Peder Jensen Knudsen og Frederikke Andersdatter. (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteretsdom. Høiesteret paakjendte igaar følgende Sag: Efterat Arrestanten Peder Jensen Knudsen var kommen i Forbindelse med sin medtiltalte Hustru Frederikke Andersdatter og i Marts ifjor havde med hende, der da ikkun var 17 Aar gammel, avlet et Barn, blev det i Samraad med hende og hans Fader, Knud Nielsen, besluttet, at han og hans nuværende Hustru skulde gifte sig med hinanden, uagtet hendes Fader, dem Alle vitterligt, nægtede at give sit Samtykke til, at et saadant Ægteskab blev indgaaet, og da det ikke fandtes tilraadeligt at gjøre et Forsøg paa at faae Vielsen afholdt i det Sogn, hvori Arrestantens Hustru dengang var hjemmehørende, fordi Lysningen fra Prædikestolen i dette Sogn let kunde komme til hendes Faders Kundskab, bleve de enige om, at Vielsen skulde finde Sted her i Staden. Efter at have skaffet sig Oplysning om, hvad der hertil fordredes, at dertil bl. A. behøvedes et skriftligt Samtykke fra Arrestantens Hustrues Fader, en Forloverattest og en Paategning i Arrestantens Hustrues Skudsmaalsbog om, at hun var meldt ved Afgang fra Sognet, hvori hun boede, til Kjøbenhavn, formaaede Arrestanten efter Samraad med sin Fader sin Hustru til at skrive en Erklæring, hvori meddeltes Samtykke til Arrestantens og hendes Ægteskab, som hun uden sin Faders Vidende og Villie underskrev med det til denne sigtende Navn. Arrestanten skrev dernæst efter Overeenskomst med sin Hustru i dennes Skudsmaalsbog en Paategning om hendes Afgang til Kjøbenhavn, som han vedkommende Sognefoged uafvidende underskrev med dennes Navn, og endelig lod Arrestantens Fader en anden af sine Sønner, der var ubekjendt med Handlingens Ulovlighed, skrive sit Navn under Forloverattesten og bevidnede derved, at der Intet var til Hinder for Arrestantens og dennes Hustrues Ægteskab, uagtet han, som ovenfor berørt, vidste, at der var dens indring, at hendes Fader nægtede at give sit Samtykke til Ægteskabets Indgaaelse. De omhandlede Documenter bleve derpaa forelæste Sognepræsten i Helliggeistes Kirkes Sogn heri Staden og i Henhold til samme blev Arrestanten og Hustru ægteviede i dette Sogns Kirke den 14de Mai f. A. Nogen Tid efter kom de Begge hjem til hendes Fader og fortalte ham, at de nu vare Mand og Kone, og da Faderen blev meget bestyrtet herover, sagde Arrestanten, at han maatte finde sig deri, da de jo ikke kunde skilles ad. Da Arrestanten ifjor Sommer skulde i Leiren, tog Konen hjem til Faderen tilligemed sit Barn og bad, om hun ikke maatte blive hos ham, da da hun ikke mere vilde leve sammen med Arrestanten, som hun da havde faaet at vide var en for Tyveri tidligere straffet Person. Faderen fik nu lidt efter lidt at vide, hvorledes Ægteskabet var kommet istand og anmeldte derpaa Sagen for Politiet. Ved Criminal og Politirettens Dom var Arrestanten bleven anseet med Straf af 8 Maaneders Forbedringshuusarbeide, hans medtiltalte Fader og Hustru med Fængsel paa Vand og Brød henholdsviis i 4 Gange 5 Dage og i 8 Dage, og denne Straf stadfæstede Højesteret ved sin igaar afsagte Dom.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. august 1877).

De to blev viede her i Helligåndskirken. Foto Erik Nicolaisen Høy. CC-BY Kbhbilleder. 

Et Besøg paa Kristianshavn. (Efterskrift til Politivennen)

- - -

Vil man overbevise sig om, hvad der her til Lands kan bydes Arbejderne med Hensyn til Beboelsesforhold, da behøver man kun at aflægge et Besøg paa Kristianshavn. Ved at undersøge saa vel det Udvendige som det Indvendige af de Boliger, som Arbejderne bebor i dette Kvarter, vil man kunne faa et Begreb om, hvorledes det gaar til at skabe sig en Formue ved at plukke Arbejderne for de surt erhvervede Skillinger.

Vi tror særlig, at det vilde have en gavnlig Indflydelse paa Kommerceraad Heymann, "Dagbladet"s Redaktion m. fl. Storborgere, om de i nogen Tid blev indlogerede i en af disse Indretninger, der kaldes for "Ejendomme", og de der kom til at leve under de samme Forhold, som de nuværende Beboere. Maaske den Førstnævnte da kunde blive lidt mindre fintfølende og ikke være saa bange for at komme i Arbejdernes Nærhed, og de Øvrige vilde maaske faa et mere korrekt Syn paa Arbejderspørgsmaalet, dersom den Nød og Elendighed, der følger Storborgernes Udpresningssystem i Hælene, kom i en direkte Berøring med dem selv.

Det Fysiognomi, der karakteriserer det Kvarter i de større Stæder, som overlades til Proletariatet, finder man klart gengivet paa Kristianshavn. Storartede Fabrikker og værfter, hvor kæmpemæssige Dampmaskiner og Hundreder af Arbejdere virker Dag ud og Dag ind for at fylde Storborgernes Pengesække, findes spredte imellem dels slet vedligeholdte, dels faldefærdige Rønner, hvor Arbeiderne og deres Familjer tilbringer den Tid, de har til overs fra Arbejdet. Vel findes der ogsaa en Del nyere Huse, og nogle temmelig vel vedligeholdte, men "Rønnerne" er dog saa talrige, navnlig i det Kvarter, der ligger til Højre for Torvegade, at de helt og holdent giver dette sit Præg.

Vi vil anmode Læseren om at følge os ind i nogle af disse "Ejendomme", om hvilke Sundhedspolitiet sandsynligvis nærer den Anskuelse at de kan være "gode nok" til Arbejderne, men som dog vistnok i mange Henseender kommer i betydelig Modstrid med Sundhedsvedtægterne og Bygningsloven.

Den første "Ejendom", vi besøger, vidner allerede ved sit i høj Grad forfaldne Ydre om den Tilstand, der raader i det Indre. Her har i mange Aar ikke været foretaget nogen Reparation, hverken af det Ydre eller det Indvendige, hvilket for Øvrigt ogsaa gælder om de fleste andre "Ejendomme"; de skæve Mure truer med hvert Øjeblik at skulle falde sammen, lige som Vinduerne er forsynede med et Antal ituslaaede Ruder, der slet ikke staar i noget rimeligt Forhold til de hele. Kommer man ind i Forhuset, som bestaar af Kælderetage , Stue og Kvist, finder man det inddelt i forskellige "Lejligheder" a 2 Værelser og Køkken. Disse Lejligheder lejes imidlertid yderst sjælden ud til én Familje, men derimod gerne til 2, 3, ja undertiden til 4 Familjer, i Reglen ved Fremleje. For det meste indlogerer en Familje, der har lejet et saadant Værelse med fælles Køkken, hos sig atter en eller to voksne Personer. Værelserne er vel ikke smaa med Hensyn til Omfang, men er meget lave, idet der kun er omtrent 3 Alen højt, de er i højeste Grad slet vedligeholdte, og det ses, at der i et langt Tidsrum ikke har været foretaget nogen som helst Reparation. Op til Kvisten, der officielt benævnes: "1ste Sal", men som egenlig kun bestaar af Loftskamre, fører en Art Trappe, eller egenlig Stige, som der hører et vist Mod til at krybe op ad. "Kvistlejlighederne", som findes i denne Etage, er mindre, mørkere og uhyggeligere end i de nederste Etager, og er om muligt endnu slettere vedligeholdt, idet Regnen og Trækvinden har saa godt som uhindret Indgang. Herfra fører atter en Stige op til et enkelt, under selve Tagryggen beliggende "Værelse", som er forsynet med et ca. ½ Alen højt og 1 Alen bredt Vindue, og som ogsaa benyttes til Opholdssted for Mennesker.

Vi vil nu begive os ned i Gaarden, dersom man kan beære en Smøge af ca. 3 Alens Brede med dette Navn. Her findes et Baghus paa én Etage, der er indrettet til forskellige "Lejligheder". En saadan "Lejlighed" bestaar af 1 "Værelse", hvortil Indgangen fører umiddelbart fra Gaarden. Her findes intet Køkken, men et Slags Ildsted i et Hjørne af Værelset maa gøre Tjeneste som saadant, og Beboerne er saaledes henviste til at udfore enhver Husgerning i dette Rum. Om Vinteren er Beboerne nærved at omkomme af Fugtighed og Kulde, idet den tilstedeværende Kakkelovn kun kan benyttes paa den Betingelse, at Nogen skal trække ud gennem Vinduet, og Væggene er paa denne Aarstid bedækkede med et tykt Lag Rimfrost. Enhver kan forestille sig, hvorledes Luften om Sommeren maa være i et saadant "Værelse".

Denne "Ejendom" indbringer efter Sigende saa meget om Aaret som Renten af 80,000 Kroner efter en Jødes Beregning beløber sig til. Lejen varierer fra 6 Kroner maanedlig til 80 Kr. halvaarlig, men er i mange Tilfælde ubestemmelig, idet en Del af Beboerne maa betale for hver Dag. Paa denne Maade kommer Lejeren til at betale en Del mere, idet Værten jo skal have Noget for sin "Humanitet", og saa har Lejeren oven i Købet Udsigt til at blive "smidt ud", naar han en Dag ikke er i Besiddelse af Pengene til den daglige Leje.

(Fortsættes)

(Social-Demokraten 28. juli 1877. Uddrag).

Et Besøg paa Kristianshavn.

(Sluttet).

Vi vil nu begive os til en anden Ejendom. Lige som ved den tidligere omtalte, vidner Husets Udsende om, at det er den Fattige, der her maa betale sin Tribut til den nuværende Samfundsorden. Ejendommen bestaar af et Forhus paa 3 Etager og Kvist og et Baghus paa 2 Etager; Bygningerne er adskilte ved en saakaldt "Gaard", eller et aflangt Rum af ca. 2½ Alens Brede, af hvilken Grund de Rum, som vender ud til denne Gaard, i Særdeleshed for Baghusets Vedkommende, er i højeste Grad mørke og uhyggelige. Trappen er ligefrem farlig at bestige, og dens løse og forslidte Trin saavelsom hele Husets forfaldne Udseende, vidner om, at Værten her betragter sin Opgave som løst, naar han har indkrævet Lejen, medens Husets Reparation er en Sag, der tilsyneladende ikke vedkommer ham. Højden af de forskellige Værelser er kun 3 Alen. Kommer man endelig med megen Besvær op paa kvisten, finder man denne indrettet til 5 saakaldte Lejligheder, hver paa et Værelse. De fire af de Familier, der bebor disse "Lejligheder", maa gøre fælles Brug af et Rum, der baade maa gøre Tjeneste som Køkken og Gang. Til det femte Værelse fører en "egen Indgang" bag en Skorsten, hvor et almindeligt voksent Menneske kun kan passere i en bøjet Stilling. Man befinder sig her umiddelbart under de nøgne Tagsten, for saa vidt man kan kalde dem nøgne, idet disse saavelsom Lægter og Stolper er overtrukne med et tykt Lag Sod, hvilket vidner om, at den sædvanlige udgang for Røgen er igennem det aabentstaaende Tagvidu, og det samme gælder for Værelsernes Vedkommende, idet Beboerne her har Valget imellem enten at undlade at have Ild i Kakkelovnen om Vinteren eller at lade baade Røgen og Varmen trække ud gennem Vinduerne. Hvilken Velsignelse maa det ikke være for den fattige Arbejder, der maaske har været uden Arbejde i flere Maaneder, og næppe har haft noget at mætte sine forhungrede Børn med, at betale en Leje af 8 Kr. maanedlig for et saadant Tagkammer, der holder et Maal af 4 Alen i Længde og Dybde og 3 Alen i Højden. Har han saa om Vinteren skaffet Lidt tilveje til at lægge i Kakkelovnen, saa har han Valget imellem at opholde sig i en kvælende Røg eller at holde sine Vinduer aabne. 

I en anden Ejendom, paa hvilken Facaden bestaar af 3 Fag, er det bagved liggende Rum dels optagen af en "Gaard", dels af en Sidebygning. Hvor megen Plads der her kan være til Lys og Lugt, kan Enhver forestille sig. Indgangen er ca. 1½ Al. Bred, og da Opgangen, som bestaar af en Art Trappe eller Stige af ca 3/4 Alens Brede, optager Halvdelen af Gangen, saa bliver der her ikke saa megen Plads tilovers, at et voksent Menneske kan passere, uden ved bogstavelig talt at presse sig ind imellem Væggen og den til Opgang tjenende Stige. Lejlighederne bestaar af et Værelse, et Aflukke uden Vinduer, hvortil der hverkan kan komme Luft eller Lys, der gør Tjeneste som Sovekammer, og et dito af samme Beskaffenhed, der gør Tjeneste som Køkken. Disse "Lejligheder" betales med en halvaarlig Leje af 45 Kroner. 

Den saakaldte Sidebygning benyttes som Logis, idet de smaa, mørke Rum, hvor Gulvet er bedækket med Halm, udlejes for en Betaling af 25 Øre, som enhver person, der her finder Tag over Hovedet, hver Aften maa erlægge ved Indgangen. Ofte sammenstuves i et saadant Rum et Antal af 8 a 10 Personer.

Af samme natur som de ovenfor beskrevne, er Forholdene i en meget stor Del af disse saakaldte "Ejendomme", der overlades Arbejderne til Beboelse. Opgange, der er saa snævre, stejle og slet vedligeholdte, at det ligefrem er forbunden med Livsfare, at betræde dem, Gaarde, der er saa snævre, at ikke Dagslyset, endnu mindre nogen Solstraale, kan trænge ind i det Rum hvorfra Beboerne skal hente "Lys og Luft", Værelser, der er saa smaa, lave og mørke, og som bærer saa utvetydige Spor af, at Kakkelovnsrøg udgør en Hovedbestanddel af Atmosfæren, at de ikke egner sig til andet, end at være Arnestedet for Sygdomme af enhver Art, udgør den almindelige Regel. De bedre og vel vedlige holdte Boliger danner Undtagelserne. I en Ejendom har Gaarden saaledes den forbavsende Brede af 2 Alen imellem to høje Mure; i en anden strømmer Regnvandet igennem Kvistetagen i en saadan Mængde ned paa første Sal, at Beboerne kan "vande Urtepotter inde i Stuen", medens der i Kælderen findes en Sump, som ikke er i Stand til at optage Vandet fra den fugtige Grund, saa at dette i fugtigt Vejr svupper op imellem Gulvbrædderne.

Man skulde dog tro, at saadanne Tilstande maa være Sundhedspolitiet bekendt, hvis dette skal svare til sit Navn, og af hvilken Grund der da ikke bliver foretaget Noget i Retning af en Forbedring, er en hel Del uforklarligt, med mindre man skal forudsætte, at der maa tages andre og "højere" Hensyn. Saa meget er imidlertid bekendt, at Kommunen selv for flere Aar siden har købt nogle af disse Rønner til Nedrivning, men at disse endnu den Dag i Dag lejes ud til Arbejdere, og Kommunen har endog ikke undset sig for at forhøje Huslejen. 

Med sædvanlig hjærteløs Nederdrægtighed vil maaske mangen opblæst Storborger udbryde: "Hvorfor flytter disse Mennesker ikke, naar de har Grund til at være misfornøjede med deres beboelser?" Ja vist, flytte - men hver hen? En Arbejder, der skal søge sit Erhværv i de paa Kristianshavn værende Fabriker og Værksteder, kan ikke flytte ud i Rabarberlandet eller paa Nørre- eller Østerebro, hvor der findes ledige Lejligheder; han er nødt til at tage til Takke med det overfyldte Kvarters usunde Pesthuler, når der ikke bliver gjort Noget for at skaffe sunde Boliger til Veje, der hvor der er Trang til dem. Dertil kommer, at mangen Arbejder, naar han i et halvt Aars Tid har været uden Arbejde, dels staar i Gæld til Værten for flere Maaneders Husleje, dels har sine faa Ejendele indsat paa Laanekontorerne i Nabolaget.

I øvrigt viser de her omtalte Forhold os et fuldstændigt klart Billede af det nuværende Samfunds planløse Produktionsmaade, saaledes som den foregaar ogsaa paa andre Omraader. I nogle Dele af Staden staar der omtrent 1200 Lejligheder ledige (hvoraf rigtignok en meget ubetydelig Del er alt Andet end Arbejderboliger), medens enhver Krog, enhver Rønne paa Kristianshavn er fulproppet af Beboere.

Med Hensyn til Beboernes økonomiske Forhold i Sammenligning med de tilsvarende i andre større Stæder, da vil man finde, at Forholdene her er fuldstændig analoge med hine. Den nøgne Fattigdom træder En imøde ved Siden af Fabrikerne, hvor Dampmaskinen rastløs arbejder, og hvor Arbejderne, idet de slider fra Morgen til Aften, skaber og forøger den mægtige Kapital og med det Samme forøger Tyngden af det Aag, der hviler paa deres Skuldre. Lige som i hine Stæder finder vi her Mennesker med Hungerens og Elendighedens Mærke udtrykt i deres Ansigtstræk og Klædedragt, og i deres Boligers Indre finder vi ofte den samme mangel paa Husgeraad og Møbler, der karakteriserer Kapitalens Herredømme i alle større Stæder.

Endelig skal vi nævnte nogle Ejendomme, der særlig er kvalificerede til Sundhedspolitiets Opmærksomhed, endskøndt det maaske kan se ud som en noget sangvinske Forhaabning, at det vil bære de tilsigtede Frugter. I Lille Søndervoldstræde fra Nr. 1 til Nr. 5 og den tilstødende Del af Overgaden kunde der sikkert trænges til et grundigt Eftersyn; ligeledes i Amagergade fra Nr. 3 indtil Torvegade; Sofiegade Nr. 22 og nogle af de tilstødende ejendomme; Strandgade Nr. 5; Prinsessegade Nr. 9; Dronningensgade Nr. 31, ligesom der i Nr. 26 og tilstødende Ejendomme vil befindes at være en Del at udrette.

(Social-Demokraten 29. juli 1877).

Kbhbilleder har en del fotoer af lejligheder på Christianshavn i de nævnte adresser fra før nedrivning i 1950'erne og 1960'erne. Pga. tidsforskellen skal man være varsom med at sammenligne. Her ses et foto fra Amagergade 3, stuen th. i 1963. Altså knap 100 år efter den ovennævnte beskrivelse i Social-Demokraten.

Tyendesag på Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

Tyendesag. Under en ved Københavns Amts søndre Birks Politiret paakendt Sag havde Oberst S. anført, at han af den, ved dens Formand, Pastor Evaldsen, indklagede Bestyrelse for Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole i forrige Sommer fæstede den umyndige Pige Helga, der den Gang maa antages at have været optaget i Skolen, halvaarsvis fra sidste 1ste November at regne, som Enepige, for en halvaarlig Løn af 48 Kr., men at Pigens Moder - for hvem den Indklagede havde ladet Sagen anmælde, og som ogsaa havde givet Møde uden at nedlægge nogen Paastand - i den første Halvdel af sidste December opsagde Tjenesten til Maanedens Udgang, idet hun erklærede, at Bestyrelsen for Tjenestepigeskolen ikke havde været berettiget til at bortfæste hendes Datter halvaarsvis, hvorefter Pigen, der i Forskud paa Lønnen for Halvaaret havde modtaget 16 Kr., hvilket Beløb altsaa svarer til Lønnen for 2 Maaneder, trods Klagerens Protest forlod Tjenesten den 1ste Januar d.A., og Klageren havde derfor paastaaet Bestyrelsen tilpligtet til at yde ham den Erstatning, som Tyendeloven paalægger det Tyende, der uden lovlig Grund forlader sin Tjeneste før Tjenestetidens Ophør, og derhos at erstatte ham Sagens Omkostninger. Bestyrelsen havde erkendt, at den har bortfæstet den omtalte umyndige Pige paa de af Klageren angivne Betingelser, hvortil den, i Henhold til de for Skolen gældende Statuter, af hvilke der under Sagen var fremlagt et Eksemplar, havde anset sig for berettiget, men den paastod sig frifunden for Klagerens Tiltale, med Tillæg af Sagens Omkostninger, idet den gjorde gældende, at da det er mod dens Vilje, at Pigen har forladt Tjenesten, havde den ikke gjort sig skyldig i noget Kontraktbrud, og kunde derfor ikke have paadraget sig nogen Erstatningspligt, ligesom den nægtede, at Klageren havde lidt noget Tab ved den skete Afbrydelse af Tyendeforholdet. Retten fandt ogsaa, at det var en Selvfølge, at der ikke kunde paahvile Bestyrelsen eller dens Formand noget Ansvar for det af Pigen, i Forening med hendes Moder, mod Bestyrelsens Vilje, gjorde Brud paa Fæstekontrakten, hvis Gyldighed ikke var omtvistet mellem Parterne, og Bestyrelsen blev derfor frifunden for Klagerens Tiltale, medens Sagens Omkostninger ophævedes, fordi det ikke kunne ses, at Sagen med Nødvendighed havde foranlediget nogen Udgift for Bestyrelsen.

(Social-Demokraten 22. juli 1877).

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet

Proceedings of the colonial council for St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Monday, 9th July 1877.

- - -

1st Member for Christiansted Coulter) was of opinion that when the Centre Police District be abolished, if the 2 other Policemasters do not take active steps and at once exercise strict control in the districts adjacent to Kingshill, many estates will suffer materially, as already now we see on many estates a great number of labourers regularly absent from work on Mondays, being in town, especially in West End, where the half gang of some estates may be found at times. He should think it necessary, especially in the commencement, that something should be done to check this growing evil.

3rd Member for Frederiksted's Country District (Skeoch ) could endorse the opinion of the last Speaker, that the labourers' absence on Monday from Work is now a growing evil be mentioned a case that had occured that very morning on an estate.

2nd Member for Frederiksted (Brown) fully agreed with the 2 honourable Speakers that the absence of labourers from work on Mondays is becoming a growing evil. But it appears it had partly been checked in Bassin; it has never been permitted in West End, where the Policemaster is very vigilant, and strict control is exercised in this respect, so that very few, if any, of the country labourers can have resort there; at all events it is merely by stealth that they can do so, as the Police are ever active in searching and finding them out. He rather believed that it was on the estates themselves that the skulking labourers were harboured; they meet together there for gambling, and after working certain hours they come to town. This is the evil which the Police will have to look after.

The President was sorry to hear the evil in question is increasing; but he could not exactly understand why complaints are made just now in connection with the intended change; if they had come forward after the Policestation at Kingshill had been abolished, they might have been taken as the result of that; but if the evil had shown itself before, it must be independent, of that abolition, and it will be difficult to say what then could be the remedy, particularly if it is so, as asserted, that the labourers do not go to town but skulk on estates. The only remedy he could think of would be that the estate owners themselves be watchful of the matter and denounce skulkers. The vice of gambling is increasing, and as we advance in time, the mere necessary it will become that planters assist the Police in matters of the kind, particularly when we shall have come to the period when the abolition of the Labour Regulations will he carried out, when the new order of things will ensue, requiring the attention of planters and managers. Honourable Members are aware, that it is generally maintained, although he could not say, whether it was so or not, that there is not always as much discretion shown on the part of managers and planters in their conduct towards the people as is desirable. One thing is, however, certain, that the police cannot do everything we have gone further in that respect than any other of the West India Islands, and have kept up a sort of patriarchal system in regard to these matters, which cannot remain forever. As time progresses circumstances around us change, and we must try to accomodate our actions thereto. The approaching change to a more natural system does not originate exclusively from us here, but is in a great measure required and insisted upon by the Home Government partly as a condition for the assistance granted to the island in consequence of the late deficient crops. Years ago voices were raised here, but more in the Mother country, for introducing a more natural state of things between the proprietors and labourers. When that change is made, and we no longer have a compulsory system of labour, planters must do their best to obviate the inconvenient consequences likely to result from the change for a time; there will be difficulties, but they must be met; and planters must expect that they cannot rely on the assistance of interference of the Police in all the details of their labour relations, everybody must arrange and shape himself and his affairs according to the new state of things as best he can. However, the Policemasters will, he was confident, on their part do all that they do, and will not be found wanting in exertions to correct the evil new complained of.

No one else requested the word; the discussious were closed. The Ordinance as passed at the 2nd discussion was read and adopted unanimously with 8 votes.

(St. Croix Avis 21. juli 1877).

Advarsel for Tjenestesøgende. (Efterskrift til Politivennen)

Vi er bleven anmodet om at advare navnlig tjenestesøgende Piger mod de lokkende Avertissementer, som flere Fæstemænd anvender, for at skaffe kvindelig Arbejdskraft til Landet. Trafiken drives paa den Maade, at det stilles Pigerne i Udsigt, at de vil komme til at lære Mejeriet paa en eller anden stor Gaard, og tillige faa en maanedlig Løn af 8 Kroner. Det er en Selvfølge, at mange unge Piger let lader sig bevæge af saa gode Tilbud; de lader sig altsaa fæste, og sendes derefter pr. Dampskib over til - Kiel, hvor de modtages og behandles ganske som en Handelsvare. Det viser sig her, at det er saare slet bevendt med Opfyldelsen af de givne Løfter, ti i Stedet for at lære Mejeri eller Landhusholdning, ekspederes de rundt omkring til forskellige Herregaarde, som - Malkepiger, hvor de da ogsaa bliver lønnet og behandlet som saadanne, det vil sige, de faar ussel Løn og slet Behandling.

Vi har et Brev fra en saaledes bedraget Pige liggende for os. Paa en naturlig og rørende Maade giver hun i dette Brev sin Moder Meddelelse om sin sørgelige Stilling. Brevet bærer i sine Enkeltheder i den Grad sandhedens Præg, og giver et tro Billede af den fra sine vante Forhold bortrevne unge Piges retfærdige Harme over at være bleven holdt for Nar, at vi ikke tager i Betænkning at anføre et Par af de Punkter i hendes Brev, der bedst belyser vedkommende Fæstemands Færd. For det Første fik hun ikke den Plads, der var lovet hende ved Antagelsen, og den Fæstemand, som hun blev afleveret til i Kiel, havde endda slet ikke nogen Plads for hende straks. Hun fik først et Par Dage efter Besked om at rejse til Cappeln, og derfra blev hun saa befordret ud til en Gaard, hvor hun straks blev sat i Aktivitet ved Malkningen. Kl. 2 om Morgenen begyndte Dagværket med Rengøring af Mælkebøtterne, og umiddelbar derefter tages ud i Marken, hvor der skal malkes nogle og firsindstyve Køer. Efter Hjemkomsten fra Malkningen foretages Rengøring i Mejeriet; fra Kl. 12-2 er Spise- og Hviletid; derefter atter Bøtterensning og paafølgende Malkning, hvorefter Aftenen tilbringes med at ordne og rense i Mejeriet.

Tillavningen af Oste og Smør faar Pigerne ikke noget at høre om, end sige se noget af. Kosten er slet, og Lønnen staar naturligvis i Forhold dertil. Saaledes er i kort Uddrag Beskaffenheden af de "gode og fordelagtige" Pladser, om hvilke Avertissementerne taler i saa lokkende Ord. Kommer nu hertil de fremmede Forhold og Omgivelser, Vanskeligheden for den Nyankomne ved at gøre sig forstaaelig i sit Sprog, og uden at kunne forstaa sine Arbejdsfællers og Overordnedes Sprog, saa vil man let kunne fatte, hvorledes en ung Pige føler sig tilmode, især naar hun véd, at hun for længere Tid er tvungen til at arbejde under slige Forhold, fordi hun mangler Midler til at kunne vende tilbage, og vel tildels ogsaa er bunden ved en Slags Fæstekontrakt. 

Vi véd ikke om Politiet, der jo ellers viser Tyendet al ønskelig Opmærksomhed med Hensyn til Skudsmaalsbøgers og Opholdsbøgers Førelse, med Fra- og Tilmælding etc., og som jo i Reglen har gode Raad paa rede Haand, hvor det gælder om at formaa et Tyende til at frafalde en Klage over slet Behandling fra "Herskabets" Side, skulde føle sig forpligtet til at undersøge, i hvilket Forhold egenlig flere Fæstemænds lokkende Avertissementer staar til de Pladser, de virkelig har at tilbyde. 

Det er forbudt de Handlende under Straffeansvar at sælge forfalskede Varer, saa vel som at veje og maale med falsk Vægt og Maal, altsaa maa der vel ogsaa kunne sættes en Stopper for den Trafik, at lokke Folk til at modtage Pladser, der ved nærmere Prøvelse ikke tilbyder de Fordele, som der blev lovet ved Antagelsen.

Skulde Politiet som sagt føle sig opfordret til at undersøge det her fremdragne Misforhold nøjere, da er Redaktionen i Stand til at opgive Navnene paa to Fæstemænd, der særlig synes at have gjort sig fortjent til en alvorlig Advarsel.

(Social-Demokraten 20. juli 1877).