Vodrofscloaken. (Efterskrift til Politivennen)

Den Deel af Vodrofsaaen, som løb imellem Gl. Kongevej Kallebodstrand, og som rimeligviis paa Grund af den alt andet end aromatiske Dunst, denne sendte, i Folkemunde ironisk benævnedes Rosenaaen, vil med August Maaneds Udgang være forhindret i som tidligere at forpeste Luften paa Vesterbro, idet man til den Tid venter at faae fuldført det Stykke af den murede Vodrofscloak, som for Tiden er under Opførelse.

Den nye Cloak udgaaer fra Vesterbrogade, hvor den slutter sig til den tidligere byggede Cloak sammesteds, og fører i en lige Linie over mod Gl. Kongevei, bøier derefter af mod Vest og følger denne Vei, indtil den møder Sammenstødspunktet for Gl. Kongeveis Cloakledning og den Deel af Vodrofscloaken, som gaaer gjennem de private Grunde Vest for Vodrofsvei og i sin Tid blev bygget for private Midler. Fra dette Sammenstødspunkt har Vodrofsaaen, saalænge det nye Stykke af Vodrofscloaken har været under Opførelse, fulgt sit sædvanlige Løb gjeunem Messelschmidts Eiendom ved Gl. Kongevei; men den vil selvfølgelig blive tilkastet, saasnart den nye Cloakledning, der faaer en Længde af henved 1000 Fod og kommer til at koste 88,000 Kr., er bleven afleveret til Kjøbenhavns Commune af Ingenienr Ferdinand Nielsen, der har havt dette Arbeide i Entreprise. Den nye Cloak, der vel sagtens af Hensyn til den Gavn, den kommeer til at giøre, vil blive Kjøbenhavnernes Øiesteen, har Øiesteensform og indvendigt en Hølde af 5 Fod 10 Tommer og en Bredde af 9 Fod. Den er opført af Muursteen paa et Betorfundament, og saavel i Bunden som i den nederste Deel af Hvælvingen er der ved Formuringen anvendt Portland Cement. Hvælvingen er foroven 1½ og forneden 2½ Steen tyk, og Bunden skraaner fra Siderne ned mod en Fordybning i Midten, der er formet efter en Cirkelbue med 15 Tommers Radius. 

I Løbet af de tre foregaaende Aar er den Deel af Vodrofsaaen, som bugtede sig fra Victoriagade til Kallebodstand, bleven afløst af en lignende muret Kloakledning som den ovenfor omtalte. Den slutter sig til den Cloak, som tidligere fandtes i Victoriagade, følger denne Gade paa en kortere Strækning og bøier derefter af i en ret Linie ned mod Kvægtorvet og derfra videre til Kallebodstrand. I Fortsættelse af Cloakledningen i Victoriagade paatænkes bygget en Hjælpeledning forbi Gasværket ned til Kallebodstrand; den vil navnlig komme til at gjøre Nytte under stærke Regnskyl. Vodrofscloaken har stor Betydning for Kjøbenhavn, fordi den afleder Spildevandet fra den største Deel af Nørrebro og noget Frederiksberg Villaqvarteer og Vesterbro. Frederiksberg Commune har i sin Tid bygget en ikke ringe Deel af Vodrofscloaken; men Vodrofsaaen er endnu aaben paa en længere Strækning i Ladegaardens Nærhed, og den kiøbenhavnske Befolknings ironiske Benævnelse af Vodrofsaaen vil derfor endnu i nogen Tid kunne holde sig.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. august 1880).

En nutidsbegravelse i København. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. redaktør! 

Til belysning af den måde hvorpå begravelserne nu foregår her i byen under den nye bestyrelse, beder jeg om velvillig plads for nedenstående linjer: Sidste søndag den 25. d.s. skulle min søster begraves fra St. Johannes Kirke. Jordpåkastelsen var bestemt til kl. 1, og der var mødt flere bekendte som ønskede at ledsage liget til Vestre Kirkegård. På begravelseskontoret var ligvogn til 8 kr. bestilt og betalt til møde den anførte tid, men da talen var endt og jordpåkastelsen foregået, var der ingen ligvogn kommet. Vi ventede og ventede, og til sidst måtte jeg afsted til begravelseskontoret for at få vognen, som endelig mødte kl. 2.40. På Vestre Kirkegård blev kisten sænket i linjejord og dækket løselig med jord, og så måtte vi tage bort med den besked at den egentlig tilkastning af graven og dennes opklapning først kunne foregå dagen efter.

S. J. 

(Dags-Telegraphen 17. juli 1880.)

Under Politiets Opsigt. (Efterskrift til Politivennen)

Af

En Arbejder.

Hvor Champagnen flyder, hvor hel- og halvfulde Studenter svinger deres Huer og kjoleklædte Herrer i "salig" Stemning salver hverandre om Halsen; hvor man synger Plougske Sange og raaber svenske Hurra'er, naar en Nordmand har holdt Tale, dér kan det godt et Par Timers Tid se ud, som om der hersker et varmt, et inderligt Venskabsforhold mellem de skandinaviske Brødrefolk. Det kan maaske ovenikøbet være, at de Herrer, der paa denne eller lignende Maade plejer den skandinaviske Ide, tror denne vel bevaret og i god Fremvækst længe efter at Rusen har forladt dem og de har glemt baade hvem, der skreg, og hvem, der talte. 

Men det er kun paa Overfladen, at man freder den skandinaviske Ide, og selv overfladisk kan det undertiden være daarligt nok bevendt med Fredningen. Det er jo nemlig Noget Gud og Hvermand ved, at havde Skandinavismen ikke for saa Mange frembudt gunstige Lejligheder til at drikke sig en Perial i pænt Selskab og i al Anstændighed, saa vilde der ikke nær være bleven gjort den tomme Blæst af den, som sket er. Endnu uheldigere stiller Sagen sig, naar det gælder Forholdet mellem Brødrerigernes bredere Folkelag, naar man fra Overfladen trænger ind i Kærnen; dér er Stemningen ikke den bedste, og det er Danmark, som atter her staar med Broderparten af Skylden for Vrøvlet og Tvisten.

Der gør sig temmelig bitre Følelser gældende i Sverig i denne Tid mod "det danske Broderfolk", og da navnlig mod den Del, som boer og bygger ved Kalvebodstrand. Aarsagerne er mange. De kan f. Eks. ikke lide, at naar vi sender vort Smør til England, saa mærker vi Primakvaliteterne med "dansk" og de mindre gode Varer med "svensk"; de synes heller ikke om, at naar Varerne er saa komplet ubrugelige, at de hverken under det ene eller andet Mærke kan sendes til England, saa sender vi det over til Svenskerne selv; ja, for nogle Dage siden mandede de dem endog op til at sende os 15,000 Pund saadant Smør tilbage fra Ystad. De er heller ikke glade ved, at vi lader deres Jernbanestationer og andre offenlige Steder overmale med kæmpemæssige Reklamer om Brama-Livs-Eliksir og københavnske Fabrikata af lignende Surdejg, som den svenske Almue derester tyller i sig. Heller ikke synes de om, at vi oversvømmer Landet med Kolportageliteratur, der udgives og trykkes i København paa Svensk, eller med Lodsedlerne til vore talrige Lotterier, og de gor mod Hensyn til det sidste med Rette gældende, at vi selv skriger op, som havde vi en Kniv i Halsen, hver Gang en tysk Kollekter forsøger at gore Forretninger her paa Pladsen; men vi selv - ja med os selv er det en ganske anden Sag.

Hvad der dog mere end alt andet har sat ondt Blod hos det svenske Folk er den Maade, hvorpaa de danske Autoriteter behandler de svenske Arbejdere af begge Køn, der søger her til Landet. For at gøre sig forholdet klart maa man erindre, dels at danske Arbejdere altid med Velvilje og imødekommen bliver modtagne i Sverig og ikke der er underkastede andre Regler end de Indfødte, dels at man i Danmark betragter det som danske Arbejderes naturlige Ret til at berejse de fremmede Lande, i hvilke de kunde ønske at praktisere deres Fag, uden at de derfor forulempes. Anderledes stiller vor egen Øvrighed sig imidlertid overfor Udlandets Arbejdere, naar de søger hertil. Den svenske Nation, vort højt besungne Broderfolk, maa finde sig i at se sin baade hæderlige og dygtige Arbejderstand sat under særlig Polititilsyn, saa snart den vover sig over Sundet. Naar en svensk Arbejder kommer hertil, skal han under Straf af Mulkt anmelde sin Ankomst til Politiet. Der underkastes han et Slags Krydsforhør, og fremkommer under dette Intet, der taler til hans Skade, og viser det sig, at han er i Besiddelse af mindst 20 Kr., saa tilstaas der ham Tilladelse til foreløbig at blive her i Byen. Han modtager sin saakaldte "Opholdsbog", et Produkt af ægte dansk Humanitet, i hvilken hans Mestre her i Landet skal gøre deres Notitser om Fra- og Tilgang, og forøvrigt paalægges det ham en Gang imellem at gøre Politiet sin Opvartning for at vise det sine Subsistensmidler, fortælle det hvor han bor og hvor han arbejder.

Uviljen i Sverig mod den Maade, hvorpaa man her behandler svenske Arbejdere, er saa stor, at en Mængde Blade, om ikke alle derovre har indeholdt Advarsler mod at rejse til Danmark. En Landshøvding ved Navn Wennersberg har endog gjort Sagen til Genstand for Foredrag paa forskællige Steder i Landet, og han advarer meget indstændigt navnlig Tjenestefolk mod at tage hertil. Samvittighedsløse københavnske Fæstemænd har den Trafik ved Hjælp af glimrende Avertissementer at lokke Tyender herover, hvor der kun i de sjældneste Tilfælde er Brug for dem. Fæstemanden oppebærer Indskrivningspengene og har vel ogsaa paa anden Maade Fordel af sine Ofre, i det Mindste antyder Hr. Wennersberg det, idet han siger, at de svenske Tjenestepiger her i København "sælges til det skammeligste af alle Slaverier", nemlig til Usædeligheden. Hvorledes dette nu end forholder sig, saa er det jo under alle Omstændigheder klart, at Tyendet, som lokkes hertil, og som hensynsløst udsættes for Arbejdsløshed og Hovedstadens Fristelser uden at have Familje eller Venner at støtte sig til, er sit Fald langt nærmere, end hvis hun var blevet hjemme. Dette bekræfter sig bl. A. derved, at af løsagtige Fruentimmer, som var Genstand for Politiets Undersøgelse, i 1878 en Ottedel og i 1879 en Syvendel var hjemmehørende i Sverig. Hvor mange der i mindre Grad er faldne, og hvor mange af de Ulykkelige, som narres herover, der paa anden Maade er blevne ruinerede, er ikke godt at sige; men det bør Alle være enige om, at det er en afskyelig Trafik, der drager saadanne Konsekvenser ester sig.

Medens paa den ene Side svenske Arbejdere, lige fra den intelligenteste og dygtigste og nedefter, maa finde sig i at staa under Politiets Opsigt fra det Øjeblik de kommer og til de rejser igen, saa er Fæstemændene paa den anden Side saaledes stillede, at de næsten kan gøre hvad Pokker de vil uden at frygte Ubehageligheder. Det er nette Retstilstande vi møder frem med - netop akkurat modsat al sund Sands. Der findes jo nok de saakaldte avtoriserede Fæstekontorer, men forøvrigt kan Enhver nedsætte sig som Fæstemand, idet der ingen Straffebestemmelser findes i saa Henseender, og navnlig staar det Enhver frit for at bortfæste Tyender til Provinserne og Tyskland. Over for Misbrug af Fæstemandsvirksomheden staar Politiet fuldstændigt magtesløs, saa længe de ikke strejfer ind under Straffebestemmelser i andre Love. De private Fæstemænd underkastes hverken Kontrol eller Tilsyn, og endnu har aldrig Klager over dem medført Straf for deres Vedkommende.

Det nytter kun lidet, at man drikker svensk Punsch og synger om det enige Norden, der fører til Sejr Folkenes Sag, naar hele Broderskabet for det egenlige Folks Vedkommende indskrænker sig til, at man underkaster det en forsmædelig Politiopsigt, prisgiver det til vilkaarlige Fæstemænd og for øvrigt chikanerer det paa mange Maader. Man er jo ganske vist vant til i visse Kredse at slutte Forbund og bryde dem igen uden nogensomhelst Hensyn til Folket; men det turde være, at den skandinaviske Idé ikke lader sig realisere paa den Maade - det turde være, at de svenske, norske og danske Arbejdere vil forstaa at basere en eventuel Sammenslutning paa et solidere og broderligere Grundlag end de Nationalliberale nogensinde har drømt om.

(Social-Demokraten 11. juli 1880).

Vandværk i Randers. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Randers skrives til os under 7de ds.: For en 5 a 6 Aar siden anlagde d'Hrr. Civilingeniører English & Hansen et Vandværk for vor By. Lige siden det blev taget i Brug, har dette Vandværk givet Anledning til begrundet Klage. Skjønt Vandet, der pumpes fra Kilderne ind til Byens Vandbeholder, er udmærket godt Drikkevand, saa antager det ved at passere Rørene en ilde Lugt, saa det tidt er nødvendigt at lade det løbe en Tid af Hanen, før man kan faa brugeligt Vand ligesom det ogsaa flere Steder antager en uren Farve, hvilket kun nogenlunde kan forebygges ved en hyppig Udskylning af Rørene. Disse Fejl ved Vandet maa aabenbart hidrøre fra Rørene, idet den Glasur, som Rørene have inden i, formodentlig opløses og Bestanddele deraf gaa over i Vandet, og Skylden for denne Fejl maa da enten tilskrives Firmaet English & Hansen eller Byraadets Vandværksudvalg, hvis dette har kjøbt Rørene uden at raadføre sig med bemeldte Ingeniører. De nævnte Mangler ere i og for sig store nok; men desværre ere de ikke de eneste. Vandværket er nemlig beregnet paa at skulle kunne levere 12,000 Tønder Vand i Døgnet, hvilket er mere, end vi forbruge, da Forbruget varierer imellem 6 og 9000 Tønder efter Aarstiden. Men d'Hrr. English & Hansen synes ikke at have haft Øje for, at Forbruget ikke er lige stort ved Dag og ved Nat. Naar Vandværket kan levere 12,000 Tønder i Døgnet, kan det kun levere 6000 Tønder fra Kl. 6 Morgen til Kl. 6 Aften; men det er ikke nok, thi i den varme Aarstid bruges i disse Timer omkring ved 8000 Tønder Vand, og følgelig kommer der til at mangle Vand til de højstliggende Gader omtrent hele Dagen; disse Gaders Beboere kunne kun benytte Vandværket om Natten. Nu veed jeg ikke, om d'Hrr. English & Hansen have ment, at disse Gader kun burde beboes af Folk, som ere paa Færde om Natten, eller om de have antaget, at den halve Del af Befolkningen her i Byen har Dagtjeneste og den anden halve Del Nattjeneste! men vist er det, denne Ordning har ikke vundet almindelig Tilfredshed, og Ankerne over den synes ikke at kunne gives nogen anden Adresse end de nævnte  Ingeniører. Af disse synes man dog at maatte kunne forlange, at de kunde give rigtig Oplysning om, hvilke Størrelser af Rør, der vare nødvendige til Byens Forsyning med Vand, ligesom Forholdet mellem Vandforbruget om Dagen og om Natten ikke maatte lades ude af Beregninger. Klagerne over Manglerne ere nu siden Vandværkets Anlæg jævnlig komne frem, snart i Byens Blade, snart i Byraadet, og det saavel for lukkede som for aabne Døre, og har har gjentagende været konfereret med d'Hrr. English & Hansen om Sagen; den førstnævnte var for et Par  Aar siden herovre for at se, hvorledes Manglerne kunde afhjælpes. Fra Vandværksudvalget er der nu som Frugt af disse Konferencer kommet til Byraadet et Forslag om en ny Vandbeholder, som vilde koste omtrent 16,000 Kr. at anlægge. Dette Forslag var til Behandling i sidste Byraadsmøde; men i Raadet er der meget liden Stemning for arbejde videre med d Hrr. English & Hansen, og inden Mødet havde en Majoritet paa 12 Medlemmer forenet sig om at foreslaa, at en "teknisk kyndig" Mand tilkaldes, og foresloges der at tilkalde Vandinspektør Poulsen fra Kjøbenhavn. Dette Forslag blev stærkt kritiseret af Minoriteten, der afholdt sig fra at stemme, fordi det fremkom som "Uvenlingsbeslutning". Imidlertid synes det jo dog at være rigtigt at høre en anden Autoritet i denne Sag. Er Rørene for smaa, synes en Reservebeholder ikke at være Midlet til at afhjælpe Manglerne. At Sagen er af Vigtighed, er en Selvfølge. Vandværket har kostet omtrent 310,000 Kr at anlægge, og en mangelfuld Vandforsyning har hidtil været Resultatet deraf.

Sidst i denne Maaned skal der foretages Valg af et nyt Medlem af Randers Byraad i Stedet for Grosserer Westermann, der efter en 34aarig Virksomhed i vort kommunale Raad har trukket sig tilbage. Byraadet vil i Hr. Westermann komme til at savne et af sine dygtigste Medlemmer Med et virkelig Kjendskab til kommunale Forhold forbandt han megen Veltalenhed, og naar hertil kommer, at han aldrig i sin offenlige Virksomhed har ladet personlige Hensyn have Indflydelse paa sin Holdning, men støttede, hvad han fandt godt, fra hvilken Side det end kom, ligesom han ogsaa skarpt kritiserede, hvad han fandt fejlagtigt, selv om Borgmester og hele øvrige Raad stemte derdor, saa er det en Selvfølge, at hans lange Virksomhed har forskaffet ham almindelig Agtelse, og at hans Udtrædelse af Byraadet, begrundet i Helbredshensyn, almindeligt beklages.

(Morgenbladet (København) 11. juli 1880).

Tegner Milton Jensen: Randers. Illustreret Tidende 6. december 1885.

Randers fik i 1874 vandhaner i deres eget hjem. Byen havde da omkring 11.000 indbyggere. Vandet kom fra det nye Oust Mølle Vandværk fra seks drikkevandsboringer. 701 af byens 771 ejendomme tilmeldte sig. Det voldte problemer at finde ud af hvordan det skulle transporteres ind i de randrusianske hjem. Et stadig eksisterende vandtårn på Hobrovej blev taget i brug 1905. Vandværket fungerede i næsten 80 år. 

Fra en omtrent 3000 tønders beholderen ved Hobro Landevej førte en 8 tommers stigeledning fra vandværket som optog det overflødige vand under pumpemaskineriets gang. Beholderen var anlagt for lavt og ledningen for snæver. Der dannedes luft i hovedledningen så de højere del af byen kun fik vand om natten, når rørene i den nederste del af byen var fyldte. Det kostede kommunen 40.000 kr. at rette. Fejlen var English & Hansens. I 1881 byggede man en helt ny 6.500 tønders beholder der lå 12 fod højere end den gamle.

Thomas Alfred English (1819-1889) var søn af maskiningeniør Thomas English bestyrede bl.a. det store jernstøberi i Frederiksværk hvor han introducerede en ny teknik til kobbervalsning. Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård. I 1849 stiftede han sammen med Carl Julius Hanssen firmaet. De indgav et konkurrenceforslag til det påtænkte kombinerede københavnske vand-, gas- og kloaksystem i 1849. Firmaet stod bl. a.  bag vandværk i Århus, Odense og Ålborg

Logishuset Holger Danske. (Efterskrift til Politivennen)

Logishuset "Holger Danske" i Farvergade er, som bekendt, særligt et Tilflugtssted for en stor Del Vagabonder og straffede Personer, men det hændes dog af og til, at en tilrejsende Haandværker eller Tjenestekarl kan forvilde sig dertil. Har de da Penge, er det en Selvfølge, at de tilstedeværende Gæster opfordre dem til at give Noget, og de kan ikke godt undslaa sig derfor, da Opfordringen gerne frem￾sættes i en saa bestemt Form, at det godt forstaaes, at den, der ikke giver Brændevin til Selskabet, faar Prygl. Den der bliver beruset er temmelig sikker paa, at man stjæler hans Penge, hvis han da har saadanne, og Tyveri og Slagsmaal hører egenlig til Dagens Orden.

Foruden det almindelige sanitære Tilsyn maa Politiet næsten daglig, ofte flere Gange, aflægge Besøg der og der er saaledes siden i Søndags Middags anholdt ikke mindre end 6 Personer, de fleste tidligere straffede, som mistænkte for Tyveri af Penge fra Medlogerende.

(Social-Demokraten 8. juli 1880).

Frederik Riise (1863-1933): Farvergade med gæstgivergården Holger Danske. Uden årstal. Kbhbilleder. Public domain.