Få dage efter Fireburn-opstandens udbrud ankom der meget korte telegrammer til aviser i Danmark. Senere også korte notitser fra udenlandske aviser, fx Cuba og USA. Detaljer fremkom først med nedenstående artikel:
Negeropstanden paa St. Croix
Med den idag indtrufne Post fra St. Thomas have vi omsider igjennem Breve og Blade modtaget omfattende og nøiagtige Oplysninger om den Opstand, som den 1ste October og følgende Dage har hærget den frugtbareste af de dansk-vestindiske Øer. De Meddelelser, der komme directe fra Oprørets Skueplads, St. Croix, vidne kun altfor tydeligt om Ulykkens Omfang, om de store materielle Tab, der ne paaførte Øens Plantageeier og Kjøbmænd, samt de Lidelser, en stor Deel af den hvide Befolkning har været udsat for. Vi give efterstaaende først en Fremstilling af Opstandens Enkeltheder efter "St. Thomæ Tidende" af 5te og 9de ds., "St. Croix Avis" af 5te og St. Thomas Commercial and Shipping Gazelle af 9de ds,, dernæst en kort Meddelelse om de officielle Actstykker, der er udstedte af Gouverneur Garde i Anledning af Opstanden, og endelig en Beretning om Tilstanden paa St Croix ved Postens Afgang den 9de ds. og om Foranstaltningerne til de Nødlidendes Understøttelse paa St. Thomas, hvortil der slutter sig en Correspondance fra St. Thomas.
Arbejdere på St. Croix. Uden Årstal. Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.
"St. Thomæ Tid." af 5te og 9de ds. giver følgende Fremstilling af Opstandens Oprindelse og Udvikling. Den 1ste Octbr. (Tirsdag) flokkedes Arbejderne i stort Antal baade i Christiansted og i Frederikssted i Anledning af Arbeidscontracternes Fornyelse. I Christian sted gik det nogenledes roligt af. I Frederikssted havde mange Negre drukket sig fulde. De begyndte paa Optøier, saa at Politiet maatte lægge sig imellem og arrestere en Person Dette var Tegnet til et Angreb paa Politiet, der maatte søge Tilflugt i det forhenværende Fort. Negrene og en Pøbelsværm fulgte efter og nedbrød den ydre Port, hvorimod det ikke lykkedes dem at trænge igjennem den indre Port. Hele Natten igjennem maatte det lidet mandstærke Politi udholde den rasende Hobs Angreb. Da Politiet havde været nødt til at fyre paa Oprørerne, begyndte disse en almindelig Plyndring af Byen. Oplag og Pakhuse bleve opbrudte, Varerne kostede omkring paa Gaden; kort Tid efter stode alle Oplagssteder og Vaaningshuse i Bay Street i Flammer, hvorved en Tredjedel af Byen lagdes i Aske. Der strømmede stadig flere og flere Oprørere til, og en sand Tørst efter Ødelæggelse syntes nu at gribe Banderne. En Deel af dem drog ud pa Landet, nedbrændende Plantagerne til Høire og til Venstre af Hovedvejen. Politichefen havde imidlertid telegrapheret til Christiansted om militair Hjælp. Lieutenant Ostermann ilede til med 27 Mand og indtraf den 2den October om Formiddagen til Frederiksted. To af hans Folk havde han ladet blive tilbage ved Plantagen Carlton for at bevogte en Vogn, og disse bleve opdagede af Oprørerne, myrdede og deres Lig i gruelig lemlæstet Tilstand kastede ud paa Landvejen. Lieutenant Ostermann rensede imidlertid strax Byen for Oprørerne og befriede Politiet i Fortet. Ved denne Leilighed bleve 9 Negre skudte. "St. Th. T." roser Lieutenanten for den Dygtighed, hvormed han forcerede Marchen gjennem Landet og undsatte den ængstede By.
Størstedelen af Tumultuanterne vare imidlertid dragne ud paa Landet for at brænde og plyndre. Gouverneur Garde var den 2den om Eftermiddage Kl. 5 ombord paa Damperen "Arno" (som tilligemed Damperen "Desirade" af d'Hrr. Lucchelti og Stevens, den franske og engelske Consul, beredvillig vare stillede til Regjeringens Disposition) indtruffen til Christiansted, hvor han kort efter udstedte en offentlig Bekjendtgjørelse, hvorved Øen erklæredes i Beleiringstilstand. 50 Mand under Commando af Capitain, Baron Eggers vare i forceret Marche dragne til Kingshill uden at træffe Insurgenterne, hvorimod de den næste (Torsdags) Morgen stødte paa en Bande ved Annashope. I tidligere Beretninger er Sagen refereret, som om der ved "Annashope" havde staaet en Kamp, hvor ca. 200 Negre faldt. Dette viser sig at være urigtigt. Ved Militairets Fremrykning greb Negrene strax Flugten uden videre Modstand; der faldt talt 8 Mand. Ved et senere Sammenstød ved Plantagen "Work and Rest" bleve 4 Negre skudte. Hovedkampen, saavidt der kan tales om en saadan, stod ved Carlton Plantagen (hvor de to Soldater vare blevne myrdede). Her satte Negrene sig til Modværge, 18 af dem bleve skudte, en større Mængde tagen tilfange.
Damperen "Desirade" havde forladt St. Thomas den 3die om Morgenen for at bringe Hjælp til Flygtende, der vilde forlade Øen; den 5te vendte den tilbage med en Mængde Familier til St. Thomas. Om nogen activ Deltagelse fra de fremmede Krigsskibes Side (1 fransk og 1 engelsk Orlogsmand) i Opstandens Undertrykkelse meddele de locale Blade Intet. Den 4de kunde man allerede betragte Opstanden som undertrykt og den lovlige Orden nogenlunde gjenoprettet, men en stor Deel af Oprørerne havde trukket sig tilbage til Øens Nordvestside, og herfra saaes endnu den 5te Ildebrand, der dog kun hidrørte fra nogle Økonomibygninger. Imidlertid var Ængstelsen paa Øen blandt de Hvide uformindsket. Til Tropperne havde endeel Frivillige og flygtede Plantere samt Værkførere sluttet sig; de vare alle forsynede med Vaaben og droge ud i forskjellige Hold for at rense Øen. Daglig indbragtes der til Fortet i Fredriksted Fanger, hvis Antal den 8de ds. beløb sig til 150. Dette Tal synes i Depecher og Breve at være blevet forvexlet med Antallet af de Døde, thi Tallet af de faldne Negre synes efter de locale Beretninger ikke at overskride 60-70. En Baad med 17-18 flygtende Negere, deriblandt Kvinder og Børn, var den 6te indtruffet til den lille engelske Ø Tortola, af hvis Myndigheder de strax bleve arresterede, skjøndt de paastode at være flygtede for Oprørerne. En Retsperson blev sendt fra Antigua for at undersøge deres Forhold.
Af et Brev fra St. Croix af 5te ds. sees det, at Ængstelsen i Byen endnu var uformindsket. Vagtposter vare udstillede ved alle Adgange til Fredriksted, og Patrouiller gik Dag og Nat i Gaderne. I Fortet havde 40 huusvilde Familier søgt Ly, langt flere fandtes udenfor. Der indbragtes endnu bestandig Fanger fra Øens Nordside. Tre af Hovedanførerne bleve den 5te skudte efter Krigsretsdom i Fortets Forgaard. Over de andre Fanger begyndte man samme Dag at holde Forhør. Det Mærkelige er, at de fleste Negre kaldte sig "Capitain": det synes at have været et Slags organiseret Bande, hvor Alle vore Befalingsmænd. En Neger, som blev paagreben paa en af de nordlige Plantager, kaldte sig "Capitain Lewis" og vedgik at have nedbrændt ikke mindre end ni Plantager. Endnu den 8de October afgik en ny Afdeling Frivillige fra Frederiksted for at undersøge Landet.
Tabet af Eiendomme har været forfærdeligt. Vi meddele efterstaaende efter "St. Th. T." Fortegnelsen over de 52 nedbrændte Plantager:
Mt. Pellier (Værkerne og Vaaningshusene), Morning Star (do. do.), Concordia (do. do.), Windsor (ene Vaaningshuset), Glynn (Bestyrerens Vaaningshuus, Værkerne frelste), Glynn, Fe'ty Station, Lebanon Hill, Mou Bijou, Mt. Pleasant, Rust- op Twist, La Balle, Slob, Fredensborg, Clifton Hill, Barren Spot, Strawberry Hill, Diamond & Ruby, Castle Coakley, Peters Rest, Work & Rest, Blessing, Anguilla, Mannings Bay, Envy, Negro Bay (Vaaningshuset), Golden Grove, Paradise, Adventure. Mt. Pleasant and Plessens, Bettys Hope, Enfield Green, Williams Delight, Hogensberg, St. Georges, Allendale (Vaaningshuset). Castle, Upper Love, Lowes Love, Bethlehem, River, Big Fountain, Annaly, Concordia, W. End, Wheel of Fortune, Whim, Two Williams, Mt. Victory, La Grange, Diamond, Carlton, Punch, Jealousy.
Som frelste Plantager navngives: Constitutional Hill, Annas Hope, Rattan, The two Princesses, St. Johns, Judiths Fancy, Plessen, Bonne Esperance, Marys Fancy, Orange Grove, Beestre Hill, Hope, Jerusalem og flere paa Nordvestsiden samt Fællesfactoriet, ialt henved 20 frelste og 52 ødelagte Eiendomme. Oprørerne synes særlig at have lagt Bind paa at odelægge Økonomibygningerne, Arbeidsredskabeme osv., mm ogsaa de fleste Beboelseshuse ere nedbrændte. "St. Croix Avis" af 5te yttrer: "Da to Tredjedele af Øens Plantager og Driftsbygninger er ødelagte, er det vanskeligt at se, hvorledes en iforveien fattig Coloni skal overleve dette Stød. Øen har imidlertid udholdt en Række af Somre med Misvæxt, haarde nok til at ødelægge enhver Coloni, og det vil maaskee ogsaa lykkes den at faae Bugt med denne nye Calamitet, men foreløbig maa Stillingen synes aaagodtsom haabløst." Bladet bemærker dernæst, at det nu nærmest gjælder om at faae Arbejdet gjenoptaget og opfordrer derfor til at lade alle Raab efter Hævn og alle Denunciationer fare for at gjenoprette et taaleligt Frhold til Arbeiderne. "De forfærdelige personlige Lidelser og Tab," tilføier Bladet, "vise os en meget mørk Fremtid ; men det er ikke umuligt, at Landet kan gjenopblomstre, naar man møder Ulykken med kloge Forholdsregler."
Om Fælleskogeriet erfares Følgende: Hovedfabriken er fuldstændig uberørt, ligesaa samtlige Stationer, med Undtagelse af Stationen ved Glynn, som er afbrændt, men da hele Maskineriet er ubeskadiget, og ingen Dele deraf smeltede, vil der kun blive Tale om Opførelsen af nyt Underlag, samt Portnerhuset og Vagten ved Stationen Peter's Rest. At Kogerierne er slupne saa godt, maa nærmest tilskrives den Omstændighed, at det især var paa Vestenden af Øen, at Oprøret rasede, men dog ogsaa, at Negrene i det Hele taget betragte Anlæget med venlige Øine, saa at der fandt en ivrig Debat Sted imellem dem, forinden der blev sat Ild paa Glynn Station, og at Hoben endog deelte sig i to Dele, da de ikke kunde blive enige, og Udtryk som "the factory is with us", hørtes fra den Side, som ikke vilde deeltage i Ildspaasættelsen.
De af Gouverneur Garde under Opstanden udstedte Proklamationer ere følgende:
1) "Bekjendtgjørelse. I Betragtning af den Oprørstilstand, der nu hersker paa Øen St. Croix, erklærer undertegnede Gouverneur herved i Henhold til Coloniallovens § 12 nævnte Ø i Belejringstilstand. Som Følge heraf opfordres alle velsindede Borgere til at understøtte den lovlige Øvrighed og at henvende sig til Præsidenten i Christiansted eller Politimesteren i Frederikssted. Enhver, der findes væbnet i den Hensigt at modsætte sig den lovlige Øvrighed, udsætter sig for at blive skudt paa Stedet. I Gader og paa alfar Vei maa der ikke samles over tre Personer. Regjeringen for de dansk-vestindiske Øer, den 2den October 1878. August Garde."
2) Proclamation: Da Størstedelen af de insurrectionelle Bander nu er adsplittet og betvungen ved Vaabenmagt, anordnes herved: Alle landarbejdere skulle blive paa de Plantager, hvor de have Tjeneste. De, som have skjult sig i Rørene eller i Kratskoven (iu lire duskes), skulle vende tilbage til Plantagen, da de ellers, hvis man finder dem i Skjul, udsætte sig for at blive behandlede som Deeltagere i Opstanden. Arbeidere, som i lovligt Ærinde forlade en Plantage, maae være forsynede med et Bevis fra Eieren eller Bestyreren; i modsat Fald blive de arresterede og holdte i Fængsel, indtil de kunne dokumentere sig. Den 5te Octbr. August Garde.
3) 3. A. Garde, Kmhr. Cmd. og R. af Dbr., Gouverneur over de dansk-vestindiske Øer bekjendtgjør: Da Øen den 2den ds. som Følge af en udbrudt Opstand har maattet erklæres i Belejringstilstand, og da Opstanden endnu vedvarer, ledsaget af Mordbrænderi, Mord, voldelige Overfald og Plyndring; da endvidere et stort Antal Personer stadig paagribes og bringes ind som grebne paa fersk Gjerning eller som mistænkte for Deeltagelse i Oprøret; da fremdeles de saaledes forøvede Forbrydelser ikke kunne undergives de sædvanlige Domstoles Behandling, har jeg i Kraft af den mig under saadanne Forhold efter Coloniallovens § 12 overdragne uindskrænkede Myndighed, besluttet at udnævne en overordentlig Krigsret for at undersøge og paadømme alle de Forbrydelser og Lovovertrædelser. som under Opstanden forøves af Tumultuanter, Fredsforstyrrere og alle andre Deeltagere Insurrektionen eller de Ulykker, som Opstanden har fremkaldt. Til Medlemmer af denne Krigsret, som alt efter Omstændighederne kan samles i Christianssted, Frederikssted eller et andet Punkt paa Øen, hvor den selv finder det passende, udnævner jeg: Overdommer, Justitsraad Ph. P. Rosenstand som Formand, Justitsraad Politimester A. Forsberg, Cmd. af Dbr. og Dbm , samt Politimesteren i Frederiksted eller Christiansted Jurisdiktion, alt eftersom Krigsretten bliver holdt i den ene eller den anden Jurisdiktion. Krigsretten skal kun lade sig lede af saadanne Procesformer og Regler, som i hvert Tilfælde udkræves, for at give Dommerne Overbeviisning om den Anklagedes Skyld, saaledes som de kunne forsvare det for Gud og deres Samvittighed. Krigsretten idømmer ingen anden Straf end Døden. Naar en Anklaget skjønnes ikke at have fortjent denne Straf, skal Sagen forbeholdes til Undersøgelse og Behandling ved en anden Domstol. Reg. for de dansk-vestindiske Øer. St. Croix den 5te October. Aug. Garde."
Paa St. Thomas vakte Efterretningen om Opstanden den 2den ds. stærk Bevægelse. Colonialraadet afholdt strax et Møde for lukkede Døre for at vedtage en af Øens ansete Kjøbmænd og andre Beboere undertegnet Opfordring til Myndighederne om at tage under Overvejelse, hvilke Sikkerhedsforholdsregler der burde træffes til Samfundets Betryggelse. Flere Comiteer have dannet sig for at komme de Nødlidende fra St Croix til Hjælp. En Dame-Comitee (undertegnet af Fruerne Garde, P. M. Andersen, J. Eschenagucia, Hastings og Ridgway saml Frøkenerne Fidanque og E. Newton) opfordrer den 9de ds. til Bidrag i Penge, Levnetsmidler og Klæder til de Flygtninge, der opholde sig i St. Thomas. Fra den katholske Kirkes Forstander, B. Willens er der udstedt en Opfordring til at yde Bidrag, ligesom der i Colonialbanken er fremlagt et Opraab, undertegnet Guft. O. Gyllich og Peter A. Cameron, om Bidrag til de Nødlidende i Frederiksted. Ifølge "St. Thoma Tidende" af 9de ds. var der den nævnte Dag allerede indkommet tre tusinde Dollars i St. Thomas til de ovenfor nævnte Comiteer, og enkelte af Beboerne havde bidraget meget betydelige Summer. Eieren af "Spanish Hotel", Mr. Pio Torres, havde tilbudt sin Bolig og frit Bord for saa mange Flygtninge fra St. Croix, som han kunde huse.
Vi supplere foranstaaende Meddelelse endnu med følgende Brev fra St. Thomas, den 9de October:
Siden forrige Posts Afgang ere ganske vist Gemytterne med Hensyn til Oprøret paa St. Croix blevne roligere, og de under lignende Tilfaldt sædvanlige Overdrivelser berigtigede, men Ulykken er stor nok og vil i alt Fald være meget vanskelig at oprette. Alt er nu roligt, Arbeidet paa de frelste Plantager er gjenoptaget, Krigsretten i fald Gang med at dømme de mangfoldige Fanger, hvoraf nogle allerede have bødet med Livet, og de tiloversblevne Oprørere flygtede til Nordvestkanten af Øen, hvor der nu gjøres Jagt paa dem. Men den pecuniaire Ulykke kan ikke formindskes, en Trediedeel, og det den værdifuldeste Deel, af Frederikssted er nedbrændt, deriblandt saa godt som alle Forretningslokalerne og Varelagerne, og i den øvrige Deel af Øen circa 60 Plantager mere eller mindre ødelagte. Paa nogle af disse ere kun Fabrikerne, paa andre kun Vaaningshusene brændte, men Rørstykkerne synes de at have skaanet. Paa mange Plantager, deriblandt Work and Rest have Negerne forsaavidt været trofaste, som de have reddet Vedkommendes Indbo samt paa mange Steder frelst Eierne fra Oprørernes Overlast, og det er naturligviis hovedsagelig de fremmede Barbados- og Antigua-Negere, som have foranstaltet Oprøret. En af de vigtigste Ledere, som er bleven skudt, skal være en Slægtning af den bekjendte Anfører Bordeaux fra 1848. Factoriets Hovedbygninger ere ikke brændte; derimod skal dette være Tilfældet med Saftstationerne (til Kogerierne) ved "GIynn" og "Fairplay". Overhovedet er det indlysende nu. at den eneste Redning for Øen vil være at bygge et andet Factori paa Vestenden samt at bringe det gamle i Orden igjen, og Hjælpen hertil maa nødvendigviis komme fra Danmark. Fremfor Alt maae vi, hvis der overhovedet kan vare Tale om en Fremtid for Øen, haabe paa en ganske anden Beskyttelse, end den, der hidindtil er bleven den tildeel. For Resten troer jeg, at Indbyggerne for en stor Deel selv ere Skyld i Militairets Afskaffelse og andre ulykkelige besparende Reformer. Gouverneuren har ingen Hjælp modtaget af de fremmede Orlogsmand, men Ulykken var ogsaa skeet, inden den kunde afværges, og de forskjellige Plantager bleve stukne i Brand samtidigt af forskjellige Hobe rundt om i Landet, saa at selv en større Styrke ikke vilde have været istand til at forhindre det. Ulykken ligger i, at der ikke findes Militair i Frederiksted, hvor Optøjerne begyndte. Gouverneur Garde har gjort sit Bedste og gjort det godt. Mange vel havende Familier og overhovedet de fleste Vestindien ere blevne pludselig hjælpeløse, og Elendigheden er i det Hele stor."
- - -
Af en til Finansministeriet idag indkommen Rapport fra Gouverneur Garde af 8de ds., som formeentlig senere vil komme til at foreligge Offentligheden, see vi os istand til at meddele følgende Hovedpunkter: Det er lykkedes Gouverneuren med Militairet og Frivillige fra Øen at dæmpe Oprøret uden at benytte den ham fra et fransk og et engelsk Krigsskib saavelsom fra Generalcapitainen paa Portorico tilbudte Hjælp. Antallet af de afbrændte Plantager er 74 og af de reddede 24. I Frederikssted er omtrent Tredjedelen af dens Omraade totalt nedbrændt, men derimod antages de brændte Bygninger at repræsentere Halvdelen af Værdien af Byens samtlige Bygninger, hvorhos betydelige Vareoplag i de afbrændte Boutiker og Pakhuse ere tilintetgjort.
Noget Overslag over Værditabet i Byen foreligger ikke, hvorimod det for Plantagernes Vedkommende antages, at der af Produkter, som havdes paa Oplag, er tilintetgjort for en Værdi af omtr. 150,000 $. Den ved Ildepaasættelse paa Plantagerne foraarsagede Skade antages for Sukkerværkernes Vedkommende gjennemsnitsviis at kunne anslaaes til omtrent 4000 Doll. for hver Plantage, hvortil kommer Værdien af Vaaningshuse og Forvalterboliger med deres Indhold paa samtlige brændte Plantager. Af Negerbyerne ere ingen brændte, og Ildspaasættelse paa Sukkermarkerne er vel flere Steder forsøgt, men antages dog ikke i det Hele at have medført stor ødelæggelse. Ved Ildspaasættelserne skulle Oprørerne være gaaede meget planmæssigt frem med Anvendelse af Rom og Petroleum, og de have i Reglen givet de hvide Beboere Advarsel om at forføie sig bort inden Ildspaasættelsen.
Endelig bekræftes det, at der, foruden de 2 i det første Sammenstød dræbte Soldater og Planteren Fontaine, ingen Hvide ere blevne ombragte.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. oktober 1878).
