24 februar 2023

The Fireburn: Artikel i New York Herald 29de October 1878. (Efterskrift til Politivennen)

Opstanden paa St. Groix. 

New York Herald af 29de Octbr. har modtaget en længere Skrivelse fra St. Thomas, afsendt den 22de Octbr., efterat Correspondenten den 13de s. M. havde foretaget en Udflugt til St. Croix og gjennemstreifet Øen for at overbevise sig om Ulykkens Omfang og Beboernes nuværende Tilstand. Vi give heraf efterstaaende Uddrag.

Ved Ankomsten til Christian sted fandt den amerikanske Correspondent Alt uforandret og roligt. Men saa snart han kom i Nærheden af Frederiksted traf han paa begge Sider afsvedne Sukkermarker og hist og her sorte Mure, der vare Levninger af nedbrændte Hytter og Huse. Den Ødelæggelse, der var anrettet paa Markerne, fandtes dog at være betydelig ringere end formodet. Efter flere Aars Tørke havde St. Croix iaar en saadan Overflødighed af Regn, at Plantageejerne vare utilfredse dermed, men denne Omstændighed har frelst en væsentlig Deel af Høsten, idet Rørene vare grønne og uimodtagelige far Ilden, saa at Negrene end ikke ved at hælde Petroleum derpaa kunde faae Rørene til at brænde i større Omfang. Ilden holdt sig i Reglen til en lille Plet og gik saa ud af sig selv. Kun hvor der fandtes Stykker med ældre, tørre Rør, fandt Ilden tilstrækkelig Næring. I selve Westend (Frederiksted) var der af Hovedgaden næsten kun Gruus og sværtede Muurdele tilbage. Tre Huse vare blevne staaende som ved et Vidunder: Præsten Dubois' Huus, Apotheket og Kjøbmand Musgraves Boutik. Endeel af Befolkningen var klædt i improviserede, meget fattige Costumer, og Nøden var øiensynlig stor,skjøndt Hjælpecomileen i Christiansted og paa Naboøerne gjorde Alt, hvad der stod i dens Magt, for at hjælpe de Mange, der fra forholdsviis gode Kaar vare bragte til Armod.

Som Beviis paa Negrenes Grusomhed og Brutalitet mod deres egne Landsmænd beretter Correspondenten, at Tumultuanterne ved Grove-Plantagen stødte paa en Hob tro Negere, som ikke vilde slutte sig til Oprøret, men tvertimod søgte at frelse, hvad de kunde. De bleve nu, nitten i Tallet, lukkede inde i et Rum, hvor der var Megass-Oplag; der blev hældt Petroleum over Bygningen og det Hele stukket i Brand. Tre eller fire, som det lykkedes at frelse sig ud af Ilden, ligge nu med forfærdelige Brandsaar paa Hospitalet. De Øvriges forkullede Been, som Correspondenten saae, ere Beviser paa Beretningens Sandfærdighed.

Efter den 10de Octbr, da Øen var fuldstændig rolig, er der endnu daglig blevet udsendt smaa Streifpartier for at opfange flygtede og skjulte Negre, af hvilke der til den 18de Octbr. var indbragt henved 300 baade i Christiansted og Frederiksted. Krigsretten havde den 6te ds. dømt 3 Negre til Døden, den 9de atter 3, den 10de og 11te hver Dag 2. Ved Forhørene havde de alle aabent tilstaaet deres Skyld. Den britiske Viceconful havde været tilstede ved Krigsrettens Domfældelser; først havde Dommeren sat sig derimod, men Gouverneuren havde ved særlig Ordre givet Tilladelse dertil. Efter Domfældelsen vare Negrene som Børn; de tilstode Alt og kunde ikke begribe, hvilket Raseri der havde grebet dem. Af Kvinderne blev ingen dømt til Døden. Som et Ulykkestilfælde, der havde vakt megen Beklagelse, omtaler Correspondenten, at en ung Dansk, der havde tjent i den danske Armee og var Fører for en mindre Patrouille, ved Nattetid skjød en ung Mr. Jamiesson, der var gaaet med som Frivillig, gjennem Hjertet. Han og nogle Andre havde fjernet sig fra Gaarden, og da de i høirøstet Samtale vendte tilbage, troede Patrouillens Fører, at det var Negrene, der kom tilbage. Correspondenten omtaler ogsaa Transporten af de indfangne Negre under Frivilliges Bedækning som mindre human, end den burde være, og mener, at der i Ordningen af Arbejderforholdene var Adskilligt, der kunde give Negrene Grund til Misfornøielse, skjøndt Oprøret ganske vist ikke var en Følge af denne Utilfredshed, men et Udbrud, som fremkaldtes ved et Sammenstød af tilfældige Omstændigheder.

Den danske Consul i New Aork, Henry S. Braem, offentliggjør i samme Numer af Herald følgende Opraab: "Saavel officielle som private Telegrammer stemme overeens i Skildringen af de Lidelser og den Nød, som er paaført Øen St. Croix's Beboere ved den sidste Negeropstand. Baade medfølende Danske og Andre, der nære Interesse for Øen, underrettes herved om, at jeg med Glæde skal modtage enhver Gave og indsende den til den danske Gouverneur paa Øerne. Det danske Consulat i New Broadway 52, den 28de October."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. november 1878).

Det fremgår af den fulde artikel at Berlingskes uddrag er stærkt tendentiøst. Artiklen er langt mere afbalanceret. Det nedenstående uddrag om de hvides brutalitet er end ikke omtalt i Berlingskes uddrag:

Cruelty of the whites.

The conduct of some of the white peple toward the negroes would seem to indicate that human nature is much the same whatever the color of the skin, and that when once the worser passions are aroused all the effects of our boasted civilization have given us no advantage over the savage. On my way to West End I met several bands of prisoners on their way to town under the escort of soldiers or volunteers. The Negroes were tied to carts, and though some f them were in the last stages of exhaustion they were draggede without the slightest consideration for their condition. Some were bleeding from severe cuts inflicted by volunteers who, in their search for the fugitives, have acted in many cases like fiends. Blows with their cutlasses and pistol shots were ruthlessly and uselessly inflicted on the defenseless prisoners as they marched along. One case of cruelty is reported which, but for its being well authenticated, would be impossible to believe. It is to be officially investigated, and so I withhold for the present the name of the guilty party. A manager on one of the estates was helped by one of the negro overseers fr two days, the negro assisting in saving many things. The third night, when things were comparatively quiet, he went off, and on appearing the next morning was taken to task by the manager for his absence. He explained that he had gone to see if any of his private property had been saved.

"You lie," was the reply from the managere; "you went off to steal; you are as bad as the others."

"Why, Massa," the negro replied, "aint I helped you and been with you all the time?"

A torrent of abuse and the question: "Why should I not put an ounce of lead in you?" was the manager's answer.

"No, massa, you don't dare do that, for I ain't done nothing."

"Don't dare?" cried the then infuriated manager. "Well, take that!" and suiting the action to the word he shot the man through the head. A more cold blooded, diabolic murder could not be imagined.

Og videre om den i Berlingske meget kort omtalte "misfornøjelse" med forholdene stod i artiklen:

Good reasons for dissatisfaction on the part of the negroes existed, and yet none which were of sufficient importance to excite them to the fearful outrages which were perpetrated, and so the affair seems a mystery. I think the truth lies in the fact that no such outbreak as occurred was premeditated. As before stated, the laborers had come in to West End seeking new contracts or intending to leave the island. Becoming excited while discussing their wrongs among themselves, many of them drinking a god deal of rum, the first attack on the police, as described in a previous letter, occurred, whence the negroes obtained an exaggerated idea of their power, and so went on from step to step until a regular insurrection, with its accompaniments of murder and destruction of property, resulted.

At the bottom of all lay the dissatisfaction of the laborer with the Labor act, combined with the establishment of the Central Factory and the permission given to the factory to employ labor on other terms than those prescribed by the act. ...

Another great objection was a system of punishment by fines. A negro committing some fault would be fined, and it is to be feared that this was often done most arbitrarily. True, the estate laborer had his rations and garden with free house, but they looked upon this as a remnant of slavery. ...

To this may be added the fact, now proved, that when the nefroes demanded their passports they were told they must deposit about $ 5. Of course they refused. Still the affair could have been nipped in the bud had it not been for the terrible mistake of leaving West End without protection. ...

(New York Herald 29. oktober 1878, side 5)


Arbejderboliger på plantagen Annaly. Uden Årstal. Det Kongelige Bibliotek. Materialet er muligvis beskyttet af ophavsret.

The Fireburn: Detaljerede Nyheder i Danmark. (Efterskrift til Politivennen)

Få dage efter Fireburn-opstandens udbrud ankom der meget korte telegrammer til aviser i Danmark. Senere også korte notitser fra udenlandske aviser, fx Cuba og USA. Detaljer fremkom først med nedenstående artikel:

Negeropstanden paa St. Croix

Med den idag indtrufne Post fra St. Thomas have vi omsider igjennem Breve og Blade modtaget omfattende og nøiagtige Oplysninger om den Opstand, som den 1ste October og følgende Dage har hærget den frugtbareste af de dansk-vestindiske Øer. De Meddelelser, der komme directe fra Oprørets Skueplads, St. Croix, vidne kun altfor tydeligt om Ulykkens Omfang, om de store materielle Tab, der ne paaførte Øens Plantageeier og Kjøbmænd, samt de Lidelser, en stor Deel af den hvide Befolkning har været udsat for. Vi give efterstaaende først en Fremstilling af Opstandens Enkeltheder efter "St. Thomæ Tidende" af 5te og 9de ds., "St. Croix Avis" af 5te og St. Thomas Commercial and Shipping Gazelle af 9de ds,, dernæst en kort Meddelelse om de officielle Actstykker, der er udstedte af Gouverneur Garde i Anledning af Opstanden, og endelig en Beretning om Tilstanden paa St Croix ved Postens Afgang den 9de ds. og om Foranstaltningerne til de Nødlidendes Understøttelse paa St. Thomas, hvortil der slutter sig en Correspondance fra St. Thomas.


Arbejdere på St. Croix. Uden Årstal. Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.

"St. Thomæ Tid." af 5te og 9de ds. giver følgende Fremstilling af Opstandens Oprindelse og Udvikling. Den 1ste Octbr. (Tirsdag) flokkedes Arbejderne i stort Antal baade i Christiansted og i Frederikssted i Anledning af Arbeidscontracternes Fornyelse. I Christian sted gik det nogenledes roligt af. I Frederikssted havde mange Negre drukket sig fulde. De begyndte paa Optøier, saa at Politiet maatte lægge sig imellem og arrestere en Person Dette var Tegnet til et Angreb paa Politiet, der maatte søge Tilflugt i det forhenværende Fort. Negrene og en Pøbelsværm fulgte efter og nedbrød den ydre Port, hvorimod det ikke lykkedes dem at trænge igjennem den indre Port. Hele Natten igjennem maatte det lidet mandstærke Politi udholde den rasende Hobs Angreb. Da Politiet havde været nødt til at fyre paa Oprørerne, begyndte disse en almindelig Plyndring af Byen. Oplag og Pakhuse bleve opbrudte, Varerne kostede omkring paa Gaden; kort Tid efter stode alle Oplagssteder og Vaaningshuse i Bay Street i Flammer, hvorved en Tredjedel af Byen lagdes i Aske. Der strømmede stadig flere og flere Oprørere til, og en sand Tørst efter Ødelæggelse syntes nu at gribe Banderne. En Deel af dem drog ud pa Landet, nedbrændende Plantagerne til Høire og til Venstre af Hovedvejen. Politichefen havde imidlertid telegrapheret til Christiansted om militair Hjælp. Lieutenant Ostermann ilede til med 27 Mand og indtraf den 2den October om Formiddagen til Frederiksted. To af hans Folk havde han ladet blive tilbage ved Plantagen Carlton for at bevogte en Vogn, og disse bleve opdagede af Oprørerne, myrdede og deres Lig i gruelig lemlæstet Tilstand kastede ud paa Landvejen. Lieutenant Ostermann rensede imidlertid strax Byen for Oprørerne og befriede Politiet i Fortet. Ved denne Leilighed bleve 9 Negre skudte. "St. Th. T." roser Lieutenanten for den Dygtighed, hvormed han forcerede Marchen gjennem Landet og undsatte den ængstede By. 

Størstedelen af Tumultuanterne vare imidlertid dragne ud paa Landet for at brænde og plyndre. Gouverneur Garde var den 2den om Eftermiddage Kl. 5 ombord paa Damperen "Arno" (som tilligemed Damperen "Desirade" af d'Hrr. Lucchelti og Stevens, den franske og engelske Consul, beredvillig vare stillede til Regjeringens Disposition) indtruffen til Christiansted, hvor han kort efter udstedte en offentlig Bekjendtgjørelse, hvorved Øen erklæredes i Beleiringstilstand. 50 Mand under Commando af Capitain, Baron Eggers vare i forceret Marche dragne til Kingshill uden at træffe Insurgenterne, hvorimod de den næste (Torsdags) Morgen stødte paa en Bande ved Annashope. I tidligere Beretninger er Sagen refereret, som om der ved "Annashope" havde staaet en Kamp, hvor ca. 200 Negre faldt. Dette viser sig at være urigtigt. Ved Militairets Fremrykning greb Negrene strax Flugten uden videre Modstand; der faldt talt 8 Mand. Ved et senere Sammenstød ved Plantagen "Work and Rest" bleve 4 Negre skudte. Hovedkampen, saavidt der kan tales om en saadan, stod ved Carlton Plantagen (hvor de to Soldater vare blevne myrdede). Her satte Negrene sig til Modværge, 18 af dem bleve skudte, en større Mængde tagen tilfange.

Damperen "Desirade" havde forladt St. Thomas den 3die om Morgenen for at bringe Hjælp til Flygtende, der vilde forlade Øen; den 5te vendte den tilbage med en Mængde Familier til St. Thomas. Om nogen activ Deltagelse fra de fremmede Krigsskibes Side (1 fransk og 1 engelsk Orlogsmand) i Opstandens Undertrykkelse meddele de locale Blade Intet. Den 4de kunde man allerede betragte Opstanden som undertrykt og den lovlige Orden nogenlunde gjenoprettet, men en stor Deel af Oprørerne havde trukket sig tilbage til Øens Nordvestside, og herfra saaes endnu den 5te Ildebrand, der dog kun hidrørte fra nogle Økonomibygninger. Imidlertid var Ængstelsen paa Øen blandt de Hvide uformindsket. Til Tropperne havde endeel Frivillige og flygtede Plantere samt Værkførere sluttet sig; de vare alle forsynede med Vaaben og droge ud i forskjellige Hold for at rense Øen. Daglig indbragtes der til Fortet i Fredriksted Fanger, hvis Antal den 8de ds. beløb sig til 150. Dette Tal synes i Depecher og Breve at være blevet forvexlet med Antallet af de Døde, thi Tallet af de faldne Negre synes efter de locale Beretninger ikke at overskride 60-70. En Baad med 17-18 flygtende Negere, deriblandt Kvinder og Børn, var den 6te indtruffet til den lille engelske Ø Tortola, af hvis Myndigheder de strax bleve arresterede, skjøndt de paastode at være flygtede for Oprørerne. En Retsperson blev sendt fra Antigua for at undersøge deres Forhold.

Af et Brev fra St. Croix af 5te ds. sees det, at Ængstelsen i Byen endnu var uformindsket. Vagtposter vare udstillede ved alle Adgange til Fredriksted, og Patrouiller gik Dag og Nat i Gaderne. I Fortet havde 40 huusvilde Familier søgt Ly, langt flere fandtes udenfor. Der indbragtes endnu bestandig Fanger fra Øens Nordside. Tre af Hovedanførerne bleve den 5te skudte efter Krigsretsdom i Fortets Forgaard. Over de andre Fanger begyndte man samme Dag at holde Forhør. Det Mærkelige er, at de fleste Negre kaldte sig "Capitain": det synes at have været et Slags organiseret Bande, hvor Alle vore Befalingsmænd. En Neger, som blev paagreben paa en af de nordlige Plantager, kaldte sig "Capitain Lewis" og vedgik at have nedbrændt ikke mindre end ni Plantager. Endnu den 8de October afgik en ny Afdeling Frivillige fra Frederiksted for at undersøge Landet.

Tabet af Eiendomme har været forfærdeligt. Vi meddele efterstaaende efter "St. Th. T." Fortegnelsen over de 52 nedbrændte Plantager:

Mt. Pellier (Værkerne og Vaaningshusene), Morning Star (do. do.), Concordia (do. do.), Windsor (ene Vaaningshuset), Glynn (Bestyrerens Vaaningshuus, Værkerne frelste), Glynn, Fe'ty Station, Lebanon Hill, Mou Bijou, Mt. Pleasant, Rust- op Twist, La Balle, Slob, Fredensborg, Clifton Hill, Barren Spot, Strawberry Hill, Diamond & Ruby, Castle Coakley, Peters Rest, Work & Rest, Blessing, Anguilla, Mannings Bay, Envy, Negro Bay (Vaaningshuset), Golden Grove, Paradise, Adventure. Mt. Pleasant and Plessens, Bettys Hope, Enfield Green, Williams Delight, Hogensberg, St. Georges, Allendale (Vaaningshuset). Castle, Upper Love, Lowes Love, Bethlehem, River, Big Fountain, Annaly, Concordia, W. End, Wheel of Fortune, Whim, Two Williams, Mt. Victory, La Grange, Diamond, Carlton, Punch, Jealousy.

Som frelste Plantager navngives: Constitutional Hill, Annas Hope, Rattan, The two Princesses, St. Johns, Judiths Fancy, Plessen, Bonne Esperance, Marys Fancy, Orange Grove, Beestre Hill, Hope, Jerusalem og flere paa Nordvestsiden samt Fællesfactoriet, ialt henved 20 frelste og 52 ødelagte Eiendomme. Oprørerne synes særlig at have lagt Bind paa at odelægge Økonomibygningerne, Arbeidsredskabeme osv., mm ogsaa de fleste Beboelseshuse ere nedbrændte. "St. Croix Avis" af 5te yttrer: "Da to Tredjedele af Øens Plantager og Driftsbygninger er ødelagte, er det vanskeligt at se, hvorledes en iforveien fattig Coloni skal overleve dette Stød. Øen har imidlertid udholdt en Række af Somre med Misvæxt, haarde nok til at ødelægge enhver Coloni, og det vil maaskee ogsaa lykkes den at faae Bugt med denne nye Calamitet, men foreløbig maa Stillingen synes aaagodtsom haabløst." Bladet bemærker dernæst, at det nu nærmest gjælder om at faae Arbejdet gjenoptaget og opfordrer derfor til at lade alle Raab efter Hævn og alle Denunciationer fare for at gjenoprette et taaleligt Frhold til Arbeiderne. "De forfærdelige personlige Lidelser og Tab," tilføier Bladet, "vise os en meget mørk Fremtid ; men det er ikke umuligt, at Landet kan gjenopblomstre, naar man møder Ulykken med kloge Forholdsregler."

Om Fælleskogeriet erfares Følgende: Hovedfabriken er fuldstændig uberørt, ligesaa samtlige Stationer, med Undtagelse af Stationen ved Glynn, som er afbrændt, men da hele Maskineriet er ubeskadiget, og ingen Dele deraf smeltede, vil der kun blive Tale om Opførelsen af nyt Underlag, samt Portnerhuset og Vagten ved Stationen Peter's Rest. At Kogerierne er slupne saa godt, maa nærmest tilskrives den Omstændighed, at det især var paa Vestenden af Øen, at Oprøret rasede, men dog ogsaa, at Negrene i det Hele taget betragte Anlæget med venlige Øine, saa at der fandt en ivrig Debat Sted imellem dem, forinden der blev sat Ild paa Glynn Station, og at Hoben endog deelte sig i to Dele, da de ikke kunde blive enige, og Udtryk som "the factory is with us", hørtes fra den Side, som ikke vilde deeltage i Ildspaasættelsen.

De af Gouverneur Garde under Opstanden udstedte Proklamationer ere følgende:

1) "Bekjendtgjørelse. I Betragtning af den Oprørstilstand, der nu hersker paa Øen St. Croix, erklærer undertegnede Gouverneur herved i Henhold til Coloniallovens § 12 nævnte Ø i Belejringstilstand. Som Følge heraf opfordres alle velsindede Borgere til at understøtte den lovlige Øvrighed og at henvende sig til Præsidenten i Christiansted eller Politimesteren i Frederikssted. Enhver, der findes væbnet i den Hensigt at modsætte sig den lovlige Øvrighed, udsætter sig for at blive skudt paa Stedet. I Gader og paa alfar Vei maa der ikke samles over tre Personer. Regjeringen for de dansk-vestindiske Øer, den 2den October 1878. August Garde."

2) Proclamation: Da Størstedelen af de insurrectionelle Bander nu er adsplittet og betvungen ved Vaabenmagt, anordnes herved: Alle landarbejdere skulle blive paa de Plantager, hvor de have Tjeneste. De, som have skjult sig i Rørene eller i Kratskoven (iu lire duskes), skulle vende tilbage til Plantagen, da de ellers, hvis man finder dem i Skjul, udsætte sig for at blive behandlede som Deeltagere i Opstanden. Arbeidere, som i lovligt Ærinde forlade en Plantage, maae være forsynede med et Bevis fra Eieren eller Bestyreren; i modsat Fald blive de arresterede og holdte i Fængsel, indtil de kunne dokumentere sig. Den 5te Octbr. August Garde.

3) 3. A. Garde, Kmhr. Cmd. og R. af Dbr., Gouverneur over de dansk-vestindiske Øer bekjendtgjør: Da Øen den 2den ds. som Følge af en udbrudt Opstand har maattet erklæres i Belejringstilstand, og da Opstanden endnu vedvarer, ledsaget af Mordbrænderi, Mord, voldelige Overfald og Plyndring; da endvidere et stort Antal Personer stadig paagribes og bringes ind som grebne paa fersk Gjerning eller som mistænkte for Deeltagelse i Oprøret; da fremdeles de saaledes forøvede Forbrydelser ikke kunne undergives de sædvanlige Domstoles Behandling, har jeg i Kraft af den mig under saadanne Forhold efter Coloniallovens § 12 overdragne uindskrænkede Myndighed, besluttet at udnævne en overordentlig Krigsret for at undersøge og paadømme alle de Forbrydelser og Lovovertrædelser. som under Opstanden forøves af Tumultuanter, Fredsforstyrrere og alle andre Deeltagere Insurrektionen eller de Ulykker, som Opstanden har fremkaldt. Til Medlemmer af denne Krigsret, som alt efter Omstændighederne kan samles i Christianssted, Frederikssted eller et andet Punkt paa Øen, hvor den selv finder det passende, udnævner jeg: Overdommer, Justitsraad Ph. P. Rosenstand som Formand, Justitsraad Politimester A. Forsberg, Cmd. af Dbr. og Dbm , samt Politimesteren i Frederiksted eller Christiansted Jurisdiktion, alt eftersom Krigsretten bliver holdt i den ene eller den anden Jurisdiktion. Krigsretten skal kun lade sig lede af saadanne Procesformer og Regler, som i hvert Tilfælde udkræves, for at give Dommerne Overbeviisning om den Anklagedes Skyld, saaledes som de kunne forsvare det for Gud og deres Samvittighed. Krigsretten idømmer ingen anden Straf end Døden. Naar en Anklaget skjønnes ikke at have fortjent denne Straf, skal Sagen forbeholdes til Undersøgelse og Behandling ved en anden Domstol. Reg. for de dansk-vestindiske Øer. St. Croix den 5te October. Aug. Garde."

Paa St. Thomas vakte Efterretningen om Opstanden den 2den ds. stærk Bevægelse. Colonialraadet afholdt strax et Møde for lukkede Døre for at vedtage en af Øens ansete Kjøbmænd og andre Beboere undertegnet Opfordring til Myndighederne om at tage under Overvejelse, hvilke Sikkerhedsforholdsregler der burde træffes til Samfundets Betryggelse. Flere Comiteer have dannet sig for at komme de Nødlidende fra St Croix til Hjælp. En Dame-Comitee (undertegnet af Fruerne Garde, P. M. Andersen, J. Eschenagucia, Hastings og Ridgway saml Frøkenerne Fidanque og E. Newton) opfordrer den 9de ds. til Bidrag i Penge, Levnetsmidler og Klæder til de Flygtninge, der opholde sig i St. Thomas. Fra den katholske Kirkes Forstander, B. Willens er der udstedt en Opfordring til at yde Bidrag, ligesom der i Colonialbanken er fremlagt et Opraab, undertegnet Guft. O. Gyllich og Peter A. Cameron, om Bidrag til de Nødlidende i Frederiksted. Ifølge "St. Thoma Tidende" af 9de ds. var der den nævnte Dag allerede indkommet tre tusinde Dollars i St. Thomas til de ovenfor nævnte Comiteer, og enkelte af Beboerne havde bidraget meget betydelige Summer. Eieren af "Spanish Hotel", Mr. Pio Torres, havde tilbudt sin Bolig og frit Bord for saa mange Flygtninge fra St. Croix, som han kunde huse.

Vi supplere foranstaaende Meddelelse endnu med følgende Brev fra St. Thomas, den 9de October:

Siden forrige Posts Afgang ere ganske vist Gemytterne med Hensyn til Oprøret paa St. Croix blevne roligere, og de under lignende Tilfaldt sædvanlige Overdrivelser berigtigede, men Ulykken er stor nok og vil i alt Fald være meget vanskelig at oprette. Alt er nu roligt, Arbeidet paa de frelste Plantager er gjenoptaget, Krigsretten i fald Gang med at dømme de mangfoldige Fanger, hvoraf nogle allerede have bødet med Livet, og de tiloversblevne Oprørere flygtede til Nordvestkanten af Øen, hvor der nu gjøres Jagt paa dem. Men den pecuniaire Ulykke kan ikke formindskes, en Trediedeel, og det den værdifuldeste Deel, af Frederikssted er nedbrændt, deriblandt saa godt som alle Forretningslokalerne og Varelagerne, og i den øvrige Deel af Øen circa 60 Plantager mere eller mindre ødelagte. Paa nogle af disse ere kun Fabrikerne, paa andre kun Vaaningshusene brændte, men Rørstykkerne synes de at have skaanet. Paa mange Plantager, deriblandt Work and Rest have Negerne forsaavidt været trofaste, som de have reddet Vedkommendes Indbo samt paa mange Steder frelst Eierne fra Oprørernes Overlast, og det er naturligviis hovedsagelig de fremmede Barbados- og Antigua-Negere, som have foranstaltet Oprøret. En af de vigtigste Ledere, som er bleven skudt, skal være en Slægtning af den bekjendte Anfører Bordeaux fra 1848. Factoriets Hovedbygninger ere ikke brændte; derimod skal dette være Tilfældet med Saftstationerne (til Kogerierne) ved "GIynn" og "Fairplay". Overhovedet er det indlysende nu. at den eneste Redning for Øen vil være at bygge et andet Factori paa Vestenden samt at bringe det gamle i Orden igjen, og Hjælpen hertil maa nødvendigviis komme fra Danmark. Fremfor Alt maae vi, hvis der overhovedet kan vare Tale om en Fremtid for Øen, haabe paa en ganske anden Beskyttelse, end den, der hidindtil er bleven den tildeel. For Resten troer jeg, at Indbyggerne for en stor Deel selv ere Skyld i Militairets Afskaffelse og andre ulykkelige besparende Reformer. Gouverneuren har ingen Hjælp modtaget af de fremmede Orlogsmand, men Ulykken var ogsaa skeet, inden den kunde afværges, og de forskjellige Plantager bleve stukne i Brand samtidigt af forskjellige Hobe rundt om i Landet, saa at selv en større Styrke ikke vilde have været istand til at forhindre det. Ulykken ligger i, at der ikke findes Militair i Frederiksted, hvor Optøjerne begyndte. Gouverneur Garde har gjort sit Bedste og gjort det godt. Mange vel havende Familier og overhovedet de fleste Vestindien ere blevne pludselig hjælpeløse, og Elendigheden er i det Hele stor."

- - -

Af en til Finansministeriet idag indkommen Rapport fra Gouverneur Garde af 8de ds., som formeentlig senere vil komme til at foreligge Offentligheden, see vi os istand til at meddele følgende Hovedpunkter: Det er lykkedes Gouverneuren med Militairet og Frivillige fra Øen at dæmpe Oprøret uden at benytte den ham fra et fransk og et engelsk Krigsskib saavelsom fra Generalcapitainen paa Portorico tilbudte Hjælp. Antallet af de afbrændte Plantager er 74 og af de reddede 24. I Frederikssted er omtrent Tredjedelen af dens Omraade totalt nedbrændt, men derimod antages de brændte Bygninger at repræsentere Halvdelen af Værdien af Byens samtlige Bygninger, hvorhos betydelige Vareoplag i de afbrændte Boutiker og Pakhuse ere tilintetgjort.

Noget Overslag over Værditabet i Byen foreligger ikke, hvorimod det for Plantagernes Vedkommende antages, at der af Produkter, som havdes paa Oplag, er tilintetgjort for en Værdi af omtr. 150,000 $. Den ved Ildepaasættelse paa Plantagerne foraarsagede Skade antages for Sukkerværkernes Vedkommende gjennemsnitsviis at kunne anslaaes til omtrent 4000 Doll. for hver Plantage, hvortil kommer Værdien af Vaaningshuse og Forvalterboliger med deres Indhold paa samtlige brændte Plantager. Af Negerbyerne ere ingen brændte, og Ildspaasættelse paa Sukkermarkerne er vel flere Steder forsøgt, men antages dog ikke i det Hele at have medført stor ødelæggelse. Ved Ildspaasættelserne skulle Oprørerne være gaaede meget planmæssigt frem med Anvendelse af Rom og Petroleum, og de have i Reglen givet de hvide Beboere Advarsel om at forføie sig bort inden Ildspaasættelsen.

Endelig bekræftes det, at der, foruden de 2 i det første Sammenstød dræbte Soldater og Planteren Fontaine, ingen Hvide ere blevne ombragte.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. oktober 1878).

The Fireburn: Artikel i New York Herald 22de October 1878. (Efterskrift til Politivennen)

Negeropstanden paa St. Croix .

New York Herald af 22de Octbr. indeholder i Correspondancer fra Sk. Thomas af 9de October en udførlig Beskrivelse af Opstanden, som paa enkelte Unøiagtigheder og Overdrivelser nær samstemmer med de tidligere af os meddeelte Beretninger. Om Planteren Fontaines Død fortælles følgende Enkeltheder. Han kom fra Landet ind til Frederikssted, just som en Hob Negere eg Pøbel havde angrebet Politiet i Fortet og et Par af Tumultuanterne vare blevne svarede ved skarpe Skud. Fontaine vilde bane sig Vei gjennem Sværmen, men blev stødt tilbage og forsøgte nu at tage sin Revolver frem. I samme Øieblik slog en af Oprørerne ham med en tung Jernstang over Hovedet, saa at han sank bevidstløs til Jorden. En eller to hvide Mænd fik dog Lov til at bære ham ind i Huset hos en John Moore. Det var imidlertid begyndt at blive mørkt, og lidt efter hørte man Raabene "Burn, burn!", hvorpaa Flammerne snart slog iveiret fra forskjellige Huse og Varelagre, Fontaine var endnu ilive, men efter Lægens Erklæring var han truffen saa haardt i Tindingen og hans Hjerne saa stærkt rystet, at der ikke var Haab om at frelse ham. Kl. 11 om Aftenen blev der stukket Ild paa det Huus, hvor han laa, hvorpaa John Moore, som ingen Hjælp kunde faae, bragte ham ud i Haven, lagde en Pude under hans Hoved og forlod ham for at frelse sit eget Liv. Han maatte flygte til Stranden og blev for at skjule sig staaende i Vandet op til Hagen indtil den næste Morgen, da det lykkedes ham at komme ind i Fortet. Onsdag Morgen fandt man Fontaine død i Haven paa det Sted, hvor Moore havde lagt ham. Som meget virksomme i deres Bestræbelser for at dæmpe Oprøret nævnes den engelske og den katholske Præst. En af de Hvide, ved Navn Mc. Millan, blev paa Gouverneurens Ordre sat i Arrest, fordi han i Nærværelse af en stor Menneskemængde tiltalte denne i de heftigste Udtryk, forlangte Beskyttelse af sin Plantage og paastod, at Regjeringen og Gouverneuren personlig vare Skyld i Opstanden. En af de Negerinder, der ivrigst deeltoge i Brandstiftelserne, den saakaldte "Bottom Belly", er det lykkedes at paagribe; det var hende, der slyngede en Fakkel ind i Toldbygningen. En Planter ved Navn Skeoch blev sagt at være dræbt, men den 5te October dukkede han op igjen, da en tro Neger havde holdt ham skjult i tre Døgn. Paa den engelske Ø Tortola vare Myndighederne blevne underrettede om, at Flygtninge kunde ventes. Der blev holdt skarpt Udkig ved Stranden; da de Negre, der vare i Banden fra St. Thomas, mærkede dette, sprang de i Vandet og skjulte sig i Rørene ved Stranden. De bleve imidlertid opfiskede og bragte i Fængsel. En Negerinde fødte et Barn, strax efter at hun var bragt iland. Det indrømmes, at Oprørets værste Ledere vare engelske Negere, Udskudet af Negerbefolkningen fra Barbados og Antigua. Det var især disse der alt iforveien havde forlangt høiere Løn eller Befordring l l andre Øer og ikke vilde svare den for Udstedelsen af Passer fastsatte Sum. Der fortælles, at de overfaldt den engelske Consul Armstrong paa Landeveien og befalede ham at staae ud af Vognen og forberede sig til Døden. Armstrong bevarede sin Koldblodighed, idet han svarede: "I kunne dræbe mig, men I veed nok, hvad der vil skee med Jer, naar I myrder den britiske Cansul" ved hvilke Ord han pegede paa sine Uniformsknapper. Negrene holdt da Raad og besluttede foreløbig kun at holde ham fangen. Om de to franske Krigsskibe, som kom den 4de Octbr. til St. Croix, hedder det, at de ved deres Nærværelse gave Frederiksted Betryggelse, saa at Soldaterne og de Frivillige kunde gjøre Expeditioner til Øens Indre for at rense Landet. Det engelske Krigsskib "Tourmaline" laante 100 Rifler til de Frivillige, som daglig bleve exercerede af en Officeer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. november 1878).


Familie der laver mad ved vestenden af St. Croix nær plantagen Jolly Hill. 1906. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Fra Assistentskirkegaard paa Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

Hele Sommeren har der varet klaget over den tidlige Lukning og den sildige Oplukning af Portene, saa at der kun tilstedes Adgang for Publikum fra omtrent midt paa Formiddagen til midt paa Eftermiddagen, medens Graveren og hans Folk har Privilegium paa at udfore Arbejde paa Kirkegaarden fra den tidlige Morgen Kl. 4 til den sildige Aften, ja de kan endog til enhver Tid af Natten lukke dem selv ind og ud, uagtet Loven for Kirkegaarden 1805 forbyder Graveren at udfore Arbejde om Natten, af Hensyn til Graverens og hans Folks Forbrydelser og Skandaler paa Kirkegaarden i den Tid, hvilket førte flere af dem i Rasphuset. Nu skulde man tro, efter hvad man har hørt fra Grundlovs- og Næringsfriheden, at Privilegiernes (Forrettighedernes) Tid var forbi, og saa vender man netop tilbage til hin Tids Skikke. Dog, naar hele Tiden er i en stærk reaktionær (tilbagegaaende) Bevægelse, hvorfor skulde saa Livet og Ordenen paa Kirkegaarden være anderledes. Værst er det dog, naar man skriver Love og lader slaa op paa Kirkegaarden og saa ikke selv følger eller kan gennemføre dem, saa at det besøgende Publikum hverken ved om det er købt eller solgt. Politiet synes selv at begunstige Overtrædelsen af disse Love, Plakater, der er opslaaet til Efterlevelse. Paa disse staar f. Eks. "fra 1ste Oktober lukkes Kirkegaardsportene Kl. 3 Eftermiddag", men først Kl. 4 3/4-5 ringes der ud, og da lukker Politibetjenten Portene, men saa hurtig, at Folk ikke efter Ringningen kan naa Portene for de er lukkede. Naar han da gaar sig en Tur paa Kirkegaarden og kommer igen og lukker ud Kl. 5½-6, saa ved Folk, som kommer i Mellemtiden, ikke andet end at de er fuldstændig indelukkede. Værst er det dog ved Porten ved Graver Hattings, ud til Nørrebrogade, hvor det overlades til Graveren at aabne og lukke. Men ved Udgangen lader man saa visse Folk høre, at de egenlig skulde være ude Kl. 3, som "de selv kan læse paa Plakaterne". Hvis Meningen er, at Kirkegaarden efter Loven skal lukkes Kl. 3 Eftermiddag, hvorfor overholder saa i det Mindste ikke Politiet Loven? Men hvis Meningen er, at der først skal lukkes Kl. 5-6, hvorfor udsletter man saa ikke "3" af Plakaterne? Lad Publikum faa en Vished at rette sig efter, og ikke et vilkaarligt Lune af Gravere og Politi. Ærbødigst Niels Johansen.

(Social-Demokraten 20. oktober 1878).

Sankt Croix: Efter Oprøret The Fireburn, Oktober 1878. (Efterskrift til Politivennen)


Fan me, buckra Missy,
Fan me till de break o'day
Me pon me way to Bassend
Me goin' burn all de way


"THE AVIS"
CHRISTIANSTED, ST: CROIX
WEDNESDAY 16th October 1878.

There is nothing now to report as to the state of the island since our last. There are no doubt some runaways still hiding in the bush at Fair Plain and perhaps around Mount Eagle and elsewhere. One was caught a few days since at Cotton Valley, and brought in by Mr. De Leon of Coakley Ray. He accounted for his presence in that neighbourhood by alleging his fondness for whelks, and protested that he was innocent. It was explained to him that there was no objection to his taste for whelks, but that the question of his innocence must be settled before the Policemaster in Bassin, and he was accordingly brought to the fort.

The roads now are everywhere safe, and we are glad to observe are being used for carting out lumber from Bassin to commence rebuilding. Several estates have already engaged carpenters and made a beginning, so that we may hope soon to see some of tho damaged properties again in a position to proceed with sugar-making. It is of the greatest importance that all who are able should restore their works without delay for the crop will begin very early this season, and those who are ready, say by the commencement of the year will be in the best position to take advantage of the heavy crop on the ground. 

His Excellency the Governor under Cate of the 13th issued a circular to the Owners, Administrators, Managers and Overseers of Estates, acknowledging the zeal and perseverance with which they had aided in quelling the late rising, and filing their attention at the same time to the urgent necessity of abstaining from all further use of arms except for the purpose of self defence. His Excellency left in the Steamer Arno for St. Thomas.

(St. Croix Avis, 16. oktober 1878.)


Avisen bragte desuden en meddelse fra CHRISTIANSTED COMMITTEE FOR RELIEF OF SUFFERERS BY THE INSURRRECTION, samt om hvor meget man havde modtaget allerede fra St. Thomas. Støtten var til de hvide plantageejere. Snart udløb detaljer om standrettens henrettelse af 6 fanger: 

During the three days sitting of the Court Martial in West End, the following six prisoners were executed, who had all been foremost among the rioters, and some of them sharers in some of the worst acts of the insurrection:

Thomas Graydon, born in Barbados. Samuel Henry, born in Antigua. Daniel Philip, born in St. Kitts. Robert James, born in St. Croix. John Charles, born in St. Croix. Joseph Harrison, born in Jamaica. The first fivo belonged to the English Church, tho lust to the Roman Catholic Church.
The criminals were ministered to in their last moments and attended at their execution by Rev. Du Buis, Rector of St. Paul's, and Rev. Devos, Roman Catholic Priest in West End.

ARRIVAL OF SOME OF THE ESCAPED RIOTERS IN TORTOLA.
Yesterday morning by the Mail boat from Tortola we learnt that a boat had arrived there with some 17 or 18 persons on board, who gave out that they were British subjects and had escaped from St Croix - out of the riot - and claimed protection. They were arrested by the authorities, lodged in prison, and the President has placed himself in communication with the Governor General at Antigua in order to learn the course which he is to pursue towards them. A private letter dated 7th instant says "Some of the people (rioters) from St. Croix arrived here yesterday (6th), After their arrival a child of one of the women died. Some of the people jumped overboard when the boat was off Ginger Island The mail boat und some other craft have gone out in search of them. They have all been lodged in prison this morning"

We learn to-day that: - 
The Attorney General of Antigua has been instructed by the Governor of Antigua to proceed immediately to Tortola to investigate the arrest on suspicion of eighteen persons, who fled from the riot in St. Croix. Until this functionary arrives at Tortola, the prisoners have been remanded. - St. Thomas Tidende.

(St. Croix Avis, 16. oktober 1878.)



"THE AVIS"
CHRISTIANSTED, ST: CROIX
Saturday 19th October 1878.
Nothing has occured since our last to check the gradual return to calmness which is now taking place among the better case of our population, except one little incident said to have happened on Wednesday. A soldier was bringing in a prisoner to town along the road past the two Princesses, when a gang of labourers left their work and ran to the road. According to their own account they ran to see the prisoner, according to the soldiers they ran to rescue him, and the soldier, perhaps having the Carlton outrage in mind, rode off, releasing the prisoner. This is the story circulated. We do not know how much truth there is in it, or where the truth lies; but, as the labourers in that quarter have not hitherto shown any sign of insubordination, we do not think the incident need cause any alarm.

(St. Croix Avis, 19. oktober 1878.)

Den 21. oktober 1878 blev der givet frit lejde for aflevering af sager som måtte være taget under uroligheder. Den 28. oktober ophævedes standretterne.

Den 24. oktober var nyheden om opstanden nået til Danmark.


Om Urolighederne paa St. Croix har "B. T." modtaget følgende Privatbrev fra St. Thomas, dat. 4de Oktober:

Oprøret paa St. Croix begyndte den 1ste ds. i en "rumshop" (Romudsalg) med angreb paa Politiet. Den flinke Løjt. Ostermand med 20 Mand fra Christiansted fordrev Oprørerne fra det forrige Fort, som nu er Politistation, hvor flere Indvaanere havde taget Tilflugt; det var her, at Løjt. O. mistede 2 Mand. Ildspaasætningen begyndte paa Toldbodbygningen og udbredte sig langt over Byen; iblandt andre Bygninger er dog Apoteket blevet reddet. Negrene flygtede hen imod Plantagen "Work and Kest", hvor Vaaningshuset blev afbrændt. Ved Troppernes Ankomst fra St. Thomas og forksjellige Orlogsmænds Indtræden er Roligheden atter oprettet. Mange Familier ere husvilde. En Del er flygtet til St. Thomas.

(Social-Demokraten 24. oktober 1878).


Urolighederne paa St. Croix.
New York Times af 11. ds. indeholder en ledende Artikel om Opstanden paa St. Croix, i hvilken dens Oprindelse søges i Arbejderspørgsmaalet, saaledes som dette i den senere Tid er optraadt overalt i Amerika, samt i Negrenes Forbitrelse over Indførslen af Maskinkraft i større Omfang. Iøvrigt meddeler Bladet ingen nyere Enkeltheder af Interesse. Det formodes, at mange af de Hvide paa St. Croix er flygtede ombord paa de Skibe, der laa paa Frederiksted Red (deriblandt ogsaa den nordamerikanske Konsul) for at gaa til St. Thomas. Bladet mener, at man maa ønske sig til Lykke med, at Øerne i 1868 ikke bleve definitivt afstaaede til Nordamerika, da de i de senere Aar har været hjemsøgte af en hel Række Ulykker.

(Social-Demokraten, 26. oktober 1878)

Omkring 27. oktober ankom vestindisk post til England med flere meddelelser om St. Croix. Fra den 31. oktober var så endelig de to lokalaviser fra de dansk vestindiske øer ankommet og blev citeret i aviserne.


Social-Demokraten havde nedenstående kommentar til beretningerne fra St. Croix:

Med Hensyn til ovenstaaende Meddelelse maa vi indtrængende gøre vore Læsere opmærksomme paa, at den naturligvis er en aldeles ensidig Skildring af Begivenhederne paa St. Croix. Fra Negrenes Side foreligger ingen Meddelelse og vil vel heller aldrig komme, idet man jo synes at holde mere af at skyde dem ned paa Stedet end at høre deres Forsvarsgrunde. Saa meget skinner dog tydeligt igennem i Beretningen, at Negrene har lidt Uret fra deres Arbejdsgiveres Side, og Oprøret har derfor ogsaa kun været rettet mod disse og ingenlunde direkte mod Rgeringsautoriteterne, hvilket Bevaringen af Fælleskogeriet sikkert bærer Vidne om. Vi skal derfor tillade at opfordre vor Regering herhjemme til at lade foretage en nøjagtig Undersøgelse derovre og forhjælpe de stakkels Negre og de andre Arbejdere til den Ret, de sikkert er bleven foreholdt af deres ubarmhjærtige og pengegridske Arbejdsgivere, de rige Plantageejere.

(Social-Demokraten 1. november 1878)

Illustreret Tidende bragte i 1878 denne formentlig ret fantasifulde illustration over opstanden i 1878.

Standretten blev ophævet den 28. oktober:


JANUS AUGUST GARDE
Gouverneur for de danske vestindiske Öer,
Kammerherre,
Commandeur af Danebrog og Danebrogsmand

GJÖR VITTERLIGT : Da det Oprör der den d. 5te ds. endnu herskede paa Öen St. Croix og da nödvendiggjorde Nedsættelsen af en overordentlig Standret til forfölgning og Paakjendelse af de i og under Opröret af Oprörerne, Urostifterne og alle Deeltagere i Opröret og sammes Ödelæggelser begaaede Forbrydeiser nu er saavidt dæmpet, at Forudsætningerne for Standrettens Oprettelse ikke længere ere tilstede, har jeg D.D. ophævet bemeldte Standret.
Da imidlertid den videre Behandling af de fra Opröret opstaaende Sager efter deres Beskaffenhed og Omfang som henhörende under forskjellige Jurisdiktioner ikke hensigtsmæssig vil kunne skee ved de almindelige Retter, men maa foretages ved en extraordinair Ret, saa har jeg i Kraft af den mig i saa henseende ved Hans Majestæt Kongens Allerhöieste Resolution af 25de ds. tillagte bemyndigelse udnævnt ligesom jeg herved udnævner Efternævnte:
Overdommer ved den Kongelige vestindiske Landsoverret Justitsraad Ph. P. Rosenstand,
Underdommer i Frederiksteds Jurisdiction Justitsraad C. Sarauw, og Politimester Justitsraad A. Forsberg, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand, til at sammentræde i en Commission for at undersöge og paakjende de Sager, der reise sig af og angaae Forbrydelser, der, som ovenmeldt, ere begaaede i og under det nu stedfundne Oprör af Oprörerne, Urostifterne og alle Deeltagere i Opröret og sammes Ödelæggelser; og skulle Commissionens Behandling, Kjendelser og Domme være underkastede Appel umiddelbart til Höiesteret.

Commisionen skal være bemyndiget til at sætte og holde Ret i enhver af Öen St. Croix to Jurisdiktioner og paa ethvert Sted paa denne Ö, hvor den maatte finde Anledning dertil, og skal Enhver, som den maatte fremkalde for at afgive Forklaring og som opholder sig
paa denno Ö, være forpligtet til efter lndkaldelse sine exceptione fori at möde for den.
Saa skal og Enhver af Commissairerne være bemyndiget til at optage Forhör i de andre Commissairers Forfald, hvortil ogsaa hörer, naar disse, enkeltviis eller i forening, ere beskjaeftigede med andre Undersögelser, dog at der, naar alene en enkelt Commissair beklæder Retten, skal være tilstede tvende lovfaste Vidner, af hvilke det ene kan være den Skriver, som Commissionen skal være bemyndiget til at antage til at före Protokollen.

Gouvernementet for de dansk vestindiske Öer p. t. St. Croix den 28de October 1878.
Under min Haand og Gouvernementets Segl
AUG. GARDE
(L. S.)

(St. Croix Avis, 2. november 1878)

Med nummeret fra 6. november oplystes at der var en indsamling i gang til fordel for plantageejerne, og at denne allerede havde indsamlet 20.000 dollars. 


Fort Frederiksted. Foto 2 november, 2015: Prayitno. Licens: CCAttribution 2.0 Generic (CC BY 2.0)