Vold paa Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

Vold. Søndagen den 12te August d. A. om Aftenen var Arbeidsmand H. C. Jensen sammen med et Par Kammerater i et Huus i Thyrasgade, i hvilket han boede, og da de Alle mellem Kl. 11 og 12 gik ud af Huset, var han den Første, der traadte ud af Gadedøren, udenfor hvilken 2 unge Mennesker, af hvilken den ene ligeledes boede i Huset, stode i Samtale. Idet Jensen traadte ud paa Gaden, kom han til at snuble - efter hans Formening som Følge af, at et af de 2 unge Mennesker spændte Been for ham, hvad de dog Begge have benægtet - og han rettede i den Anledning det Spørgsmaal til dem, om de stode der for at overfalde ham. Dette Spørgsmaal havde tilfølge, at den ældste af de omtalte 2 Personer, Hvidgarverlærling Frantz Carl Erik Dahlmann, 16 3/4 Aar gl., med knyttet Haand slog Jensen i Ansigtet, og der opstod derpaa et Slagsmaal imellem disse, hvilket dog hurtigt blev afbrudt derved, at en af Jensens Kammerater gik imellem. Imidlertid havde Dahlmanns Kammerat, en Rebslagerlærling, 15 3/4 Aar gl., taget sin Lommekniv frem og aabnet dens ene Blad, der var ca. 2 Tommer langt og spidst tilløbende, og umiddelbart efterat Slagsmaalet var ophørt, rakte han denne Kniv til Dahlmann med de Ord: "Slaae væk med den!" Dahlmann, der i det under Sagen optagne Forhør forklarede, at han er "umaadelig hidsig", tog imod Kniven og tilføiede, uden at der var givet ham nogen Anledning, og uden at han dengang var i Haandgemæng med nogen af de Tilstedeværende, Jensen to Stød med Knivsbladet i Ansigtet, af hvilke det første ramte ham over det høire Øie og det andet i Overlæben og Tungen, og det maae derhos ansees for givet, at han imellem disse to Stød endvidere bibragte ham en Rift med Kniven paa det høire Beens Inderside. Efter Stødet i Overlæben og Tungen segnede Jensen om, medens Dahlmann løb bort. Jensen blødte stærkt, navnlig af Saaret over det høire Øie, og maatte den næste Dag bringes paa Hospitalet, hvor han laa som Patient til den 22de August, da han udskreves som helbredet. Det maatte antages, at Knivstødene mod Jensens Ansigt vare førte med Kraft, skjøndt ikke med fuld Kraft, og at Virkningen af det første Stød tildeels er afbødet derved, at Jensen fik sat i Dahlmanns Arm i det Øieblik, da han stødte til. Ifølge vedkommende Overlæges Erklæring indtog Saaret over Øiet den øverste Deel af det højre øvre Øielaag og var lidt over en Tomme langt; Saaret i Overlæbens Rand, omtrent i Midten, var ganske overfladisk, lodretløbende, og Saaret paa Tungen var af et Par Liniers Længde, skarprandet og trængt igjennem Tungens Slimhinde ind i Tungesubstantsen; intet af de tilføiede Saar formentes at ville have skadelige Følger for Jensens fremtidigc Helbredstilstand, men Saaret paa Øielaaget vilde efterlade et Ar. Dahlmanns Medtiltalte erkjendte under Forhøret, at det var hans Mening med at række sin Kammerat Kniven, at Sidstnævnte skulde bruge den mod Jensen, uden at han dog havde nogen Tanke for den Ulykke, der kunde skee ved dens Brug. og Dahlmann forklarede, at han vel stødte mod Jensens Ansigt, hvor det kunde træffe sig, men uden at have til Hensigt at tilføie ham nogen bestemt Skade og uden at tænke paa den Ulykke, han derved kunde afstedkomme. Begge de Tiltalte erklærede, at de ikke havde havt noget Udstaaende med Jensen, og at de, navnlig Dahlmann, vare komne i en ophidset Stemning, deels ved det stedfundne Slagsmaal, deels ved en af en anden Tilstedeværende umiddelbart forinden brugt Yttring, hvorved de betegnedes som "Gadedrenge", og denne Erklæring fandt Retten ingen Grund til at forkaste. De Tiltalte, af hvilke Dahlmann tidligere er straffet for grovt Tyveri med 25 Rottingslag, bleve ved Kriminalrettens Dom ansete, Dahlmann med 8 Maaneders Forbedringshuusarbeide, den Medtiltalte med 25 Rottingslag, hvorhos de begge tilpligtedes in solidum at betale 18 Kr. 80 Øre i Erstatning til Arbeidsmand Jensen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1877. 2. udgave).

Nyheder fra St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

THE "AVIS"

CHRISTIANSTED ST CROIX. 

Wednesday the 31st October 1877.

"Write about local matters" is still the cry to the bewildered editor of this newspaper. But about what, dear Sir or Madam? We do notice all local matters, as far as we know them. That we positively declare. But our island is - happily for us, we think - one of the quietest little places in the world. When anything startling occurs we all feel something like Robinson Crusoe when he saw the footprint in the sand in his desert island. Life in St. Croix flows on in a very even current. Every day is remarkably like the last. The astounding incidents are very few indeed and far between. Murders do not, we say with thankfulness, often happen. An epidemic of burglary does not last long, and is easily cured. East End land is not always for sale, and if it were, it would not always bring nearly thirty dollars an acre. And so que voulez vous? Even our old friend the Vigilant, which gave us matter for our editorial notice some weeks ago, is not often so eccentric as to have a three day's passage, perhaps because she does not often carry a parson. The Freemasons and their doings have now ceased to be even "a nine day's wonder". The debates in the Colonial Council, although they are keen enough sometimes for those who are taking part in them, have evidently no points of interest for the general public, if we are to judge by the grumbling we bear at the space occupied in our paper by these debates. A former editor of this paper is reported to have said that people made it a point of honour not to read the Colonial Council proceedings. Where then is the local matter to come from, O complaining friend?

"But at least you could put in as much a that once a fortnight" said one of our subscribers, taking up the short Packet summary of one of our West Indian exchanges. Well perhaps we could, and so we promise to try, though wo do not at all pledge ourselves to succeed.

The work at the Central Factory and at the different grinding stations, proceeds with great rapidity and those at the head of affairs speak with perfect confidence as to their being ready to take off the crop of 1878. The laying of pipes goes on very quickly. The entire line to the grinding station at La Grande Princesse is now laid, and the other line as far as Anna's Hope. The juice from Fair Plain is to run to Barren Spot, where that from the Glynn station will also go. From then, three stations there will then be one united current to Peter's Rest. The juice at that station will join, and this fourfold current will meet the juice from La Grande Princesse close to Orange Grove, converge into one line of pipes for a few yards, and enter the large reservoir, whence it will flow down to the Factory. The Factory building itself will amply repay a visit, especially if the visitor be fortunate enough to meet with the Technical Manager, the Chief Engineer, or the Constructor, all most obliging and most willing to explain, as far as the uninitiated can follow them, any of the details of the wonderful and complex, but most interesting machinery.

The island, with the exception of the North Side, has been sadly cut out of "October rains." From the appearance ot the time of our writing we have, however, every reason to hope that even in these last horns of the month, the statements of our old planters may be verified, that "there is never an October without a heavy fall of rain."

We were exposed to a danger on Saturday night which any journalist is thankful to record a deliverance from. There was an alarm of fire, caused by an explosion of kerosene, that most useful agent if properly handled, and most dangerous, if played with. But the fire was speedily put out, we believe through the opportune suggestion of one of the neighbours to throw earth on it. This plan we have ourselves seen the good effect of in a blaze of kerosene.

In alluding to the events worth noticing we cannot forbear mentioning the examination of the Burgher and Laneasterian schools on Friday, which to our mind was very satisfactory. We regret that other duties prevented our seeing as much of the examination as we wished. But what we did see was very gratifying to us, and convinced us that the teaching is thoroughly done, and that the teachers are painstaking and earnest in their work, of which they showed good results that day. We have no doubt that the examination in West End on Friday will be good also. We shall be glad to publish any notice of it, as indeed of any matters of interest from West End at any time. The numbers in the Christiansted School have largely increased. This, however, is probably chiefly owing to the establishment of the Preparatory School by the present School Inspector. But one thing that struck us on Friday was the absence from the examination of many who ought to have been there. We saw His Excellency the Vice Governor and Judge Rosenstand. But where were other officials? Where were numbers of the Colonial Council? There were a few ladies, and there were three clergymen. But where were other ladies and gentlemen whom one thought to see? Conspicuous by their absence, as they also were from the Country School examinations in September. And yet, if there be anything in the world in which our people ought to take aninterest, it is in the education of the children of this island. Far more important issues are connected with this question, whatever superficial observers may think, than with many a question which excites interest among us.

Well we only intended to ssy a few words, and we have "spun a long yarn" after all. We hope at least we have given our readers "local matter" enough this time.

(St. Croix Avis 31. oktober 1877).

Ubekendt fotograf: Skovvej på Sankt Croix. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Attenteret Drab og Mishandling af Hustru. (Efterskrift til Politivennen)

Den herværende Overret paakjendte i Fredags en fra Falsters vestre Herreds Extraret indanket Sag mod Arrestanten Peder Andersen af Taaderup, der var tiltalt for ovennævnte Forbrydelser. Arrestanten har med Hensyn til den første Forbrydelse afgivet en Forklaring af følgende Indhold: Da han Natten imellem den 28de og 29de Juni d. A. paa Grund af sit ene Barns Graad ikke kunde sove, stod han omtr. Kl. 1 op i den Hensigt at hyppe Kartofler, hvad hans Kone havde bedet ham om ved Lejlighed at gjøre, men da han kom uden for Huset, faldt den Tanke ham ind, at gaa over til Husmand Rasmus Pedersen, der boede i Nærheden, slaa Manden og Konen ihjel og tage deres Penge. Ankommen til Stedet, hvor han var nøje kjendt med Lokaliteterne, opbrød han den aflaasede Yderdør og kom ind i Dagligstuen, hvor de gamle Folk sov. Med et "Hængetræ" som han havde medbragt, slog han strax løs paa Konen, der laa yderst i Sengen, og da hun efter at have faaet nogle Slag lod sig falde ud af Sengen og løb skrigende ud af Huset, trak han Manden ud af Sengen og slog ham med Træet flere Gange i Hovedet. Da Rasmus Pedersen gav sig ynkeligt, kunde Arrestanten, forklarer han videre, ikke fuldbyrde sit Forsæt; da han derhos frygtede, at Konen skulde kalde Folk til, løb han bort, uden at tilvende sig noget i Huset og vendte ad en længere Omvej hjem. Denne Forklaring af Overfaldet stemmer ganske overens med, hvad Rasmus Pedersen og Hustru selv have udtalt. Med Hensyn til den anden Forbrydelse har Arrestantens Hustru forklaret, at han siden 1872, da hans Moder, der boede hos ham, døde, meget ofte har mishandlet hende. Da hun saaledes for 1½ Aar siden gik svanger med deres yngste Barn, sparkede han hende i Hoften, saa hun faldt om og endnu føler Virkninger af Mishandlingen, og for et Aar siden slog han hende i Næse og Mund, saa Blodet stod. Arrestanten, der har erkjendt denne Forklaring for rigtig, angiver som Bevæggrund til Mishandlingen, at Konen ikke udrettede nok i Huset. Ved Underretsdommen blev Arrestanten, der er født den 23de Mai 1847, og ej forhen bar været tiltalt eller straffet, anset efter Straffelovens § 190 kfr. § 46 og § 229 Nr. 4, 2. Punktum, ligeledes sammenholdt med 46, samt § 202 med Straf af 8 Aars Tugthusarbejde. Denne Dom stadfæstedes af Overretten.

(Morgenposten (København) 23. oktober 1877).

Bibliothek og Læsestue for Arbejdere. (Efterskrift til Politivennen)

Folkebibliothek for Nørre- og Østerbro. Efterhaanden som Kjøbenhavns Forstæder have udvidet sig i den Grad, at de ere blevne til anselige Byer, har Savnet af gode Folkebibliotheker i Forbindelse med Læsestuer gjort sig saa meget mere gjætdende, som en ikke ringe Deel af den tilflyttede Befolkning er Arbeidere, for hvilke Valget af god Læsning kan frembyde Vanskeligheder, og hvis Hjem som oftest ikke egner sig til rolig Læsning. Paa Amager og Vesterbro ere saadanne Folkebibliotheker allerede for længere Tid siden blevne organiserede og udfolde en gavnlig Virksomhed. Det fortjener derfor Paaskjønnelse, at en større Kreds af Mænd, der interessere sig for denne almeennyttige Sag, have drøftet Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af de fornødne Midler og rettet en Opfordring (see nedenfor) til deres Medborgere om ved Gaver af Penge eller passende Bøger samt ved varlige Bidrag at støtte og fremhjælpe Dannetsen af et saadant Folkebibliothek for Øster- og Nørrebro, hvor Arbejderbefolkningen som bekjendt er meget talrig.

Idet vi anbefale Sagen paa det Bedste til vore Medborgeres Velvillie, undlade vi ikke at bemærke, at Pengebidrag ogsaa modtages paa nærværende Blads Contoir.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. oktober 1877).

Læsestuen for Arbejderne i St. Stefans Sogn, der ved velvillig Hjælp fra samtlige Hovedstadblades Redaktioner og nogle Boghandlere forsøgsvis aabnedes forrige Vinter, viste sig at slaa saa godt an i dette store Arbejderkvarter, at det maa anses for en Pligt i Aar at gjentage Forsøget paa en fyldigere Maade. Læsestuen, der har sundet et rummeligt Lokale i Allersgade Nr. 15, staar hver Aften i 3 Timer aaben for enhver Voxen Arbejder, der her finder samtlige større Dagblade, illstr. Blade og en Del Bøger, hvorhos der 1 a 2 Gange ugenlig holdes populære Foredrag og Oplæsninger. I Hensigten med Læsestuen er dels, i det mindste i nogle Timer at afholde Arbejderen fra at drikke og døse i Værtshuskjælderne, og dels at give ham Smag for god og sund Læsning. At der er Trang til det sidste, afgav forrige Vinter et Bevis paa, idet Læsestuens Bøger ivrigt læstes om Aftenen, og Begjæringerne om Udlaan af dem vare i stadig Stigen. Der trænges derfor til et lille Bibliothek, og den Sag, der hidtil er baaret frem af et Par Mænd i Sognet, anmodes det store Publikum nu om at tage Del i, ved at skjænke Bøger, illustrerede Blade m. m. samt nogle saa Hundrede Kroner til Husleje, Belysning og Indbinding. Bidrag og Bøger modtages af Pastor Volf ved Stefans Kirke, Cand. jur. Assistent Schønberg, Allersgade l2, samt paa "Fædrelandet"s Kontor.

(Morgenposten (København) 25. oktober 1877).

Fædrelandet (25. oktober 1877) meddelte at de ikke kunne modtage bøger, men derimod pengebidrag til læsestuen. Aviserne synes ikke at meddele mere om læsestuen. I 1878 synes Indre Mission at have brugt adressen (stuen) til bibellæsning. Folkets Avis nævnede at læsestuen på det tidspunt havde fungeret nogle år. St. Stefans Sognemission havde i starten af 1877 oprettet en læsestue for arbejdere på Utterslev mark der dog bar meget lille. Baron Løvenskjold havde efterfølgende overladt et lokale på "Kristinedal" (Nørrebrogade 193). Formentlig er det denne som i 1877 flyttede til Allersgade 15.

Theâtre du Boulevard. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Morskabstheater, som under dette Navn er indrettet i Concert du Boulevards tidligere Lokale, aabnedes i Tirsdags under de heldigste Omstændigheder for Direktøren: Salen var overfyldt, men Publikum lod desuagtet til at besinde sig vel. Efter at Orkestret under Hr. Carl Lumbyes Ledelse med stor Dygtighed havde afleveret et Par kvikke Musiknumre, fremsagde Fru T h. Petersen (kjendt fra Folketheatret) en velformet Prolog, i hvilken Direktørens Program forklaredes. Det hed heri, at man vil "more dem som fra Dagens Møje og Slid søge Hvile hos os i et Par Timers Tid", more dem med Lumbyes Musik, Smaastykker og Dans og nu og da med "et politisk Overblik, kemisk rent for personlig Kritik". Dette Program blev ikke omgaaet den første Aften; om det fremtidig vil lykkes Direktør Vilh. Petersen at holde sig borte fra den Gjøren i de øjeblikkelige Stemninger, som har karakteriseret hans Virksomhed paa Frederiksberg Morskabstheater, vil Tiden vise. - Der opførtes et Par Smaastykker, om hvilke der ikke er meget at sige. Det ene af disse, Farcen "I Labyrinthen" er jævnt kjedeligt, men forøvrigt ganske uskyldigt; det andet, Operetten "Fatinitza", med Musik af Wienernes Offenbach, Suppe, er mere fornøjeligt, men hvis den kvikke Musik skulde komme til sin Ret, maatte der bedre Stemmer til. Korene gik dog ret godt og vare ikke uden Virkning. Bearbejdelsen, i hvilken Originalens 3 Akter ere sammendragne til 1, naturligvis med Udeladelse af adskilligt, er foretagen med godt Blik for, hvad der med de for Haanden værende Midler kunde ydes. Hr. Holzers Balletselskab, der er kjendt fra et tidligere Ophold her, gjorde megen Lykke ved et Par Danse, hvoraf den ene endog maatte gives du capo. Under Dansen kom en af Damerne for nær til Lamperækken og faldt saaledes, at der gik Ild i Klæderne. Ved en resolut Handling as Balletmesteren lykkedes det imidlertid hurtigl ut saa Ilden slukket, uden at Danserne kom mere til Skade, end at hun kunde optræde senere paa Aftenen.

(Morgenbladet (København) 4. oktober 1877).

Théâtre du Boulevard gav i Tirsdags Aftes under Titlen "I Knibe" et ganske net lille Lystspil af den bekjendte svenske Forfatter F. Hedberg. Det handler om en ung Mand, som har giftet sig uden sine Forældres Vidende, men som tror at kunne have den herved opstaaede Misstemning ved at indføre sin unge elskværdige Hustru i Familien i Skikkelse af en "efter Avisen" antaget Lærerinde. Forvexlingen opdages for tidlig, men Forsoningen hidføres alligevel. Stykket er ganske morsomt, og skjønt Udførelsen, navnlig for det unge Ægtepars Vedkommende, lod en Del tilbage at ønske, vandt det Bifald hos Publikum.

(Morgenbladet (København) 11. oktober 1877).

Vesterbrogade 29, Concert du Boulevard set fra Vesterbrogade. Over porten skilt med Hver Aften Stor Varietéforestilling Gratis Entré. På 2. sal salon der bl.a. skilter med Damp Ansigts-Bade, Manicure og Elegant Frisering 50 Øre. I stueetagen Emanuel Thranes cigarforretning. Nedbrudt april 1902. Københavns Museum. Ingen kendte rettigheder.