Stank i Aarhus. (Efterskrift til Politivennen)

(Forlangt indrykket.)

Ved et af Byraadets Møder i sidste Efteraar, da Pladserne ved Grønlund vare under Debat, brugte Hr, Schjødt Udtrykket "Sammensurium". Dette Udtryk var for os Grønlændere ikke meget løftende, men noget gribende. Ved nøjere at orientere sig, vil imidlertid enhver finde, at Hr. Schjødt ikke har saa ganske Uret. Naar man passerer den vestlige Side af Grønland, bliver man greven af en kvælende Damp, som opstiger af nogle Kjældervinduer paa den der liggende Cikoriefabrik. Ved derimod at passere Viadukten under Jernbanen, ser man istedetfor Tjæreboder og Kulpladser den nylig anlagte Planlage, og den smukt restaurerede Badeanstalt, og tror, "Sammensuriet" har en Ende; men ved at vende sig mod Øst, faar man strax Lugten af raadent Tang og en Fornemmelse af, at Badeanstaltens Besøgende i denne Sommer vil komme til at bade sig i en Mudderpøl, da Gas- og Saltværkets Udbygninger i Havet forhindre Strømmen i at rage det raadne Tang bort, undtagen med nordost Storm og meget højt Vande. Fremdeles kommer Vejerboden med dennes Omgivelser: Kostalden, Svinestalden og Guanooplaget, og man skulde tro at vare bleven hensat i en af Konstantinopels Forstæder. Forskjellen er blot, at Svinene og Rollerne ere levende og ikke ligge helt døde i Snavset paa Gaden. Det var ønskeligt om Sundhedskommissionen en Gang vilde tage dette interessante Sted i Øjesyn. For Beboerne er del en Umulighed at aabne et Vindue, idet man med østlig Vind strax har en blandet Lugt af raadent Tang, Svin, Guano o. desl.

Den varme Sommertid staar nu for Døren, som vi næsten med Gru maa tænke paa, naar ikke Byraadet ser efter i Skabene, og der maaske finder et Forslag til en ordentlig Brolægning af Svinestaldene og deres bundløse Omgivelser. Da Havet ligger saa nær, vil det fornødne Afløb for Smuds og Vand let tilvejebringes. Stanken, som hidrører fra Guanooplaget, kunde maaske forhindres ved at lukke de ituslagne Vinduer og satte lange Lufttræktør paa Huset. I Haabet om, at vedkommende Myndighed af Hensyn til Grønlændernes Helbred vil falle lige saa rask en Beslutning angaaende denne Sag, som Byraadet viste med Hensyn til Belysningen af Pavillonen i Risskov, slutter

en Grønlænder.

(Aarhus Amtstidende 17. april 1874).

 

Grønland var et gadenavn i Aarhus anlagt ca. 1817 . Den lå på et inddæmmet sted hvor en mole havde medført store materialeaflejringer, og hvor man anlagde affaldspladser på de opskyllede sandarealer - og hvor der efterhånden groede græs. Her var blevet anlagt gasværk (1854), jernbane (1862) og senere elværk (1901), samt industri: skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og et trankogeri (1834-1850erne). Alligevel havde man anlagt Aarhus Søbadeanstalt i 1848. I starten privat, men fra 1885 overtaget af Aarhus Kommune. Området blev opslugt af de stadig udvidelser af belysningsvæsnet og forbrændingsanstalten. 

Brev fra Rønne. (Efterskrift til Politivennen)

Slutn. af Marts 1874: "Den første Udførsel af reen, bornholmsk Feldspath fandt Sted idag til Rusland, nemlig ved Skon. "Dannebrog", Capt. Lerche til Riga. Ligesom der heraf, saavelsom af Kaolin (stemmet hvidt Leer til Porcellainsfabrikation) fra Fabriken ved Buskegaarden (begyndt sin Virksomhed i Decbr. 1871), ifjor oftere udførtes Ladninger til Tydskland, er der altsaa Udsigt til ogsaa at finde et Marked for vore Mineralier i Rusland. Af den med Kvarts blandede Feldspath (Feldspathsteen) er der i de sidste to Aar udskibet ca. 8000 Centner aarlig til Glasværkerne ved Kastrup og Helsingør. I samme Tidsrum er der til samme udskibet Mergelsteen ca. 3000 Tdr. aarlig, begge for at anvendes til Glasfabrikation, og af denne sidste udførtes den første Ladning til fremmed Sted, nemlig Helsingborg, den 21de d. M., ligeledes for at anvendes til Glasfabrikation. Den første Udførsel af disse to Mineralier begyndte i mindre Partier 1871 til Kastrup og Helsingør. Paafaldende synes det, at det rene Feldspath herfra, som i Tydskland bliver anvendt til Porcellalnsfabrikation, ikke ogsaa anvendes til samme Brug i Kjøbenhavn, hvortil Intet deraf udføres, derimod megen Kaolin. At Begjæret efter Kaolin maa være større end Produktionen, kan man slutte af, at der ifjor blev kjøbt tvende Eiendomme (beliggende ligesom Buskegaarden ca. 1/4 Miil fra Rønne) Rabekkegaard og Kanegaard, hvis Jordarealer indeholde mægtige kaolinholdige Lerlag, og at der af Kjøberne af disse Eiendomme iaar er blevet stiftet et Selskab, kaldet "Kaolin-Industriselskabet paa Bornholm", som vil oprette en Fabrik til ikke alene ud af den i de nævnte Eiendommes Jordbund værende hvide Leer at producere Kaolin, men ogsaa færdig Masse til Porcellainsfabrikation og endvidere Chamotte. Dets vigtigste Interessenter boe i Kjøbenhavn, Hamborg og Lybæk.

Granitsteen er ogsaa et af vore Mineralier, som er et vigtig Udførselsproduct, hvis Udførsel er gammel, om end ikke saa gammel til Udlandet som til Indlandet. Alle Byerne her udføre dem; fra Nexø udføres til Riga og Preussen; fra Allinge og Hasle til Tydskland, meest som tilhugne Bygnings- og Bordursteen, dog ogsaa som Brosteen. At Indlandet, og navnlig Kjøbenhavn, forbruger en Mængde deraf er bekjendt nok. Betydeligst er dog dens Bearbeidelse i Steenbruddene ved Klippegaard. Stubbegaard og Torvegaard (beliggende ca. 1/4 Miil fra Rønne) og dens Udførsel fra Rønne. Denne Art Granit, der kun findes i Knudsker Sogn og hvis Udseende (blaagraa) saavel er det smukkeste, ligesom ogsaa dens Qvalitet er den meest passelige, ikke for haard og ikke for blød, er den meest efterspurgte. Fremdeles fortjener at omtales den graa Leer, hvorpaa Øen er rig, hvis Udførsel til Indlandet er meget stor, og som mulig ogsaa kan blive et Udførselsproduct til Udlandet. Hidtil er den rigtignok kun bleven udført til nogle faa udenlandske Pladser, hvoriblandt til et Par bornholmsk Fajance producerende Fabriker ved Timmernabben og Oscarshamn, som drives af Bornholmere, og nogle enkelte andre Steder i Sverig, som Speculationen har holdt skjult.

Ligesom Agerbruget i de senere Aar har taget et stort Opsving ved en almindelig Anvendelse af de kunstige Gjødningsstoffer, og det dyrkede Jordareal aarlig er og bliver udvidet ved Opdyrkning af Hede og Bortrydning af Granitsteen, hvorved Produktionen af Sæd og andre Landmandsproducter er bleven større i en ganske betydelig Grad, saaledes bidrager naturligviis ogsaa Afsætningen af de nye og den store Afsætning af de gamle Mineralier til Øens materielle Velværes Stigen, hvilket paa mange Maader tilkjendegiver sig i det daglige Liv sammenlignet med tidligere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. april 1874).

De nævnte råstoffer granit og kaolin kendes ikke fra det øvrige Danmark. I et område øst for Rønne er  granit delvist forvitret til kaolin. Grundfjeldets indhold af feldspat blev omdannet til det hvide lermineral kaolinit. Kineserne havde indtil 1708 monopol på at fremstille hvidt porcelæn, men så fandt man i Europa ud af at bruge kaolinit. På Bornholm blev det fundet 1755 ved Grødby Å, i 1775 ved Nygård øst for Rønne. Samme år blev den Kongelige Danske Porcelains Fabrik. Kaolinen fra Grødby Å blev brugt til finere porcelæn, mens Nygård-kaolinen især brugt til fremstilling af flaskepropper. Brugen af bornholmsk kaolin faldt indtil 1870erne idet porcelænsfabrikken gik over til udenlandsk kaolin. Men i 1870'erne forbedredes produktionsmetoden på Bornholm, og den blev da brugt til papirfremstilling og ildfaste sten. Bornholmsk kaolin blev i 1900-tallet udkonkurreret af udenlandsk kaolin. Under Anden Verdenskrig fik den en kort genopblomstring ved fremstilling af sæbe.

Fritzine Vilhelmine Caroline Jansen og Thora Marie Møller. (Efterskrift til Politivennen)

Tyveri. Under en af Kriminalretten paakendt Sag er tvende Arrestantinder Fritzine Vilhelmine Caroline Jansen, Olsens Hustru, og Thora Marie Møller, Busk's Hustru, af hvilke Sidstnævnte tidligere har været straffet for Tyveri, begge overbevist om at have gjort sig skyldige i en stor Mængde Butikstyverier. Der var en stiltiende Overenskomst mellem dem om at stjæle, hvor de kunde se Lejlighed dertil i Butikerne, og de fulgtes derfor som oftest ad enten alene i den bestemte Hensigt at bemægtige sig, hvad de kunde se deres Snit til, eller i Forbindelse hermed i det Øjemed at gøre Indkøb; det var en Aftale, at de delte Udbyttet af Tyverierne imellem sig, og denne Deling foregik undertiden, naar Genstandene var Smaating, paa Gaden, inden de var kommet hjem; kunde Genstanden ikke deles, skulde den af dem, der Intet fik, have Vederlag i, hvad der blev stjaalet en anden Gang. De beholdt og benyttede de fleste af Kosterne, og en stor Del af disse fandtes derfor i deres Besiddelse, da de blev anholdt. Enkelte af Tyverierne har de begaaet hver for sig, og deres Mænd havde været uvidende om Hustruernes Forbrydelser. Antallet af de Tyverier, de har begaaet i Forening, beløb sig til mellem 70 og 80 foruden et forsøgt Tyveri; hver for sig har de begaaet, Olsens Hustru 8 og Busks Hustru 10 Tyverier. 

“Fritzine Vilhelm: Caroline Jansen, Olsens Hustrue, født i Kbhn: den 30/12 47; straffet 17/3 74 med 1 1/4 Aar Forbdh: for 8 Boutikstyverier og Meddelagtighed i 70 til 80 Do hos Manufth: m: fl: Handlende. Mist: Prot: J. 362.” [1874]. Genealogisk Forlag.

De begyndte paa deres forbryderske Virksomhed i December Maaned 1872 og vedblev dermed, indtil de i August f. A. blev anholdt. De var ligesaa dristige som heldige i Udførelsen, og de hjemsøgte fornemmelig Manufakturhandlerne paa Østergade, Købmagergade og i Pilestræde. Værdien af det, de stjal i Forening, er ansat til 380 Rd., det Olsens Hustru har stjaalet alene til c. 8 Rd., [] det Busks Hustru har tilvendt sig alene til cirka 15 Rdlr., og med Undtagelse af ét Tyveri, som er begaaet i et aabentstaaende Lager, er de øvrige udført i de Bestjaalnes Butiker; de indskrænkede sig ikke altid til at stjæle én Gang paa samme Sted, men gentog undertiden Tyverierne i den samme Butik, uagtet de maatte frygte for, at Mistanken hvilede paa dem. Desuagtet er de ikke bleven grebet paa fersk Gerning mere end én Gang, nemlig ved det Forsøg, som gav Anledning til deres Anholdelse; mange Steder har de Handlende ikke engang savnet de stjaalne Koster. Disse havde undertiden en ikke ringe Værdi i et Stykke Kjoletøj er saaledes vurderet til 80 Rd. Arrestantinderne har begge gensidig beskyldt hinanden for at være Anstifter af deres forbryderske Virksomhed, og medens de ikke har kunnet opgive den egenlige Bevæggrund til denne, har de paa den anden Side erkendt, at det ikke har været Trang, der drev dem til at stjæle, og i Forhold til deres Stand synes de ogsaa at have været ganske heldig stillede. De idømtes hver især Straf af Forbedringshusarbejde, Busks Hustru i 18 Maaneder og Olsens Hustru i 15 Maaneder.

(Socialisten 21. marts 1874).

“Thora Marie Møller, Busks Hustrue; str: anden Gang 1874 med 1½ Aars Forbdharbeide for en Mængde Boutikstyverier, navnlig hos Manufakturhandlere. See mist: Prot: K. Pag 2.” “Istedgade -“. [1874]. Genealogisk Forlag.

Dansk Arbeidersamfund. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. P. F. Lundes Plan til en Omordning af Arbeiderforholdene i Danmark var tagen til Drøftelse i Dansk Arbeidersamfunds 1ste Kreds igaar Aftes. Forslagsstilleren gjorde kortelig Rede for Grundtrækkene i Planen - der som bekjendt gaaer ud paa ved Lov at sikkre enhver Arbeider fra det 30te Aar en Livrente, der skal stige med Aarene, og hvortil Midlerne skulle skaffes tilveie ved, at det paalægges Arbejdsgiverne at udrede 12½ pCt. af al den Arbeidsløn, de udbetale - og fremhævede, at han nu ikke længere stod ene med sin Paastand om, at Staten burde gribe ordnende ind i Arbejderforholdene, hvilken Anskuelse  var tiltraadt bl. A. af Høiesteretsadvocat Halkjær og i den seneste Tid af Doctor Krebs m. fl. Statsøkonomer, der samstemmede med Taleren deri, at den nuværende Ordning vilde vise sig at være aldeles uholdbar i Længden. Kredsens Formand, Folkethingsmand Lucianus Kofod, fremsatte endeel forskjellige Indvendinger imod Forslaget; han troede ikke, at de 12½ pCt. vilde forslaae til at dække de paaregnede Livrentebeløb, ligesom han antog det for givet, at en saadan Beskatning af Productionen vilde trykke denne og derigjennem Arbejderne, ja maaskee foranledige, at DrifsScapitalcrne vilde udvandre. I Modsætning til Forslagsstilleren var han silker paa, at Fattigvæsenet ved hans Plans Indførelse ikke vilde kunne afskaffes, hvorimod han indrømmede, at dets Byrder vel derved kunde blive noget lettede. Planens Giennemførelse ansaae han for overordentlig vanskelig, hvad der jo vistnok ikke var af størst Vigtighed ved Sagens Drøftelse, men som dog havde sin store Betydning. Taleren kunde vel ansee det for tænkeligt, at Planen kunde medføre et og andet Gode, naar den først var sat igang; men hvorledes dette kunde naaes under de nuværende Forhold, det kunde han ikke øine. Imod Planen og dens Gjennemførlighed optraadte fremdeles: Maskinarbeider Laurids Pedersen, der ikke kunde indsee, hvorledes man ved dens Hjælp skulde kunne skabe Menneskene bedre, end de ere, og paapegede, at Arbejderen nuomstunder i Reglen er utilbøielig til at offre Noget for at sikkre sin Alderdom; fremdeles Snedker Bruun, der holdt paa, at man ikke kunde afskaffe Fattigvæsenet, der maatte til, fordi der gaves mange dovne, dumme og slette Arbeidere; Maler Schiønning samt Landstingsmændene S. Pedersen, der udtalte, at Planen var bygget paa en Miskjendelse af den menneskelige Natur, og Sonne, der troede, at Planens Gjennemførelse vilde svække Arbeidernes Villie til at hjælpe sig selv, hvorimod han anbefalede Arbeiderne Nøisomhed, Sparsomhed og Arbejdsomhed som de bedste Midler til at forbedre deres Kaar; han vilde langt foretrække den af Hr. Christoffersen foreslaaede Ordning, ifølge hvilken man kun kom de Gamle til Hjælp, ligesom han ogsaa anbefalede Benyttelse af Arbeiderbanken, som han dog kunde ønske sat under Statens Tilsyn. De forskjellige Indvendinger bleve imødegaaede af Bogtrykker Lazarus, der fremhævede, at det især var igjennem Opdragelsen i det forbedrede Familiehjem, at Planens heldige Virkninger skulde vise sig, og at det for Samfundet gjaldt om at hidføre ønskelige Reformer ved Lov, naar det viste sig, at de ikke kunde naaes ad Frivillighedens Vei; Maskinarbejder Hansen, der under Henviisning til Professor Scharlings Artikler i "Dagbladet", udtalte, at vore Sparekasser ikke ydede fornøden Garanti for en Alderdomsforsørgelse, og af Forslagsstilleren, der sluttede med den Erklæring, at hans Plan ganske om vilde være overstadig, naar man uden den kunde stille Arbejderne saaledes, at de kunde sikkre deres Alderdom og bevæge dem til at gjøre dette frivilligt; kunde man ikke det, burde man dog indrømme, at Grundlaget for hans Plan var sundt, om end selve Planen ved Iværksættelsen maatte undergaae nogle Lempelser. Kl. 12 hævedes Mødet, der blev ledet af Maler P. Nielsen, med et Leve for den besindige Arbeider.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. marts 1874).

Dansk arbejdersamfund var stiftet i oktober 1871 bl.a. af Lucianus Kofod. Mens Rimestad havde erklæret at arbejderne var bedre stillet og der ikke trængtes til flere store forandringer i samfundsordenen, mente Lucianus Kofod at det ikke var tilfældet. Han skal have forsøgt at blive redaktør ved Socialisten, men Pio ville ikke afgive hvervet. Han stiftede så i stedet den antisocialistiske reformbevægelse Dansk Arbejdersamfund med det formål at sammenslutte alle ikke-socialistiske arbejderforeninger. Foreningen havde ved starten 1.700 medlemmer, væsentligt fra den broderlige Arbejderklasses Hjælpeforening. Disse medlemmer var imidlertid ikke aktive og mødte ikke op til samfundets møder m.m. De udgav bladet "Arbeideren". Samfundet eksisterede indtil omkring slutningen af marts, begyndelsen af april 1874.

Skrædermester dømt for at fornærme Politiet. (Efterskrift til Politivennen).

Fornærmelser mod Politiet. Den 6te Aug. f. A. om Formiddagen havde der samlet sig en ikke ubetydelig Menneskemasse ved Colonnaden ved Christiansborg Slot i Anledning af, at Høiestertsdommen over de saakaldte Socialistførere Pio, Brix og Geleff ventedes afsagt. Blandt Mængden befandt der sig en i Frederiksborg Sogn boende Skrædermcster, og af det herværende Polities Personale var beordret at være tilstede for at opretholde Orden en Overbetjent, der var iført Uniform, og to Inspectionsbetjente m. fl. Betjente. Uden at der ved denne Leilighed havde fundet noget Sammenstød Sted mellem Skrædermesteren og Betjentene, rakte Førstnævnte sin Tunge ud, idet hans Blik var rettet mod de Sidste, og gjorde tillige en anden usømmelig Gebærde, som vakte den tilstedeværende Folkemængdes lydelige Latter. Da Skrædermesteren i Anledning af denne Adfærd mødte i den offentlige Politiret, var hans Opførsel her saaledes, at den paadrog ham en Bøde af 10 Rd. , idet han paa Dommerens Spørgsmaal, om han vilde afgjøre Sagen i Mindelighed eller foretrække retslig Afgjørelse, begyndte at anføre tydske Citater, og efterat Sagen derpaa, forsaavidt angik Spørgsmaalet om Fornærmelser imod Politiet, var henviist til criminalretlig Behandling, fastholdt Tiltalte under hele Undersøgelsen, at han ikke ved sin Adfærd under sit Ophold ved Colonnaden havde tilsigtet at fornærme Politiet og nægtede overhovedet at have seet Politibetjente tilstede, førend han efterat have udført de omtalte Bevægelser blev tiltalt af Overbetjenten. Den Forklaring, hvorved han søgte at godtgjøre, at hans Fagter ikke indeholdt nogen Yttring af Haan, var imidlertid usandsynlig og vaklende, og ligesom der, efter hvad der oplystes om Afstanden og de stedlige Forhold, ikke kunde være nogen Tvivl om, at Tiltaltes Foregivende om først at have bemærket Politiets Tilstedeværelse, da han tiltaltes af Overpolitibetjenten, var usand, saaldes gik Vidneforklaringerne ud paa, at det var Tiltaltes Hensigt ved de omhandlede Fagter at vise Ringeagt imod Politiet, og at denne Hensigt traadte saa aldeles bestemt for Dagen, at intet fornuftigt Menneske kunde nære Tvivl i saa Henseende, og idet Criminalretten skjønnede det tilstrækkelig godtgjort, at Tiltalte havde gjort sig skyldig i den ham paasigtede Brøde, idømte den ham efter Straffelovens § 101 cfr. 100 en Statskassen tilfaldende Bøde af 50 Rd. eller i Mangel af denne Bødes fulde Betaling simpelt Fængsel i 14 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. marts 1874).