Et Besøg paa Revshaleøen. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redacteur! Geologerne tale, saavidt jeg veed, kun om plutoniske og neptuniske Landdannelser. Vi have imidlertid ganske nær ved os, paa Kjøbenhavns Rhed, en Landdannelse, som nok fortjener at tages i Øiesyn, skjøndt den hverken skyldes Havets langsomme Afsætning eller en ved underjordisk Ild frembragt Hævning sin Oprindelse. Revshaleøen - thi det er den, her er Tale om - bliver taalmodig dannet af Menneskehænder, ikke uden Modstand af det vaade Element.

Allerede den korte Tour derud er ikke uden Interesse. Da vi for en fjorten Dage siden eller lidt mere stilede derud fra Kvæsthuusbroen med en af de smaa Dampere, fik vi ovenikjøbet store ualmindelige Fremtoninger at see. Bag os, ovre paa Christianshavnssiden, viste det tildeels sammenstyrtede Pakhuus sig endnu dengang i Ødelæggelsens første Vederstyggeligded med det brede, aabne Gab gjennem hele Midtpartiet af Bygningen, og med et af de nedstyrtede vester dannet Skraaplan, der strakte sig fra en anden Sals Høide heelt ud i Vandet, opfyldt med et Virvar af Bjælker, sukkerkister osv. Paa Veien igjennem den livlige Havn, passerede der os flere af de derpaa farende Dampskibe, af hvilke den svenske skruedamper "Arboga Nr 1", der netop foer fordi os, siges at bære Prisen i Hurtighed, idet den skal skyde den næsten utrolige Fart af 13 Miil i Vagten, hvad der dog vistnok i Virkeligheden turde indskrænke sig til 12-13 Miles Fart. Ved Hønsebroen kom vi tæt forbi den forhenværende Corvet "Galathea", der som bekjendt i sin Tid har foretaget en Verdensomseiling. Den er nu ikke længer nogen stolt Orlogsmand med høit kneisende Reisning; den er med Alderen sunken ned til en beskeden Coffardifarer og laa og lossede Riissække. Sejladsen forbi Flaadens Leie med de mange gamle og nye Orlogsskibe af Træ og Jern og med Udsigten til den store nye Dampkran af Jernplader paa Nyholm; den smukke Tour ud af Bommen forbi Toldboden, hvor den nye Toldbodbygning nu er i Begreb med at reise sig paa Esplanadens Bastion; Langelinie med dens mange Spadserende; den af Skibe vrimlende Rhed, hvor man hiin Dag blandt Andet saae den i Slaget ved Helgoland prøvede Skruefregat "Jylland", samt to store russiske Orlogsdampere, af hvilke den ene, der er smukt udstyret, oftere er bleven benyttet til søreiser af Keiserfamiliens Medlemmer - alt dette skulle vi kun nævne i Forbigaaende som Exempler paa, hvad Havnen og Rheden frembyde. Den ellers saa smukke Udsigt ind over Havnen og Bom paa Hiin Formiddag i Taage, og vi ville lade den forblive i Taagen for strax at hensætte os til Revshaleøen.

I Havneplanen af Decbr. 1834 vedtoges det at danne en Ø af den Grund, der under Navn af Revshalegrunden strækker sig imellem Batterierne Lynetten og sixtus, ved der at oplæsse den faste Fyld, som opgraves i Havnen og paa Indrerheden. Planen gaaer ud paa at danne en Ø, der er landfast med Lynetten og derfra strækker sig over mod Batteriet Sixtus, kun adskilt derfra ved et c. 200 Alen bredt Løb af ringe Dybde. Paa dens vestlige side, indad mod Byen, dannes der tre Grave, 400 Fod lange, 200 Fod brede og med 13-18 Fods Vanddybde, medens der ved Øens sydlige Side, over mod Batteriet Sixtus, kun bliver 7-8 Fod Vand. Foruden at der ved denne Vanddannelse skaffes tilstrækkelig Bolværksplads til de mange skibe, navnlig Dampskibe, der i Forbiseiling anløbe vor Rhed uden at ville gaae i Havn, vil der derved tillige skaffes Indrerheden titstrækkeligt Læ mod Østenvind, hvilket den hidtil har savnet, og hvorved Pramning og omladning af Varer ved stærk Paalandsblæst næsten er bleven umuliggjort.

Den paatænkte Ø, af hvilken der endnu kun er dannet en Ringe Deel, vil ikke blive saa ganske lille. Dens Størrelse er nemlig foreløbig bestemt til c. 270,000 Qv. Alen eller 19 a 20 Tdr. Land, til hvis Dannelse der vil medgaa 389,000 Læster Fyld, hvilket er det Qvantum, der ifølge Havneplanen skal optages i Havnen og paa Indrerheden i de første 10 Aar, regnet fra 1865. Det indvundne Areal tænkes anvendt deels til Oplagsplads, navnlig for Kulbeholdninger, hvorfra de forbiseilende Dampskibe med ringe Tidsspilde ville kunne forsynes og Omladning af Gods vil kunne foretages, deels til offentlig Ballastplads, til hvilken Skibene kunne forhale efter endt Udlosning inde i Havnen, hvorved der vil vindes rigeligere Plads ved Havnens Bolværker, medens Ballastforsyningen vil kunne skee langt billigere der. Endvidere vil Revshaleøen egne sig vel til Anlæg af en Ophalingsbedding, navnlig for Havariskibe, og der skal allerede for længere Tid tilbage fra privat side være andraget om at erholde det til et saadant Anlæg fornødne Areal tilkjøbs.

Arbeidet ved Bolværkssætningen om Øen er begyndt ved dens sydlige Deel, der vil blive benyttet af Havnevæsenet som Material- og Arbeidsplads, hvorfor der i den 700 Fod lange Bolværkslinje anlægges to større Slæbesteder af henholdsviis 100 og 200 Fods Brede. Den Deel af Bolværksarbeidet der udføres iaar, er overtaget af Firmaet Unmack & Schlüter. Den omfatter en strækning af 1650 Fod, der om kort Tid er færdig. Til Ramningen af Pælene har det nævnte Firma construeret en Damp-Rambuk, som har viist sig overordentlig hensigtssvarende, idet der med den er rammet indtil 25 Pæle om Dagen, og det ovenikjøbet i en meget haard Kalkbund. Da denne Maskine vistnok er enestaaende i sit Slags her i Landet, er den nok værd at beskrive. Rambukkens Underdeel bestaaer af to særskilte Platformer, af hvilke den underste vandrer paa Hjul henad Jernbaneskinner, medens den øverste Platform, der bærer selve Rambukken og Maskineriet, bevæger sig om en Centertap i den nederste, hvorved den kan svinges i en heel Cirkel, selve Rambukken staaer paa den øverste Platforms ene Hjørne og kan anbringes under forskjellige Vinkler, idet den saakaldte "Mægler" (c: det opstaaende Tømmer, opad hvilket Ramslaget vandrer) briter i et Kugleled, medens "Mæglerens" stivere kunne testes og findes ved Hjælp af Vægtstænger.

Ramslaget er af støbejern af c. 2000 Pds. Vægt og løftes af en Dampmaskine, bestaaende af et Dampspil og en 10 Hestes Dampkjedel af Locomotivform. Dampspillet har to Cylindre, hver 7" i Diameter: men medens Kraften fra Krumtapaxlen ellers pleier at forplantes til Kjettingvalsen ved Tandhjul, skeer det her ret Hjælp af saakaldte "Frictional-Hjul", det vil sige Hjul, i hvis Peripherier der er anbragt neddreiede Fordybninger og fremstaaende Kanter, som gribe ind i og presses mod hinanden, hvorved Forplantelsen af Kraften finder Sted. Dette slags Hjul siges i nærværende Tilfælde at have viist sig meget praktiske, idet man ved at føre dem fra hinanden, hvilket med stor Hurtighed skeer ved Hjælp af en Vægtstang, øieblikkelig kan afbryde Forbindelsen mellem Krumtapaxlen og Kjettingvalsen, ligesom man ogsaa ved at føre denne sidstes Frictional-Hjul ned mod en Bremseklods, kan standse Ramslaget paa ethvertsomhelst Punkt. Ja, man har ved Maskinens Hjælp et saa fuldstændigt Herredømme over den 20 Centner tunge Jernklods, som der rammes med, at man, som en af Arbejderne forsikkrede, "kunde knække en Valdnød med den". Ramslaget kan gjøre indtil 8 slag pr. Minut, medens den sædvanlige Hastighed med 12 Fods Løftehøide er 4 a 3 slag pr. Minut. Enhver Pæl, som skal nedrammes, løftes i et Nu ved Dampkraft og bringes paa faa Minuter i den rette Stilling under Ramslaget, og skjøndt den midlertidig ved Enden er omgiven med en stærk Jernring, knuses dog Træet af det tunge Ramslag, saa at det overalt flosser ud over Ringen. Paa Grund af den stærke Modstand, som Kalkbunden yder, hænder det endog, at de svære Pæle knækkes ved Enden under de vældige Slag. Hver Gang der skal nedrammes en ny Pæl, kjører hele den kolossale Rambuk ved Dampkraft med sin store Kjedel, sit Spil osv. selv henad sine Skinner til det Sted, hvor Pælen skal staae. Til Trods for den svære Vægt, der er koncentreret paa Underlaget, foregaaer denne Flytning med stor Lethed. Dampspillet er forfærdiget i Glasgow og Dampkjedlen i Lincoln i England. - Paa Revshaleøen findes der foruden et Skuur for Arbejderne en af Entrepreneurerne anlagt Smedie, hvor det betydelige Qvantum Smedearbeide forfærdiges, som bruges ved Bolværkerne.

Af den er der endnu kun dannet en bred Ring mod Sydøst; hele Bolværksstrækningen over mod Sixtus er færdig, og for Øieblikket arbeides der paa Bolværket ved den sydligste af de tre store Grave indad mod Byen. Storm og Høivande havde i forrige Efteraar har spillet Entrepreneurerne et stemt Puds, idet alt beret Tømmer kom i Drift. Heldigviis var det dog saa velvilligt at drive ind mod Batteriet Sixtus og Amager, saa at det altsammen blev fiske op. Det er en Selvfølge, at meget af Fyldet ved saadanne Lejligheder skylles bort; men om ogsaa Søen gjør Modstand, er det ikke vanskeligt at forudsige, hvem der vil seire i denne Kamp, og om 7-8 Aar vil der i og ved et Farvand, hvor der for Øieblikket ankre i.l anseelige Skibe, være anlagt en ikke ganske lille Ø, hvor der uden al Tvivl igjennem mange Slægter vil komme til at gøre sig en travl Handelsvirksomhed. P. M.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. oktober 1868)

Byggeplads på Refshaleøen, 1868. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Voldsom og fredsforstyrrende Forhold. (Efterskrift til Politivennen)

Etterat den under Fattigvæsenets Forsørgelse henhørende Ane Cathrine Frederiksdatter, Otto Pedersens Enke, oftere i Løbet af indeværende Sommer havde foraarsaget Uordener og Ufred i det af hende og Søn, Frederik Ludvig Ottesen, beboede Huus i Jægersborg Allee, fandt Husværten, Stolemager Olsen, sig i Midten af August foranlediget til at indkalde de nævnte to Personer for nordre Birks Politiret i Anledning af nogle af dem mod ham brugte Skældsord og Trusler m.v. Men neppe havde han paabebegyndt den til Sagens Oplysning nødvendige Vidneførsel, førend der, efterat Parterne den 25de August sidstleden havde givet Møde i Politiretten, samme Dags Aften og ud paa Natten, saavel hos en af de Personer, der havde afgivet Vidneforklaring i Sagen, som i det af Olsen selv beboede Havehus, i hvilket Olsen havde sit Soveværelse, paa førstnævnte Sted under allehaande Trusler og Skældsord blev indslaaet en Fylding i en til Lejligheden førende Dør og paa sidstnavnte Sted baade sammes Glasdør og en Rude i Vinduet. - Under de i den Anledning optagne Forhør negtede Otto Pedersens Enke, der er endel forfalden til Drik, enhver Deltagelse i de forøvede Uordener, idet bun paastod at vare kommen hjem herfra Staden i beruset Tilstand og efter ved Hjemkomsten at have nydt endnu Brændevin strax at være gaaet tilsengs og ikke at have været oppe af denne før den følgende Morgen; men ved de afhørte Vidners Forklaringer lykkedes det tilstrækkelig at godtgjøre, at saavel hun som hendes ovennævnte Søn, i Forening med hendes anden Søn Peter Jens Ottesen, hvem Broderen i dette Øiemed havde hentet hjem fra Hans Kondition i Nærheden, paa den foranførte Maade ved voldsom og støiende Adfærd havde forstyrret Husfreden, hvorfor de nævnte Tiltalte, af hvilke O. Pedersens Enke er 55 Aar gl. og tidligere ved Høiesterets Dom af 8de April 1858 for Opsætsighed og Fornærmelser mod Politiet samt fredsforstyrrende Forhold straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, medens F. L. Ottesen er 26 Aar gl. og ved nordre Birks Politirets Dom af 28de Novbr. 1857 for Uvillighed til at efterkomme, hvad der af Politiet blev ham paalagt, anseet med Fængsel i 2 Dage, og P. J. Ottesen 22 Aar gl. oq ikke førhen straffet, ved nordre Birks Politirets Dom af 25de f. M. fandtes at kunne dømmes i Medfør af Straffelovens § 296 jfr. 221, saaledes at Straffen for O. Pedersens Enke og Sønnen P. J. Ottesen, om hvilken Sidste det blev oplyst, at han ophidset af Moderen, havde indslaaet Dørfyldingen og Vinduesruden, ansattes til Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage for hver og for F. L. Ottesen til Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage. Derhos bleve de Tiltalte tilpligtede En for Alle og Alle En at udrede i Erstatning til Stolemager Olsen for den skete Skade 3 Rd. og til det Offentlige alle af Sagen flydende Omkostninger.

(Dags-Telegraphen (København) 3. oktober 1868).

Grynmølle og Bygning styrtet sammen. (Efterskrift til Politivennen)

Sammenstyrtning af en Bygning. Igaar Eftermiddags imellem Kl. 9-10 styrtede med et betydeligt Brag Midtpartiet i ca. 15 Alens Brede sammen af den Etatsraad Tutein tilhørende, saakaldte "Grynmølle", en stor gammel Bygning paa Christianshavn for Enden af strandgade med Facade ud til den smalle Kanal, hvorfra Færgefarten fra Christianshavn foregaaer. Bygningen afbenyttedes som Pakhus for Sukker, Korn, Hørfrø osv, og det antages, at Sammenstyrtningen er foranlediget ved, at der har været lagt for mange Varer paa Lofterne, hvis Bjælker maa forudsættes at have lidt af Alderdomssvaghed. En Del af den nedstyrtede Bygning er falden ud i Kanalen og har spærret Færgefarten, men, efter hvad der vides, skal heldigvis Ingen være kommen til Skade, hvilket kun skyldes den Omstændighed, at Folkene, som vare beskæftigede i Bygningen, et Øieblik i Forvejen vare gaaede til Frokost med Undtagelse af en enkelt Mand, der reddede sig selv ved at gribe fat i et Heiseapparat. To Kulpramme uden Folk ombord, som laa i Kanalen, bleve knuste af den nedstyrtende Masse, hvoraf en Del faldt ud i Vandet, medens Resten udgjør et fuldstændigt Kaos af de forskjellige Varer blandede med Mur- og Træværksstumperne. Værdien af de beskadigcde Varer - Kornet og Frøet ligge naturligvis blandede mellem hinanden, og en Del af Sukkeret er ogsaa ødelagt - anslaaes til over 100,000 Rd de tilhørte Etatsraad Holmblad, Oliemøller Olsen, Etatsraad Puggaard, Sukkerraffinaderiet "Phønix" og Grosserer Dyrlund. Der blev hurtigst mulig efter Sammenstyrtningen taget fat paa at afstive den endnu staaende Del af Bygningen, og før man er bleven færdig hermed, vil det ikke være muligt at anstille nogen nærmere Undersøgelse, som kunde lede til Opdagelse af hvad der har foranlediget Sammenstyrtningen.

(Dags-Telegraphen (København) 2. oktober 1868)

Strandgade 27, Gl. grynmølle, pakhus 1783 - nedbrændt 1960. Arkitekt Andreas Johannes Kirkerup (1749-1810) arkitekt. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Sammenstyrtning af et Pakhuus

Igaar Formiddags er der hændet en heldigviis sjelden Ulykke, idet en Deel af et betydeligt Pakhuus er styrtet sammen. Pakhuset, som tilhører Hr. Tutein, er bekjendt under Navnet "Den gamle Grynmølle" og er beliggende paa Christianshavn imellem Strandgade og Havnen paa den ene Side, Kanalen foran Vilders Plads og Dokken paa den anden Side. Omtrent Klokken 10 hørtes et stærkt Brag, et Par Heste, der havde holdt med en Vogn i den aabne Port, kom galopperende, og en Røgsky som af en voldsom Brand slog iveiret. Det var Midtpartiet af Pakhuset, der var styrtet sammen, og Røgskyen var den Støvmasse, der hævede sig fra Ruinerne. - Ved den begyndende Bragen vare Hestene blevne flye og vare løbne, hvorved de slap med Livet. Af Mennesker vare til Lykke Ingen komne til Skade; den eneste Mand, der befandt sig i den sammenstyrtede Deel af Bygningen, frelste sig ved med stor Aandsnærværelse at gribe fat i et Heiseapparat og reddedes derfra gjennem en Dør.

Det Skue, som Bygningen frembød, efterat Ulykken var passeret, var i høi Grad ejendommeligt. Der var paa dens syv Lofter samlet Varer, som repræsenterede betydelige Værdier, efter Sigende 4-600,000 Rdl., deels Raps og Hørfrø, tilhørende Etatsraad Holmblad og Oliemøller Olsen, deels Korn, tilhørende Grosserer Dyrlund, deels et meget stolt Parti Raasukker, tilhørende Sukkerraffinaderiet "Phønix". Paa begge Sider af Bygningen vare disse Varer væltede ud. Sukkerkister laae ophobede imellem Bjælker og Muursteen, et Bjerg af Hørfrø og Korn, blandede imellem hinanden, taarnede sig op i Kanalen, hvor et Par Pramme med Steenkul, der havde henligget udfor Pakhuset, vare knuste af de nedstyrtende Mure, og medens paa de tilbagestaaende Dele af Bygningen Bjælker ragede ud i Luften, saae man Lofterne til begge Sider fyldte med Hørfrø, Raps og Sukkerkister. Af Bygningens Midtparti stod endnu en Deel af Ydermuren paa den vestlige Side, men bøiet ud i en stor Bule, og af de to Endepartier syntes navnlig det, der vender ud imod Havnen, brøstfældigt, for ikke at sige faldefærdigt. Lofterne vare bøjede under den paa dem hvilende Vægt, og de Bjælker, der vare synlige, syntes for en Deel saa medtagne af Tidens Tand, at man ganske naturlig frygtede, at en yderligere Sammenstyrtning vilde følge efter, hvorfor man foreløbig ikke vovede at søge tilvejebragt Orden i det Kaos, som Ruinerne frembød.

Hvad Aarsagen har været til det Passerede, vides vel endnu ikke med Bestemthed, men saavidt man kan skjønne, har baade Bygningens egen skrøbelige Beskaffenhed og Overfyldning af Lofterne bidraget til Sammenstyrtningen. Naturligviis lides der ikke ringe Tab ved Ødelæggelsen saavel af Sukker svin af Korn og Frø, selv om det lykkes uden Uheld al bringe Varerne ud af de tilbagestaaende Dele af Bygningen og ved Rydning af Ruinerne at redde idetmindste en Deel af de Varer, der nu ligge sammenhobede imellem Bjælker og Muursteen.

(Dagbladet (København) 2. oktober 1868)

Tuteins pakhus, "den gamle Grynmølle" paa Christianshavn efter Sammenstyrtningen den 1ste October 1868. Illustreret Tidende nr. 472, 11. oktober 1868.

Et revnet Hus. Lige efter Sammenstyrtningen af Pakhuset paa Vilders Plads er en anden lignende Begivenhed lndtruffen, der næsten er af en endnu mere foruroligende Karakter. En nyopført, endnu ikke ganske færdig Bygning, som ligger paa den saakaldte Mosendals Grund ved Siden af Fattiggaarden, paa det Sted, hvor Jernbanen fra Søerne dreier ind bag denne, er i disse Dage pludselige begyndt at synke i begge Ender og har staaet flere dybe Revner. Det har derfor været nødvendigt at udgrave Jorden saavel indvendig som udvendig for ved Nedramning af Pæle at søge at støtte Huset. Man antager, at Aarsagen til Synkningen væsentlig hidrører fra Grundens sumpede Beskaffenhed, og Feilen er altsaa den, at man overhovedet har tilladt at bygge paa denne Grund. Den skete Begivenhed er et nyt og talende Bevis for Nødvendigheden af Opsyn med Bygningerne udenfor Kjøbenhavn f. Ex. ved et Byggepoliti. Mange mene, at det er et Under, at der ingen Ulykke er skeet ved denne Leilighed, men det forekommer os, at det bør undersøges, om Faren for en Sammenstyrtning er hævet. Ved den idelige Passage af Jernbanetog frem og tilbage forbi Stedet sættes Jorden i en rystende Bevægelse, der let kan give Anledning til en Gjentagelse af Synkningen. Fordi det engang er gaaet af uden Ulykkestilfælde, er man ikke fremtidig garanteret mod disse. Eiendommen ligger paa et Sted, hvor mangfoldige Mennesker daglig passere frem og tilbage, hvor Jernbanen stadig kjører forbi, og den vil rimeligvis om faa Maaneder være beboet. Der er derfor al Anledning til itide nøie at undersøge Muligheden af en slig Begivenheds Gjentsgelse og i saa Tilfælde træffe de fornødne Foranstaltninger derimod.

(Dags-Telegraphen (København) 16. oktober 1868)

Mosendal lå mellem nutidens Vodroffsvej (omtrent nr. 61) og Rosenørns Alle, vest for Ladegården.

Dykkerdampskibet "Øresund" blev sat til at optage hørfrø, sukkerkister samt de to pramme som var fyldt med kul. Begivenheden blev foreviget i en revyvise på Salon Imperial ("Imperialen") i Boldhusgade:

Et Hus der faldt,
Har man fortalt,
Nylig i Vandet med Et og Alt.
Sukker og Rom var der blandt Andet,
Som at der gik lige tilbunds,
Og da det blev blandet med Vandet,
Hele Kanalen flød saa med Punsch.

Tra la la,
Der skal vi ha,
Der skal vi ha' os et Bæger fra.

(Dagens Nyheder 6. december 1868)

I starten af november 1868 var bolværket ved at være sat i stand. Et mindre sammenskred skete ud for Burmeister & Wains fabriksbygning den 7. november. Årsagen blev angivet til presset fra en mængde mursten som var stablet på bolværket, dettes bræstfældige tilstand og uddybningen af kanalen ud for stedet.

Tyendesag. (Efterskrift til Politivennen)

Under en sidstafvigte Fredag ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiret paakjendt Sag havde en paa Ørholm tjenende Pige paastaaet sin Husbond anseet efter Tyendelovens § 44, jfr. § 43, for med en Rem at have tilføiet hende Hug og Slag, samt med Mulkt for det nævnte Forhold og derhos tilpligtet at betale Sagens Omkostninger, hvorimod den Indklagede, næst at paastaa sig frifunden for Klagerindens Tiltale, efter udtaget Kontraklage havde paastaaet hende anseet efter Tyendelovens § 47 for uden Tilladelse at have forladt sin Tjeneste, samt derhos idømt Omkostningerne saavel ved Hoved- som ved Kontrasøgsmaalet. Efter hvad der under Sagen var oplyst, havde Pigen den 2den Juli d. A. uden Opsigelse forladt sin Tjeneste, men ment at være berettiget hertil paa Grund af, at Husbonden umiddelbart iforveien havde mishandlet hende, som er 21 Sar gammel, med Slag af en Rem, til Oplysning hvorom hun havde produceret en Lægeattest, ifølge hvilken der saavel paa hendes Ryg som paa Armene fandtes forskjellige 1½ Tomme brede, røde Striber eller Pletter paa svullen Grund. Et fuldstændigt fyldestgjørende Bevis for, at disse Beskadigelser vare tilføiede Pigen ved Slag af Husbonden, havde hun vel ikke kunnet tilveiebringe; men ved de afhørte Vidners Forklaring om, at hun for dem havde beklaget sig over at være slaaet af Husbonden, samt til dem forevist sin blottede Ryg, som bar Spor af Slag, var der dog i Forbindelse mrd den ovennævnte Lægeattests Udvisende tilveiebragt en saadan Formodning herfor, at Sagers Udfald fandtes at kunne gjøres afhængig af Husbondens Ed, saaledes at han, saafremt denne ikke aflægges, i Medfør af Straffelovens § 200 vil have at betale en Statskassen tilfaldende Mulkt af 10 Rd., der i Mangel af fuld Betaling bliver at afsone med simpelt Fængsel i 5 Dage, samt i Henhold til Tyendelovens § 44 jfr. § 43, at tilsvare Pigen Løn for det løbende Halvaar, som af hende paastaaet, samt Kostpenge for 8 Uger a 2 Mk. daglig , hvorimod hun, saafremt Eden afIægges, maa ansees som havende forladt sin Tjeneste i Utide og uden lovlig Grund og derfor foruden vi have forbrudt den fortjente Løn endvidere vil have at betale Husbonden et Fjerdingaars Løn samt en Bøde til Politikassen af 2 Rd. Med Hensyn til Sagens Omkostninger fandtes disse i sidste Tilfælde at kunne hæves, medens Husbonden, saafremt Eden ikke aflægges, ogsaa fandtes at maatte tilsvare Pigen disse med 5 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 3. september 1868)

Ludvig Theodor og Ane Cathrine Sander. (Efterskrift til Politivennen)

Ved folketællingen 1845 optræder den da 20-årige arrestant og muurlærling Ludvig Theodor Sander som boende i Kattesundet 114 B og 122 B, stuen. Ved folketællingen 1860 optræder såvel den 42-årige skrædersvend Christian Ernst Sander og den 35-årige murersvend på fattighjælp Ludvig Theodor Sander som boende i stadens civile arresthus (Hestemøllestræde og Nytorv). De begyndte at optræde i aviserne i 1860:

Tyveri. Under en af Criminal- og Politiretten den 3die April paakjendt Justitssag, der var anlagt imod Arrestanterne Brødrene Ludvig Theodor Sander og Christian Ernst Sander respective for Tyveri og Meddelagtighed i denne Forbrydelse, blev det ved den af Sidstnævnte afgivne Tilstaaelse, der stemmer med flere under Sagen tilvejebragte Oplysninger, godtgjort, at han, efter at have Tirsdagen den 12te Juli f. A. begivet sig ned i Hosekræmmer Schous Boutik i Forening med Arrestanten L. T. Sander for at see Leilighed til at forøve Tyveri, har der indledet en Samtale med den tilstedeværende Boutiksvend for at aflede hans Opmærksomhed fra L. T. Sander, hvilket ogsaa lykkedes, idet denne borttog et til 5 Rd. vurderet Par Beenklæder. For dette Forhold blev Skrædersvend C. E. Sander, der er født i 1819 og tidligere straffet, nu dømt til Forbedringshuusarbeide i 2 Aar. Hvad derimod angaaer Muursvend L. T. Sander, der er født i 1825 og ligeledes tidligere straffet, fandtes der ikke imod hans vedholdende Benegtelse at være tilvejebragt tilstrækkeligt Beviis for, at han har deeltaget i det ovennævnte Tyveri, ligesom han heller ikke iøvrigt blev overbeviist at have gjort sig skyldig i denne Forbrydelse, og han blev følgelig frifunden, dog efter Omstændighederne kun for Actors videre Tiltale.

(Flyveposten 13. april 1860)

Ved folketællingen 1860 optræder desuden den 40-årige skrædersvend Christian Ernst Sanders boende på Ladegården. Ane Cathrine Hartvig var født på Fødselsstiftelsen den 28. august 1821. Hun stod ved folketællingen 1860 som gift, formentlig med Ludvig Theodor.

Udfaldet med at benægte alt synes at have haft den effekt at han i senere sager kategorisk benægtede sig skyldig. Af Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. juli 1863 fremgår at han ved Kriminal- og Politiretten for offentlige sager i København den 20. juli 1863 var tiltalt for løsgængeri og flere gange tidligere straffet. Sagen blev henvist til Kriminal- og Politiretten. I 1863 optræder han igen i forbindelse med Kriminal- og Politirettens offentlige politisager, den 12. december 1863 - også her benægtede han alt:

6) Sluttelig foretoges en Sag imod Arrestanten Ludvig Theodor Sander for Betleri og Gadeuorden. Efter den Forklaring, som afgaves af Vidnerne i Sagen, havde Arrestanten den 8de d. M. om Aftenen paa Gaden henvendt sig til dem for at betle, hvorefter det ene Vidne havde givet ham 4 sk, det andet ½ sk, i den Tanke, at det var en Fiirskilling. Herover var Arrestanten bleven vred, havde kastet Halvskilllingen paa Jorden, og derefter formodentlig ved en Fejltagelse slaaet det Vidne paa Øret, som havde givet ham 4 sk. Arrestanten nægtede denne Forklarings Rigtighed, idet han paastod, at det netop var Vidnerne, der havde tigget af ham, og at det var ham, der havde givet dem 8 sk, hvoraf de havde givet ham 4 sk tilbage med den Bemærkning, at Arrestanten nok selv var fattig. Efter at have forladt Personerne traf han dem senere igjen og traadte da, for at overbevise sig om, at det virkelig var dem, hen til dem med Bøn om Almisse, "da han ikke troede, at det kunde kaldes Betleri, at bede om de 4 sk tilbage, han kort iforveien selv havde givet dem", og ved denne Lejlighed snublede han saaledes, at hans Haand faldt paa en af Personernes Øre. Da Arrestanten vedblev sin Nægtelse af at have gjort sig skyldig i de paasigtede Forbrydelser, bekræftede Vidnerne deres Forklaringer med Ed, hvorefter Sagen henvistes til Paakjendelse af den samlede Ret, idet Dommeren skjønnes, at Arrestanten paa Grund af de ham tidligere overgaaede Straffedomme fortjente en større Straf, end Afdelingsretten kunde idømme.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. december 1863)

Theodor Sander var nu blevet et kendt ansigt hos politiet, og dette gjorde at der blev holdt øje med ham:

Tvende Betlere. Da Politibetjent Nr.  204 den 19de Februar om Eftermiddagen bemærkede Ludvig Theodor Sander - der oftere er straffet, navnlig med 2 Aars Forbedringshuusarbeide for Tyveri - at drive om med en Snedkersvend Christian, fulgte han efter for at iagttage dem. Han saae da. at de, efter at have ringet paa en Port, blive lukkede ind. Betjenten ringede ogsaa paa, blev lukket ind og stillede sig i Forstuen. Herfra bemærkede han, at Personerne gik op paa anden Sal, hvor en Dør, efter at være aabnet, ligesaa hurtigt blev smækket i, hvorefter Sander med sin Ledsager begav sig op paa 3die Sal hos en Præst, hvorpaa de kom nogen Tid efter, hviskende til hinanden, tilbage. Idet Sander fik Øie paa Betjenten, puttede han et hvidt Lommetørklæde i Hast ind paa Brystet. Paa Betjentens Tiltale svarede Sander uartigt, kaldte ham en Laps og spurgte, om han vilde anholde "en agtet Borger i Staden". Sander blev derefter tilligemed sin Kammerat bragt til Politistationen. Under den derefter indledede Undersøgelse oplystes det, at Sander havde for Præsten beklaget sig over, at han var meget ulykkelig og havde Kone og 6 Børn at forsørge (Sander er gift med Ane Cathrine Hartvig, der er oftere straffet, navnlig med 4 Aars Forbedringshuusarbeide for Tyveri, og med hvem han har et Barn). Da Præsten bevæget herover, havde leveret Sander 3 Mk., erklærede hans Ledsager, at det ikke kunde være nogen Hjælp for ham, hvorefter Præsten, for ogsaa at blive af med ham, havde givet ham 1 Rd. Ved Kriminal- og Politirettens Dom bleve Sander og hans Kammerat - der ikke findes førhen straffet - for Betleri ansete med resp. Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage og simpelt Fængsel i 6 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1864)

Han var kommet på politiets liste over mistænkelige personer, hvilket fremgår af Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret offentlige del hvor han den 22. april 1864 blev henvist til den samlede ret, idet han tidligere havde været dømt til fængsel på vand og brød i 5 gange 5 dage. Årsagen var at han havde overtrådt tilholdet til politiprotokollen over mistænkelige personer. Dette skete igen i juli 1864. Nogle aviser påstod at hans kone i mellemtiden var død på Christianshavn straffeanstalt, men det kan ikke være sandt:

Overtraadt Polititilhold. Mandagen den 18de Juli sidstleden blev den mistænkelige Ludvig Theodor Sander, hvis Personlighed vil være bekjendt fra den offentlige Politiret afleveret af Fattigvæsenet til Ladegaarden, paa Grund af, at han var uden lovligt Erhverv og Midler til sit Underhold. Strax efter gik han fra "Gaarden" gjennem et Stald-Vindue, hvorfra Jernstængerne fandtes brækkede, for at søge Arbeide ved Murprofessionen, hvorved han er bleven Svend. Dagen efter blev han der intet Arbeide havde kunnet faa, anholdt af Politiet. Arrestanten - der er født den 22de August 1825, oftere straffet og blev Enkemand i afvigte Mai, da Konen døde i Straffeanstalten paa Christianshavn, hvor hun den 14de Juli 1863 var bleven inddømt paa 4 Aar - blev af Kriminal og Politiretten for overtraadl Tilhold nu anseet med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt 150 Dage.

(Dags-Telegraphen (København) 10. august 1864).

Ludvig Theodor Sander. Født 22. oktober 1825 i København. Beskrivelse: “Ludvig Theodor Sander, født i Kjøbenhavn d. 22/10 1825. Har været straffet for Tyveri med 30 D Vand og Brød samt 2 Aars Forbedringshuusarbeide, ligesom han ogsaa er straffet for overtraadt Tilhold og Betleri. – Oftere anholdt, men tilstaaer aldrig. Han er drikfældig, krakilsk og ondskabsfuld. Han forfører gierne andre til at udføre Forbrydelser. 21”. (1864). Foto og tekst fra Genealogisk Forlag.

Ved den offentlige politiret den 5. maj 1866 blev han idømt 12 dages tvangsarbejde for at betle. Også her nægtede han sig skyldig idet han forklarede at han kun havde bedt om at få lidt arbejde. Ved den offentlige politiret den 1. juni 1866 blev han idømt 18 dages tvangsarbejde for at betle. Ved den offentlige politiret den 13. juli 1866 blev han idømt 30 dages tvangsarbejde for at betle. Denne gang tilstod han for første gang. Ved den offentlige politiret den 20. september 1866 blev han henvist til den samlede ret for bl.a. at have været oppe hos en justitssekretær og forlangt 4 mark til husleje til sig selv, konen og 6 uskyldige børn, men kun fået 1 mark. Sagen om overtrædelse af tilholdet kom for Højesteret i 1867:

Mandagen den 17de December, Nr. 320.

Advocat Levinsen
contra
Ludvig Theodor Sander (Defensor Buntzen),

der tiltales for Løsgængeri og Betleri.

Criminal og Politirettens Dom af 17de November 1866: "Arrestanten Ludvig Theodor Sander bør straffes med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage samt udrede Sagens "Omkostninger." At efterkommes under Adfærd efter Loven".

Høiesterets Dom.

I henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:

Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Advocat Levinsen og Justitsraad Bungen for Høiesteret betaler Tiltalte 10 b. til hver.

I den indankede Doms Præmisser, hedder det: "Da Arrestanten Ludvig Theodor Sander, som er langt over criminel el Lavalder og blandt Andet ved Høiesterets Dom af 11te October 1865 i Medfør af § 11 § 1 i Lov af 3die Marts 1860 om Straffen for Løsgængeri er anseet med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage, og senest ved nærværende Rets Dom af 29de Septbr. d. A. efter samme Lovs § 3 med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, ved egen af det iøvrigt Oplyste bestyrkede Tilstaaelse er overbeviist at have, mod et ham til Kjøbenhavns Politiprotocol over mistænkelige Personer under sædvanlig Straffetrusel den 18de Septbr. d. A. givet Tilhold, unddraget sig Fattigvæsenets Forsorg, idet han den 7de October s. A. er udebleven fra Ladegaarden, hvor han var udlagt, og ikke vendt tilbage, da han den næste Dag blev anholdt, og derhos at have gjort sig skyldig i Betleri, vil han være at dømme efter fornævnte Lovs § 1 cfr. § 5, og findes Straffen at kunne bestemmes til Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage".

(Højesteretstidende 11. januar 1867)

I 1868 var den igen gal

- Under Patrouilleringen paa Toldbodveien blev en Betjent af nogle Folk gjort opmærksom paa, at en Mandsperson og et Fruentimmer tiggede paa en høist paatrængende Maade af de Forbigaaende inde i Grønningen henad mod Østerport. Han begav sig derhen og fandt snart de Tiggende, der vare Rettens gamle Bekjendte Ludvig Theodor Sander og hans Hustru Ane Cathrine Hartvig. Ved en paa deres Person foretagen Visitation fandtes han i Besiddelse af 5 sk og hun af l sk, men de negtede bestemt at have gjort sig skyldige i Tiggeri. Sagen mod dem blev henviist til Behandling af den samlede Ret.

(Flyveposten (København) 7. juni 1868.

Strafferammen var efter de gentagne domme blevet så høj at den offentlig politiret ikke længere kunne afgive domme, men måtte henvise til den samlede ret.

Fornærmelser imod Politiet m. M. Den Politiet og Retten velbekjendte Ludvig Theodor Sander, der i en Række af Aar hyppigt har været tiltalt og straffet for Løsgængeri og Betleri, udeblev den 21de Juni d. A., da han havde Udgangstilladelse, fra Ladegaarden, hvor han var indlagt, og drev derefter omkring uden Logis og Erhverv, indtil han den 26de s. M. om Eftermiddagen blev anholdt i Murergade af Politibetjent Nr. 166, Johansen. Under Transporten til Politistationen udviste Arrestanten en ustyrlig Adfærd og gav fornævnte Betjent med Haanden et Slag i Ansigtet, som dog ikke medførte videre Følger. Arrestanten, der under Forhøret paastod, at han ved den ommeldte Leilighed havde været beruset, og Intet kunde erindre om det saaledes Passerede, kunde imidlertid, efter hvad der blev oplyst, ikke antages at have været det i en Grad, der kunde have Indflydelse paa hans Tilregnelighed. Ved den paa Politistationen foretagne Visitation blev Arrestanten funden i Besiddelse af en med Underskrift "Brøchner, Læge" forsynet Skrivelse, der indeholdt en Anbefaling til godgjørende Mennesker om Hjælp for Muursvend H. E. Sander. Skjøndt der var en høi Grad af Formodning for, at dette Dokument var falsk, var dette dog ikke fuldstændigen godtgjort, ligesaalidt som det mod Arrestantens Benægtelse var beviist, at han enten havde benyttet det eller havt til Hensigt at benytte det. Derimod var det ved den foranførte Politibetjents og tvende Vidners med Ed bekræftede Forklaringer beviist, at Arrestanten havde tildeelt Betjenten det ommeldte Slag, ligesom Arrestanten ogsaa vedgik, at han trods det ham af Politiet ved hans Indlæggelse paa Ladegaarden den 9de Juni d. A. under sædvanlig Straffetrusel givne Tilhold havde unddraget sig fra det ham af Fattigvæsnet saaledes anviste Opholdssted. Arrestanten, der er 43 Aar gl., er siden 1861 ikke mindre end 16 Gange straffet for Løsgængeri og Betleri, og desuden 2 Gange for Tyveri samt 1 Gang for ulovlig Omgang med Hittegods. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev han nu anseet deels efter Lov af 3die Marts 1860 § 1, deels efter Straffelovens § 100 med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. (B. Td.)

(Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød) 2. september 1868)

Ved den offentlige politiret den 4. november 1868 henvistes atter til den samlede ret efter tiltale for betleri. Sander påstod at overtrædelse af tilholdet skyldtes at han havde højtideligholdt sin "Geborsdag" ved en lille festlighed der trak ud over kl. 10. Hustruen Ane Cathrine fik samme afgørelse. Parret var for retten 25. februar 1869, igen for betleri, denne gang i Nyboder (Delphingade). De blev pågrebet med 28½ sk. De nægtede alt for ikke at få "noget vrøvleri i bladene", og sagen blev henvist til den samlede ret. Ved folketællingen 1870 optræder den nu 48-årige Ane Cathrine Sander, født Hartvig som boende på Ladegården:

En kort Fornøielse. I Mandags blev den Politiet og Retterne velbekjendte Ludvig Theodor Sander efter sin indtrængende Begjæring dimttteret fra Ladegaarden, efterat han havde opfyldt de for Dimissionen fastsatte Betingelser. Hans Kone blev derimod tilbage og blev i Torsdags overflyttet til den nye Afdeling paa Fattiggaarden. Neppe var han imidlertid kommen udenfor Anstalten, før hans gode Forsætter vare bortvejrede; de Penge, hvoraf han havde været i Besiddelse, vare i Løbet af et Par Dage udgivne, og han begyndte nu paa sin gamle Levevei, at vandre fra Dør tll Dør for at tigge. I Fredags lagde en af de patrouillermde Betjente Mærke til ham, der gik i Nærheden af Ladegaarden  og ikke lod Nogen passere sig forbi uden at bede om en lille Gave. Betjenten fandt derfor Anledning til al anholde Sander, der imidlertid satte sig tll Modværge og sparkede og slog Betjenten, saa at denne var nødsaget til at modtage Bistand af de Forbigaaende for at faa ham afsted, indtil en anden Betjent kom tll Assistance, og nu blev han formelig trukken til Politikamret, idet han stadig gjorde Forsøg paa at slaa og paa at faa en Kniv op af Lommen, med hvilken han truede med at ville nedstøde sine Bevogtere. I hans Lomme fandtes der et Klagebrev fra hans paa "Gaarden" efterladte Halvdel, hvori hun lovede at ville møde ham i Fredags trods alle de Hindringer, man vilde lægge hende iveien (f. Ex. ved at gjemme hendes Klæder), og i Fredags Eftermiddags lykkedes det hende virkelig ogsaa at undslippe, mm hun blev allerede anholdt igaar Morges, og en foretagen Visitation godtgjorde, at Tiggerhaandværket ogsaa for hende i den korte Tid havde været ret indbringende.

(Dags-Telegraphen (København) 15. maj 1870).

Forsøg paa Pengeafpresning ved Trudsler. Under denne Overskrift meddelte vi i vort Tirsdagsnumer, at en herboende Dame, hvis Mand var fraværende, havde været Gjenstand for et ligesaa dristigt som grovt Forsøg paa ved Trudsler at afpresse hende Penge. Da Damen lykkelig og vel var bleven fri for Voldsmanden og hans kvindelige Ledsagerske, skyndte hun sig op paa Politikamret og gjorde Anmeldelse om det Forefaldne til en Opdagelsesbetjent, som strax ved at høre Signalementet var paa det Rene med sig selv om, at den Paagjældende maatte være den bekjendte frække Husbetler Ludvig Theodor Sander, der har tilbragt en lang Række Aar afvexlende i Landets Varetægtsarrester og Straffeanstalter og paa Tvangsarbeidshuset ved Ladegaardsaaen, samt hans stadige Ledsagerske og saakaldte Kone, Marie, et ligeledes til Ladegaardens faste Stok henhørende Fruentimmer. Det hæderlige Par, Sander og Marie, blev nu anholdt og konfrontere med Damen, som strax gjenkjendte dem, hvilket ikke er saa underligt, da Sander er en høi, kraftig bygget og vildt udseende Bandit, hvis Udseende man ikke saa let glemmer. Da Sander mærkede, at det ikke kunde hjælpe ham at nægte det Hele, indrømmede han at have været oppe hos den omtalte Dame for at tigge, men benægtede paa det Bestemteste at have anvendt Truster, "Noget, han var altfor klog en Mand til". Sanders Ry som en fræk og dumdristig Betler - han hører saaledes til dem, som, naar Døren bliver aabnet af en Dame, gjerne indleder Samtalen med at sætte Foden indenfor Døren, saaledes at denne ikke kan lukkes - er imidlertid altfor velbefæstet, til at han skulde kunne gjøre sig Haab om at slippe saa let, og han er foreløbig belagt med Arrest, medens Sagen verserer ved 1ste Kriminalkammer, hvor man forhaabenlig nok vil vide at finde Midler til at faa Sandheden ud af ham og hans Livsledsagerinde.

(Dagens Nyheder 29. april 1871)

Hvor avisen har fået den oplysning at konen hed Marie er uvist. Sagen kom for igen den 15. maj 1871 hvor sagen blev henvist til den samlede ret. Herefter ser det ud til at ægteparret skiftede taktik:

Tiggeri. Det Politiet velbekjendte og oftere straffede Ægtepar Ludvig Theodor Sander og Hustru havde i den senere Tid drevet omkring paa forskiellige Steder heri Staden og tigget under Skin af at sælge Piecer og Blade, som de kjøbte hos en Boghandler i Holmensgade. Paa denne deres Vandring kom de en Dag op i et Sted i Vingaardsstræde, hvor en Herre, der netop kom ned ad Trappen, traf dem, ringende paa en Dør i Stueetagen. Idet Herren vilde passere forbi dem, nærmede Sander sig ham og lod paa en temmelig nærgaaende og uforskammet Maade adskillige Ytringer falde, der gik ud paa at faae en Almisse af ham, idet han bl. A., da Herren foreholdt ham, at han var stor og stærk nok til at arbeide, svarede, at han ikke vilde arbeide, og at han ikke vilde føde ham og hans Lige. Da Herren derpaa forlod ham og der kom flere Folk tilstede, bortfjernede Sander og Kone sig ud af Stedet. En Dag i Begyndelsen af forrige Maaned besøgte Sander og Kone en paa Strandpromenaden boende Enkefrue, for hvem Sander i meget pæne Udtryk, saasom: "Modige Frue! undskyld min Dristighed", beklagede sin Nød og foreviste nogle Bøger og Lykkeblade, som han bad hende om at kjøbe, hvorpaa Fruen, tildeels for at blive ham og Kone qvit, kjøbte nogle af dem. Nu begyndte Sander at blive veltalende og klagede over, at hans Kone, den kjære Sjæl, aldeles Intet havde nydt den Dag, og at han selv i 6 Uger havde ligget paa Hospitalet, hvorfor Fruen beværtede dem med Mad og Kaffe. Da de vare færdige med at spise, begyndte Sander med at recitere endeel Vers for Fruen, hvoraf Resultatet blev, at Sidstnævnte paa Sanders og Kones Anmodning herom forærede Konen en Chemise, hvorefter de begge gik deres Vei. Efterat Ægteparret var blevet anholdt og Sag imod Sander og Kone i ovennævnte Anledning havde været foretaget ved den offentlige Politiret og derfra var bleven henviist til den samlede Criminal- og Politiret, vedgik de Begge, efterat Sander først som sædvanlig havde forsøgt paa at gjøre Benægtelsessystemet gjældende, at have paa den ovenanførte Maade gjort sig skyldige i Betleri. Ved Criminal- og Politirettens Dom bleve de Begge efter Lov af 3die Marts 1860 § 3 ansete med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt, Arrestanten Sander i 90 Dage, og hans Hustru, Arrestantinden, i 80 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. juni 1872)

En "forloren" Socialist. I den offentlige Politirets Gaarsmøde var den noksom bekjendte Ludvig Theodor Sander fremstillet i Forening med sin Kone Ane Cathrine, f. Hartvig. Det værdige Ægtepars Levnedsløb er bekiendt nok, og om dets forskiellige "Stadier paa Livets Vei" indeholde Retsprotokollerne, navnlig for Mandens Vedkommende, en stor Mængde Data, idet hans Liv for Størstedelen er henrundet i Landets Tvangsarbeids- og Straffeanstalter. Det var atter denne Gang deres gamle Tilbøielighed til Betleri, der havde bragt dem for Skranken. En Herre, der kom op ad Trappen i et Hus i Vimmelskaftet, fandt Sander staaende foran en Dør; ved at se Herren vendte han sig om, og idet han spærrede Veien for ham, bad han om Tilladelse til at tale et Par Ord med ham, hvorpaa han sagde: "Kom frem Mutter og vis Herren dine smukke Sager!" Konen foreviste derpaa en Bunke Viser, hvorpaa Sander ytrede, at han var en paa Grund af Striken arbeidsløs Murer, og at han skulde forsørge Kone og ti Børn, hvilket Sidste er usandt, da han ingen Børn har. Da Herren opfordrede ham til at arbeide, svarede Sander "Vi ville ikke arbeide. vi ville ikke trælle længere for Dem og Deres Lige", og gik ind paa Livet af ham. Ved Larmen kom flere Folk til, hvorpaa Sander og Kone bleve anholdte; men da Antallet af de dem overgaaede Domme er saa stort, at den offentlige Ret ikke kan idømme dem den Straf, der tilkommer dem, henvistes Sagen til den samlede Ret.

(Dagbladet (København) 16. maj 1872)

I Dagbladet (København) 18. maj 1872 blev denne episode atter nævnt som et eksempel på hvordan socialistisk agitation indvirkede på pøbelen i København. Artiklen er mindre end 2 uger efter Slaget på Fælleden 5. maj 1872.

Ane Cathrine Hartvig blev dømt ved Højesteretsdom 1. september 1874 for tyveri og bedrageri. Hun var ved Københavns Kriminal- og Politiret den 4. juli 1874 dømt til forbedringshusarbejde i 18 måneder. Herefter blev aviserne stille om ægteparret. Ved folketællingen 1880 ses Ludvig Theodor Sander (54 år) at bo til leje Amaliegade 26 & 28, forhuset (Almindelig Hospital), det kan have været endestationen for ham. Ane Cathrine er ikke til at finde i den folketælling.