Johan Christian Wiehr (1828-1909) var spillemand/tambour i infanteriet under Krigen 1848-1851. Han optræder som sådan i Hof- og Statskalenderen for 1851. Han fik for sin indsats dannebrogsordenen den 9. september 1849, bl. a. for slaget ved Fredericia hvor han optræder på listen over sårede ved 7. linje-infanteri-batallon som spillemand. Efter krigen var han et par år i Vestindien. Han vendte han tilbage og fik sin første dom for tyveri i 1853. Ved samme lejlighed blev dannebrogskorset frataget ham.
Bedrageri m. m. Arrestanten Arbeidsmand Johan Christian Wiehr blev under en af Criminal- og Politiretten den 18de Februar paakjendt Justitssag overbeviist om at have, efter at han den 1ste December f. A. havde af en Jomfru modtaget en til 2 Rd. 4 Mk. vurderet Assistentshuusseddel og 1 Rd. 3 Mk. 6 sk for at besørge det efter Seddelen pantsatte Shawl indløst, samt efter at bemeldte Pengebeløb efter hans Forklaring af ham var tabt, uden Jomfruens Samtykke solgt Assistentshuusseddelen for 4 Mk. og forbrugt disse. Endvidere blev han overbeviist om at have for Snedkersvend Frederik Vilhelm Stahl affattet et Bønskrift, hvorved denne ved sine 2 Sønner, i en Alder af 9½ og 8 Aar, gaae omkring for at tilbetle sig Penge, samt at have nogle Gange ledsaget Drengene for at anvise dem de Steder, hvor de skulde henvende sig for at betle. For det af Arrestanten saaledes udviste Forhold blev han, der er født i Aar et 1828 og tidligere straffet, anseet med Forbedringshusarbeide i 15 Maaneder. Snedkersvenden, der tidligere er straffet, blev under samme Sag overbevidst at have, foruden som meldt, ladet sine førnævnte Sønner gaae om med Bønskriftet for at betle, benyttet et Bønskrift til selv at tilbetle sig Penge, og blev dømt til Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 2 Maaneder.
(Flyveposten 14. marts 1860)
I stamrullen for statsfængslet i Vridsløselille 1861-1869 ses Johan Christian Wiehr 33 år. Ugift. 23 år. Straf på 2 år ved Højesteret for hæleri. Løslades 16. januar 1863. Født i Sorø, levede af tilfældigt arbejde. Han havde da to tidligere straffe 1859-60.
“Johan Chr: Wiehr, hjemmehørende i Sorø, men har mest opholdt sig her; har 3 Gange været straffet for Tyveri m.m. og 3 Gange tiltalt under Straf; gaaer fra Fængsel og i Fængsel.” [1867] [Se Anne Sofie Vemmelunds speciale fra 2001 “For god ordens skyld. En empirisk og teoretisk analyse af disciplineringen af de fattige i Sorø købstad fra 1803 til 1933.”]. Genealogisk Forlag.
Igaar lykkedes det det herv. Politi at paagribe den fra Roeskilde Arrest undvegne farlige Forbryder ved Navn Wiehr. Han fandtes i Besiddelse af endeel Koster, der ere anmeldte som stjaalne under søndre Birk; men han vil have fundet dem. Han har tidligere under Forhørene nægtet de ham paasigtede Forbrydelser; men da han nu kan indsee, at han i alt Fald vil blive dømt som Hæler, opgiver ham rimeligviis sit Benægtelsessystem. (Dgt.)
(Aarhuus Stifts-Tidende 6. juni 1872)
Forbryderliv. Arrestanten Johan Christian Wiehr er født i Sorø den 11te September 1828 og har fem Gange været straffet ved Kjøbenhavns Criminal- og Politiret for Tyveri m. m. i Aarene 1859, 1869, 1861, 1863 og 1868 med henholdsvis 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, Forbedringshuusarbeide i 15 Maaneder, samme Fængsel i 2 Aar, 4 Aars Forbedringshuusarbeide og Tugthuusarbeide i 3 Aar, men han har desuden været straffet bl. A. i Roeskilde og Rudkjøbing for ulovlig Omgang med Hittegods og Betleri med Tugthuusarbejde i 2½ Aar og Fængsel paa Vand og Brød. Senest blev han straffet ved Nordre Birks Politirets Dom af 7de August d. A., da han for Løsgjængeri blev anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage. Efterat Wiehr den 13de August d. A. var bleven løsladt efter Udstaaelsen af denne Straf, begav han sig samme Dags Aften ud paa Uttersløv Mark, hvor han fra et ud til en alfar Vei i et Lysthuus vendende Vindue, i hvilket han bemærkede, at en Rude var ituslaaet, stjal et i Vinduet hængende Gardin. Derefter begav han sig hen til Eiendommen Nr. 94 paa Frederikssundsvejen og gik ind i Haven gjennem den uaflaasede Laage; her stjal han en større Deel forskjellige Linned- og Beklædningsgjenstande samt et Hestedækken, hvilke Effecter vare ophængte til Tørring omkring i Haven. Dagen efter blev Wiehr imidlertid anholdt paa Assistents Kirkegaard, hvor han paa en mistænkelig Maade søgte et Gjemmested for Kosterne. Under den nu mod Arrestanten indledede Undersøgelse tilstod han ikke alene at have begaaet disse Tyverier, men ogsaa, at han havde begaaet flere Tyverier i Tiden, for den i Roeskilde i Aaret 1872 afsagte Dom for ulovlig Omgang med Hittegods overgik ham. Ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extrarets Dom blev Arrestanten anseet efter Straffelovens §§ 64 og 232, 1ste Deel med Tugthuusarbeide i 4 Aar.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. november 1875).
Stakkels Mand.
Et Liv i Tugthus og Fængsel.
For Højesteret stod i Onsdags en over 70 Aar gammel Mand Johan Wiehr hvis Synderegister er ganske ualmindeligt. Han er i sit lange Liv dømt for Overtrædelse af alle Straffelovens bekendteste Paragrafer og har tilbragt den langt overvejende Del af sin Levetid indenfor Fængslets Mure. Blandt de utallige Domme, der er overgaaet ham, findes en paa 4 Aars Forbedringshus, en paa 2 Aars Tugthus, en paa 2½ Aars Tugthus, to paa 4 Aars Tugthus og en paa 5 Aars Tugthus; han har tilbragt 17-18 Aar i Horsens Tugthus og siddet paa Vand og Brød eller i Tvangarbejdsanstalt i adskillige Aar.
I Fjor kom han ud fra Horsens Tugthus efter de sidste 4 Aars Ophold der, og for den 70-aarige Mand var der jo ikke andet at gøre end at gaa paa Fattighuset eller tigge. Han foretrak det sidste, blev nappet, tiggede igen o. s. fr , indtil han nu sidst blev idømt 70 Dages Tvangsarbejde. Han erklærede sig "utilfreds", rimeligvis for at kunde blive siddende saa meget længere i Arresten, og i Gaar stadfæstede Højesteret Dommen efter faa Minuters Procedure.
Et mere ulykkeligt og forspildt Liv end dette vil man vanskeligt kunne tænke sig.
(Fyns Venstreblad (Odense) 14. oktober 1898).
Nr. 291 Onsdagen den 12. Oktober
Advokat Hindenburg
contra
Johan Christian Wiehr (def. Nellemann),
der tiltales for Betleri
Kriminal- og Politirettens Dom af 6 September 1898: Arrestanten Johan Christian Wiehr bør straffes med Tvangsarbejde i 90 Dage og betale Sagens Omkostninger. At efterkommes under Adfærd efter Loven.
Højesterets Dom.
I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:
Kriminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium for Høiesteret betaler Tiltalte Johan Christian Wiehr til Advokaterne Hindenburg og Nellemann 20 Kroner til hver.
I den indankede Doms Præmisser hedder det: Da Arrestanten Johan Christian Wiehr, der er født den 11 September 1828 og senest anseet ved nærværende Rets Dom af 4 December forrige Aar efter Lov af 3 Marts 1860 § 3 med Tvangsarbejde i 90 Dage, ved sin egen Tilstaaelse og det iøvrigt oplyste er overbevist om at have i Slutningen af Juli Maaned dette Aar betlet her i Staden, vil han være at ansee efter Lov af 3 Marts 1860 § 3 efter Omstændighederne med Tvangsarbejde i 90 Dage.
(Højesteretstidende 1898.)
En sørgelig Livsroman. En nogle og halvfjerds Aar gammel Mand er if. Meddelelse til "Odense Av." i disse Dage idomt 90 Dages Tvangsarbejde i Kjobenhavn. Han hedder Johannes Wiehr og er født i Sorø. Han deltog med megen Ære i den første slesvigske Krig og blev efter Krigen udnævnt til Dannebrogsmand. Han kom desværre senere i daarligt Selskab, mistede Dannebrogskorset, blev Tyv og blev straffet. Siden er det gaaet ned ad Bakke; men det mærkeligste ved den gamle Mand er, at han endnu har bevaret en næsten ungdommelig Friskhed, saa han atter og atter giver sig ud paa Vidtløftigheder, der bringer ham i Konflikt med Loven.
(Slagelse-Posten 15. oktober 1901)
25 Aar i Tugthuset. En gammel Veteran fra Treaarskrigen, hvis Navn er Johan Christian Wiehr, blev ifl "Soc. Dem." i Fredags arresteret for Betleri. Wiehr, der flere Gange udmærkede sig under Krigen, blev under denne belønnet med Dannebrogskorset. Særlig fra Udfaldet fra Fredericia vil Wiehrs Navn være ret kendt, idet han tilligemed nuværende Overintendant Petersen var første Mand paa Treldeskansen. Ved den Lejlighed fik W. et Skud i Foden, ligesom han fik et Strejfskud i Brystet.
Ener Krigen var han bl. a et Par Aar i Vestindien. Han blev straffet for Tyveri 1853, og Dannebrogskorset blev ham ved denne Lejlighed frataget, og nu gik det ned ad Bakke for ham. Gang efter Gang blev han straffet, navnlig for Tyveri, og han har tilbragt omtrent 25 Aar i Tugthuset.
(Vejle Amgts Folkeblad 24. marts 1902).
Den forbandede Straf.
- - -
Helten fra 48.
Endelig mindes vi i denne Forbindelse en for nylig i Pressen omtalt dansk Krigshelt, der paa en, om mulig endnu mere oprørende Maade er bleven hjemsøgt af Politi og Dommere, undtil hans Liv er løbet ud i et fuldstændigt Straffe-Helvede.
Denne Mand hedder Joh. Chr. Wiehr. Om ham meddeltes det først (i Anledning af en Dom paa 1 Aars Tvangsarbejde, han forleden fik), at han belønnedes af Staten for sin Heltedaad i 1848 (da han for Tapperhed fik Dannebrogskorset) ved at jages fra Fængsel til Fængsel, og fra Fængslernes til Tvangsarbejdsanstalterne og Ladegaardene uden Ophør for Rapserier og Betleri.
Da dette kom frem, foranstaltede Krigsministeriet en Undersøgelse, og har nu ladet offentliggøre følgende om det ulykkelige Menneskes Liv:
"Joh. Wiehr fødtes i Sorø i 1828 - er altsaa nu, da man igen har idømt ham 1 Aars Tvangsarbejde for Tiggeri, 78 Aar gammel - og han blev 12 Aar gammel Tambourdreng og stod i Hæren som Spillemand fra 1840 til 1850. Han var med i Slaget ved Fredericia og fik Dannebrogskorset for sit udmærkede Forhold under Kampen. 1850 blev han afskediget som Korporal, men 1852 lod han sig hverve til vestindisk Soldat; han var dog kun derovre et halvt Aar, kom derefter hjem og ernærede sig som Arbejdsmand her i Byen.
Under Opholdet her maa han være kommen paa gale Veje; thi 1859 kom han i Konflikt med Loven, og det har han været uafbrudt siden. Han har ialt været straffet over 30 Gange. Han idømtes bl. a.:
1859: 3x5 Dag. Vand og Brød for Tyveri.
1860: 15 Mdr's Forbedringshus for Tyveri.
1861: 2 aars Forbedringshus for Tyveri.
1863: 4 Aars Forbedringshus for Tyveri.
1868: 3 Aars Forbedringshus for Tyveri.
1872: 2½ Aars Tugthus for Tyveri.
1875: 4 Aars Tugthus for Tyveri.
1882: 5 Aars Tugthus for Tyveri.
1891: 4 Aars Tugthus for Tyveri.
Ind mellem alle disse Tyveridomme har han faaet adskillige Domme for Betleri, og da han i 1895 har afsonet sin sidste Tugthusstraf for Tyveri, levede han, der altsaa den Gang er 67 Aar, udelukkende af Betleri; han har før denne Lovovertrædelse som Regel faaet et Par Straffe hvert Aar, ialt er han straffet 27 Gange for Betleri, straffet, skønt han er 70 Aar. Siden 1859 har han afsonet 7 Vand og Brød Straffe og været idømt Tvangsarbejde 21 Gange, ialt har han tilbragt 6½ Aar paa Tvangsarbejdsanstalterne og 25 3/4 Aar i Forbedringshuset og Tugthuset.
I Fjor, da han var 77 Aar, fik han en Dom paa 6 Maaneders Tvangsarbejde samt 5 Aars tvunget Ophold i sin Fødekommune. Han blev derfor efter udstaaet Straf i Maj dette Aar sendt til Sorø, hvor han anbragtes paa Fattiggaarden."
Herfra gik han atter bort og betlede, og nylig dømte man ham altsaa igen!
Forbløffende er det at se, at Krigsminister Christensen lader dertil indrettede Blade offentliggøre alt dette - for at vise, at den gamle Kriger ikke er bedre Værd end saaledes at mishandles og straffes. Hvilken fæisk Synsmaade overfor et saa grufuldt socialt Eksempel som dette!
Gamle Wiehr er just et af de mest gribende Eksempler paa Straffe-Idiotiens demoraliserende og menneskehærgende Virkning. Han var i sin Ungdom en begejstret, modig og daadkraftig Mand. Saa "kom han paa gale Veje", som det hedder, og Kværnen slugt ham. Den malede ham sønder og sammen med Tugt- og Rasphus for Tyverier, som han begik, fordi Fædrelandet, for hvis Skyld han vovede livet, ikke kom ham til Hjælp i Eksistenskampen, da det kneb, som han i sin Tid var kommen det til Hjælp! Straffene gav man ham derimod, og de ødelagde ham i Bund og Grund, til han blev det sørgelige Skrog, han er. De ødelagde ham, ikke alene fordi de demoraliserede ham personligt, men ogsaa fordi alle Veje til hæderligt Erhverv er spærrede for den straffede Mand. De Ord: han har været straffet! gør hvert Menneske umuligt.
- - -
(Social-Demokraten 5. december 1906)
Helten fra 48.
Vi har modtaget:
Med megen Interesse har jeg læst Meddelelsen i "Social-Demokraten" for Onsdag den 5. December om gamle Joh. Chr. Wiehr, saameget mere som jeg nøje kender baade ham og hans Livstragedie.
Omtalen fandtes i Artiklen "Den forbandede Straf", og jeg kunde ønske at knytte nogle Linjer til det meddelte.
Den 6. Juli under Udfaldet fra Fredericia var Wiehr og en Kammerat, der endnu lever som pensioneret Overintendant, de første 2 Mand paa Treldeskansen, hvor Wiehr dog fik et Bajonetstik i sit ene Ben, saa at han tumlede ned ad Volden som saaret. Ved denne optræden var det, at han vandt sit Dannebrogskors, som han senere maate aflevere.
I 1852 blev han kasseret som uduelig til Militærtjeneste paa Grund af Hjertesygdom. Var dette ikke stødt til, havde Wiehr maaske endnu staaet som den af Magthaverne hædrede Mand.
Men hvad der navnlig harmer mig, naar jeg tænker paa gamle Wiehr, er den Maade, hvorpaa hans Forsørgelseskommune, Sorø Købstad, behandler ham. Flertallet i Byraadet er Højremænd og vældige "Patrioter", som altid synger om og drikker for Heltene fra 48, men naar det gælder Pengepungen, tager de absolut intet Hensyn til "Helten". Sorø Højremænd har forlængst glemt Wiehrs Ungdomsbedrift. Hver Gang Wiehr har udstaaet sin Betlerstraf, bliv er han hjemsendt til Sorø, hvis Højremænd lige saa regelmæssigt anbringer ham paa noget, han kalder "Lynge Fattiggaard"; men her kan Wiehr ikke lide at være, navnlig fordi Kosten er for spartanske for en gammel Mand, og han gaar straks sin Vej derfra og tager til København.
Jeg synes nok, at Sorø Patrioter kunde have saa meget tilovers for Wiehr, som skal forsørges der, at man gav ham ordentlig Kost og Logis. Saa blev han der nok. 387.
(Social-Demokraten 12. december 1906)
Et omskifteligt Levnedsløb.
I Gaar døde paa Sorø Fattiggaard Arbejdsmand Johan Chr. Wiehr. Han blev omtrent 81 Aar gl., idet han var født den 11. September 1828.
Med dette Dødsfald afsluttedes et meget omskifteligt Levnedsløb, der en Tid tegnede til at skulle blive smukt og rigt, men som saa desværre tog en gal Retning.
Johan Chr. Wiehr er født her i Sorø. Hans Fader kom hertil først i Tyverne i forrige Hundredaar som "Murpolerer", Murerformand ved Sorø Akademi, hvis Hovedbygning da var under Opførelse efter Branden 1813.
Som Soldat kom Wiehr som Spillemand til 7. Liniebataillons 1. Kompagni og forfremmedes til Sergent. Han var sikkert en rask Soldat, der ikke holdt sig tilbage naar det gik hedt til. Han var saaledes den første den plantede Dannebrog paa "Treldeskansen" under Udfaldet fra Fredericia den 6. Juli 1849. Ved denne Lejlighed blev han forresten saaret i Højre Fods Ankel og i Brystet. For sin raske, heltemodige Færd fik han Dannebrogskorset.
Efter Krigens Slutning blev han vistnok endnu en Tid i tjenesten. Men saa kommer hans Nedgangsperiode, der først afsluttes med hans Død. Han bliver degraderet, Dannebrogskorset bliver taget fra ham oav. Han kommer ind paa Forbryderbanen og 1859 faar han sin første borgerlige Straf - for Tyveri og Betleri - , og saa gaar det i de følgende Aar uafbrudt fra Fængsel til Fængsel. Sommetider blev det Forbedringshuset, sommetider simpelt Fængsel, i hans sidste Leveaaar var det særlig Tvangsarbejde, han blev idømt. Sin sidste Dom fik han saa sent som i 1907 - 1 Aars Tvangsarbejde.
Hans Straffeliste udviser 9 Gange Fængsel, som Regel paa Vand og Brød, Forbedringshus 3 Gange, tilsammen 7 1/4 Aar, Tugthus 5 Gange, tilsammen 18½ Aar, og Tvangsarbejde 24 Gange, tilsammen lidt over 5 Aar, ialt 41 Gange.
Som Regel søgte han hvert Efteraar Audiens hos Kong Christian den 9., naar Kongefamiljen var samlet paa Fredensborg, og han fik da en Gave af 24 Kr. og 3 Cigarer - han var jo gammel Krigsmand.
Den 3. April 1907 fik han Veteranernes Hædersgave. For Resterne af denne skal han begraves fra Sorø Kirke paa Tirsdag.
Han var ugift.
(Ringsted Folketidende 4. september 1909).
