Brygger Jacobsen og Frederiksberg Skytteforening

I en artikel i Social-Demokraten 22. marts 1885 beskyldte en læser kaptajn J. C. Jacobsen (Carlsberg) for indirekte at have befalet arbejderne at indmelde sig i Frederiksberg Skytteforening ved at de ellers ville blive afskedigede, samt at stemme på Højre i den forening. Stemmesedlerne blev herefter udfyldt på kontoret - uden arbejdernes vidende. Under trusel af mulkt på 5 kroner blev de ligeledes beordret tilbage til arbejdet efter afstemningen.

Brygger Jacobsen og Skytteforeningen. Brygger J. C. Jacobsen paa Gl. Carlsberg har i Gaar i et herværende Blad givet et Gensvar i Anledning af den her i Bladet optagne Klage fra en tidligere Arbejder paa Gl. Carlsberg over den Maade, hvorpaa der paa Bryggeriet blev gaaet frem mod Arbejderne under Skytteforeningsbevægelsen. Hr. Jacobsen attesterer deri, at han har indmeldt sine Arbejdere i Skytteforeningen og sendt dem ind til Generalforsamlingen for at aflevere deres Stemmer til Fordel for Højres Forslag. Men Hr. Jacobsen kan ikke lide, at der er bleven talt om Udøvelse af Tvang mod Arbejderne i ovennævnte Anledning, og han siger, at det er en "grov Usandhed", naar noget saadant er bleven paastaaet. Nej, tværtimod; "en saadan Tvang vilde staa i den mest skærende Modsætning til det Hengivenheds(!)- og Tillidsforhold(!), som bestaar mellem mig og mine Medarbejdere", siger han, og fortæller endvidere, at Arbejderne "med Glæde" (!) benyttede hans Tilbud. Hr. Jacobsen søger dog kun at feje for sin egen Dør, idet han paastaar, at han ikke har udøvet nogen Tvang mod Arbejderne. En saadan Erklæring er selvfølgelig uden nogen som helst Værd, naar Tvangen alligevel udøves, nemlig af Hr. Jacobsens nærnæste Underordnede, og naar dette sker, uden at han skrider ind derimod, er en Erklæring af Hr. Jacobsen ikke tilstrækkelig til at afgøre, hvor vidt det er sket med hans Vidende og Billigelse eller ikke. I øvrigt henviser vi til nedenstaaende Erklæring fra vedkommende Arbejder:

- Hr. Redaktør! Foranlediget ved, at Kaptejn I. C. Jacobsen offenlig har betegnet det som "en grov Usandhed", at han ved Trusel om Afskedigelse har tvunget sine Arbejdere til at stemme mod Venstre ved Skytteforeningens Generalforsamling, bedes De optage følgende: Naar der af Direktøren, Inspektørerne eller andre af Arbejdernes Foresatte paa Gl. Carlsberg gives Befalinger eller Tilhold, er det en Selvfølge, at saadanne af Arbejderne betragtes som udgaaede fra Jacobsen, saa meget mere, som denne kun yderst sjældent selv træder i Forbindelse med Arbejderne, og heller ikke, saa vidt jeg ved, har skredet ind mod saadanne Befalinger. De Forhold, jeg har omtalt i min tidligere Artikel, er ikke Usandheder, men faktiske Tildragelser, som ikke lader sig omstøde, og Ingen vil vel benægte, at der udøves en Tvang paa en Arbejder, naar der i et Forhold, som det her omtalte, siges til ham af en Foresat, hvorledes han tør understaa sig i at modsætte sig Direktørens eller Kaptejnens udtrykkelige Ønske.

Hr. Jacobsen anfører endvidere, at det var ham umuligt at kontrollere Arbejdernes Afstemning. Dette var imidlertid ikke umuligt for den Funktionær, der afskedigede de af mig omtalte Arbejdere, som ikke havde villet aflevere de dem fra Kontoret udleverede og med deres Navn underskrevne Stemmesedler. Da denne Funktionær var i Stand til at skaffe sig Underretning i saa Henseende, var det samme næppe uoverkommeligt ogsaa for Hr. Jacobsen.

P. Christensen.

(Social-Demokraten 29. marts 1885)

Mishandling af sin Hustru og Slagsmaal med Politiet. (Efterskrift til Politivennen)

Den 14de December f. A. blev Arrestanten Vilhelm Julius Jensen ægteviet til sin Hustru, med hvem han derefter har samlevet, indtil han den 1ste Februar d A. blev anholdt og Undersøgelse mod ham indledet ved Kriminalretten. I dette Tidsrum har han 2 Gange gjort hende til Genstand for Mishandling; den 1ste Januar d. A. slog han hende saaledes flere Gange med knyttet Haand i Hovedet og Ansigtet, saa at hun i flere Dage bar Mærker heraf, idet hun var misfarvet ved Øjnene og havde Buler i Hovedet. Den 1ste Februar d. A. tilføjede Arrestanten hende paany med knyttet Haand Slag i Ansigtet og i Hovedet, medens de opholdt sig inde i deres Lejlighed, og da hun derefter havde begivet sig ned i Gaarden, trak han hende tilbage i et til Lejligheden hørende Værelse, hvor han gentagende sparkede hende, der var falden om, paa Benene. Efter at hun derpaa havde forladt Værelset og var gaaet ud paa Trappegangen, greb han atter fat i hende saa at hun faldt, og medens hun laa paa Trappen, slog han hende igen i Hovedet med knyttede Hænder. Ved den mod hende udøvede Vold blev to Tænder slaaet løs i Munden paa hende, hvorhos hun fik flere Knuder i Hovedet, lige som hun i flere Dage havde Mærker paa Benene af de hende tiiføjede Spark. Nogen Skade paa Helbred blev der ikke paaført hende ved den af Arrestanten mod hende udøvede Vold, og Arrestanten har efter sin Forklaring heller ikke havt til Hensigt at tilføje hende nogen Skade. Han vil ved de anførte Lejligheder have handlet i en noget beruset, men dog fuldkommen tilregnelig Tilstand, og efter det foreliggende kunde det ikke antages, at hans Hustru har givet ham nogen grundet Anledning til den af ham mod hende udviste Adfærd. 

Efter at Inspektionsbetjent Petersen den 1ste Februar var bleven tilkaldt i Anledning af det af Arrestanten paa denne Dag mod sin Hustru udviste Forhold og var bleven opfordret af de Tilstedeværende til at faa Arrestanten fjærnet fra Hujet, fik han denne til godvillig at følge med ud i Gaarden, hvor Politibetjent Hansen var kommen tilstede. Da Arrestanten her optraadte paa en opsætsig og truende Maade mod Betjentene, der begge var iførte Uniform, erklærede Petersen Arrestanten for anholdt og fik ham ført ud af Gaarden. Paa Gaden satte Arrestanten sig imidlertid til Modværge mod at blive ført videre af de to Betjente, slog og sparkede om sig, stødte Petersen omkuld og slog Hansen med Panden i Ansigtet, saaledes at de maatte tilkalde Assistance af private Folk, for at faa Arrestanten ført til Stationen. Som Følge af den mod dem udviste Vold fik begge Betjentene nogle mindre Læsioner, som imidlertid snart fortog sig, uden at det kan antages, at de ville efterlade sig skadelige Følger for de Paagældende i Fremtiden, hvilket Arrestanten ogsaa har erklæret at have ligget udenfor hans Hensigt, idet hans øjemed med den af ham udøvede Vold alene var at slippe for at blive ført paa Stationen. Arrestanten, der tidligere er straffet med 2 Aars Forbedringshusarbejde for Mened, blev nu ved Kriminalrettens Dom anset med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage.

(Social-Demokraten 28. marts 1885).

Mishandling af sin Hustru. Om den under denne Sag Tiltalte var det oplyst, at han fra 3 Fjerdingaar efter at han var bleven gift jævnlig havde mishandlet sin Hustru paa forskellig Maade. Han havde saaledes mindst 1 Gang med en med en Blykugle forsynet Spanskrørstok tildelt hende flere Slag paa det nøgne Legene, navnlig over Lænden, hvoraf hun længe efter følte Smerter, 1 Gang med en stor Træske i Hovedet, saa Blodet flød, og 1 Gang med en Træskonaver over Armen, hvilket Slag efterlod blaa Mærker samt 3-4 Gange med knyttet Næve i Hovedet. Efter hendes Forklaring skal han endvidere 1 Gang have slaaet hende med en Greb over Armen, saa at hun flere Dage havde ondt ved at bruge Armen, og 1 Gang med et Dambrædt i Hovedet, men dette vil han ikke kunne mindes og ejheller, som hun har forklaret, at han skulde have befalet hende at klæde sig helt af, du han slog hende med Stokken. Derimod har han fremdeles vedgaaet, at han oftere om Aftenen har forbudt hende at gaa i Seng, saa at hun maatte blive oppe flere Timer af Natten i Kulde og Mørke, og en enkelt Gang har befalet hende at staa op af Sengen. Han beskyldte hende for at have et stridigt Sind; dette har hun dog benægtet og derimod anført, at han var af en voldsom Natur og ofte ustyrlig hidsig. Ved Silkeborg Birks Ekstraretsdom blev han idømt Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage; ved Viborg Overretsdom blev Straffen nedsat til samme Art i 4 Gange 5 Dage.

(Social-Demokraten 31. marts 1885).

Forholdene ved Jagtvejen. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! Det har allerede ifjor Sommer været paatalt i Dagbladet, at det næppe kan betragtes som foreneligt med den offentlige Hygiejnes Krav, at den aabne Grøft langs den nu mere og mere befærdede Jagtvej tjener som Spildevandsledning for de omliggende Eiendomme, navnlig i Bjelkes Allee, idet den i varme Somre frembringer en utaalelig Stank. Kravet om en lukket Spildevandsledning derude synes at blive mere og mere paatrængende, efterhaanden som Bebvggelsen i Jagtvejens Nærhed skrider fremad, og da alt en stor Del Grunde ved den over Gartner Haushilds Jord udlagte Vej ere solgte, lader en forøget Bebyggelsen i en nær Fremtid sig forudse, saa Fortsættelsen af det Kloakanlæg, der allerede findes fra Nørrebrogade et godt Stykke henad Jagtvejen, formentlig kun er et Tidsspørgsmaal. Husejerne i Bjelkes Allee, have ligesom Husejerne i det øvrige København for nylig modtaget et Polititilhold om at tilvejebringe Afløb fra Latrinerne, saaledes at Udskylning kan find. Sted, men som Forholdene nu ere. hvor først Rendestenene i Bjelkes Allee og senere Grøften ved Jagtvejen ere det eneste Afløb, det paa nogen Maade er muligt at tilvebringe, synes denne Foranstaltning at maatte blive fuldstændig forfejlet. Om end den storste Paapasselighed udvises med Hensyn til Udskylning og Renholdelse af Rendestene og Grøft, kan det dog næppe forebygges, at navnlig denne sidste under en eventuel Epidemi bliver en farlig Smittebærer. Flertallet af Husejerne i Bjelkes Allee have derfor for nylig indgivet et Andragende til Magistraten om, at det omhandlede Kloakanlæg maa blive fortsat indtil Enden af Bjelkes Allee, medens Ansøgerne i saa Fald forpligte sig til uopholdelig at lade udføre det fornødne Kloakanlæg i selv Bjelkes Allee, og det er for om muligt end yderligere for Autoriteterne at pointere Nødvendigheden i en nær Fremtid af den nævnte Foranstaltning, at disse Linier fremkomme. Endelig er der et andet særlig for Beboerne i selve Bjelkes Allee i hygiejnisk Henseende højst uheldigt Forhold. der først vil kunne blive afhjulpet, naar et Kloakanlæg er blevet udført. I vaade Vintre som ifjor og iaar ere saa godt som alle Ejendommene generede af Vand i Kjældrene, saa at der i adskillige Smaaejendomme ved Haandkraft endog maa bortskaffes omkring 100 Spande Vand i Døgnet. Dette er en Ulempe, der ikke kan afhjælpes som Forholdene nu ere, da det fornødne Afløb mangler. At Ejendommenes Værdi derved forringes, er slemt nok, men værre er dog den for Sundheden skadelige Indflydelse, som den stadige Fugtighed udøver. C

(Dagbladet (København) 27. marts 1885).

Højre-Spektakler i Slagelse og Næstved. (Efterskrift til Politivennen)

Slagelse-Mødet i Søndags. 

Som man vil have set af tidligere Udtalelser her i Bladet var vi forberedte paa, at Højre i Slagelse vilde gøre alt for at ødelægge det til i Søndags indvarslede offenlige Møde der i Byen. Dette bekræftede sig da ogsaa. De Slagelse Højremænd har i den sidste Uge agiteret ganske voldsomt for at stille en Styrke paa Benene. Da denne var rejst, forekom den dog Lederne saa lille, at de frygtede at gaa i Kamp mod det stedlige Socialdemokrati med den, derfor henvendte de sig til Sorø og Korsør om Hjælp, og denne blev ogsaa meget villig ydet. "Sorø Avis" opfordrede saaledes sine Læsere til at komme talrigt til Stede i Slagelse. Med den forenede Styrke (et Par Hundrede Mennesker) rykkede Højre Kl. 4 ind i Teatersalen, hvor Mødet afholdtes. Alle de Menige var væbnede med Blik-, Træ- eller Sukkerfløjter, "Nattergale" og andre skingrende Instrumenter, og deres Ordre lød paa at gøre saa megen Spektakel som mulig for at hindre enhver Diskussion. Denne Ordre er meget let forstaaelig, naar man erindrer, hvor umuligt det har været for Højre-Lederne i Slagelse at tage en Diskussion med Socialdemokratiets Ordførere. Ved Højre- mødet den 18de Januar, hvor Maler Jensen og Snedker P. Hansen kom til Stede, tog de saa aldeles Stemningen med sig, at Højre ikke turde lade en regeringsvenlig Resolution komme til Afstemning. Det gik ikke Partiet bedre, da Hørdum kort efter tog Diskussionen op med det. Tværtimod dannede man en socialdemokratisk Forening efter at han havde været der i Byen.

Det var belært af disse Erfaringer, at Højre frygtede for at lade Holst komme til Orde i Søndags. Man turde ikke mere lade de svage, ubefæstede Partifæller høre paa, hvad Arbejdernes Talsmand havde at sige, og derfor bevæbnede man dem med Piber og bad dem skraale op, saa snart Holst skulde have Ordet.

Ordren blev pareret med beundringsværdig Præcision. Højre har ikke i lang Tid gjort saa megen Spektakel som i Søndags. Man peb og brølede, brølede og peb, og til Trods for, at Skandalemagerne ganske sikkert var i Minoritet, kunde Holst's Stemme dog ikke trænge gennem Larmen Det gik ikke bedre for Andre, der forsagte at tage Ordet. Hylerne larmede, som om de arbejdede paa Akkord, hvilket de maaske ogsaa gjorde.

Som det maaske erindres udtalte Højremanden Pastor Lund ved det sidste Arbejdermøde i Nakskov sin anerkendende Tak for den Ro og Værdighed, hvormed Modstanderne altid bleve hørte i de socialdemokratiske Arbejderforsamlinger. Han havde selv gentagende været til Stede ved socialdemokratiske Møder i København, og han havde altsaa personlige Erfaringer at støtte sig til. Hans Anerkendelse af Arbejdernes parlamentariske Orden besvarede Ingen med: Tak, i lige Maade! og Højre bekræftede i Søndags, at der heller ingen Grund var dertil. Overalt hvor Partiet kan komme til det, optræder det som et Pøbelparti. Denne gamle Sandhed sloges fast i Slagelse for tyvende Gang. 

Da alle Forsøg paa at føre en ordenlig Forhandling viste sig umulige, havde Arbejderne og de tilstedeværende Venstremænd kun Valget mellem at smide Spektakelmagerne ud eller ogsaa at gaa selv. Dette sidste blev muligt derved, at der blev tilbudt den socialdemokratiske Forening et andet Lokale lidt udenfor Byen til Mødets Fortsættelse. Maaske mener Nogle, at man skulde have kastet den pibende Pøbel paa Døren, og der er ganske sikkert ogsaa en Del, som taler derfor; men paa den anden Side kunde en saadan Optræden let have givet Anledning til Optrin, som vilde have berøvet den socialdemokratiske Forening en Del af den Sympati, hvormed den hidtil har glædet sig. Man foretrak derfor at lade den sine Bærme blive, hvor den var, og selv drog man i et stort Tog ud til Forsamlingshuset i det nærliggende Landsgrav

* * *

Mødet i Landsgrav, der talte 5-600 Deltagere, aabnedes af Formanden for den socialdemokratiske Forening for Slagelse og Omegn, idet han udtalte sin Harme over den Raahed, Højre havde lagt for Dagen ved Mødet i Slagelse, og hvorved dette Parti derved, selvfølgelig fordi det ikke har andre Argumenter til sin Raadighed, havde forhaanet Arbejderne og Landboerne.

-

(Social-Demokraten 17. marts 1885. Uddrag).

Højre-Spektakler. Det er umiskjendeligt, at Brutaliteten griber mere og mere om sig blandt de Højreelementer, som er kaldt frem af den Matzenske Agitation. Hvor disse Elementer træffer paa Modstand, hører det snart til Dagens Orden, at de gjør Skandale, og de synes at ville trænge sig ind med denne Form af politisk Virksomhed overalt , hvor de kan komme til.

Vi har saaledes om Højrebedrifter i Søndags modtaget følgende Beretninger :

Næstved, 18 Marts. Riffelforeningen for Sydsjælland afholdt i Gaar en Generalforsamling i Næstved. Indbyderne havde næppe affattet Kundgjørelsen herom tydeligt nok, i hvert Fald var Højre mødt saa mandstærkt, at det udgjorte vel omtrent de to Tredjedele af Forsamlingen. Forinden selve Mødet tog sin Begyndelse, gav Højre sin Stemning Luft ved gjentagende at trampe i Gulvet. Redaktionssekretær Lyngby (Vordingborg Dagblad) aabnede Mødet, bød Forsamlingen Velkommen og meddelte, at Mødet var sammenkaldt for at vedtage Love (voldsom Afbrydelse). Byens bedre klædte Pøbel fandt det passende ved Piben, Hujen og Skrigen at konstatere, at det ikke var voxet ud over Lømmelalderen. Overretssagfører Beyer forlangte at vide, hvor for Mødet var sammenkaldt(?) (Voldsomme Raab om, at Højre vil kiende Riffelforeningens Formaal.) Paul Nielsen. Gjevnø tog Ordet, og bemærkede, at han i haabede, at Næstved Borgere var saa fremskredne i Dannelse, at de kunde høre en Modstander med Ro (Herimod protesterede de ved fornyet Spektal, hvorigjennem Raabene "ned med Riffelmændene", "Oprørere" og "Snigmordere" tydeligt hørtes.) Beyer var bleven oplyst om, at Mødet var privat og opfordrede desaarsag sine Meningsfæller (Højre) til at forlade Mødet. Denne Opfordring blev kun fulgt af ham selv og et Par andre. Skraalene og Spektaklet vedblev i Overværelse af Byens to Politibetjente og Borgmesteren. Nielsen Lund anmodede Borgmesteren om at skaffe Orden til Veje. Borgmesteren besteg Talerstolen og søgte at forklare Forsamlingen, at den politiske Strid beroede paa en Misforstaaelse, at Mødet var mislykket, at Forsvarssagen var en Livssag for os, og han sluttede med en Opfordring til Indbyderne om at hæve Mødet og til Højre om at forlade det. Borgmesterens Ord havde ikke den tilsigtede Virkning, Skraalene vedblev. Niels Nielsen erklærede da Mødet for hævet og ansatte et nyt Mødes Begyndelse, saa snart Salen var befriet for Højremænd, hvilket kun skete ved Værtens energiske Optræden. Da Spektakelmagerne var fiærnede, vedtoges Lovene og valgtes en Bestyrelse, hvorved det tilsigtede Resultat opnaaedes. Venstremændene i Næstveds Omegn vil sikkert af Højres pøbelagtige Optræden ved denne Lejlighed lære for Fremtiden - selv om det. som rimeligt er gaar ud over Byens Borgere, - at tage sine Forholdsregler

(Morgenbladet (København) 17. marts 1885).

Pøbelen i Næstved synes ikke at give den i Slagelse noget efter. Den optraadte i Søndags paa en Maade, som dannede et værdigt Sidestykke til Højres Skandaler paa det samtidige, socialdemokratiske Arbejdermøde i Sorø. Riffelforeningen for Præstø Amt havde indbudt til et konstituerende Møde, hvor altsaa kun Medlemmer og Tilhængere havde Adgang, idet Dagsordenen lød paa Vedtagelse af Love og Valg af Bestyrelse. Højre generede sig imidlertid ikke for at mylre ind og sprænge den af Indbydelsen afstukne Grænse for Diskussionen; Byens Bedsteborgere mødte i Søndagsstæderne med en Hale af Gadedrenge til Assistance. Da Redaktionssekretær Lyngby aabnede Mødet med at betegne Hensigten som Fastsættelse af Love og Valg af Bestyrelse, afbrød Højreflertallet ham med Hujen og Skrigen; for at konstatere, hvorfor man var kommet til Stede, raabte Spektakelmagerne: "Man kan ikke være bekendt at være Medlem af den Forening". Lyngby kunde ikke faa Lov at tale, og ikke bedre gik det Lærer Jensen Lund, hvis Appel til Højrefolkenes Dannelse disse selvfølgelig med dybeste Indignation stræbte at gøre til Skamme. Overretssagfører Bayer opfordrede som en af de faa, der fik Øjnene op for, at dette gik for vidt, sine Meningsfæller til at stilne af med Spektaklerne - men forgæves. Højrepøblen havde Selvkritik nok til ikke at betragte hans Henvendelse til de "pæne Mænd" som møntet paa den. Med lige saa ringe Resultat mindede Gaardbestyrer Povl Nielsen, Gevnø, Spektakelmagerne om Mødets private Karakter. Forsamlingen antog et stærkere og stærkere Præg af sin anarkistiske Majoritet. Borgmester Salicath kommer op paa Tribunen; svømmende i Fedt og Salvelse holder han en Tale i Kancellistil om Riffelsagens Ugudelighed og Danmarks Livssag. Tilsidst blev det Værten, Hr. Søllegaard, for grovt; først stod han op og sagde nogle fyndige Ord om, at han havde lejet sit Lokale til Foreningens Møde og ikke vilde taale Pøbelens Spektakler - og da hans sidste Opfordring til at forlade Lokalet ikke frugtede, tog han sindig og haandfast den reaktionære Bærmes Repræsentanter i en efter en og satte dem ud af Lokalet og af ordenlig Selskab. Borgmesteren hyttede sig under Dækning af et Par Politibetjente - og saa fik Venstre Lov at holde sit private Møde i Ro.

(Social-Demokraten 18. marts 1885).

Krapylet i Slagelse. "Sorø Amtidende" giver følgende Skildring af de Spektakler, som Højre anstiftede ved Mødet i Søndags: Højre i Slagelsekredsen har nu opgivet sig selv. Senest har de levet paa hemmelige Møder, men da Oppositionen vedblev med offentlige ditto, var Faren lige stor for, at Partiets ædruelige Rester skulde knibe ud fra det synkende Skib. Man prøvede endnu en Gang en Diskussion den 15de Januar, men med et saa ynkeligt Udkald, at det ikke gik an at lade det komme til en Gjentagelse. Der var kun et Middel tilbage, et brutalt og uforskammet rigtignok, men det eneste og derfor det bedste. Der maatte gjøres Spektakler. Højremændene maatte forhindres i at faa noget at høre fra Oppositionen. Man indrettede sig derfor paa Spektakler i Gaar (Søndag.) Kredsens Folkethingsmand, Hr. Dahl. meldte Afbud paa Indbydelsen til Mødet. Ham kunde Urostifterne ikke godt være bekjendt at have til Stede. Vi spørger ham herved, om han som ærlig Mand tør fralægge sig Kundskab om hvad hans Tilhængere havde i Sinde? Tør han ikke det, har han et Medansvar, fordi han ikke mødte og talte dem til Rette. Meningen var at foranstalte saa megen Ufred og Slagsmaal, at Politiet kunde faa Anledning til at skride ind og hæve Mødet; tillige gjaldt det om at faa Venstre til at være den angribende Part. Men Oppositionen var bleven bekjendt med den smukke Plan. Vi har Navnene paa d'Hrr., der har foranstaltet Skandalen. Man tog sine Forholdsregler. Landboerne mødte stærkt og sikkert sammen med Arbejderne for rolig og sindig at overvære Højres Bedrifter og mulig holde Optøjerne nede. Dette er imidlertid i et saa daarligt Lokale som Theatret umuligt. Altsaa maatte Oppositionen gaa over til at faa slaaet fast, at Højre ikke vilde og turde lade modstridende Anskuelser komme til Orde. Dette blev konstateret paa den fuldstændigste Maade. To saa udprægede Højremænd som Kammeraterne Kapt. Dahl & Fraenckel fik Lov til at sige, hvad de vilde i god Ro, medens de forskjellige Talere fra Oppositionen, baade Socialdemokrater og Venstremænd, baade Bønder og Kjøbstadfolk, modtoges af den organiserede Bande med Hyl og Piben. Da dette Resultat var naaet, var der ingen Grund til at blive længer. Hensigten var naaet, man havde paa det utvetydigste faaet slaaet fast, at Højre ikke turde tillade Oppositionen at tale i Slagelse, og at Partiets Intelligens var af den Art, at den tillod sig Ting, som den simpleste Sjover maatte skamme sig over.

Oppositionen forlod derpaa Mødet, hvor Højre nu uhindret tumlede sig under Ledelse af Dahl og Fraenckel. Denne sidste havde en Resolution i Lommen, som han trak op og fik Urostifterne til at "vedtage". Oppositionen gik til Landsgrav, hvis Samlingshus beredvillig var stillet til dens Disposition. Højre vovede ikke at tage derud. Det var et Folketog, hovedsagelig bestaaende af Bønder, der ikke udtalte de blideste Følelser overfor dette Attentat paa Forsamlingsfriheden. Det vil senere blive at overveje, hvordan Landbostanden vil tage denne udsøgte Haan, som dog - det skal vi tilføje - har vakt Harme og Misbilligelse hos en stor Del Højremænd her i Byen ....

(Roskilde Dagblad 19. marts 1885. Uddrag).

Tiltale imod en Bestyrer af en Fattiggaard for Bedrageri. (Efterskrift til Politivennen)

Under en af Højesteret i Gaar paakendt Sag tiltaltes den forhenværende Bestyrer af Dronninglund Fattiggaard og hans Hustru for Bedrageri.

Det var oplyst, at Manden, der i omtrent 11 Aar indtil i Fjor Foraar havde været Bestyrer af Fattiggaarden, i en længere Aarrække havde benyttet denne sin Stilling til paa følgende Maade at besvige Kommunens Kasse, navnlig ved til eget Brug at anvende Penge, som han oppebar for Fattiggaarden, samt at benytte dennes Arbejdskraft, og uagtet det ikke var lykkedes at faa det ulovlige Forhold fuldstændig belyst i dets Enkeltheder og hele Omfang, havde dog Tiltalte særlig vedgaaet at have navnlig gjort sig skyldig i følgende Misligheder: Han havde saaledes fra Midten af September 1878 til Udgangen af Juni 1883 til en Købmand i Nørresundby i mange forskellige Gange solgt for 103 Kr. Rug og for 111 Kr. Smør og Æg og beholdt Pengene uden at føre dem til Indtægt i sit Regnskab, skønt det Solgte tilhørte Fattiggaarden, ligesom han en Dag i Efteraaret 1883, da han og hans Hustru kørte til et Marked i Brønderslev, medtog et større Stykke Smør, der tilhørte Fattiggaarden og lod sin Hustru sælge det samme Steds til deres egen Fordel.

For den medtiltalte Hustrues Vedkommende var det godtgjort, at hun, der var sin Mand behjælpelig med Fattiggaardens Bestyrelse og Drift og blandt Andet forestod Mejeriet samme Steds, havde efter Aftale med barn om, at de til deres egen Fordel skulde sælge af Gaardens Smør og Æg, indpakket og leveret ham Alt, hvad han heraf havde solgt, ligesom hun maa antages enkelte Gange at have deltaget i selve Salget og, som ovenfor bemærket, alene besørget Salget af de i Efteraaret 1883 til Brønderslev medbragte Smør. 

Efter begge de Tiltaltes Forklaringer, havde de iøvrigt anvendt de Penge, som de efter det Ovenanførte havde tilvendt sig, til Indkøb af saadanne Forbrugsgenstande - navnlig Brændevin, Kaffe og Tobak - som det var dem forbudt at føre Kommunen til Udgift, og benyttet disse Genstande til dermed at beværte Gaardens Tjenestefolk samt Haandværkere og Andre, der kom paa Gaarden, saa vel som Fattiglemmerne, naar disse brugtes til Gaardens Arbejde, lige som den tiltalte Mand ogsaa vil have brugt af disse Penge til Drikkepenge paa Rejser i Fattiggaardems Anliggender.

Ved de foregaaende Instansers Domme vare de Tiltalte ansete med Fængsel paa Vand og Brød, Manden i 4 Gange 5 Dage og Hustruen i 2 Gange 5 Dage.

Højesteret stadfæstede i Henhold til de i den indankede Overretsdom anførte Grunde og under Hensyn til de Højesteret forelagte nye Oplysninger Overretsdommen saaledes, at Straffen forkortedes for den tiltalte Mand til Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage og for hans Hustrus til lige Fængsel i 5 Dage.

(Social-Demokraten 17. februar 1885).