23 februar 2023
Sankt Croix: Oprør 1.-2. oktober 1878. (Efterskrift til Politivennen).
22 februar 2023
Lidt om det fyenske "Gründervæsen". (Efterskrift til Politivennen)
I "Middelfart Av." hedder det: De retslige Undersøgelser, som for Tiden finder Sted angaaende "Fyens Folkebank", "Engeldrupværk" og hvad i øvrigt dermed staar i Forbindelse, trække noget i Langdrag; at det er saa, kan egentlig ikke undre, naar man hører om det Væv af letsindig og snedig Usandhed, som har været drevet af nogle al disse fyenske "Gründere". Efter Forlydende foreligger der, i Følge de af flere anholdte afgivne Tilstaaelser, Vished for, at der mellem Medlemmer af Bestyrelsen for det afbrændte "Engeldrupværk" og dets Aktionærer (der indrømme, at de vare vidende om, at Værket var brandforsikret paa en aldeles ublu Maade over sin Værdi - for saa vidt vides 170,000 Kr.) har været ikke blot samtalet, men lige fremført Forhandlinger om for Betaling at faa Værket brændt af, Maaden, hvorpaa det skulde ske osv. - For et Par Aar siden fandtes her i Bladet flere Meddelelser fra Wien om de Afsløringer, som skete ved Undersøgelser, der foretoges angaaende en derværende større Gründerforretning; der er i flere Henseender en mærkelig Lighed imellem den nævnte og Gründer-Anlæget "Engeldrupværk". Fremgangsmaaden var begge Steder den samme Aktionærernes Afklædning! Man handlede begge Steder temmelig ugenert; Hensyn til andre Mennesker, egen Samvittighed eller sligt var der slet ikke Tale om: De to Hovedledere (den ene i Odense, den anden i Bogense) have paa en oprørende Maade ført Underhandlinger om deres Forhold til de stakkels Bønder, som man ved falske Forestillinger havde den aabenbare Hensigt at vælte hele Byrden af Foretagendet over paa. De to Herrer havde nemlig, i deres Egenskab af Gründere og senere som Bestyrere og Andelshavere (hver for 5,000 Kr ), ikke af deres egne Midler ydet en eneste Øre, hverken til Kjøbesum, Drift e. er i nogen anden Retning til Fremme af Værkets Interesse! - Forud for Generalforsamlingen i Juli 1877 (hvor det fremlagte Regnskab - der for øvrigt var urigtig opgjort - viste et Underskud af omtrent 6,000 Kr. for de første 10 Maaneder, Aktieselskabet havde bestaaet), førtes mellem de to Grundere en Brevvexling, af hvilken det fremgaar, at de to, naar de havde tilstrækkelig melet deres egen Kage, vilde lade Ansvaret glide over paa andre. De til den nævnte Generalforsamling stillede Forslag syntes de nok ikke rigtig om - i alt Fald ikke den ene af dem - men han trøstede sig med, at ved den Generalforsamling kunde efter Selskabets Lov intet blive besluttet. Først naar de to vare i fuldkommen Orden med deres Stilling til Sagen og deres Fortid, især naar de havde faaet deres (naturligvis falske) Regnskab godkjendt, vilde han intet have imod at dele Ansvaret med to-tre Fæhoveder (blandt Bønderne!) - Det er oprørende, at sikkert nok ikke faa flinke og flittige, men godtroende Mennesker ere førte bag Lyset af disse letfærdige Herrer; ganske vist kan man have nogen Trøst ved, at Uvæsenet dog ikke blev ført videre end det blev, inden det kom i Rettens Hænder.
(Aarhus Amtstidende 13. september 1878).
Sagen fortsatte i retsvæsnet og nåede til Højesteret i 1882. Søg på Fyens Folkebank for øvrige artikler.
Arbejderforening i Odense. (Efterskrift til Politivennen)
Fra Odense skrives til os under 22de ds.: De faretruende Udskeielser, som det socialistiske Røre for en syv Aar siden førte til, bleve her i Byen modarbejdede ved Oprettelse af en Arbejderforening, som under Navn af den "Danske" søgte at forbedre Arbejdernes Livsvilkaar ad forskiellige Veie, der alle havde det Særpræg, at de ikke blot vare fuldstændig lovlige, men ogsaa i god Overensstemmelse med, hvad der underforstaaes ved Prædikatet "dansk". Bæreren af denne Forening har fra Først og til nu været Præsten Joh. Møller. Ved hans Energi fik Foreningen snart et eget Locale, hvor Medlemmerne i Vinteraftenerne samledes til Samtale, Læsning, Forhandling og Foredrag, medens der af og til i større Localer baade Vinter og Sommer arrangeredes selskabelige Sammenkomster; endvidere blev der til Afbenyttelse for Foreningens Medlemmer oprettet et Folkebibliothek, som nu tæller c. 6000 gode Bøger, en Syge- og en Begravelseskasse, et Forsøg paa at faae oprettet en Alderdomsforsørgelse strandede derimod. Foreningen fandt strax en stor Tilslutning, og snart talte den en 1600 ordentlige og en 300 overordentlige Medlemmer. Dog varede det ikke ret længe, før Besøget i Forsamlingslokalet tog af, at de selskabelige Sammenkomster fik er mindre smukt Præg, og nu sees kun nogle faa Kortspillere i Localet, medens de selskabelige Sammenkomster ere blevne saa faatallige, at de bringe Foreningen Tab. Under disse Omstændigheder har den nævnte Bærer af Foreningen, endskjøndt denne endnu tæller en 1400 Medlemmer, anseet det for rigtigt at faae den opløst, dog saaledes, at det, som den har affødt, og som kan bestaae som noget Selvstændigt, bevares. For at opnaae delte, afholdtes i Fredags i forrige Uge en meget talrig besøgt extraordinair Generalforsamling, hvor der efter nogen Drøftelse vedtages, at Bestyrelsen paa en senere Generalforsamling fremkommer med Forslag til Foreningens Opløsning. Af Formandens Udtalelser fremgik det, at Sygekassen ogsaa maa ophæves, fordi den yder en rundeligere Understøttelse, end Contingentet tillader og en Omarbejdelse af dens Love vilde stille den lige med andre alt bestaaende Sygekasser, hvorefter den vilde blive overflødig, at Folkebibliotheket vil blive tilbudt Byen, og at Begravelseskassen agtes fortsat som en selvstændig Institution, hvortil Foreningens Midler - c. 2000 Kr. - agtes overdragne. Som Grund til, at man havde tabt Interessen for Hovedforeningen, anførte Taleren, at de, som vare sammenbragte i denne, ikke havde nogen anden Interesse end at faae deres Livsvilkaar forbedrede ved en større Fortjeneste, og da de nu saae, at Foreningen ikke kunde hjælpe dem dertil, havde de vendt den Ryggen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. september 1878. 2. udgave).
St. Croix Sukkerfabriker. (Efterskrift til Politivennen)
Efterat der havde dannet sig et Actieselskab med 1 Mill. Kr., og der var givet et Laan af samme Størrelse af Statskassen, traadte St. Croix Sukkerfabriker ifjor i Virksomhed. Det foreliggende Resultat af den første Campagne har ikke været ublandet glædeligt. Hvad selve Virksomheden angaaer, da viser det sig noksom, at Systemet, der blev hilset med glade Forventninger, er hensigtsmæssigt og gavnligt, og hvad det Product angaaer, der blev indvundet, medens Alt var i god Gang, da ligger det bedste Vidnesbyrd deri, at det paa Markedet er blevet betalt med høieste Priis. Det mindre Glædelige er, at Virksomheden ikke altid er gaaet uhindret, og at Udsigten for dens fremtidige Bestaaen for Øieblikket ikke kan siges at være sikkret. Hertil have forskjellige Forhold medvirket. Maskinerne og Ledningerne have i det Hele taget været tilfredsstillende, navnlig de af dem, som ere udgaaede fra Burmeister & Wains Etablissement. Derimod har der hersket Utilfredshed tildeels med Centrifugalpumpen, der dog var leveret af den bedste Fabrik i London, men navnlig med Møllerne, der vare fabrikerede i Glasgow, og Filtrere, der ere fra Brunsvig. Af disses Mangelfuldhed er der opstaaet forskjellige Vanskeligheder, og de have krævet idelige Forandringer. Dette har været saameget uheldigere, som Selskabet af Mangel paa de fornødne Pengemidler ikke har kunnet anskaffe Reservedele, og da der ingen Maskinværksteder fandtes paa Øen, maatte man søge længere bort, endog til Europa, for at faae indtrufne Skader reparerede, hvorved hele Fabrikationen standsedes for længere Tid. De ikke faa Reparationer og Fornyelser, der have ræret nødvendige, ere ingenlunde alle fremkaldte af Brøst paa Maskiner og Redskaber, men ogsaa derved, at Anlæget var noget Nyt for den i forskjellige Henseender mindre heldige Arbeiderbefolkning. De Indfødte, der kunde faas til at hjælpe ved Maskinerne, passede ikke blot ikke altid omhyggeligt deres Dont, men viste ogsaa en farlig Tilbøielighed til at dreie paa Haner og Ventiler, hvorved der idelig fremkaldtes store Bryderier, ja endog alvorligere Beskadigelser. Som ugunstige Omstændigheder for Driften kan ogsaa nævnes, at det nye Anlæg begyndte efter en rig Høst, som gav større Quantiteter at arbeide med end forventet, og samtidig gjorde megen Regn Saften tyndere. Til Slutning indtraadte den Mislighed, at de til Filtreringen anvendte Beenkul vare blevne saa ilde medtagne af de til Udrensning benyttede Saltvand, at de bleve omtrent ubrugelige. Saaledes er den første Campagne, der paa Grund af den store Høst er trukket længere ud end bestemt, endt under mindre gunstige Forhold, men som anført dog med et Resultat, der lover godt for Fremtiden, naar Driften kan blive fortsat. Hertil vil der udkræves en Capital, som det dog forhaabentlig for Sagens og Øens Skyld inden næste Campagnes Begyndelse vil lykkes at skaffe tilveie.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. september 1878).
21 februar 2023
Bertel Jørgen Andersen. (Efterskrift til Politivennen)
Tyveri. Opvarter Bertel Jørgen Andersen, der i indeværende Foraar tiente hos en Værtshuusholder paa Hiørnet af Nansensgade og Frederiksborggade, stjal i denne sin Tjeneste 3 Gange fra sin Husbond, første Gang nogle Nøgler, der laae i en Skuffe, med den Hensigt at bruge dem til Tyveri i et Skab, hvilket dog ikke blev Tilfældet, da Laasen i Skabet, hvortil Nøglen hørte, blev borttagen og erstattet af en ny. Anden Gang tilvendte han sig en Portemonnaie med 3 Kr. 50 Øre, hvilken han paastod at have fundet paa en Retirade i Eiendommen, hvor han antog, at Bestjaalne havde tabt den. Det tredie Tyveri, der var forbundet med Indbrud, udførte han Natten imellem den 29de og 30te Juni. Løverdag Aften den 29de Juni havde han fulgt sin Forlovedes Broder til dennes Bopæl, og efter at have sagt Godnat til sin sammesteds boende Forlovede, fattede han den Beslutning at gaae tilbage til Beværtningen for at stjæle nogle Penge, som han vidste, at hans Huusbonds Hustru havde glemt i en Cigarkasse i et aflaaset Klædeskab. Med en Portnøgle, hans Huusbond havde givet ham til at lukke sig selv ind i Ejendommen med om Morgenen, skaffede han sig, efterat det var blevet Midnat, Adgang til Eiendommens Gaardsrum, men da han her bemærkede en Person, gik han igien ud paa Gaden, indtil der var forløbet nogle Minuter, hvorefter han atter gik ind i Gaarden og krøb gjennem et aabentstaaende Vindue ned i Værtshuuslocalet i Kjælderen; han fandt det paagiældende Skab aflaaset, men opbrød Døren til samme med Hænderne, og satte sig derpaa i Besiddelse af en Frakke, der hang paa en Knage, samt af den omtalte Cigarkasse med deri værende 57 Kr. Han vendte derpaa tilbage samme Vei, som han var kommen ind, men da han var i Begreb med at krybe ud af Vinduet og allerede var halvt ude af dette, blev han anraabt af en i Huset boende Mand, der af sin Hustru var bleven gjort opmærksom paa hans Tilstedeværelse. I sin Forskrækkelse herover og i Frygten for at være bleven kjendt, tog han skyndsomst Flugten, puttede 50 Kr. af de stjaalne Penge i en af den stjaalne Frakkes Lommer og kastede - efter hvad han har paastaaet under Forhørerne - Frakken fra sig paa Gaden, hvorpaa han ilede til sin Bolig i H. C. Andersens Gade; hverken Frakken eller Pengene bleve senere bragt tilstede. Da han var bleven gjenkjendt under Udstigningen af Vinduet, lykkedes det snart Politiet at anholde ham, og han blev derpaa arresteret. Ved Criminalrettens Dom blev Arrestanten, der endnu ikke er fyldt 20 Aar og desuagtet allerede 2 Gange tidligere har været straffet, for samtlige 3 Tyverier anseet med Forbedringshuusarbetde i 18 Maaneder, hvorhos han tilpligtedes at udrede 75 Kr. i Erstatning til Bestjaalne.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. september 1878).
Den nuværende Kjeld Langes gade (opkaldt efter en oberst) hed 1884-1955 H. C. Andersens Gade. Den ændrede navn da bystyret ikke mente at den lille gade i det dengang usle Nansensgadekvarter gjorde digteren megen ære.


