Et Revolverattentat paa vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

En svensk arbejdsmand, der har været beskæftiget ved jordarbejdet på Vestre Kirkegård, blev af de andre arbejdere opfordret til at afgøre sit mellemværende med marketenderen, men denne opfordring havde til følge, at svenskeren blev aldeles ustyrlig, og pludselig trak en eevolver ud af lommen, hvorved han affyrede et skud imellem de forsamlede arbejdere, dog uden at ramme nogen. Han forsøgte nu at undløbe, og på flugten affyrede han endnu et skud efter sine forfølgere, uden at der dog skete nogen skade, men blev dog anholdt og afleveret til politiet. 

Det har senere vist sig, at han siden 1881 har været efterlyst for voldeligt overfald heri landet, og at han i Sverige har været straffet 2 gange med fæstningsarbejde for vold og knivstik og for vold og benyttelse af utilladelige våben. 

(Social-Demokraten 19. august 1884)

Arbejderne ved det nye Havneanlæg ved Kalkbrænderibugten. (Efterskrift til Politivennen)

har i længere Tid været i fuld Gang og skrider rask frem, idet der arbejdet med en Styrke af ca. 250 Mand. Inde ved Land har man allerede opfyldt en betydelig Strækning, og længere ude i Vandet har man nedrammet en lang Række Pæle, der betegner Stedet, hvor senere Dæmninger skulle beskytte Hovedbassinet mod Storm og Bølgegang. Fremdeles er flere Dampmuddermastiner i Gang med at uddybe Farvandet, som mange Steder er meget grundet, og det derved optagne Ler og Sand finder en bekvem Anvendelse til de betydelige Opfyldninger. Den gamle velkendte Strandpromenade har ved disse Arbejder allerede meget skiftet Udseende: Terrænet er paa en lang Strækning raseret og forskellige Bygninger fjernede, lige som det gamle Kalkbrænderis Dage snart er talte. Endnu rager dets kuppelformede Kalkovne op i det flade Terræn, men om kort Tid ville samtlige til dette Anlæg hørende Bygninger være nedrevne, og Stedet vil da rimeligvis faa Navn efter det nye Anlæg, som dannes derinde, og som passende vil kunne kaldes "Nordhavnen" eller andet lignende. Den Forandring, som alt er foregaaet, er dog for Intet at regne mod den, som vil finde Sted ad Aare, naar store Pakhuse og Forretningsetablissementer har rejst sig ved Havnemolerne, og naar de nødvendige Færdselsveje samt den projekterede Østbanegaard nord for Kastellet er tilvejebragte. Efter den Kraft at dømme, hvormed Havnevæsnet driver det egenlige Havnearbejde, vil dette rimeligvis næste Aar være tilendebragt: det samme vil rimeligvis ogsaa være Tilfældet med Færdselsvejene, af hvilke den vigtigste, den imod Syd, skal afløse Strandpromenadens Begyndelse og ad Kastelsvejen sætte den nye Havn i Forbindelse med den indre By, i en meget væsenlig Grad vil forandre det tilgrænsende Kvarters Udseende, der nu er en lidet tiltalende Blanding af Villaer, Tømmerpladser og forfaldne Badeanstalter, af hvilke navnlig de sidste skæmme den smukke Udsigt, man ellers kunde have over Sundet. Medens det kan antages, at det private Initiativ, som pulserer saa livligt i Hovedstaden, snart vil kaste sig over de Chancer, som det nye Havneanlæg utvivlsomt vil frembryde, vil Østbanegaardens Tilvejebringelse udkræve Rigsdagens Medvirkning. Tiden har allerede i flere Aar været moden til et sligt Anlæg, og der har jo alt været fremsat Forslag derom, men vort uvirksomme Folkething har jo været altfor optaget af Storpolitiken til at kunne fremme denne Sag Efterhaanden som Havnearbejderne skrider frem, vokser Trangen til en østre Banegaard, og uden en saadan, vil i Grunden det hele Anlæg komme til at svæve i Luften, men man har da ogsaa Lov til at haabe, at Ministeriet Estrup snart maa blive tvungen til at gaa, saaledes at Lovgivningsarbeidet atter kan blive fortsat.

(Social-Demokraten 18. juli 1884).

Den omtalte Østbanegård er Østerport Station. Den stod færdig 1897 som endestation for Kystbanen. Den kom til at hedde Østerbro Station. I 1917 blev der forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Navneskiftet skete i 1934.

Henning Jensen som Præst i Stenmagle. (Efterskrift til Politivennen)

Dette indslag er del af en serie om Henning Jensen: Henning Jensen udfordrer Politiet. Henning Jensen som Præst i Stenmagle. Henning Jensen vs. Scavenius. Henning Jensen som Journalist. Henning Jensen om Københavns Gejstlige. Henning Jensens Afsked fra Avisen København. Henning Jensen 85 Aar.

Henning Jensen var 1879-1885 var han præst i Stenmagle ved Sorø. Han havde en forkærlighed for yderlige standpunkter, og selv om han var indremissionsk, kunne han også være grundtvigianer. Bl.a. udtalte han sig til fordel for Forsvarssagen hvilket dog ikke blev populært hos dens tilhængere som modsatte sig at have ham med, andre blev forargede over at en præst havde den slags synspunkter. I 1883 skrev han at grunden til at der var så stor afstand blandt befolkningen og præsterne var at præstestanden stadig var præget af tiden med enevælde og statskirke. Dette måtte løses ved en ny uddannelse for præster. Dette skabte røre.

Pastor Henning Jensen i Stenmagle.

Ugebladet "Danmark" bringer i sit sidste Nr. Portræt og en længere Levnetstegning af Pastor Jensen (Scavenius' Modkandidat). Vi gjengive deraf følgende.

Henning Jensen nedstammer fra en gammel sjællandsk Præsteslægt. Man kan saaledes gaa tilbage til Oldefaderen, der var Præst i Sønder Jernløse og Søstrup. Farfaderen var i 57 Aar Præst i Soderup og Eskildstrup, og Faderen, Pastor emer. J. Chr Jensen, var sidst Præst i Ousted, Allerslev og Ledreborg. Moderen er en Søster til Forfatteren, Stiftsprovst Kofod Hansen. Henning Jensen er født den 6te Decbr. 1838 i Kornerup Præstegaard ved Roskilde. Det er ham i Kjødet baaret at være en Folkets Mand: hans Fader følte sig altid hjemme hos den jævne Mand og var i mange Aar Beboernes Repræsentant i Amtsraadet - og det er jo saare sjældent at se en Præst i et Amtsraad. Forøvrigt har Pastor I. Chr. Jensen ogsaa skrevet "Anvisning til et vel indrettet Landbrug for Bondestanden", der vidner om hans Interesse for Landboerne.

Efter at Henning Jensen l1852 til 57 havde søgt Roskilde Latinskole, blev han Student med bedste Karakter og tog 1864 Præsteexamen ligeledes med bedste Karakter. I 3 Aar (1865-68) var han en personel Kapellan i Sæby og Gjershøj ved Roskilde, og fra 1868 til 72 Kapellan i Dalby og Tureby ved Kjøge. Her kom han ind paa den grundtvigske Retning, navnlig ved Omgang med Præsten Leth i Ulsø (nu i Middelfart). Omtrent samtidig dermed vaagnede hans Interesse for Politiken, der stadig gik mere og mere i Venstre Retning. Under Opholdet i Dalby blev J. gift (d. 2/8 70) med Elise f. Selmer, en fjærn slægtning af den bekjendte norske Statsminister.

En meget betydelig Virksomhed som Præst kom Henning Jensen til at udfolde efter i 1872 at være kaldet til Sognepræst for St. Peders Menighed paa Bornholm. Han forstod ikke blot at drage Sognets Beboere til sig; fra Nabosognene var der et meget stort Antal, omtrent 40 Familier, der løste Sognebaand til ham, deriblandt Folkethingsmand Blem. Dette befandtes selvfølgelig af adskillige at være "forvirrede" kirkelige Forhold, og for de Godtfolk blev det ikke bedre, da Sognebaandsløsningen truede med al antage endnu større Former. Saa kom Biskop Martensen til Bornholm paa Visitats. Rygtet vilde vide, at Kirkehyrden særlig for Henning Jensens Skyld var opfordret til at komme derover. Men Udfaldet af Sammenkomsten mellem Bispen og Henning Jensen blev til stor Forundring for Øens Stormænd. "Grundtvigianismen" var som bekjendt ikke hans Hs. Høivelbaarne Høiærværdighed tilpas - han bemærkede nok ogsaa til H. J.: "Jeg har altid havt et godt Øie til Grundtvigianerne" men naar han kom sammen med Grundtvig eller de grundtvigske Præster, følte han sig draget af dem. Bispen og Henning Jensen kom fortræffelig ud af det med hinanden - han var hos ham i 3 Dage, og de talte daglig mange Timer sammen, særlig om Politik og om Grundtvigs Betydning. Ved sin Afrejse gav Kirkehyrden den for Stormændene paa Bornholm forfærdelige Venstremand og grundtvigske Præst i St. Peders Sogn et særdeles godt Vidnesbyrd og var særlig glad over dennes konfirmerede Ungdom, som han roste Venstre-Præsten meget for.

Sognebaandsløsnings-Sagen syntes slet ikke at skulle komme paa Tale; men det gjorde den dog. H. J. fulgte med Biskoppen ud til Rønne, og denne ønskede at lægge Veien om ad Aakirkeby sor al se til den bekjendte Præst Algreens Efterfølger, som var farlig syg. Da Bispen havde været inde hos Præsten, gik Henning Jensen derind, og da det var vanskeligt for ham at faa Embedet besørget under sin langvarige Sygdom, tilbød H. J. at prædike for ham hver Søndag (J. havde selv kun een Kirke) og at besørge alt andet, hvad der faldt for. Præsten takkede for Tilbudet; men de bleve enige om, at J. skulde forelægge Sagen for Biskoppen. Dette gjorde han saa, da de kjørte fra Aakirkeby til Rønne; men Bispen vilde paa ingen Maade gaa ind paa, at Henning Jensen skulde prædike hver søndag i Aakirkeby, hvor han havde de mange Sognebaandsløsere, og saa brød Uveiret løs. Det trak dog snart over, da H. J. tog ganske rolig paa Sagen, og Hs Høiærværdighed endte med at sige: "Jeg er bange for, at De bliver alt for "magnetisk" for Folk i Aakirkeby". "Nu har jeg da faaet mine Skænd", sagde Henning Jensen; "jeg vilde ønske, jeg havde faaet dem strax". "Hvorfor det?" spurgte Bispen. "Det er altid godt at have saadant noget overstaaet saa snart som muligt", bemærkede J. Et Øieblik efter vare de to igjen paa hel fin Fod med hinanden.

Da "det forenede Venstre" dannedes, fik H. I. Opfordring til al tiltræde de 39 Grundtvigianeres Banlysning, men afslog det ubetinget og forsvarede tværtimod sammenslutningen i nogle Artikler i "D. Folketd.". Med den provisoriske Finanslov blev Henning Jensen sat under Politiets Opsigt, skjønt han aldeles ikke tog nogen offentlig Del i den politiske Strid den Gang. Naar han holdt Foredrag af folkeligt eller kristeligt Indhold, mødte Politimesteren fra Nexø i fuld Uniform og eskorteret af 2 "Sandemænd" (Sognefogder) for at passe paa ham. Første Gang smigrede H. J. sig med, at Politimesteren kom for at høre hans Foredrag, og udtalte efter Mødet et Par venlige Ord til ham. Den Uniformerede svarede: "Jeg møder paa Embedsvegne".

Foruden den store Mængde Foredrag, Henning Jensen holder i Foredragsforeninger, Forsamlingsbygninger osv - Folk vil gjærne høre ham, og han faar saa mange Indbydelser, at han ikke kan overkomme Halvdelen -  har han ogsaa med Pennen virket meget i folkelig og kristelig Retning, særlig i forskjellige Blade."

Fra 1879 har han været Sognepræst i Stenmagle ved Sorø.

(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 31. maj 1884).

I 1883 opstillede han for Venstre som modkandidat til Scavenius - hvis det blev ønsket. Ved valget juni 1884 fik kultusminister Scavenius 1384 stemmer, Henning Jensen 1125. 

Husarrekrut Stuhr løsladt. (Efterskrift til Politivennen)

Søg på Rekrutsagen og Stuhr på Jægersborg Kaserne og den opstandelse sagen vakte i 1876.

Husarrekrutten A. P. Stuhr, der for en Del Aar siden blev idømt 150 Rottingslag og 6 Gange 5 Dages Fængel paa Vand og Brød i mørk Arrest og dernæst til Tugthusstraf paa Kongens Naade, bliver, i Følge hvad der fra flere Sider meddeles, efter Krigsministerens Indstilling til Kongen løsladt af Horsens Tugthus, hvor han har været fængslet 8-9 Aar. En større Del af Straffetiden har han som  sindsforvirret tilbragt paa St. Hans Hospital ved Roskilde. - Stuhrs Historie er, i F. Vejle A. Fkbl., i Korthed følgende: Umiddelbart efter at være indkaldt som Husarrekrut med Ophold paa Jægersborg erklærede han en Aften, - vistnok den første - da Rekrutterne skulde til Ro, at han ikke vilde i Seng, en Underofficer tilkaldtes og en uhyggelig Scene paafulgte, under hvilken Stuhr slog sin Foresatte. Han skulde nu have 150 Rottingslag, paa 2 Dage; men under Ekskutionen sprang Stuhr ind paa Livet af sin Ritmester og øvede Vold imod ham. Saa blev han dømt til Tugthusstraf paa ubestemt Tid, og det unge Menneskes Fremtid var dermed spoleret. Nu har han, som sagt, hensiddet det meste af en halv Snes Aar i Horsens Tugthus og har formodenlig faaet koldt Vand i Blodet. Men man ser deraf, at liden Tue tidt kan vælte et stort Læs; Stuhr, der, indtil han trak i Trøjen, var en ordenlig Fyr, havde næppe tænkt, hvilken sørgelig Ende hans Militærtjeneste skulde tage, og hvilken afgjørende Indflydelse, den skal faa paa hele hans Liv. Rottingslagene og Tugthusopholdet skulde forøvrigt have efterladt saa varige Mærker, at det før saa sunde og raske unge Menneske nu er ældet betydeligt og dertil meget svagelig.

(Skive Folkeblad 21. maj 1884).

Martin Schmidt: Vestre Kirkegaard Begravelse. (Efterskrift til Politivennen)

Tivoli som åbnedes store bededag, var trods det mindre gunstige vejr dog straks besøgt af henimod 4.000 mennesker, og i går aftes da vejret var fuldstændig sommerligt, havde der samlet sig ca. 7.000 mennesker på etablissementet. Siden sidste sæson er der vel ikke foretaget noget større byggearbejde, men forskellige udvidelser og anlæg har dog fundet sted, ligesom lokalerne i det hele er blevet oppudsede, så at etablissementet nu under den begyndende forårspragt tager sig meget smukt og tiltalende ud i enhver henseende. 

Til de anlæg der er blevet udvidet, hører dampkarussellen hvor der i går eftermiddag indtraf en uhyggelig begivenhed, idet konduktøren (en ugift typograf ved navn Martin Schmidt), som var i begreb med at indkassere penge hos publikum, mens karrussellen var i gang, sprang ned imellem to af bådene, hvorved han faldt på skinnerne og blev overkørt af hjulene på hoved, bryst og arme, så at han øjeblikkelig måtte køres til Kommunehospitalet hvor han efter svære lidelser er afgået ved døden i morges. 

De to store orkestre i Tivoli dirigeres som sædvanlig af hr. Balduin Dahl og hr. C. E. Møller, og på teatret samt på Plænen optræder der tre ualmindelig dygtige gymnastikerselskaber. 

Ørstedsparkens Kuranstalt der først senere åbnes i parken, vil med det første etablere en brøndkur på Tivoli. Anstaltens kemiske fabrik har været i travl virksomhed lige siden december måned, da aktieselskabet blev stiftet. Dets maskiner der for en stor del er forfærdigede i udlandet, leveres og opsættes af firmaet Løwener & Co, og er af allernyeste konstruktion, ligesom der i det hele bliver draget omsorg for at de forskellige sorter vand bliver fabrikerede efter de bedste metoder. Det er ikke ganske ubetydelige kapitaler der hertil udkræves, og alene flaskerne repræsenterer en værdi af henimod 10.000 kr.

(Slagelse-Posten, 13. maj 1884).

På dette foto fra 188 ses til venstre Damp Flotille Karrussellen. Det anes at der er tale om både, men om det er de samme hvor Martin Schmidt blev dræbt, skal jeg ikke kunne sige. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder. Mariboes samling. 

At vor elskede søn, typograf Martin Schmidt ved et ulykkestilfllde er afgået ved føden, i sit 21. år, efter 12 timers hårde lidelser, dette sorgens budskab meddeles herved af hans dybtsrgende forældre og søskende.

Johanne Schmidt, født Schmidt.

Ludvig Schmidt, skrædder

Begravelsen finder sted søndag den 18. maj, kl. halv et fra kapellet på Vestre Kirkegård.

(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 16. maj 1884).

Jordefærd. I søndags jordedes på Veste Kirkegård typograf Martin Schmidt der forrige søndag forlykkede på Tivoli hvor han var ansat ved dampkarrusellen. Et meget stort følge af slægt, venner og kolleger havde indfundet sig. Sangforeningen "Baldur" sang en ligsalme i kapellet, hvorefter pastor Schmaltz holdt en lang tysk tale. Ved graven sang en tysk sangforening et farvel. Efter jordpåkastelsen sænkedes typografernes fane tre gange over graven som en sidste hilsen fra arbejdsfæller.

(Social-Demokraten, 20. maj 1884).

Det omtalte kapel er det nu nedrevne trækapel tæt på indgangen ved Bavnehøj Alle. Det var det eneste kapel som eksisterede dengang. Der er formentlig tale om daværende sognepræst ved St. Petri tydske Kirke, Paul Ferdinand Schmaltz (1828-1893).