Glyptotheket paa Ny Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen)

Som det vil være vore Læsere bekjendt, har Hr. Brygger C. Jacobsen jun. i længere Tid syslet med at anskaffe sig en Gamling af skulpturarbeider i Marmor, Gibs og Bronce dels af danske, dels af fremmede Kunstnere, og den Samling, han har erhvervet sig, har nu naaet et saadant Omfang, at han har fundet sig foranlediget til at gjøre den tilgængelig for Publikum. Den er opstillet i hans Eiendom, der er beliggende for Enden af Pilealleen, i en med Hovedbygningen i Forbindelse staaende Hal, der faar sit Lys fra oven. saaledes at de udstillede Arbeider altsaa tage sig særlig godt ud for Beskueren. I Haveanlægget udenfor Hovedbygningen staar der midt paa Græsplænen en prægtig Bronceafstøbning af den berømte "Skraber" fra Vatikanet, hvilken i Gibs ogsaa er kjendt fra Antiksalen paa Charlottenborg. Og i Haven til Venstre for Indgangen har Professor Th. Steins i sin Tid saa meget omtalte Statue af Asmus Jacob Carstens faaet Plads. Støbningen er foretaget i Paris. Siderne paa Fodstykket ere prydede med Basrelieffer, modellerede af Billedhuggeren efter Carstens Kompositioner; til Venstre for Beskueren ses Jason hjemvendende fra Kollhis med det gyldne Skind og til Høire Natten med sine Børn, Døden og Søvnen, samt Parcerne og Nemesis. 

- I selve Glyptotheket optages de tre Sider af Rummet foroven af to store Friser af Professor J. A. Jerichau: Hektors og Ajas Tvekamp samt Alexanders og Roxanes Bryllup, medens den fjerde, den vestlige Side er optaget af to Basrelieffer af H. V. Bissen samt en Afstøbning af Medusa Rondarini. Der er i Glyptotheket opstillet ialt henved 40 forskjellige kunstværker. Blandt disse skulle vi langs den nordlige Væg særlig fremhæve den franske Kunstner J. Gautherins Gruppe i Gibs Le reveil, et Mesterstykke af moderne fransk Billedhuggerkunst, der skriver sig fra dette Aars "Salon" i Paris, Paul Dubois' Marmorstatue "Den nyfødte Eva," ligeledes et betydeligt Værk af denne fremragende franske Kunstner, samt tre forskjellige Gibsstatuer fra H. V. Bissens ældre Tid. Langs den østlige Væg træffer man J. A. Jerichaus fra Kristiansborg bekjendte Gruppe "Herkules og Hebe," hvoraf den originale Gibsmodel findes her, samt Kunstnerens skjønne Kristusfigur, der modelleredes i Rom i 1847 og udførtes i Marmor for Prinsesse Anna af Preussen. Midten af den sydlige Side optages af den franske kunstner E. Delaplanches deilige Marmostatue La musique, der fra Udstillingen paa Charlottenborg vil være vore Læsere saa bekiendt, at vi ikke behøve at dvæle nærmere ved dette udmærkede Kunstværk, som paa Salonen i Paris 1878 fik Hæderspræmien. Her har man tillige Leilighed til at se Bissens storslaaede Portrætstatue i Gibs af Anders Sandø Ørsted, et Værk, der skriver sig fra 1837, og ved at se de, kan man kun beklage, at denne monumentale Statue af en af vore store Mænd ikke er bleven støbt i Bronce og har faaet sin Plads paa et af vore offenlige Torve, hvad saavel Manden som Statuen i lige høi Grad fortjente. Man ser desuden her Bissens karakteristiske Statue af den saarede Filoktet og hans Marmorstatue af Akilles, et ypperligt Arbeide fra 1861. Paa den vestlige Væg findes en af Samlingens Sjældenheder, en Prøve paa virkelig antik Kunst. Det er Hovedet af en Athlet, udført i pentelisk Marmor i arkaisk Stil og rimeligvis skrivende sig fra Midten af det sjette Aarhundrede før Kristi Fødsel. Naar undtages, at Næsen er afhugget, er Hovedet forøvrigt godt konserveret, og karakteristisk er det at iagttage, at den rødlige Farve, hvormed Haar, Øine og Læber have været bemalede, endnu tildels er bevaret. Man antage, - og vel ikke med Urette - at det er Hovedet af en Nævefægter, hvorpaa de opsvulmede Øine ogsaa synes at tyde; det er et i flere Retninger dygtig modelleret Arbeide og er kjøbt i 1879 paa Auktionen i Paris over Olivier Layets Efterladenskaber. Paa denne Væg findes ogsaa to Basrelieffer af Thorvaldsen: "Amor og Erato" og "Jesu Daab" samt flere Basrelieffer af Bissen og Jerichau. Endnu skulle vi kun nævne den franske Kunstner Banjaults Statuette i Bronce: "le premier miroir", der ligeledes er kjendt fra Kunstakademiets Foraarsudstilling, hvor den i sin Tid vakte berettiget Opmærksomhed, Professor C. Peters' dygtige Broncestatuette af Faunen med Vinkrukken og en lille Statuette i Gibs, "Den syngende Parce", der er modelleret i 1795 af A. J. Carstens og er det eneste af hans plastiske Arbeider, hvoraf der er nogen Afstøbning tilbage. 

- Man ser af det ovenanførte, at det er en ikke blot righoldig, men tillige interessant Skulptursamling, som her ved en Privatmands Initiativ er bleven bragt til Veie, og vi kunne forsikre vore Læsere, at de ikke ville fortryde et Besøg i Glyptotheket paa Ny Carlsberg. Ved Indgangen opkræves en Entré af 25 Øre, fem tilfalder Asylet i Valby, og et omhyggelig redigeret Katalog giver Publikum alle nødvendige Oplysninger.

(Nationaltidende 13. november 1882. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).

Indgangen til glyptoteksbygningen i Carlbergbyen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2023.

Brev fra Vestindien. (Efterskrift til Politivennen)

(Korrespondance til "Nationaltidende")

St. Kroix, den 19. Oktbe. 1882.

I Kolonialraadets sidste Møde forefaldt uventet et ganske interessant Optrin. Præsidentskabet havde indbragt et Forslag til en Tillægsbevillingslov om Midler til Gjenopførelsen af den under Oprøret afbrændte Toldbodbyggning i Frederiksted samt til Anlæg af en Badeanstalt ved Hospitalet paa Peters Farm, og endelig om at forhøie Kontoen for uforudsete Udgifter ved Bygningsvæsenet med 500 Doll. for saaledes at dække forskjellige mindre Udgifter, der allerede vare afholdte og beløb sig til 637 Doll. Dette Forslag var overgivet til et Udvalg, som anbefalede Vedtagelsen af Forslaget, men med den Forandring, at de allerede afholdte Udgifter opførtes som saadanne hver med sit Beløb og ikke sloges sammen med uforudsete Udgifter, hvorved der ganske vist vilde blive bevilget en større Sum, end af Regieringen forlangt. Man skulde nu synes, at Udvalgets Forslag var saa aldeles korrekt; men af den Mening var den konstituerede Præsident ikke. Han angreb Udvalget i de voldsomste Udtryk og paastod, at enten beskyldte det ham for at handle meget uklogt, eller ogsaa sigtede det ham for Forsøg paa at indsmugle en ny Praxis i Landet, hvorhos han hævdede, at den var en meget farlig parlamentarisk Praxis at bevilge mere, end det forlangtes. Udvalgets Ordfører, Prokurator Lemming blev ham imidlertid ikke Svar skyldig, men paaviste tydelig, at Udvalget havde Ret, og at naar der i selve Lovforslaget stod, at Udgifterne allerede vare afholdte, kunde man ikke forelægge et Forslag om at forøge Kontoen "uforudsete Udgifter", men maatte forlange Beløbene efterbevilgede. Det større Beløb, Raadet ville bevilge, var Regeringen ingenlunde forpligtet til at benytte til det til "uforudsete Udgifter" bevilgede Beløb. Efter et Par Repliker fra de to Talere bevilgedes naturligvis Pengene under den Form, Udvalget havde foreslaaet. Ved Planter A. Latimers Bortreise var en Plads i Kolonialraadet bleven ledig, og ved et Valg i Frederikstad d. 23. valgtes forhenværende Toldkontrollør P. E. Birch, som flere Gange tidligere har søgt Valg og hører til Oppositionen.

Da Tiden nærmer sig til den aarlige Generalforsamling i St. Kroix Fællessukkerkogerier, have Folk her talt meget om, hvorledes Status saa vil stille sig. "St. Kroix Avis" indeholdt for kort Tid siden en længere Artikel om denne Sag, hvori det fremhæves, at Kampagnen 1881 gav 26,962 Sække Sukker, 1096 Tønder Melasses med en Brutto Indtægt af 1,252.000 Kroner, en Udgift af 1,085,877 Kr., aItsaa et Overskud af 166,123 Kr. Da der iaar er forarbejdet 44,217 Sække Sukker foruden Melasse i omtrent samme Tid som ifior, maa Overskudet iaar rimeligvis være meget større. Af de 166,123 Kr. fra ifjor henhørte 14.201 til dette Aars Regnskab, og 72,009 Kr. henlagdes til Fornyelsesfonden, medens Resten anvendtes til at betale "Renter o. l." Disse Renter ere imidlertid ikke betalte til Aktionærerne og kunne ikke være betalte til Statskassen, da der stadig fordres den samme Sum paa St. Kroix Budget som svarer for Renterne af Aktiekapitalen. Man kommer derfor til den Slutning, at Pengene ere anvendte til at dække tidligere Fordringer med, hvortil man hidtil har manglet den fornødne Kapital. Herunder findes imidlertid en Del Fordringer, c. 10-15,000 Doll., som henstaa fra Faktoriets første Kampagne og ere fremkomne ved, at Faktoriet ikke var i Stand til at betale for modtagne Rør. Rørleverandørerne, Planterne, gik tildels ind paa at modtage Præferenceaktier for deres Fordringer, men dem have de endnu ingen Rente faaet af, og heller ikke ere de blevne indløste, medens man siger, at de, der nægtede at modtage Aktier, ere blevne betalte. Da det var meget imod Vedkommendes Ønske at modtage Aktier i Stedet for rede Penge, og mange af dem ingenlunde have Raad til at holde disse Aktier, henstilles til Bestyrelsen, om ikke disse Aktier nu kunne blive indløste.

Dernæst fremhæver Artiklen i "St. Kroix Avis", at en Paragraf i Lovene (§ 11) aldrig er bleven overholdt. Der findes nemlig en Bestemmelse om. at Selskabets Regnskaber for det forløbne Aar skulle fremlægges for Aktionærerne baade i Kjøbenhavn og paa St. Kroix. Selv om Lovens Ordlyd vilde være vanskelig at følge, kunde man dog godt fremlægge Regnskabet her, hvor der findes en meget stor Interesse for Faktoriet. Medens de første Aars Regnskaber vel nok vilde frembyde et sørgeligt Syn, idet mange Penge ere blevne anvendte til frugtesløse, dog næppe unyttige, Experimenter - hvad man dog ingenlunde kan dadle nogen for, da hele Systemet med Rørledningen jo tildels var et eneste stort Experiment - maa man nu kunne vente, at Regnskaberne ville udvise Fremgang og Overskud, og vi haabe derfor at faa dem at se her.

I samme Numer af Avisen klager en Indsender over Veienes og Gadernes slette Tilstand og henleder Opmærksomheden paa, at den Arbeidsstyrke, som ellers har været brugt til Reparation af Byens Gader, nemlig Straffefangerne, i lang Tid har været anvendt til at rydde et Stykke det Offenlige tilhørende Jord, som findes øst for Kristianssted, og som den konstituerede Præsident herved har faaet omdannet til en Have med Gange og Græsplæner og hist og her beplantet med nyttige Træer. Det Hele er særdeles net, men Indsenderen mente, at det var nødvendigere først at holde Gaderne i god Orden, og de trænge unægtelig meget til Reparation. Da en anden Indsender i det næste Numer af Avisen roste Gadernes og Veienes udmærkede Tilstand, paatog Prokurator Lemming sig Stykke for Stykke at paavise, hvor slet Landeveien mellem de to Byer er. Imidlertid gav denne Diskussion gav Anledning til, at det paa Præsidentens Opfordring sammensattes en Forskjønnelseskomite for Byen Kristiansted og nærmeste Omegn, som atter har nedsat et snævrere Udvalg, bestaaende af Præsidenten, Dr. med. Neumann og Planter Hvid, som foreløbig have taget Sagen i Haand. Man haaber, at der ved smaa maanedlige Bidrag fra Indbyggerne vil indkomme saa meget, at den kan udrette en Del i Retning af Forskønnelse, hvortil Byen haardt trænger.

Fotograf Jens Futtrup (1865-1950): Christiansted. Plantagen Jolly Hill. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Siden midt i forrige Maaned har her været en meget stor og smuk Komet at se. Den viste sig temmelig overraskende, da der intet Sted fra var meldt noget om en saa stor og smuk Gjæst heller ikke i "Nationaltidendes" astronomiske Meddelelser for September findes den nævnt. Den ses herfra i omtrent østlig Retning og hæver sig Kl. 4 om Morgenen med Halen øverst. Halen er meget bred og skinnende, navnlig c. ½ Time før Solopgang. Kjærnen lyser omtrent som en almindelig Stjerne af første Størrelse. Den lettroende Befolkning har naturligvis indbildt sig mange Ting, som denne mærkelige Stjerne skulde bebude; mest almindelig mener man Tørveir, og det synes desværre, som om det skal slaa til. Siden i den har været tydelig, have vi næsten ingen Regn havt, og vi trænge særdeles meget dertil, navnlig til en ordenlig blødende Regn; Rørene gro ikke hurtig længer. 

Den bekjendte StatspIantage "Mt. Pellier blev forgæves opraabt til Salg ved en Auktion for nogle Dage siden. Der blev budt 6500 Dollars, men Regjeringen forlangte 10,000, saa meget faas næppe, men efter Forlydende er der Underhandlinger l Gang om Salg for et noget mindre Beløb.

For nogle Dage siden blev Byen allarmeret ved Brandraab, og det viste sig, at der var udbrudt Ild i et lille Træhus mellem Guvernementshuset, Kirken og Apotheket. Heldigvis var det blikstille, ellers var rimeligvis en meget stor Del af Byen gaart op i Luer, navnlig de tre nævnte Bygninger; nu bliv Ilden slukket meget hurtig af det hastig tililende Brandkorps. Ilden var opkommet ved Uforsigtighed.

Det er meget glædeligt, at det er lykkedes Politiet at udfinde Gjerningsmanden til i hvert Fald nogle af Ildebrandene ved "Princes Station". Det er en Neger, der ikke har angivet nogen egenlig Grund til sine Handlinger. Han nægter imidlertid at have paasat alle Ildebrandene og tilstaar kun at have foraarsaget de 2 sidste og at være den Mand, Politibetjenten overraskede, just som han var i Færd med at stikke Ild, uden at det dog lykkedes at fange ham den Gang.

(Nationaltidende 1. november 1882. Uddrag).

Et sørgeligt Liv. (Efterskrift til Politivennen).

I Tirsdags Formiddags blev en gammel, fattig klædt Mandsperson antruffen paa Strandvejen mellem Hellerup og Charlottenlund, hvor han gik ind paa Landsteder og betlede. For den Politibetjent, som anholdt ham, vedgik han al vare den 71 Aar gamle Væversvend Niels Vilhelmsen, som for ca. 14 Dage siden om Natten hemmelig havde absenteret sig fra Korsør Arbejdsanstalt, hvor han var meget utilfreds med Opholdet. Siden han undveg fra Korsør, har den gamle Mand, som, efter i 1862 at være inddømt paa Livstid i Tugthuset for Tyveri, blev benaadet i 1878 og senere indlagt paa fornævnte Arbejdsanstalt, flakket omkring her paa Sjælland. Om Dagen holdt han sig i Almindelighed skjult, men ved Mørkets Frembrud listede han omkring ved Gaardene og tiggede sig det Nødvendigste til Livets Ophold. Han kom hertil Byen i Lørdags og havde nu til Hensigt at afsøge Landstederne paa Strandvejen, hvor han ventede sig et godt Udbytte. De tre sidste Nætter havde han tilbragt dels i Kornstakke paa Marken, dels i Charlottenlund Skov. I Tirsdags Morges havde han indfundet sig ved Charlottenlund Slot for at tale med Kronprinsens Kammerherre og med et af ham affattet Bønskrift, hvori han bad om at maatte komme bort fra Korsør Arbejdsanstalt og blive hjemsendt til sin Forsørgelseskommune paa Fyen og, hvis dette ikke kunde lade sig gøre, ansøgte han om, at Kongen vilde tage sin Benaadning tilbage, saaledes, at han kunde komme til at tilbringe Resten af sine Dage i Horsens Tugthus, hvilket han foretrak for Opholdet paa Korsør Arbejdsanstalt. Den gamle Niels Vilhelmsen hensidder nu i Arresthuset paa Blegdamsvejen.

(Social-Demokraten 5. oktober 1882).

Sundhedsforholdene paa Utterslevmark. (Efterskrift til Politivennen)

Tillæget til Brøndhøi Sogns Sundhedsvedtægter af 21. November f. A. indeholder i sit § 1, 2. Punktum, at "de Lossepladser for Dagrenovation, som for Tiden findes der, saavel som Renovationskompagniets Latrinoplag nedlægges inden et halvt Aar, efter at ovennævnte Bestemmelser traadt i Kraft". Grunden til, at den fornævnte Latrinoplagsplads ikke til den angivne Tid, altsaa i indeværende Aars Foraar, blev paabudt nedlagt, var den, at Brøndshøi-Rødovre Sognekommune ved denne Tid førte Forhandlinger med Renovationskompagniets Bestyrelse om en Ordning, hvorefter det ommeldte Latrinoplag foreløbig kunde bibeholdes, imod at Kompagniet paa sin Side ydede Midler til Iværksættelse af forskjellige hygieiniske Foranstaltninger paa Utterslevmark, og Resultatet af Forhandlingerne blev, at Sogneraadet under Forbehold af Justitsministeriets Approbation gik ind paa, at Latrinoplagene maaatte bibeholdes uforandrede endnu i 6 Aar mod et aarligt Vederlag af 3000 Kr., altsaa ialt 18,000 Kr., der af Sogneraadet skulde anvendes til hygieiniske Forandringer i det paagjældende Distrikt. Sogneraadet havde derfor anholdt om Justitsministeriets Aprobation paa, at den ovennævnte Bestemmelse i Tillæget til Sundhedsvedtægterne for Brøndshøi Sogn forandredes derhen, at Renovationskompagniets Latrinoplag først skulde nedlægges inden Udløbet af 6 Aar, efter at den med Kompagniets Bestyrelse indgaaede Overenskomst var bleven godkjendt. Da imidlertid Justitsministeriet under 12. Mai d. A. - efter at have indhentet det kgl. Sundhedskollegiums Betænkning, ikke har fundet Anledning til at aprobere den ansøgte Forandring i Sundhedsvedtægterne, er Følgen deraf bleven, at Politimesteren i Kjøbenhavns Amt nordre Birk efter Paalæg fra Sjællands Stiftsamt har beordret Renovationkompagniets Latrinoplag uopholdelig nedlagt paa Utterslevmark. Ligesaa har Politimesteren tilskrevet vedkommende Sundhedskommission om uden Ophold at sørge for, at Lossepladserne for Kjøbenhavns Dagrenovation nedlægges, for saa vidt saadant ikke alt er sket, ligesom det ogsaa er blevet paalagt Sogneraadet snarest muligt at sidde til Iværksættelsen af de høist nødvendige Foranstaltninger til Ordningen af Afløbsforholdene paa Utterslevmark. Det er ganske vist nu al Udsigt til, at en Forbedring om føie Tid vil indtræde i de sanitære Forhold dersteds, men saa længe der ikke indføres et ordenligt Kloaksystem, hvortil Tegning og Overslag nok alt for flere Aar siden ved Landinspektør Lauritzen ere udarbejdede, men til hvis Antag der nu for Tiden ikke synes at være nogen Udsigt, vil en fuldstændig tilfredsstillende Tilstand næppe nogensinde kunne tilvejebringes paa Grund af Terrainets lave Beliggenhed. Imidlertid maa man glæde sig over de Skridt, der saavel fra Sogneraadets og Sundhedskommissionens Side som af Politimesteren og Stiftamtet ere foretagne for at fremme denne vigtige Sag. I Sundhedskommissionens forannævnte Betænkning udtales det bl. a., at Afløbsforholdene trænger til en Omordning. De aabne Grøfter, der findes, ere for en stor Del af forskjellige Grunde ude af Stand til at besørge Afladet og danne derfor paa mange Steder Beholdere for stagnerende, gjærende Masser, hvis Farlighed forøges ved Grøfternes Mangel paa fast Bund, hvorved en Nedsivning af deres sundhedsfarlige Indhold i Jorden og dermed følgende Infektion af Grundlasten er uundgaaelig, ligesom overalt, hvor Brøndene ikke ere isolerede fra Grøfternes Indhold, dette maa inficere Drikkevandet. Farerne ved de mangelfulde Afløbsforhold forøges ogsaa ved de omkring i Terrænet spredte Lossepladser for Hovedstadens Renovation samt det dertil knyttede store Svinehold. Hver Losseplads er nemlig et mere eller mindre godt indhegnet Jordstykke uden anden Bund end den aabne, let gjennemtrængelige Jordoverflade. Paa disse Pladser tømmes den fra Hovedstaden udkjørte Dagrenovation bestaaende at Feieskarn, Køkkenaffald, Planterester, alt i forraadnet Tilstand, hvortil kommet Affald fra de nærliggende Slagterier, uden at det et Afløb for Urenlighederne, hvorved alt maa sive ned i Jorden. Af slige Lossepladser findes flere, der ere i Nærheden af menneskelige Boliger. Det kjøbenhavnske Renovationskompagnis Oplagsplads, de store Latrinkuler, nævnes i Sundhedskollegiets Betænkning ligeledes som en hygieinisk Kalamitet paa Utterslevmark. De omtalte Kulers Indhold er i alt Fald periodisk befængt med Smitte, og desuden, ogsaa bortset herfra, selvfølgelig befængt med de samme farlige Egenskaber som alle raadne og gjærende Masser. Kulerne mangle aldeles fast Bund, saa at en Infektion af Jordbunden fra dem er uundgaaelig. Det ufuldstændige Tag, som er over flere af dem, kan heller ikke i nogen Maade hindre en Infektion af Luften. Deres Afstand fra menneskelige Boliger anses derhos for uforsvarlig ringe. Hertil kommer, at Kulernes Indhold kun periodisk bliver ført bort, nemlig paa de Tider, hvor Landmændene gøde deres Marker. Foruden de nævnte Forhold maa endnu fremhæves den Mængde sundhedsfarlige Næringsveie, som Beboerne drive, især de mange, tildels store Slagterier og Pølsefabriker (ogsaa et Benkogeri findes), hvis Misligheder yderligere forøges ved de mangelfulde Afløbsforhold. Endelig udtaler Sundhedskollegiet i sin Betænkning, at alle de paaviste Ulempers Betydning i en meget væsenlig Grad forøges ved Utterslev Marks nære Forbindelse med Hovedstaden. Sluttelig kunne vi kun udtale Ønsket om, at det maa lykkes Sogneraadet at skaffe de fornødne Midler til Veie til Anbringelsen af el Kloaksystem, hvorved Utterslevmark dog maaske endnu vil kunne opnaa at blive et godt og sundt Opholdssted og efterhaanden tillige en smuk lille Forstad til Kjøbenhavn, hvad der jo vil være i de derboende Grundeieres egen Interesse. 

(Nationaltidende 25. september 1882).

1870-1880 fandtes en latrinlosseplads på Utterslev Mark i det område der i dag afgrænses af Frederikssundsvej, Stærevej, Nattergalevej og Nordre Fasanvej (altså området omkring Ørnevej). Ligeledes fra 1880 til 1920'erne en stor losseplads som afgrænsedes af nutidens Lygten, Strødamsvej, Lyngbyvej og s-banen langs Rovsingsgade.

Soldateroptøjer i Aalborg. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 22de September.

Igaar Aftes forefaldt der nogle uhyggelige Optøjer af Soldater her i Byen, idet der nemlig, imedens Musiken spillede udenfor Regimentschefens Bolig paa Hjørnet af Sankelmarks- og Jernbanegade, hvor der som sædvanligt var samlet en betydelig Menneskesværm, pludseligt og uden nogen tilsyneladende Grund opstod en stærk Tumult iblandt de i usædvanligt stort Antal tilstedeværende Soldater, og da de tilstedeværende Politiebetjente søgte at tilvejebringe Orden, bleve flere af dem i meer eller mindre Grad Gjenstand for personlig Overlast, idet de enkeltviis bleve omringede af Soldaterne, der desværre syntes at handle efter en forud lagt Plan, og maatte flere af Betjentene for at frelse sig fra yderligere Mishandlinger tye ind i de tilstedende Ejendomme. Saaledes vare et Par Betjente retirerede ind i Architekt Webers Port og bleve her formeligt belejrede af Soldaterne, der med Magt trængte paa og i stort Antal stormede ind ad Porten, ja enkelte af dem vare dristige nok til at forfølge Betjentene, der havde maattet trække sig tilbage til Trappegangen, op ad denne; men her kunde dog Betjentene holde dem fra Livet, indtil de fik Assistance. Flere Befalingsmænd, saavel Officerer som Underofficerer, der vare komne tilstede og forsøgte at tale Soldaterne tilrette, bleve ligeledes Gjenstand for personlig Overlast fra disses Side; saaledes maatte en Sergent, der blev forfulgt af en Sværm Soldater, tye ind i en Bagerboutik, hvorved han undgik sine Forfølgere, der nu afkjølede deres Harme ved at slaae et Par Ruder i Boutikken ind. - Der vil nu selvfølgeligt blive indledet streng Undersøgelse for om muligt at udfinde Ophavsmændene til de stedfundne Excesser, og det er at haabe, at dette vil lykkes, for at vor ellers fredelige By kan blive forskaanet for Gjentagelse af slige uhyggelige Optøjer, der just ikke tyde paa nogen streng Disciplin iblandt Soldaterne. Ganske vist forefalder der i Regelen af og til Uordener, hvor en større Deel Soldater ere samlede, som t. Ex. i Leiren m. fl. - men her i Byen har man dog hidtil været forskaanet for Tumulter af en saa scandaleus Art, hvor det gaaer ud over fredelige Borgeres Stendomme og Person, og det tor forventes, at de militaire Myndigheder ville i den Retning tage saa omfattende Forholdsregler imod Gjentagelse, som Omstændighederne paabyde.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 22. september 1882).

Militære Optøjer i Aalborg. Fra Aalborg skrives til os den 22de Septbr.: I Gaar fandt mytterilignende Optøjer Sted blandt den her i Byen liggende Garnison. Da Musiken, som sædvanlig Torsdag Aften, blæste udenfor Oberstens Vinduer, hvor den inspicerende General netop befandt sig, fandt Politiet sig foranlediget til at tage en Sergent, der var ualmindelig ilde lidt, under Beskyttelse, hvorfor han blev interneret med 3 Betjente i Oberstens Port. Forbitrede her over brøde en Del Soldater Porten op, befriede Fangen og bankede Politiet. En tililende Kaptejn, der søgte at skaffe Orden til Veje, blev ved et Slag i Nakken kastet ud af Porten og gjennempryglet af Soldaterne og en anden Kaptejn, der derefter kom til Stede og havde Mod og Aandsnærværelse nok til med dragen Sabel at ville kommandere Folkene til Orden, blev kastet til Jorden og trampet paa af et Par hundrede Mand. Sergenten var imidlertid flygtet, men blev forfulgt af de ophidsede Soldater, der, da de troede, at han havde søgt Tilflugt i en Bagerbutik paa Hjørnet af Algade og Jernbanegade, stormede denne under vilde Raab, og sprængte Døren samt med deres Sabler itusloge Ruderne. Der skal endog være falden Udtalelser om, at bemeldte Sergent ikke skulde komme levende hjem fra Øvelserne. En stor Del af Natten herskede der stærk Røre paa Gaderne; Politiet saa man næsten intet til. Det er at haabe, at saa vel de civile som de militære Autoriteter ville tage energisk fat, for at udfinde de Skyldige og bringe Klarhed over denne Sag.

P. S. Det fortælles nu, at hele Affæren hat været overlagt fra tidligere Tid. En Del Soldater skulle have drukket hele Dagen for at forberedes til at gaa i Spidsen, og strax da Musiken stillede uden for Obersten, begyndte Soldaterne at udskjælde Obersten for bl. A. "Regimentskomager" og inviterede ham neden under til Prygl. - En uskyldig Toldbetjent blev ligeledes ilde tilredt.

(Aarhus Amtstidende 23. september 1882).

Atter Optøjer i Aalborg. (Aalb. Stft.) Atter Fredag Aften vare en Del af Byens Gader og Pladse Skueplads for nogle uhyggelige Tumulter, foraarsagede ligesom den foregaaende Aften af Soldater. Disse begyndte strax ved Mørkets Frembrud at samles i Klynger hist og her i Gaderne og strømmede derefter fra alle Kanter til Torvet, hvor de som det syntes forud havde aftalt at samles og hvor der nu ligeledes efterhaanden samledes en betydelig Mængde civile, af hvilke dog vistnok den overvejende Del kun var til Stede af Nysgjerrighed. Soldaterne, der efter Sigende havde til Hensigt at befri en samme Dag for Insubordination arresteret Kammerat, samledes i en tæt Klynge foran Hovedvagten, hvor de peb og raabte, og det lod først til som om de virkelig havde til Hensigt at storme Hovedvagten, der kun var besat med 1 Korporal og 7 Mand; men pludselig opstod der et Rygte om, at den omtalte Soldat hensad i den civile Arrest, og nu stormede en hel Skare Soldater til Arresthuset i Gabelsgade, hvor de forsøgte at trænge ind; men da den solide Dør modstod deres Anstrængelser, lode de sig nøje med at ituslaa et Par Vinduesruder. Politiet var selvfølgelig temmelig mandstærkt til Stede, men formaaede ikke at udrette noget videre over for den store Masse af Soldater, der til Dels rent ud nægtede at adlyde de til dem rettede Opfordringer om at gaa rolig hver til sit, og endskjønt der nok var lovet militær Assistance, indtraf penne mærkværdig nok først omtrent Kl. 9½. Efter at Vagtmandskabet ved delte Klokkeslæk var blevel forstærket med en større Styrke under en Officers Kommando, lykkedes det temmelig hurtigt ved Militærets Assistance at faa Mængden adspredt, og efter at Soldaterne Kl. 10 vare qaaede hjem til deres Kvarterer, blev den almindelige Orden hurtigt gjenoprettet. - Desværre gik det heller ikke den Aften af uden temmelig alvorlige Sammenstød imellem Soldaterne og Politiet, hvorved et Par Betjente blev tilføjet en Del Overlast; saaledes blev en Betjent, der havde maattet retirere ind i en Port i Slotsgade, forfulgt der ind af en Del Soldater og kastet til Jorden samt tilføjet en Del Slag og Spark faa vel i Hovedet som paa Kroppen, og en anden Betjent blev i Slotsgade anfaldet af en Del Soldater med dragne Sabler og tilføjet et Sabelhug i Hovedet, som dog heldigvis ikke trængte gjennem Hjelmen, og desuden et Saar i Haanden.

(Viborg Stifts Folkeblad 26. september 1882).

De militære Uroligheder i Aalborg.

Højrebladene har med en mærkelig Tavshed forbigaaet Soldaterurolighederne i Aalborg i Slutningen af forrige Uge; men netop Forsøget paa at tie Bevægelsen tildøde er det bedste Bevis for, hvor generende dette pludselige Brud paa Disciplinens stramme Lænker har været for Dhrr. Magthavere.

Som det fremgaar af Referaterne her i Bladet var Bevægelsen rettet mod de Overordnede, som paa forskellig Maade blev tildelt en mindre blid Behandling. Saavel Officerer som Underofficerer blev pryglede, en Sergent var ligefrem Genstand for hidsig Forfølgning, og det var kun ved at søge Tilflugt i en Butik, at han undgik videre Mishandling. Naar det ved samme Lejlighed tillige gik ud over Politiet, saa var det naturligvis kun, fordi dette søgte at værne Befalingsmændene mod de opbragte Menige. Urolighederne kortfattes to Aftener i Træk, og anden Aften forsøgte man oven i Købet at storme Arresthuset.

En militær Begivenhed af denne Natur fortjener den største Opmærksomhed. Vi har tidligere paapeget, hvilke barbariske Straffe, der er satte for den Slags Brud paa Disciplinen, og det følger heraf, at der skal en høj Grad af Forbitrelse, ja af Fortvivlelse til, for paa dette Omraade at sætte sig ud over Lovene og ud over Følgerne af at slippe sin Harme løs mod dem, af hvem man føler sig undertrykte.

Der er vel ingen Grund til at mene, at de militære Forhold i Aalborg er værre end i andre Garnisonsbyer her i Landet; Tilstandene er vist tværtimod saa temmelig ens overalt. Man er derfor berettiget til at antage, at den hele menige Soldaterstand er gennemtrængt af Forbitrelse og af Had til Militarismen, og denne Følelse kan slaa ud i lys Lue hvad Dag det skal være, saaledes som det nu skete i Jylland. Under visse Forhold, f. Eks. under en almindelig Folkeopstand, vil da denne saa voldsomt løsslupne Forbitrelse vende sig ødelæggende netop mod dem, der har set deres eneste Børn i Militarismen.

Aarsagen til den gennemgaaende Utilfredshed er ikke vanskelig at paapege. Vi har flere Gange havt Anledning til at nævne dem, og vi skal gentage her, hvad der er sagt ved disse Lejligheder. Der er naturligvis nu en ganske anden Aand i Befolkningen end for et halvt Hundrede Aar siden, der er nu en Trang til at hævde sin personlige Ret, til at fordre Hensyn til sin personlige Ære, og der er hos hver Enkelt en levende Følelse af som Menneske at have naturligt Krav paa Ligestillelse med enhver anden Borger i Samfundet. Paa disse Følelser over Militarismen den mest brutale Vold. Man forlanger, at Statsborgeren fuldstændig skal skifte Karakter, saasnart han trækker i Soldatertrøjen, man forlanger, at han skal lade sig dressere som en Puddelhund og kommandere som en Slave; man derover ham dels direkte og dels indirekte alle Rettigheder og overlæsser ham i Stedet for med en hel Række nye Pligter, hvoraf mange baade er fornuftstridige og unødvendige. Dette kunde allerede være nok til al vække Utilfredshed; men saa kommer hertil, at Dhrr. Officerer i mange Tilfælde misbruger deres privilegerede Stilling og Soldaternes Lydigheds- og Tavshedspligt til at tilføje disse personlige Krænkelser. Alt dette skaber ondt Blod, og der behøves kun en ringe Anledning for at sætte Masserne i Bevægelse.

En saadan Anledning var for Aalborgs Vedkommende det, at en Soldat af Reserven (af Aargangen 1876) uden Dom havde faaet tildelt 5 Dages stræng Arrest i Bøjen. Denne Straf udstaas saaledes: Den Paagældende lænkes med begge Ben til Gulvet. Han er paa denne Maade fængslet uafbrudt baade Dag og Nat, undtagen 1 Time daglig. Det er os ikke bekendt, hvad Vedkommende havde forbrudt; men Forseelsen maa efter hans Kammeraters Formening sikkert have været ringe; og saa brød Forbitrelsen ud, denne Forbitrelse, der satte over alle Skranker og slog baade til Officerer og Underofficerer.

Bøjestraffen er, som det vil erindres, af nyere Dato. Den hører til de "store" og "gode" Bedrifter, som de moderate Venstremænd har velsignet Landet med ved det Tillæg til Hærloven, som de i Hui og Hast og i en hemmelig Forstaaelse med Højre gennemførte i Samlingen 1880-81. Disse Herrer "Demokrater" har alene ved denne Lov vist, hvor taabeligt det er, at Befolkningen betror deres Velfærd til blakkede Elementer, og deres Produkt, dette "Tillæg til Hærloven", bekræfter, hvor særligt det er for Magthaverne ikke at lade Lovgivningen følge med Tidsaandens Udvikling.

Der er et gammelt Ord, som siger, at den, som Guderne vil ødelægge, slaar de med Blindhed. Man er vel i Henhold hertil berettiget til at tro, at Guderne ikke tænker paa noget mindre end at ødelægge de bestaaende militære og kapitalistiske Forholds, thi det kan ikke nægtes, at disse Forhold Støtter og Bærere sarer frem, som om de ikke havde Øjne i Hovedet. Trods det, at de véd, eller i det mindste burde vide, med hvilken Uvilje Soldaterne betragter Bøjestraffen, bringer de dog denne i Anvendelse, og, ikke nok hermed, paatænker de endog at gaa videre og etablere Tilstande, der ret vil vække Misfornøjelse og Utilfredshed mellem de Menige.

I Tillæget til Hærloven findes en § 32, som gaar under Navnet "Vagabondparagrafen". I Følge denne kan en Mand, som 5 Gange har forset sig, f. Eks. har faaet i Alt 4 Dages Vagtarrest og en Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, udlages af sin Afdeling og hensættes til "fortsat Tje￾neste". Denne Straf er i og for sig haard nok; men i Følge hvad der meddeles har Krigsministeriet gjort Skridt til at indføre en egen Slags Uniform for Personer af Hæren, der behandles efter den nævnte § 32. Uniformen skal bestaa af en graameleret Vaabenfrakke med sort Krave, lyseblaa Hue og Benklæder, medens det militære Snit, som endnu maatte være tilbage, iøvrigt vil blive bibeholdt. Dette er altsaa en fuldstændig Slaveuniform, i hvilken de Vedkommende skal spadsere paa offenlig Gade til Haan og Spot for Enhver. Der hører virkelig ikke meget til i Tjenesten sar at erhverve sig de ovennævnte 9 Dages Fængsel, og Vedkommende, som har paadraget sig dem, er ikke derfor nogen umoralsk Karakter eller forøvrigt uhæderlig. Men ikke desto mindre vil man paa denne Maade stille ham udenfor det menneskelige Samfund, prisgive ham for Alles Foragt og saaledes fylde hans Sind med Bitterhed og Had.

De, som tror, at man paa den Maade kan opelske "Kærlighed til Konge og Fædreland", maa være meget blinde.

Urolighederne i Aalborg er foranlediget ved, at Straffebestemmelserne i "Tillæget til Hærloven" befinder sig i den mest afgjorte Modstrid med Tidens humanere Aand. Heraf burde man lære at tage Hensyn til Befolkningens aandelige Udvikling; men nej! Krigsministeriets sidste Bestemmelse viser, at man intet har lært, og Fremtiden vil bringe Følgerne.

(Social-Demokraten 30. september 1882).

I Aalborg har der, efter Rejsendes Udsagn, i de senere Aftener atter været mindre Optøjer, saa at Vagten, forstærket med 60 Mand, stadig maa være paa Benene, dog er det nærmere Byens Pøbel end Soldaterne, der deltager. Det hedder sig, at der blandt Soldaterne vil blive iværksat en Indsamling til Fordel for deres Familier, som, rimeligvis paa Grund af Deltagelse i de letsindige Optøjer, vil blive idømt aarelang Fængselsstraf. Dette sker ikke af Sympathi med Spektaklerne, men af medlidenhed med de uforsørgede Familier. Man har endog Haab om at naa en Sum paa ca. 1600 Kr. (Vends. Tid.).

(Aarhus Amtstidende 7. oktober 1882)