Om Udvandringen. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Hvetbo Herred skrives den 22de August til "Aalb. StiftSt.": "Som tidligere meddeelt her i Bladet, er i Slutningen af Vinteren og i Foraaret skeet en usædvanlig stor Udvandring herfra Egnen, og en væsentlig Aarsag til, at denne er tiltagen i en saa forbavsende Grad, maa vistnok søges i den Virksomhed, der er bleven udfoldet af de hjemvendte Amerikanere, som om Vinteren i massevis besøge Hjemmet. Disse kunne nemlig tjene ganske betydelige Summer under Opholdet herhjemme ved at skaffe sig Rejseselskab tilbage til Amerika, hvilket vil fremgaae af følgende paalidelige Oplysninger desangaaende, som jeg har seet sig istand til at indhente. Som en Følge af den imellem de forskjellige Dampskibsselskaber i de senere Aar opstaaede concurrence, bliver der nemlig tilbudt enhver hjemvendt Amerikaner visse Fordele ved at lade sig og Reiscselskab indskrive som Passagerer, og for at nævne et bestemt Exempel kan anføres, at en Karl fra Vrendsted Sogn, der var hjemme sidste Vinter, fik samlet et Rejseselskab paa 60 Personer. Efter at have underhandlet med Agenter for de forskjellige Linier om Provisionens Størrelse, sluttede han Accord med "det Hamborg-Amerikanske Paquet-Actieselskab" og fik for hver voxen Person (Halvt for et Barn) et contant Beløb af 15 Kr. og desuden en Fribillet paa hver 12 Mand fra Newyork ind i Landet - i Sandhed en god Vinterløn; thi naar man veed, at en Billet med Jernbanen fra Newyork til Awoca i Iowa, hvorhen de fleste af hans Selskab reiste, koster 23 Dollars eller 87 Kr. 40 Øre, saa havde han paa hver Person mellem 22 og 23 Kr., og det var derfor ikke underligt, at han gjorde sig Umage for at samle et stort Selskab; thi selv om han end maatte dele Provisionen med en Kammerat fra Himmerland, saa havde de dog til Deling 11 a 1200 Kr. - en anden hjemvendt Amerikaner (fra Hune Sogn) fik 25 Personer i Følge med sig og havde en omtrent lignende Fortjeneste paa hver. Det er derfor, som sagt, ikke uden Grund, at de gjøre alt Muligt for at overtale Folk til at udvandre, og man kan vare temmelig sikker paa, at saa snart de kunne opdage, at En eller Anden er misfornøict med sin Stilling her hjemme, saa søge de af bedste Evne at give Misfornøjelsen Næring ved at forestille ham Amerika som et Paradis, der flyder med Mælk og Honning, og de samtidigt givne Løfter om at støtte Udvandreren med Raad og Daad ikke blot under Overreiscn, men ogsaa efter Ankomsten til Amerika, blive sjeldent eller aldrig holdte, hvad der haves talrige Exempler paa. Ganske vist ere Nogle af dem, der ere udvandrede, blevne velstaaende Folk derovre, men ligesaa vist er det ogsaa, at Mange ikke blive bedre, men oftere maaske ringere stillede, end de vare det her hjemme, idet der selvfølgeligt for den, som Intet besidder, hører et vist Maal af Snilde og Paapassenhed til forat kunne naae frem til timelig Velvære. Hvis der paa Grund af Overbefolkning eller af andre Aarsager kunne være Tale om Arbeidsløshed, eller hvis de sociale Tilstand nogen Henseende vare trykkende for Arbeideren, ja, da vilde det jo være i sin Orden, at den efter at opnaae en selvstændig Stilling stræbende Mand eller Kvinde søgte at forbedre sine Kaar ved Udvandring; men da Forholdene vistnok ingensinde have været bedre og Kaarene lettere for Arbeideren end i Nutiden, tør det med Sikkerhed antages, at Mange bittert komme til at fortryde, at de have laant Øre til de lokkende Røster, der lyde derovre fra, og gjerne, hvis det var muligt, atter vilde tråde ind under de gamle Forhold i Hjemmet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. august 1881. 2. udgave).

V. Tilly: Udvandringsskib ved Larsens Plads. Illustreret Tidende nr. 1178, 23. april 1882.

Lidt om Holmensgade, og mere om en anden Gade. (Efterskrift til Politivennen

Skønt Spørgsmaalet om Prostitutionens Fjernelse fra Holmensgade, ved den i Mandags af Borgerrepræsentationen vedtagne Opfordring til Magistraten, er, om ikke bortfaldet, saa skudt ud i en vistnok fjern Fremtid, er der dog ved den nævnte Lejlighed faldet Udtalelser, som vi tror at burde imødegaa, medens Spørgsmaalet endnu er oppe.

Egentlig er det ikke Holmensgade, vore Bemærkninger gælde. Den er kun Anledningen. Det kunde tænkes, at Spørgsmaalet dukkede frem igen under en eller anden Form, og det er med denne Mulighed for Øje, at vi tager Ordet paa andre Gaders Vegne. Flere af de ærede Borgerrepræsentanter, men især Hr. Møbelfabrikant Larsen, havde tilegnet sig det Syn paa Sagen, at en Omordning var let at iværksætte, "da dennes (Holmensgades) Beboere let vilde kunne fordeles i forskellige Gader, hvor det slet ikke vilde mærkes". I Anledning af denne Yttring af Hr. Larsen, skal vi fortælle ham en lille sandfærdig Historie, der, samtidig med at den afgiver en ganske god Illustration til vore Avtoriteters Maade at arrangere Prostitutionsvæsen paa, tillige maaske kan bringe den ærede Borgerrepræsentant til Erkendelse af, at om en "Fordeling" end er "let at iværksætte", saa er det aldeles umuligt at foretage den uden at genere andre Gaders Beboere i høj Grad, end sige, at gøre det saaledes, at "det slet ikke vilde mærkes".

I Midten af det gamle København findes der en ganske lille Gade, som kaldes "Lille Regnegade". Gaden var i mange Aar et Slags Terra inkognita for en stor Del af Kobenbavnerne. Den var, hvad den endnu er, "lukket i den ene Ende", som det hedder, og følgelig kan den ikke glæde sig ved nogen Færdsel. Folk søgte ikke Gaden, naar de ikke havde bestemt Ærinde der. Stille, ja næsten idyllist henlevede Gadens Beboere deres Liv, uberørt af den store Bys Tummel. Det var en hel Begivenhed, naar en "fuld Mand" ubekendt med Farvandet, forvildede sig op i denne Krog, hvor man ikke kendte til anden Adspredelse end den, at være Tilskuer ved de Lege, som Gadens altid stærkt repræsenterede Ungdom gav til Bedste.

Da Dampkøkkenet blev anlagt, begyndte Lille Regnegade at "komme i Velten". Mange Lækkermunde skulde hen og smage de dejlige gule eller graa Ærter, og saa fik de med det samme Lille Regnegade at se! Af Dampkøkkenets Ruiner og Aske rejste sig som en ny "Fugl Føniks": "Aftenstjærnen". Hvad Lille Regnegade ikke havde været bekendt for, saa blev den det nu. Den kan være god nok, denne Berømmelse, men naar den skal ske paa Bekostning af Ens Fred og Ro, saa er der Maade med Behageligheden. Vi skal ikke her opregne alle de Forstyrrelser af Gadens gamle Fred, som "Aftenstjernen" har fremkaldt, siden den viste sig paa Lille Regnegades Himmel. Den offentlige Politirets Protokoller vil kunne gøre dette meget bedre end vi. - Mennesket kan vænne sig til meget i denne Verden, og Beboerne af Lille Regnegade har efterhaanden drevet det dertil, at de ikke en Gang vækkes, naar om Natten Dansesalonens "Nymfer" hvinende og skrigende flygte henad Gaden, forfulgt af deres skinsyge eller drukne Kavallerer, og de vende sig kun om paa den anden Slde, naar et Slagsmaal udfægtes efter alle Kunstens Regler lige udenfor deres Sovekammervinduer.

Formodentlig er Rygtet om denne Beboernes ualmindelige Evne til at taale, trængt frem til højere Steder, og man har vel der tænkt som saa: Kan lille Regnegades Beboere taale det, saa maa de kunne taale mere! Men, enten man nu har tænkt dit eller dat, eller man slet ikke har tænkt,- hvad der forresten er det sandsynligste, - saa er den Ting en Kendsgerning, at lille Regnegade nu ikke blot har "Aftenstjærnen", den har ogsaa Templer for Prostitutionen.

Det var sidste Efteraar, at Gadens Beboere en skøn Aften gjorde den Opdagelse, at deres egen Gade var indviet til venus vulgivaga. Det var ikke nok, at den for faa Aar siden ukendte Gade ved Danseknejpen havde opnaaet en meget tvivlsom Berømmelse, den skulde ogsaa være berygtet! 

Tror De, Hr. Borgerrepræsentant, at saadan Noget "slet ikke mærkes"? - Vedkommende Avtoritet, det maa vel være Hr. Crone, gjorde Begyndelsen med at tillade Etableringen af et saadant "Hus", hvor der indstalleredes to eller tre "Piger". Nogle af Gadens Husejere henvendte sig da med en Besværing til Politiinspektøren, idet de gjorde gældende, at naar det tillodes Prostitutionen at have Tilhold i Gaden, vilde andre Ejendomme tabe i Værdi, idet de ældre respektable Lejere vilde flytte *), og det blev da vanskeligt for Ejerne at faa deres Lejligheder udlejet igen paa samme Vilkaar som tidligere. Tillige gjorde betyde disse Mænd opmærksom paa den Gene, det er sor Naboer og navnlig for Genboere, naar Nabohuset eller Huset lige over for benyttedes som Bordel.

Politiinspektøren indrømmede Rigtigheden af det Altsammen, men maatte beklage, at der ikke var noget at gøre ved Sagen. Det System, skal han have ytret, som nu var bragt i Anvendelse, skulde først prøves, og man kunde ikke opgive det, selv om det var til Ulempe for Enkelte. Ved samme Lejlighed skal han have stillet i Udsigt, at hele lille Regnegade med Tiden vilde blive indviet til Prostitutionens Tjeneste, fordi Avtoriteterne syntes, at den særlig egnede sig til dette Brug!

Men hvorledes det nu end forholder sig med denne Udtalelse og denne Mulighed, saa er det vist, at da April Flyttedag kom, blev endnu en Ejendom i Gaden tildelt den samme Udmærkelse, og der er altsaa nu to "Huse", som bidrager deres til at skaffe lille Regnegade et Ry, som dens gamle Beboere sikkert aldrig har glædet sig til, at den skulde opnaa.

Paa et halvt Aar et foruroligende Fremskridt hen imod det forjættede "hele Gaden"!

- Hvis Hr. Borgerrepræsentant Larsen en Dag vil beære Lille Regnegade med et Besøg, vil han snart komme til Erkendelse af, at han tog fejl, da han sagde at "det slet ikke mærkes". Og hvis han da ikke selv, som Fremmed, kan "mærke" de Ulemper, som Gadens Beboere lider under, saa vil enhver Familie i Gaden, af dem, der er saa uheldige at høre til Genboerne, kunne forklare ham, hvor uheldigt det er, naar en Families Medlemmer, navnlig de kvindelige, og de større Børn, "for visse Aarsagers Skyld" ikke mere kan nærme sig deres egne Vinduer. De vil gøre Hr. Larsen forstaaeligt, at det maa saare en ung Kvindes Blufærdighed at være ufrivilligt Vidne til, at en kvindelig Medskabning ovre i det andet Hus kommer tilsyne i stærkt blottet Tilstand, og senere i temmelig let Negligé anstiller Observationer i aabent Vindu. De vil saa ham til at indse, at det vækker Bekymringer hos Forældrene, at deres Børn ved Dag og ved Aften saa at sige nødes til at vær Vidner til den Trafik, som Prostitutionslivet fører med sig. Desuden hører det ikke til Sjeldenhederne, at Vedkommende tillader sig Friheder, som ikke skal omtales nærmere her. Det kan være, at Hr. Larsen hertil vil svare, at de anførte Klagepunkter vedrører Overskridelser, som de Vedkommende ikke uden Straf kan tillade sig. Men Hr. Larsen ved nok. at "det gaar ikke saa strengt til, som Præsten præker", og at Teori er Et og Praksis et Andet. Politiinspektøren havde paa en Maade Ret, hvis det er rigtigt gengivet at han sagde, at Gaden "særlig" egnede sig til det tidtnævnte Brug, thi den er i "særlig" liden Grad Genstand for Politiets Opmærksomhed. Deraf følger, at saadanne Forseelser mod det Sømmelige, som her er fremdroget, lettere finder Sted.

Det Anførte vil uden Tvivl overbevise Hr. Larsen om, at hans Kollega i Repræsentationen, Hr. Jensen, havde fuldstændig Ret, naar han sagde, at "det vilde være Uret mod andre Gader, at flytte Prostitutionen derhen fra Holmens gade", thi hvad her er sagt om Lille Regnegade, vil naturligvis komme til at gælde enhver anden Gade, der nu eller senere besværes med Prostitutionen, enten den nu flyttes fra Holmensgade, eller etableres som nyt Led i det avtoriserede System.

I Anledning af en Bemærkning af Hr. Højestereisadvokat Henrichsen, om at der i Holmensgade ikke var Persienner, men kun gennemsigtige Gardiner for Vinduerne, udtalte Hr. Borgmester Hansen den Anskuelse, al "Spørgsmaalet om Persienner eller Gardiner havde virkelig meget lidt at betyde". Vi tør forsikre Borgmesteren om, at hvis han selv boede i Holmensgade, eller blot i Lille Regnegade, vilde han snart blive af en ganske anden Mening. Han vilde ubetinget anbefale Persiennerne. Skønt, naar Borgmesteren med sine Damer ikke kan passere Farvergade, hvor der er Persienner, uden at blive "meget generet", saa vilde han ikke lade det blive ved denne Reform. Han vilde finde endnu mere Grund til at fjerne Prostitutionen fra Lille Regnegade end fra Farvergade, hvad han truede med, og i Forvisningen herom vil vi slutte med Ønsket om, at Hr. Borgmester Hansen ret snart vil opslaa sin Residents i Lille Regnegade. "Aftenstjernen" vil kunne blive en ganske udmærket Borgmesterbolig! -ø-

*) Det er vitterligt, at i det sidste Halvaar er to Familier flyttede fra Gaden af den Grund.

(Social-Demokraten 26. august 1881).

Artiklen blev kommenteret i Social-Demokraten 31. august 1881.

Det første dampkøkken blev oprettet i 1856: "Kjøbenhavns Dampkøkken" i Regnegade af direktør Hellmann. Flere provinsbyer fulgte, og J. F. Johansen & Co. byggede et dampkøkken i Studiestræde nr. 88, flere kom til på Christianshavn, Nørrebro, og Borgergades Dampkjøkken 1863. Stort set intet synligt er bevaret i dagens bybillede.

I 1865 blev dampkøkkenet ombygget til dansesalonen "Aftenstjernen" af kommerceråd og vekseler Isak Wulf Heymann. Han ejede i forvejen to kendte ølhaller på Vesterbro og Frederiksberg: "Thors Hal", "Valhalla". Øl blev leveret fra hans bryggeri "Svanholm" på Vesterbro. Desuden en "øltunnel" på Østergade, "Rydbergs Kælder". "Aftenstjernen" havde navn efter en stor gas-stjerne anbragt over orkesterpodiet. Den blev også kaldt "Stjernen". Politidirektør Crone så med velvilje på at et stort danselokale i stedet for mange små dansebuler. Det var hovedsagelig folk fra det ilde berygtede Vognmagergade-Brøndstræde-kvarter.

Pastor Evaldsen og Bajersk-Bryggeriet "Valby". (Efterskrift til Politivennen)

Det er ikke godt at vide, om der nogensinde har eksisteret Mennesker, der har taget Forargelse over at se en Præst, en af de hellige Guds Mand, rose og smigre de største Slyngler og de værste Syndere, naar disse tilfældigvis var godt forsynede med Penge eller sad inde med den øjeblikkelige Magt i Samfundet! Hvis der virkelig har varet en Tid, hvor dette vakte Forargelse, er det umaadeligt længe siden; thi der er ikke nu Spor tilbage af Indignation hos vor Slægt over den Slags præstelige Handlinger. Man betragter det nutildags for lige saa naturligt, at en Præst logrer for Rigdommen som at en Købmand gør det, og man ræsonnerer som saa, at den Ene lige saa godt skal leve som den Anden, og at det dog egenligt kun er Forretninger altsammen.

Naar Alt kommer til Alt er det dog i Grunden kun gammel Vane, der faar En til at ræsonnere saaledes. Ret beset er det virkelig grimt, naar en Præst det ene Øjeblik hykler streng Retfærdighed og tordner løs som Dommens Engle paa den yderste Dag mod de Fattige, der tyer til hans Bistand, medens han det næste kryber i Støvet, bukker og skraber for Jorddrotterne og Pengematadorerne. Det er grimt, siger vi, og efterhaanden, som Udviklingen skrider frem, vil Harmen mod dette Forhold vokse og feje det bort som al anden Umoralitet. Men som sagt, for Tiden er den offenlige Mening endnu ikke saa moden, at Indignation over den Slags er levende.

Hr. Pastor Evaldsen, Sognepræst ved Frederiksberg Kirke, gik imidlertid forleden Dag saa vidt i den ovenfor antydede Retning, at vi ikke vil tro, at den offenlige Mening kan forsvare at holde sig passiv i dette Tilfalde. Sagen er i Korthed den, at Brygger Jacobsen jun. havde faaet fuldført et nyt Bryggeri ude ved Valby som et Supplement til de derværende Carlsberg-Bryggerier. Det nye Bryggeri døbtes "Valby". For at gøre Festiviteten i det Hele taget saa højtidelig som mulig blev Pastor Evaldsen anmodet om at indvie Foretagendet; og han vægrede sig ikke derved, han slog til, og han holdt et salvelsesfuldt Foredrag over den betydningsfulde Begivenhed, at de bajerske Bryggerier var blevne forøgede med et til.

Nytten, som den store Bajerskøl-Produktion har gjort Jordelivet, for at bruge et Præsteudtryk, kan vel være tvivlsom nok; men endnu mere tvivlsomt er det, om der er "stor Glæde i Himlen" over Familien Jacobsens Virksomhed derude ved Valby. Vi tro det ikke. Vi tro, at om der i det Hele taget er Engle til, hvis gode Humør er afhængigt af de syndige Menneskers Gøren og Laden, da maa de vel snarere græde end le ved at se de Jacobsenske Bryggerier vokse op som Paddehatte. Vi er ikke Afholdenhedsmand, ikke paa nogen Maade, vi tillægger just heller ikke en Præsts Handlinger nogen overdreven stor Betydning, og vi kan som en Følge deraf se med et tolerant Blik paa Pastor Evaldsens Optræden ved nævnte Lejlighed; men trods dette forekommer denne os at være saa uforsvarlig og saa prostituerende for ham og for den Kirke, han tjener, at Kultusminister Scavenius ikke skulde betænke sig et Øjeblik paa at give ham en Reprimande.

Vi tvivler ikke om, at Pastor Evaldsen ved nærmere Overvejelse vil indrømme dette. For Øjeblikket er det vel Guldet, der blænder ham, og som faar ham til at overspringe sine teologiske Dydsprinciper; men lad ham tænke sig, at samtlige Ølbryggere og Brændevinsbrændere, ogsaa dem, der hverken har Raad til at honorere eller forære i samme Stil som Jacobsen, kunde finde paa at ville have deres Brænderier og Bryggerier indviede af ham, og lad ham endvidere tænke sig, at Værtshusholdere efterhaanden som de aabner nye Beværtninger, ville opfordre ham til at holde salvelsesfulde Aabningstaler mod en Godtgørelse af fri Frokost eller Lignende; han vilde formodentlig betakke sig i begge Tilfælde; men med hvilken Ret? Med hvilken Ret vilde han sige Nej til Høeberg, naar han har sagt Ja til Jacobsen, og med hvilken Ret vil han sætte de Etablissementer lavere, der forhandler spirituøse Drikke, end dem, der producerer saadanne?

Vi skal sige det: Med den Ret, som Præsterne nu en Gang har givet sig til at behandle de Rige efter andre Principer end de mindre Bemidlede! Havde Brygger Jacobsen jun. ikke været Frederiksberg Sogns Pengematador, saa havde han ikke faaet Frederiksbergs Sognepræst til at begaa denne Fadæse! Men hvor lange vil Præsterne kunne holde sig oppe i den almindelige Agtelse efter saadanne Beviser for Mangel paa Moral og Mangel paa almindelig sædelig Bevidsthed.

(Social-Demokraten 24. august 1881).

Fotograf Jens August Schultz (1841-1888): Chisten Ewaldsen (1819-1893). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Christen Ewaldsen (1819-1893) blev ordineret 1876. Inden han kom til Frederiksberg Kirke, var han præst i Flensborg indtil 1864 og en kort tid redaktør på Flensborg Avis. Han oversatte danske salmer til tysk for at bygge bro mellem de to sprog. I 1880 blev Frederiksberg sogn opdelt i flere sogne. Det havde da 60.000 sognebørn. Sct. Thomas Sogn som det første. Annekssognet Hvidovre lagt ind under Jesuskirken )1891) der finansieredes af Carl Jacobsen. Ewaldsensvej på Frederiksberg er opkaldt efter ham.

Kjøbenhavns Amtsraads Møde. (Efterskrift til Politivennen)

Den 16. august 1881.

Amtet havde begæret rådenes erklæring over en ansøgning fra invalid Jens Larsen om tilladelse til at drive beværtning på Valby jorder ved "Vestre Kirkegård". Hvidovre Sogneråd fandt, af hensyn til andragerens personlighed og, fordi beliggenheden af den nye beværtning ikke vil friste mange arbejdere på vejen til og fra deres arbejdssteder, udtalt sig for at tilladelsen gives. Rosen fandt ingen anledning til at anbefale andragendet og derigennem forøge beværtningsstedernes antal. Berg antog, efter forholdene ved de andre kirkegårde at dømme, at der snart vil komme et beværtningssted ved Vestre Kirkegård, og da andrageren er vel anbefalet af sognerådet og af sine tidligere militære foresatte, ville han støtte andragendet. Formanden sluttede sig til Rosen. Med 5 st. imod 3 vedtoges det ikke at anbefale andragendet. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 22. august 1881)

Mishandling af sin Hustru. (Efterskrift til Politivennen)

Under en ved Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extraret paakjendt Sag var det godtgjort, at en 29aarig Arbeidsmand, som blev gift med sin Hustru den 7de Februar 1875, hvorpaa de efter et Par Aars Forløb flyttede hertil Byen, oftere uden nogensomhelst Anledning fra hendes Side har slaaet hende, deels med Panden, deels med Haanden, saaledes at hendes Ansigt har været opsvulmet og sort og blaat. Blandt andet har han en Gang, da de boede i St. Stefansgade, med Panden bibragt sin Hustru, der stod med et Barn paa Armen, et Slag i Ansigtet, saa at Blodet flød ud af Næse og Mund. En anden Gang har han slaaet hende og kastet hende om paa Gulvet, saaledes at en Haarnaal trængte ind i Baghovedet, hvoraf hun følte Smerter, og senest har han den 5te Juni d. A. udenfor deres Bopæl paa Godthaabsveien - som det maa antages med en Flaske - bibragt hende et Slag over det høire Øie, saaledes at der ifølge indhentet Lægeerklæring indtraadte en betydelig Hævelse af høire Kind og begge høire Øielaag samt en let Hudafskrabning af et mindre Parti midt paa Kinden og en ringe Blodudtrædning under Huden. Arrestanten har udøvet disse Mishandlinger, som ikke kunne antages at ville medføre skadelige Følger for Konen for Fremtiden, naar han har været i beruset Tilstand, uden at det dog kan antages, at han har været utilregnelig. Efter Straffelovens § 202 blev han idømt en Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. august 1881).