De nye Slagtehuse i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

---

Naar man ad Stormgadens Forlængelse gaar forbi Kvægtorvet, vil man paa Pladsen mellem dette og Gasværket se fire nye Bygninger, der for Øieblikket ere reiste og for en Del allerede under Tag. Disse fire Bygninger danne Slagtehuskomplekset, idet de tre, der ligge tilvenstre for den Gade, der fra Stormgadens Forlængelse vil komme til at føre ned til Anlæget, ere Slagtehusene, den fjerde Bygning, paa Veiens høire Side, foran hvilken der er ladet Plads aaben til Opførelse af flere Slagtehuse, det saakaldte Skoldehus. Hele Bygningskomplexet er opført paa en opfyldt Grund; Fyldet er taget fra den gamle Jernbanevold. - De tre Slagtehuse, der ere adskilte fra hverandre ved brede Gader, ere hver 60 Alen lange og 11 Alen dybe og rumme hver 5 Celler eller Kamre, hvori der vil være Plads til to Slagtere. Paa Nordsiden af hvert Slagtehus findes en med et Halvtag overdækket Slagtegang; denne vil kunne benyttes dels til Binding af Kreaturer, dels til Slagtning, og er derfor forsynet med et i Gulvet anbragte Binderinge. Slagtehusenes Sydsider ere derimod forsynede med et fremspringende Tag for at beskytte Cellerne, der indtage hele Bygningens Dybde, mod Sydsolen. Under dette fremspringende Tag er der i hele Bygningens Længde i Væggen anbragt Binderinge; her kunne Kreaturerne staa bundne, fuldkommen i Skygge, indtil deres Tur til Slagtning kommer. Fra den overdækkede Slagtegang paa Bygningens Nordside træder man ind i Slagtecellerne, der hver er forsynet med to Døre, der vende mod Nord. Hver Slagtecelle er 11½ Alen lang, 10 Alen dyb og 8½ Alen høi. Lyset tilføres Cellerne gjennem større Vinduer, anbragte høit oppe i Murene baade mod Nord og Syd. Alle Cellerne ere overhvælvede mellem Jernbjælker. Væggene blive i tre Alens Høide glittede i Cement, Resten bliver skuret og hvidtet. I Cellernes Gulv anbringes Binderinge, og desuden findes paa Jernbjælker under Loftet Foranstaltningerne til Kreaturernes Opheisning og paa Væggene Løbestænger med Kjødkroge til Ophængning af Kjødet. Det er en Selvfølge, at hver Celle bliver forsynet med det nødvendige Tilløb af Vand samt Afløbsrender til Kloakkerne. Gulvene i Cellerne og i Slagtegangen under Halvtaget lægges af svenske Brosten satte i Cement. Slagtehusene ere opførte af smukke gule Sten, der hvile paa en Sokkel af huggede Granitsten; Tagene ere dækkede med Skifer. Skoldehuset, der ligger paa høire Side af den nævnte Vei, er 62 Alen langt og 14 Alen dybt og er som Slagtehusene opført af gule Sten, Sokkel af Granit og Taget dækket med Skifer. Midt i Bygningen ere Dampkjedlerne og Dampskorstenen anbragte, og paa hver Side af denne sidste finder et større Rum, af hvilke det ene er bestemt til Opbevaring af Huder og Talg, det andet til Skoldeapparaterne. I disse større Rum danner Tagværket Loftet. Vinduerne ere anbragte til begge Sider, medens de store 4 Alen brede Indgangsdøre findes paa Sydsiden. I Bygningens to Ender findes mindre Lokaler til Garderobe, Forstuer og Kontorer. Dampskorstenen er indvendig forsynet med et støbt Jernrør, der skal tjene som Bortleder for Røgen, medens Rummet udenom skal bortføre Emmen. Foruden disse fire Bygninger opføres i Fortsættelse med Kvægtorvets Bygninger ved Havnesporets Rampe en Kvægstald, der i Størrelse og Udstyrelse aldeles svarer til Kvægtorvets. Alle disse Arbeider, der ere overtagne i Entreprise af Murmester E. Lytthans-Petersen, opføres efter Tegninger af Arkitekt Friderichsen; som Konduktor ved Arbeidet har Hr. Svendsen fungeret.

(Nationaltidende 11, april 1883. Uddrag).

Kvægtorvet er fra 1879, tegnet af arkitekten Hans J. Holm (1835-1916). Den åbne markedsplads findes stadig foran  Øksnehallen (1901). 

Arkitekten Heinrich Vilhelm Friederichsen var mest kendt for hospitalsbyggeri i senklassicistisk stil, bl.a. Øresundshospitalet (1875-18876), blegdamshospitalet (nedrevet), Sankt Johannes Stiftelsen i Ryesgade (1883-1886). Samt en snes private huse. På daværende tidspunkt (1875-1889) var han bygningsinspektør i Københavns Kommune.

Stormgades forlængelse kom senere til at hedde Tietgensgade.

Det tyske Socialdemokratis Kongres i Kjøbenhavn 1883. (Efterskrift til Politivennen)

De tyske Socialdemokrater have i Dagene fra 30te Marts til 1ste April i Kjøbenhavn afholdt en Kongres, hvorom Soc.-Dem. indeholder endel nærmere Meddelelser. Det synes at være lykkedes de tyske Socialister at holde deres Plan hemmelig og i Tyskland at have udbredt den Tro, at Kongressen vilde blive afholdt i Schweiz. Allerede i Tirsdags indtraf de første tyske delegerede til Kjøbenhavn, deriblandt Rigsdagsmanden Vollmar. Onsdag og Torsdag fulgte flere efter, og i Fredags Eftermiddags Kl. 4 aabnedes Kongressen, der talte 60 Medlemmer, i "Forsamlingsbygningen's store Sal. Iblandt Deltagerne navnes foruden Vollmar de bekjendte Socialdemokrater Auer og Bebel samt 10 Medlemmer af den tyske Rigsdag: Blos, Liebknecht. Hansenclever, Kracker, Kayser, Geiser, Grillenberger, Frohme, Dirtz og Stolle. Paa Kongressen vare desuden repræsenterede de tyske socialdemokratiske Foreninger i Paris, London og Schweiz. Det kjøbenhavnske social-demokratiske Forbund hilste de delegerede velkommen ved sin Bestyrelse; Bebel valgtes til Dirigent, Hasenclever til Vicedirigent. Kongressens Forhandlinger, som optoge tre Møder, drejede sig bl. a. om Partiets Stilling til Rigsdagsvalgene i 1884 og Bismarcks socialpolitiske Forslag, hvilke sidste man besluttede at bekæmpe paa det bestemteste, ligesom man vedtog at "forcere Kampen mod det kapitalistiske Samfund". Under Sammenkomsten indløb der Adresser fra de russiske og franske Socialister. Bl. a. vedtoges ogsaa at iværksætte en Indsamling til et Monument for Carl Marx. Efter Kongressens Slutning gav den danske Forbundsbestyrelse et Festmaaltid til Ære for de tyske Kolleger, hvortil ogsaa et begrænset Antal danske Socialdemokrater havde Adgang. "Det pointeresdes - hedder det i Referatet - fra begge Sider, at saavel det danske som det tyske Socialdemokrati vare Partier, der hvilede paa streng parlamentarisk Grund, og som hverken havde Sympathi eller Tilknytningspunkter med de saakaldte Socialrevolutionære".

Socialdemokraten Vollmar er i Følge Telegram til Ritz. Bur. arresteret i Kiel paa Tilbagerejsen fra Kongressen i Kjøbenhavn, som det synes paa Foranledning af det kjøbenhavnske Politi.

(Stubbekøbing Avis 5. april 1883).

Tyske Socialister i Kjøbenhavn. Fredag, Lørdag og Søndag er der i København bleven afholdt en Kongres af 60 Afsendinge for det tyske socialdemokratiske Part. Denne Kjendsgjerning er sikkert kommet Mange overraskende og selv det kjøbenhavnske Politi har til en vis Grad været uvidende om, hvad foregik. Allerede i Tirsdags begyndte Tyskerne at komme og indlogerede sig under opdigtede Navne paa de kjøbenhavnske Hoteller. Torsdag var man samlet som Kongres og Fredag begyndte Møderne. Det synes som om Politiet om Fredagen har faaet en Smule Nys om Sagen, idet Opdagelsesbetjent Rudolf i Petersen paa den Dag indfandt sig i Forsamlingsbygningen i Rømersgade med Forespørgsel om, hvad det var for et Møde, der blev afholdt. Han fik imidlertid det Svar, at det var et privat Selskab, der holdt Møde, til hvilket Politiet ingen Adgang havde. Det synes nu som Politiet har brugt Resten af Fredag samt hele Lørdag til at komme paa det Rene med hvad del var, der foregik, thi først Søndag Morgen tidlig modtog hver af Tyskerne Besøg af Opdagelsespolitiet, der forhørte sig om deres Navne, Ærinde osv. Samtidig fik den Delegerede Liebknecht Ordre til at møde hos Etatsraad Crone Kl. 2 samme Dag. Da Liebknecht kom op til Politidirektøren, bebrejdede denne ham, at de Delegerede vare tagne ind paa Hotellerne under opdigtede Navne, idet han oplyste ham om, at dette stred mod dansk Lovgivning. Af den Grund maatte Politidirektøren meddele Liebknecht, at Kongressen maatte ophøre med sine Møder, - en Meddelelse, som Liebknecht kunde besvare med, at Kongressens Forhandlinger alt vare tilendebragte. Det øvrige angaaende Kongressen har staaet saa udførligt meddelt i "Social-Demokraten", at vor Meddeler ikke her skal komme nærmere ind derpaa, men kun løfte Forhænget for de egentlige Forhandlinger saa meget ved at meddele, at det tyske Socialdemokrati i alle Punkter staaer paa Parlamentarismens Grund og kun ønsker Reformer ad Lovgivningens Vei. Som Kuriosum kan det maaske interessere at erfare, at det saksiske Landdagsmedlem Bebel i en paafaldende Grad ligner Dr. Georg Brandes, medens den tyske Rigsdagsmand Volmar - der, som igaar meddelt, paa Hjemrejsen er bleven arresteret i Kiel, men atter strax blev løsladt - slaaende ligner Louis Pio.

- Foruden Tyskeren Vollmar fængsledes i Kiel endnu et Par Andre, nemlig de tyske Socialister Frohme og Viereck saml tre andre socialistiske Tillidsmænd. Frohme sad i 22 Timer, Vollmar i 8 Timer før de løslodes. Paa Jernveistationen i Neumynster bleve Bebel, Dietz og Auer fængslede. Efterat endel Flyveskrifter, som de medførte, vare blevne beslaglagte, bleve de igjen frigivne.

(Middelfart Avis 6. april 1883).

Kongressen i Wyden i Schweitz blev afholdt 20.-23. august 1880. Kongressen i København blev afholdt 29. marts til 2. april 1883.

Som rapporteret fra København havde de tyske socialdemokraters hemmelige kongres der blev afholdt der, i nogen tid været skjult i forsamlingshuset "Rømersgade" (ejet af de københavnske socialdemokrater), indtil en større forsamling henledte opmærksomheden på den. Kongressen bestod angiveligt af omkring 70 delegerede, inklusive næsten alle de tyske rigsdagsmedlemmer af det socialistiske parti. Repræsentanter fra London, Paris, Schweiz og Rusland samt danske delegerede var også til stede. Kongressen afsluttedes med en stor banket arrangeret af de danske socialdemokrater for deres tyske allierede. Som rapporteret af "Frkf. Ztg." fra Berlin, er der blevet indført en postblokering for breve og pakker tilhørende de socialdemokrater, der mistænkes for at have deltaget i Københavnskongressen. Følgende "autentiske" rapport om anholdelsen af ​​socialdemokrater, der vendte tilbage fra København i Kiel, blev modtaget af "Frkf. Journ.": "Mandag vendte hr. Frohme og tre andre socialdemokratiske repræsentanter tilbage fra Københavnskongressen. De blev arresteret for at finde potentielt kompromitterende dokumenter om den socialistiske bevægelse. Intet blev opdaget; herrerne blev dog holdt i forvaring for at forhindre dem i at informere deres efterfølgere." Tirsdag morgen ankom hr. von Vollmar og hr. Viereck med damper; de blev arresteret ved landingspladsen. Hr. von Vollmar telegraferede til Rigsdagens præsident i Berlin. Ingen af ​​mændene blev fundet i besiddelse af de forventede dokumenter. Anklagemyndigheden og undersøgelsesdommeren løslod dem derfor alle. Ikke kun de to repræsentanter, men alle de arresterede blev løsladt, så det var ikke de valgte repræsentanters immunitet, men undersøgelsesdommerens erklæring der ikke så nogen grund til at opretholde deres tilbageholdelse, udvirkede deres løsladelse. Repræsentant Frohme blev tilbageholdt i 22 timer, repræsentant Vollmar i 8 timer. Fra Neumünster rapporteres det: "I går blev socialdemokraterne Bebel, Dietz og Auer, der var ankommet fra København, arresteret af tre kriminalefterforskere fra Berlin på den lokale togstation. Efter en times lang forhørsrunde, hvor de nægtede at udtale sig om formålet med mødet i København, og efter konfiskation af forskellige dokumenter og papirer blev de tilbageholdte løsladt. Bebel rejste straks til Kiel."

Wie aus Kopenhagen berichtet wird, war der dort abgehaltene geheime Congress der deutschen Socialdemokraten längere Zeit im Versammlungshaus "Römersgade" (Eigenthum der Kopenhagenere Socialdemokraten) verborgen geblieben, bis eine grössere Zusammenkunft die Aufmerksamheit auf den Congress lenkte. Der Congress bestand angeblich aus etwa 70 Delegirten, worunter fast alle deutschen Reichtagsabgebordneten der socialistischen Partei. Ausserdem waren Abgesandt aus London, paris, der Schweiz und Russland, sowie dänische Delegirte anwesend. Seinen Abschluss fand der Congress mit einem grossen Bankett, das die dänischen Socialdemokraten ihren deutschen Verbündeten gaben. Wie der "Frkf. Ztg." aus Berlin berichtet wird, ist eine Sperre auf Briefe und Pakete derjenigen Socialdemokraten verfügt worden, von denen vermuthet wird, dass sie am Kopenhagener Congresse theilgenommen haben. Ueber die Verhaftung der aus Kopenhagen zurückgekehrten Socialdemokraten in Kiel geht dem "Frkf. Journ." nachstehende "authentische" Mittheilung zu: "Am Montag kamen Hr. Frohme und drei andere Socialdemokratische Vertrauensmänner von dem Kopenhagener Congress zurück. man nahm sie fest, um bei ihnen eventuell compromittirende Papiere über die socialistiscke Bewegung abzufassen. Es würde nichts entdeckt; die Herren aber wurden in Haft behalten, damit sie nicht ihre nachfolgenden Genossen benachrichtigen könnten. Am dienstag Morgen, langten Hr. v. Vollmar und Hr. Viereck mit dem Dampfer an; sie wurden auf dem Landungsplatz festgenommen. Hr. v. Vollmar telegraphirte nach Berlin an den Reichtagspräsidenten. Man fand bei keinem der Herren solche Papiere, wie man sie erwartete. Der Staatsanwalt und der Untersuchungsrichtre liessen dessdalb sämmtliche Herren Frei. Nicht nur die beiden Abgeordneten, sondern alle Verhafteten wurden freigelasse, so dass nicht die Immunität des Volksvertreters, sondern die Erklärung des Untersuchungsrichters, der keinen Grund zur Aufrechthaltung deer Haft ersah, die befreihung erwirkte. Der Abgeordnete Frohme war 22, der Abgeordnete Vollmar 8 Stunden lang verhaftet." Aus Neumünster wird gemeldet: "Gestern wurden auf dem hiesigen Bahnhofe die von Kopenhagen kommenden Socialdemokraten Bebel, Dietz und Auer durch drei Berliner Criminalbeamte berhaftet. Nach einem einstündigen Verhör, in welchem sie alle Aussagen über den Zweck der Zusammenkunft in Kopenhagen verweigerten und nach der Confiscation diverser Druchsachen und Schriftstücke wurden die Verhafteten Wieder auf freien Fuss gesetzt. Bebel fuhr sofort nach Kiel." 

(Allgemeine Zeitung 7. april 1883)

Den tyske socialdemokratiske Kongres i København har, skriver "Wes. Zeit.", atter en Gang vist klart og tydeligt, hvor lidet Politiet med alle dets Vaaben formaar at udrette overfor det revolutionære Parti. Vel Størstedelen af Kongressens Medlemmer staar under Politiets Opsyn, og dog har de uforstyrret kunnet forsamle sig i den danske Hovedstad. Det er forøvrigt falsk, tilføjer Bladet, naar flere Organer har sagt, at Socialdemokratiet forsætlig har udspredt, at Kongressen vilde finde Sted i Svejts. Om Tid og Sted for Kongressen har der aldrig staaet noget i "Der Socialdemokrat". Politiet har ganske simpelt skuffet sig selv.

Vort sveitsiske Broderorgan "Arbeiterstimme" skriver: Ligesom for to og et halvt Aar siden til Kongressen paa Slottet Wyden, saaledes var Forberedelserne til Kongressen i København trufne hemmeligt, og man kan tænke sig Politiets Forbløffelse, da det endelig fik Kundskab om Kongressen Siden det tyske Socialdemokrati er organiseret, har endnu ingen Kongres - ikke en Gang paa den mest udbredte Propagandas Tid - været saa stærkt besøgt, som denne Kongres i Udlandet! Og dette er et sikkert Tegn paa Partiets Styrke, mod hvilken den infameste af alle Undtagelseslove har vist sig at være til ingen Nytte. Et næste Tegn paa Partiets Styrke er det, at under hele Kongressens Forløb blev hverken Navnet Most eller hans "socialrevolutionære Propaganda" nævnet en eneste Gang, - saa betydningsløs er denne paa fremmed Jordbund voksede Plante af personligt Renommisteri for den tyske sociale Bevægelse; det skal endnu nævnes, at heller ikke det danske Politi kunde undlade at aflægge Vidnesbyrd om de internationale Spioninteresserss Solidaritet: Søndag Morgen Kl. 7 blev der i samtlige hoteller anstillet Efterforskninger efter de Kongresdelegerede, der blev underkastet de bekendte Undersøgelser om Legitimation og om Øjemedet med deres Nærværelse. Man viste dem endog den Elskværdighed, at optage deres Signalementer. Men dette forhindrede ikke de delegerede i, ubekymrede at føre deres Forhandlinger til Ende. Ved Tilbagerejsen til Tyskland blev nogle faa Partifæller arresterede af Politiet, men maatte efter faa Timers Forløb atter frigives, hvorved de Bismarckske Politi-Sporhunde opnaaede at gøre sig til Genstand for almindelig Latter.

Kongressen i København og den Sympati, de tyske Socialister fandt hos de danske Arbejdere, hvilken navnlig lagde sig for Dagen ved en om Lørdagen afholdt festlig Sammenkomst, har atter en Gang vist, at Internationales gamle Feltraab : "Proletarer i alle Lande, forener Eder!" overalt har fundet en inderlig Tilslutning.

(Social-Demokraten 10. april 1883).

Ved kongressen deltog efter sigende også Eduard Bernstein.

En officiel rapport fastslår at den tyske regering vil forsøge at imødegå socialdemokraternes internationale agitation ved at sikre bedre garantier for international juridisk bistand i straffesager. Tyskland vil forsøge at overtale de ledende stater til at indgå en international traktat om bistand i straffesager. Den officielle artikel afsluttes med at antyde at vigtige beslutninger blev truffet i København og at rigsdagsvalgene i 1884 højst var et mindre punkt på kongressens dagsorden. Liberale aviser anser sidstnævnte for usandsynligt; de socialdemokratiske deputerede der generelt er ret åbne over for bekendte i Rigsdagen og gerne praler lidt af vigtige beslutninger, forsikrer os i private samtaler om at deres beslutninger i København var af en ret harmløs karakter.

Officiös wird geschrieben, dass gegen die internationale Agitation der Socialdemokraten eine bessere Gewährleistung internationale Rechtshülfe auf strafrechtlichem Gebiete von der Reichsregierung werde angestrebt werden. Deutschland werde den Versuch machen, die tonangebenden Staaten für einen internationalien Strafrechtshülfevertrg zu gewinnen. Der officiöse Artikel deutet am Ende an, dass in Kopenhagen wichtige Dinge beschlossen worden seien, und dass die Reichtagswahlen von 1884 höchstens einen Nebengegenstand des Congresses begildet habel. Liberale Blätter halten letzteres für wenig wahrscheinlich; die socialdemokratischen Abgeordneten, die im Reichstage Bekannten gegenüber meist recht offenherzig sind und ein wenig mit wichtigen Beschlüssen zu renommiren lieben, versichern in Privatgesprächen, dass ihre Bechlüsse in Kopenhagen ziemlich harmloser Natur gewesen seien.

(Allgemeine Zeitung. 12. april 1883)

En protokol for kongressen stod at læse i Social-Demokraten 25. april 1883 (formelle forhold), 26. april 1883 (1. møde: Beretning m.m.). 27. april 1883 (1. møde: forfølgelsen af socialister og "Socialistloven"), 29. marts 1883 (2. møde), 3. maj 1883 (3. møde og 4. møde), 5. maj (5. møde), 10. maj (6. møde, 1. april der var startet sent fordi mødedeltagerne var blevet udspurgt af politiet på hotellerne.) og 11. maj (7. møde, 1. april 1883).

I 1910 var det danske Socialdemokrati vært for den 8. internationale socialistkongres. Det er en ankerkendelse af den danske arbejderbevægelse, som har en stærk tro på det internationale samarbejde. Men alle illusioner om samarbejde over grænserne bryder sammen ved udbruddet af 1. Verdenskrig.

Pølsefabrikationen i København. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de Sygdomsaarsager, hvoraf det findes en saa rigelig Mængde under den nuværende Samfundsorden, spiller forfalskede og fordærvede Fødemidler en meget væsenlig Rolle, og det er da navnlig de Fattige, der maa lide under dette som under saa mange andre Onder, medens de Velhavende er i Stand til at købe og forbruge de reelle Varer. Ved Fabrikationen af Pølser drives Forbruget af fordærvet Kød i en meget vid Udstrækning, ligesom Kødet af syge og selvdøde Kreaturer benyttes i stor Mængde. hvilket nødvendigvis maa foraarsage mangfoldige sygdomme. Hos en herværende større Grosserer og Pølsefabrikant benyttes det nævnte Materiale efter en saa udstrakt Maalestok at det maa forundre, at selv det københavnske Sundhedspoliti, der som bekendt ikke stikker dybt i Undersøgelse af slige Forhold, har kunnet undgaa at blande sig deri. Den største Del af det "Materiale", den omtalte Herre benytter, forskrives i store Partier, og bestaar næsten udelukkende af sygt eller selvdødt Kvæg eller af Kød, der for længe siden har overskredet det Stadium, der kaldes at "have en Tanke". Foruden at være Sundhedsfarligt for dem, der nyder de af ham fabrikerede Varer, kan Fabrikationen, ved den Stank den udbreder, ligeledes afstedkomme Sygdomme hos de i Nærheden boende Folk. Navnlig maa det fordømmes, at det umiddelbart om "Fabriken" beliggende Rum af en i Eiendommen boende Bager benyttes til sovested for hans Arbejdere, idet Stanken der ligefrem er utaalelig. Den her omtalte Pølsefabrik er selvfølgelig ikke den eneste i sit Slags her i Byen, og det er ret beregnende for Samfundstilstanden, at deslige Forretninger drives frodigt og gør deres Ejere til velstaaende og "agtede" Folk, ligesom det er forklarligt, at Hospitalerne er overfyldte, samtidig med at Folk udenfor Hospitalerne hentæres af forskelligartede Sygdomme.

(Social-Demokraten 1. april 1883).

Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennnen)

Borgerrepræsentationens derom nedsatte udvalg har afgivet betænkning over den af bestyrelsen for Begravelsesvæsenet fremsatte plan for Vestre Kirkegård. Udvalget foreslår at lade hovedadgangen til kirkegården ske ved en vej, der fra det sted, hvor Vesterfælledvej støder til den nedlagte jernbanelinje, fører langs kapt. Jacobsens til have indtagne lod til et punkt på kirkegårdens østlige side. Dette er sikkert den naturlige adgang til kirkegården, hvilket også viser sig derved, at de kirkegården besøgende allerede nu i reglen når vejrliget tillader det, søger over marken i den retning. Det forekommer udvalget ønskeligt, at denne vej som hovedadgang til kirkegården gives en anselig fremtræden, og den foreslås derfor anlagt i 35 alens brede, beplantet med 4 rækker træer, således at der i midten lægges en 8 alen bred chausseret kørebane og ved siderne to i 5 alen brede makadamiserede gangstier; på hver side af gangstierne plantes italienske popler. Endvidere foreslår udvalget, at kirkegården forøges med et stykke jord, som ligger syd for adgangsvejen, tilhørende Ole Petersens arvinger, og som har et areal af ca. 10 tønder land. På højden midt i terrænet foreslås opført et klokketårn og noget nord for dette kapelbygningerne, graverbolig, kontor, gartnerlokale, vognrum, beværtningslokale vil det være naturligt at henlægge ved indgangen, og da af terrænhensyn en del udenfor det nuværende kirkegårdsareal.

Med hensyn til kirkegårdens varighed har der foreligget udvalget følgende Oplysninger. Begravelsernes antal er nu omtrent 3.800 lig årlig, deraf omtrent 2.000 børn; til disse medgår årlig 2½ tønder land. Kirkegårdens areal er 94 tønder land. Selv om nu herfra regnes 20 a 30 tønder land mod syd, der er for lavt liggende til uden opfyldning at benyttes som kirkegård, vil det ses, at kirkegårdens jord vil kunne holde ud over 20 år, til hvilken tid efter de nugældende regler en ny turnus vil tage sin begyndelse.

Sagen skal til behandling i Borgerrepræsentationens møde på mandag.

(Social-Demokraten 16. marts 1883)

Der skulle gå mere end 20 år før planen var fuldt færdig: Den nuværende hovedindgang som blev resultatet af opkøbet af jordstykket af Carl Jacobsen og Ole Pedersens jorde. Kontorbygningen fra 1908 og hovedindgangen. Foto fra 1910. Ved Vestre Kirkegårds 100 årsjubilæum.

Under Jorden. (Efterskrift til Politivennen)

- - -

I Modsætning til Assistenskirkegaard, Holmens og Garnisons Kirkegaardene paa Østerbro staar den uhyggelige Vestre Kirkegaard, hvor alle Linjebegravelser skal foregaa. Det er jo en bekendt Sag, at den nærmest er en Kirkegaard for Fattige. Man skal vanskeligt træffe et mere øde Sted, en mere ensom, sørgelig Plet end denne Kirkegaard. Ingen egenlig Indkørsel, intet velgørende Hvilepunkt for Øjet, ingen Træer og knapt nok lidt Buskads. Derimod bestandig Blæst, der farer over de snorlige Linjebegravelser, Grav ved Grav, et lille simpelt Trækors og rent undtagelsesvis en Gravsten, der højner sig op over den almindelige, kedelige Fladhed. Det er Fattigdom efter Døden som for den. Et endnu sørgeligere og uhyggeligere Syn frembyder den, naar man kommer derud i Regn og efter flere Dages fugtigt Vejr, Vandet staar i Huller og paa Veje, en slet Planering og en daarlig Vedligeholdelse skal ikke bidrage til at dække dens mange betydelige Mangler og Fejl. Det er ogsaa en bekendt Sag, at den er overmaade fugtig i Bunden, og man har jo saa ofte set, at Ligene bogstavelig er blevet druknede og ikke jordede. En trøstelig Tanke for de Efterlevende, som efterhaanden skal hjælpe til at "fylde op". Naar man har set og læst om den Pietet for de Døde, som man lægger for Dagen f. Eks. i England ved at indhegne hyggelige, venlige Pladser til Kirkegaardsbrug, saa maa man rigtignok tro, at de danske, specielt de københavnske, Begravelsesavtoriteter er rene Vandaler, thi Tilstanden paa Vestre Kirkegaard er ikke langt fra Vandalisme, og dog har Forholdene været endnu værre. Men Langsomhed er jo et Hovedtræk i vor høje Magistrats Administration, og desuden er det jo kun fattige og ubemidlede Folk, som lægges til Hvile paa denne øde og tomme Dødens Valplads.

- - -

(Social-Demokraten 10. marts 1883. Uddrag).