Hensynsløs Udsættelse af Arbejdernes Liv for Fare.

I Oktober Maaned f. A. blev Drengen Oluf, 14 Aar gammel, optagen i Arbejde paa en Fabrik paa Kristianshavn, og han var vedvarende 1 dette Arbejde til den 20. Marts d. A. Idet han om Formiddagen Kl. 8½ paa denne Dag under Udførelsen af sit Arbejde passerede en i et af Arbejdslokalerne værende Aksel, iført et langt Forklæde, der var fastgjort om Livet med en Læderrem, og bærende i sin Favn en Del Tøndebaand, skete den Ulykke, at Forklædet kom i Berøring med Akslen, der var i Bevægelse, og blev fanget af denne; herved blev Drengen trukken med, og skønt Maskinen stansedes saa hurtig som muligt, blev der tilføjet ham saadanne Læsioner i Hovedet og paa Kroppen, at han allerede var død, da han blev skaaren løs fra Akslen. Denne bevægedes med en Hastighed af 120 Omgange i Minuten af en Dampmaskine, der var anbragt i Bygningens Stueetage, og gik tvers igennem det i Etagen ovenover værende Arbejdslokale i en Højde af 1 Fod og 8 Tommer over Gulvet, saaledes at alle de Folk, der skulde arbejde i en bestemt Del af dette Lokale, maatte skræve over den for at komme til det paagældende Arbejdssted. Paa den Tid Akslen blev anbragt, arbejdede der kun voksne Mennesker i Lokalet, men i Løbet af omtrent et Aars Tid, forinden den omtalte Ulykke skete, var der anvendt Børn til dette Arbejde samme Sted, uden at Fabrikens Ejer, hvis Arbejdsvirksomhed var offenligt Tilsyn undergivet, opfyldte den ham i Henhold til Loven af 23. Maj 1873 § 11 paahvilende Pligt at sørge for, at den paagældende Aksel blev sikkert indhegnet. Efter at den omtalte Ulykke var sket, blev der indledet Undersøgelse imod Fabrikens Ejer ved Kriminalretten, som i Lørdags paakendte Sagen. I Dommen lagdes det Tiltalte til Last, at han ikke havde opfyldt den ovenanførte Pligt, der paahvilede ham i hans Stilling som Arbejdsgiver, og hans Forhold blev tilregnet ham som en strafbar Uagtsomhed, for hvilken han efter Straffelovens § 198 blev anset med Straf af en Statskassen tilfaldende Bøde af 200 Kr. eller i Mangel af Bødens fulde Betaling inden Eksekutionsfristens Udløb simpelt Fængsel i 20 Dage.

(Social-Demokraten 20. september 1881).

Tegneskolen for Kvinder. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Lokale aabnedes i Gaar med en Højtidelighed i Overværelse af en Del indbudte Herrer og Damer samt Skolens Lærere, Lærerinder og Elever. Efter at Eleverne havde sunget første Afdeling af en omdelt Sang af Fru Anna Winkel-Horn, holdt Skolens Stifter og Bestyrer, Arkitekt V. Klein, en Tale, hvori han gjorde Rede for en saadan Skoles Methode og Ejendommeligheder. Man maatte erindre, at Skolen var en Skole for Kunstflid, en Skole for Kunst og en Skole for Kvinder, men paa ingen Maade en Haandværksskole. Grænsen mellem Kunst og Haandværk var iøvrigt meget vanskelig at drage. Den dygtige Haandværker, som af egen Drift forbedrede og forskjønnede sit Arbejde istedenfor slavisk at følge det vedtagne, blev Kunstner. Det, der gjør Forskjellen er ikke "Hvad", men "Hvorledes" . Det, det gjaldt om, var at udvikle Sansen for Skjønhed og Sansen for Omhu i Arbejdets Udførelse. Desuden var der særlige Hensyn at tage, fordi det var en Skole for Kvinder. Man havde her, som paa de fleste andre Omraader i Livet gjort den Erfaring, at Kvinderne havde mest Sans for Enkelthederne, Mændene for Helheden. Det vilde være falsk at tvinge Kvinderne ind paa Mændenes Synsmaader; hvad man burde var at udvikle Kvindens Ejendommeligheder og igjennem en forstandig ledet Fordybelse i Enkelthederne bringe hende til at faa Syn for Helheden. Endelig fremhævede han hvilken Betydning en saadan Opdragelse i al Almindelighed havde for en Kvinde, selv om hun paa Grund af Ægteskab ikke i praktisk Henseende kom til at udøve den lærte Kunst. Kvindens store Taalmodighed og Udholdenhed giver hende et Fortrin for Manden, som bevirker, at der i Kunstindustrien vil findes Opgaver, som Manden har maattet lade ligge, og som det vil blive Kvindens Sag at løse. Til Slutning bragte han sin Tak for al mødt Sympathi og Hjælp fra Regering og Rigsdag, Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, forskjellige Legatbestyrelser og endelig de Elever, der frivilligt havde dekoreret Skolens Modtagelsesværelse. Desværre kunde dette ikke endnu tages i Øjesyn.

Dernæst afsang Eleverne "en Hilsen til Arkitekt Klein og Frue fra Tegneskolens Elever", hvorefter Fru Klein tog Ordet og føjede sin Tak til sin Mands, til Elever og Lærere, til forskjellige, der havde hjulpet hende med Raad og Daad, til Forældrene, som havde vist Skolen Tillid, og endelig særligt til de Elever, der havde foræret den ovenomtalte Dekoration Hun vilde ønske, at den glade, festlige Stemning, der havde hersket, medens dette Arbejde stod paa, maatte overbringes til de nye Lokaler. Evner manglede det ingenlunde paa; hvad der maatte bekæmpes, var Fordomme og falske Forhaabninger. - Til Slutning blev anden Afdeling af Fru Winkel-Horns Sang afsunget.

.

Arkitekt Vilhelm Klein (1835-1913): København, Vestre Boulevard 10, 1881 - Tegneskolen for Kvinder. Blomstermaling. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Skolens Arbejdslokaler ere paa tredje Sal og paa Kvisten, Resten af Ejendommen er til Udlejning. Paa tredie Sal findes el smukt ovalt Bibliotheksværelse, der tillige indeholder en fortræffelig lille Samling af moderne Kunstindustri, deriblandt enkelte meget kostbare Gjenstande. Ved Siden heraf er to lyse, rummelige Malerateliers. Hele Kvisten indtages af et eneste sammenhængende kolossalt Rum, der bruges til Tegnestue. Belysningen er prægtig, klar og mild, langs Vinduerne staa Tegnebordene saaledes, at alle Elever faa Lyset fra venstre Side, langs den modsatte Væg er anbragt en Række Skabe, indeholdende en righoldig Samling af Fortegninger af enhver Natur. Fra Bestyrerindens Katheder kan hele Lokalet overses. Bygningen, som er opført efter Tegning af Arkitekt Klein, har en smuk, anselig Facade med gode, store Forhold, ret fyldigt orneret med pudsede Led, Ornamenter og Emblemer.

(Morgenbladet (København) 15. september 1881).

Arkitekt Vilhelm Klein (1835-1913): København, Vestre Boulevard 10, 1881 - Tegneskolen for Kvinder. Tegning og maling efter levende model. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Oda Nielsen 1851-1936. 2/9: Det kongelige Teater 1881-1883. (Efterskrift til Politivennen)

Det kongelige Teaters chef Edvard Fallesen ansatte Oda Petersen til teatret. Hun optrådte første gang 8. september 1881 som Anna i Syvsoverdag. Hun spillede derefter hertuginden i Den Fremmede og  præfektfruen i Hvor man keder sig. 

Det kongelige Theater. Igaar Aftes opførtes efter en Række Aars Hvile Heibergs romantiske treacts Komedie "Syvsoverdag", der første Gang blev given den 1ste Juli 1840 i Anledning af Kong Christian den Ottendes og Dronning Caroline Amalies Kroning paa Frederiksborg Slot. Stykkets Virkning beroer paa den crasse Modsætning, hvori Datidens Philisteri er stillet til et middelalderlig-romantisk Element, som kulminerer i Gurre Stols Gjenopstandelse og i den smukke Benyttelse af Sagnet om Tovelilles Tryllering. Hvad Behandlingen angaaer, har Heiberg lagt sin poetiske Behændighed for Dagen i den Maade, hvorpaa Drøm og Virkelighed her, navnlig gjennem Annas og Balthasars Personer, ere sammensmeltede til et næsten uløseligt Hele. De Partier, hvori Phantasus directe optræder som Digterens Organ overfor Tilskueren, staae derimod nu, efter mere end fyrretyve Aars Forløb, som lidt forældede; men de høre Tiden og Retningen til og have i alt Fald literairhistorisk Interesse.

Det, der havde bevirket, at Huset tidlig var udsolgt til dobbelte og forhøiede Priser, var dog ikke saa meget den Heibergske Romantik, som de Forventninger, hvormed Fru Oda Petersens Debut paa det kongelige Theater blev imødeseet. Dct er ikke let at forstaae, hvorfor der til denne Debut var valgt en Rolle, der saaledes som Annas synes at ligge aldeles udenfor det Fag, hvori denne i flere Retninger umiskjendelig dygtige Skuespillerinde hidtil er optraadt. Det kunde vel ogsaa et Par Steder spores, at Fru Oda Petersen tog lidt fremmed paa Rollen; men som Hele betragtet gjorde hun dog meget god Fyldest, og i enkelte Partier var hendes Spil endog fortrinligt. Det var et tilfældigt Held, at Anna har en ret taknemmelig Indtrædelse, da hun efter at have været savnet ved Maaltidet kommer ind fra Haven med en Bouket i Haanden. Publicum modtog her Debutantinden med levende Applaus, og noget efter tilkastedes der hende et Par Bouketter. I de første Scener med Balthasar laa der som et let Tryk over hendes Fremtræden, men da hun i Monologen i sjette Scene reciterer det smukke Digt "Konning Volmer drager afsked paa Jagt", var der en Følelse og Inderlighed i hendes Spil, som saa at sige gjorde Digtet levende og præsent, og som med fuld Føie tog varmt Bifald og yderligere lønnedes ved Tilkastning af et Par Bouketter. Som bekjendt har Heiberg havt den Dristigtighed at gjentage det fem Stropher lange Digt i anden Aet, dog med den Forskjel, at det her bliver sunget for Kongen. Der er ved denne Gjentagelse en vis Fare tilstede for at trætte, og det saa meget mere som Digtet er smukt nok til, at Hovedindholdet allerede har fæstet sig i Hukommelsen, naar man har hørt det i første Act. Men Fru Oda Petersen kom heldig ud over Vanskeligheden. Ved Sangforedraget og ved at henvende Digtet til Kongen selv, blev dette saa at sige nyt, saa at Publicum fulgte det med stor Opmærksomhed og modtog Sangen med Bifald. I det Hele var Debutantindens Optræden i Drømmen præget af en Tænksomhed og Beherskelse af Spillet, som varslede godt for hendes Brugbarhed ogsaa udenfor det moderne franske Lystspil. I hendes Mimik, hvori Øiet spiller en saa fremtrædende Rolle, og i hendes Organ, som i dæmpede og følelsesfulde Repliker har noget af den solurene Intonation, hvori Sarah Bernhardt har sin Styrke, ligger der aabenbart Betingelser for en Fremtid som dramatisk Kunstnerinde, og ligesom Publicum igaar Aftes ikke lod det mangle paa opmuntrende Beviser paa sin Yndest, saaledes troe vi at kunne lykønske Theatret til dets nye Acqvisition, idet vi ikke tvivle om, at Fru Oda Petersens Talent ved at uddannes i en god Skole maa kunne hævde sig en smuk Plads paa vor nationale Scene. Af de øvrige Roller spilledes Phantasus af Frk. Berthelsen, Grosserer Max og Kone af Hr. Rosenkilde og Fru Phister, Balthasar af Hr. O. Poulsen, Constance af Fru Nyrop og Procurator Steiner af Hr. Jerndorff. I Drømmen optraadte Hr. E. Poulsen som Kong Valdemar Atterdag, Fru Eckardt gav en smuk Fremstilling af Dronning Helvig, og Hr. Zangenberg spillede meget klædelig og net som Thorstein, Kongens Skjald. I det Hele var Udførelsen fra de fleste Rollehavendes Side meget tilfredsstillende, og Stykket modtoges af det udsolgte Huus med Bifald.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. september 1881. 2. udgave).

--- Mod Fru Oda Petersen er der begaaet endnu større Uret ved at lade hende debutere i en Rolle som Annas. Fru Petersen er en saa udviklet Skuespillerinde med et saa klart Talent for den moderne Samfundskomedie, at Enhver paa Forhaand maatte sige sig selv, at hun specielt var udset til at spille Roller i denne paa det kgl. Theater. Annas Personlighed skal gjøre et romantisk betagende Indtryk blot ved at vise sig; disse helt uskyldige, helt lyriske unge Piger, uden bestemt Individualitet, som Heiberg jo ogsaa bruger i sine Vaudeviller, maa være fremmede for en saa bestemt udpræget Karakterskuespillerinde som Fru Petersen. At hun helt igjennem viser Smag og Intelligens, er uomtvisteligt; det berømte Digt om Kong Volmers Tungsind frem siger hun med Virkning, kun faar Stemmen i de sidste Strofer en klynkende Bilyd, der er ved at slaa over i det Maniererede. ---

(Morgenbladet (København) 10. september 1881. Uddrag af en længere anmeldelse).

I tillægsbevillingsloven stod der i anmærkningerne: 

Under den Mangel paa tilstrækkelige Kræfter, hvorunder det kgl. Theater lider, maatte det ansees for ligefrem at være en Forpligtelse for Theatret, da to saa dygtige Kunstnere som Fru Oda Petersen og Hr. Zangenberg tilbød deres Tjeneste, at engagere dem. Disse Engagementer afsluttedes fra 1ste Juli 1881, saaledes at der tilstodes Fru Oda Petersen en aarlig Lønning af 3000 Kr. og Feu ad 1ste Klasse samt Hr. Zangenberg 2800 Kr. i aarlig Lønnng og Feu af 2den Klasse.

(Dagens Nyheder 27. januar 1882).

Skibstømrerstrejke. (Efterskrift til Politivennen)

Skibstømrernes Strejke "Berl. Tid." har i Aftes modtaget nedenstaaende Skrivelse, hvilken vi gengiver her, da den nærmest maa betragtes som et Svar paa de her i Bladet af Skibstømrerne offentliggjorde Fremstillinger af Aarsagen til Strejken paa de forenede Oplagspladser og Værfter. Skrivelsen lyder saaledes:

Hr. Redaktør! Skønt vi som udtalt i vor Meddelelse i "Berl. Tid." den 23de Avgust ikke ønske at indlade os paa nogen Avispolemik angaaende den paa vore Værfter udbrudte Strejke, finde vi os dog foranledigede til at anmode Dem, Hr. Redaktør, om at optage en historisk Fremstilling af Gangen i hele dette Forhold mellem os og Skibstømrerne.

Det er nemlig tydeligt, at man af vor tidligere Meddelelse enten ikke har kunnet eller villet udfinde Sagens egentlige Kærne og det synes at skulle slaas fast i den almindelige Bevidsthed, at vi have vægret os ved at efterkomme en Opfordring om Undersøgelse af Kvartermand O. Hansens Forhold, for derefter at bedømme om Skibstømrernes Begæring om hans Afskedigelse var begrundet eller ikke.

Skibstømrerne har straks mødt med en Dom, der ikke kunde forandres ved nogen som helst Oplysning, vi maatte have eller kunde erholde, og denne have de fordret eksekveret. Det er altsaa et Spørgsmaal om Magten, man straks har opstillet, og dette vil forhaabentlig fremgaa af de nøgne Fakta, vi herved fremsætte.

Torsdag den 7de Juli tildelte Kvartermand O. Hansen den ved Skonnerten "Dagmar" arbejdende Tømmermand, Svend Nielsen, en Irettesættelse, fordi denne ikke havde udført sit Arbejde overensstemmende med del ham givne Paalæg; men herover følte Tømmermanden sig fornærmet og svarede Kvartermanden paa en upassende Maade. *)

Uden nogen som helst Anledning tog Tømmermanden derpaa sin Tømmerkiste og gik i Land, og da Værftsmesteren netop i samme Øjeblik kom til Stede og havde hørt begge Parters Fremstilling af det Passerede og at en Tømmermand, der havde overværet Ordskiftet, havde faaet en med O. Hansens aldeles overensstemmende Forklaring, forlangte han blot, at Tømmermanden skulde gøre Kvartermanden en Undskyldning, hvormed Sagen i saa Fald skulde være bilagt. Tømmermanden nægtede imidlertid at ville indgaa herpaa. Et Par af hans Kammerater henvendte sig senere til Værftsmesteren og forlangte, at han igen skulde tages i Arbejde om Fredagen, altsaa den følgende Dag, uden at gøre Kvartermanden nogen Undskyldning, men da Mesteren ikke kunde tilstede, al Skibstømrerne overhovedet ikke viste den tilbørlige Agtelse lige over for deres Foresatte, nægtede han at indgaa paa deres Forlangende, men lovede dog at tage ham i Arbejde igen den paafølgende Mandag, altsaa efter 2 Dages Forløb. Dette Svar af Mesteren tilfredsstillede imidlertid ikke de øvrige ved "Dagmar" arbejdende Skibstømrere, og saa vel om Fredagen som om Lørdagen gik Ingen i Arbejde ved nævnte Skib.

Et Udvalg af Skibstømrerne indfandt sig Lørdagen den 9de Juli i Selskabets Kontor, hvor de havde en Samtale med 2 af Bestyrelsens Medlemmer, men da deres Forlangende gik ud paa at faa Kvartermand O. Hansen fjernet fra hans Stilling, fik de det Svar, at skønt Sagen afgjort stillede sig til Fordel for Kvartermanden, vilde Bestyrelsen dog Intet foretage eller endeligt bestemme, forinden Direktørens Hjemkomst, som ventedes en af de første Dage, da Sagens Afgørelse laa i hans Haand.

Skibstømrerne opfordredes til at optage Arbejdet ved "Dagmar" igen, og der søgtes paa bedste Maade at overbevise dem om det Uberettigede i deres Forlangende. Skibstømrernes Udvalg erklærede imidlertid, at de Intet kunde afgøre, forinden de havde talt med deres Kammerater paa et Møde, der skulde afholdes samme Aften, og de tilstedeværende Bestyrelsesmedlemmer udtalte sluttelig, efter paany at have bedet dem betænke Følgerne af det Skridt, de havde gjort, at Bestyrelsen, hvis Arbejdet igen optoges, skulde gøre Alt, hvad den formaaede, for at Ro og Orden i Fremtiden kunde finde Sted, og at man vilde indestaa for, at Ingen skulde blive forurettet.

Om Mandagen den Ilte Juli mødte imidlertid ikke en eneste Mand paa Værfterne, hvorimod nogle enkelte Skibstømrere samme Dag henvendte sig til Værftsmesteren med den samme Anmodning, som tidligere var stillet til Bestyrelsen, nemlig om at faa Kvartermanden afskediget. Herpaa kunde han ikke gaa ind, men foreholdt dem fremdeles, hvor uklogt de handlede ved at stille et saadant Forlangende.

Tirsdag den 12te Juli optoges dog Arbejdet igen ved alle Skibene med Undtagelse af "Dagmar" , i det de ved dette Skib arbejdende Skibstømrere erklærede, at de først vilde afvente Direktørens Hjemkomst og forhandle med ham.

Disse Forhandlinger begyndte den paafølgende Torsdag den 14de Juli, men da Direktøren og 2de af Bestyrelsens Medlemmer, efter at have anstillet saa nøjagtige og upartiske Undersøgelser som muligt, i dette Tilfælde kun kunde betragte Kvartermandens Optræden lige over for den vedkommende Tømmermand som fuldstændig rigtig, saa fremkom der heller ikke noget andet Resultat af disse Forhandlinger.

Da Skibstømrerne fremdeles fastholdt deres Forlangende, blev det henstillet til dem at optage Arbejdet ved "Dagmar" og samtidig indgive en motiveret Klage til Bestyrelsen over O. Hansens øvrige formentlige Overgreb.

Arbejdet genoptoges dog ikke, hvorimod Klagen, der var undertegnet af et Udvalg af Skibstømrerne, indsendtes til os Fredag den 15de Juli. Herefter samledes hele Bestyrelsen Mandag den 18de Juli, hvor man vedtog at svare Udvalget i efterfølgende Skrivelse af 19de Juli:

(Her følger en Skrivelse til Skibstømrerne.) 

Onsdag den 20de Juli modloge vi en ny Skrivelse, denne Gang undertegnet af Bestyrelsen for Skibstømrerforeningen, hvori meddeltes, at Skibstømrerne paa et Møde den foregaaende Dag, enstemmig havde vedtaget ikke at ville arbejde under O. Hansen, hvorimod Arbejdet blev fortsat paa de andre Pladser og under de andre Kvartermænd.

Da vi imidlertid vidste, at de arbejdende Skibstømrere understøttede de Strejkende, var dette selvfølgelig et Forhold, der i Længden var uholdbart, og da "Dagmar"s Rhederi heller ikke kunde være tjent med at lade Skibet henligge halvfærdigt i en ubestemt Fremtid, besluttede Bestyrelsen paa et nyt Møde, der afholdtes den 22de Juli, at gøre et Forsøg paa at faa det fornødne Antal af de arbejdende Skibstømrere til at gaa i Abejde ved "Dagmar" under O. Hansen.

Forsøget blev da gjort Lørdag den 23de Juli paa den Maade, at vi ved vore andre Kvartermænd, dels lod hver enkelt Mand og dels lode Arbejderne i Holdvis anmode om at gaa i Arbejde ved nævnte Skib.

Det var naturligvis ikke Meningen, at alle Skibstømrere skulde have arbejdet ved "Dagmar", - naar et tilstrækkeligt Antal ingen Indvending havde gjort, vare selvfølgelig de Øvrige blevne henviste til andet Arbejde. "Resultatet af det gjorte Forsøg førte kun til, at Strejken blev almindelig overalt, idet Alle nægtede at gaa i Arbejde ved nævnte Skib.

Af det Foranførte vil det sos, paa hvilken Maade Arbejdsnedlæggelsen ved "Dagmar" fandt Sted, og skulle vi dertil kun føje det Faktum, at der ingensinde tidligere til Bestyrelsen er fremført nogen Klager over oftnævnte Kvartermand.

Spørgsmaalet drejer sig dog for os ikke om O. Hansens Forbliven i sin Stilling eller om hans Fjernelse ; derimod drejer det sig udelukkende om, hvorvidt Skibstømrerne overhovedet skulle kunne fremtvinge en Kvartermands eller en Kammerats Afskedigelse, eller om en saadan ikke fornuftigvis bør ske gennem de Overordnede, thi kunne saadanne Fordringer fremtvinges, vilde det være umuligt for vore andre Kvartermænd uden Frygt for at blive brødføde at udfylde deres Stilling paa en for Værfterne og Kunderne tilfredsstillende Maade.

Den samlede Bestyrelse for de forenede Oplagspladser og Værfter i København, den 30. Avgust 1881.

* * *

Det maa antages, at Skibstømrerne i Morgen her i Bladet vil give et Tilsvar til d'Hrr. Bestyrere. Red.

*) "Nu er jeg snart ked af at høre paa Deres Vrøvl".

(Social-Demokraten 2. september 1881)

Skibstømrerne har sejret.

Idet vi i Dag bringer den lige saa pludselige som glædelige Efterretning, at Skibstømrerne paa de forenede Værfter heldigt har gennemført deres Strejke, og at Arbejdet efter at Sandsynlighed vil blive genoptaget Tirsdag Morgen paa Pladserne, hvorfra Kvartermand Ole Hansen er fjernet, er det vor Overbevisning, at denne Tidende vil blive modtaget med Begejstring overalt, hvor den naar hen blandt Arbejderne, og at Enhver af de Tusinder, der paa forskellig Maade, ved moralsk og pekuniar Støtte, har bidraget til dette Resultat, vil hilse Sejren som var det deres egen, som gjaldt den dem selv personlig!

Sagen er bragt i Orden paa den Maade, at Kvartermand Ole Hansen har trukket sig tilbage. I en Skrivelse dateret den 2den September meddeler han de forenede Værfters Direktør sin Beslutning i saa Henseende. Skrivelsen lyder saaledes:

"Efter med Bekymring at have været Vidne til hvilken Vending den paa Værfterne udbrudte Strejke har taget, har jeg anset det for min Pligt, for derved at bidrage mit til at faa en Ende derpaa, frivillig at nedlægge min Stilling som Kvartermand og søge mig et andet Erhverv.

Ved at meddele Dem denne min Beslutning beder jeg Dem modtage min bedste Tak for den mig as Hr. Direktøren og Selskabets hele Bestyrelse viste Bistand og Beskyttelse.

Og tegner mig med Agtelse

Ole Hansen."

Samtidig med at dette Brev blev tilstillet Hr. Direktør Popp blev en Afskrift deraf sendt til Skibstømrerforeningens Lokale i Lille Torvegade med en saalydende Paaskrift:

"Af foranførte vil det saaledes ses, at min Person ikke længere er nogen Hindring for Arbejdets Genoptagelse paa Værfterne.

Ole Hansen."

Umiddelbart efter at Skibtømrerne havde modtaget denne Erklæring fra Hr. O. Hansen nedsatte de en Komité til at forhandle med Selskabets Direktion. I Gaar Formiddags fandt Sammenkomsten Sted, og Hr. Direktør Popp optraadte ved denne paa en særdeles human og imødekommende Maade. Han bekræftede, at det forholdt sig fuldstændig rigtig med Hensyn til, at Kvartermand Ole Hansen ikke længere var nogen Hindring for Arbejdets Genoptagelse paa Pladserne, og af hans Udtalelser fremgik det, at Arbejdet kunde genoptages fuldstændigt paa de tidligere Betingelser og uden at det, at Arbejderne havde strejket, paa nogen Maade vilde virke forstyrrende paa en Genoprettelse af det tidligere gode Forhold. Efter at have erholdt disse Tilsagn lovede Komitéen at bringe et Forslag om Arbejdets Genoptagelse for paa et Møde at samtlige strejkende Skibstømrere. Dette Møde afholdes i Eftermiddag i Skibstømrerforeningens lokale paa Kristianshavn.

Idet vi herved henlede Skibstømrernes Opmærksomhed paa dette Møde, skal vi, uden paa nogen Maade at pille foregribe deres eventuelle Beslutning, kun tillade os at formene, at der fornuftigvis ikke vil kunne blive Tale om andet end at erklære strejken for endt med et sejrrigt Resultat, og for saa vidt tor man allerede nu paa Forhaand lykønske Skibstømrerne til Udfaldet af deres heltemodige og energisk Kamp, en Lykønskning, som vi her paa det Hjerteligste bringer dem!

Det er Skibstømrernes Hensigt, naar alt er endeligt ordnet paa Mødet i Eftermiddag, da at samles med den Komité af Repræsentanter for forskellige Fag, der nedsattes ved Strejkens Begyndelse, og som har bidraget saa mægtigt til at vække alle Arbejderes Interesse for dem og deres Kamp. Dette Møde vil, som det fremgaar af ovenstaaende Indbydelse, finde Sted Tirsdag Aften i Forsamlingsbygningen. Det er Skibstømrernes Hensigt dér at udtale deres Tak for den ydede støtte samt at meddele de nærmere Omstændigheder ved Strejkens Afslutning og træffe Bestemmelse om et offenligt Arbejdermøde.

Det er jo nemlig saaledes, at naar Skibstømrerne i dette Øjeblik staar med Sejren i Hænde, da er lette Maal kun naaet ved de Tusinder as Arbejderes Hjælp, som i Kampen er gaaet Haand i Haand med de Strejkende. Ikke alene det betydelige Pengebidrag, som Arbejderne har ydet, men ogsaa den Sympati, de har vist Sagen, har virket styrkende og støttende og har bidraget til, at ikke en Mand af de Strejkende har svigtet, og at ikke en Eneste har tabt Modet. For denne Tilslutning er det at Skibstømrerne føler Trang til at takke hver enkelt af deres Tusinder af Venner, derfor afholdes dette offentlige Møde en af de nærmeste Aftener, og saa stor er vist Glæden blandt Alle, at Ingen, der kan komme til Stede, vil undslaa sig for at møde og modtage skibstømrernes Tak.

(Social-Demokraten 4. september 1881)

Hans Krügers Eftermæle. (Efterskrift til Politivennen)

"Boss. Zeit." bringer følgende Brev fra Slesvig: Sorgen over Hans Andersen Krügers Død er almindelig og dyb i Nordslesvig. Store politiske Gjerninger knytte sig ikke til denne Mands Navn, endnu mindre Resultater. Men han har været en tro Stridsmand, der kun har kæmpet for den Sag, til hvis Tjeneste han havde stillet sig hans Bestræbelse har ligesom Laurids Schou's og R. Lorenzens været rettet paa at vække og udvikle Tanken om national Bevidsthed hos de dansktalende Nordslesvigere. Til ind i Trediverne var det dansktalende Nordslesvigs Program: "Vi ville vedblive at være, hvad vi er", nemlig Slesvigere. Krüger har givet dette Ord den bekjendte nye Form: "Vi ere danske og ville vedblive at være danske", og med en sjælden Endrægtighed have Nordslesvigerne antaget deres Førers nye Program. Det blev knust i sin politiske Betydning ved Hertugdømmernes Adskillelse fra Danmark, men Krüger har som en ægte Karakter holdt sig paa den tabte Post til sin Død. "Nordslesvigs levende Protest" bæres nu til Graven, og instinktmæssig føler det dygtige Bondefolk ved Kongeaaen, at den nationale Danskheds Idee er hjemfalden til samme Skjæbne. Krüger var sin Hjemstavns ægte Søn. Han har aldrig villet være andet end Bonde. Og han har været stolt af sin Bondestand, saa havde han Ret dertil, thi den var af en dygtig Slags, som overhovedet Nordslesvig aldrig har lidt under Adelens fordærvelige Herredømme. I umindelige Tider have de nordslesvigske Bønder været fri og uafhængige Mænd. Denne deres Fortid har haft en meget mærkelig Indflydelse paa disse Menneskers Maade at være paa, Krüger var en ægte typisk Repræsentant for hele Arten. Ingen stor aandelig Begavelse, men Karakterfasthed og sund Dømmekraft vare egne for ham. Han selv var en stille, beskeden Mand. Uden nogen som helst Agitation eller Blændværk har han vundet sine Landsmands Tillid. Han vilde intet for sig selv, og hans Troskab var saa ren som Guld. Krügers Politik var ulykkelig, efter vor Anskuelse ogsaa urigtig, vi have altid af al Magt bekæmpet den. Men denne ligefremme, uegennyttige Mands Dyder fortjener ogsaa Anerkjendelse af hans politiske Modstandere, og vi yde den gjærne til denne danskeste forhenværende "Vertreter des ganzen deutschen Volkes.

(Morgenbladet (København) 2. september 1881).

Hans Andresen Krüger. Illustreret Tidende 1146, 11. september 1881.