Kristianshavns Kanal. (Efterskrift til Politivennen)

Som i sin Tid omtalt, modtog Indenrigsministeren i Slutningen af Marts d. A. et Andragende fra en Del Beboere af Kristianshavn, der daglig passere den nævnte Kanal eller bo i Nærheden af denne, om, at Forholdene ved Kanalen snarest maa blive tagne under Overveielse og særlig, at der allerede i afvigte Foraar maatte blive foretaget cn grundig Oprensning af kanalen, der Aaret rundt, men navnlig i den varme Sommertid, udbreder en uudholdelig og i sanitær Henseende meget skadelig Stank. Andragerne henledede Opmærksomheden paa, at Kloaker og andre underjordiske Afløb udmunde i Kanalen, hvorved Spildevandet afsætter Bundfald i Kanalen, navnlig paa den sydøstlige Side af Børnehusbroen. Paa dette Sted laa endog Mudder og Slam i Sommeren 1881 høiere end Kanalens Udløb og dannede en fuldstændig Mudderbanke, der ved Lavvande var fuldstændig tør og udbredte en saadan Stank, at den hindrede de Omboende i at aabne deres Vinduer for at faa frisk Luft. En da af Havnevæsenet mellem de to Broer foretagen Oprensning var saa overfladisk, at Forholdene ikke bleve forbedrede. De anbefalede derfor, at man skulde overveie, om Kloakerne ikke ved Amagerbros Ombygning kunde af denne Vei ledes mod Syd ad Kløvermarken i Stedetfor til Kanalen, og endelig anbefalede de en Tilkastning af Kanalen fra Vilders Kanal til tysk Plads, da Kanalen ikke er til nogensomhelst Nytte, og i ethvert Fald er den Nytte, den yder et Par Firmaer som Færselsvei, aldeles forsvindende overfor den Skade, den gjør, dels i sanitær Henseende, dels ved at besværliggjore Færslen, med Hensyn til hvilken de oplyste, at der alene fra Amager mellem Kl. 6 Morgen og 8 Aften daglig passerer ca. 12,000 Fodgængere og 1400 Kjøretøier. Ministeriet afæskede derefter Havnekaptainen en Erklæring. I denne udtales det, at det paa ingen Maade kan antages, at den Stank, som sagdes at opstaa fra Kanalen om Sommeren, skriver sig fra Mudderet paa Kanalens Bund, men at den, for saa vidt den er stærkere end den Stank, som i de varme Maaneder af og til mærkes gjennem hele Havnen, naar der ikke er Strøm gjennem denne, vistnok maa antages at hidrøre fra Kloakløbene, særlig fra dem nord for Børnehusbroen, hvor Vanddybden er meget ubetydelig, saa at selv en mindre Ansamling af Mudder naar op til Vandets Overflade. Hvis sanitære Grunde stærkt tale for en Tilkastning paa den fornævnte Strækning, er der fra Havnevæsenets Side ingen Nødvendighed til at modsætte sig den, men Udgiften herved maa selvfølgelig blive fuldstændig uvedkommende for Havnevasenet, der i Ingen Henseende har nogen Interesse af Tilkastningen, medens denne tværtimod vil berøve den endel Plads, navnlig til Vinterliggen. Havnekaptajnen tror iøvrigt ikke, at man for at faa Ulemperne fjernede noget, behøver at tilkaste Kanalen, men man bør søge den reguleret noget saa vel i Breden som i Dybden. En betydelig Forbedring i saa Henseende vil ske ved den vedtagne Ombygning af Snorrebroen, hvis faste Landpiller, der indskrænke Strømprofilet i Broen til en Brede af ca. 25 Fod, ville blive helt bortgravede, og en ligesaa betydelig Forbedring vilde det være, hvis Børnehusbroen maatte blive ombygget saaledes, at ogsaa dens faste Landpiller bleve bortgravede, men en saadan Ombygning maatte ligeledes blive Havnevasenet uvedkommende.

Karel Sedivy: Fra Kristianshavns Kanal. Illustreret Tidende nr. 1264, 16. december 1883

Sagen blev derefter den 20. September sendt til Magistraten fra Ministeriet, som, næst at meddele, at det af Hensyn til denne Sags Afgjørelse havde stillet Arbeiderne ved Snorrebroens Ombygning i Bero indtil videre, havde sluttet sig til Havnekaptainens Anskuelser. Magistraten sendte derefter Sagen til Stadsingeniøren, som den 23. f. M. afgav sin Erklæring, hvori han oplyser, at Spildevandet af Mangel paa det fornødne Fald ikke kan føres ud til Stranden paa Amagers Østkyst. Kloakerne maa altsaa blive, hvor de ere, men da bliver det ogsaa nødvendigt ligesom nu at sørge for, at Kanalerne blive gjennemstrømmede af saa store Vandmængder, at de kunne holde sig fri for Bundfald. For at dette kan ske paa den simpleste og bedste Maade, bør hele Kanalen fremdeles bibeholdes aaben, som den er, men dog helst noget reguleret for yderligere at forøge Strømløbet gjennem Kanalerne og derved formindske Mængden af de bundfældte Masser. Iøvrigt er han enig med Havnekaptainen, at en væsenlig Forbedring vil naas ved Snorrebroens Omgjøring, og at det næste Skridt bør vare en Regulering og Udvidelse af Strømløbet under Børnehusbroen, men han kan ikke gaa ind paa, at disse Arbeider ikke skulle vedkomme Havnevæsenet, men alene Kjøbenhavns Kommune, thi denne har jo ikke noget med Havnens og Kanalernes Renholdelse at gjøre. Magistraten udtaler derefter ved Skrivelse af 2. ds., at da en væsenlig Forbedring vil ske ved Snorrebroene Omdygning, maa den anse det for tilstrækkeligt, at der jævnlig foretages en Oprensning af Kanalen, navnlig af dennes sydlige Del i en Udstrømning af ca. 600 Fod ned mod tysk Plads. Iøvrigt er Magistraten enig med stadsingeniøren om det Heldige i en Regulering af Løbet under Børnehusbroen og det uhjemlede i Havnekaptainens Paastand om, at Udgiften derved skulde være Havnevæsenet uvedkommende.

(Nationaltidende 15. november 1882).

Ukendt fotograf: Christianshavns Kanal, Overgaden Oven Vandet ved Wilders Plads. Set fra Snorrebroen mod nord. 1887. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Glyptotheket paa Ny Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen)

Som det vil være vore Læsere bekjendt, har Hr. Brygger C. Jacobsen jun. i længere Tid syslet med at anskaffe sig en Gamling af skulpturarbeider i Marmor, Gibs og Bronce dels af danske, dels af fremmede Kunstnere, og den Samling, han har erhvervet sig, har nu naaet et saadant Omfang, at han har fundet sig foranlediget til at gjøre den tilgængelig for Publikum. Den er opstillet i hans Eiendom, der er beliggende for Enden af Pilealleen, i en med Hovedbygningen i Forbindelse staaende Hal, der faar sit Lys fra oven. saaledes at de udstillede Arbeider altsaa tage sig særlig godt ud for Beskueren. I Haveanlægget udenfor Hovedbygningen staar der midt paa Græsplænen en prægtig Bronceafstøbning af den berømte "Skraber" fra Vatikanet, hvilken i Gibs ogsaa er kjendt fra Antiksalen paa Charlottenborg. Og i Haven til Venstre for Indgangen har Professor Th. Steins i sin Tid saa meget omtalte Statue af Asmus Jacob Carstens faaet Plads. Støbningen er foretaget i Paris. Siderne paa Fodstykket ere prydede med Basrelieffer, modellerede af Billedhuggeren efter Carstens Kompositioner; til Venstre for Beskueren ses Jason hjemvendende fra Kollhis med det gyldne Skind og til Høire Natten med sine Børn, Døden og Søvnen, samt Parcerne og Nemesis. 

- I selve Glyptotheket optages de tre Sider af Rummet foroven af to store Friser af Professor J. A. Jerichau: Hektors og Ajas Tvekamp samt Alexanders og Roxanes Bryllup, medens den fjerde, den vestlige Side er optaget af to Basrelieffer af H. V. Bissen samt en Afstøbning af Medusa Rondarini. Der er i Glyptotheket opstillet ialt henved 40 forskjellige kunstværker. Blandt disse skulle vi langs den nordlige Væg særlig fremhæve den franske Kunstner J. Gautherins Gruppe i Gibs Le reveil, et Mesterstykke af moderne fransk Billedhuggerkunst, der skriver sig fra dette Aars "Salon" i Paris, Paul Dubois' Marmorstatue "Den nyfødte Eva," ligeledes et betydeligt Værk af denne fremragende franske Kunstner, samt tre forskjellige Gibsstatuer fra H. V. Bissens ældre Tid. Langs den østlige Væg træffer man J. A. Jerichaus fra Kristiansborg bekjendte Gruppe "Herkules og Hebe," hvoraf den originale Gibsmodel findes her, samt Kunstnerens skjønne Kristusfigur, der modelleredes i Rom i 1847 og udførtes i Marmor for Prinsesse Anna af Preussen. Midten af den sydlige Side optages af den franske kunstner E. Delaplanches deilige Marmostatue La musique, der fra Udstillingen paa Charlottenborg vil være vore Læsere saa bekiendt, at vi ikke behøve at dvæle nærmere ved dette udmærkede Kunstværk, som paa Salonen i Paris 1878 fik Hæderspræmien. Her har man tillige Leilighed til at se Bissens storslaaede Portrætstatue i Gibs af Anders Sandø Ørsted, et Værk, der skriver sig fra 1837, og ved at se de, kan man kun beklage, at denne monumentale Statue af en af vore store Mænd ikke er bleven støbt i Bronce og har faaet sin Plads paa et af vore offenlige Torve, hvad saavel Manden som Statuen i lige høi Grad fortjente. Man ser desuden her Bissens karakteristiske Statue af den saarede Filoktet og hans Marmorstatue af Akilles, et ypperligt Arbeide fra 1861. Paa den vestlige Væg findes en af Samlingens Sjældenheder, en Prøve paa virkelig antik Kunst. Det er Hovedet af en Athlet, udført i pentelisk Marmor i arkaisk Stil og rimeligvis skrivende sig fra Midten af det sjette Aarhundrede før Kristi Fødsel. Naar undtages, at Næsen er afhugget, er Hovedet forøvrigt godt konserveret, og karakteristisk er det at iagttage, at den rødlige Farve, hvormed Haar, Øine og Læber have været bemalede, endnu tildels er bevaret. Man antage, - og vel ikke med Urette - at det er Hovedet af en Nævefægter, hvorpaa de opsvulmede Øine ogsaa synes at tyde; det er et i flere Retninger dygtig modelleret Arbeide og er kjøbt i 1879 paa Auktionen i Paris over Olivier Layets Efterladenskaber. Paa denne Væg findes ogsaa to Basrelieffer af Thorvaldsen: "Amor og Erato" og "Jesu Daab" samt flere Basrelieffer af Bissen og Jerichau. Endnu skulle vi kun nævne den franske Kunstner Banjaults Statuette i Bronce: "le premier miroir", der ligeledes er kjendt fra Kunstakademiets Foraarsudstilling, hvor den i sin Tid vakte berettiget Opmærksomhed, Professor C. Peters' dygtige Broncestatuette af Faunen med Vinkrukken og en lille Statuette i Gibs, "Den syngende Parce", der er modelleret i 1795 af A. J. Carstens og er det eneste af hans plastiske Arbeider, hvoraf der er nogen Afstøbning tilbage. 

- Man ser af det ovenanførte, at det er en ikke blot righoldig, men tillige interessant Skulptursamling, som her ved en Privatmands Initiativ er bleven bragt til Veie, og vi kunne forsikre vore Læsere, at de ikke ville fortryde et Besøg i Glyptotheket paa Ny Carlsberg. Ved Indgangen opkræves en Entré af 25 Øre, fem tilfalder Asylet i Valby, og et omhyggelig redigeret Katalog giver Publikum alle nødvendige Oplysninger.

(Nationaltidende 13. november 1882. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).

Indgangen til glyptoteksbygningen i Carlbergbyen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2023.

Brev fra Vestindien. (Efterskrift til Politivennen)

(Korrespondance til "Nationaltidende")

St. Kroix, den 19. Oktbe. 1882.

I Kolonialraadets sidste Møde forefaldt uventet et ganske interessant Optrin. Præsidentskabet havde indbragt et Forslag til en Tillægsbevillingslov om Midler til Gjenopførelsen af den under Oprøret afbrændte Toldbodbyggning i Frederiksted samt til Anlæg af en Badeanstalt ved Hospitalet paa Peters Farm, og endelig om at forhøie Kontoen for uforudsete Udgifter ved Bygningsvæsenet med 500 Doll. for saaledes at dække forskjellige mindre Udgifter, der allerede vare afholdte og beløb sig til 637 Doll. Dette Forslag var overgivet til et Udvalg, som anbefalede Vedtagelsen af Forslaget, men med den Forandring, at de allerede afholdte Udgifter opførtes som saadanne hver med sit Beløb og ikke sloges sammen med uforudsete Udgifter, hvorved der ganske vist vilde blive bevilget en større Sum, end af Regieringen forlangt. Man skulde nu synes, at Udvalgets Forslag var saa aldeles korrekt; men af den Mening var den konstituerede Præsident ikke. Han angreb Udvalget i de voldsomste Udtryk og paastod, at enten beskyldte det ham for at handle meget uklogt, eller ogsaa sigtede det ham for Forsøg paa at indsmugle en ny Praxis i Landet, hvorhos han hævdede, at den var en meget farlig parlamentarisk Praxis at bevilge mere, end det forlangtes. Udvalgets Ordfører, Prokurator Lemming blev ham imidlertid ikke Svar skyldig, men paaviste tydelig, at Udvalget havde Ret, og at naar der i selve Lovforslaget stod, at Udgifterne allerede vare afholdte, kunde man ikke forelægge et Forslag om at forøge Kontoen "uforudsete Udgifter", men maatte forlange Beløbene efterbevilgede. Det større Beløb, Raadet ville bevilge, var Regeringen ingenlunde forpligtet til at benytte til det til "uforudsete Udgifter" bevilgede Beløb. Efter et Par Repliker fra de to Talere bevilgedes naturligvis Pengene under den Form, Udvalget havde foreslaaet. Ved Planter A. Latimers Bortreise var en Plads i Kolonialraadet bleven ledig, og ved et Valg i Frederikstad d. 23. valgtes forhenværende Toldkontrollør P. E. Birch, som flere Gange tidligere har søgt Valg og hører til Oppositionen.

Da Tiden nærmer sig til den aarlige Generalforsamling i St. Kroix Fællessukkerkogerier, have Folk her talt meget om, hvorledes Status saa vil stille sig. "St. Kroix Avis" indeholdt for kort Tid siden en længere Artikel om denne Sag, hvori det fremhæves, at Kampagnen 1881 gav 26,962 Sække Sukker, 1096 Tønder Melasses med en Brutto Indtægt af 1,252.000 Kroner, en Udgift af 1,085,877 Kr., aItsaa et Overskud af 166,123 Kr. Da der iaar er forarbejdet 44,217 Sække Sukker foruden Melasse i omtrent samme Tid som ifior, maa Overskudet iaar rimeligvis være meget større. Af de 166,123 Kr. fra ifjor henhørte 14.201 til dette Aars Regnskab, og 72,009 Kr. henlagdes til Fornyelsesfonden, medens Resten anvendtes til at betale "Renter o. l." Disse Renter ere imidlertid ikke betalte til Aktionærerne og kunne ikke være betalte til Statskassen, da der stadig fordres den samme Sum paa St. Kroix Budget som svarer for Renterne af Aktiekapitalen. Man kommer derfor til den Slutning, at Pengene ere anvendte til at dække tidligere Fordringer med, hvortil man hidtil har manglet den fornødne Kapital. Herunder findes imidlertid en Del Fordringer, c. 10-15,000 Doll., som henstaa fra Faktoriets første Kampagne og ere fremkomne ved, at Faktoriet ikke var i Stand til at betale for modtagne Rør. Rørleverandørerne, Planterne, gik tildels ind paa at modtage Præferenceaktier for deres Fordringer, men dem have de endnu ingen Rente faaet af, og heller ikke ere de blevne indløste, medens man siger, at de, der nægtede at modtage Aktier, ere blevne betalte. Da det var meget imod Vedkommendes Ønske at modtage Aktier i Stedet for rede Penge, og mange af dem ingenlunde have Raad til at holde disse Aktier, henstilles til Bestyrelsen, om ikke disse Aktier nu kunne blive indløste.

Dernæst fremhæver Artiklen i "St. Kroix Avis", at en Paragraf i Lovene (§ 11) aldrig er bleven overholdt. Der findes nemlig en Bestemmelse om. at Selskabets Regnskaber for det forløbne Aar skulle fremlægges for Aktionærerne baade i Kjøbenhavn og paa St. Kroix. Selv om Lovens Ordlyd vilde være vanskelig at følge, kunde man dog godt fremlægge Regnskabet her, hvor der findes en meget stor Interesse for Faktoriet. Medens de første Aars Regnskaber vel nok vilde frembyde et sørgeligt Syn, idet mange Penge ere blevne anvendte til frugtesløse, dog næppe unyttige, Experimenter - hvad man dog ingenlunde kan dadle nogen for, da hele Systemet med Rørledningen jo tildels var et eneste stort Experiment - maa man nu kunne vente, at Regnskaberne ville udvise Fremgang og Overskud, og vi haabe derfor at faa dem at se her.

I samme Numer af Avisen klager en Indsender over Veienes og Gadernes slette Tilstand og henleder Opmærksomheden paa, at den Arbeidsstyrke, som ellers har været brugt til Reparation af Byens Gader, nemlig Straffefangerne, i lang Tid har været anvendt til at rydde et Stykke det Offenlige tilhørende Jord, som findes øst for Kristianssted, og som den konstituerede Præsident herved har faaet omdannet til en Have med Gange og Græsplæner og hist og her beplantet med nyttige Træer. Det Hele er særdeles net, men Indsenderen mente, at det var nødvendigere først at holde Gaderne i god Orden, og de trænge unægtelig meget til Reparation. Da en anden Indsender i det næste Numer af Avisen roste Gadernes og Veienes udmærkede Tilstand, paatog Prokurator Lemming sig Stykke for Stykke at paavise, hvor slet Landeveien mellem de to Byer er. Imidlertid gav denne Diskussion gav Anledning til, at det paa Præsidentens Opfordring sammensattes en Forskjønnelseskomite for Byen Kristiansted og nærmeste Omegn, som atter har nedsat et snævrere Udvalg, bestaaende af Præsidenten, Dr. med. Neumann og Planter Hvid, som foreløbig have taget Sagen i Haand. Man haaber, at der ved smaa maanedlige Bidrag fra Indbyggerne vil indkomme saa meget, at den kan udrette en Del i Retning af Forskønnelse, hvortil Byen haardt trænger.

Fotograf Jens Futtrup (1865-1950): Christiansted. Plantagen Jolly Hill. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Siden midt i forrige Maaned har her været en meget stor og smuk Komet at se. Den viste sig temmelig overraskende, da der intet Sted fra var meldt noget om en saa stor og smuk Gjæst heller ikke i "Nationaltidendes" astronomiske Meddelelser for September findes den nævnt. Den ses herfra i omtrent østlig Retning og hæver sig Kl. 4 om Morgenen med Halen øverst. Halen er meget bred og skinnende, navnlig c. ½ Time før Solopgang. Kjærnen lyser omtrent som en almindelig Stjerne af første Størrelse. Den lettroende Befolkning har naturligvis indbildt sig mange Ting, som denne mærkelige Stjerne skulde bebude; mest almindelig mener man Tørveir, og det synes desværre, som om det skal slaa til. Siden i den har været tydelig, have vi næsten ingen Regn havt, og vi trænge særdeles meget dertil, navnlig til en ordenlig blødende Regn; Rørene gro ikke hurtig længer. 

Den bekjendte StatspIantage "Mt. Pellier blev forgæves opraabt til Salg ved en Auktion for nogle Dage siden. Der blev budt 6500 Dollars, men Regjeringen forlangte 10,000, saa meget faas næppe, men efter Forlydende er der Underhandlinger l Gang om Salg for et noget mindre Beløb.

For nogle Dage siden blev Byen allarmeret ved Brandraab, og det viste sig, at der var udbrudt Ild i et lille Træhus mellem Guvernementshuset, Kirken og Apotheket. Heldigvis var det blikstille, ellers var rimeligvis en meget stor Del af Byen gaart op i Luer, navnlig de tre nævnte Bygninger; nu bliv Ilden slukket meget hurtig af det hastig tililende Brandkorps. Ilden var opkommet ved Uforsigtighed.

Det er meget glædeligt, at det er lykkedes Politiet at udfinde Gjerningsmanden til i hvert Fald nogle af Ildebrandene ved "Princes Station". Det er en Neger, der ikke har angivet nogen egenlig Grund til sine Handlinger. Han nægter imidlertid at have paasat alle Ildebrandene og tilstaar kun at have foraarsaget de 2 sidste og at være den Mand, Politibetjenten overraskede, just som han var i Færd med at stikke Ild, uden at det dog lykkedes at fange ham den Gang.

(Nationaltidende 1. november 1882. Uddrag).

Et sørgeligt Liv. (Efterskrift til Politivennen).

I Tirsdags Formiddags blev en gammel, fattig klædt Mandsperson antruffen paa Strandvejen mellem Hellerup og Charlottenlund, hvor han gik ind paa Landsteder og betlede. For den Politibetjent, som anholdt ham, vedgik han al vare den 71 Aar gamle Væversvend Niels Vilhelmsen, som for ca. 14 Dage siden om Natten hemmelig havde absenteret sig fra Korsør Arbejdsanstalt, hvor han var meget utilfreds med Opholdet. Siden han undveg fra Korsør, har den gamle Mand, som, efter i 1862 at være inddømt paa Livstid i Tugthuset for Tyveri, blev benaadet i 1878 og senere indlagt paa fornævnte Arbejdsanstalt, flakket omkring her paa Sjælland. Om Dagen holdt han sig i Almindelighed skjult, men ved Mørkets Frembrud listede han omkring ved Gaardene og tiggede sig det Nødvendigste til Livets Ophold. Han kom hertil Byen i Lørdags og havde nu til Hensigt at afsøge Landstederne paa Strandvejen, hvor han ventede sig et godt Udbytte. De tre sidste Nætter havde han tilbragt dels i Kornstakke paa Marken, dels i Charlottenlund Skov. I Tirsdags Morges havde han indfundet sig ved Charlottenlund Slot for at tale med Kronprinsens Kammerherre og med et af ham affattet Bønskrift, hvori han bad om at maatte komme bort fra Korsør Arbejdsanstalt og blive hjemsendt til sin Forsørgelseskommune paa Fyen og, hvis dette ikke kunde lade sig gøre, ansøgte han om, at Kongen vilde tage sin Benaadning tilbage, saaledes, at han kunde komme til at tilbringe Resten af sine Dage i Horsens Tugthus, hvilket han foretrak for Opholdet paa Korsør Arbejdsanstalt. Den gamle Niels Vilhelmsen hensidder nu i Arresthuset paa Blegdamsvejen.

(Social-Demokraten 5. oktober 1882).

Sundhedsforholdene paa Utterslevmark. (Efterskrift til Politivennen)

Tillæget til Brøndhøi Sogns Sundhedsvedtægter af 21. November f. A. indeholder i sit § 1, 2. Punktum, at "de Lossepladser for Dagrenovation, som for Tiden findes der, saavel som Renovationskompagniets Latrinoplag nedlægges inden et halvt Aar, efter at ovennævnte Bestemmelser traadt i Kraft". Grunden til, at den fornævnte Latrinoplagsplads ikke til den angivne Tid, altsaa i indeværende Aars Foraar, blev paabudt nedlagt, var den, at Brøndshøi-Rødovre Sognekommune ved denne Tid førte Forhandlinger med Renovationskompagniets Bestyrelse om en Ordning, hvorefter det ommeldte Latrinoplag foreløbig kunde bibeholdes, imod at Kompagniet paa sin Side ydede Midler til Iværksættelse af forskjellige hygieiniske Foranstaltninger paa Utterslevmark, og Resultatet af Forhandlingerne blev, at Sogneraadet under Forbehold af Justitsministeriets Approbation gik ind paa, at Latrinoplagene maaatte bibeholdes uforandrede endnu i 6 Aar mod et aarligt Vederlag af 3000 Kr., altsaa ialt 18,000 Kr., der af Sogneraadet skulde anvendes til hygieiniske Forandringer i det paagjældende Distrikt. Sogneraadet havde derfor anholdt om Justitsministeriets Aprobation paa, at den ovennævnte Bestemmelse i Tillæget til Sundhedsvedtægterne for Brøndshøi Sogn forandredes derhen, at Renovationskompagniets Latrinoplag først skulde nedlægges inden Udløbet af 6 Aar, efter at den med Kompagniets Bestyrelse indgaaede Overenskomst var bleven godkjendt. Da imidlertid Justitsministeriet under 12. Mai d. A. - efter at have indhentet det kgl. Sundhedskollegiums Betænkning, ikke har fundet Anledning til at aprobere den ansøgte Forandring i Sundhedsvedtægterne, er Følgen deraf bleven, at Politimesteren i Kjøbenhavns Amt nordre Birk efter Paalæg fra Sjællands Stiftsamt har beordret Renovationkompagniets Latrinoplag uopholdelig nedlagt paa Utterslevmark. Ligesaa har Politimesteren tilskrevet vedkommende Sundhedskommission om uden Ophold at sørge for, at Lossepladserne for Kjøbenhavns Dagrenovation nedlægges, for saa vidt saadant ikke alt er sket, ligesom det ogsaa er blevet paalagt Sogneraadet snarest muligt at sidde til Iværksættelsen af de høist nødvendige Foranstaltninger til Ordningen af Afløbsforholdene paa Utterslevmark. Det er ganske vist nu al Udsigt til, at en Forbedring om føie Tid vil indtræde i de sanitære Forhold dersteds, men saa længe der ikke indføres et ordenligt Kloaksystem, hvortil Tegning og Overslag nok alt for flere Aar siden ved Landinspektør Lauritzen ere udarbejdede, men til hvis Antag der nu for Tiden ikke synes at være nogen Udsigt, vil en fuldstændig tilfredsstillende Tilstand næppe nogensinde kunne tilvejebringes paa Grund af Terrainets lave Beliggenhed. Imidlertid maa man glæde sig over de Skridt, der saavel fra Sogneraadets og Sundhedskommissionens Side som af Politimesteren og Stiftamtet ere foretagne for at fremme denne vigtige Sag. I Sundhedskommissionens forannævnte Betænkning udtales det bl. a., at Afløbsforholdene trænger til en Omordning. De aabne Grøfter, der findes, ere for en stor Del af forskjellige Grunde ude af Stand til at besørge Afladet og danne derfor paa mange Steder Beholdere for stagnerende, gjærende Masser, hvis Farlighed forøges ved Grøfternes Mangel paa fast Bund, hvorved en Nedsivning af deres sundhedsfarlige Indhold i Jorden og dermed følgende Infektion af Grundlasten er uundgaaelig, ligesom overalt, hvor Brøndene ikke ere isolerede fra Grøfternes Indhold, dette maa inficere Drikkevandet. Farerne ved de mangelfulde Afløbsforhold forøges ogsaa ved de omkring i Terrænet spredte Lossepladser for Hovedstadens Renovation samt det dertil knyttede store Svinehold. Hver Losseplads er nemlig et mere eller mindre godt indhegnet Jordstykke uden anden Bund end den aabne, let gjennemtrængelige Jordoverflade. Paa disse Pladser tømmes den fra Hovedstaden udkjørte Dagrenovation bestaaende at Feieskarn, Køkkenaffald, Planterester, alt i forraadnet Tilstand, hvortil kommet Affald fra de nærliggende Slagterier, uden at det et Afløb for Urenlighederne, hvorved alt maa sive ned i Jorden. Af slige Lossepladser findes flere, der ere i Nærheden af menneskelige Boliger. Det kjøbenhavnske Renovationskompagnis Oplagsplads, de store Latrinkuler, nævnes i Sundhedskollegiets Betænkning ligeledes som en hygieinisk Kalamitet paa Utterslevmark. De omtalte Kulers Indhold er i alt Fald periodisk befængt med Smitte, og desuden, ogsaa bortset herfra, selvfølgelig befængt med de samme farlige Egenskaber som alle raadne og gjærende Masser. Kulerne mangle aldeles fast Bund, saa at en Infektion af Jordbunden fra dem er uundgaaelig. Det ufuldstændige Tag, som er over flere af dem, kan heller ikke i nogen Maade hindre en Infektion af Luften. Deres Afstand fra menneskelige Boliger anses derhos for uforsvarlig ringe. Hertil kommer, at Kulernes Indhold kun periodisk bliver ført bort, nemlig paa de Tider, hvor Landmændene gøde deres Marker. Foruden de nævnte Forhold maa endnu fremhæves den Mængde sundhedsfarlige Næringsveie, som Beboerne drive, især de mange, tildels store Slagterier og Pølsefabriker (ogsaa et Benkogeri findes), hvis Misligheder yderligere forøges ved de mangelfulde Afløbsforhold. Endelig udtaler Sundhedskollegiet i sin Betænkning, at alle de paaviste Ulempers Betydning i en meget væsenlig Grad forøges ved Utterslev Marks nære Forbindelse med Hovedstaden. Sluttelig kunne vi kun udtale Ønsket om, at det maa lykkes Sogneraadet at skaffe de fornødne Midler til Veie til Anbringelsen af el Kloaksystem, hvorved Utterslevmark dog maaske endnu vil kunne opnaa at blive et godt og sundt Opholdssted og efterhaanden tillige en smuk lille Forstad til Kjøbenhavn, hvad der jo vil være i de derboende Grundeieres egen Interesse. 

(Nationaltidende 25. september 1882).

1870-1880 fandtes en latrinlosseplads på Utterslev Mark i det område der i dag afgrænses af Frederikssundsvej, Stærevej, Nattergalevej og Nordre Fasanvej (altså området omkring Ørnevej). Ligeledes fra 1880 til 1920'erne en stor losseplads som afgrænsedes af nutidens Lygten, Strødamsvej, Lyngbyvej og s-banen langs Rovsingsgade.