Arbejdstilsynet. (Efterskrift til Politivennen)

Om Arbejdstilsynets Virksomhed indtil Udgangen af 1874 er der i Henhold til Fabrikloven afgivet Beretning. I Følge denne omfattede Tilsynet paa det nævnte Tidspunkt i alt 673 industrielle Bedrifter, der sysselsatte 2,632 Børn paa 10-14 Aar, 2,522 unge Mennesker paa 14-18 Aar og 16,248 voxne Arbejdere. I Løbet af 1874 er der i disse Arbejdssteder foretaget i alt ca. 1,600 Inspektioner, af hvilke henved Halvdelen falder paa Kjøbenhavn. Metalvarefabrikerne, Bogtrykkerierne og Cigar- og Tobaksfabrikerne beskjæftige tilsammen over Halvdelen af de unge Mennesker, i Tobaksfabrikerne alene anvendes henved Halvdelen af alle Børnene. I Forhold til det samlede Antal Arbejdere, som sysselsættes i de forskjellige Bedrifter, benytte Tændstik-, Tobak- og Cikoriefabrikerne det største Antal Børn. I Tændstikfabrikerne ere af de anvendte Arbejdere 44 pCt. Børn og 23 pCt. unge Mennesker, i Tobaksfabrikerne og i Cikoriefabrikerne henholdsvis 31 og 37 pCt. Børn, 12,5 og 2,4 pCt. unge Mennesker. Kvindearbejde benyttes forholdsvis mest i Papirfabrikerne (35,7 pCt. af det anvendte Antal Arbejdere) - Klude- og Papirsortering - i Uldvarefabriker (36 pCt.), i Bomulds- og Linnedvarefabriker (48 pCt.) samt i Tændstik-, Tobak- og Cikorie-, Chokolade- og Sukkervarefabriker (henholdsvis 20, 21,6, 41,8 og 28,7 pCt.) i det hele i saadanne Virksomheder, som ikke kræve nogen særlig Uddannelse. De unge Mennesker benyttes forholdsvis mest i Tændstikfabriker og i Bogtrykkerierne, for de sidste Bedrifters Vedkommende noget mere i Provinserne (28 pCt.) end i Kjøbenhavn.

Den forskjellige Udvikling af de Tilsynet undergivne Bedrifters fabrikmæssige Karakter har i flere Tilfælde gjort det meget vanskeligt at sondre imellem, hvad der skal høre under Loven, og hvad der skal holdes udenfor Tilsyn. Medens saaledes den Klasse Arbejdssteder, forene alle Betingelser for og udviser alle Særkjender paa at være virkelige Fabriker, nemlig Tilvirkning i det store, en udstrakt Anvendelse af Maskinkraft samt en Fordeling af Arbejdet i forskjellige Grene, der hver for sig ikke udkræve mere end en ren mekanisk Øvelse, erhværvet i kort Tid, findes der i Modsætning hertil en Række Bedrifter, i hvilket Arbejsvirksomheden forudsætter en vis særlig Uddannelse, og hvor de unge Mennesker ikke længere ere Fabrikarbejdere men Lærlinge. Af de egenlige Fabriker nævnes exempelvis Klædefabrikerne, Dampvæverierne, Papirfabrikerne, af den Art Bedrifter: Maskinfabrikerne, Jernstøberierne, Bogtrykkerierne m. v. Følgen af denne Forskjellighed er, at der har foreligget en Del Forespørgsler og Andragender, i hvilke Ministeriets Afgjørelse er æsket i de enkelte Tilfælde. Navnlig er der imod at blive inddraget under Tilsynet i enkelte Andragender fremhævet, at de i vedkommende Bedrift sysselsatte "unge Mennesker" ere "Lærlinge" og ikke Fabrikarbejdere; men ligesom Lovens § 1 ikke hjemler Ret til at tage Hensyn til den Maade, paa hvilken de nævnte Personer beskjæftiges, saaledes have Domstolene ogsaa udtalt sig imod en Adskillelse i Lærlinge og Fabrikarbejdere. En anden Vanskelighed ligger i den umærkelige Overgang, som nu findes mellem Fabriksvirksomhed og Haandværksbedrift; i Haandværksfaget, selv i de mindre Bedrifter, spores en Stræben efter at indføre en Arbejdsdeling lig den, der finder Sted i Fabrikerne, og omvendt ere "Fabriklærlingene" (navnlig i Provinserne) ofte stillede i samme Forhold til Fabrikanten som Haandværkslærlingen til Mesteren. Følgen heraf er, at af Bedrifter, der med Hensyn til Arbejdernes Forhold i det væsenlige ere ensartede, nogle undergives Tilsyn, andre ikke. Vel kan Tilsynet bøde noget paa dette Misforhold ved at inddrage under Loven en Del af de større Værksteder; men næppe vil der, hedder det i Beretningen, kunne være Tale om, at man ad administrativ Vej kan ophæve den Uensartethed i Behandlingen, som hidrører fra, at Virksomheder, der i det væsenlige ere ensartede, sondres efter mere tilfældige Forhold.

Fabriklovens § 2 paalagde Fabrikanterne at afskedige Børn under 10 Aar. Af saadanne fandtes henimod Slutningen af 1873 beskjæftigede i Fabriker 434, eller 16,9 pCt. af det hele Antal, som altsaa maatte afskediges; Loven har dog i denne Henseende udøvet en betydelig større Virkning. idet en stor Del Fabriker havde indskrænket, ja vel endog helt afskaffet Benyttelsen af Børn under 16 Aar for de paagjældende Oplysninger indsamledes. Det er navnlig i Tobakfabrikerne, at Antallet af Børnene er aftaget stærkest. Medens der saaledes i 59 Cigar- og Tobakfabriker i 1873 arbejdede 873 Børn under 14 Aar arbejdede der i de samme Fabriker i Slutningen af 1874 kun 687 Børn; altsaa en Nedgang af over 20 pCt. De fleste Fabrikanter i Fyn og Jylland beklage sig over, at de efter Lovens Ikrafttræden have vanskeligt ved at tilvejebringe det nødvendige Antal Børn; men at Vanskeligheden, vel endog med Fordel, kan overvindes, viser et Par Exempler, som anføres i Beretningen: I en større Tobakfabrik i Jylland har man ved en simpel Mekanisme ladet samtlige 5 Spindeborde, der findes i Fabriken, dreje af en voxen Mand, medens der tidligere til dette Arbejde benyttedes et Barn til hvert Bord, 5 om Formiddagen og 5 om Eftermiddagen; der er altsaa her sparet 10 Børns Arbejde. I den største Tobakfabrik i Jylland har man, ved at anvende Dampkraft sparet ikke mindre end 24 Børns Arbejde. I mange Fabriker erstattes Børnene med ældre Kvinder. Manglen paa Børn til Fabrikarbejde har fremkaldt en betydelig gradvis Stigning i Betalingen for Børnearbejdet. Medens der saaledes tidligere for 6 a 7 Timers Arbejde betaltes 5 a 8 Sk., er Betalingen for den samme Tid stegen til 8, 10 a 12, ja indtil 16 Sk. og derover. - 21 Overtrædelser af Forbudet mod Anvendelsen af Børn under 10 Aar ere blevne konstaterede og retslig forfulgte.

Af de Bestemmelser, ved hvilke Arbejdstiden for Børn reguleres, er utvivlsomt forbudet mod Natarbejde (i Tiden fra Kl. 8 Aften til Kl. 6 Morgen) den vigtigste. Forbudet har navnlig haft Betydning for de Glasværker, som drives Dag og Nat, idet der ved disse tidligere anvendtes Børn afvexlende om Dagen og om Natten i indtil over 60 Timer om Ugen. For at fortsætte Driften uforandret have Glasværkerne maatte ombygge Hytterne saaledes, at der blev Ovn-Stade til, at det dobbelte Antal Arbejdere paa en Gang kunne være i Virksomhed. Nu arbejdes der i Hvidtglashytterne kun i de 12 Dagtimer (Kl. 6-6) med Børnene delte i to Hold. De arbejde skiftevis om Formiddagen og Eftermiddagen og modtage i Fritiden 3-4 Timers daglig Undervisning i Fabrikskolerne.

Hvilken Indflydelse Lovens Forbud mod at lade Børn arbejde paa Søn- og Helligdage har udøvet, lader sig ikke afgjort, da der formentlig tidligere i de fleste Fabriker slet ikke, og i en Del mindre Fabriker kun af og til har fundet sligt Arbejde Sted. Til Lovens Bestemmelse om, at Børn kun maa arbejde 6½ Time om Dagen med ½ Times Frihed, er der føjet den Forskrift, at Arbejdstiden skal falde enten for Kl. 1 eller efter Kl. 11. Denne Forskrift, der deler Børnene i "Formiddags- og Eftermiddagsbørn", er af stor Betydning for Kontrollen med Arbejdstidens Længde. Ved Bestemmelserne om det Antal Timer, i hvilke Børn maa arbejde, er der de fleste Steder, i alt Fald udenfor Kjøbenhavn, dels fremkaldt en ikke ringe Nedgang i Børnenes tidligere Arbejdstid, dels forhindret en altfor ulige Fordeling af det ugenlige Antal Arbejdstimer. At Forholdene med Hensyn til Overholdelsen af Arbejdstiden for Børn ere gunstigere i Kjøbenhavn end i det øvrige Land, hidrører navnlig fra, at Skolegangen i Kjøbenhavn er daglig og henlagt til Tider paa Dagen, der forhindre Børnenes Anvendelse i Fabriker den Halvdag, i hvilken Skoletimerne ere lagte. Hvor Børnene derimod kun gaa i Skole enkelte Dage i Ugen, er det vanskeligere at kontrollere Overholdelsen af Loven med Hensyn til Arbejdstiden.

Med Hensyn til de kjøbenhavnske Børns Anvendelse udenfor Skoletiden har Tilsynet ved Skoledirektørernes Hjælp tilvejebragt Oplysninger, hvoraf det fremgaar, at af de godt 10,000 Børn, der besøge de offenlige kjøbenhavnske Almueskoler, søge c. 28 pCt., eller mellem 1/3 og 1/4 Beskjæftigelse udenfor Skoletiden, men kun 1/3 af dette Antal ved fast Arbejde i Fabriker eller Værksteder, Resten ved "Bygang". Af Drengenes samlede Antal (5,173) søger over 1/3 (35,7 pCt.) Arbejde, af Pigernes (5,154) kun 1/5, mest som Medhjælp i private Huse. Af Frederiksberg Skoles 1019 Elever anvendes 12,8 til Fabrikarbejde og 15,7 pCt. til Bygang. Af Valby Skoles 108 Drengeelever beskjæftigedes kun 15 pCt. med virkeligt Fabrikarbejde og ingen med Bygang.

For "unge Mennesker" har navnlig Afskaffelsen af Natarbejde (mellem Kl. 9 Aften og 5 Morgen) været af Betydning; thi vel er det kun i faa Arter af Bedrifter, at Natarbejde hører til den regelmæssige Drift, men paa den anden Side har det i visse Bedrifter fundet Sted meget hyppigt. I det hele er dette Forhold nu forandret; men forskjellige Undtagelser ere gjorte, saaledes ved Glasværkerne, for hvilke en Undtagelse siges at være af yderste Vigtighed, ved et større kjøbenhavnsk Blad-Trykkeri (Dagstelegrafen?), uden at der her ses at have foreligget nogen Nødvendighed for Undtagelsen, samt ved Roesukkerfabriken Lolland.

Med Hensyn til Arbejdsdagens Længde for voxne Arbejdere fremgaar det af indsamlede Belysninger, at næppe Halvdelen af de undersøgte Fabriker lader sig nøje med en Arbejdsdag paa 12 Timer med 2 eller 1½ Times Fritid, medens det samtidig viser sig, at en 14 Timers Arbejdsdag ikke længere er hyppig. Paa et Par Undtagelser nær ere alle Bedrifter med 15 Timers Arbejdstid og derover Dampmøller. Af en Mængde Andragender om at maatte lade unge Mennesker arbejde 13 eller 14 Timer daglig ere kun et Par bevilgede. Derimod er man for at fremme Indførelsen af en fælles almindelig 12 Timers Arbejdsdag gaaet ind paa indtil videre at bevilge en Række Andragender om Tilladelse til at lade Personer under 18 Aar arbejde 12 Timer med kun 1½ Times Frihed, idet man derved har opnaaet, at Fabrikanterne have indskrænket Arbejdstiden fra 13 til 12 Timer imod samtidig at afkorte Hviletiden fra 2 til 1½ Time. - For Overtrædelser af Lovens Bestemmelser om unge Menneskers Arbejde har der været anlagt 17 Retssager.

(Morgenbladet (København) 23. maj 1875).

Pintsetrafik. (Efterskrift til Politivennen)

Pindseløverdag ad Jernbanen igjennem Sjælland, Fyen og Jylland ligeud til Grændsen var en bevæget og temmelig anstrængende Reise. Det uhyre lange Iiltog til Korsør fortalte alt om Feriegjæster, som dampede hjem til Slægt og Venner eller ud til den nys udsprungne, lysegrønne Bøgeskov. Postdamperen var næsten overfyldt af Folk; man stod op ad hverandre og længtes efter det Øieblik, da Opvarteren sagde: "Nu er der Plads nede ved Bordet." I Nyborg var man mærkelig nok ikke tilstrækkelig forberedt paa et saa stort Antal Reisende. Først da man saae Mængden og havde faaet Toget fyldt, skulde flere Vogne kobles ind i Toget. Det tog Tid. Forsinket som man var alt fra Sjælland af, syntes det nu en Umulighed at naae Vamdrup i rette Tid for at komme med det preussiske Tog til Altona. Igjennem Fyen gik det imidlertid med i Jernbanefart i Ordets fuldeste Betydning. Vi fløi afsted! Men saa i Fredericia blev det meget meget værre. Reisende i hundredeviis saavel Nord som Øst fra vare samlede her; alene fra Fredericia skulde 5 a 600 Soldater med. Det vor udentvivl en stor Feil, at Dørene fra Ventesalene ud til Perronen ikke vore lukkede; thi derud strømmede paa eengang de Reisende, som skulde med Nordtoget, og ligeledes de, der skulde Syd paa med Iiltoget og det store Extratog, som vor beredt paa at følge efter. Jeg havde gjennemgaaende Billet fra Kjøbenhavn; men uagtet jeg indstændigt anmodede et halvt Dusin forskjellige Jernbanebetjente om en Plads, saa blev jeg dog skubbet tilside med den Erklæring: "Giv bare Tid, De kan jo komme med Extratoget der." En Mængde Soldater havde selv skaffet sig Pladser i det første Tog. Dryppende af Sved sled Betjentene i dem for at faae dem ud igjen. Billetter vare ikke til at faae. En Mængde kunde først faae Billet paa næste Station; dertil bleve Pengene indkasserede i Vognene under Kjørslen. Hvorfor man ikke under saadanne extraordinaire Forhold har et extraordinairt Billetudsalg aabent, er ikke let at forstaae. Underligt synes det ogsaa at være, at Telegraphen ikke havde gjort Fredericia nøie bekjendt med den store Mængde Reisende, som kom til fra alle Kanter; thi saa havde man have undgaaet megen Besvær og Forvirring og mange Ubehageligheder saavel for Publicum som for Banens Embedsmænd. Tilsidst kom der dog Orden i Sagerne; vi fore afsted, og jeg var glad ved at komme kun een Time for seent.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. maj 1875).

Skibsfarten paa Rønne og Allinge. (Efterskrift til Politivennen)

 Brev fra Rønne.

Den 24de April.

(Rønne Havns naturlige fortrin som Nødhavn. Concurencen med Ystad. Nødvendigheden af en Ophalingsbedding og et mechanisk Maskinværksted. Hammeren. Hammersø.)

En i og for sig uheldig Begivenhed har ikke sjeldent den gode Følge, at den minder em og Ting, som man ellers ikke ville have lagt mærke til. Dette kan tildeels anvendes paa Dampskibet "Skandia"s Stranding den 28de Jan. d. A. paa søndre Rev udfor Rønne Havn. Dampskibet, der efter af to af de Switzerske Bjergningsdampskibe at være bragt af Grunde, blev indbragt i Havnen og provisorisk repareres blev dernæst den 10de Febr. d A. af et af disse bugseret til Ystad for at repareres. I Ystad har man nemlig for ikke langt tilbage faaet en tidssvarende Ophalingsbedding og fornylig anlagt et mechanisk Maskinværksted, hvorved bl. A. ogsaa forstaaes, at det udfører Jernbygningsarbeide. Nu er det vel ikke den omtalte Stranding, der alene har klaret Synet for, at i Ystad Havn er Rønne Havns vigtigste Medbeiler i visse for Skibe uheldige Tilfælde - det er Noget, man længe har havt Øie for - men den har givet Anledning til, at man paany har fæstet Opmærksomheden paa denne Sag. Man vil let skjønne, at Rønne Havns Beliggenhed i selve Østersøen og paa en Route, hvor den største Passage af Skibe til og fra Østersøen og de med den i Forbindelse stødende Havstrækninger finder Sted ("Reent Farvande" findes paa den østlige Side af Øen), gjør den særlig skikket til Nødhavn for Skibe, der her, hvor Strandinger ere hyppige, igjen komme af Grund og skulle reparere, samt for Skibe, der søge Havn for Søskade, Storm eller Modvind. Det kan vel antages, at Regjeringens Forslag paa Finantsloven 1875-76 om Udgifter til Oprettelsen af en Signalstation ved Hammershuus Fyr begrunder sig herpaa. Havnens Vigtighed forøges ved et Fortrin, som ikke endnu er saa bekjendt, som det fortjener, nemlig at den er den iblandt alle Østersøens Havne, der holder sig længst aaben om Vinteren. De ved meterologisk Institut meddeelte observationer over Havets og Luftens Varme omkring Bornholm og Christiansø, gjøre dette forklarligt. Dertil kommer, at Vandet, der omflyder Øen, ved Strømmen skjærer Isen bort. De Fordele, som derved frembyde sig, fortjene at fremdrages og belyses, for at Skibe kunne benytte sig deraf. Sagen stiller sig klarest for Øie ved Vintertid, naar saa godt som alle Havne paa disse Høider ere lukkede af Iis. Et Exempel afgav Dampskibet "Louise" af Kjøbenhavn, der paa Reisen fra Pillau til London, efter forgjæves at have forsøgt at trænge igjennem Sundet, derpaa gjennem Store Belt og endelig at retournere til Afgangsstedets Havn, tyede til det rette Punkt, Rønne Havn, hvor det ankom den lste Marts d. A. Hvadenten Skibe skulle fra eller til Østersøen paa en Tid, da der kan befrygtes Iisforhindringer i Sundet eller til Østersøhavne, er Rønne Havn den fordeelagtigske Ventestation, som Skibe kunne indtage: en Havn, hvortil Adgangen sjeldent hindres af Iis, hvor de ligge i Forspring, lige meget enten de skulle til Østersøhavne, bothniske eller finske Bugt eller gjennem Sundet (det Sidste dog i mindre Grad), saa at de ved første aabne Vand kunne fortsætte Reisen, saasnart Telegram indløber derom. I denne Henseende er det og saa heldigt, at Øens telegraphiske Forbindelse strækker sig overalt hen, og directe til Østersøstederne over Libau. Rønne Havn har fremdeles det Fortrin fremfor Ystads, at den er roligere at ligge i med S. og SV. Storm, hvilket den vil blive end mindre ved Tilbygning. Den er nemlig for Tiden under Udvidelse og Forbedring, hvortil ikke alene er bevilget optaget et Laan af 160.000 Kroner; men man er Herre over denne Sum, der er uadskillelig fra sin Bestemmelse, og en stor Part af samme er allerede medgaaet til de hidtil foretagne Byggearbeider. Fra denne Side seet er der altsaa Intet iveien; men hvad her mangler, og hvorpaa Synet nu ved Valget af Stedet for "Skandias" Reparation er blevet klaret, er en tidssvarende Ophalingsbedding, da den gamle ikke kan benævnes saaledes; endvidere (hvilket maa antages under Øens nuværende Udvikling at kunne betale sig) et mechanisk Maskinværksted efter en passende Maalestok og af den Beskaffenhed, at det kunde reparere Skade ved Jernskibe. Planen for Havnen i dens nye Skikkelse indeholder tillige en Ophalingsbedding; men de, der forstaae sig paa Sagen, mene, uden at have Noget imod den i og for sig, at den er for lille i Forhold til Mængden af egne Skibes Krav og endnu mere af Hensyn til Øens fremtrædende Beliggenhed nærved stærkt befærdede Søveie, og den Tiltrækningskraft, den burde søge at udvikle. 

Det Opsving, som vor Øes Handel og Industri har taget i de senere Aar, har bevirket en stigende Indførsel af fremmede Producter og en forøget Skibsfart. Under disse Forhold har Spørgsmaalet om Rønne Havns og Indløbs Uddybning faaet en forøget Interesse. Som bekjendt har Rigsdagen bevilget rentefrit Laan til Forbedring af Allinge og Svaneke Havne, men disse staae i Henseende til Betydning tilbage for Rønne. Øens hurtige industrielle Udvikling, som bl. A. har foranlediget, at Kjøbenhavns Handelsbank den 16de Marts har aabnet en Filial her, vil uden Tvivl snart føre til Anlæg af nye Fabriker. Den, meest for udenlandsk Capital, i et Par Aar under Udførelse værende, tidligere omtalte, store Kaolin- og Chamotte Fabrik (anlagt, uagtet der tæt i dens Nærhed findes en betydelig Fabrik af samme Slags) vil om nogle Maaneder kunne forventes færdig til at begynde sin Virksomhed. Det formede Granitbrudselskab, der efter at have kjøbt tvende Granitbrud, et ved Klippegaard, el andet ved Stubbegaard, dannede sig i Vinter, med det Formaal at udvide og forøge Bearbeidelsen af Granitten til dens forskjellige Bestemmelser, saasom til Bordur-, Monument-, Grund-, Brosteen osv. Man har udenrigsfra havt Kjøbet af vore Cementsteensbrud under Overveielse, men noget Resultat er endnu ikke fremkommet.

Ved Brevets Slutning erfares, at Allinge Commune efter længere Tids Forhandling med Regjeringens Samtykke har solgt Hammeren, paa et Stykke Grund nær, hvorpaa Fyrtaarnet staaer, for 32,000 Kroner. Den var Statens Eie, men blev for ikke ret lang Tid siden overgivet til Communen. Hammeren bestaaer meest af Granitmasser med sparsomt mellemliggende, spredte, dog ogsaa paa Klippegrund liggende. Jordmonsstrækninger, der kan benyttes til Græsning. Hvilken Bestemmelse der tilsigtes smed samme er ikke bekjendt, ligesom man troer, at den egentlige Kjøber er ubekjendt. Det vides med Vished, at der i Forbindelse med dette Kjøb er gjort Tilbud om Kjøbet af Hammersø, en Indsø, der i sin Længde ligger Havet nær, og der formodes, eftersom Opmaalinger af samme have fundet Sted, at dens Bestemmelse skulde være til Anlæget af en storartet Havn, hvortil den paa Grund af sin Beliggenhed, Størrelse og betydelig Dybde unægtelig særdeles egner sig. Hvad der er anført om Betydningen af Rønne Havn, kan naturligvis ogsaa anvendes paa en Havn det paa anførte Sted. Spørges der, hvorvidt Trangen til en saadan er tilstede, maa der svares, at det i fuldeste Maal er Tilfældet, idet Havneudvidelserne nær og fjern ikke have holdt Skridt med Skibenes og Søfartens hurtige Tilvæxt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. maj 1875. 2. udgave).

Sammenrottelse af Tjenestetyende imod Husbonden. (Efterskrift til Politivennen)

I Søndags Aftes blev i Følge B. T. en vel anset Gaardejer paa Vangede Mark Gienstand for voldelig og fornærmelig Medfart fra sine Karles Side. Den nævnte Aften, da han havde flere Gjæster hos sig, kom omtrent Kl. 7, Karlene Christen og Hans hjem til Gaarden, efter at have været borte i længere Tid, Hans lige imod Husbondens Tilladelse, hvorfor denne bebrejdede ham hans Ulydighed. I det samme kom den 3die Karl, Rasmus, til og blandede sig i Samtalen og opfordrede Hans til, ikke at vise Lydighed mod Husbonden, og da han tillige opfordrede de 2 andre Karle til at forsyne sig med Stene, for dermed at angribe Husbonden, bevæbnede de sig alle tre paa denne Maade og antoge en truende Holdning mod Husbonden, som samtidig blev grebet voldsomt i Brystet af Rasmus. Gaardejeren, der heldigvis er en stor og kraftig Mand, slyngede Rasmus fra sig, og samtidig kom Gaardejerens Fader, der er paa Aftægt hos sin Søn, til og greb Rasmus bagfra, saa at han tabte to store Kampestene, han havde i Haanden, men Rasmus rev sig strax igjen løs og fortsatte sit Angreb paa sin Husbond, der dog var ham for stærk. Karlene forføjede sig nu skjældende og trodsige bort. Senere paa Aftenen kom Rasmus og Christen igjen ind i Gaarden. Rasmus, der nu var bevæbnet med en tyk Knippel, hævede denne mod sin Husbond, der var kommen til Stede i Gaarden, hidkaldt ved den af de beskjænkede Karle foraarsagede Støj. Gaardejeren fik imidlertid Knippelen vristet fra Rasmus, og de to andre Karle toge nu Flugten. Rasmus, der i det hele opførte sig paa en saadan Maade, at Gaardejerens Familie nærede Frygt for at tilbringe Natten i Gaarden blev nu bunden og overgiven til det fra Lyngby hidkaldte Politi, der anholdt ham. Grunden til Rasmus's fjendtlige og ondskabsfulde Optræden imod Husbonden var den, at denne efter Øvrighedens Paalæg havde af Karlens Løn tilbageholdt et Alimentationsbidrag, som det paahvilede Karlen at udrede. Karlene havde den nævnte Aften drukket en Flaske Brændevin i Borgestuen, men vare dog ingenlunde meget beskjænkede. I nordre Birks politiret tilbøde Karlene, der gjorde deres Husbond Afbigt, at afgjort Sagen i Mindelighed ved Erlæggelsen af Mulkter, der for Rasmus's og Christens Vedkommende ansattes til 20 Kroner, medens Hans's Mulkt ansattes til 12 Kroner.

(Morgenbladet (København) 25. april 1875).

Pio, Brix og Geleff løslades. (Efterskrift til Politivennen)

Til mine Meningsfæller.

Som det rimeligvis vil være de fleste af mine Venner bekendt, har jeg i ca. 2½ Aar lidt af en ved min Indespærring foraarsaget smertefuld Sygdom, der for en Maaned siden endte med en hastig Blodstyrtning. Det er blevet betydet mig af de Læger, som jeg i denne Anledning har haft Lejlighed til at raadspørge, at enhver Sindsbevægelse i den første Tid vilde være ligefrem livsfarlig for mig, ligesom jeg ogsaa blev tilraadet at være forsigtig med Hensyn til min Beskæftigelse med skriftlige Arbejder og Lignende. Jeg maa derfor bede de Mange blandt mine Venner, hvem jeg skylder Tak for deres Deltagelse, undskylde, at jeg endnu nogen Tid opsætter al privat Korrespondance; derimod haaber jeg om nogle faa Dage at kunne offenliggøre en kort Udtalelse, der hos dem, der ikke kender mig personlig, kan fjerne al Tvivl om mine Meningers og Grundsætningers Uforandrethed.

For at kunne desto sikrere genvinde mine Kræfter, agter jeg at opholde mig en Maanedstid paa Landet, hvorefter jeg, hvis mine Omstændigheder tillader det, vil foretage en kort Sundhedstur til Udlandet; men angaaende disse Planer vil mine Venner selvfølgelig senere faa al den Underretning de maatte Ønske.

Med socialistisk Haandslag og Hilsen.

Den 9de April 1875.
Louis Pio

Til vore Venner og Meningsfæller!

Efterat vi atter er komne paa fri Fod, føler vi Trang til paa det Hjærteligste at takke vore mange Meningsfæller trindtom i Landet for al den Deltagelse, der paa saa mange Maader er bleven vist os.

Det er en Selvfølge, at vore Anskuelser den Dag i Dag er de samme som før vor Arrestation, men da vort Helbred er noget medtaget, og da vi er fuldstændig ubekendt med de nuværende Forhold og Alt, hvad der er foregaaet under vor treaarige Indespærring, nødes vi til en kort Tid at afholde os fra at tage aktiv Del i Kampen for Arbejdersagen.

Fra Begyndelsen af næste Maaned agter vi atter at vie vore Kræfter til den Sag  fra hvilken vi for tre Aar siden reves bort.

Harald Brix. Povl Geleff.

(Social-Demokraten 11. april 1875).

Brix og Geleff,

der et Par Dage efter deres Ankomst hertil Byen af deres Læge blev raadede til midlertidig at flytte ud paa Landet, har taget Ophold i Ny Holte Kro ved Holte Station. Geleff, hvis Jernhelbred ikke har kunnet ødelægges af 35 Maaneders Celletortur, men som dog var en Del medtaget ved Løsladelsen, bliver Dag for Dag raskere, og det er hans Hensigt at "melde sig til Tjeneste" om en 14 Dages Tid. Brix er derimod endnu meget lidende. Han maa stadig holde Sengen, og det maa anses for i høj Grad tvivlsomt, at han nogen Sinde igen fuldstændig kan genvinde sit Helbred. Vi henleder Opmærksomheden paa, at hans Læge har forbudt ham at tage imod Besøg, da han ikke kan taale den med en Samtale forbundne Anstrengelse.

- - -

Det fremgaar af ovenstaaende Meddelelse fra de Herrer Brix og Geleff, at Brix vedvarende er meget svag, et Faktum, der paa en sørgelig Maade illustrerer Justitsministerens med saa overordenlig Suffisance fremsatte Paastand om, at vore Form har været idømt en "meget mild" Straf. Naar en af Hr. Klein anset "meget mild" Straf kan drage saadanne Følger efter sig, som de, Pio og Brix øjensynlig lider under, saa fristes man rigtignok til at spørge, hvad Kongens Justitsminister (naturligvis med "blødende Hjerte"!) vilde betragte som en haard Straf, og som Loven dog "vilde kunne give Medhold". Mon Hr. Klein ikke, naar han udtaler en Dom over politiske Modstanderes Handlinger, burde mindes det gamle gode Ord:

"Som I dømmer, saaledes skal I ogsaa dømmes!"

Endnu kun Et. Justitsministeren siger, at vore Førere er dømt "lemfældig" og "meget mild". Men vi kan rigtignok ikke se rettere, end at Justitsministeren har gjort sig skyldig i en Modsigelse, der bliver end mere skærende ved den skaanselsløse og stærkt iøjnefaldende lidenskabelige Maade, hvorpaa han udtaler sin personlige Dom over Førernes Handlinger. Den er i Sandhed hverken "lemfældig" eller "meget mild", og den bidrager i høj Grad til at bestyrke os i den Mening, at Herr Klein ikke har ment det alvorlig, hverken da han talte om sit "blødende" Herte, eller da han priste Straffens "Mildhed"!

Hermed vil vi for i Dag tage Afsked med Hr. Klein, idet vi lover snart at komme tilbage til hans Udtalelser i Tinget i Mandags.

(Social-Demokraten 28. april 1875).