St. Thomas College. (Efterskrift til Politivennen)

The St. Thomas College was inaugurated on Monday, 2nd instant, and the institution, as far as the preliminary arrangements and regulations are concerned, promises to do good.

The building, which is situated on Government hill, commands an imposing site and is well adapted to the purpose for which it has been appropriated. The arrangements of the several classes are well calculated and neatly furnished. Commencing from the entrance we find a spacious room on the right hand, set aside as the private office of the Director and for the meetings of the School Board. On the left is the private apartment of the first teacher, Mr. C. Dahl; we then ascend the staircase, where we find the Preparatory School, under the tuition of Mr. Mc Connby; having passed this we enter the several classes of the College, all of which are suitably arranged. In fact the entire arrangements, as shown us by Mr. Dahl, on our recent visit are deserving of much praise. Mr. Dahl is no doubt known by many here from his connection with the St. Croix Avis, which paper he edited for several years, and as far as public opinion goes, both here and in the sister island, he is well suited for the position. Mr. Sydney Speed, second teacher, is also known here, having kept a private school for some time in which he succeeded in giving general satisfaction. The instruction of the mother tongue is under the care of Mr. O. F. Bache, School Director, and the foreign languages are divided between Messrs Delauney and Durloo, the former as French and the latter as Spanish teacher. The fees of the College are $9 quarterly, payable in advance, and Mr. Mc Conney's Private School $2,50 monthly. There are up to date 31 pupils and we hope shortly to hear that number rapidly augmenting.

No preparation has been made for girls nor for the accommodation of boarders, and we cannot say whether at any future time such will be made. 

" Better late than never" is a term not inapplicable here, and wo trust that this move in the right direction will meet with the support it deserves, and thereby encourage the exertions made in forwarding the march of education hi this island, which fortunately has been kept up to a high standard by the various private and denominational schools. - St. Thomas Times.

(St. Croix Avis 14. juli 1877).

Ubekendt fotograf: Udsigt over Charlotte Amalie på Sankt Thomas. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Assistenskirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Forholdene paa Assistenskirkegaard har i den senere Tid ved forskællige Lejligheder været paa Tapetet i den københavnske Presse, uden at det dog derfor er lykkedes at forjage den Slendrian, der synes at have opslaaet sit Hovedkvarter i denne de Hedengangnes Have.

Da de Døde er et meget fredsommeligt Folkefærd, der hverken befatter sig med Tillidsadresser til Kirkegaardens Chef, Hr. Oberst Abrahams, eller med Mistillidsadresser til de Herrer Gravere, maa det vel i det Almenes Interesse være en endnu ikke salig Hensovet tilladt at supplere allerede fremførte Anker med følgende smaa Meddelelser :

Ifølge et ved Hovedindkørslen til Kirkegaarden opslaaet "Reglement" er Kirkegaarden aaben fra Kl. 8 om Morgenen til 8 Aften, men desuagtet er nævnte Hovedindkørsel ofte lukket hele Dagen, hvilket har foranlediget, at Ligtog har maattet vente cirka en halv Time uden for, medens man søgte efter den Mand, som var betroet Nøglen til Kirkegaarden.

Denne Lyst til at holde Porten lukket udstrækker sig dog ikke ogsaa til om Natten, ti f. Eks. Natten mellem den 3dje og 4de ds. stod Porten paa vid Gab og lukkedes først lidt før Kl. 6 om Morgenen, en Tid, paa hvilken det netop vilde være kærkomment, at den stod aaben, navnlig for Haandværkere, der beskæftiger sig med Gravsteders Vedligeholdelse.

Men trods den Omhu, som vedkommende Autoritet nærer for at forskanse den Side af Kirkegaarden, der vender mod København, kan man dog til hver Tid paa Døgnet fra Falkoneralleen køre derind med Hest og Vogn. Lukningen sker altsaa ikke for at forhindre Tyve i at aflægge natlige Besøg, og lige saa lidt kan det være for at forhindre Drengene i at komme ind paa Kirkegaarden, ti disse voltigerer med Lethed over Rækværket, der ved Kapelvejen paa flere Steder ikke er mere end cirka 1½ Alen højt.

Men hvorfor holdes da Hovedindkørslen lukket? og hvorfor lukkes i det Hele taget alle de mest benyttede Indgange Kl. 8 om Aftenen? Er det for at skaffe Graverkarlene en Ekstrafortjeneste som Portnere? ti i Gennemsnit er i smukt Vejr daglig vel 50 Mennesker, der ikke kender den altid aabne Indgang ved Falkoneralleen, enten nødte til at krybe over Rækværket paa Kapelvejen eller tvungne til at vente, til en eller anden medlidende Graverkarl for et passende Vederlag hjælper dem ud.

Lige som de Styrende paa Kirkegaarden ved at lukke Porten allerede Kl. 8 Aften, paa en Maade afskærer Arbejdere fra at kunne frede om afdøde Slægtninges Grave, saaledes viser de gode Herrer ogsaa saare liden Omhu for den Del af Kirkegaarden der kaldes "Frijorden", ti skøndt denne ikke kan tages i Brug til nye Begravelser før om 6 a 8 Aar, har de allerede ved at køre Jord ind paa den, faktisk sløjfet den; ti hvem kan finde eller paapege Gravstederne under et mægtigt Jordlag, og hvilken Ret kan Vedkommende have til at tilintetgøre disse Gravsteder med deres tarvelige Kors og Stene, inden den saa kaldte "Liggetid" er udløben.

Ogsaa paa andre Omraader viser de styrende Herrer sig i en temmelig inkonsekvent Belysning, saaledes forbyder Kirkegaardspolitiet, rimeligvis efter Ordre, alle private Gartnere at bringe de til Gravstedernes Vedligeholdelse nødvendige Materialier derind paa Haandvogne, medens de Herrer Gravere, der Alle driver Gravgartneriet en gros, ugenert kan køre paa Gangstierne med store Arbejdsvogne, og det er næppe Overdrivelse, naar det fortælles, at Graverne betragter sig som forlenede med Eneret til at drive Gravgartneriet, og ser med skæve Øjne til alle de private Smaagartnere, der lever af at vande og vedligeholde Gravsteder.

For sluttelig at antyde, hvor optagne af private Forretninger Dhrr. Gravere sommetider maa være, tjener følgende lille Historie:

En Familje paa Kristianshavn, der havde et Gravsted, med to Lig i, paa Jordstykket Frederiks tyske Kirkegaard, bemærkede hver Gang de kom ud for at se til Graven, at den kort i Forvejen var luget, pyntet og vandet, hvilket forundrede dem særdeles meget, indtil en vakker Dag en Herre gjorde dem Gravstedet stridigt, da han paastod, at han havde købt det til sin afdøde Datter. For at faa Klarhed i Tingene, henvendte begge Parterne sig til Graveren, og denne maatte nu lade Graven aabne, hvilket skete Torsdag den 5te Juli d. A. mellem Kl. 6 og 8 om Morgenen, og ganske rigtig, der fandtes 3 Lig i Graven der saaledes af en Fejltagelse, er bleven solgt til to forskellige Parter paa omtrent samme Tid.

Det ene Lig blev straks flyttet over paa den anden Side af Gangstien; men vi overlader det til rette Vedkommende at afgøre, om Sagen ogsaa dermed bør være begravet

S. W. W.

(Social-Demokraten 8. juli 1877).

St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

The "Avis", Christianssted St. Croix.

Wednesday 4th July 1877

Last month has been the most promising which planters of Santa Cruz have seen for a long time. "All that a planter could wish" says one, "The rain couldn't have come in better time if we had had the ordering of it ourselves" says another.

The crop is now off the ground nearly everywhere, and the sprouts were for the most part quite green and strong, and consequently were ready to make use of the full supply of nourishment which they have just received. As far as we can judge from the partial information which has reached us, we believe the average fall at the various stations will be found to be about 42 or 43 lines (5 1/4 inches). Of course it is too early to begin even to guess about the growing crop, but we may hope that the month just closed may only be the first of a succession of the same kind; in which case (as we are told by competent judges there is nothing in the other conditions of the island to prevent the reaping of one of the largest crops yet made. The present month has opened with fine showers, and this may encourage us to look for a continuance of favourable weather. Those countless enemies, the weeds, are springing up rapidly every where, and will need all the hostile energy of the planters to keep them in their proper place, and give their more worthy brother, the sugar cane, a fair chance.

(St. Croix Avis 4. juli 1877).

Vejret blev også beskrevet som perfekt for plantageejerne den 1. august 1877 i avisen.

Tangbunkerne langs Strandveien. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redacteur! I vor Tid, hvor der giøres saa meget i hygieinisk Henseende for at tilvejebringe gunstigere Livsbetingelser og at fjerne Alt fra menneskelige Boliger, hvad der inficerer Luften, maa man høiligen forundre sig over, at der Intet er skeet for at faae de Tangbunker fjernede, der ligge langs Sundkysten paa de Strøg, der efterhaanden ere blevne stærkt bebyggede. Aar ud og Aar ind ligge disse Bunker urørte af Menneskehaand. Oprindelig bestaaende af lange, friske Plantetrevler, ere de i Tidens Løb gaaede i Forraadnelse. Bølgeslaget forandrer, særlig ved Høivande, deres Leie, Drivisen indvirker om Vinteren paa dem, Luften og Solen bidrage i Forening til at decomponere deres Bestanddele. I den Tilstand hvori Massen, saaledes som den særlig udenfor Skovshoved og Taarbæk træffes, nu befinder sig, bestaaer den af smaatskaarne, sammenfiltrede og fedtagtige Partikler, der stadig faae ny Tilførsel fra den vællingeagtige Masse, der nærmest Strandbredden skvulpes frem og tilbage af de sig brydende Bølger. Er der Paalandsvind, udbrede disse Tangbunker, der ere gaaede i Forraadnelse, en Stank, der for Mange gjør Opholdet ved selve Strandbredden utaaleligt. I de varme Sommermaaneder bidrage de ikke sjeldent til at skræmme Skovgjæster og Sommerboere bort fra Kysten og de Beværtningssteder, der ligge ved Strandbredden. At disse Masser i sanitair Henseende virke lidet heldigt, turde vel ligge i Sagens Natur, og deres skadelige Indflydelse vilde sikkerlig fremtræde tydeligt, dersom ikke andre Forhold paa de paapegede Steder bidroge til at neutralisere den noget. Jeg vil lade det henstaae uafgjort, om der ikke fra det Offentliges Side kunde være Grund til at faae tilvejebragt en Forandring; men det synes mig ikke afveien at henlede de i Nærheden af Strandvejen bosatte Jordeieres Opmærksomhed paa, at de omtalte Tangbunker afgive en værdifuld Gjødningsmasse. I Udlandet vilde de neppe saae Lov til længe at henligge ubenyttede. Langs Østersøkysterne (Preusen, Holsteen, Slesvig) opsamles Tangen paa let tilgjængelige Steder i frisk Tilstand, særlig naar den efter Paalandsstorme kastes op paa Stranden i større Masser. Den tørres og anvendes til Fyld i Madratser og Skraapuder, eller anvendes til Gjødning. I sidstnævnte Tilfælde pleies den enten strax ned eller sættes først op i Bunker, der blive blandede med Jord og Kalk. Den afgiver et billigt Gjødningsstof, der let decomponeres. I den Tilstand, i hvilken den findes langs Strandvejen, vil den formeentlig være værdifuld, selv om den ikke kan nedpløies strax eller særligen præpareres

g.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. juli 1877).

En Klage fra Syersker. (Efterskrift til Politivennen)

Vi har modtaget en Skrivelse angaaende en Hr. Dybke, der er Ekspeditør hos d'Hrr. Evald Jensen & Komp., Østergade 42, og i denne Skrivelse føres der meget stærke Anker mod den brutale Maade, hvorpaa Hr. Dybke optræder over for sine Syersker. Naar Hr. Dybkes Opførsel er saaledes, som den skildres i Skrivelsen, og naar Firmaet ikke desto mindre ikke vil afskedige ham eller give ham Tilhold om at opføre sig humant, vil vi give Syerskerne det Raad at renoncere paa den, som de selv erklærer, ringe Fortjeneste, de har som Arbejdersker hos de nævnte Herrer. Naar Syerskerne udtaler, at en Opførsel som den, der vises mod dem, ikke vilde blive taalt, dersom den vistes mod Mænd , da skal vi tillade os at erindre Syerskerne om, at Grunden til, at der paa mange Steder bydes de arbejdende Kvinder det mest Utrolige saa vel med Hensyn til Uhørlighed i Fremgangsmaaden mod dem som - og fornæmmelig - med Hensyn til Arbejdstidens Længde, ligger i, at Kvinderne ikke vil slutte sig sammen i Foreninger. Saalænge de ikke er at bevæge dertil, vil en væsenlig Bedring i de højst utaalelige Forhold, hvorunder den arbejdende Kvinde lever, næppe komme til at undergaa nogen alvorlig forandring.

(Social-Demokraten 27. juni 1877).