Skibsfarten paa Rønne og Allinge. (Efterskrift til Politivennen)

 Brev fra Rønne.

Den 24de April.

(Rønne Havns naturlige fortrin som Nødhavn. Concurencen med Ystad. Nødvendigheden af en Ophalingsbedding og et mechanisk Maskinværksted. Hammeren. Hammersø.)

En i og for sig uheldig Begivenhed har ikke sjeldent den gode Følge, at den minder em og Ting, som man ellers ikke ville have lagt mærke til. Dette kan tildeels anvendes paa Dampskibet "Skandia"s Stranding den 28de Jan. d. A. paa søndre Rev udfor Rønne Havn. Dampskibet, der efter af to af de Switzerske Bjergningsdampskibe at være bragt af Grunde, blev indbragt i Havnen og provisorisk repareres blev dernæst den 10de Febr. d A. af et af disse bugseret til Ystad for at repareres. I Ystad har man nemlig for ikke langt tilbage faaet en tidssvarende Ophalingsbedding og fornylig anlagt et mechanisk Maskinværksted, hvorved bl. A. ogsaa forstaaes, at det udfører Jernbygningsarbeide. Nu er det vel ikke den omtalte Stranding, der alene har klaret Synet for, at i Ystad Havn er Rønne Havns vigtigste Medbeiler i visse for Skibe uheldige Tilfælde - det er Noget, man længe har havt Øie for - men den har givet Anledning til, at man paany har fæstet Opmærksomheden paa denne Sag. Man vil let skjønne, at Rønne Havns Beliggenhed i selve Østersøen og paa en Route, hvor den største Passage af Skibe til og fra Østersøen og de med den i Forbindelse stødende Havstrækninger finder Sted ("Reent Farvande" findes paa den østlige Side af Øen), gjør den særlig skikket til Nødhavn for Skibe, der her, hvor Strandinger ere hyppige, igjen komme af Grund og skulle reparere, samt for Skibe, der søge Havn for Søskade, Storm eller Modvind. Det kan vel antages, at Regjeringens Forslag paa Finantsloven 1875-76 om Udgifter til Oprettelsen af en Signalstation ved Hammershuus Fyr begrunder sig herpaa. Havnens Vigtighed forøges ved et Fortrin, som ikke endnu er saa bekjendt, som det fortjener, nemlig at den er den iblandt alle Østersøens Havne, der holder sig længst aaben om Vinteren. De ved meterologisk Institut meddeelte observationer over Havets og Luftens Varme omkring Bornholm og Christiansø, gjøre dette forklarligt. Dertil kommer, at Vandet, der omflyder Øen, ved Strømmen skjærer Isen bort. De Fordele, som derved frembyde sig, fortjene at fremdrages og belyses, for at Skibe kunne benytte sig deraf. Sagen stiller sig klarest for Øie ved Vintertid, naar saa godt som alle Havne paa disse Høider ere lukkede af Iis. Et Exempel afgav Dampskibet "Louise" af Kjøbenhavn, der paa Reisen fra Pillau til London, efter forgjæves at have forsøgt at trænge igjennem Sundet, derpaa gjennem Store Belt og endelig at retournere til Afgangsstedets Havn, tyede til det rette Punkt, Rønne Havn, hvor det ankom den lste Marts d. A. Hvadenten Skibe skulle fra eller til Østersøen paa en Tid, da der kan befrygtes Iisforhindringer i Sundet eller til Østersøhavne, er Rønne Havn den fordeelagtigske Ventestation, som Skibe kunne indtage: en Havn, hvortil Adgangen sjeldent hindres af Iis, hvor de ligge i Forspring, lige meget enten de skulle til Østersøhavne, bothniske eller finske Bugt eller gjennem Sundet (det Sidste dog i mindre Grad), saa at de ved første aabne Vand kunne fortsætte Reisen, saasnart Telegram indløber derom. I denne Henseende er det og saa heldigt, at Øens telegraphiske Forbindelse strækker sig overalt hen, og directe til Østersøstederne over Libau. Rønne Havn har fremdeles det Fortrin fremfor Ystads, at den er roligere at ligge i med S. og SV. Storm, hvilket den vil blive end mindre ved Tilbygning. Den er nemlig for Tiden under Udvidelse og Forbedring, hvortil ikke alene er bevilget optaget et Laan af 160.000 Kroner; men man er Herre over denne Sum, der er uadskillelig fra sin Bestemmelse, og en stor Part af samme er allerede medgaaet til de hidtil foretagne Byggearbeider. Fra denne Side seet er der altsaa Intet iveien; men hvad her mangler, og hvorpaa Synet nu ved Valget af Stedet for "Skandias" Reparation er blevet klaret, er en tidssvarende Ophalingsbedding, da den gamle ikke kan benævnes saaledes; endvidere (hvilket maa antages under Øens nuværende Udvikling at kunne betale sig) et mechanisk Maskinværksted efter en passende Maalestok og af den Beskaffenhed, at det kunde reparere Skade ved Jernskibe. Planen for Havnen i dens nye Skikkelse indeholder tillige en Ophalingsbedding; men de, der forstaae sig paa Sagen, mene, uden at have Noget imod den i og for sig, at den er for lille i Forhold til Mængden af egne Skibes Krav og endnu mere af Hensyn til Øens fremtrædende Beliggenhed nærved stærkt befærdede Søveie, og den Tiltrækningskraft, den burde søge at udvikle. 

Det Opsving, som vor Øes Handel og Industri har taget i de senere Aar, har bevirket en stigende Indførsel af fremmede Producter og en forøget Skibsfart. Under disse Forhold har Spørgsmaalet om Rønne Havns og Indløbs Uddybning faaet en forøget Interesse. Som bekjendt har Rigsdagen bevilget rentefrit Laan til Forbedring af Allinge og Svaneke Havne, men disse staae i Henseende til Betydning tilbage for Rønne. Øens hurtige industrielle Udvikling, som bl. A. har foranlediget, at Kjøbenhavns Handelsbank den 16de Marts har aabnet en Filial her, vil uden Tvivl snart føre til Anlæg af nye Fabriker. Den, meest for udenlandsk Capital, i et Par Aar under Udførelse værende, tidligere omtalte, store Kaolin- og Chamotte Fabrik (anlagt, uagtet der tæt i dens Nærhed findes en betydelig Fabrik af samme Slags) vil om nogle Maaneder kunne forventes færdig til at begynde sin Virksomhed. Det formede Granitbrudselskab, der efter at have kjøbt tvende Granitbrud, et ved Klippegaard, el andet ved Stubbegaard, dannede sig i Vinter, med det Formaal at udvide og forøge Bearbeidelsen af Granitten til dens forskjellige Bestemmelser, saasom til Bordur-, Monument-, Grund-, Brosteen osv. Man har udenrigsfra havt Kjøbet af vore Cementsteensbrud under Overveielse, men noget Resultat er endnu ikke fremkommet.

Ved Brevets Slutning erfares, at Allinge Commune efter længere Tids Forhandling med Regjeringens Samtykke har solgt Hammeren, paa et Stykke Grund nær, hvorpaa Fyrtaarnet staaer, for 32,000 Kroner. Den var Statens Eie, men blev for ikke ret lang Tid siden overgivet til Communen. Hammeren bestaaer meest af Granitmasser med sparsomt mellemliggende, spredte, dog ogsaa paa Klippegrund liggende. Jordmonsstrækninger, der kan benyttes til Græsning. Hvilken Bestemmelse der tilsigtes smed samme er ikke bekjendt, ligesom man troer, at den egentlige Kjøber er ubekjendt. Det vides med Vished, at der i Forbindelse med dette Kjøb er gjort Tilbud om Kjøbet af Hammersø, en Indsø, der i sin Længde ligger Havet nær, og der formodes, eftersom Opmaalinger af samme have fundet Sted, at dens Bestemmelse skulde være til Anlæget af en storartet Havn, hvortil den paa Grund af sin Beliggenhed, Størrelse og betydelig Dybde unægtelig særdeles egner sig. Hvad der er anført om Betydningen af Rønne Havn, kan naturligvis ogsaa anvendes paa en Havn det paa anførte Sted. Spørges der, hvorvidt Trangen til en saadan er tilstede, maa der svares, at det i fuldeste Maal er Tilfældet, idet Havneudvidelserne nær og fjern ikke have holdt Skridt med Skibenes og Søfartens hurtige Tilvæxt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. maj 1875. 2. udgave).

Sammenrottelse af Tjenestetyende imod Husbonden. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndags Aftes blev i Følge B. T. en vel anset Gaardejer paa Vangede Mark Gienstand for voldelig og fornærmelig Medfart fra sine Karles Side. Den nævnte Aften, da han havde flere Gjæster hos sig, kom omtrent Kl. 7, Karlene Christen og Hans hjem til Gaarden, efter at have været borte i længere Tid, Hans lige imod Husbondens Tilladelse, hvorfor denne bebrejdede ham hans Ulydighed. I det samme kom den 3die Karl, Rasmus, til og blandede sig i Samtalen og opfordrede Hans til, ikke at vise Lydighed mod Husbonden, og da han tillige opfordrede de 2 andre Karle til at forsyne sig med Stene, for dermed at angribe Husbonden, bevæbnede de sig alle tre paa denne Maade og antoge en truende Holdning mod Husbonden, som samtidig blev grebet voldsomt i Brystet af Rasmus. Gaardejeren, der heldigvis er en stor og kraftig Mand, slyngede Rasmus fra sig, og samtidig kom Gaardejerens Fader, der er paa Aftægt hos sin Søn, til og greb Rasmus bagfra, saa at han tabte to store Kampestene, han havde i Haanden, men Rasmus rev sig strax igjen løs og fortsatte sit Angreb paa sin Husbond, der dog var ham for stærk. Karlene forføjede sig nu skjældende og trodsige bort. Senere paa Aftenen kom Rasmus og Christen igjen ind i Gaarden. Rasmus, der nu var bevæbnet med en tyk Knippel, hævede denne mod sin Husbond, der var kommen til Stede i Gaarden, hidkaldt ved den af de beskjænkede Karle foraarsagede Støj. Gaardejeren fik imidlertid Knippelen vristet fra Rasmus, og de to andre Karle toge nu Flugten. Rasmus, der i det hele opførte sig paa en saadan Maade, at Gaardejerens Familie nærede Frygt for at tilbringe Natten i Gaarden blev nu bunden og overgiven til det fra Lyngby hidkaldte Politi, der anholdt ham. Grunden til Rasmus's fjendtlige og ondskabsfulde Optræden imod Husbonden var den, at denne efter Øvrighedens Paalæg havde af Karlens Løn tilbageholdt et Alimentationsbidrag, som det paahvilede Karlen at udrede. Karlene havde den nævnte Aften drukket en Flaske Brændevin i Borgestuen, men vare dog ingenlunde meget beskjænkede. I nordre Birks politiret tilbøde Karlene, der gjorde deres Husbond Afbigt, at afgjort Sagen i Mindelighed ved Erlæggelsen af Mulkter, der for Rasmus's og Christens Vedkommende ansattes til 20 Kroner, medens Hans's Mulkt ansattes til 12 Kroner.

(Morgenbladet (København) 25. april 1875).

Pio, Brix og Geleff løslades. (Efterskrift til Politivennen)

Til mine Meningsfæller.

Som det rimeligvis vil være de fleste af mine Venner bekendt, har jeg i ca. 2½ Aar lidt af en ved min Indespærring foraarsaget smertefuld Sygdom, der for en Maaned siden endte med en hastig Blodstyrtning. Det er blevet betydet mig af de Læger, som jeg i denne Anledning har haft Lejlighed til at raadspørge, at enhver Sindsbevægelse i den første Tid vilde være ligefrem livsfarlig for mig, ligesom jeg ogsaa blev tilraadet at være forsigtig med Hensyn til min Beskæftigelse med skriftlige Arbejder og Lignende. Jeg maa derfor bede de Mange blandt mine Venner, hvem jeg skylder Tak for deres Deltagelse, undskylde, at jeg endnu nogen Tid opsætter al privat Korrespondance; derimod haaber jeg om nogle faa Dage at kunne offenliggøre en kort Udtalelse, der hos dem, der ikke kender mig personlig, kan fjerne al Tvivl om mine Meningers og Grundsætningers Uforandrethed.

For at kunne desto sikrere genvinde mine Kræfter, agter jeg at opholde mig en Maanedstid paa Landet, hvorefter jeg, hvis mine Omstændigheder tillader det, vil foretage en kort Sundhedstur til Udlandet; men angaaende disse Planer vil mine Venner selvfølgelig senere faa al den Underretning de maatte Ønske.

Med socialistisk Haandslag og Hilsen.

Den 9de April 1875.
Louis Pio

Til vore Venner og Meningsfæller!

Efterat vi atter er komne paa fri Fod, føler vi Trang til paa det Hjærteligste at takke vore mange Meningsfæller trindtom i Landet for al den Deltagelse, der paa saa mange Maader er bleven vist os.

Det er en Selvfølge, at vore Anskuelser den Dag i Dag er de samme som før vor Arrestation, men da vort Helbred er noget medtaget, og da vi er fuldstændig ubekendt med de nuværende Forhold og Alt, hvad der er foregaaet under vor treaarige Indespærring, nødes vi til en kort Tid at afholde os fra at tage aktiv Del i Kampen for Arbejdersagen.

Fra Begyndelsen af næste Maaned agter vi atter at vie vore Kræfter til den Sag  fra hvilken vi for tre Aar siden reves bort.

Harald Brix. Povl Geleff.

(Social-Demokraten 11. april 1875).

Brix og Geleff,

der et Par Dage efter deres Ankomst hertil Byen af deres Læge blev raadede til midlertidig at flytte ud paa Landet, har taget Ophold i Ny Holte Kro ved Holte Station. Geleff, hvis Jernhelbred ikke har kunnet ødelægges af 35 Maaneders Celletortur, men som dog var en Del medtaget ved Løsladelsen, bliver Dag for Dag raskere, og det er hans Hensigt at "melde sig til Tjeneste" om en 14 Dages Tid. Brix er derimod endnu meget lidende. Han maa stadig holde Sengen, og det maa anses for i høj Grad tvivlsomt, at han nogen Sinde igen fuldstændig kan genvinde sit Helbred. Vi henleder Opmærksomheden paa, at hans Læge har forbudt ham at tage imod Besøg, da han ikke kan taale den med en Samtale forbundne Anstrengelse.

- - -

Det fremgaar af ovenstaaende Meddelelse fra de Herrer Brix og Geleff, at Brix vedvarende er meget svag, et Faktum, der paa en sørgelig Maade illustrerer Justitsministerens med saa overordenlig Suffisance fremsatte Paastand om, at vore Form har været idømt en "meget mild" Straf. Naar en af Hr. Klein anset "meget mild" Straf kan drage saadanne Følger efter sig, som de, Pio og Brix øjensynlig lider under, saa fristes man rigtignok til at spørge, hvad Kongens Justitsminister (naturligvis med "blødende Hjerte"!) vilde betragte som en haard Straf, og som Loven dog "vilde kunne give Medhold". Mon Hr. Klein ikke, naar han udtaler en Dom over politiske Modstanderes Handlinger, burde mindes det gamle gode Ord:

"Som I dømmer, saaledes skal I ogsaa dømmes!"

Endnu kun Et. Justitsministeren siger, at vore Førere er dømt "lemfældig" og "meget mild". Men vi kan rigtignok ikke se rettere, end at Justitsministeren har gjort sig skyldig i en Modsigelse, der bliver end mere skærende ved den skaanselsløse og stærkt iøjnefaldende lidenskabelige Maade, hvorpaa han udtaler sin personlige Dom over Førernes Handlinger. Den er i Sandhed hverken "lemfældig" eller "meget mild", og den bidrager i høj Grad til at bestyrke os i den Mening, at Herr Klein ikke har ment det alvorlig, hverken da han talte om sit "blødende" Herte, eller da han priste Straffens "Mildhed"!

Hermed vil vi for i Dag tage Afsked med Hr. Klein, idet vi lover snart at komme tilbage til hans Udtalelser i Tinget i Mandags.

(Social-Demokraten 28. april 1875).

Bentzens begravelse på Garnisonskirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

 En begravelse for 30 år tilbage. 

Indtil for kort tid eksisterede der på Nørrebro et beværtningssted, kaldet "Billigheden". Her kom if. D. N. en stor del ærbare borgere sammen og fordrev tiden, og iblandt disse daglige gæster var børstenbinder Bentzen fra Antonistræde. En skøn dag udeblev imidlertid Bentzen til stor forundring for hans omgangsvenner, og således gik det også næste dag. Den sædvanlige "pot" blev helt forsømt for at drøfte grunden til udeblivelsen, og man blev endelig enig om at en deputation med skomager Sørensen som ordfører skulle sendes til Bentzens hjem for at undersøge sagen. De deputerede blev modtaget af madame Bentzen, der grædende fortalte dem, at hendes mand for to aftener siden var kommet hjem fra "Billigheden" i sådant et velsignet humør. "Ja, det ved jeg," afbrød Sørensen hende, "jeg fulgte ham selv hjem". - "Han gik glad til sengs." fortsatte madamen, - men næste morgen var han død."

Nu bad hun hans gode venner om at møde i hendes bopæl næste tirsdag for at bære hendes salig mand til det sidste hvilested, men da jordpåkastelsen efter den tids skik og brug skule gå for sig i hjemmet, anmodedes de om at komme tidligt for forinden at indtage en bid brød og en drik af et eller andet. Til den fastsatte tid mødte en flok venner, som for ret at hædre den afdøde spiste og drak som om de var betalte for det. Vel forfriskede overværede de ceremonien, og de begav sig nu til Garnisonskirkegården, bærende deres hensovede ven. Ankommet der blev de antastede af graveren, der spurgte: "Hvem er det?" - "det er jo Bentzen, ham børstenbinderen fra Antonistræde." - "Vi skal ingen Bentzen have, det må være på den anden side af gaden, på søetatens kirkegård". - Forundrede over fejltagelsen vandrede de da over gaden; dog gjorde de et lille holdt ved et værtshus, hvor de indtog en lille forfriskning, mens Bentzen tålmodigt ventede udenfor. Endelig kom de ind på kirkegården, men samme modtagelse: "Hvem er det?" "Ih! Bentzen, ham børstenbinderen fra Antoniestræde". - "Det er ikke her, det må være på den anden side af gaden, på Garnisonskirkegården". - "Nej, der har vi været". - "Ja så må det være på Assistentskirkegård på Nørrebro". - Her var jo ikke andet for end at gå den lange gang ad Nørrebro til, og toget bevægede sig højtideligt til St. Hans Torv, hvor de udenfor den kære "Billighed" holdt en lille rådslagning, og på Sørensens forslag blev Bentzen bragt ind i haven, medens sørgeskaren "spillede en pot" for at hædre mindet om den afdøde. Derefter fortsattes vejen til Assistentskirkegård, men her måtte de vandre omkring, stadigt fulgte af spørgsmålet: "Hvem er det?" "Ih! det er jo Bentzen, Børstenbinderen fra Antoniestræde." "Det er ikke her, det er ved siden af", og da de havde gennemvandret alle kirkegårdene måtte de, så nødig de ville, bære Bentzen hjem igjen. Man kan tænke sig madame Bentzens forskrækkelse, da Sørensen dinglende - den lange vej og de øvrige strabadser havde udmattet ham - i mørkningen viste sig for hende med de Ord: "Ak! lille madam, her har De Bentzen igen". - "Du forbarmende! var han ikke rigtig død!" - "Jo, det tror jeg nok, han var, men nu har vi været på alle byens kirkegårde, men ingen steder vil de have ham". 

Madamen, der hele dagen have drukket gravøl med sine kvindelige bekendte, protesterede mod atter at modtage Bentzen ved den huslige arne, men Sørensen var ubønhørlig, Bentzen måtte ind igen, og nu begyndte drøftelsen angående denne mærkelige sag; tilsidst opklaredes det, at begravelsen på kirkegården ved en fejltagelse var bestilt til om torsdagen i stedet for om tirsdagen. Følgen heraf blev, at Bentzen fik lov til at hvile et par dage i sin egen stue, og hans venner samledes da atter til en lille frokost, hvorpå de vandrede til Garnisonskirkegård, og denne gang blev Bentzen modtaget.

(Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis, 7. april 1875).

Det er ikke muligt at verificere at der skulle have boet en børstenbinder Bentzen i Antonistræde. Så der er sandsynligvis tale om en anekdote. 

Annoncer. (Efterskrift til Politivennen).

 

Damernes

Opmærksomhed henledes paa A. Meyers Tøirensningsetablissement, i Lighed med de første og største i Europa, der nu ved Foraar-Saisonens Begyndelse samt paa Grund af Etablissementets Udvidelse har nedsat sine Priser til de samme, som betales i Udlandets første Etablissementer. Damekioler renses fra 1 Krone 33 Øre. Silke, Antik-Moirée, Fistel, franske og Krep-Schavler. Alle Slags Pletter, selv Kaffe og Vinpletter borttages. NB. Kjoler (heel og halvuldne), Beduiner o. s. v. renses med fuldstændig Besætning uden at opsprættes. Damekjoler decarteres paa enestaaende og paalideligste Decarteermaskiner her paa Pladsen. Handsker vadskes og presses. NB Herrebeenklæder renses og presses i Facon for 1 Krone. - Indleveringssteder: Store Kongensgade 39, Lille Kongensgade 16 med Indgang fra Østergade 15 og Lille Torvegade 5.

NB. Mit nye Dampfarveri og Trykkeri bringes herved i Publicums velvillige Erindring.

A. Meyer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. april 1875).

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19 april 1875. 2. udgave.