Alex Vincent. (Efterskrift til Politivennen)

Restaurations-, Bal- og Koncertlokale. Medens Kjøbenhavns offentlige Lokaler paa en Tid, som ikke ligger overmaade langt tilbage, svarede ved deres Tarvelighed til, hvad man dengang ansaa for den danske Nations Naturel, have de senere Aar ladet det ene luxuriøse Etablissement efter det andet opstaa heri Byen, og Overdaadigheden har bestandig antaget større og større dimensioner, saa at vi nu med Hensyn til Hoteller, Konditorier og Restaurationer ikke staa meget tilbage for andre Hovedstæder. Et nyt Skridt fremad paa denne Bane er skeet ved det nye Lokale, som Restauratør Alex. Vincent paa Tirsdag aabner paa Gammelholm, og som egentlig allerede igaar indviedes ved et Bryllup. Hr. Vincent er saa tilstrækkelig bekjendt fra Tivolis Restaurationslokale, at der ikke kan være nogen tvivl om, at alle gastronomiske Fordringer ville blive tilfredsstillede i en af ham bestyret Restauration; men det Lokale, som han har havt Mod til at Leie, og som Hr. Malermester Riise har havt Mod til at indrette, overgaaer i den Grad alle andre Lokaler af denne Art her i Byen, at det vel fortjener, at Opmærksomheden henledes derpaa. Der er til dets Opførelse og Udstyrelse benyttet vore dygtigste Haandværkere - f. Ex. Brødrene Jensen - og smagfulde Kunstnere - f. Ex. Professor Nebelong og Arkitekt Dahlerup - der i Forening have frembragt et Etablissment, hvorhen Kjøbenhavnerne kunne føre enhver Fremmed, uden at denne vil savne de tilsvarende Indretninger i sin Hjemstavn. Etablissementet indeholder en store Spisesal, en stor glimrende dekoreret Balsal og en mindre Balsal, en saakaldet Vinterhave, samt flere - saa vidt vides 10 - mindre Spisestuer for smaa Selskaber. Disse sidste ere alle særdeles hyggelig indrettede med Gulvtæpper og andre Bekvemmeligheder; "Vinterhaven" er en meget pragtfuld Sal, hvis Vægge næsten fuldstændig ere bedækkede af Speilglas, mellem hvilke der slynger sig Espalier af Vedbend; den faaer sit Lys om Dagen gjennem et Glastag, og to i Salens Hjørner anbragte Springvand bidrage yderligere til at meddele det elegante Rum Hygge. Paa den store Balsal, som er endel større end Kasinos mindre Sal og omgiven af de fornødne mindre Lokaler - heriblandt et Konversationsværelse - er der anvendt megen Omhu; dens Dekoration tager sig glimrende ud ved Lys, og det rummelige Orkester er saaledes indrettet, at det kan omformes til en lille Scene, som egner sig for Dilettantforestillinger. I det Hele er det paa Etablissementet ødslet med en næsten overvældende Rigdom af Gulvtæpper, Dekorationer, Speilglas og om Aftenen Gasbelysning, hvori det Hele  selvfølgelig straaler endnu mere pragtfuldt, uden at Hyggeligheden dog derved lider nogen Skaar. Det Uheldigste er Indgangen, som baade fra Holmens Kanal og Havnegade er noget uanseelig, ligesom den hele store Bygning ligger altfor skjult bagved Bankbygningen, men denne Ubetydelighed er forsvindende overfor det smukke, med alle bekvemmeligheder udstyrede og, saavidt det er muligt at skjønne, i alle Henseender konfortabelt indrettede Etablissement, der for den mere besindige kjøbenhavnske Borgermand rimeligvis vil stille sig som tilhørende en fjern Fremtid, i hvilken Kjøbenhavn maatte være Hovedstad i et Rige med mange Millioner Indbyggere. Hr. Vincent vil imidlertid vistnok være fornøiet, hvis Nutidens Mennesker ville føle sig tilfredse, naar de besøge hans Etablissment, saa at de ret ofte ville komme igjen, og hertil ønske vi ham det bedste Held.

(Dags-Telegraphen (København) 7. november 1868)

Fotograf Georg Emil Hansen: Alexandre Prosper Vincent (1837?-1883). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Han var gift med Blanca Vincent, født Gerner.

Vincent lå mellem Nationalbanken og "Hotel Kongen af Danmark". Havnegade 3 B/Holmens Kanal 17, Kaptajn Riises Gård. I 1874 skiftede stedet navn til H. Trantels Restavration. Vincent søgte andre veje: I 1875 forpagtede han det ombyggede Hotel d'Angleterre. I marts 1875 gik tyske og franske opvartere i strejke, hvorfor Vincent forsøgte at ansætte danske i stedet. Vincent døde som 46-årig i Cannes 1883 - han var da stadig forpagter af d'Angleterre. 

B. Olsen: Speilsalen i Vincents nye Locale paa Gammelholm. Illustreret Tidende 477, 15. november 1868.

Trantel kom fra en stilling som restauratør på Fredericia Banegård. Omkring 1878 skiftede etablissementet endnu engang navn til Seekamps (Kbhbilleder har et foto fra 1918 som viser indgangen til Seekamps lokaler i en nogen faldefærdig tilstand). Det blev opslugt af Nationalbanken omkring 1913. Kaptajn Riises Gård blev 1884 blev de overtaget af H. Wittmack fra Altona ("Hotel Royal"), kaptajnens svigersøn. Han solgte det i 1898 til et tvivlsomt aktieselskab "Kongen af Danmark" som inden nedrivningen brugte dem som selskabslokaler.

Voldelig Adfærd. (Efterskrift til Politivennen)

Torsdagen den 10de f. M. om Aftenen Kl. mellem 7 og 8, da Ane Marie Jensen af Utterslevmark var gaaet ned i Gaarden ved sin Bolig for at hente en Spand Vand vcd Brønden og efterat have fyldt Spanden vilde begive sig tilbage med denne, geraadede hun i en Ordstrid med Sporvognskudsk O. G. Larsen og dennes Hustru, som bebo et Baghus samme steds og nu ligeledes vare komne tilstede i Gaarden, idet Sporvognskudsken stillede sig iveien for hende, beskyldte hende for, at hun havde udskældt hans Hustru, og da hun benegtede dette, bibragte hende nogle Slag i Ansigtet, kastede hende omkuld og sparkede hende i Underlivet, saaledes at hun i besvimet Tilstand af de Tilstedekomne maatte bæres op i sin Bolig, hvor hun i flere Uger har maattet holde Sengen som Følge af den hende tilføiede Overlast. Under de i denne Anledning optagne Forhør, under hvilke O. G. Larsen belagdes med Arrest negtede Arrestanten at have givet A. M. Jensen mere end et Slag med Bagen af Haanden samt at have kastet hende omkuld og sparket hende, idet han derhos paastod, at han ved den omhandlede Leilighed var paavirket af Nydeæsen af endel Spiritus, saa at han ikke ret vidste, hvad han havde foretaget sig, og at han blev endmere ophidset derved, at A. M. Jensen kastede sin Spand Vand over ham og udskældte baade ham og hans Kone. Ligesom A. M. Jensen imidlertid negtede at have kastet Spanden efter Arrestanten eller paa nogen Maade at have fornærmet ham eller hans Kone, saaledes maatte Arrestanten ogsaa senere under Forhørene vedgaa ikke at have været mere beruset, end at han godt vidste, hvad han havde foretaget sig, og at han havde baade kastet A. M. Jensen omkuld og sparket hende. For den af Arrestanten saaledes udviste voldelige Adfærd, der ifølge en under Sagen produceret Lægeerklæring havde ikke blot foraarsaget hende et betydeligt Blodtab, en Hævelse af høire Øie og stærke Smerter i Underlivet, men end ogsaa bevirket, at hun stadig vil komme til at bære paa et Onde, der selv i sin mildere Form vil være besværende og meget generende, blev Arrestanten ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraretsdom af 8de d. M. i Medfør af Straffelovens § 203 anseet med Fængset paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage samt tilpligtet i Erstatning til den Beskadigede at udrede ialt 22 Rd. 1 Ml. 14 Sk. og til Brøndshøi Rødovre Kommune for hendes Kur, Pleie og Underhold 6 Rd.

(Dags-Telegraphen (København) 24. oktober 1868)

Et Besøg paa Revshaleøen. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redacteur! Geologerne tale, saavidt jeg veed, kun om plutoniske og neptuniske Landdannelser. Vi have imidlertid ganske nær ved os, paa Kjøbenhavns Rhed, en Landdannelse, som nok fortjener at tages i Øiesyn, skjøndt den hverken skyldes Havets langsomme Afsætning eller en ved underjordisk Ild frembragt Hævning sin Oprindelse. Revshaleøen - thi det er den, her er Tale om - bliver taalmodig dannet af Menneskehænder, ikke uden Modstand af det vaade Element.

Allerede den korte Tour derud er ikke uden Interesse. Da vi for en fjorten Dage siden eller lidt mere stilede derud fra Kvæsthuusbroen med en af de smaa Dampere, fik vi ovenikjøbet store ualmindelige Fremtoninger at see. Bag os, ovre paa Christianshavnssiden, viste det tildeels sammenstyrtede Pakhuus sig endnu dengang i Ødelæggelsens første Vederstyggeligded med det brede, aabne Gab gjennem hele Midtpartiet af Bygningen, og med et af de nedstyrtede vester dannet Skraaplan, der strakte sig fra en anden Sals Høide heelt ud i Vandet, opfyldt med et Virvar af Bjælker, sukkerkister osv. Paa Veien igjennem den livlige Havn, passerede der os flere af de derpaa farende Dampskibe, af hvilke den svenske skruedamper "Arboga Nr 1", der netop foer fordi os, siges at bære Prisen i Hurtighed, idet den skal skyde den næsten utrolige Fart af 13 Miil i Vagten, hvad der dog vistnok i Virkeligheden turde indskrænke sig til 12-13 Miles Fart. Ved Hønsebroen kom vi tæt forbi den forhenværende Corvet "Galathea", der som bekjendt i sin Tid har foretaget en Verdensomseiling. Den er nu ikke længer nogen stolt Orlogsmand med høit kneisende Reisning; den er med Alderen sunken ned til en beskeden Coffardifarer og laa og lossede Riissække. Sejladsen forbi Flaadens Leie med de mange gamle og nye Orlogsskibe af Træ og Jern og med Udsigten til den store nye Dampkran af Jernplader paa Nyholm; den smukke Tour ud af Bommen forbi Toldboden, hvor den nye Toldbodbygning nu er i Begreb med at reise sig paa Esplanadens Bastion; Langelinie med dens mange Spadserende; den af Skibe vrimlende Rhed, hvor man hiin Dag blandt Andet saae den i Slaget ved Helgoland prøvede Skruefregat "Jylland", samt to store russiske Orlogsdampere, af hvilke den ene, der er smukt udstyret, oftere er bleven benyttet til søreiser af Keiserfamiliens Medlemmer - alt dette skulle vi kun nævne i Forbigaaende som Exempler paa, hvad Havnen og Rheden frembyde. Den ellers saa smukke Udsigt ind over Havnen og Bom paa Hiin Formiddag i Taage, og vi ville lade den forblive i Taagen for strax at hensætte os til Revshaleøen.

I Havneplanen af Decbr. 1834 vedtoges det at danne en Ø af den Grund, der under Navn af Revshalegrunden strækker sig imellem Batterierne Lynetten og sixtus, ved der at oplæsse den faste Fyld, som opgraves i Havnen og paa Indrerheden. Planen gaaer ud paa at danne en Ø, der er landfast med Lynetten og derfra strækker sig over mod Batteriet Sixtus, kun adskilt derfra ved et c. 200 Alen bredt Løb af ringe Dybde. Paa dens vestlige side, indad mod Byen, dannes der tre Grave, 400 Fod lange, 200 Fod brede og med 13-18 Fods Vanddybde, medens der ved Øens sydlige Side, over mod Batteriet Sixtus, kun bliver 7-8 Fod Vand. Foruden at der ved denne Vanddannelse skaffes tilstrækkelig Bolværksplads til de mange skibe, navnlig Dampskibe, der i Forbiseiling anløbe vor Rhed uden at ville gaae i Havn, vil der derved tillige skaffes Indrerheden titstrækkeligt Læ mod Østenvind, hvilket den hidtil har savnet, og hvorved Pramning og omladning af Varer ved stærk Paalandsblæst næsten er bleven umuliggjort.

Den paatænkte Ø, af hvilken der endnu kun er dannet en Ringe Deel, vil ikke blive saa ganske lille. Dens Størrelse er nemlig foreløbig bestemt til c. 270,000 Qv. Alen eller 19 a 20 Tdr. Land, til hvis Dannelse der vil medgaa 389,000 Læster Fyld, hvilket er det Qvantum, der ifølge Havneplanen skal optages i Havnen og paa Indrerheden i de første 10 Aar, regnet fra 1865. Det indvundne Areal tænkes anvendt deels til Oplagsplads, navnlig for Kulbeholdninger, hvorfra de forbiseilende Dampskibe med ringe Tidsspilde ville kunne forsynes og Omladning af Gods vil kunne foretages, deels til offentlig Ballastplads, til hvilken Skibene kunne forhale efter endt Udlosning inde i Havnen, hvorved der vil vindes rigeligere Plads ved Havnens Bolværker, medens Ballastforsyningen vil kunne skee langt billigere der. Endvidere vil Revshaleøen egne sig vel til Anlæg af en Ophalingsbedding, navnlig for Havariskibe, og der skal allerede for længere Tid tilbage fra privat side være andraget om at erholde det til et saadant Anlæg fornødne Areal tilkjøbs.

Arbeidet ved Bolværkssætningen om Øen er begyndt ved dens sydlige Deel, der vil blive benyttet af Havnevæsenet som Material- og Arbeidsplads, hvorfor der i den 700 Fod lange Bolværkslinje anlægges to større Slæbesteder af henholdsviis 100 og 200 Fods Brede. Den Deel af Bolværksarbeidet der udføres iaar, er overtaget af Firmaet Unmack & Schlüter. Den omfatter en strækning af 1650 Fod, der om kort Tid er færdig. Til Ramningen af Pælene har det nævnte Firma construeret en Damp-Rambuk, som har viist sig overordentlig hensigtssvarende, idet der med den er rammet indtil 25 Pæle om Dagen, og det ovenikjøbet i en meget haard Kalkbund. Da denne Maskine vistnok er enestaaende i sit Slags her i Landet, er den nok værd at beskrive. Rambukkens Underdeel bestaaer af to særskilte Platformer, af hvilke den underste vandrer paa Hjul henad Jernbaneskinner, medens den øverste Platform, der bærer selve Rambukken og Maskineriet, bevæger sig om en Centertap i den nederste, hvorved den kan svinges i en heel Cirkel, selve Rambukken staaer paa den øverste Platforms ene Hjørne og kan anbringes under forskjellige Vinkler, idet den saakaldte "Mægler" (c: det opstaaende Tømmer, opad hvilket Ramslaget vandrer) briter i et Kugleled, medens "Mæglerens" stivere kunne testes og findes ved Hjælp af Vægtstænger.

Ramslaget er af støbejern af c. 2000 Pds. Vægt og løftes af en Dampmaskine, bestaaende af et Dampspil og en 10 Hestes Dampkjedel af Locomotivform. Dampspillet har to Cylindre, hver 7" i Diameter: men medens Kraften fra Krumtapaxlen ellers pleier at forplantes til Kjettingvalsen ved Tandhjul, skeer det her ret Hjælp af saakaldte "Frictional-Hjul", det vil sige Hjul, i hvis Peripherier der er anbragt neddreiede Fordybninger og fremstaaende Kanter, som gribe ind i og presses mod hinanden, hvorved Forplantelsen af Kraften finder Sted. Dette slags Hjul siges i nærværende Tilfælde at have viist sig meget praktiske, idet man ved at føre dem fra hinanden, hvilket med stor Hurtighed skeer ved Hjælp af en Vægtstang, øieblikkelig kan afbryde Forbindelsen mellem Krumtapaxlen og Kjettingvalsen, ligesom man ogsaa ved at føre denne sidstes Frictional-Hjul ned mod en Bremseklods, kan standse Ramslaget paa ethvertsomhelst Punkt. Ja, man har ved Maskinens Hjælp et saa fuldstændigt Herredømme over den 20 Centner tunge Jernklods, som der rammes med, at man, som en af Arbejderne forsikkrede, "kunde knække en Valdnød med den". Ramslaget kan gjøre indtil 8 slag pr. Minut, medens den sædvanlige Hastighed med 12 Fods Løftehøide er 4 a 3 slag pr. Minut. Enhver Pæl, som skal nedrammes, løftes i et Nu ved Dampkraft og bringes paa faa Minuter i den rette Stilling under Ramslaget, og skjøndt den midlertidig ved Enden er omgiven med en stærk Jernring, knuses dog Træet af det tunge Ramslag, saa at det overalt flosser ud over Ringen. Paa Grund af den stærke Modstand, som Kalkbunden yder, hænder det endog, at de svære Pæle knækkes ved Enden under de vældige Slag. Hver Gang der skal nedrammes en ny Pæl, kjører hele den kolossale Rambuk ved Dampkraft med sin store Kjedel, sit Spil osv. selv henad sine Skinner til det Sted, hvor Pælen skal staae. Til Trods for den svære Vægt, der er koncentreret paa Underlaget, foregaaer denne Flytning med stor Lethed. Dampspillet er forfærdiget i Glasgow og Dampkjedlen i Lincoln i England. - Paa Revshaleøen findes der foruden et Skuur for Arbejderne en af Entrepreneurerne anlagt Smedie, hvor det betydelige Qvantum Smedearbeide forfærdiges, som bruges ved Bolværkerne.

Af den er der endnu kun dannet en bred Ring mod Sydøst; hele Bolværksstrækningen over mod Sixtus er færdig, og for Øieblikket arbeides der paa Bolværket ved den sydligste af de tre store Grave indad mod Byen. Storm og Høivande havde i forrige Efteraar har spillet Entrepreneurerne et stemt Puds, idet alt beret Tømmer kom i Drift. Heldigviis var det dog saa velvilligt at drive ind mod Batteriet Sixtus og Amager, saa at det altsammen blev fiske op. Det er en Selvfølge, at meget af Fyldet ved saadanne Lejligheder skylles bort; men om ogsaa Søen gjør Modstand, er det ikke vanskeligt at forudsige, hvem der vil seire i denne Kamp, og om 7-8 Aar vil der i og ved et Farvand, hvor der for Øieblikket ankre i.l anseelige Skibe, være anlagt en ikke ganske lille Ø, hvor der uden al Tvivl igjennem mange Slægter vil komme til at gøre sig en travl Handelsvirksomhed. P. M.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. oktober 1868)

Byggeplads på Refshaleøen, 1868. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Voldsom og fredsforstyrrende Forhold. (Efterskrift til Politivennen)

Etterat den under Fattigvæsenets Forsørgelse henhørende Ane Cathrine Frederiksdatter, Otto Pedersens Enke, oftere i Løbet af indeværende Sommer havde foraarsaget Uordener og Ufred i det af hende og Søn, Frederik Ludvig Ottesen, beboede Huus i Jægersborg Allee, fandt Husværten, Stolemager Olsen, sig i Midten af August foranlediget til at indkalde de nævnte to Personer for nordre Birks Politiret i Anledning af nogle af dem mod ham brugte Skældsord og Trusler m.v. Men neppe havde han paabebegyndt den til Sagens Oplysning nødvendige Vidneførsel, førend der, efterat Parterne den 25de August sidstleden havde givet Møde i Politiretten, samme Dags Aften og ud paa Natten, saavel hos en af de Personer, der havde afgivet Vidneforklaring i Sagen, som i det af Olsen selv beboede Havehus, i hvilket Olsen havde sit Soveværelse, paa førstnævnte Sted under allehaande Trusler og Skældsord blev indslaaet en Fylding i en til Lejligheden førende Dør og paa sidstnavnte Sted baade sammes Glasdør og en Rude i Vinduet. - Under de i den Anledning optagne Forhør negtede Otto Pedersens Enke, der er endel forfalden til Drik, enhver Deltagelse i de forøvede Uordener, idet bun paastod at vare kommen hjem herfra Staden i beruset Tilstand og efter ved Hjemkomsten at have nydt endnu Brændevin strax at være gaaet tilsengs og ikke at have været oppe af denne før den følgende Morgen; men ved de afhørte Vidners Forklaringer lykkedes det tilstrækkelig at godtgjøre, at saavel hun som hendes ovennævnte Søn, i Forening med hendes anden Søn Peter Jens Ottesen, hvem Broderen i dette Øiemed havde hentet hjem fra Hans Kondition i Nærheden, paa den foranførte Maade ved voldsom og støiende Adfærd havde forstyrret Husfreden, hvorfor de nævnte Tiltalte, af hvilke O. Pedersens Enke er 55 Aar gl. og tidligere ved Høiesterets Dom af 8de April 1858 for Opsætsighed og Fornærmelser mod Politiet samt fredsforstyrrende Forhold straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, medens F. L. Ottesen er 26 Aar gl. og ved nordre Birks Politirets Dom af 28de Novbr. 1857 for Uvillighed til at efterkomme, hvad der af Politiet blev ham paalagt, anseet med Fængsel i 2 Dage, og P. J. Ottesen 22 Aar gl. oq ikke førhen straffet, ved nordre Birks Politirets Dom af 25de f. M. fandtes at kunne dømmes i Medfør af Straffelovens § 296 jfr. 221, saaledes at Straffen for O. Pedersens Enke og Sønnen P. J. Ottesen, om hvilken Sidste det blev oplyst, at han ophidset af Moderen, havde indslaaet Dørfyldingen og Vinduesruden, ansattes til Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage for hver og for F. L. Ottesen til Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage. Derhos bleve de Tiltalte tilpligtede En for Alle og Alle En at udrede i Erstatning til Stolemager Olsen for den skete Skade 3 Rd. og til det Offentlige alle af Sagen flydende Omkostninger.

(Dags-Telegraphen (København) 3. oktober 1868).

Grynmølle og Bygning styrtet sammen. (Efterskrift til Politivennen)

Sammenstyrtning af en Bygning. Igaar Eftermiddags imellem Kl. 9-10 styrtede med et betydeligt Brag Midtpartiet i ca. 15 Alens Brede sammen af den Etatsraad Tutein tilhørende, saakaldte "Grynmølle", en stor gammel Bygning paa Christianshavn for Enden af strandgade med Facade ud til den smalle Kanal, hvorfra Færgefarten fra Christianshavn foregaaer. Bygningen afbenyttedes som Pakhus for Sukker, Korn, Hørfrø osv, og det antages, at Sammenstyrtningen er foranlediget ved, at der har været lagt for mange Varer paa Lofterne, hvis Bjælker maa forudsættes at have lidt af Alderdomssvaghed. En Del af den nedstyrtede Bygning er falden ud i Kanalen og har spærret Færgefarten, men, efter hvad der vides, skal heldigvis Ingen være kommen til Skade, hvilket kun skyldes den Omstændighed, at Folkene, som vare beskæftigede i Bygningen, et Øieblik i Forvejen vare gaaede til Frokost med Undtagelse af en enkelt Mand, der reddede sig selv ved at gribe fat i et Heiseapparat. To Kulpramme uden Folk ombord, som laa i Kanalen, bleve knuste af den nedstyrtende Masse, hvoraf en Del faldt ud i Vandet, medens Resten udgjør et fuldstændigt Kaos af de forskjellige Varer blandede med Mur- og Træværksstumperne. Værdien af de beskadigcde Varer - Kornet og Frøet ligge naturligvis blandede mellem hinanden, og en Del af Sukkeret er ogsaa ødelagt - anslaaes til over 100,000 Rd de tilhørte Etatsraad Holmblad, Oliemøller Olsen, Etatsraad Puggaard, Sukkerraffinaderiet "Phønix" og Grosserer Dyrlund. Der blev hurtigst mulig efter Sammenstyrtningen taget fat paa at afstive den endnu staaende Del af Bygningen, og før man er bleven færdig hermed, vil det ikke være muligt at anstille nogen nærmere Undersøgelse, som kunde lede til Opdagelse af hvad der har foranlediget Sammenstyrtningen.

(Dags-Telegraphen (København) 2. oktober 1868)

Strandgade 27, Gl. grynmølle, pakhus 1783 - nedbrændt 1960. Arkitekt Andreas Johannes Kirkerup (1749-1810) arkitekt. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Sammenstyrtning af et Pakhuus

Igaar Formiddags er der hændet en heldigviis sjelden Ulykke, idet en Deel af et betydeligt Pakhuus er styrtet sammen. Pakhuset, som tilhører Hr. Tutein, er bekjendt under Navnet "Den gamle Grynmølle" og er beliggende paa Christianshavn imellem Strandgade og Havnen paa den ene Side, Kanalen foran Vilders Plads og Dokken paa den anden Side. Omtrent Klokken 10 hørtes et stærkt Brag, et Par Heste, der havde holdt med en Vogn i den aabne Port, kom galopperende, og en Røgsky som af en voldsom Brand slog iveiret. Det var Midtpartiet af Pakhuset, der var styrtet sammen, og Røgskyen var den Støvmasse, der hævede sig fra Ruinerne. - Ved den begyndende Bragen vare Hestene blevne flye og vare løbne, hvorved de slap med Livet. Af Mennesker vare til Lykke Ingen komne til Skade; den eneste Mand, der befandt sig i den sammenstyrtede Deel af Bygningen, frelste sig ved med stor Aandsnærværelse at gribe fat i et Heiseapparat og reddedes derfra gjennem en Dør.

Det Skue, som Bygningen frembød, efterat Ulykken var passeret, var i høi Grad ejendommeligt. Der var paa dens syv Lofter samlet Varer, som repræsenterede betydelige Værdier, efter Sigende 4-600,000 Rdl., deels Raps og Hørfrø, tilhørende Etatsraad Holmblad og Oliemøller Olsen, deels Korn, tilhørende Grosserer Dyrlund, deels et meget stolt Parti Raasukker, tilhørende Sukkerraffinaderiet "Phønix". Paa begge Sider af Bygningen vare disse Varer væltede ud. Sukkerkister laae ophobede imellem Bjælker og Muursteen, et Bjerg af Hørfrø og Korn, blandede imellem hinanden, taarnede sig op i Kanalen, hvor et Par Pramme med Steenkul, der havde henligget udfor Pakhuset, vare knuste af de nedstyrtende Mure, og medens paa de tilbagestaaende Dele af Bygningen Bjælker ragede ud i Luften, saae man Lofterne til begge Sider fyldte med Hørfrø, Raps og Sukkerkister. Af Bygningens Midtparti stod endnu en Deel af Ydermuren paa den vestlige Side, men bøiet ud i en stor Bule, og af de to Endepartier syntes navnlig det, der vender ud imod Havnen, brøstfældigt, for ikke at sige faldefærdigt. Lofterne vare bøjede under den paa dem hvilende Vægt, og de Bjælker, der vare synlige, syntes for en Deel saa medtagne af Tidens Tand, at man ganske naturlig frygtede, at en yderligere Sammenstyrtning vilde følge efter, hvorfor man foreløbig ikke vovede at søge tilvejebragt Orden i det Kaos, som Ruinerne frembød.

Hvad Aarsagen har været til det Passerede, vides vel endnu ikke med Bestemthed, men saavidt man kan skjønne, har baade Bygningens egen skrøbelige Beskaffenhed og Overfyldning af Lofterne bidraget til Sammenstyrtningen. Naturligviis lides der ikke ringe Tab ved Ødelæggelsen saavel af Sukker svin af Korn og Frø, selv om det lykkes uden Uheld al bringe Varerne ud af de tilbagestaaende Dele af Bygningen og ved Rydning af Ruinerne at redde idetmindste en Deel af de Varer, der nu ligge sammenhobede imellem Bjælker og Muursteen.

(Dagbladet (København) 2. oktober 1868)

Tuteins pakhus, "den gamle Grynmølle" paa Christianshavn efter Sammenstyrtningen den 1ste October 1868. Illustreret Tidende nr. 472, 11. oktober 1868.

Et revnet Hus. Lige efter Sammenstyrtningen af Pakhuset paa Vilders Plads er en anden lignende Begivenhed lndtruffen, der næsten er af en endnu mere foruroligende Karakter. En nyopført, endnu ikke ganske færdig Bygning, som ligger paa den saakaldte Mosendals Grund ved Siden af Fattiggaarden, paa det Sted, hvor Jernbanen fra Søerne dreier ind bag denne, er i disse Dage pludselige begyndt at synke i begge Ender og har staaet flere dybe Revner. Det har derfor været nødvendigt at udgrave Jorden saavel indvendig som udvendig for ved Nedramning af Pæle at søge at støtte Huset. Man antager, at Aarsagen til Synkningen væsentlig hidrører fra Grundens sumpede Beskaffenhed, og Feilen er altsaa den, at man overhovedet har tilladt at bygge paa denne Grund. Den skete Begivenhed er et nyt og talende Bevis for Nødvendigheden af Opsyn med Bygningerne udenfor Kjøbenhavn f. Ex. ved et Byggepoliti. Mange mene, at det er et Under, at der ingen Ulykke er skeet ved denne Leilighed, men det forekommer os, at det bør undersøges, om Faren for en Sammenstyrtning er hævet. Ved den idelige Passage af Jernbanetog frem og tilbage forbi Stedet sættes Jorden i en rystende Bevægelse, der let kan give Anledning til en Gjentagelse af Synkningen. Fordi det engang er gaaet af uden Ulykkestilfælde, er man ikke fremtidig garanteret mod disse. Eiendommen ligger paa et Sted, hvor mangfoldige Mennesker daglig passere frem og tilbage, hvor Jernbanen stadig kjører forbi, og den vil rimeligvis om faa Maaneder være beboet. Der er derfor al Anledning til itide nøie at undersøge Muligheden af en slig Begivenheds Gjentsgelse og i saa Tilfælde træffe de fornødne Foranstaltninger derimod.

(Dags-Telegraphen (København) 16. oktober 1868)

Mosendal lå mellem nutidens Vodroffsvej (omtrent nr. 61) og Rosenørns Alle, vest for Ladegården.

Dykkerdampskibet "Øresund" blev sat til at optage hørfrø, sukkerkister samt de to pramme som var fyldt med kul. Begivenheden blev foreviget i en revyvise på Salon Imperial ("Imperialen") i Boldhusgade:

Et Hus der faldt,
Har man fortalt,
Nylig i Vandet med Et og Alt.
Sukker og Rom var der blandt Andet,
Som at der gik lige tilbunds,
Og da det blev blandet med Vandet,
Hele Kanalen flød saa med Punsch.

Tra la la,
Der skal vi ha,
Der skal vi ha' os et Bæger fra.

(Dagens Nyheder 6. december 1868)

I starten af november 1868 var bolværket ved at være sat i stand. Et mindre sammenskred skete ud for Burmeister & Wains fabriksbygning den 7. november. Årsagen blev angivet til presset fra en mængde mursten som var stablet på bolværket, dettes bræstfældige tilstand og uddybningen af kanalen ud for stedet.