestaaende Love og Tractater, hvilke Hr. Ministeren anseer for saa fuldkommen tilstrækkelige, at enhver yderligere Garanti vilde være overflødig og endog betænkelig.

Undertegnedes Regjering troer ikke i denne foreløbige Yttring at skulle see den kongl. danske Regjerings definitive Opfattelse. Den vil ved nærmere Overveielse ikke kunne skjule den eiendommelige Natur ved disse Forhold, som gjør det umuligt for den preussiske Regjering under de særegne Omstændigheder i disse Landsdele at lade sig nøie med Henviisning til Lovene og almindelige Forsikkringer om en ikke betvivlet Velvillie fra den danske Regjerings Side imod alle dens eventuelle Undersaatter. Den vil finde det naturligt, at hvis Hs. Majestæt, Kongen erklærede sig beredt til at lade mulige paa en Gjenforening med Danmark rettede Ønsker fra nordslesvigske Undersaatters Side gaae i Opfyldelse, have hans tydske Undersaatters Ønsker og Trang i disse Territorier ikke mindre Betydning for ham. Fredstractaten i Prag har ikke forpligtet Preussen til at afstaae tydske kommuner imod deres Villie og med Tab af enhver Ret til deres nationale Ejendommeligheder til et fremmed Land og at give dem til Priis for Farer, hvorfor Frygten ved Tanken om Fortiden træder tydelig nok frem hos dem selv. Den kongelige Regjering har netop ved hiin Artikel i Fredstractaten viist, at den saavidt muligt vil tage Hensyn til Befolkningens Ønsker og Rationalitet; men den er derhos forpligtet til fremfor Alt ikke at lade dette Hensyn af Øie ligeoverfor dens egne Landsmænd, og den tør ikke glemme, at Aarsagerne til Forstyrrelsen af det gode Forhold, der bestod i tidligere Tider, væsentligst laa i den Omstændighed, at Hs. Majestæt Kongen af Danmarks Regjering efter Forandringen af Monarchiets ældre Forfatning ikke mere var i Stand til at yde den danske Krones tydske Undersaatter den samme Beskyttelse for deres Nationalitet og Sprog, som de tidligere have glædet sig ved. Hs. Majestæt Kongen, min allernaadigste Herres, Regjering maatte under Eftervirkning af de sidste Aars Begivenheder og Kamp mere end tidligere frygte for, at Klagerne fra de tydske Indbyggere i Slesvig, som fandt deres naturlige Gjenklang i Tydskland, vilde finde berettiget Anledning til en Gjentagelse deraf, naar tydske kommuner i det nordlige Slesvig uden forfatningsmæssige Garantier bleve underkastede en Regjerings Myndighed, som, med den bedste Villie til at ville være retfærdig mod sine tydske Undersaatter, dog fremfor Alt maa rette sig efter det forfatningsmæssige Udtryk for Stemningen hos en national dansk Folkerepræsentation. Hs. Majestæt Kongen af Danmarks Regiering vil uden Tvivl dele Undertegnedes Overbeviisning om, at det til Sikring af det fra begge Sider attraaede venskabelige Forhold mellem Tydskland og Danmark er raadeligst ikke paany at lægge Spiren til lignende Stridigheder som dem, der tidligere udsatte begge disse Landes og derigjennem Europas Fred for Fare. 

Undertegnede har derfor af sin Regjering faaet det Hverv paa Embedsvegne at rette den Forespørgsel til Hr. Conseilspræsidenten, om den kongl. danske Regjering troer sig istand til at træffe indretninger og at stille Forholdsregler i Udsigt, som give bestemte Garantier for Beskyttelsen og Sikringen af den nationale Eiendommelighed hos de Tydskere, der enkeltviis eller communeviis boe i de Distrikter, som eventuelt maatte blive afstaaede, og af hvilken Art i individuel, local og communal Henseende disse Garantier ville blive? - eller om den volder en saadan Hensyntagen til og Opretholdelse af fremtidige tydske Undersaatters nationale Eiendommelighed for umulig, eller i al Fald definitivt afslaaer forud at erklære sig bestemtere derom.

Det behøver ikke at bemærkes, at af Besvarelsen af disse Spørgsmaal er Omfanget af den paatænkte Afstemning, resp. Afstaaelse, afhængig, og jo mere den kongelige Regjering ønsker ved Afslutningen af dette Anliggende saavel at tage Hensyn til Befolkningens Stemning, som ogsaa at give den kongl. danske Regjering et Beviis paa sine venstabelige Følelser, desto mere maa den ogsaa vente, at den Sidste ved en tilsvarende Imødekommen vil giøre den en hurtig Afgjørelse mulig.

I Forbindelse med denne Gienstand tillader Undertegnede sig ogsaa at udbede sig en bestemt Yttring over det andet, allerede i de fortrolige Underhandlinger af ham berørte Punkt, nemlig Beredvilligheden til Overtagelse af en forholdsmæssig Deel af Hertugdømmernes Gjæld.

Jeg benytter tillige denne Leilighed etc."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. juni 1867)

Weser Zeitung rapporterer om status for forhandlingerne vedrørende Nordslesvig. Den skrev følgende: "Den preussiske regering er fast besluttet på at anvende den eneste hidtil ikke-udførte artikel i Pragfreden med hensyn til Nordslesvig. Den kategoriske anmodning rettet til Danmark bekræftes. I de fortrolige indledende forhandlinger ser Danmark ikke ud til at have afvist den ønskede garanti direkte, men kun afgivet undvigende erklæringer om at det ikke var nødvendigt da statslovene var tilstrækkelige osv. "Dagbladet" udtalte åbent at regeringen anså det for mere fordelagtigt at lade spørgsmålet stå åbent frem for at acceptere det preussiske tilbud. I København tog man tilsyneladende fejl med hensyn til betydningen af ​​regeringens beslutninger. Preussen ser dog ikke ud til at bruge den danske regerings undvigende svar som undskyldning for at bevare status quo. Der står intet i Pragfreden om en forudgående aftale med Danmark; heller ikke afstemningslinjen er engang tilnærmelsesvis markeret. Det siger sig selv at Preussen ikke vil lade Dybbølskanserne overgå på danske hænder igen. Preussen trækker stemmegrænsen afhængigt af den sikkerhed som den danske regering er i stand til at give de tyske indbyggere i de afstemningspligtige områder. Hvis Danmark nægter enhver garanti, vil Preussen naturligvis være i stand til kun at afstå de rent danske distrikter. Det forekommer ikke umuligt at en anden opfattelse af landets love i betragtning af denne situation blev anset for passende i København (ideen om enklaven ser ud til at være fuldstændig elimineret). Når den preussiske regering har besluttet sig for denne procedure, kan det også antages at implementeringen af ​​den relevante artikel i Pragfreden vil blive gennemført inden den 1. oktober, dvs. før den preussiske grundlovs indførelse i de indlemmet landsdele, for at sætte en stopper for en situation som ingen er glade for. Muligheden for at Danmark ikke skulle acceptere overtagelsen af ​​området efter befolkningsafstemning, skal formentlig ikke tages i betragtning.

Ueber den Stand der Verhandlungen hinsichtlich Nordschleswigs wird der Wes. Ztg. von hier geschrieben: "Die preussische Regierung ist entschlossen den einzigen bisher nicht ausgeführten Artikel des Prager Friedens in Bezug auf Nordschleswig zur Anwendung zu bringen. Die an Dänemark gerichtete kategorische Anfrage bestätigt sich. In den vertraulich geführten Vorverhandlungen scheint Dänemark die verlangte Garantie nicht direct abgelehnt, sondern nur ausweichende Erklärungen abgegeben zu haben. Besondere Garantien seyen nicht nöthig, da die Landesgesetze genügten u. s. w. "Dagbladet" sprach unverhohlen aus die Regierung erachte es für vortheilshafter die Frage offen zu lassen, anstatt das preussische Angebot anzunehmen. In Kopenhagen hat man sich offenbar über die Bedeutung der Entschlüsse der Regierung getäuscht. Preussen scheint aber nicht gewillt die ausweichende Antwort der dänischen Regierung zum Vorwand zu nehmen um den status quo aufrecht zu halten. Im Prager Frieden steht nichts von einer vorherigen Verständigung mit Dänemark; ebensowenig ist die Abstimmungslinie auch nur annähernd bezeichnet. Dass Preussen die Düppeler Schanzen nicht noch einmal in dänische Hände übergehen lässt, versteht sich von selbst. Preussen wird die Abstimmungslinie ziehen je nach der Sicherheit welche die dänische Regierung für die deutschen Einwohner der der Abstimmung unterworfenen Territorien zu machen um Stande ist. Verweigert Dänemark jede Garantie, so wird Preussen dadurch natürlich in die Lage versetzt nur die reindänischen Districte abzutreten. Es scheint nicht unmöglich dass man in Kopenhagen bei dieser Lage der Dinge eine andere Ansicht über die Landesgesetze für angemessen erachtete (die Idee der Enclave scheint dabei ganz beseitigt). Wenn einmal die preussische Regierung zu diesem Verfahren entschlossen ist, so darf man auch annehmen dass die Ausführung des betreffenden Artikels des Prager Friedens vor dem 1 October, d. h. vor der Einfåuhrung der preussischen Verfassung in den einverleibten Landestheilen, erfolge, um einem Zustand ein Ende zu machen der niemanden zur Freude gereicht. Die Eventualität dass Dänemark nach der Befragung der Bevölkerung die Uebernahme des Gebietes nicht annehmen sollte, braucht man wohl nicht in Erwägung zu ziehen.

(Allgemeine Zeitung 25. juni 1867)

Fra Nordslesvig, 4. juli. Nogle har sikkert allerede stillet sig selv spørgsmålet: hvorfor skal Danmark i tilfælde af en overladelse af "blandede" distrikter som tyskere eller dansktalende tysksindede bor i, stille detaljerede garantier? Forslaget er ikke kun politisk forståeligt, det er også absolut rimeligt at gå frem på denne måde hvis man kender de omstændigheder som kravet opstår på baggrund af. På afstand er den gode tysker tilbøjelig til at række danskerne en hånd i forsoning, for at se det som urimeligt, hvorfor vi faktisk ikke samles i pan-germanismen, man vil helst forbrødre sig med det samme, og en hemmelig idé man med glæde har fastholdt, er at få Danmark til at slutte sig til det nordtyske forbund. Tingene ser anderledes ud tæt på. Den menneskelige lunkenhed på tysk eller dansk side er irrelevante, de bliver simpelthen trukket med af den der styrer feltet, men ingen forsoning er mulig med de egentlige danskere eller dansksindede foreløbig fordi de betragter os med et voldsomt, uforsonligt had. De førende politiske kræfter i Danmark er passioneret patriotiske. Besunget i minderne om en glorværdig historie, da Danmark endnu var stærkt og magtfuldt, så de det tyske folk rykke frem, lede, civilisere og dominere, dets fibre kunne ikke udryddes med magt, og da det genopstod aktivt, blev tyskerne samlet i en magtfuld statsdannelse der bringer dødens time stadig tættere på. Derfor hader den ægte dansker tyskeren med al sin sjæls ildhu, og endnu mere indædt siden hans korthus blev blæst omkuld af preusserne. Fortvivlelsen over at se det gamle Danmark bryde sammen over for germanismen, måske over at blive fordrevet af dem, griber alle patrioterne med den bitreste smerte. Og nu overvejer man at der skal tages et afgørende skridt fremad i det såkaldte Nordslesvig-spørgsmål. Det "forbandede tyske røverbande" har fravristet det gamle "rigtigt danske" kronland Slesvig fra Danmark. Måske brød de overlegne tyskere terræn med sværdet og civilisationen, Slesvig blev germaniseret for fire femtedeles vedkommende, tyskernes overvægt blev tilvejebragt i de nordligste byer, de blev skubbet til den nordlige grænse, også i såkaldte danske distrikter er blevet uorganiserede overalt, danskeren anser denne ustoppelige fremadrettede bevægelse for at være den mest bitre uretfærdighed. Tabet af Slesvig forekommer ham at være begyndelsen på enden som er tydelig for enhver. Der er en stråle af håb! Art. 5 nationalitetsprincippet, dvs. den franske intervention! De gamle remser trækkes igen. "Det gamle danske kronland", "Dannevirke-linjen", "sløjfning af Dybbøl og Als", endnu en gang har galskaben grebet om sig. Sådan er stemningen i det danske folk; Hvor man er mere forsigtig og nogle gange også mere godmodig, som i Jylland, tænker man på Vogel v. Falkenstein. Men burde de strengeste garantier ikke kræves over for en sådan sindssyg bitterhed? Tro os, vi kender danskerne: ingen lov, ingen autoritet ville forhindre dem i at træde de genvundne tyskeres fødder under fødderne. Hvert ord, hver vores handling er noteret i København, og det er ingenlunde blot en ondsindet hævn over den enkelte som vi vil blive konfronteret med, nej, vi skal betale for at den danske stat langsomt, men sikkert synker på grund af de forhadte tyske røvere. Derfor garantier på den mest konkrete måde - danskerne vil ikke give nogen, og hvis den danske regering ville det, vil de ikke kunne give dem, Preussens stærke hånd er dem for ubehagelig; Men vi der står over for denne vanvittige fanatisme, skulle foragtes hvis vi ikke følte os dobbelt tyske. Hammer eller ambolt! Lad os være hammer!

Aus Nordschleswig, 4. Juli. Mancher hat sich wohl schon die Frage vorgelegt: warum denn eigenlich im Fall einer Retrocession "gemischter" Districte, in welchen Deutsche oder dänisch-sprechende Deutschgesinnte wohnen, von Dänemark detaillirte Garantien verlangt werden? Der Vorschlag ist nicht nur vom Standpunkt der Politik aus begreiflich, es ist auch, wenn man die Verhältnisse kennt auf deren Grundlage sich jene Forderung erhebt, absolut gerecht in dieser Weise vorzugehen. Von der Ferne aus ist der gute Deutsche geneigt die Hand den Dänen zur Versöhnung zu bieten, es als unvernünftig anzusehen warum wir uns eigenlich nicht im Pangermanismus zusammenfinden, er würde lieber sofort sich verbrüdern, und ein mit Vorliebe gepflegter geheimer Gedanke ist Dänemark dem Norddeutschen Bund angereiht zu wissen. In der Nähe nehmen sich die Dinge anders aus. Die Lauen auf deutscher oder dänischer Seite fallen nicht ins Gewicht, sie werden von dem der das Feld behauptet einfach mitgezogen, mit dem eigentlichen Dänen oder Dänischgesinnten ist aber keine Versöhnung vorerst möglich, weil sie uns mit grimmigem, unversöhnlichen Hass gegenüberstehen. Die leitdenden politischen Kräfte in Dänemark sin von einem leidenschaftlichen Patriotismus befeelt. Besangen in den Erinnerungen einer glorreichen Geschichte, als Dänemark noch stark und mächtig war, sahen sie das Deutschthum leitend, civilisirend, herrshend vordringen, zurückgeworfen waren seine Fasern auch mit Gewalt nicht auszurotten, und als es thatkräftig wieder auftrat haben die Deutschen zu einem mächtigen staatlichen Gebilde sich zusammengeballt, das die Todesstunde immer näher herbeiführt. Darum hasst der echte Däne den Deutschen mit all der Gluth seiner Seele, und noch wilder seitdem sein Kartenhaus vom Preussen weggeblasen ist. Die Verzqeiflung das alte Dänemark dem Deutschthum gegenüber untergehen zu sehen, vielleicht von ihnen verschlugen zu werden, ergreift alle Patrioten dort mit bitterstem Schmerz. Und nun fassen Sie ins Auge dass ein entscheidender Schritt vorwärts in der sogenannten nordschleswigschen Frage geschehen soll. Das "verfluchte deutsche Räuberpack" hat Dänemark das alte "echt dänische" Kronland Schleswig entrissen. Mag das überlegene Deutschthum mit Schwert und Civilisation sich Bahn gebrochen, Schleswig zu vier Fünfteln germanisirt, in den nördlichsten Städten das Uebergewicht der Deutschen herbeigeführt, sie bis zur Nordgrenze verschoben, auch in sogen. dänischen Districten sich überall verstruet haben, der Däne hält diese unaufhaltsame Vorwärtsbewegung für das bitterste Unrecht. Der Verlust von Schleswig erscheint ihm als der jedem kenntliche Anfang des Endes. Da ein Hoffnungsstrahl! Der Art. 5 das Nationalitätsprincip, d. h. die französische Intervention! Wieder werden die alten Register gezogen. "Das alte dänische Kronland," die "Danewerklinie", "Schleifung von Düppel und Alsen," wieder hat der Wahnsinn alles gegriffen. So ist die Stimmung des dänischen Volks; wo die vorsichtiger, theilweise auch guthmüthiger ist, wie in Jütland, da denkt sie an Vogel v. Falckenstein. Solch wahnsinniger Erbitterung gegenüber aber sollten nicht die strengsten Garantien gefordert werden? Glauben Sie uns, wir kenned die Dänen: kein Gesetz, keine Obrigkeit würde sie aufhalten den wiedererlangten Deutschen "unter die Füsse zu treten; jedes Wort, jede Handlung von uns ist notirt in Kopenhagen, und es ist durchaus nicht sowohl hämische Rachsucht gegen den Einzelnen die uns gegenübertreten würde, nein wir sollten es büssen dass durch die verhassten deutschen Räuber der dänische Staat langsam, aber sicher untergeht. Desshalb Garantien bis ins speciellste - die Dänen werden keine geben, und wenn die dänische Regierung wollte, sie wird nicht geben können, Preussens starke Hand ist ihnen zu unangenehm; uns aber, denen dieser wahnsinnige Fanatismus entgegentritt, müsste man verachten wenn wir uns nicht doppelt als Deutsche fühlten. Hammer oder Ambolz! Lasst uns Hammer seyn!

(Allgemeine Zeitung 8. juli 1867)

Thassilo Heydebrand und der Lasa (1818-1899) var i januar 1865 tiltrådt som kongen af Preussens overordentlige gesandt og befuldmægtigede minister ved det danske hof. Han var velvilligt stemt mod Danmark, og talte næsten flydende dansk. Han var bl. a. tildelt Dannebrogsordenens storkors. Han stoppede som diplomat i Danmark i slutningen af november 1878. Afløsningen trak imidlertid ud og Heydebrand fortsatte indtil februar 1879 som kejserlig tysk gesandt ved det danske hof.  Fædrelandet omtalte ham ved den lejlighed at han havde vist land og folk al den velvilje og interessse der kunne ventes af hans stilling og sat sig ind ikke blot i danske forhold, men også sprog og litteratur.

De mundtlige og skriftlige diplomatiske forhandlinger fra juni 1867 mellem Preussen og Danmark om artikel 5 i Pragfreden fortsatte i over et års tid. Den preussiske Regering var i i princippet villig til at afstå en del af Slesvig på grundlag af en folkeafstemning. Det blev dog ikke til noget. En af grundene var Danmarks krav om at få rent tyske områder, en anden at man fra dansk side ikke ville garantere de tyske mindretal i de områder der eventuelt skulle afstås. Dette sidste havde de franske og engelske regeringer allerede på London-Konferencen i 1864 støttet den preussiske gesandt Bernstorffs subsidiære forslag af 2. Juni 1864 om en Linie "nord for Tønder, nord for Flensborg“ over for de danske befuldmægtigede, og det fortsatte de med i 1867. 

Den danske regering afviste at give andre garantier end hvad der allerede stod i den danske grundlov og frygtede at Preussen ville tvinge Danmark til at indføre tysk som kirkesprog i Nordslesvig.

En tysk udgave af noten findes i Aschaffenburger Zeitung: amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden 2. juli 1867

Efter den fransk-tyske krig 1870 fortsatte dødvandet hvor Preussen fastholdt en garantiordning, eventuelt modificeret, og i oktober 1872 antydede man at hvis ikke dette skete, gav man afkald på Pragfredens § 5.