Det tyske Socialdemokratis Kongres i Kjøbenhavn 1883. (Efterskrift til Politivennen)

De tyske Socialdemokrater have i Dagene fra 30te Marts til 1ste April i Kjøbenhavn afholdt en Kongres, hvorom Soc.-Dem. indeholder endel nærmere Meddelelser. Det synes at være lykkedes de tyske Socialister at holde deres Plan hemmelig og i Tyskland at have udbredt den Tro, at Kongressen vilde blive afholdt i Schweiz. Allerede i Tirsdags indtraf de første tyske delegerede til Kjøbenhavn, deriblandt Rigsdagsmanden Vollmar. Onsdag og Torsdag fulgte flere efter, og i Fredags Eftermiddags Kl. 4 aabnedes Kongressen, der talte 60 Medlemmer, i "Forsamlingsbygningen's store Sal. Iblandt Deltagerne navnes foruden Vollmar de bekjendte Socialdemokrater Auer og Bebel samt 10 Medlemmer af den tyske Rigsdag: Blos, Liebknecht. Hansenclever, Kracker, Kayser, Geiser, Grillenberger, Frohme, Dirtz og Stolle. Paa Kongressen vare desuden repræsenterede de tyske socialdemokratiske Foreninger i Paris, London og Schweiz. Det kjøbenhavnske social-demokratiske Forbund hilste de delegerede velkommen ved sin Bestyrelse; Bebel valgtes til Dirigent, Hasenclever til Vicedirigent. Kongressens Forhandlinger, som optoge tre Møder, drejede sig bl. a. om Partiets Stilling til Rigsdagsvalgene i 1884 og Bismarcks socialpolitiske Forslag, hvilke sidste man besluttede at bekæmpe paa det bestemteste, ligesom man vedtog at "forcere Kampen mod det kapitalistiske Samfund". Under Sammenkomsten indløb der Adresser fra de russiske og franske Socialister. Bl. a. vedtoges ogsaa at iværksætte en Indsamling til et Monument for Carl Marx. Efter Kongressens Slutning gav den danske Forbundsbestyrelse et Festmaaltid til Ære for de tyske Kolleger, hvortil ogsaa et begrænset Antal danske Socialdemokrater havde Adgang. "Det pointeresdes - hedder det i Referatet - fra begge Sider, at saavel det danske som det tyske Socialdemokrati vare Partier, der hvilede paa streng parlamentarisk Grund, og som hverken havde Sympathi eller Tilknytningspunkter med de saakaldte Socialrevolutionære".

Socialdemokraten Vollmar er i Følge Telegram til Ritz. Bur. arresteret i Kiel paa Tilbagerejsen fra Kongressen i Kjøbenhavn, som det synes paa Foranledning af det kjøbenhavnske Politi.

(Stubbekøbing Avis 5. april 1883).

Tyske Socialister i Kjøbenhavn. Fredag, Lørdag og Søndag er der i København bleven afholdt en Kongres af 60 Afsendinge for det tyske socialdemokratiske Part. Denne Kjendsgjerning er sikkert kommet Mange overraskende og selv det kjøbenhavnske Politi har til en vis Grad været uvidende om, hvad foregik. Allerede i Tirsdags begyndte Tyskerne at komme og indlogerede sig under opdigtede Navne paa de kjøbenhavnske Hoteller. Torsdag var man samlet som Kongres og Fredag begyndte Møderne. Det synes som om Politiet om Fredagen har faaet en Smule Nys om Sagen, idet Opdagelsesbetjent Rudolf i Petersen paa den Dag indfandt sig i Forsamlingsbygningen i Rømersgade med Forespørgsel om, hvad det var for et Møde, der blev afholdt. Han fik imidlertid det Svar, at det var et privat Selskab, der holdt Møde, til hvilket Politiet ingen Adgang havde. Det synes nu som Politiet har brugt Resten af Fredag samt hele Lørdag til at komme paa det Rene med hvad del var, der foregik, thi først Søndag Morgen tidlig modtog hver af Tyskerne Besøg af Opdagelsespolitiet, der forhørte sig om deres Navne, Ærinde osv. Samtidig fik den Delegerede Liebknecht Ordre til at møde hos Etatsraad Crone Kl. 2 samme Dag. Da Liebknecht kom op til Politidirektøren, bebrejdede denne ham, at de Delegerede vare tagne ind paa Hotellerne under opdigtede Navne, idet han oplyste ham om, at dette stred mod dansk Lovgivning. Af den Grund maatte Politidirektøren meddele Liebknecht, at Kongressen maatte ophøre med sine Møder, - en Meddelelse, som Liebknecht kunde besvare med, at Kongressens Forhandlinger alt vare tilendebragte. Det øvrige angaaende Kongressen har staaet saa udførligt meddelt i "Social-Demokraten", at vor Meddeler ikke her skal komme nærmere ind derpaa, men kun løfte Forhænget for de egentlige Forhandlinger saa meget ved at meddele, at det tyske Socialdemokrati i alle Punkter staaer paa Parlamentarismens Grund og kun ønsker Reformer ad Lovgivningens Vei. Som Kuriosum kan det maaske interessere at erfare, at det saksiske Landdagsmedlem Bebel i en paafaldende Grad ligner Dr. Georg Brandes, medens den tyske Rigsdagsmand Volmar - der, som igaar meddelt, paa Hjemrejsen er bleven arresteret i Kiel, men atter strax blev løsladt - slaaende ligner Louis Pio.

- Foruden Tyskeren Vollmar fængsledes i Kiel endnu et Par Andre, nemlig de tyske Socialister Frohme og Viereck saml tre andre socialistiske Tillidsmænd. Frohme sad i 22 Timer, Vollmar i 8 Timer før de løslodes. Paa Jernveistationen i Neumynster bleve Bebel, Dietz og Auer fængslede. Efterat endel Flyveskrifter, som de medførte, vare blevne beslaglagte, bleve de igjen frigivne.

(Middelfart Avis 6. april 1883).

Kongressen i Wyden i Schweitz blev afholdt 20.-23. august 1880. Kongressen i København blev afholdt 29. marts til 2. april 1883.

Som rapporteret fra København havde de tyske socialdemokraters hemmelige kongres der blev afholdt der, i nogen tid været skjult i forsamlingshuset "Rømersgade" (ejet af de københavnske socialdemokrater), indtil en større forsamling henledte opmærksomheden på den. Kongressen bestod angiveligt af omkring 70 delegerede, inklusive næsten alle de tyske rigsdagsmedlemmer af det socialistiske parti. Repræsentanter fra London, Paris, Schweiz og Rusland samt danske delegerede var også til stede. Kongressen afsluttedes med en stor banket arrangeret af de danske socialdemokrater for deres tyske allierede. Som rapporteret af "Frkf. Ztg." fra Berlin, er der blevet indført en postblokering for breve og pakker tilhørende de socialdemokrater, der mistænkes for at have deltaget i Københavnskongressen. Følgende "autentiske" rapport om anholdelsen af ​​socialdemokrater, der vendte tilbage fra København i Kiel, blev modtaget af "Frkf. Journ.": "Mandag vendte hr. Frohme og tre andre socialdemokratiske repræsentanter tilbage fra Københavnskongressen. De blev arresteret for at finde potentielt kompromitterende dokumenter om den socialistiske bevægelse. Intet blev opdaget; herrerne blev dog holdt i forvaring for at forhindre dem i at informere deres efterfølgere." Tirsdag morgen ankom hr. von Vollmar og hr. Viereck med damper; de blev arresteret ved landingspladsen. Hr. von Vollmar telegraferede til Rigsdagens præsident i Berlin. Ingen af ​​mændene blev fundet i besiddelse af de forventede dokumenter. Anklagemyndigheden og undersøgelsesdommeren løslod dem derfor alle. Ikke kun de to repræsentanter, men alle de arresterede blev løsladt, så det var ikke de valgte repræsentanters immunitet, men undersøgelsesdommerens erklæring der ikke så nogen grund til at opretholde deres tilbageholdelse, udvirkede deres løsladelse. Repræsentant Frohme blev tilbageholdt i 22 timer, repræsentant Vollmar i 8 timer. Fra Neumünster rapporteres det: "I går blev socialdemokraterne Bebel, Dietz og Auer, der var ankommet fra København, arresteret af tre kriminalefterforskere fra Berlin på den lokale togstation. Efter en times lang forhørsrunde, hvor de nægtede at udtale sig om formålet med mødet i København, og efter konfiskation af forskellige dokumenter og papirer blev de tilbageholdte løsladt. Bebel rejste straks til Kiel."

Wie aus Kopenhagen berichtet wird, war der dort abgehaltene geheime Congress der deutschen Socialdemokraten längere Zeit im Versammlungshaus "Römersgade" (Eigenthum der Kopenhagenere Socialdemokraten) verborgen geblieben, bis eine grössere Zusammenkunft die Aufmerksamheit auf den Congress lenkte. Der Congress bestand angeblich aus etwa 70 Delegirten, worunter fast alle deutschen Reichtagsabgebordneten der socialistischen Partei. Ausserdem waren Abgesandt aus London, paris, der Schweiz und Russland, sowie dänische Delegirte anwesend. Seinen Abschluss fand der Congress mit einem grossen Bankett, das die dänischen Socialdemokraten ihren deutschen Verbündeten gaben. Wie der "Frkf. Ztg." aus Berlin berichtet wird, ist eine Sperre auf Briefe und Pakete derjenigen Socialdemokraten verfügt worden, von denen vermuthet wird, dass sie am Kopenhagener Congresse theilgenommen haben. Ueber die Verhaftung der aus Kopenhagen zurückgekehrten Socialdemokraten in Kiel geht dem "Frkf. Journ." nachstehende "authentische" Mittheilung zu: "Am Montag kamen Hr. Frohme und drei andere Socialdemokratische Vertrauensmänner von dem Kopenhagener Congress zurück. man nahm sie fest, um bei ihnen eventuell compromittirende Papiere über die socialistiscke Bewegung abzufassen. Es würde nichts entdeckt; die Herren aber wurden in Haft behalten, damit sie nicht ihre nachfolgenden Genossen benachrichtigen könnten. Am dienstag Morgen, langten Hr. v. Vollmar und Hr. Viereck mit dem Dampfer an; sie wurden auf dem Landungsplatz festgenommen. Hr. v. Vollmar telegraphirte nach Berlin an den Reichtagspräsidenten. Man fand bei keinem der Herren solche Papiere, wie man sie erwartete. Der Staatsanwalt und der Untersuchungsrichtre liessen dessdalb sämmtliche Herren Frei. Nicht nur die beiden Abgeordneten, sondern alle Verhafteten wurden freigelasse, so dass nicht die Immunität des Volksvertreters, sondern die Erklärung des Untersuchungsrichters, der keinen Grund zur Aufrechthaltung deer Haft ersah, die befreihung erwirkte. Der Abgeordnete Frohme war 22, der Abgeordnete Vollmar 8 Stunden lang verhaftet." Aus Neumünster wird gemeldet: "Gestern wurden auf dem hiesigen Bahnhofe die von Kopenhagen kommenden Socialdemokraten Bebel, Dietz und Auer durch drei Berliner Criminalbeamte berhaftet. Nach einem einstündigen Verhör, in welchem sie alle Aussagen über den Zweck der Zusammenkunft in Kopenhagen verweigerten und nach der Confiscation diverser Druchsachen und Schriftstücke wurden die Verhafteten Wieder auf freien Fuss gesetzt. Bebel fuhr sofort nach Kiel." 

(Allgemeine Zeitung 7. april 1883)

Den tyske socialdemokratiske Kongres i København har, skriver "Wes. Zeit.", atter en Gang vist klart og tydeligt, hvor lidet Politiet med alle dets Vaaben formaar at udrette overfor det revolutionære Parti. Vel Størstedelen af Kongressens Medlemmer staar under Politiets Opsyn, og dog har de uforstyrret kunnet forsamle sig i den danske Hovedstad. Det er forøvrigt falsk, tilføjer Bladet, naar flere Organer har sagt, at Socialdemokratiet forsætlig har udspredt, at Kongressen vilde finde Sted i Svejts. Om Tid og Sted for Kongressen har der aldrig staaet noget i "Der Socialdemokrat". Politiet har ganske simpelt skuffet sig selv.

Vort sveitsiske Broderorgan "Arbeiterstimme" skriver: Ligesom for to og et halvt Aar siden til Kongressen paa Slottet Wyden, saaledes var Forberedelserne til Kongressen i København trufne hemmeligt, og man kan tænke sig Politiets Forbløffelse, da det endelig fik Kundskab om Kongressen Siden det tyske Socialdemokrati er organiseret, har endnu ingen Kongres - ikke en Gang paa den mest udbredte Propagandas Tid - været saa stærkt besøgt, som denne Kongres i Udlandet! Og dette er et sikkert Tegn paa Partiets Styrke, mod hvilken den infameste af alle Undtagelseslove har vist sig at være til ingen Nytte. Et næste Tegn paa Partiets Styrke er det, at under hele Kongressens Forløb blev hverken Navnet Most eller hans "socialrevolutionære Propaganda" nævnet en eneste Gang, - saa betydningsløs er denne paa fremmed Jordbund voksede Plante af personligt Renommisteri for den tyske sociale Bevægelse; det skal endnu nævnes, at heller ikke det danske Politi kunde undlade at aflægge Vidnesbyrd om de internationale Spioninteresserss Solidaritet: Søndag Morgen Kl. 7 blev der i samtlige hoteller anstillet Efterforskninger efter de Kongresdelegerede, der blev underkastet de bekendte Undersøgelser om Legitimation og om Øjemedet med deres Nærværelse. Man viste dem endog den Elskværdighed, at optage deres Signalementer. Men dette forhindrede ikke de delegerede i, ubekymrede at føre deres Forhandlinger til Ende. Ved Tilbagerejsen til Tyskland blev nogle faa Partifæller arresterede af Politiet, men maatte efter faa Timers Forløb atter frigives, hvorved de Bismarckske Politi-Sporhunde opnaaede at gøre sig til Genstand for almindelig Latter.

Kongressen i København og den Sympati, de tyske Socialister fandt hos de danske Arbejdere, hvilken navnlig lagde sig for Dagen ved en om Lørdagen afholdt festlig Sammenkomst, har atter en Gang vist, at Internationales gamle Feltraab : "Proletarer i alle Lande, forener Eder!" overalt har fundet en inderlig Tilslutning.

(Social-Demokraten 10. april 1883).

Ved kongressen deltog efter sigende også Eduard Bernstein.

En officiel rapport fastslår at den tyske regering vil forsøge at imødegå socialdemokraternes internationale agitation ved at sikre bedre garantier for international juridisk bistand i straffesager. Tyskland vil forsøge at overtale de ledende stater til at indgå en international traktat om bistand i straffesager. Den officielle artikel afsluttes med at antyde at vigtige beslutninger blev truffet i København og at rigsdagsvalgene i 1884 højst var et mindre punkt på kongressens dagsorden. Liberale aviser anser sidstnævnte for usandsynligt; de socialdemokratiske deputerede der generelt er ret åbne over for bekendte i Rigsdagen og gerne praler lidt af vigtige beslutninger, forsikrer os i private samtaler om at deres beslutninger i København var af en ret harmløs karakter.

Officiös wird geschrieben, dass gegen die internationale Agitation der Socialdemokraten eine bessere Gewährleistung internationale Rechtshülfe auf strafrechtlichem Gebiete von der Reichsregierung werde angestrebt werden. Deutschland werde den Versuch machen, die tonangebenden Staaten für einen internationalien Strafrechtshülfevertrg zu gewinnen. Der officiöse Artikel deutet am Ende an, dass in Kopenhagen wichtige Dinge beschlossen worden seien, und dass die Reichtagswahlen von 1884 höchstens einen Nebengegenstand des Congresses begildet habel. Liberale Blätter halten letzteres für wenig wahrscheinlich; die socialdemokratischen Abgeordneten, die im Reichstage Bekannten gegenüber meist recht offenherzig sind und ein wenig mit wichtigen Beschlüssen zu renommiren lieben, versichern in Privatgesprächen, dass ihre Bechlüsse in Kopenhagen ziemlich harmloser Natur gewesen seien.

(Allgemeine Zeitung. 12. april 1883)

En protokol for kongressen stod at læse i Social-Demokraten 25. april 1883 (formelle forhold), 26. april 1883 (1. møde: Beretning m.m.). 27. april 1883 (1. møde: forfølgelsen af socialister og "Socialistloven"), 29. marts 1883 (2. møde), 3. maj 1883 (3. møde og 4. møde), 5. maj (5. møde), 10. maj (6. møde, 1. april der var startet sent fordi mødedeltagerne var blevet udspurgt af politiet på hotellerne.) og 11. maj (7. møde, 1. april 1883).

I 1910 var det danske Socialdemokrati vært for den 8. internationale socialistkongres. Det er en ankerkendelse af den danske arbejderbevægelse, som har en stærk tro på det internationale samarbejde. Men alle illusioner om samarbejde over grænserne bryder sammen ved udbruddet af 1. Verdenskrig.

Pølsefabrikationen i København. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de Sygdomsaarsager, hvoraf det findes en saa rigelig Mængde under den nuværende Samfundsorden, spiller forfalskede og fordærvede Fødemidler en meget væsenlig Rolle, og det er da navnlig de Fattige, der maa lide under dette som under saa mange andre Onder, medens de Velhavende er i Stand til at købe og forbruge de reelle Varer. Ved Fabrikationen af Pølser drives Forbruget af fordærvet Kød i en meget vid Udstrækning, ligesom Kødet af syge og selvdøde Kreaturer benyttes i stor Mængde. hvilket nødvendigvis maa foraarsage mangfoldige sygdomme. Hos en herværende større Grosserer og Pølsefabrikant benyttes det nævnte Materiale efter en saa udstrakt Maalestok at det maa forundre, at selv det københavnske Sundhedspoliti, der som bekendt ikke stikker dybt i Undersøgelse af slige Forhold, har kunnet undgaa at blande sig deri. Den største Del af det "Materiale", den omtalte Herre benytter, forskrives i store Partier, og bestaar næsten udelukkende af sygt eller selvdødt Kvæg eller af Kød, der for længe siden har overskredet det Stadium, der kaldes at "have en Tanke". Foruden at være Sundhedsfarligt for dem, der nyder de af ham fabrikerede Varer, kan Fabrikationen, ved den Stank den udbreder, ligeledes afstedkomme Sygdomme hos de i Nærheden boende Folk. Navnlig maa det fordømmes, at det umiddelbart om "Fabriken" beliggende Rum af en i Eiendommen boende Bager benyttes til sovested for hans Arbejdere, idet Stanken der ligefrem er utaalelig. Den her omtalte Pølsefabrik er selvfølgelig ikke den eneste i sit Slags her i Byen, og det er ret beregnende for Samfundstilstanden, at deslige Forretninger drives frodigt og gør deres Ejere til velstaaende og "agtede" Folk, ligesom det er forklarligt, at Hospitalerne er overfyldte, samtidig med at Folk udenfor Hospitalerne hentæres af forskelligartede Sygdomme.

(Social-Demokraten 1. april 1883).

Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennnen)

Borgerrepræsentationens derom nedsatte udvalg har afgivet betænkning over den af bestyrelsen for Begravelsesvæsenet fremsatte plan for Vestre Kirkegård. Udvalget foreslår at lade hovedadgangen til kirkegården ske ved en vej, der fra det sted, hvor Vesterfælledvej støder til den nedlagte jernbanelinje, fører langs kapt. Jacobsens til have indtagne lod til et punkt på kirkegårdens østlige side. Dette er sikkert den naturlige adgang til kirkegården, hvilket også viser sig derved, at de kirkegården besøgende allerede nu i reglen når vejrliget tillader det, søger over marken i den retning. Det forekommer udvalget ønskeligt, at denne vej som hovedadgang til kirkegården gives en anselig fremtræden, og den foreslås derfor anlagt i 35 alens brede, beplantet med 4 rækker træer, således at der i midten lægges en 8 alen bred chausseret kørebane og ved siderne to i 5 alen brede makadamiserede gangstier; på hver side af gangstierne plantes italienske popler. Endvidere foreslår udvalget, at kirkegården forøges med et stykke jord, som ligger syd for adgangsvejen, tilhørende Ole Petersens arvinger, og som har et areal af ca. 10 tønder land. På højden midt i terrænet foreslås opført et klokketårn og noget nord for dette kapelbygningerne, graverbolig, kontor, gartnerlokale, vognrum, beværtningslokale vil det være naturligt at henlægge ved indgangen, og da af terrænhensyn en del udenfor det nuværende kirkegårdsareal.

Med hensyn til kirkegårdens varighed har der foreligget udvalget følgende Oplysninger. Begravelsernes antal er nu omtrent 3.800 lig årlig, deraf omtrent 2.000 børn; til disse medgår årlig 2½ tønder land. Kirkegårdens areal er 94 tønder land. Selv om nu herfra regnes 20 a 30 tønder land mod syd, der er for lavt liggende til uden opfyldning at benyttes som kirkegård, vil det ses, at kirkegårdens jord vil kunne holde ud over 20 år, til hvilken tid efter de nugældende regler en ny turnus vil tage sin begyndelse.

Sagen skal til behandling i Borgerrepræsentationens møde på mandag.

(Social-Demokraten 16. marts 1883)

Der skulle gå mere end 20 år før planen var fuldt færdig: Den nuværende hovedindgang som blev resultatet af opkøbet af jordstykket af Carl Jacobsen og Ole Pedersens jorde. Kontorbygningen fra 1908 og hovedindgangen. Foto fra 1910. Ved Vestre Kirkegårds 100 årsjubilæum.

Under Jorden. (Efterskrift til Politivennen)

- - -

I Modsætning til Assistenskirkegaard, Holmens og Garnisons Kirkegaardene paa Østerbro staar den uhyggelige Vestre Kirkegaard, hvor alle Linjebegravelser skal foregaa. Det er jo en bekendt Sag, at den nærmest er en Kirkegaard for Fattige. Man skal vanskeligt træffe et mere øde Sted, en mere ensom, sørgelig Plet end denne Kirkegaard. Ingen egenlig Indkørsel, intet velgørende Hvilepunkt for Øjet, ingen Træer og knapt nok lidt Buskads. Derimod bestandig Blæst, der farer over de snorlige Linjebegravelser, Grav ved Grav, et lille simpelt Trækors og rent undtagelsesvis en Gravsten, der højner sig op over den almindelige, kedelige Fladhed. Det er Fattigdom efter Døden som for den. Et endnu sørgeligere og uhyggeligere Syn frembyder den, naar man kommer derud i Regn og efter flere Dages fugtigt Vejr, Vandet staar i Huller og paa Veje, en slet Planering og en daarlig Vedligeholdelse skal ikke bidrage til at dække dens mange betydelige Mangler og Fejl. Det er ogsaa en bekendt Sag, at den er overmaade fugtig i Bunden, og man har jo saa ofte set, at Ligene bogstavelig er blevet druknede og ikke jordede. En trøstelig Tanke for de Efterlevende, som efterhaanden skal hjælpe til at "fylde op". Naar man har set og læst om den Pietet for de Døde, som man lægger for Dagen f. Eks. i England ved at indhegne hyggelige, venlige Pladser til Kirkegaardsbrug, saa maa man rigtignok tro, at de danske, specielt de københavnske, Begravelsesavtoriteter er rene Vandaler, thi Tilstanden paa Vestre Kirkegaard er ikke langt fra Vandalisme, og dog har Forholdene været endnu værre. Men Langsomhed er jo et Hovedtræk i vor høje Magistrats Administration, og desuden er det jo kun fattige og ubemidlede Folk, som lægges til Hvile paa denne øde og tomme Dødens Valplads.

- - -

(Social-Demokraten 10. marts 1883. Uddrag).

Den prøjsiske Indenrigsminister om Optanterne. (Efterskrift til Politivennen)

Den prøjsiske Indenrigsminister om Optanterne. I Følge Tel. til Ritz. Bur. ankede den danske Slesviger Lassen i Gaar i Deputeretkammeret over Landraadernes Optræden imod de Danske i Nordslesvig med Hensyn til Militærtjenester. Indenrigsministeren beklagede, at Sagen ikke var gjort til Gjenstand for en Interpellation Han havde i saa Fald kunnet være til Tjeneste med et bedre Materiale. Sagen angik den Bestemmelse, i Følge hvilken Sønner af saadanne Optanter, der have varigt Ophold i Nordslesvig, naar de ere blevne 20 Aar gamle, maa afgjøre med sig selv, om de ville høre til Danmark eller Tyskland, og afgive Erklæring derom. I første Tilfælde maa de udvandre den 1ste April, i sidste Tilfælde derimod maa de opfylde deres Værnepligt. Denne Bestemmelse vilde i det hele finde Anvendelse paa 4 til 500 Personer, medens der i de 5 nordslesvigske Kredse i alt fandtes 25,000 Udlændinge i en Befolkning, der tæller 250,000 Sjæle. Overfør et saadant Misforhold maatte Staten varetage sin Interesse. Bestemmelsen var ikke bleven truffen, uden at den danske Regering i Fortrolighed var bleven underrettet derom, hvorhos det var blevet paavist den, at den trufne Forholdsregel ikke udsprang af nogen Animositet imod Danmark. For at undgaa unødvendig Haardhed havde Regeringen ikke forlangt øjeblikkelig Udvisning. Forholdsreglen havde ingen terroristisk Karakter, den havde alene til Øjemed at stille Befolkningen foran en ny Option. Dens indre Anledning var Regeringens Ønske om at værne om den preussiske Stats nationale Interesser. Det kunde ikke taales, at to Dele af en Befolkning, der levede under samme Forhold, vare stillede under forskjellige Retsvilkaar. At det unge danske Mandskab var fritaget for Militærtjeneste, havde ophidset det unge prøjsiske Mandskab og tildels foranlediget det til Udvandring. Det kunne Staten ikke taale, allermindst ved en Grænse overfor en blandet Befolkning.

Haenel anerkjendte den formelle cg malerielle Berettigelse af den af Regeringen trukne Forholdsregel og udtalte særlig sin Tilfredshed med, at den danske Regering i rette Tid var bleven underrettet om Bestemmelsen. Den gjensidige Ret maatte agtes, men der maatte ogsaa sikres et internationalt Forhold til Danmark, der svarede til den derværende dygtige Folk, stammes Betydning.

(Morgenbladet (København) 8. marts 1883).

Den tyske gesandt i København meddelte direktøren for udenrigsministeriet om Prøjsens forholdsregler om den tyske lægdsrulle. 

Optanterne i Nordslesvig. Det tidligere i et Telegram omtalte Møde i det prøjsiske Deputeretkammer den 7de Marts refereres i tyske Blade som følger: Lassen bragte det danske Optantspørgsmaal under Forhandling og klagede over, at man i Aar uformodet havde forlangt, at Sønner af danske Optanter skulde aftjene deres Værnepligt eller i modsat Fald udvises. Han ønskede dernæst, at der ikke maatte blive lagt de Optanter, der virkelig havde opteret for Danmark og taget Bopæl der, men som nu igjen ønskede at erhværve prøjsisk Borgerret, Hindringer i Vejen. [Det var noget vanskeligt at følge hans Foredrag baade fra Referentlogen og i Salen, saa at Ministeren maatte gaa hen til Stenografernes Bord for at høre, hvad han sagde].

Minister v. Puttkamer: Jeg havde ingen Anelse om, at det ærede Medlem i Dag vilde bringe dette saa overordenlig vigtige Spørgsmaal, der netop er et Livsspørgsmaal for vor Stat, paa Tale. Han kan derfor ikke heller forlange at faa bestemt Svar af mig, som jeg vilde have kunnet give, hvis han var fremkommen med en Forespørgsel og havde rettet bestemt formulerede Spørgsmaal til mig. Hvad nu først angaar de Optanter, der er udvandrede til Danmark, men atter ønske at blive tyske, saa vil der med Hensyn hertil ikke beredes dem nogen Vanskelighed. Ogsaa den af den forrige Taler saa haardt dadlede Forholdsregel er netop bestemt til at klare alle tvivlsomme Forhold i Nordslesvig og sætte Befolkningen i Stand til at træffe et endeligt Valg mellem Prøjsen og Danmark. Forholdsreglen udgaar ikke fra underordnede Organer, men er efter vel overvejede Undersøgelser bleven truffet af den højeste Centralinstans. Den bestemmer, at de Sønner af danske Optanter i de fem nordslesvigske Kredse, hvis Værnepligt indtræder i Aar, enten skal melde sig til Stamrullen eller inden 1ste April forlade Landet. Wienerfredens Paragraf 19 var sikret de Nordslesvigere, der ønsker at beholde dansk Borgerret, den Mulighed inden 6 Aar ved Udvandring til Danmark at bevare deres gamle Borgerret. Denne Forskrift har man gjennemført med stor Mildhed, og man har behandlet mange Folk som danske, der blot havde erklæret, at de vilde udvandre til Danmark, uden nogensinde at gjøre Alvor deraf. Paa den anden Side er mange udvandrede Optanter igjen vendt tilbage og ligeledes hos os blevne betragtede som danske. I det hele bor der i de 5 nordslesvigske Distrikter, der herved kommer i Betragtning, og som tilsammen tæller 250,000 Indbyggere, 25,000 danske; altsaa er en Tiendedel af Indbyggerne Udlændinge. Men dette er for en moderne Kulturstat ikke nogen normal Tilstand, og vi kan ikke i Længden taale en saadan Gruppering af Udlændinge hos os, en saadan Stat i Staten. Vi har ikke, som det ærede Medlem sagde, uforberedt truffet vore Forholdsregler, saaledes behandler den prøjsiske Regering ikke internationale Forhold, men vi har i Forvejen i Fortrolighed sat den danske Regering i Kundskab om det forestaaende Skridt og derved ført Bevis for, at der ingenlunde i denne Forholdsregel ligger nogen Uvilje mod Danmarks Folk og Regering, men kun et fornuftigt Hensyn til vore egne Interesser. Den nuværende milde Behandling af de elsass-lothringske Optanter er netop bleven mulig derved, at der i Elsass Lothringen i 10 Aar har bestaaet et Forhold af samme Beskaffenhed som det, vi nu vil indføre i Nordslesvig. Om to Aar vilde Optanterne i Nordslesvig hverken efter vor Lovgivning være Prøjsere eller efter dansk Lovgivning danske, og ingen Stat vilde da mere kunne gjøre Fordring paa dem, hvis vi ikke ved den til vor Raadighed staaende Bestemmelse tvang dem til et Valg mellem Nationaliteter. Vi har dertil valgt en stræng juridisk Form, maaske en mangelfuld, men i hvert Fald den mildeste og mest hensynsfulde, det i det hele var muligt at vælge. Jeg tror, at Deputeretkammeret er det Sted, hvor Regeringens Fremgangsmaade bør vente Understøttelse fra alle Sider.

Lassen tror, at Ministeren især burde have undskyldt Regeringens Fremgangsmaade.

Puttkamer: Jeg har af Delikatesse ikke udviklet de nærmere Grunde. De ligger i den prøjsiske Stats nationale Interesse. Den nordslesvigske Befolkning bestaar af Optanter og Prøjsere. Begge har med Hensyn til den almindelige Værnepligt en forskjellig Ret. Optanternes Sønner spasere omkring i Landet, de behøver ikke at blive Soldater og udle dem af deres Aldersklasse, der ere blevne Soldater og aftjene deres Værnepligt. Denne Tilstand er uudholdelig. Jeg beklager endnu en Gang, at jeg ikke er forberedt paa dette Æmne, og det skulde glæde mig, om det ærede Medlem vilde bestemt formulere de enkelte Punkter og bringe dem frem, for at jeg kan gaa nærmere ind derpaa. Et Forslag om Afslutning blev vedtaget.

Hänel: Jeg konstaterer, at Flertallet har afskaaret Repræsentanten for Slesvig-Holsten Ordet i et Anliggende, som i dette Øjeblik er et evropæisk Spørgsmaal.

Puttkamer: Jeg konstaterer, at jeg har siddet ned under Afstemningen. 

Viceformanden (v. Heeremann): Forhandlingerne er gjenoptaget. Det ærede Medlem har Ordet.

Hänel: Jeg takker den ærede Minister for den Venlighed, hvormed han har skaffet mig Ordet. Jeg har ønsket at konstatere, at jeg i det væsenlige deler Ministerens Standpunkt. Den prøjsiske Regering var fra et formelt og folkeretligt Synspunkt berettiget til sin Fremgangsmaade, og hverken den danske Regering eller den danske Folkerepræsentation eller den danske Presse har angrebet den prøjsiske Regerings formelle Berettigelse til at træffe de omhandlede Forholdsregler. Men i Virkeligheden er det dog en Kjendsgjerning, at der er lagt en stærk Haardhed for Dagen, der vistnok er en Følge af den Godmodighed og Skaansel, man tidligere saa længe har vist, og som ikke i Længden kunde opretholdes. Tidspunktet for den trufne Foranstaltning havde maaske kunnet skydes ud endnu nogen Tid, og navnlig kunde man have givet de unge Mennesker en længere Betænkningstid. Regeringen vil maaske i enkelte Tilfælde her tage Hensyn. Men den Stilling, de unge danske undtagelsesvis indtage, kan ikke opretholdes. Især har den Erklæring af Ministeren glædet mig, at den danske Regering har modtaget fortrolig Underretning om denne Forholdsregel. Netop Slesvig-Holstenerne har vist en afværgende Holdning over for den danske Regering. Ikke des mindre nyder den danske Stat der en overordenlig Anseelse og megen Sympati. Vi anse de danske for et særlig dygtigt Folkefærd, der i Retning af Skole og Selvstyre har ydet noget fortrinligt. Derfor ønsker vi, at det internationale Forhold til Danmark maa blive behandlet saa gunstigt som mulig. Vi vil bibringe den danske Regering den Overbevisning, at vi paa ingen Maade ønsker at forstyrre det fredelige Forhold til den.

(Morgenbladet (København) 10. marts 1883).

Hr. Lassen, Lysabild, den danskslesvigske Deputerede, der rejste Optantspørgsmaalet i det prøjsiske Deputeretkammer, er bleven særdeles stedmoderlig behandlet i de tyske Referater, der igjen ere gaaede over i de danske Blade og ogsaa have været Kilden for nærværende Blads Beretning. Efter de tyske Aviser maatte man tro, at Hr. Lassen i et Par korte Bemærkninger havde indskrænket sig til at anke over Pludseligheden i de prøjsiske Udvisningsforanstaltninger uden egenlig at berøre Spørgsmaalet om disses Retsmæssighed eller deres Overensstemmelse med de traktatmæssige Aftaler mellem Prøjsen og Danmark. Dette Indtryk stemmer ikke med de virkelige Forhold. Efter den stenografiske Beretning om Forhandlingen har Hr. Lassen indgaaende behandlet de Hovedpunkter, som maa komme i Betragtning ved Sagens Bedømmelse. Til Udfyldning af de mangelfulde Reterater, der hidtil have staaet til vor Raadighed, gjengive vi efter "Flensb. Avis" nedenstaaende Brudstykke af den stenografiske Beretning:

"Ved Artikel 19 i Fredstraktaten i Wien er det bestemt, at Undersaatter i de af Danmark afstaaede Landsdele kunne vælge at bevare deres Egenskab som danske Undersaatter. Det hedder videre, at de, der gjøre Brug af denne Bestemmelse, kunne beholde deres Ejendomme i de afstaaede Landsdele, og fremdeles, at de ikke maa skades eller forulempes fra nogen Side paa Grund af deres Valg. Senere er det efter Forslag af den internationale Kommission, der i 1872 traadte sammen i Aabenraa, fastsat, at de Undersaatter, der havde gjort Brug af Fredstraktatens Bestemmelse og være udvandrede til Danmark, atter kunne vende tilbage til de afstaaede Landsdele og tage Ophold der som danske Undersaatter.

Endvidere er der truffet den Overenskomst mellem den danske og prøjsiske Regering, at ogsaa Børn af saadanne Optanter, der vare vendte tilbage til Slesvig, skulde betragtes som danske Undersaatter, for saa vidt som de vare fødte før Optionen eller, som det hedder, for saa vidt de ved Optionen vare umyndige og undergivne Faderens Raadighed. Denne Bestemmelse er saa vidt jeg ved, ikke offenliggjort, men underhaanden ved man, at Sagen forholder sig saaledes. Der er ogsaa hidtil handlet i Overensstemmelse hermed: Undertiden ere saadanne danske Undersaatter blevne indkaldte til Militærtjeneste; men saa snart det har vist sig, at de vare Sønner af Optanter, og derfor maatte betragtes som danske Undersaatter, ere de atter givne fri.

Nu fremtræde paa en Gang nogle Landraader i det nordlige Slesvig med den Fordring til saadanne danske Undersaatter, der i Aar blive militærpligtige, altsaa tyve Aar gamle, at de uden videre skulle melde sig til den prøjsiske Stamrulle eller forlade Landet. Jeg kan tilføje, at der i de sidste Dage er gjort Alvor af Truselen; saaledes har i min Hjemstavn en dansk Undersaat, der ikke havde meldt sig, faaet Meddelelse om, at han maa forlade Landet inden 1ste April. Landraadernes Optræden i det nordlige Slesvig er, saa vidt jeg ved, i det hele kun rettet mod Børn af slesvigske Optanter, ikke saa meget imod saadanne danske Undersaatter, der maatte opholde sig der, men hvis Forældre bo i Danmark. Men om end saa er, synes den nævnte Optræden mig dog aldeles ubegrundet og heller ikke til at retfærdiggjøre; thi det forhold, det her drejer sig om, at nemlig danske Optantbørn kunne opholde sig i Hertugdømmerne uden at indkaldes til Militærtjeneste, er kun forbigaaende. Det drejer sig ikke om at fjærne en Mislighed, der vilde vare evigt! Forholdet vilde, om det end maaske kunde vare nogle Aar, ophøre af sig selv. Laandraadernes Adfærd staar efter min Anskuelse i den mest skærende Modsigelse til tidligere Afgjørelser. Den Fremgangsmaade, Regeringen hidtil har fulgt, beror jo dog, tror jeg, væsenlig paa internationale Afgjørelser; hvad der nu sker, er altsaa lige overfor Danmark en noget ejendommelig fremgangsmaade, som jeg her ikke nærmere skal karakterisere; men Fremgangsmaaden er ogsaa i højeste Grad i Modsigelse med Humanitet og Billighed, og havde den prøjsiske Statsregering maaske kunnet nære et Ønske om at forandre den nuværende Tilstand - hvilket jeg ingenlunde anser for nødvendigt - saa havde dette dog kunnet ske paa en anden Maade, navnlig først efter en Forhandling med den danske Regering. Thi hvorledes ere nu de danske Undersaatter stillede? Melde de sig ikke til den prøjsiske Stamrulle, saa jages de ud af Landet. Paa den anden Side kunne de egenlig ikke melde sig uden at overtræde de danske Militærlove. Den prøjsiske Regering havde dog i det mindste burdet handle saaledes. at man havde kunnet forberede sig paa hvad der skulde komme. Som Sagen nu staar rammes ikke blot de vedkommende militærpligtige. Vi, der blive tilbage, rammes lige saa meget; thi ogsaa vi have indrettet os efter de hidtilværende Forhold. Saa stor Hast havde det dog vel ikke med denne Sag. Om der end hist og her opholde sig nogle danske Undersaatter, saa opholde de sig der i god Tro; de have ikke vidst andet, end at det var dem tilladt og nu se de paa en Gang, at det skal vare anderledes.

Jeg tør da vel udtale det Ønske, det Haab og den Bøn lige over for Hr Ministeren, at han vil virke hen til, at den af mig skildrede Optræden af Landraader i det nordlige Slesvig hurtigst mulig standses. Jeg tror, at dette ogsiaa ligger i den kongelige Etatsregerings Interesse: thi det, der nu sker, smager stærkt af Vilkaarlighed, og en saadan fremgangsmaade kan, efter min Mening, ikke tjene til at have eller befæste den kongelige Regerings Anseelse."

Hr. Lassen sluttede saaledes: "Jeg indser ikke hvorfor saadanne Drillerier - thi saaledes kalder jeg det, altid skulle finde Sted mellem tyske og danske. Den prøjsiske Regering har det i sin Magt at forandre dette; men den har efter min Anskuelse ogsaa den Pligt at gjøre de fornødne Skridt dertil. Opfyldelsen af denne Pligt vil ikke være meget vanskelig. Vi gjør ikke store Fordringer, vi forlange kun hvad der efter vor Anskuelse tilkommer os som Ret, men Regeringen maa gjøre det imødekommende Skridt, fordi den lige overfor os danske har overskredet Maalet af hvad der er Ret. Vi kunne i politisk Henseende ikke handle anderledes, end vi hidtil har gjort. Vi forsvare kun hvad vi anse for vore bedste og helligste Rettigheder, for simple Menneskerettigheder, og det kunne vi ikke høre op med."

(Morgenbladet (København) 14. marts 1883).

Albert Hänel (1833-1918) var juraprofessor i Königsberg og 1863 i Kiel. Han var medlem af Nationalforeningen og af Fremskridtspartiet. I 1864 var han for Slesvigs og Holstens løsrivelse fra Danmark. Han blev herefter en af lederne for "Landspartiet" der ønskede tilslutning til Preussen. Han var 1867-1888 medlem af det preussiske underhus og 1867-1893 og 1898-1903 af den tyske rigsdag.

Robert Viktor von Puttkamer (1828-1900) havde siden 1854 været i statens tjeneste, og var personlig ven af Bismarck. I 1871 var han regeringspræsident i Gumbinnen, 1874 i Lothringen i Elsass-Lothringen. 1873-1891 var han medlem af rigsdagen som konservativ. I 1879 var han kultusminister, i 1881 indenrigsminister. Han udrensede de liberale embedsmænd til fordel for konservative. 

Den af Puttkamer ønskede forespørgsel gik i opfyldelse i Rigsdagen. Men rigskanslerens repræsentant finansminister Scholz meddelte at den ikke ville blive besvaret, hvorefter alle forbundsrådets medlemmer forlod salen. Johannsen talte derfor uden deres tilstedeværelse. Optantspørgsmålet fortsatte derfor i 1884.