Opsynet ved Kongens Have. (Efterskrift til Politivennen)

I den saakaldte Kongens Have findes en hel Del Opsynsmænd. En af disse, nemlig den, som den 4de Juni havde Opsvn ved Indgangen fra Kronprinsessegade, gjorde sig særlig fortjent til Opmærksomhed hos højere Vedkommende, idet han udviste en Kone med en Barnevogn, hvilket han jo havde Ret til, da hun ingen Tegn havde; men tillige at overdænge hende med en Ladning Skældsord og Trusler er dog for grovt. At en saadan Person hor Lov til at skælde en Kone ud, som af Uvidenhed kommer disse priviligerede Enemærker for nær, beviser en Uopdragenhed, som er grænseløs, og at han tillige truer ad hende med sin Stok, er endnu grovere, ja det er en ligefrem slyngelagtig Opførsel, som vist allerede vilde være trukken frem for Offenligheden af En eller Anden af alle de tilstedeværende Tilhørere, dersom den var udvist mod en Anden end netop en Arbejders Kone.

Det henstilles nu til Havens "høje, styrende Herrer", om det ikke var rigtigt, at Opsynsmændene gennemgik et Kursus i Humanitet, og dernæst, at der blev opslaaet Plakater ved Indgangene til Haven med Underretning til Publikum om, at Ingen maa køre derind uden Tegn, da det ikke er godt for Alle at lugte, hvad Bestemmelser der er taget for en saakaldet "offenlig Have", som er skænket til Byens Indbyggeres Fornøjelse og ikke til Indtægt for Vedkommende.

En Tilskuer ved nævnte Lejlighed.

(Social-Demokraten 7. juni 1877).

I Kongens Have. Illustreret Tidende 945, 4. november 1877.

Ane Cecilie Petersen og Emilie Kristine Frank. (Efterskrift til Politivennen)

Ane Cecilie Petersen (1822-?) var datter af en konstabel i artilleriet. Hun var 8 år da han blev afskediget som 53-årig og herefter levede af en beskeden pension. Han var i de sidste år drikfældig. Moderen var lam i den ene hånd og døde 52 år gammel da Ane Cecilie var 14 år gammel. Hun levede alene med faderen i 4 år. Parret fik 12 børn. Kun 4 blev voksne. 2 sønner blev straffede, kom gentagne gange i straffeanstalt og døde unge. En 3. søn forsvandt i Jylland. Da faderen blev afskediget, var Ane Cecile det eneste barn hjemme og han sendte hende ud for at betle. Når det ikke lykkedes, blev hun straffet. Hun begyndte derfor at stjæle med faderens viden. Hun var blevet straffet 4 gange siden hun var 14 år. Hun var kæreste med bl. a. en bondekarl fra Storeheddinge. Da faderen døde begyndte hun at at stjæle. 22 år gammel blev hun arresteret (januar 1844) og fik 2 års arrest hvorefter hun i 1846 sad i Straffeanstalt i 5 år. Hun var i 1846 blevet involveret i et større hæler- og tyvenetværk, se særskilt afsnit. 

Et par måneder efter hun blev løsladt i 1851 idømtes hun ved kriminal- og politiretten 2 års forbedringshusarbejde for bestjæle sit herskab. 

Efter løsladelsen i 1853 ernærede sig ved vask og rengøring. I 1855 blev hun gravid med en snedkersvend. Hun var en tid på Ladegården. Hun blev gift i 1856 med en mand som forsørgede hende. Han var dog stærkt drikfældig, forsømte sit Arbejde og døde af druk 1861. Barnet var allerede dødt. Hun begyndte igen at stjæle, blev taget og idømt 5 års Straffeanstalt. Hun levede igen af vask efter løsladelsen i slutningen af 1866, kom sammen med en arbejdsmand Fritze - og begyndte igen at stjæle. I begyndelsen af 1869 blev arresteret og inddømt til 10 år i straffeanstalt. Efter løsladelsen i 1875 var hun på fri fod henved 1 år, i hvilket hun atter stjal, nu sammen med Emilie Kirstine Franck.

Emilie Kirstine Franck (1839-?) var født i en børnerig arbejderfamilie hvoraf 7 børn blev voksne. Alle ustraffede. Da hun var 8 år, blev hus udsat til husfolk i Slangerup. Efter 2 år kom hun til en familie på Bornholm indtil hun blev konfirmeret. Herefter kom hun ud at tjene i 3 1/2. Hvorefter hun tog til København for at tjene 1/2 Aar. Hun kom så til en gård i Vendsyssel i et år, derefter ny tjeneste i Hjørring. Her stjal hun nogle pynteting i en butik, blev opdaget og straffet. Efter et år stjal hun igen i en butik, hvorfor hun fik 1 år i Viborg Tugthus. Herefter blev hun sendt tilbage til Bornholm, derfra til København og fik tjeneste hos en fæstemand på Jægerspris. En murersvend der arbejdede på slottet, gjorde hende gravid. Hun stjal et par støvler og et par trætøfler, og blev idømt 4 år i Straffeanstalten:

Tyveri. Emilie Kirstine Franck - der er født den 6te Mai 1839 og senest i 1862 anseet med Forbedringshuusarbeide i 1 Aar - kom den 1ste November, efterat have fratraadt en Kondition paa Frederikspriis, hertil Staden, hvor hun tog Ophold hos sin Moder. Den 3die November om Eftermiddagen gik hun ned til Skomagermester Rosted i Løvstræde for at kjøbe et Par Støvler, og eflerat have passet forskjellige Par, forlod hun Udsalget uden at kjøbe Noget. Strax efter hendes bortgang savnede Mesteren et Par brunelsstøvler, af Værdi 8 Mk., hvorfor han lod sin Læredreng gaae efter Fruentimmeret, hvem han ogsaa fik Øie paa og fulgte efter til Pedermadsensgang, hvor hun gik ind i Nr. 4. Drengen rapporterede det til Mester, der i Forening med en Politibetjent og Drengen gik til det betegnede Sted, hvor Pigen blev antruffen, og fandtes Støvlerne i hendes Kjolelomme. Samme Dags Middag havde Pigen været nede i Frederiksberggade og handlet med Enken Nielsen om Trætøfler, men ingen kjøbt, hvorimod hun saae Leilighed til at stjæle et Par umagede dito, af Værdi 2 Mk., og som ogsaa bleve fundne hos hende. Arrestantinden blev af Kriminal- og Politiretten nu dømt til Forbedringshuusarbeide i 4 Aar.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. januar 1864)

“Ane Cecilie Petersen, Becks Enke, født og hjemmehørende i Kbhvn:; er straffet ofte og 3 Gange med Forbedringshusarbeide for Tyveri; et ualmindeligt tyvagtigt Frt:; stjæler især fra uaflaasede Kjøkkener.” [1866-1867]. Genealogisk Forlag.

Hun blev løsladt i 1868, besluttet på ikke at stjæle mere. Hun fik tjeneste og fik i løbet af 6 år 4 børn med forskellige Mænd. Så tjenesten blev afbrudt. Fødslerne fandt dels sted på Fødselsstiftelsen dels hos en broder. På nær et barn døde alle. Hun lejede et kvistkammer og ernærede sig af vask og rengøring i 3 år. 

I 1869 fødte Emilie Kristine Franck en dreng på Fødselsstiftelsen. Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, udsætterprotokoller. Tekst: Til Moderen Emilie Kirstine Franck  ugift f: har for 4 år siden født udenfor Stift.  fød 6 maj 1839 p. den kgl. fødselsstiftelse, har tjent dels heri Staden dels på Landet sidst fra 1/5 1868 p. "Christiansminde" pr Jægerspris - hvor hun er besvangret - derefter været i København; hun tager med barnet til Sundbyøster p. Amager hos arbmd. Franck.  26/6 69 til Borgergaden Nr 46, 4 sal til gaden hos Enken Paludan.

I mellemtiden havde Ane Cecilie fortsat sin virksomhed:

- Atter er en Sag bleven paadømt af Kriminal- og Politiretten, hvorunder to Fruentimmer optræde som Kvistkammertyve. Det var nemlig mellem Arrestantinderne Charlotte Amalie Hansen, Bürgers Hustru, og Ane Cecilie Petersen, Bechs Enke, allerede i Slutningen af forrige Aar blevet aftalt, at den Førstnævnte, om det nødvendiggjordes, ved Indbrud skulde stjæle, hvorsomhelst Leilighed dertil gaves, og at den Sidste i Reglen skulde gjøre det Stjaalne i Penge til fælles Bedste; men ved denne hendes Medvirksomhed, navnlig ved Pantsætning af det Stjaalne, bleve Tyverierne opdagede, og en Del af det Stjaalne bragt tilstede. Det blev saaledes under Sagen oplyst, at Bürgers Hustru i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Aar alene havde begaaet 4 Tyverier, af hvilke hun udførte de to, nemlig i Eiendommene Nr. 31 paa Nørregade og Nr. 2 paa Hjørnet af Baggesensgade og Vesselsgade, paa den Maade, at hun om Dagen skaffede sig Adgang til Kvistværelserne sammesteds ved paa det første Sted at aabne Værelsets aflaasede Dør med en falsk Nøgle og paa det sidste Sted ved at itubryde den for Værelsets der anbragte Hængelaas. Ved disse Tyverier fik hun et Udbytte af 3 Muffer, 3 lodne Kraver og endel Klædningsstykker m. m. til en Værdi af i det Hele 71 Rd. 2 Mk. 8 Sk. Efter den mellem hende og Arrestantindcn Beck trufne Aftale om at stjæle i fælles Interesse, saaledes at Tyverierne skulde udføres af Bürgers Hustru, og at Arrestantinden Bech skulde modtage de Stjaalne og gjøre dette i Penge, havde Bürgers Hustru desuden i Begyndelsen af indeværende Aar udført 14 andre Tyverier, af hvilke 9 vare forbundne med Indbrud, paa samme Maade som ovenanført. Ved disse Tyverier havde hun stjaalet foruden Klædningsstykker og Dækketøi forskjellige andre Ting, hvis samlede Værdi udgjorde 96 Rd. 4 Mk. 8 Sk. Da Arrestantinderne vare blevne enige om at begaa det foran anførte Tyveri i et Sted paa Hjørnet af Baggesensgade og Vesselsgade, og en Person ved Ravn Vilhelm Julius Fritze, der dengang levede sammen med Arrestantinden Bech, havde hørt paa deres herom trufne Aftale, fulgte han paa Opfordring med dem og forsynede Arrestantinden Bech i dette Øiemed med et Jernspiger, hvormed hun frabrød Krampen paa en Hængelaas, med hvilken Døren til et Kvistkammer var aflukket, medens Arrestantinden Bürger stod ved Siden af, og Arrestanten Fritze stod udenfor paa Gaden for at holde Vagt samt var behjælpelig med al borlbringe det Stjaalne. For sin Ulejlighed herved og ved under et af Arrestantinden Bürger udført Tyveri i Blaagaardsgade at bortbære et af hende dersteds stjaalet Stykke Lærred havde Fritze modtaget en Vest og nydt Spise- og Drikkevarer, som begge Arrestantinderne bød ham, uagtet han vidste, at Vesten var stjaalen. og nærede Mistanke om, at de ikke vare komne i Besiddelse af de af ham modtagne Fødemidler paa lovlig Maade. Arrestantinderne og Arrestanten, der vare i en Alder af henholdvis 39, 46 og 44 Aar, og som alle før have været straffede, bleve af Kriminal- og Politiretten idømte Tugthusarbeide, Arrestantinderne hver især i 6 Aar, og Arrestanten i 3 Aar.

(Dags-Telegraphen (København) 14. august 1869)

Som antydet ovenfor mødte Emilie Kristine Franck tilfældig i nr. 34 Cecilie Petersen, som hun kendte fra Straffeanstalten. Hun må da have udstået sin tugthusstraf på 6 år. Ane Cecilie fik hende igen ind på forbryderbanen på samme vis som hun havde samarbejdet med Charlotte Amalie Hansen - dog med byttede roller: Mens Cecilie (der var kendt af politiet) udførte tyverier, bar Emilie tyvekosterne til pantelånerne. Efter 3 uger blev de anholdt. Under forhørene erkendte Emilie at hun havde svært ved at afholde sig fra at stjæle fra butikker, men at hun af kærlighed til hendes sidste Barn (der var anbragt på Bøggildgård) og hendes familien havde holdt sig fra at stjæle indtil hun mødte Cecilie Petersen. 

Høiesteretsdomne.

Høiesterets 2den Session.

Mandagen den 2den October.

Nr. 165. Etatsraad Buntzen mod Emilie Kirstine Franck og Ane Cecilie Petersen, Bechs Enke for Tyveri (Defensor Levinsen). Ved Kjøbenhavns Criminal- og Politirets Dom af 15de Juli 1876 ere de Tiltalte dømte til at hensættes til Tugthuusarbeide, Førstnævnte i 6 og Sidstnævnte i 10 Aar.

Dom. Criminal- og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Etatsraad Buntzen oq Advocat Levinsen for Høiesteret betale de Tiltalte, Een for Begge og Begge for Een, 50 Kr. til hver.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. oktober 1876, 2. udgave).

Emilie Kirstine Franck og Ane Cecilie Petersen blev indsat i Kvindefængslet 7. oktober 1876. De var ved Højesteret 2. oktober 1876 ( se tekst nedenfor) idømt straffearbejde (tugthus) i henholdsvis 6 og 10 år.. Under retssagen sad de arresteret 1/2 år. En gift søster besøger jævnligt Emilie.

Højesteretsdomme.

(Fortsættelse, se forr. Aarg. p. 1172).

1876

Ved Dom at 2 Oktober 1876 i Sagen Nr. 1) imod Arrestantinderne Emilie Kirstine Franck og Ane Cecilie Petersen, Becks Enke, stadfæstede Højesteret i Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde, dog med Bemærkning, at der ikke i nærværende Sag for Bechs Enkes Vedkommende findes Anvendelse for Bestemmelsen i Straffelovens § 241, 2det Stykke", Kriminal- og Politirettens Dom af 15 Juli 1876, af hvis Præmisser sidste Stykke er saalydende:

Af Arrestantinderne er Arrestantinden Franck, der er født den 6 Maj 1839, tidligere straffet 3 Gange for Tyveri, senest ved denne Rets Dom af 16 Januar 1864 efter Forordningen 11 April 1840 § 15 med Forbedringshusarbejde i 4 Aar, hvilken Straf hun havde udstaaet den 21 Januar 1868, og Arrestantinden Becks Enke, der er født d. 14 August 1822, forhen straffet mange Gange, navnlig for Ejendomsindgreb, senest ved samme Rets Dom af 10 August 1869 i Henhold til Straffelovens § 54 efter sammes § 232 jfr. tildels § 229 Nr. 4 1ste Led for simpelt og grovt Tyveri 4de Gang begaaet med Tugthusarbejde i 6 Aar. De ville saaledes nu blive at dømme efter bemeldte Lovs § 232 jfr. tildels § 229 Nr. 4 sammenholdt for Arrestantinden Becks Enkes Vedkommende tildels med § 54, Arrestantinden Becks Enke for 5te Gang begaaet grovt og simpelt Tyveri og Arrestantinden Franck for 4de Gang begaaet simpelt og grovt Tyveri samt Sidstnævnte tillige i Medfør af nysnævnte Lovs § 241 1ste Stykke efter dens § 238 som for Hæleri 4de Gang begaaet, hvorhos de Tyverier, for hvilke Arrestantinden Becks Enke nu dømmes, ville, da hun ved en inden den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret d. 27 December 1845 afsagt Dom er, foruden for Tyveri, bleven dømt for Hæleri, i Overensstemmelse med den ovennævnte Lovs § 241 2det Stykke blive at tilregne hende efter § 238 som Hæleri 5te Gang begaaet, og findes Straffen at kunne bestemmes til Tugthusarbejde for Arrestantinden Becks Enke i 10 Aar og for Arrestantinden Franck i 6 Aar.

*) H. R. T. 1876-77 p. 236.

(Ugeskrift for Retsvæsen, 1877, s. 108-109)

“Emilie Kirstine Franck, født her 6/5 39; str: sidst 2/11 76 med 6 Aar Tugthus for Delagtighed i en Mængde grove Qvistkt: Mist. Prot. G 172. 366”. [1882] Genealogisk Forlag.

I artiklen: Grethe Ilsøe i Tugt- og forbedringshus. Kvindelige straffefanger 1871-1885. I: Bur, Kan, kan ikke Vil, vil ikke. Kvindelig i perspektiv, 1996, S. 19-23, hvor dette indslags kommentarer er hentet, følger herefter en gennemgang af Emilie Kirstine Franck og Ane Cecilie Petersens ophold i tugthuset. 

Emilie Kirstine Franck blev løsladt den 7. oktober 1882. Hun fik besøg i alt 5 gange i løbet af de 6 år i Kvindefængslet. Hver gang af et eller 2 familiemedlemmer (søster, bror og svigerinde). Hun skrev med tilladelse 4 breve til søsteren, 3 til broderen, 2 til sønnen, der som nævnt på hendes generalieblad opholdt sig på opdragelsesanstalten Bøgildgaard i Viborg Amt, og 3 til forstanderen på samme Bøgildgaard. 

Cecilie Petersen modtog derimod hverken besøg eller skrev et eneste brev i sin 10 år lange fangetid. Hun må være løsladt omkring 1886. Derfor kan det være en anden Ane Cecilie Petersen som fik en dom i 1893. Hvis det var hende, var hun omkring de 70 år:

Højesteretsdomme.

Mandagen den 6te Februar,

- - -

Nr. 357. Høiesteretssagfører Salomon mod Emilie Kirstine Franck for Tyveri eller Hæleri (Defensor Lunn). Ved Criminal- og Politirettens Dom af 19de November 1892 er Tiltalte dømt til at hensættes til Tugthuusarbeide i 8 Aar.

Dom. Criminal- og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium for Høiesteret betaler Tiltalte til Høiesteretssagførerne Salomon og Lunn 56 Kr. til hver.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. februar 1893).

Tiltale for Barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit Barn. (Efterskrift til Politivennen)

Efterat en herværende i Anledning af ovennævnte Forbrydelser arresteret Tjenestepige var bleven besvangret ved en Haandværkssvend og var kommen til Vished om sin frugtsommelige Tilstand, erklærede han ved en senere Sammenkomst med hende, at han ikke var Fader til hendes Barn. Herover blev hun meget ulykkelig, men tænkte dog ikke da eller senere før Fødselen paa at føde i Dølgsmaal eller paa at ombringe Barnet, hvorimod hun havde gjort de foreløbige fornødne Forberedelser til Fødselen. Først da den Tanke under selve Fødselen paatrængte sig hende, at hun vilde være ude af Stand til at forsørge Barnet, besluttede hun at dræbe det, hvis det bragtes levende til Verden, I denne Hensigt tog hun - efter at have ladet Barnet ligge ved Siden af sig omtrent '½ Time efter dets Fødsel, i hvilket Tidsrum hun hørte det græde - med sin venstre Haands Tommel- og Pegefinger foran om Barnets Hals og trykkede lidt, hvorefter Barnet hørte op med at græde og med at trække Vejret. Hun svøbte derpaa Barnet ind i noget Linned og lagde det under Dynen i sin Seng, hvor hun lod det ligge, indtil en senere tilstedebragt Jordemoder var kommen. Morgenen efter Fødselen stod hun op og begyndte paa sine daglige Sysler, men gik paa Grund af Mathed med sit Herskabs Tilladelse igjen i Seng, og da hendes Søster samme Dag indfandt sig hos hende, tilstod hun for denne, at hun havde født et Barn og kvalt det, hvorfor Søsteren fik en Jordemoder bragt tilstede, ved hvis Foranstaltning Arrestantinden og Barnets Lig blev bragt til den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. I Følge den legale Obduktion af Barnets Lig maatte det antages godtgjort, at Barnets Død var bevirket ved Arrestantindens Tryk paa dets Hals og at hun saaledes maatte betragtes som den forsætlige Aarsag til dets Død. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev Arrestantinden idømt 2 Aars Forbedringshusarbejde.

(Folkets Avis - København 26. maj 1877)

En Skandale paa Assistens-Kirkegaard.

I forrige Uge bragte "Dgst." en Meddelelse om, at tvende Lig, som forrige Søndag skulde jordfæstes, maatte bæres tilbage til Kapellet, da der ved Ankomsten til Gravstedet ikke fandtes at være gravet Grave til dem. Da denne Meddelelse kastede en stærk Skygge paa Tilsynet ved Gravningen, har Kirkeværgen for Frue Kirke, Hr. Professor Goos i "Dagstl." for den 19de ds. ladet indrykke en Meddelelse, hvorved Skylden for Tildragelsen kastes over paa tvende Graverkarle, som derfor er blevne "bortviste", og disse har nu som Gensvar herpaa indsendt Følgende:

Hr. Professor Goos, akademisk Værge for Frue Kirke, har i "Dagstelegrafen af 19de ds. ladet indrykke nogle Meddelelser om Aarsagen eller Grunden til den omtalte Skandale, hvortil vi finder os foranlediget til at føje efterfølgende Bemærkninger :

Hr. Professoren siger, at han, som Graverens Overordnede, efter at have "undersøgt" Sagen, er blevet oplyst om, at Graveren om Lørdagen har overleveret Formanden for Gravningen en "rigtig" Fortegnelse over de Lig, ialt 31, som skulle jordfæstes om Søndagen paa hans Distrikt, men at "Formanden" ved en "Fortalelse" har sagt 11 i Stedet for 13 til Graverkarlene, og at det var en "Fortalelse" maatte straks være disse (Graverkarlene) klart, af den samtidig til dem overleverede Fortegnelse. 

Derefter fortæller Hr. Professoren, at Formanden har havt Kiv med Graverkarlene, og at hans "ikke usandsynlige" Forklaring gaar ud paa, at Folkene forsætlig har ladet to Grave mangle, for at paaføre Formanden Ubehageligheder. Hvad nu "Undersøgelsen" angaar, hvem der har ledet den, og i hvilket Omfang, eller hvem der har meddelt de publicerede, og for os ulykkelige Graverkarle saa skæbnesvangre "Oplysninger", for at komme "paa det Rene" med, hvem der bør bære Skylden for "Skandalen", det ved vi ikke; os er der imidlertid ikke afæsket nogen Forklaring i den Henseende, og hvorvidt Hr. Graveren har leveret den respektive Formand en rigtig eller urigtig Seddel, antager vi ikke at skulle bære Ansvaret for, og angaaende "Fortalelsen", som Hr. Professoren finder vi straks maatte forstaa, eftersom vi samtidig blev overleveret Fortegnelsen", skal vi herved erklære, at vi hverken "samtidig" eller samme Dag har modtaget bemeldte Seddel. Vi tør derfor haabe, at Formandens i Hr. Professorens Øjne "ikkeusansynlige Forklaring" maa forandres til "ikkesansynlig". Karlene er nu "bortvist" fra Arbejdet, staar der jo, det er sandt; vi mindes herved Sætningerne: "den Ene Arbejdet, den Anden Lønnen", "En Forseelsen, en Anden Straffen". Imidlertid, Sorgen over at være "bortvist" (ikke afskediget) fra en saa fed Bestilling, som den at være Graverkarl for 6 a 7 Mk. om Dagen, og under hvilken vi ofte simpelthen ligner en Leræltemaskine, den skal vi nok vide at bære med al fornøden Resignation, og ganske rolig overlade DHrr. Overordnede Fornøjelsen af Bortvisningen og den publicerede Insinuation om "forsætlig" Pligtbrud. Naar endelig Hr. Professoren roser af den særdeles paalidelige Graver, og paastaar, at lignende Tilfælde ikke tidligere har sundet Sted, da skal vi tillade os at erindre ham om, at for ca. en Maaned siden indtraf netop et lignende Tilfælde med et 3-aars Barn, og hvis det var bleven offenlig omtalt, er det ikke usansynligt, at Graverkarlene ogsaa der var bleven underlagt "forsætligt Pligtbrud" og "bortvist" fra Arbejdet.

Nørrebro, den 22de Maj 1877.

J. B. O.

(Social-Demokraten 25. maj 1877).

Grejs. (Efterskrift til Politivennen)

Burde smides ud. Nede i Vejlekredsene organiseres i denne Tid "Grundlovsværne-foreninger". Ved et Mode i Grejs forefaldt ifølge "Vejle Folk." følgende Episode, der er ret betegnede. Mødet var et aldeles privat Venstremøde, men en vis Proprietær Husted var alligevel mødt og vilde ikke fjerne sig trods gjentagende Opfordringer. Forsamlingen forlod derfor Kroen og gik ind i en Nabogaard, men Hr. Husted fulgte med og var ikke til at formaa til at fjerne sig, da han skjød sig ind under, at han ogsaa var Venstremand, kun ikke forenet Venstre; at han blev oplyst om, at han var Medindbyder til Højres Grundlovsforening, var ikke i Stand til at bringe ham til Erkjendelse af, at han burde gaa. Medens man stod og kjævledes med Hr. Husted, kom Landpolitibetjenten og Sognefogden. Opmærksomheden blev derved afledet fra Hr. Husted, og der blev rettet Forespørgsel til Politibetjenten, om det var i Egenskab af Politi, at han var mødt? Dette blev af ham besvaret bekræftende med Tilføjende, at det var efter Ordre fra hans Foresatte. Petersen Ballegaard gjorde da opmærksom paa, at det var et privat Møde i et privat Hus og nedlagde i Henhold til Grundlovens §§ 81 og 88 Indsigelse mod, at Politiet tiltvang sig Adgang til slige Moder. Hertil svarede Politibetjenten, at han var villig til at gaa, hvis Manden i Gaarden vilde erklære, at han skulde gjøre det, men at der saa vilde blive gjort Ansvar gjældende imod ham. Petersen gjentog Protesten og hævede Mødet, som under disse Forhold ikke kunde føre til noget. 

(Horsens Folkeblad 24. maj 1877).

Artiklen blev bragt i flere aviser, nedenstående tilføjet:

---. En af Forsamlingen udbragte et Leve for Kongen og Grundloven og en anden et do. for det forenede Venstre, hvilke begge besvaredes med kraftige Hurraraab! Lykkedes det altsaa Politiet at forstyrre Mødet, saa lykkedes det dog ikke at forstyrre, hvad dets Hensigt var; ti hvad der ikke kunde forhandles offenlig for hele Forsamlingen, blev nu forhandlet i Stilhed og ikke alene blev det fornødne ordnet; men ved ved Samtaler i Smaagrupperrundtomkring i Gaarden drøftede man ivrig den politiske Stilling, og alle vare enige om. at Politiets Nærværelse og den hele Modstand i Stedet for at skade havde gavnet Venstres Sag. Mødet i Lindved var besøgt af henimod 100 Mennesker og over 60 i Grejs. Deltagerne paa det sidstnævnte Sted fik en Følelse af, hvad slesvigske Tilstande ville sige.

(Vestjylland eller Herning Folkeblad 25. maj 1877).

Grundlovsværneforeningen for Vejle Amts 3. kreds holdt møde 26. juni 1877. Foreningens største tilslutning kom fra Grejs-Sindbjerg.