Kapsvømning for Kvinder. (Efterskrift til Politivennen)

Præstationer i Svømning og Kapsvømning. Det vil mulig erindres, at Svømmelærerinderne Jutta og Carla Johnsen i Sommer begyndte en Svømmeskole paa Christiansro i Taarbæk. Flere Pigebørn og unge Damer have deltaget deri, og mange Mødre vare betænkte paa at ville lade deres Børn begynde paa Svømningen, saasnart Vandet blev varmt nok dertil. Varmen lod desværre længe vente paa sig, hvorfor saavel Lægerne som Forældrene vare ængstelige for at lade Børnene begynde. Da Varmen endelig indfandt sig, var Sommeren allerede saa langt fremskreden, at flere Familiers Ophold paa Landet snart var udløbet, og dette gjorde, at endog en Del af de Elever, der vare indmeldte, slet ikke kom til at begynde. Trods den for Svømningen i høi Grad ugunstige Sommer har Fremgangen været meget god, idet flere af Eleverne, der aldrig tidligere have prøvet paa Svømning, i den korte Tid have bragt det til at svømme en Strækning af indtil et Par Hundrede Alen uden Hjælp, hvilket efter enhver Sagkyndigs Dom maa ansees for et i alle Henseender særdeles tilfredsstillende Resultat. Indtægterne have imidlertid langtfra ikke dækket Udgifterne, og for at bøde herpaa agtede to Svømmelærerinder Søndagen den 8de d. M. at give en Præstation i den høiere Svømmekunst i Forening med en Kapsvømning, hvori enhver Svømmelærerinde fra andre Badeanstalter, hvor der meddeles Svømmeundervisning for Damer, frit kan deltage, naar der herom flere Anmeldelse inden Lørdag den 7de Septbr., Eftermiddag Kl. 7, til Hr. Løitnant Johnsen, som bor i Svanegade 11, Hjørnet af Grønlandsgade. Præmien for for den bedste Svømmerske er 25 Rd., og en Komite af bekjendte Fagmænd vil blive valgt til Bedømmelsen. Det er at formode, at Svømmelærerinderne ville gribe den Lejlighed, der her tilbydes dem, til at give Publikum et Bevis paa, at dets Børn ere i gode Hænder ved Svømmeundervisningen. Maalet for Kapsvømningen er imellem 200 og 300 Alen. Stedet, hvor Svømningen vil foregaa , der velvillig er overladt af Eierne, Dhrr. Høiesteretsadvokat Brock, Godseier Hage og Grosserer Petersen samt Badeeierinde Madame Jakobsen, er Skrænten i Ny Taarbæk, skraaes for den Indkjørsel til Jægersborg Dyrehave, der kaldes Trepilelaagen. I Tilfælde af ugunstigt Veir vil Svømmepræstationen blive udsat til Søndagen den 15de d. M.

(Dags-Telegraphen 6. september 1867)

Kapsvømning. Til Kapsvømningen igaar ved Taarbæk havde der ikke meldt sig andre Concurrenter end Svømmelærerinderne Jutta og Carla Johnsen, af hvilke den Sidstnævnte blev Seierherre med et Forspring af 5-6 Alen. Den Strækning, der svømmedes imod Strømmen, var lidt over 200 Alen, og tilbagelagdes i ca. 4 Minuter. Paa Tilbageveien viste Lærerinderne deres store Færdighed i de forskellige Svømmekunster. Paa Torsdag vil der sammesteds igjen blive giv et en saadan Præstation.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. september 1867).

Præstationerne i Svømning og Kapsvømning af Svømme-Lærerinderne Jutta og Carla Johnsen fandt efter Bestemmelsen Sted i Søndags Eftermiddags Kl. 4 ved Skrænten i Ny Taarbæk og overværedes af ca. 4-500 Mennesker, der med Interesse fulgte Præstationerne. Først foretoges en Kapsvømning paa lidt over 200 Alen, i hvilken imidlertid kun de to ovennævnte Søstre deltog, da der ikke havde meldt sig andre Svømmelærerinder. Carla Johnsen naaede først Maalet, men var, da hun naaede det, kun ca. 10 Alen foran Søsteren Jutta. Derefter gav begge Søstrene en Præstation i den høiere Svømmekunst, ved hvilken Leilighed de begge viste sig som udmærket dygtige Svømmersker, medens de samtidig ved deres Øvelser godtgjorde, at Forældre med Rolighed kunne overlade dem at lære deres Børn at svømme. Den i Forhold til den fremrykkede Aarstid og det kun 13 Grader varme Vand temmelig langvarige Præstation varede ca. 25 Minuter.

(Dags-Telegraphen (København) 10. september 1867).

Efter den vel skuffende svømmekomkurrence forsøgte søskendeparret sig med annoncer, her fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 12. september 1867. En anden og sidste kapsvømning blev annonceret den 14. september til at skulle foregå den 15. september 1867. Om disse to kapsvømninger har det ikke været muligt at finde noget i aviserne.

En alen var omkring 0,63 m. Så "et par hundrede alen uden hjælp" svarer altså til fra ca. 60 til 120 meter. Kapsvømningens længde på 200 alen svarer til ca. 125 meter.

Trepilelågen - eller i dag Trepile Port - er indgangen til Dyrehaven fra Strandvejen via Trepilevej nord for Taarbæk.

Søstrene Johnsen havde sammen med Vilhelm Johnsen et "Institut for Legemsøvelser for Pigebørn" på Bredgade nr. 38 for "dannede pigebørn". Også små drenge "på særskilte partier" kunne få undervisning. De to søstre underviste også de følgende år forskellige steder, fx 1869 ved den nye badeanstalt ved Langelinje, i 1871 på Bechs Badeanstalt på Strandpromenaden nr. 1 og badeanstalten Venedig ved Kalvebod Strand. I december 1869 optrådte de på "løbemaskiner" (velocipede) i salonen "Figaro" på Vesterbro 23 (se indslag om "Valencia" andetsteds på bloggen. Noget som ellers voldte mange så store bryderier. Endnu i 1886 optrådte Jutta Johnsen Michelsen i annoncer for undervisning på Strucks Badeanstalt, Skodsborg ved Trepilelågen og fru Marchers Badeanstalt, Ny Taarbæk.

Fotograf Lars Peter Elfelt (1866-1931): Taarbæk. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I 1903 åbnede Sophie Fønss (1856-1925) på Taarbæk Strandvej 84 "Pension Fønss" i Christiansro med 40 elegante værelser, en stor rummelig spisesal med veranda, en hyggelig dagligstue og kaffesalon. Det lukkede i 1963 og blev indtil nedrivningen i 1979 anvendt af Taarbæk Kyst Kollegiet.

"Vesterbroes Svømmeskole for Drenge vil begynde saasnart Vandets og Luftens Temperatur tillader det. Før den egentlige Svømnings Begyndelse ville Eleverne blive undeerviste i de forberedende Svømmebevægelser paa et dertil af mig construeret Apparat. Indtegning af Elever, baade til Svømning og, (saafremt Elevens Forældre endnu ikke maatte ønske denne paabegyndt), til Badning modtages daglig i mit Hjem, Hj. af Victoria- og Istedgade Nr. 7, 1ste Sal. J. C. Svane, Krigsassessor." Annonce i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. maj 1870.

Dr. Lehmann, Kommunehospitalet. (Efterskrift til Politivennen)

Behandling af en Patient paa Kommunehospitalet. Hr. Redaktør! Jeg har allerede for længere Tid siden flere Gange havt isinde at meddele Dem et og andel Træk af Kommunehospitalets Mysterier, men har atter opgivet det af forskjellige Grunde. Nu er der imidlertid i forrige Uge i det nævnte store Sygehotel forefaldet en Begivenhed af en saa oprørende Natur, at jeg troer, De vil være enig med mig i, at den Handling, som jeg her skal meddele Dem fuldstændig, absolut bør indankes for Offentlighedens Domstol. Lørdagen den 24de August blev en Herre i en Alder af nogle og tyve Aar indmeldt som Patient paa Kommunehospitalet og samme Dag indlagt paa et af Hospitalets Officiantværelser. Da Patienten havde konsuleret en af Hovedstadens mest berømte Læger, forinden han begjærte sig optagen paa Hospitalet, skal han fra denne have modtaget en Attest, som angav, hvilken Sygdom han led af, og blev derefter henvist til Hospitalets 3die Afdeling. Uheldigvis har Overlæge Aarestrup, under hvem denne Afdeling sorterer, i nogen Tid været fraværende, og som Følge deraf er Reservelæge Lehmann konstitueret som Overlæge. Hr. Lehmanns frastødende og ubehagelige Optræden ligeoverfor Hospitalets Patienter er for vel bekjendt, til at jeg nærmere skulde have omtalt den, hvis han ikke det her omtalte Tilfælde havde misbrugt sin Myndighed i den Grad, at han skylder Offentligheden Regnskab for sin Handling. Hvorvidt Hr. Lehmann har næret samme Anskuelse om Patientens Sygdom som den Læge, Patienten havde konsuleret i Byen, veed jeg ikke, men nok er det, at den Kur, han foreskrev, væsentlig bestod i Indsvøbning i Værk. Denne Kur tog sin Begyndelse om Søndagen og fortsattes til Mandag Aften, da Patienten uden Tilladelse selv befriede sig for det omtalte Værk, der havde voldt ham megen Uro og Pine, og derefter lod Hr. Lehmann kalde. Patienten meddelte nu Hr. Lehmann, at han ikke agtede længere at følge den foreskrevne Kur, som han ansaa for feilagtig, samt bebreidede Hr. Lehmann den Maade, hvorpaa han overhovedet behandlede Patienterne. Hr. Lehmann havde i dette Øieblik naturligvis været fuldstændig berettiget til at udskrive Patienten, da denne negtede at følge hans Forskrifter, men dette gjorde Hr. Lehmann ikke; i Stedet derfor erklærede han uden Videre Patienten for sindssvag (?) og lod det syge Menneske om Aftenen Kl. 9 føre over til Hospitalets Galeanstalt, som i August Maaned har sorteret under 2den Afdeling, og som netop for Øieblikket desværre er temmelig stærkt belagt. Da Reservelægen fra 2den Afdeling den næste Morgen indfandt sig paa Galeanstalten, forlangte Patienten selvfølgelig at blive udskreven, men hvad enten nu Reservelæge Schmidt, der er en ligesaa dygtig som human Læge, har ment, at hans Kollega, Hr. Lehmann, dog ikke vilde sende et Menneske, der ikke havde vist Spor af Sindssygdom, til et Galehus, eller Hr. Schmidt ikke ganske har villet desavouere sin Kollega, nok er det, han formaaede Patienten til at blive paa Galeanstalten endnu i 24 Timer; først Onsdag Formiddag Kl. 11 forlod Patienten efter gjentaget Forlangende Galehuset og dermed Hospitalet, som han vist ikke agter oftere at besøge. Hr. Lehmann vil vistnok indse, at denne Fremgangsmade let kan blive udlagt som en privat Hævn over den Patient, der vovede at bebreide ham en inhuman Optræden som Læge, ligesom han bedre end de Fleste maa vide, hvilke Kvaler et aandsfriskt Menneske maa udstaa ved i 36 Timer at være indespærret i et Galehus, hvis uhyggelige Indre i Forbindelse med Krampeskrigene og de Vanvittiges Latter kan være nok til at berøve et Menneske Forstanden. Han vil altsaa indse, at han skylder en fyldestgjørende Forklaring, ligesom det Offentlige maa erkjende, at det bør skride ind, saafremt Forklaringen ikke bliver fyldestgjørende.

(Dags-Telegraphen (København) 4. september 1867)

Andreas Theodor Aarestrup (1819-1874) blev læge 1844. Han arbejdede som kandidat og reservekirurg på Almindeligt Hospital, senere reserveaccouchør ved Fødselsstiftelsen, distriktslæge og praktiserende læge i København. Han blev i 1860 overlæge ved en nyoprettet medicinsk afdeling på Almindeligt Hospital, også efter flytningen til det nye Kommunehospital i 1863. Han blev professor 1870.

Fotograf Jens Petersen (1829-1905): Julius Lehmann (1836-1901). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Julius Christian Lehmann (1836-1901) blev uddannet som læge 1859. Han var kandidat på Frederiks Hospotal 1860-1863. Han var reservelæge på Kommunehospitalets III afdeling under overlæge Aarestrup 1865-1868. Fra 1872 kommunelæge og læge ved Vajsenhuset 1872. Han var forfatter og redaktør af "Bibliotek for Læger". Han blev dekan i sundhedskollegiet 1889. Se nekrolog i Illustreret Tidende nr. 15, 13. januar 1901.

Bebandlingen af en Patient paa Kommunehospitalet. Vi have modtaget følgendc Skrivelse, som vi optage, uagtet der deri findes Udtryksmaadcr, som vi helst havde seet, at Hr. Dr. Lehmann ikke havde benyttet sig af i en offentlig Diskussion:

Kommunehospitalet, d. 5. Septbr. 1867

Hr. Redaktør!

Jeg maa anmode Dem om snarest mulig at optage Følgende i "Dags- Telegrafen":

I "Dags- Telegrafen" for 4de September findes der under Overskriften: Behandling af en Patient paa Kommunehospitalet, en Artikel, der gaaer ud paa at tillægge mig en Handling "af en saa oprørende Natur, at den absolut bør indankes for Offentlighedens Domstol". Betegnende nok er det, at Indsenderen af hin Artikel, der selv idelig fører Offentligheden i Munden, dog ikke vover at træde aabent frem, men er tav nok til at udslynge Beskyldninger af den groveste Art fra Anonymitetens Skjul. Er Hr. N. N. Lægmand, da vil jeg tage hans Artikel kun som et Bevis paa en usædvanlig Ondskabsfuldhed; er han derimod, hvad jeg har nogen Grund til at formode, Læge, da røber han tillige den tykkeste og utilgiveligste Uvidenhed med Hensyn til den Sag, han paatager sig at at behandle, nemlig Hospitalsforhold, og han maa derfor undskylde, at jeg belærer ham i saa Henseende for der Tilfælde, at han atter skulde faa Lyst til at give sig af med slige Materier. Jeg skal da underrette Hr. N. N. om, at Kommunehospitalet ikke har nogen "Galeanstalt", saaledes som den i forskruet Romanmaner afmales af Hr. N. N, men derimod en Detentionsanstalt, hvor der foruden egentlige Sindssyge tillige indlægges Patienter af forskjellige andre Kategorier, som derfor aldeles ikke behøve at være dømte som "Sindssvage!" Dette skeer saaledes, naar der under Forløbet af en hvilkensomhelst anden Sygdom opstaaer Delirier eller Vildelser, der gjøre det umuligt at beholde Patienten paa Hospitalets sædvanlige Stuer; det skeer fremdeles med Patienter, der paa Grund af Urenlighed ere uskikkede til at opholde sig mellem de andre, og det skeer endelig ikke saa sjelden, hvad Hr. N. N. ikke kan være uvidende om, at der saavel fra Hospitalets andre Afdelinger som fra Byen af Private eller Autoriteter indlægges Patienter til Observation, Patienter, der jævnlig senere vise sig fuldkommen fornuftige, men som indlægges der, for at deres Tilstand ved længere Iagttagelse kan blive tilstrækkelig klaret.

Hvad nu den i Hr. N. N.s Artikel om handlede Patient, Handelsbetjent Levin Arent fra Ringkjøbing, angaaer, da kunne Udenforstaaende selvfølgelig ikke have nogen Mening om hans legemlige eller sjælelige Tilstand under hans Ophold i Hospitalet, og det maa derfor være Hr. N. N. nok, naar jeg erklærer, at han den 3die Dag, han laa i Hospitalets opførte sig og talte paa en Maade, der hos den, som ikke iforveien kjendte ham nøiere, maatte vække grundet Tvivl, om hans Sindstilstand paa den Tid var at anse for normal eller ikke. Da jeg under disse Forhold ikke holdt det for tilraadeligt at beholde ham paa et Eneværelse, hvor Tilsynet ikke kan være saaledes, som det under saadanne Omstændigheder udkræves, var jeg ikke alene berettiget, men endogsaa forpligtet til efter den gjældende Praxis og endmere efter en mellem Overlægen og mig paa given Foranledning truffen bestemt Aftale at overflytte ham til Observation i den oftnævnte Anstalt. Dette var den eneste fuldkommen betryggende Forholdsregel, jeg under den nævnte Forudsætning kunde tage, hvorimod jeg naturligvis ikke, som Hr. N. N. mener, var berettiget til at udskrive Patienten sent om Aftenen, naar jeg nærede Tvivl om Beskaffenheden af hans Sindstilstand. Det nævnte Skridt, som jeg til enhver Tid skal være beredt til at forsvare, var, efter hvad jeg ovenfor har anført, altsaa slet ikke noget Usædvanligt, og kan kun af dem, der ere ubekjendte med Forholdene, karakteriseres som noget "Oprørende", da Patienterne i Detentionsanstalten langtfra, som man skulde tro efter Hr. N. N.'s Fremstilling, behøve at færdes mellem hverandre, men tværtimod hver have sit eget Værelse, hvor de kun efter Sagens Natur nyde en mindre uindskrænket Frihed og ere under en skarpere Iagttagelse.

Hr. N. N.'s hadefulde Insinuationer mod min personlige Karakter og min Dygtighed anseer jeg mig for hævet over; Dommen herom overlader jeg freidig til dem, der kjende mig; kun skal jeg endnu tilføie, at, naar Hr. N. N. vil give det Forefaldne Udseende af en privat Hævn, da kan der allerede af den Grund ikke være nogen Tale herom, da Patienten paa Grund af sit korte Ophold her i Byen ikke kunde have noget Kjendskab til mit Forhold til Hospitalets Syge, ligesom han heller ikke med noget Ord har bebrejdet mig "inhuman Optræden" hverken mod ham personlig eller mod nogen Anden. 

J. Lehmann.

Dr. med.

(Dags-Telegraphen (København) 6. september 1867)

Da kommunehospitalet blev taget i brug i 1863 var der indrettet en afdeling med 20 celler tænkt som en foreløbig detention for "delerister og rasende sindssyge" før viderebefordring til Sct. Hans Hospital. Den hørte under Knud Pontippoidan og sjette afdeling for nerve- og sindssygdomme. Det må vel være denne afdeling som dr. Lehmann omtaler.

Behandling af en Patient paa Kommunehospitalet. Hr. Dr. Lehmann er aabenbart bleven noget irriteret ved at se en Sag fremdragen for Offentligheden, som han naturligvis troede ikke vedkom Andre end ham selv. Han begynder derfor sit Forsvar med de forslidte Floskler og Tirader om "Anonymitetens Skjul" og "usædvanlig Ondskabsfuldhed" etc. etc., Udtryk, hvormed man sikkert ikke længere kan dupere Publikum. Uagtet Indsenderen aldeles ikke er Læge, men slet og ret Lægmand, har jeg dog et nøiere Kjendskab til Kommunehospitalets Forhold, end Hr. Lehmann maaske troer, og veed derfor ogsaa, at den Bygning ved Hospitalet, som Hr. Lehmann behager al kalde en "Detentionsanstalt", dog hovedsagelig er et midlertidigt Asyl for Sindssvage, en to Etages Bygning, som ikke er større i Udstrækning, end at de Krampelidendes Skrig nok kunne høres fra den ene Etage til den anden. Det er meget muligt, at man ikke behøver at være dømt som "sindssvag" for at blive indlagt i den saakaldte Detentionsanstalt, men i nærværende Tilfælde er dog Hr. Lehmanns Dom gaaet ud paa, at Patienten var sindssyg, eftersom han, naar jeg ikke er meget feil underrettet, udtrykkelig anførte dette paa Patientens "Tavleseddel" som Grunden til, at denne skulde overføres til 2den Afdeling.

Det er mig aldeles ikke "nok", naar Hr. L. erklærer, at der paa den omhandlede Tid maatte være grundet Tvivl om, at Patientens Tilstand var normal; det Svar har jeg naturligvis forudset, og det vilde derfor være mig særdeles kjært, om Hr. Reservelæge Schmidt vilde være saa god at afgive en Erklæring om, hvorvidt han har fundet det mindste Spor af Sindssyge hos Patienten, medens denne var under Observation i "Detentionsanstalten". Saavidt mig bekjendt, har den Læge, Patienten konsulerede, førend han tog Ophold paa Hospitalet, Hr. Dr. med. Engelsted, ikke kunnet opdage det Mindste, der tydede paa, al Patienten havde Tendens til Sindssyge.

Selv om Patientens Sindstilstand ikke havde været ganske normal, havde dog Hr. Lehmann havt en anden Udvei end at sende ham til Detentionsanstalten, nemlig øjeblikkelig at anbringe en Vagt ved ham. Vel veed jeg, at ikke alle Hospitalets Vagter ere paalidelige, eftersom det Selvmord, der fandt Sted paa Værelset 3 Natten imellem den 5te og 6te Februar d. A. af en Patient, som ogsaa var indlagt under "3die Afdeling", var foranlediget ved, at Natvagten havde forladt sin Post. Men naar man samtidig med, at man anbringer en paalidelig Vagt, fjerner Knive og andre farlige Instrumenter fra Patienten, er der dog ikke stor Fare for, at der vil kunne tilstøde denne noget Ondt. Jeg veed ikke, hvor jeg har fremsat hadefulde Insinuationer mod Hr. L.'S personlige Karakler og Dygtighed: jeg har sagt, at hans Optræden mod Hospitalets Patienter er frastødende og ubehagelig, og deri ville sikkert de Fleste, der have frekventeret Hospitalets Fællesstuer give mig Ret. At Hr. L. Arent efter det korte Bekjendtskab, han stiftede med Hr. L., er kommen til det samme Resultat, er sikkert, thi han har høit og tydelig udtalt det, førend han forlod Hospitalet, og tilføiet, at han ligeledes havde udtalt dette for Hr. L. under fin sidste Samtale med ham, umiddelbart førend han førtes til Detentionsanstalten.

N. N.

I "Dags-Telegrafen" for den 4de September har en Hr. N. N., forinden jeg selv fandt Anledning dertil, omtalt den mig paa Kommunehospitalet overgaaede Behandling, og i samme Blad for den 7de ds. har Hr. Dr. med. Lehmann taget til Gjenmnæle mod denne Artikel. Som den paagjældende Person maa det være mig tilladt at bestride nogle af de i Hr. Lehmanns Forsvar fremførte Paastande. Han omtaler først, at Hospitalet ikke har nogen "Galeanstalt", og at den saakaldte "Detentionsanstalt" er et Opholdssted, hvor det omtrent er ligesaa behageligt at være som paa selve Hospitalet; Hr. Lehmann kan i Grunden have Ret, naar man tager i Betænkning, at "Detentionsanstalten" under mit Ophold paa Hospitalet hørte under 2den Afdeling - man var, der idetmindste befriet fra Hr. Lehmanns Omsorg. At det alligevel var et mindre behageligt Opholdssted, vil Offentligheden kunne bedømme, naar jeg gjør opmærksom paa, at der nedenunder og paa den ene Side af Værelset herskede en saadan Raaben og Støi af de derværende Patienter, at jeg næsten slet ingen Søvn erholdt hele Natten. Hvad dernæst angaaer min Opførsel, forinden jeg blev flyttet over i "Detentionsanstalten", maa jeg herved opfordre Hr. Lehmann til at paavise de Udtryk, da kunde give ham Anledning til at antage mig for sindssvag. Thi det kan dog vel ikke, selv efter Hr. Lehmanns Mening, kaldes Sindsforvirring, at man ønsker at erholde Besked om sin Sygdom, eller at man anseer et anvendt Middel for feilagtigt, endog om det er ordineret af Hr. Reservelæge, Dr. med. Lehmann. Og at man saa fordrer sig udskreven, naar man ingen Tiltro har til den Læges Behandling, man er undergiven, kan vel heller ikke kaldes Sindsforvirring og kan vistnok ikke retfærdiggjort den Handling at kaste et aandsfrisk Menneske over mellem afsindige Folk. Ligeledes maa jeg opfordre Dhrr. Læger, med hvem jeg kom i Berøring i "Detentionsanstalten", til at udtale sig om, hvorvidt de nogensinde have mærket Noget hos mig, der kan kaldes Sindsforvirring eller Vildelse. Til mit Forsvar maa jeg endvidere anføre, at jeg flere Gange havde gjort Hr. Lehmann opmærksom paa min formodede Sygdom, men uden at han nogensinde engang værdigede mig et Svar. Jeg kunde saameget mere anse Behandlingen af Sygdommen for feilagtig, som jeg forud havde raadført mig med en ved fine Kure endnu mere berømt Læge end Hr. Lehmann, og denne Læge havde for mig angivet baade Sygdommen og dens omtrentlige Behandling, saaledes som den ogsaa siden er fulgt, og som har ført til min Helbredelse.

Kan Hr. Reservelæge, Dr. med. Lehmann ikke fremføre andre Grunde end de, jeg ovenfor har nævnt, for sin Opførsel, hvad jeg meget betvivler, saa kan jeg ikke Andet end vedblivende i høieste Grad beklage mig over den Behandling, som er bleven mig tildel paa Kommunehospitalets 3die Afdeling. 

L. Arent.

(Dags-Telegraphen (København) 9. september 1867)

Valget i Slesvig August 1867. (Efterskrift til Politivennen)

I august 1867 fandt det første valg nogensinde sted i Slesvig:

Hertugdømmerne. Fra 1ste slesvigske Valgkreds bringer et Telegram os følgende yderligere Meddelelser:

Vestoft. Tirslund, Toftlund og Høirup Scgne: Kryger 430 Kier 44 (I Februar Kryger 573, Kier 55).

Øsby og Halk Sogne: Kryger 473, Kier 58 (i Februar Kryger 555, Kier 75).

Agerskov, Brandrup og Arild Sogne: Kryger 534, Kier 51 (i Februar Kryger 601, Kier 54).

Herefter bliver Stemmeantallet i de hidtil bekjendte Districter: Kryger 12.469, Kier 1846. Der fattes endnu Meddelelser fra 5 Valgdistricter af 1ste Kreds.

For Als og Sundeveds Vedkommende kjende vi allerede Totalsummen af Stemmerne. Ifølge det ovennævnte Telegram faldt Stemmerne saaledes i de enkelte Districter af Sundeved:

Broager Sogn: Kryger 662, Kier 129 (i Februar Ahlmann 710, Kraus og Mathiesen tilsammen 109).

Dybbøl Sogn Kryger 286. Kier 26 (i Februar Ahlmann 192. K. og M. 17).

Varnæs Sogn: Kryger 224, Kier 20 (i Februar Kryger 227, Kier 17).

Sottrup Sogn: Kryger 224. Kier 15 (i Februar Ahlmann 255, k. og M. 13).

Nybøl og Ulderup Sogne: Kryger 434, Kier 6 (i Februar Ahlmann 590, K. og M. 26).

I 2den slesvigske Valgkreds er, ifølge Telegrammer til os, det authentiske Resultat af Valget følgende: Kraus 8573, Ahlmann 7618. Saaledes er den tydske Candidat Kraus valgt med en Fleerhed af 955 Stemmer.

Ifølge en Meddelelse fra Aabenraa til "Korsør Avis" har Valgkampen i Aabenraa i Løverdags været ualmindelig heftig: hele Dagen var der smaa Skærmydsler. De Danske feirede der i Byen med en Stemmefleerhed af 45 Stemmer (netop den samme Fleerhed som i Februar), og efter endt Valg samledes de om Aftenen til er Glas Punch, men da det var Løverdag Aften, gik de hjem Kl. 8. Lidt efter kom Borgermester Gottburgsen, men fandt Localet tomt paa 2-3 Gjæster nær. Neppe var han gaaet igjen, før en Sværm af mindst 100 Tydskere kom fra "Rudebecks Hotel" med Advokat Schwennsen, Capt. Jensen og Smed Tønnesen i Spidsen og tog Veien til "Danmark", hvor de sloge Ruderne ud, splintrede Døren og forøvede flere Excesser, uagtet Politimesteren stod udenfor Hotellet og befalede Mængden at gaae tilbage; derpaa trængte de ind i Hansens Boutik og ødelagde en Mængde Varer saml toge endeel Leer. der hang i Boutiken, med sig for dermed at overfalde de Danske; men disse vare, som ovenfor meldt, heldigviis gaaede hver til Sit. Doctor Dahl, som gik ned ad Gaden, slap med at faae sin Hat slaaet af Hovedet og drev Tydskeren til Gjengjæld et godt Rap med sin Stok.

Ogsaa i Haderslev blev der, ifølge en Meddelelse i "Fyens Stiftst.", begaaet endeel Excesser fra Tydskernes Side, hvorved flere Danske bleve mishandlede.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. september 1867)

Kraus var opstillet som en kompromiskandidat mellem de nationale og liberale tyskere.

Særligt interessant er valget i kredsen Flensborg-Sønderborg, hvor den tyske kandidat Kraus besejrede den danske kandidat Ahlmann med et flertal på næsten 1.000 stemmer. Med hensyn til de verserende forhandlinger om det nordslesvigske spørgsmål er denne omstændighed så meget desto vigtigere, som danske Ahlmanns valg, som blev frembragt gennem alle kunster, blev brugt eller rettere misbrugt af danskerne sidste vinter for at give verden en hel falsk opfattelse af styrkeforholdet mellem ​​de danske og tyske elementer i Nordslesvig. Ahlmanns valg var aldrig kommet i stand dengang, hvis ikke danskerne havde bekostet så mange penge og på den anden side, hvis der ikke var sket sådanne uforklarlige fejl, som ville have virket tilbage i danskernes hænder. Blandt andet kom et meget vigtigt område med en overvejende tysk befolkning fejlagtigt ikke med på valglisterne - og Ahlmann havde kun et flertal på omkring 50 stemmer. Hvis den uforklarlige fejl ikke var sket, ville valget af Ahlmann - som i øvrigt blev gjort indsigelse mod af Rigsdagen i betragtning af de modtagne protester - have været en umulighed. Nu, gennem den tyske kandidats sejr, bliver det klart hvordan befolkningssituationen faktisk er, og der er ingen grund til at nævne, hvor ekstremt vigtigt dette er for den beslutning, der er truffet i forhold til det nordslesvigske spørgsmål.

Von besonderem Interess ist die Wahl im Flensburg-Sonderburger Kreise, wo der deutsche Candidat Kraus den dänischen Candidaten Ahlmann mit einer Majorität von fast 1000 Stimmen auf's Haupt geschlagen hat. Im Hinblick auf die schwebenden Verhandlungen über die nordschleswig'sche Frage ist dieser Umstand von um so grösserer Bedeutung, als die durch alle Künste zu Wege gebrachte Wahl des Dänen Ahlmann im verflossenen Winter von den Dänen benützt oder vielmehr gemissbraucht wurde, um der Welt eine ganz irrige Meinung über die Stärke des dänischen und des deutschen Elements in Nordschleswig beizubringen. Niemals wäre die Wahl Ahlmann's damals zu Stande gekommen, wenn die Dänen sich's nicht so viel Geld hätten kosten lassen, und andererseits nicht so unerklärlich Irrthümer vorgefallen wären, durch welche den Dänen ebenfalls wieder in die Hände gearbeitet würde. So wurde u. A. ein ganz bedeutender Landstrich mit durchweg deutscher Bevölkerung irrthümlich gar nicht in die Wahllisten aufgenommen - und Ahlmann hatte im Ganzen nur eine Majorität von etwa 50 Stimmen. Wäre jener unerklärliche Irrthum nicht vorgefallen, so wäre schon damals die Wahl Ahlmann's - die übrigens, mitd Rücksicht auf die eingegangenen Proteste, vom Reichtstage beanstandet wurde - eine Unmöglichkeit gewesen. Jetzt stellt sich durch den Sieg des deutschen Candidaten heraus, wie die Bevölkerungs-Verhältnisse in Wirklichkeit liegen, und es bedarf wohl nicht noch der besondern Bemerkung, von welch eminenter Wichtigkeit dies für die in Bezug auf die nordschleswig'sche Frage zy treffende Entscheidung überhaupt ist.

(Bayerische Zeitung. Mittag-Ausgabe. 6. september 1867)

Werner Kraus (1818-1900) var slesvig-holstensk embedsmand og politiker. Han studerede i Kiel, Berlin og München og tog eksamen i 1841. Han arbejdede herefter i forskellige embeder indtil 1848 og blev derefter ansat i det slesvig-holstenske kancelli i København. 1852 blev han sagfører i Kiel. 1864 amtmand i Flensborg. Han var i 1862 - sammen med Ahlmann - med til at underskrive en protest imod indsættelsen af Bargum som borgmester i Flensborg. I sin egenskab af regeringsråd blev han i 1865 sektionschef for den holstenske regering i Kiel. Efter annektionen i 1866 blev han afskediget fra dette embede. Han sad i den nordtyske rigsdag 1867-1871. Han var også medlem af toldparlamentet. Han tilhørte først fraktionen Bundesstaatlich-Konstitutionellen Vereinigung, senere Fraktion der Freien Vereinigung. 1869-1895 var byråd i Kiel hvor han b l.a. var formand for skolekommissionen og byggekommissionen. Han blev ved sin fratrædelse udnævnt til æresborger i Kiel, og fik en gade opkaldt efter sig (Krausstrasse). Han er begravet i en æresgrav på Kieler Südfriedhof.

Der er stor glæde i Slesvig-Holsten over den tyske sejr i Flensborg-Aabenraa-kredsen, hvor det danske parti ydede en utrolig indsats for sin kandidat. Der var bogstavelige slagsmål under valget. Allgemeine Zeitung skriver fra Slesvig den 4. september at danskerne og sætter ynkelige miner. De forventede nok ikke et så alvorligt nederlag; 955 flertal for Kraus, det er bittert. Hr. Ahlmann havde lugtet lunten i Haderslev, han var mødt op for ikke at stemme ved det danske valgmøde der; da hedsporerne overmandede ham, blev agitation alligevel foretaget med uovertruffen iver. Vi tyskere er berørt af de mest behagelige følelser. Krüger-Bestoft kan nu kede sig som den enlige danske storhed i folketinget, tiden kommer hvor også han bliver stemt ud. I morgen er der fakkeltog i Flensborg, og om otte dage inviteres de tyske vælgere i kredsen til stor folkefest. Sejre skal udnyttes, og personligt bekendtskab styrker forbindelsen.

In Schleswig-Holstein herrscht grosse Freude über den Sieg der Deutschen im Wahlkreis Flensburg-Apenrade, wo die dänische Partei ganz unglaubkliche Anstrengungen für ihren Candidaten gemacht. Bei der Wahl kam es zu förmlichen Schlägereien. Die Dänen schreibt man der Allg. Ztg. aus Schleswig 4. Sept. schneiden jämmerliche Gesichter. Eine so starke Niederlage hatten sie wohl nicht erwartet; 955 Majorität für Kraus, das ist bitter. Hr. Ahlmann hatte den Braten in Hadersleben gerochen, er war bei der dortigen dänischen Wahlversammlung für Nichtwählen aufgetreten; als die Hitzköpfe ihn überstimmten, wurde nichtdestoweniger mit einem Eifer sondergleichen zur Agitation geschritten. Wir Deutschen sind von den angenehmsten Gefühlen bewegt. Mag sich nun Krüger-Bestoft als einsame dänische Grösse im Parlament langweilen, die Zeit wird kommen wo auch er hinausvotirt wird. Morgen ist Fackelzug in Flensburg, und in acht Tagen sollen die deutschen Wähler des Wahlkreises zu einem grossartigen Volksfest eingeladen werden. Siege muss man ausnützen, und persönliche Bekanntschaft stärkt den Zusammenhang.

(Der Fortschritt : Fürther Abendzeitung. 8. september 1867)

Kryger blev nu ikke valgt ud. Derimod blev han ved krigsudbruddet i 1870 mellem Preussen og Frankrig sammen med flere andre dansksindede nordslesvigere fængslet i fire måneder. Han kæmpede herefter for at få § 5 udført og foreslog det i 1877. I øvrigt mod den danske regerings vilje - den frygtede at § 5 ville blive annulleret. Og det blev den da også året efter i en tysk-østrigsk traktat. Edsnægterpolitikken kom efter 1878 i modvind fordi den ikke førte til noget. 

Valgene i Slesvig.

De nu tilendebragte Valg til den nordtydske Rigsdag have i de fire slesvigske Valgkredse givet følgende Resultat:

lste Valgkreds. Gaardeier H. A. Kryger af Bestoft gjenvalgt med 13,955 St. Amtmand Kier i Haderslev havde 1939.

2den Valgkreds. Forhenv. Regjeringsraad Kraus fra Kiel valgt med 8573 St. Proprietair N. Ahlmann fra Augustenborg havde 7618.

3die Valgkreds. Grev Baudissin til Friedrichshof gjenvalgt med 3398 St. Forhenv. Regjeringsraad Stemann havde 1706, Dr. Ahlmann fra Kiel 641 og Senator Peschke fra Slesvig 265.

4de Valgkreds. Gaardeier Reeder fra Bølsbøl valgt med 8407 St. Gaardeier D. Detlefsen fra Læksgaarde havde 3560 (ikke 3760) St.

I lste Valgkreds fik den danske Candidat saaledes over 7/8 af de afgivne Stemmer, i 2den Valgkreds næsten Halvdelen (8/17), i 4de Valgkreds 3/10. I 3die Valgkreds, som indbefatter lutter tydske Distrikter, og hvor det derfor var haabløst at stemme paa en dansk Candidat, fik Peschke denne Gang dog langt flere Stemmer end forrige Gang (265 imod 166).

Fremdeles see vi, at Kryger i 1ste Valgkreds blev valgt med en langt større Majoritet end i Februar, da han kun havde 4/5 af de afgivne Stemmer. Der faldt paa ham flere Stemmer, end der, saavidt vi have fundet, er afgivet i nogen Kreds indenfor hele det nordtydske Forbund, paa 2den slesvigske Kreds nær. Baade ved det forrige og ved det sidste Valg staae 2den og 1ste slesvigske Valgkreds øverst blandt alle nordtyske Kredse med Hensyn til Antallet af afgivne Stemmer. Dog har Deeltagelsen i Valgene denne Gang i begge disse Kredse været ringere end i Februar, selv om man tager Hensyn til, at de ere blevne noget mindre, end de dengang vare. Det Samme gjælder i endnu høiere Grad om 4de Valgkreds, hvor der er afgivet over 2000 Stemmer færre end forrige Gang, uagtet Kredsen er bleven forøget med to Herreder, og i en særdeles paafaldende Grad om 3die Valgkreds, hvor der kun er afgivet c. 6000 Stemmer (2/5 af Stemmeantallet i Februar), og det uagtet der var Valgkamp imellem 3 tydske Candidater. For de danske og de blandede Distrikters Vedkommende ligger Aarsagen til denne ringere deltagelse i Valgene aabenbart ikke i, at flere Vælgere have holdt sig tilbage; snarere synes det Modsatte at være Tilfældet, og dersom man havde Fortegnelser over Vælgernes Antal, vilde det sikkert vise sig, at baade i 1ste Valgkreds, den nordlige Deel af 4de Valgkreds og fremfor alt i 2den Valgkreds et forholdsvis større Antal af de indskevne Vælgere har afgivet sine Stemmer. Aarsagen maa uden Tvivl søges i, at der denne Gang, navnlig i de danske Districter, var færre Vælgere end forrige Gang, deels fordi en stor Mængde Valgberettigede i Alderen imellem 25 og 35 Aar have forladt Landet, deels fordi der er foretaget en meget skarp "Revision" af Valglisterne. Blandt de Egne, hvor Deeltagelsen i Valgene ikke blot relativt, men ogsaa absolut er stegen, maa særlig fremhæves Slaugs Herred, hvor der denne Gang blev afgivet ca. 1100 stemmer, forrige Gang kun 1000 St. (af 1400 Vælgere).

Ialt er der i de fire slesvigske Valgkredse denne Gang faldet 25,398 Stemmer paa danske og 24,664 paa tydske Candidater. Ved forrige Valg faldt der 27,659 Stemmer paa danske og 39,563 paa tydske Candidater. *) Medens der saaledes forrige Gang i hele Slesvig næsten var 4 tydske imod 3 danske Stemmer, er der ved det sidste Valg afgivet flere danske end tydske Stemmer. Holde vi os blot til de tre Valgkredse, i hvilke der har været natinal Valgkamp (1ste, 2den og 4de), saa er der i disse afgivet 25,133 Stemmer paa danske og 18,919 paa tydske Candidater, altsaa 4 danske imod 3 tydske Stemmer. (Ved Valget i Februar var i disse tre Kredse tilsammen Forholdet mellem danske og tydske Stemmer omtrent lige.) Hvad enten vi holde os til det første eller til det andet Resultat, er det indlysende, at de danske Vælgere i Slesvig ved det sidste Valg ubetinget, og i endnu høire Grad end ved det forrige Valg, havde været berettigede til at sætte to af de fire Valg igjennem.

For de enkelte Valgkredses Vedkommende vilde en umiddelbar Sammenstilling mellem Udfaldet af Valgene i Februar og August ikke blive adæqvat, da Valgkredsenes Grændser ikke ere de de samme som dengang. Til 1ste Valgkreds hørte i Februar foruden Haderslev By og Amt tillige Aabenraa og Løgumkloster Amter samt Glaugs Herred af Tønder Amt, men derimod ikke Als og Sundeved. 2den Valgkreds bestod i Februar af Als og Sundeved. Flensborg By og Amt, den sluttede Deel af 1ste angelske Godsdistrict, Sattrup og Maarkjær Herreder af Gottorp Amt samt Kappel Flække Als og Sundeved har Kredsen maatte afgive til 1ste Valgkreds, Sattrup og Maarkiær Herreder samt Kappel til 3die Kreds, men den har fra 1ste Kreds faaet Aabenraa By og Amt. Til 4te Valg kreds ere Løgumkloster Flække og Amt samt Slaugs Herred blevne henlagte fra lste Valgkreds. Vil man altsaa anstille en nøiagtig Sammenligning, maa man stille Kredsene imod hinanden enten efter deres tidligere eller efter deres nuværende Grændser. Herved viser det sig, at der i 1ste Valgkreds efter dens tidligere i Grændser blev afgivet den 12te Februar 15,028 danske Stemmer og 3702 tydske Stemmer, den 31te August 13,028 danske og 3148 tydske Stemmer. I Februar var Forholdet 80 1/4 og 19 3/4 pCt., i August 80½ og 19½ pCt. Indenfor Kredsens nuværende Grændser var der forrige Gang 15,908 danske og 2591 tydske Slemmer (86 og 14 pCt.), denne Gang 13,955 danske og 1939 tydske Stemmer (87,8 og 12,2 pCt.). I 2den Valgkreds efter dens tidligere Grændser blev der i Februar afgivet 9927 danske og 9610 tydske Stemmer (50,8 og 49,2 pCt.) Hvorledes Forholdet bilde have stillet sig ved Valget i August lader sig ikke nøiagtig bestemme, da vi ikke kjende Stemmeantallet i Sattrup og Maarkiær Herreder samt Kappel, og det, selv om vi kiendte det, ikke vilde være berettiget at lægge det til Grund, eftersom der denne Gang ikke var national Valgkamp i disse Districter, som nu høre til 3die Kreds. Vi begaae dog ikke nogen stor Feil ved for disse Districters Vedkommende at tage Stemmeantallet fra Februar, eftersom Antallet af afgivne Stemmer i de øvrige Districter af 2den Kreds, navnlig i Flensborg By og Amt, denne Gang i det Hele har været ligesaa stort som forrige Gang. Herefter vilde der paa 2den Valgkreds efter dens tidligere Grændser ved Valget den 31te August være faldet 9625 danske og 9265 tydske Stemmer (51 og 49 pCt.). I 2den Valgkreds efter dens nuværende Grændser var der i Fedruar 7887 danske og 8614 tydske Slemmer (47,8 og 52.2 pCt.). I August 7618 danske og 8573 tydske Stemmer (47,1 og 52.9 pCt.). I 4de Valgkreds efter dens tidligere Grændser blev der i Februar afgivet 2538 danske og 11.560 tydske Stemmer (18 og 82 pCt ), i August 2530 danske og 7838 tydske Stemmer (24.5 og 75.5 pCt.). Indenfor Kredsens nuværende Grændser blev der ved forrige Valg afgivet 3687 danske og 12,236 tydske Stemmer (23.2 og 76,8 pCt.), ved det sidste Valg 3560 danske og 8407 tydske Stemmer (19,7 og 70.3 pCt.)

Af denne Sammenstilling fremgaaer for det Første, at Forholdet imellem danske og tydske Stemmer gjennemgaaende var forbedret sig lidt til Gunst for de danske (i 4de Valgkreds endog temmelig stærkt), og at specielt i 2den Valgkreds Ahlmann utvivlsomt vilde være bleven valgt, idetmindste med ligesaa stor Majoritet som forrige Gang, dersom ikke den unaturlige Omfordeling af Valgkredsene havde fundet Sted. Man seer, at har det været udregnet, at den tydske Candidat derved vilde faae nogle Hundrede Stemmer flere end den danske, saa er dette slaaet til, endog i lidt høiere Grad, end det havde kunnet paaregnes. Og dog kunde det nær være lykkedes det danske Vælgere i den nye 2den Valgkreds at sætte Ahlmann igjennem til Trods for Omfordelingen og til Trods for alle de øvrige Momenter, som "Köln. Ztg." har opregnet. Det er ikke usandsynligt, at Kraus alligevel var falden for Ahlmann, dersom ikke to Omstændigheder, som "Köln. Ztg." ikke kjender, vare komne til. Det var væsentlig Angelboerne og Hedeboerne, der satte Kraus igjennem. Da de ved forrige Valg stemte paa ham, var de ligesaa meget for at forhindre Regjeringscandidaten Matthiesens som for at modarbejde Ahlmanns Valg. Denne Gang, da Kraus var den eneste tydske Candidat, idet Regjeringspartiet efter den af "Nordd. Allgem. Ztg." givne Parole ikke havde opstillet nogen Modcandidat imod ham, sporede man fra først af hos dem en temmelig stor Ligegyldighed for Valget, og naar de desuagtet lode sig bevæge til at møde og stemme paa Kraus ligesaa talrigt som i Februar, istedetfor at ellers en stor Deel af dem idetmindste vilde have afholdt sig fra at stemme, saa skyldes dette det snilde Paafund af Agitatorerne, for Borgerne i Flensborg Amt at fremstille den augustenborgsksindede Kraus som en Modstander af Preussen. Herved blev der saaledes bragt et Moment ind i Valgkampen, der var den nationale Afstemning uvedkommende. For det Andet er der, ifølge samstemmende Beretninger baade til os og til andre danske Blade, saavel i Aabenraa som i Flensborg blevet anvendt Bestikkelser baade før og under Valghandlingen i stor Maalestok og tildeels aldeles aabenlyst. Efter almindelig constitutionel Praxis kan det Sidste eventuelt endog gjøre Valget ugyldigt, stær naar man betænker, at Kraus kun havde en absolut Majoritet af 474 Stemmer.

Hvor beklageligt det end kan være, at det saaledes ikke lykkedes Ahlmann at opnaae Gjenvalg, kunne dog ligesaalidt vi som de Danske i Slesvig tillægge dette nogen overveiende Vægt. Deet var ikke saa meget for at sætte een eller to Candidater igjennem, at de danske Vælgere i Slesvig atter denne Gang deeltoge i Valgene til den nordtydske Rigsdag men især for at godtgøere, at den Deel af Hertugdømmet, hvor der ved Valget i Februar var dansk Majoritet, endnu er dansk. Og dette er det tilfulde lykkedes at godtgjøre, ja Mere end dette. I alle de Districter, der ligge Nord for den Grændselinie, som fremkom ved forrige Valg, har det paany vist sig dansk Fleerhed, gjennemgaaende større end i Februar; de to Districter inde i den danske Deel, hvor der forrige Gang viste sig Majoritet for Amtmand Kier (Løgumkloster Flække og Ravsted Sogn) have denne Gang viist en afgjort dansk Majoritet; endelig have Valgdistricter, umiddelbart Syd for den tidligere Grændselinie (Ladelund og Medelby Sogne) denne Gang givet dansk Majoritet. Saaledes er baade ethvert Spor af Enclaver med tydsk Majoritet forsvundet indenfor den danske Deel, og tillige er i Tønder Amt selve Grændselinien rykket længere sydpaa. Derimod er der denne Gang blevet tydsk Maioritet i Karlum Sogn, som ved forrige Valg var en Enclave med dansk Majoritet inde i den tydske Deel. Den eneste Enclave af denne Art, der er bleven tilbage, er rimeligviis den danske Deel af Øen Før, hvorfra vi dog endnu savne Oplysning om Stemmeforholdet.

Til Slutning skulle vi oplyse, hvorledes det danske Stemmeforhold har forbedret sig i de Districter, som ligge Nord for den ved Afstemningen fremkomne Grændselinie. I Haderslev By og Amt blev der forrige Gang afgivet 9905 danske og 1675 tydske Stemmer (85.5 og 14.5 pCt), denne Gang 8209 danske og 1358 tydske Stemmer (85.8 og 14.2 pCt.). I Løgumkloster Amt og Tønder Amt Nord for den nye Grændselinie afgaves der forrige Gang 3261 danske og 988 tydske Stemmer (76,8 og 23,2 pCt.), denne Gang 3113 danske og 833 tydske St. (78.9 og 21.1 pCt.) I Aabenraa By og Amt faldt i Februar 3974 St. paa den danske, 1351 paa den tydske Candidat (74.6 cg 25,4 pCt), ved Sidste Valg henholdsviis 3798 og 1361 St. (75,8 og 24.2 pCt.) Als og Sundeved afgav forrige Gang 6003 danske og 916 tydske Stemmer (86.8 og 13,2 pCt), denne Gang 5746 danske og 581 tydske Slemmer (90,8 og 9.2 pCt.) I Flensborg By og Amt (Nord for Grændselinien) afgaves ved forrige Valg 3086 danske og 2271 tydske Slemmer (57,6 og 42.4 pCt ), ved sidste Valg 2944 danske og 2214 tydske Stemmer (57,1 og 42,9 pCt.). - Saaledes er kun i den sidste Gruppe Forholdet blevet lidt ugunstigere for det danske Element, og dette støttes atter udelukkende Flensborg By, hvor der forrige Gang afgaves 1836 danske og 1648 tydske Stemmer (52.7 og 47.3 pCt.), men denne Gang (af den ovenanførte Grund) kun 1770 danske mod 1700 tydske Stemmer (50,8 mod 49,2 pCt.). Af de øvrige Kiøbstæder og Flækker Nord for Grændselinien har Forholdet holdt sig aldeles uforandret i Aabenraa; i Haderslev har der fundet en lille Fremgang Sted; i Møgeltønder er det forsvindende tydske Element yderligere aftaget fra 1/16 til 1/26; i Christiansfelt, Løgumkloster og Sønderborg har der viist sig en betydelig Fremgang. I Christiansfeld ere de tydske Stemmer aftegne med 6, medens de danske ere tiltagne med 9, og Forholdet er nu 3 tydske mod 5 danske, istedetfor 6 tydske mod 6 danske Stemmer; i Løgumkloster er der, som ovenfor anført, blevet dansk Majoritet istedetfor tydsk, og Forholdet har vendt sig om, saaledes at de tydske Vælgere nu forholde sig til de danske som 6:7 istedetfor som 7:6; i Sønderborg endelig er Forholdet mellem Tydsk og Dansk nu 1:3 istedetfor 1:2. Den meest danske Deel af Slesvig har atter denne Gang Als og Sundeved viist sig at være, og det i endnu høiere Grad end ved forrige Valg

Disse Resultater maae saavel i deres Heelhed som i det Enkelte betegnes som særdeles glædelige. Syd for de her opregnede Districter er der baade i Flensborg Amt og i Kiær herred af Tønder Amt atter ved det sidste Valg fremkommmet et Belte, hvor der staaer et stærkt dansk Mindretal ligeoverfor et svagt tydsk Flertal. Ved en fra alle Sider upaavirket Afstemning vilde disse Districter uden al Tvivl stemme med den nordlige Deel af Hertugdømmet, og sandsynligviis vilde dette Resultat allerede nu være fremkommet, dersom der var truffet en naturligere Fordeling af Valgkredsene. Den Fordeling, som nærmest vilde stemme baade med de geographiske og de nationale Forhold, vilde for Nordslesvigs Vedkommende være følgende: 1ste Valgkreds Haderslev og Løgumkloster Amter samt Tønder Amt indtil Læk; 2den Kreds Aabenraa og Sønderborg Byer og Amter, Flensborg By, samt Flensborg Amt indtil Gelting Bugt. Ved en saadan Fordeling vilde ethvert Skin af at have villet forfordele det danske Element med Hensyn til Valgene kunne være undgaaet.

*) Vi lade herved, ligesom overalt i det Følgende, de spildte Stemmer ude af Betragtning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. september 1867)

I Flensborg valgkreds var der næsten dødt løb mellem kandidaterne, idet Kraus fik 1726 og Ahlmann 1760.

I de danske aviser florerede artikler om bestikkelser. Men der var få beviser og beskrivelser af hvad disse bestikkelser gik ud på. En sag blev imidlertid nævnt, hvis formål var at vække forargelse over disse bestikkelser, men  som set med eftertidens øjne, måske snarere tydede på at anklagerne om bestikkelse drejede sig om noget andet:

Flensborg.

- - -

- De skandaløse Bestikkelser, som Tydskerne have anvendt ved det sidste Valg, ere ikke, uagtet Øvrigheden negter os sin Bistand, gaaede ganske ustraffede hen. En dansk Borger har med stort Tab for sig selv øvet en saadan Justits. Det er en Fabrikant her i Byen, som for største Delen har tydske Arbejdere, der saaledes har straffet Bestikkelserne. Nogle Dage før Valget kaldte han sine Arbeidere sammen og udtalte for dem, at han ikke paa Valgdagen vilde paalægge dem nogen Tvang, men at de kun skulde stemme efter deres egen Overbevisning; de erklærede da Alle, at de som Udlændinge ikke vilde deltage i Valget. Da Valgdagen kom, viste det sig imidlertid, at de tydske Agenter ogsaa havde været paa Spil her og betalt de politisk indifferente tydske Arbeidere 2 preussiske Daler for hver Stemme, som de da havde afgivet for Kraus. Den danske Fabrikant blev selvfølgelig i høi Grad oprørt over dette Bedrag og afskedigede strax alle Arbejderne, uden at tage Hensyn til, at hans store Fabrik nu hviler, indtil andre Arbeidere ere forstrevne og ankomne hertil. Hvor jammerlige de usle Tydskere ere, kan skjønnes deraf, at flere af de afskedigede Arbeidere have tilbudt, naar de kun maa blive ved Fabriken, at optræde som Vidner om Valgbestikkelserne, hvilket Tilbud naturligvis er blevet afvist med den tilbørlige Foragt.

(Dags-Telegraphen (København) 11. september 1867).

I september 1867 udnævnte overpræsidenten i Kiel 20 tillidsmænd til at afgive betænkning over ordningen af hertugdømmernes lovgivnings- og forvaltningsforhold. De fleste var tidligere medlemmer af de slesvigske og holstenske stænderforsamlinger.  Af de 8 fra Slesvig var der 1 dansksindet (Kryger) og 5 tysksindede. Af de valgte fra Holsten var alle tysksindede.

Skanderborg Amt nedlagt. (Efterskrift til Politivennen)

 Silkeborg, den 5te August.

- Vi havde sidst en sørgelig Meddelelse at bringe vore Læsere, siger "Hors. Av.": Skanderborg Amts dødelige Afgang. Allerede længe har det været dødsdømt, og Efterretningen om dets Endeligt vil ikke komme Mange uventet. Ved Hr. Kammerherre Baron Bille-Brahes Udnævnelse til Amtmand i Holbek Amt indtraadte en meget betænkelig Krisis, og denne er nu endt med, at Aarhuus Amt har slugt Skanderborg Amt. - Skanderborg Amt var født ved kongl. Resolution af 9de Marts 1824; dets Død besluttedes ved kgl. Resolution af 27de Juli 1867, og det opnaaede saaledes en Alder af fuldt 43 Aar. Af Aarhuus Amt fremstod det hiin 9de Marts 1824; til Aarhuus Amt er det nu atter vendt tilbage. - Det er nu vel muligt, at der i Aarhuus Amt vil være Glæde over den tabte, nu gjendfundne Søn, men sal. Skanderborgerne dele vist ikke alle denne Glæde. Gjenforeningen medfører nemlig adskillige Ubehageligheder, hvoraf vi dog kun skulle omtale een - den lange, lange Vei, man for Fremtiden paa mange Steder vil have til Amtmanden. Til Amtmand over de forenede Amter er nemlig udnævnt den hidtilværende Amtmand i Aarhuus Amt og Stiftamtmand i Aarhuus Stift, Kammerherre T. C. Dahl, Kommandeur af Dannebroge og DannebrogSmand. Vi ville gjerne troe alt muligt Godt om denne Mand og have slet ikke Grund til Andet, men han har - man tilgive os Udtrykket - en slem Skavank: han boer paa Moesgaard *). Det kan godt være og skal ogsaa være en meget smuk Eiendom, "beliggende paa et af de skjønneste Punkter paa Jyllands Østkyst", siger Trap i sin Danmarks Beskrivelse, og et særdeles behageligt Opholdssted, men dog neppe skikket til Bolig for en Amtmand over de forenedc Amter: Aarhuus Amt og sal. Skanderborg Amt. Mange vide maaskee neppe hvor Moesgaard ligger, og vi skulle derfor angive det. Den ligger 1 1/4 Miil sydfor Aarhuus ved Havet. Allerede under den tidligere Ordning følte man her i den nordveststlige Deel af Skanderborg Amt Følgerne af at ligge i en Udkant af Amtet. Værre, langt værre bliver det dog nu. For Beboere f. Ex. af Horsens- og Silkeborgegnen vil det være forbundet med særdeles Besvær, Tidsspilde og Omkostninger, naar Forholdene fremtidig gjøre det nødvendigt for dem at søge Amtmanden i Forretningsanliggender, og hvor bekvemt det end kan være for Amtmanden at have en Residents, hvor han kan være temmelig sikker paa ikke uden den meest bydende Nødvendighed at blive forstyrret i Nydelsen af den skjønne Natur og Livets Goder, saa kunne Beboerne af Skanderborg Amt umulig være tjente med den trufne Ordning, der tvertimod synes os at vare saa uheldig, at der er Grund til at fremtræde for Regjeringen med en Klage derover. At en Mand heri Byen, der i Forretninger nødvendigt maa tale med Amtmanden, skal behøve 1 a 2 Dage dertil, er ligefrem utilbørligt - ikke at tale om den ikke ubetydelige Udgift, et saadant Ønskes Opfyldelse vil medføre. Man synes virkelig nok at kunne forlange, at Amtmanden over de forenede Amter, der faae en temmelig betydelig Udstrækning, skal boe midt i Amterne og det vilde i saa Henseende vist have varet heldigst, om Amtshuset var blevet forlagt til Skanderborg, og Amtmanden havde faaet Paalæg om at opslaae sin Bolig der. Foretrak Hr. Kammerherre Dahl Opholdet paa Moesgaard for Embedet, nu, det blev jo hans Sag, det er virkelig en altfor stor Imødekommenhed, der fra Regjeringens Side er viist denne Embedsmand ved at give ham Tilladelse til at bestyre sit nye Embede fra Moesgaard, en Imødekommenhed, hvorfor en meget stor Deel af Amtets Beboere vil komme til af undgjælde haardt.

*) See dog omstaaende Bekjendtgjørelse. Red.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 5. august 1867)

Den nationalliberale politiker Torkild Christian Dahl (1807-1872) var stiftamtmand i Århus Stift og amtmand i Århus Amt fra 1858, og fra 1. august 1867 amtmand i Skanderborg Amt ved sammenlægningen. Efter mindre end et år ophørte han med det, angiveligt pga. dårligt helbred, men mere sandsynligt fordi fordi regeringen modsatte sig at stiftamtkontorerne blev flyttet til Moesgaard fra amtsgården i Skanderborg. Hans bror, Carl Bodilius August Dahl (1810-1870) overtog embedet 1868-1870. Herefter var Theodor August Jes Regenburg (1815-1895) amtmand 1870-1894, se andetsteds på denne blog. 

Skanderborg Amt blev genoprettet 1. april 1942, og nåede denne gang at eksistere indtil kommunalreformen i 1970. Så blev amtet delt mellem Vejle Amt og Århus Amt.

Gravøl. (Efterskrift til Politivennen)

- At drikke de Hedengangnes Gravøl er en Skik, som paa Landet har vedligeholdt sig indtil vore Dage, og det ansees ikke at være en efter Egnens Skik og Brug passende hæderlig Begravelse for en Gaardmand eller Gaardmandskone, f. Ex. paa Heden, naar ikke Øltræet og Brændeviinsankeret er til Tjeneste for Enhver, der vil indtræde i Sørgehusets Lo. Kun sjeldnere viser man i Kjøbstæderne den Afdøde den Ære. En Mand paa Gasveien ved Kjøbenhavn havde imidlertid i Søndags efter endt Ligfærd indbudt Venner og Bekjendte til at drikke et Mindebæger for den afdøde Slægtning, og ialfald en af de indbudne Gjæster vilde huske Gildet, til han næste Gang indbydes til et lignende, thi neppe var han, iført sin bedste Puds, kommen ind i Sørgehuset, før han kom i Klammeri med en anden af de Sørgende, og Enden blev, at han i den ynkeligste Forfatning af Verden, navnlig hvad Ansigtet og specielt Øinene angaaer, maatte trække sig tilbage, for under Lægens Knut at forvinde Følgerne af Gildet. Sagen vil forøvrigt blive gjort til Gjenstand for Rettergang ved et af Kriminalrettens Civilkamre.

(Flyveposten 9. juli 1867. Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 12. juli 1867)