En ny Badeanstalt. (Efterskrift til Politivennen)

For to Aar siden blev der, som den store Mængde Besøgende, der var til Stede, vil erindre, paa den militære Badeanstalt paa Langelinje givet nogle Forestillinger i Svømmekunsten. Det var den svenske Søkaptejn Nilsson, der havde arrangeret disse Forestillinger, og det var Medlemmer af det stockholmske Svømmeselskab, der optraadte som Artister, og derved gav de Danske et Begreb om, hvor langt Svenskerne var naaet med Hensyn til Udøvelsen af denne nyttige Sport og hvor langt vi her hjemme staar tilbage. Flere af vore dygtige Gymnastiklærere lod sig rigtignok forlyde med, at de kunde gøre det efter, men da de hidtil ikke har forsøgt derpaa, forholder det sig vel ikke saa, og Svenskerne bærer derfor hidtil Prisen paa dette Omraade. Hr. Kaptejn Nilssons og hans flinke unge Medhjælperes Præstationer vakte den Gang Opmærksomhed hos Mange, og der blev rettet Opfordringer til Kaptejnen om at etablere en Badeanstalt her ved Byen, der skulde have til Formaal ikke alene at skaffe et forfriskende Bad, men ogsaa som Specialitet at give en saa grundig og fyldig Undervisning i Svømmekunsten som muligt. Kaptejn Nilsson gik ind paa Ideen og efter 2 Aars Forløb har han nu paa Strandvejen Nr. 20 aabnet "Københavns Bade og Svømmeetablissement", som det hedder. Det har kostet store Anstrængelser og mange Bryderier for Hr. Nilsson at faa Tanken realiseret, for det gaar jo ofte saa, at det, der er mest nyttigt, skal have mest Modstand at kæmpe med inden det kan slaa igennem, men nu ligger som sagt Etablissementet derude, og det er en Anstalt, der i enhver Henseende svarer til Nutidens Krav. Den er delt i 2 Afdelinger, en for Herrer og en for Damer; hver af de to Afdelinger har 49 Vadekamre, og der kan være 3-4 Personer i hver, saaledes at der ikke, selv paa Dage, hvor der er megen Søgning, vil være nogen Sandsynlighed for, at Gæsterne vil komme til at vente længe. I hver Afdeling findes 2 Bassiner, hvoraf et dybere for Svømmere, der dog kun er 4-5 Fod dybt nu, men som i Løbet af 14 Dage vil blive uddybet til 14 Fod, hvilket nødvendiggøres af Hensyn til de saakaldte trampolinspring, som Kaptejn Nilsson vil søge indført her, og som foregaa fra en over Badehusene liggende Platform, der nu er 15 Fod høj, men skal bygges til en Højde af 45 Fod, saa at der altsaa vil kunne foretages et ordentligt Luftspring. Det andet Bassin har Træbund og er beregnet paa Ikke-Svømmere og Børn. I hver Afdeling findes desuden 12 smaa Separatbassiner, der er meget praktisk indrettede, idet man kan hæve og sænke Kassen efter Behag, hvorved enhvers Ønsker med Hensyn til Dybden kan tilfredsstilles. I Herre-Afdelingen bliver Hjørnepavillonen indrettet til Barber- og Frisørsalon. Styrtebad med Regn-, Douche- og Straalebad mangler selvfølgelig ikke i nogen af Afdelingerne. Badeanstalten er bygget af Skibsbygger Rosenfeldt paa Kalkbrænderivejen og hviler paa Pontoner, saaledes at den kan inddrages om Vinteren. - Adgangen til at benytte Badene er billig, 25 Tre for et Bad med Haandklæde, Badedragter koste 10 Tre ekstra. Der er ingen Tvivl om, at den praktisk og smukt indrettede Anstalt vil vinde Publikums Bifald, tilmed da Vandet er saa frisk og klart, som man kan ønske det. Der er stadig foruden Kapt. Nilssen selv en Svømmelærer til Stede, som underviser, og navnlig for Skoleelever vil Anstalten have Betydning, da et Sæsonkort for disse, med Adgang til Bad og Undervisning, hver Dag er meget billigt. Til Anstalten hører en stor og særdeles smuk Have samt Restavration.

I Sommerens Løb vil Kapt. Nilsson ligesom for 2 Aar siden paa den militære Anstalt arrangere Prøver paa hvad Svømmekunsten kan drives til, og det vil denne Gang ligesom sidst blive hans Landsmænd, der kommer til at optræde. Vi for vort Vedkommende vil ønske, at Kapt. Nilsson maa have Held med sig til at opnaa sit Formaal: at udvide Interessen for Svømmekunsten, saaledes at den nyttige og gavnlige Idræt maa vinde flere og flere Tilhængere her hjemme.

(Social-Demokraten 16. juni 1885).

Kjøbenhavns Bade- og Svømmeetablissement blev i 1888 omdøbt til Helgoland. Den lå et kort stykke vej efter Svanemøllen, dengang Strandvejens grunde gik lige ned til stranden. Den var bygget på zinkpontoner, så den flød på vandet. Den blev erstattet af en badeanstalt på pæle i 1896. I 1910 åbnede en filial ved Øresundsvej, "Amager Helgoland". I 1914 åbnede en ny Helgoland Strandvejen (ved nutidens Svaneknoppen). Den lukkede i 1932 på grund af kloakudløb, men stod dog indtil 1935. 

Dom i Sagen angaaende Arbejderurolighederne i Anledning af Arbejdet ved Vestervolds Sløjfning. (Efterskrift til Politivennen)

Kriminal- og Politiretten har afsagt følgende Dom: Efter at der i Løbet af den sidste Uge af Januar d. A. var begyndt at finde en Del Arbejdsnedlæggelser Sted ved det da stedfindende Jordarbejde paa den sydlige Del af Københavns Vold, blev der paa et den 27. Januar d. A. af "Arbejdsmændenes Forbund" afholdt Møde besluttet at søge at formaa de Arbejdere, der endnu fortsatte Arbejdet, til at nedlægge dette. Den 30. f. M. samledes en større Mængde Arbejdere ved en ved Ryssensten beliggende Beværtning, hvor de besluttede i Forening at begive sig til Arbejdsstederne og der i fornødent Fald ved Vold eller Trusler om Vold at fremtvinge Arbejdets fuldstændige Standsning, De begav sig først til Rysenstens Bastion, hvor de derværende Arbejdere straks godvilligt ophørte med Arbejdet, og drog derefter langs Volden til Holcks Bastion. Efter at de der havde sprængt et Lægteskillerum, der var anbragt for Arbejdspladsen, gik de ind paa denne; den derværende Politistyrke, der var for faatallig til at forhindre Arbejderne i at trænge ind paa Pladsen, fik dem til at trække sig henimod Luciemøllen, hvor der var en større Politistyrke samlet, der adsplittede Mængden. Paa Holcks Bastion fandt der ikke nogen Arbejdsnedlæggelse Sted, idet Arbejdet fortsattes, efter at de strejkende havde forladt Pladsen, og paa Rysenstens Bastion genoptoges Arbejdet den følgende Dag. I Anledning af det Passerede indlededes der ved Kriminalretten Undersøgelse imod tre af Deltagerne i Urolighederne, nemlig Arbejdsmændene Jensen, Olsen og Larsen, af hvilke Førstnævnte under Sagen var Arrestant. Det godtgjordes ved Vidneforklaringer i Forbindelse med hvad Arrestanten og de Tiltalte selv erkendte, at disse havde gjort sig skyldige i følgende Forhold: Tiltalte Olsen, der havde overværet Mødet af Arbejdsmændenes Forbund, deltog t den den omhandlede Dag ved Beværtningen ved Rysensten tagne Beslutning om at fremtvinge Arbejdsnedlæggelsen og begav sig med de andre Deltagere i dette Forehavende til Rysenstens Bastion. Herfra indfandt han sig i Nærheden af Holcks Bastion, hvor han paa en truende Maade opfordrede de derværende Arbejdere til at nedlægge Arbejdet, vendte derpaa tilbage til Rysenstens Bastion og deltog nu i den almindelige Fremrykning mod Holcks Bastion. Han var med til at nedbryde Lægteskillerummet for den derværende Arbejdsplads og trængte derefter ind paa denne, hvor han tog fat i Brystet eller Armen paa Arbejdsmand Jens Andersen, der arbejdede paa Pladsen, og vilde rive hans Hakke fra ham, hvori han dog blev forhindret af Inspektionsbetjent Nr. 208 Hansen og Politibetjent 236 Jørgensen. Disse Betjente vilde nu anholde Tiltalte, men denne satte sig kraftigt til Modværge og slog om sig, hvorved han flere Gange ramte Betjentene paa brystet og paa Benene, og da Mængden nu pressede paa Betjentene,, maatte disse opgive at faa Tiltalte anholdt. Tilligemed de Øvrige blev Tiltalte nu trængt hen imod Luciemøllen; men da han tilsidst ikke vilde gaa længere bort, gav Inspektionsbetjent Hansen paany Ordre til hans Anholdelse, og denne blev da iværksat af Politibetjentene Nr. 235 Jørgensen, 316 Frederiksen og 287 Madsen. Medens disse transporterede Tiltalte til Stationen, satte han sig atter til Modværge, slog om sig med Arme og Ben og ramte herved de nævnte Betjente paa Brystet og Benene. Ved den af Tiltalte mod de ommeldte Betjente, der alle var uniformerede, udøvede Vold, blev der dog ikke tilføjet disse nogen Skade, og saadant maatte ogsaa antages at have ligget udenfor Tiltaltes Hensigt. - Arrestanten Jensen var den 30te Januar d. A. til Stede ved Beværtningen ved Rysensten og deltog i Beslutningen om at formaa Arbejderne til at nedlægge Arbejdet. Han opfordrede derhos til og deltog i Fremrykningen mod Holcks Bastion, uagtet det stod ham klart, at Meningen med denne var i fornødent Fald ved Vold eller Trusel om Vold at tvinge de derværende Arbejdere til at nedlægge Arbejdet. Medens det ikke under Sagen blev oplyst, at han paa Arbejdspladsen ved denne Bastion havde antastet nogen af de derværende Arbejdere, viste han sig derimod uvillig til at forlade Pladsen, og efter at Mængden var dreven en ad Luciemøllen til, opfordrede han gentagne Gange saavel før som efter Olsens Anholdelse de Omstaaende til at gaa løs paa Politiet. Noget egentligt Angreb paa Politiet skete imidlertid ikke, men efter Olsens Anholdelse pressede Hoben paa Betjentene, som det maa antages, i den Hensigt med Magt at befrie Olsen, og i dette Forsøg, som dog ikke lykkedes, deltog ogsaa Arrestanten, som derefter selv blev anholdt. - Tiltalte Larsen indfandt sig den omhandlede Dag paa Arbejdsstedet ved Holcks Bastion i den Hensigt at slutte sig til Planen om at fremtvinge Arbejdsnedlæggelse, i hvilken Henseende han dog kun tænkte sig at ville anvende Trusler om Vold og Skældsord. Han fik imidlertid ikke Lejlighed til at foretage Videre til dette Forehavendes Udførelse, men da han, der var gaaet hen ad Luciemøllen til, bemærkede, at Olsen og Jensen var blevne anholdte, søgte han, dels ved at tage fat i Politibetjent Nr. 235 Jørgensen, dels ved at ophidse Mængden til at forhindre Anholdelserne, at befrie de Anholdte, hvad dog ikke lykkedes, hvorhos han raabte til Betjentene, at det var nogle Kæltringestreger, de havde gjort. For deres ovenomhandlede Forhold, der henførtes under Straffelovens Bestemmelser om Forsøg paa Forbrydelser mod den offentlige Myndighed og Orden og Krænkelse af Andres Frihed, blev alle tre ved Rettens Dom ansete med Fængsel paa Vand og Brød. Tiltalte Olsen i 6 Gange 5 Dage. Arrestanten Jensen i 4 Gange 5 Dage og Tiltalte Larsen i 3 Gange 5 Dage.

* * *

Ovenstaaende Retskendelse er omtrent som man har kunnet vente den, naar det er Arbejdere, der skal dømmes. Hensynsløs og nedsættende i sine Udtryk, brutal i den Dom, der er fældet over Delikventerne. Et nyt Bevis for, at den juridiske "Retfærdigheds" Sværd hænger betydeligt løsere over Hovederne paa de Fattige end de Rige. En rig Bagermester mishandler ustraffet sin Lærling, en rig Gaardmand foretager ligeledes ustraffet et voldeligt Overfald paa to værgeløse Tjenestepiger: en Oberstløjtnant foretager et grovt Brud paa Politivedtægten og er grov mod Betjenten, naar denne vil paatale hans Forsyndelse, men senere hører man ikke noget til Sagen. De tre Arbejdere derimod, som der i ovennævnte Tilfælde er Tale om, faar haarde og vanærende Straffe.

Der siges, at det var "Mængdens" Hensigt ved Vold eller Trusler om Vold at tvinge de arbejdende til at nedlægge Arbejdet. Hvorledes kan dette rimes sammen med den Udtalelse, at Politistyrken "var for svag til at forhindre Arbejderne i at trænge ind paa Pladsen", men dog "fik dem til at trække sig hen imod Luciemøllen". Denne laa nemlig udenfor Pladsen, og deri, at den "svage" Politistyrke godvilligt fik Arbejderne til at trække sig hen derimod, ser vi, i Forbindelse med den Omstændighed, at Arbejderne ved Rysenstens Bastion godvilligt, og blot ved Overtalelse nedlagde Arbejdet, et Bevis for, at det ikke har været Arbejdernes Hensigt at foretage Voldshandlinger. Vi lægger ikke særdeles megen Vægt paa hvad det under Krydsforhørene er lykkedes Dommeren at saa frem i Form af "Tilstaaelser" fra de tre Delikventer. Erfaringen har vist, at saadanne "Tilstaaelser" ikke er særlig meget værd, navnlig naar de benyttes paa den Maade, de her er benyttet, og vi maa protestere imod, at der tillægges de mange Arbejdere, som den nævnte Dag var samlet paa og ved Volden, Motiver og Hensigter, som de ikke har haft.

(Social-Demokraten 19. juni 1885).

Fotograf Johannes Petersen (1845-1936): Vestervold, Rysensteens Bastion. Kildetekst: I Forgrunden tv. den ca. 3 Alen høie Stensætning, som dannede Voldens Afslutning ved den smalle Vei, som fra Vester Voldgade, forbi Druknehuset, førte til Rysensteens Badeanstalt og videre til Udenværkerne. Th. Indhegningen for Beslag og Rideskolen. (Mariboe). 1892. Kbhbilleder. Public domain.

Holstebro-Affæren 1885. (Efterskrift til Politivennen)

Efter provisoriets vedtagelse 1. april 1885, gik Højre i offensiven mod Venstre: Afskedigelse af embedsmænd, fjernelse af tilskud til skoler med højrøstede højskoleforstandere, domstolene rettede ind efter Estrup og idømte fængselsstraffe i snesevis af politiske retssager. Sagen med Christen Berg endte i januar 1886 med seks måneders fængsel af Højesteret. Dermed var Christen Berg fysisk og åndeligt knækket. Han genvandt aldrig sin dominerende position, se indslaget herom "Folketingets Formand løslades 1886". Venstre-flertallet i Folketinget (fx ved valget i 1887 75 ud af 102 pladser) stillede reelt intet modstykke til Landstingets provisoriske finanslove. Folkestyret blev i høj grad sat ud af kraft af godsejerpartiet Højre og dets fordrejning af Grundloven. Nedenstående giver artikler såvel fra Højre som fra Venstre og Socialdemokratiet.

Overfaldet paa Politimesteren i Holstebro,

Den Forbrydelse mod den offenlige Myndighed, som under Folkethingsformandens Hr. Bergs Ægide foretoges paa et Venstremøde i Holstebro i Mandags, synes at være kommen den herværende Oppositionspresse i høi Grad paa tværs i Halsen. Organet for "den høieste Oplysning" var endnu ikke igaar naaet til at bringe sine Læsere nogensomhelst Oplysning om Mødet, eller om hvad der er passeret paa dette, og at Grunden til denne Tavshed kun kan være en ubehagelig Følelse af, i hvilken Grad Venstre her har forløbet sig, og i hvilke Udtryk man var berettiget til at karakterisere det Passerede, hvis man vilde benytte sig af Integade-Jargonen, synes paa en uigjendrivelig Maade at fremgaa deraf, at Hr. Hørup i modsat Tilfælde næppe vilde have nægtet sig Fornøjelsen af at skose sin gamle Ven Berg for dette nye Udslag af den utrolige Vigtighed Plumphed, der er et Kendemærke for hans offenlige Færd. "Morgenbladet" har naturligvis paa Grund at sit særlige Forhold til Hr. Berg været noget vanskelig stillet ligeoverfor denne hans sidste Bommert, og det skyndte sig derfor med allerede Dagen efter Mødet at bringe en kort telegrafisk Meddelelse om dette, i hvilken det ligesom tilfældigt berettes som et i og for sig underordnet Incidenspunkt ved Mødet, at Indbyderne, da Politimester Borup ikke vilde forlade Tribunen, "ledsagede" (!) ham ned. Senere har imidlertid ogsaa dette Blad klogelig tiet om denne Sag, og vi ere derfor i vore Meddelelser om den foreløbig henviste til et Par jydske Blade. I "Jyllandsposten" hedder det:

"Mødet, der var sammenkaldt af Folkethings-Tournéen, d'Hrr. Berg. R. J. Larsen og Harald Holm, afholdtes paa Markedspladsen ved Holstebro, hvor der Kl. omtrent 3 1/4 var samlet et Par Tusinde Venstremænd. Efterat Gaardeier P. Noes af Veirum var valgt til Dirigent, gik Kredsens Folkethingsmand, Væver Hansen af Sir, Ordet, og talte paa vanlig Vis om Provisoristerne. Reaktionens Had til Friheden etc. Hans Udtalelser tiltrak sig imidlertid kun ringe Opmærksomhed, da der paa Tribunen opstod Forstyrrelse, idet Politimester Borup kom op paa den, og tog Plads der, hvorover Berg blev rasende. Hr. Berg fik fat paa sin Adjutant, Giæstgiver og Redakteur Thomas Nielsen af Holstebro, og vilde have denne til at vise Politimesteren ned fra Tribunen, idet han, Berg, ikke vilde taale denne "Paatrængenhed," og ikke vilde tale, hvis Politimesteren forblev der oppe, hvilket var en Fornærmelse mod frie Mænd: det var ikke Politimester Borup, han vilde have fjernet fra Tribunen, nei, det var Justitsministeriets Opsynsmand. Under dette havde Hansen (Sir) sluttet sin Tale, og man var lige nær. Berg forlangte nu, at Venstrevælgerforeningens Bestyrelse skulde skaffe Politimesteren bort, men Intet hjalp. Politimesteren svarede paa flere nærgaaende Spørgsmaal ganske rolig: "Jeg gaaer ikke godvillig: lægger De Haand paa mig, svarer jeg ikke for Følgerne". Man stod endnu nogle Minuter raadvild. Forsamlingen begyndte at blive utaalmodig, da den paa dette Tidspunkt endnu ikke vidste, hvad det var, der foregik paa Tribunen. Et enkelt Medlem af Forsamlingen mente, at det var det rette Øieblik til at gjøre sig de mærket ved at raabe "Ned med Estrup!" Dette Raad fremkaldte et - eet - Hurra, og saa var Alt stille igjen. Hr. Berg tog nu sit Tøi og erklærede, at nu vilde han gaa, hvis der ikke blev gjort Ende paa det. Efter denne Erklæring spurgte Dirigenten. Hr. P. Noes. og Gjæstgiver Thomas Nielsen Politimesteren, om han vilde gaa godvillig, og efterat de derpaa havde faaet et affladende Svar, tog de to Mænd Politimesteren hver ved en Arm, løftede ham op a den Stol, paa hvilken han sad, og trak ham hen mod Nedgangen fra Tribunen. Her standsede Politimesteren og paabød de tilstedeværende Politibetjente at forholde sig rolige samt henvendte sig til de Omstaaende med de Ord: "Jeg kalder Dem til Vidne paa, at jeg med Magt føres ned af Tribunen." Fra Enkelte i Forsamlingen lød der Bravoraab og "Ned med ham", medens de Allerfleste, endog krasse Venstremænd, udtalte deres Misbilligelse af den mod Stedets Øvrighed forøvede Vold. og flere Hundreder forlod paa Grund deraf Mødet."

Ovenstaaende Fremstilling af den uhyggelige Episode skulle vi dele efter "Holstebro Avis" og dels efter en Korrespondance til "Berl. Ttd." supplere med Følgende.

Under Hr. Hansens Tale traadte Politimester Borup op paa Tribunen, hilste paa de Omstaaende og satte sig roligt ned paa en ledigstaaende Stol. Der forløb da nogle Minuter i Tavshed, indtil Berg fik Øie paa Politimesteren og saa, at han sad paa en Stol, der nok var bestemt for Hr. Harald Holm. Efterat Berg havde tilkaldt Redakteur Th. Nielsen og til denne høit havde afgivet ovennævnte Erklæring om ikke at ville tale i Politimesterens Overværelse, blev Formanden for Vælgerforeningen, Proprietair Bagger, tilkaldt, men han vilde ikke have noget med Bortfjernelsen af Politimesteren at giøre. Hr. Har. Holm begyndte da at parlamentere mcd Politimesteren, men blev irettesat af Berg, der ikke vilde have, at Holm maatte disputere med ham" Fra flere Sider blev nu Politimesteren anmodet om at fjerne sig, men han svarede ganske rolig: "Jeg formener mig i min Ret til at blive her og gaaer ikke godvillig." Man stod da endnu raadvild: Berg var fnysende og spurgte Bestyrelsen: "Hvad vil I, vil I have, jeg skal tale, eller kommer han bort?" Man henvendte sig da endnu en Gang til Politimesteren og stillede ham i Udsigt, at han vilde blive ført bort med Magt, hvis han ikke gik godvillig; denne svarede da: "De kan føre mig ud med Magt, om De vil, men naar De lægger Haand paa mig, maa de selv bære Følgerne; jeg vil beklage, hvis det skeer." Da Berg nu bød Farvel, foregik Voldshandlingen, som ovenfor meddelt. Politimesteren paabød Politibetjentene, der vare parate til at skride ind, Rolighed og tog Vidner paa, at han med Magt blev ført ned af Tribunen, men hertil svarede da P. Noes, "det behøves ikke, vi skulle nok staa ved, hvad vi have gjort". Dirigenten oplyste nu Forsamlingen om, at Politimesteren var sat ud, hvilket fra nogle Deltagere hilsedes med: "Ned med ham! Vi fordre ham udleveret!", medens dog mange Venstremænd harmedes over Skandalen og forlade Mødet.

Hvad der er foregaaet i Holstebro, er en Forbrydelse mod den offenlige Myndighed, og derom bestemmer Straffelovens § 98: "Den, som med Vold eller Trusel om Vold overfalder en Embedsmand under Udførelsen af hans Embedsgjerning eller i Anledning af samme, saa vel som den, der paa lige Maade søger at tvinge en Embedsmand til at foretage en Embedshandling eller at afholde ham fra dens Udførelse, ansees for saa vidt Forbrydelsen ikke efter sin Beskaffenhed ikke medfører høiere Straf, med Strafarbeide indtil 6 Aar eller under formildende Omstændigheder med Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders simpelt Fængsel.

(Dagens Nyheder 19. juni 1885).

Illustration fra August Jensen: "Skandalen i Holstebro" (1887). Billede af tribune og talerstol samt de på samme værende bekendte personligheder.

En Byfoged jaget ned fra Talerstolen ved et Venstremøde.

I Tirsdags var Folkethingsmændene Berg, N. J. Larsen og Harald Holm indbudt til et Møde, der afholdtes paa Markedspladsen ved Holstebro i det nordlige Jylland. Ved denne Lejlighed forefaldt en Begivenhed, der har vakt et almindeligt Skraal i Højrebladene og som, hvis man kan tro Meddelelserne i disse Blade, synes at skulle give Anledning til en Retssag imod selve Folkethingets Formand.

Det eneste Venstreblad, vi endnu har set omtale denne Sag, er "Morgenbladet", der meddeler følgende Telegram fra Mødet :

"Holstebromødet i Dag (Tirsdag) var besøgt af en meget stor Forsamling, 3 a 4000, som fulgte Talerne. Hansen (Sir), Berg. Larsen og Holm med stærkt Bifald . . . Under Hansens Tale tog Politimester Borup Plads paa Tribunen. Trods gentagen Opfordring fra Ordstyreren P. Noes og Indbyderne, vilde han ikke forlade Tribunen. Indbyderne ledsagede ham da ned, hvorefter Mødet fortsattes under Forsamlingens jublende Bifald".

Det stedlige Højreblad, "Holstebro Avis", beretter Sagen saaledes i en foreløbig Notits :

"Venstremødet, som afholdes i Dag her i Byen, lader til at skulle udmærke sig som et særligt Demonstrationsmøde. Ved Bladets Slutning modtog vi nemlig den Efterretning, at man kort efter Mødets Begyndelse havde kastet Politimester Borup ned fra Tribunen, efter at Dirigenten, Gaardejer Peter Noes, havde henstillet til ham, om han vilde gaa godvillig. Forsamlingen raabte: "Ned med ham!"

[ - - -  Her referatet fra Jyllandsposten, se artiklen ovenfor]

Begivenheden er som sagt endnu ikke belyst af Venstrepressen, og man véd derfor endnu ikke, hvor meget sandt eller falskt, der er i Højrebladenes Skraal. Men selv om det Væsentlige i deres Fremstilling er korrekt, er der naturligvis langt fra Anledning til at gøre megen Postyr af den Sag.

Grundlovens § 88 hjemler ganske vist Politiet Ret til at overvære offenlige Forsamlinger, men den indeholder paa ingen Maade nogen Bestemmelse om, at Politiet skal opholde sig paa Talerstolen. Naar Hr. Borup ikke desto mindre har besat en Plads paa denne, er dette simpelthen en Næsvished, der ikke bliver mindre derved, at han haardnakket vægrer sig ved at indtage den mere beskedne Plads, som Indbyderne anviser ham. 

Dertil kommer, at Hr. Borup paa ingen Maade kan siges ved Vold eller ved Trussel om Vold at være bleven hindret i Udførelsen af sin Embedsgerning. Denne kunde han jo nemlig lige saa godt besørge ved Foden af Talerstolen som paa denne. Der er altsaa slet ikke lagt ham Hindringer i Vejen for at overvære Mødet, som i dette Tilfælde var hans Gerning; men han er blot bleven vist tilbage indenfor de rette Grænser af sin Myndighed, som Magthaverne og deres Haandlangere i det hele taget for Tiden har en betænkelig Tilbøjelighed til at overskride.

(Social-Demokraten 19. juni 1885. Uddrag).

Den næsvise Byfoged.

Venstrebladene begynder nu at bringe Meddelelser om Begivenheden ved Bergs Møde i Holstebro i Tirsdags.

"Ringkøbing Amts Avis" beretter: 

En Politistyrke af 2 Betjente fra Holstebro og 1 fra Struer, samt 2 Vægtere og en Reservevægter fra Holstebro, i Alt 6 Mand, var dirigeret ud paa Markedspladsen, hvor Mødet holdtes. Som 7de Mand mødte Politimester Borup i egen høje Person og anbragte sig selv oppe paa Tribunen. Dette gav Anledning til en større Forstyrrelse under Hansens (Sir) Foredrag, idet Indbyderne til Mødet formente Politimesteren uberettiget til at lage Plads paa Tribunen og anmodede ham desaarsag om at gaa ned derfra, hvad Hr. Borup dog ikke vilde indlade sig paa, idet han ansaa det som sin Ret at forblive deroppe. Ordstyreren henstillede derfor til Forsamlingen om man under disse Forhold skulde slutte Mødet - eller da Politimesteren ikke godvillig vilde forlade Tribunen - med Magt sætte ham ned derfra. Forsamlingen udbrød nu i et voldsomt "Ned med ham". Der blev endnu rettet en Anmodning til Hr. Politimesteren om godvillig at forlade Tribunen, men med samme Resultat som tidligere. Hr. Politimesteren blev derfor af tvende Mænd - dog paa en sindig og lempelig Maade - under et tordnende Hurra sat ned fra Tribunen. Naar derfor "Holstebro Avis" meddeler, at Hr. Borup blev "kastet ned", er denne Meddelelse ikke stemmende med Sandheden. Politimesteren blev paa en sindig og lempelig Maade sat ned. "Holstebro Avis"' tilstedeværende Referent har paa en mærkværdig Maade misforstaaet Situationen naar han kan udtrykke sig, at Hr. Borup blev "kastet ned"; han blev - som ovenfor nævnt - paa en meget sindig og lempelig Maade sat ned. Der er dog Forskel paa at blive kastet ned og sat ned. De 3 Politibetjente kom under selve den højtidelige Akt til Stede ved Nedgangen fra Tribunen, parate til - saa vidt det kunne skønnes - at gøre et kraftigt Indhug, men blev blot af Hr. Borup tagne som Vidne paa, at han med Magt var sat ned fra Tribunen, og der vil vel i denne Anledning - fordi Forsamlingen har hævdet sin grundlovsmæssige Ret og Frihed - snart spørges Nyt.

"Kolding Folkeblad" meddeler om samme Begivenhed :

Under Hr. Hansens Foredrag gik Hr. Politimester Borup op paa Tribunen og tog Plads paa en Stol. (Om Formiddagen havde en Politifuldmægtig indfunden sig hos Redaktør Thomas Nielsen, der er Medlem af Venstrevælgerforeningen, og spurgt, om Politiet maatte opholde sig paa Tribunen, men fik et bestemt benægtende Svar.) Ordstyreren, Gaardejer P. Noes, anmodede ham om at fjerne sig fra Tribunen, hvilket han nægtede. Da Hr. Hansens Foredrag var forbi, lod Indbyderne (Venstrevælgerforeningens Bestyrelse) Tribunen rømme for alle Uvedkommende, saa at kun de indbudne Talere, Referenterne og Indbyderne blev tilbage. Politimesteren blev paany anmodet om at forlade Tribunen, hvilket han nægtede. De indbudne Talere erklærede ikke at ville tale, saa længe Politimesteren var til Stede paa Tribunen, hvor han uberettiget havde taget Plads. Ordstyreren meddelte Forsamlingen, hvorledes Sagerne stod, at Indbyderne saa sig i den Nødvendighed, enten at hæve Mødet eller at "hjælpe" Politimesteren ned af Tribunen; man havde da valgt det sidste. Efter at Ordstyreren endnu en Gang forgæves havde anmodet Politimesteren om at forlade Tribunen, ledsagedes han af Ordstyreren og Redaktør Thomas Nielsen ned af Tribunen, idet han protesterede mod at gaa godvillig.

Folkethingsmand Berg modtoges med jublende Bifald. Han gjorde opmærksom paa, at hvad her i dette Øjeblik var sket, var en Protest mod, at Provisoristerne uden Spor af Lov og Ret besætter vore Tribuner med deres Politi; det er ikke et personligt Spørgsmaal, men et Principspørgsmaal, der derved finder sin Afgørelse. Politiet kan i Følge Grundloven overvære offenlige Møder, og Estrup siger det skal overvære dem. Men til at opholde sig paa Indbydernes Tribune har Politiet ingen Tilladelse. Der er ingen Lov, der bestemmer, at vi skal bygge Tribuner til Politiet, og saa længe gør vi det ikke. (Stærke Hør og Bifald.)

Dagen efter holdt Berg atter Tale ved det politiske Møde i Rindsholm og udtalte sig her om det i Holstebro Forefaldne paa følgende Maade: Politimesteren havde villet bemægtiget sig Plads paa Tribunen, "men man bygger ikke Tribuner for Provisorister," og derfor sagde Indbyderne som Wessel: "Den Mand, der sælger Heste" osv. og tog ham lempelig ved Armen og førte ham ned. Saa kan han jo klage til Justitsministeren, lagde Berg til, og saa kunne vi maaske faa et Tillæg til vore provisoriske Love.

Endvidere meddeler "Jyllandsposten", at Byfoged Lund i Lemvig er beskikket til Sættedommer i Sagen med Ordre til at fremme den med al mulig Kraft.

* * *

Det, der giver Begivenheden i Holstebro nogen Betydning er Estruppernes utilslørede Lyst til ved Hjælp af den at drage Berg ind i en kriminel Sag. "Dagbladet" slaar fast, at Folketingets Formand var den, "der lagde Tønderet til Forbrydelsen", og det antager, at hans "Optræden kan have bragt ham i Kollision med Straffelovens § 98 enten som Anstifter eller som den, der har bestyrket et allerede fattet Forsæt eller fraraadet dets Opgivelse". "Nationaltidende" glæder sig ved, at denne Kollision med Straffeloven "kan blive et Vendepunkt i vor politiske Strid", thi "enten er Bergs politiske Rolle udspillet, idet han synker sammen under Vægten af sin velfortjente Straf - eller ogsaa maa han gaa videre frem ad den betraadte Bane". Hr. Berg foretrækker formodenlig det sidste, selv om det skulde blive mindre behageligt for "Nationaltidende" og for næsvise Estrupske Politimennesker.

Den Hast, hvormed Justitsministeren har sat en Undersøgelse t Gang, og Ordren til at fremme den med Kraft, viser forøvrigt noksom, at ogsaa denne Herre tror at have fundet et Halmstraa, hvortil Ministeriet kan klynge sig i den politiske Kamp. Men dette Straa bærer ganske sikkert lige saa lidt som alle de andre, Ekscellencerne har haft Fingre i. Maaske kan man faa Dom over de to Mænd, der tog sig af Byfogdens Opdragelse. Der sker jo mærkelige Ting i disse Tider. (Dom over Berg bliver der temmelig sikkert ikke Tale om.) Men en saadan Dom forandrer ganske sikkert ikke den politiske Situation i Højres Favør. Stemningen, der er ude omkring i Befolkningen, kræver, at Estrupperne skal fejes væk! De skal bort, ikke allene fra Tribunerne, men fra det offenlige Liv, og den ledende Folketingsmand, der viser Mod nok til at jage dem indenfor de Grænser, som sømmer sig for disse Hallunker, vil med det samme erobre Befolkningens Tillid i den Grad, at Magten bliver hans. Hvorvidt et Folk skal gaa frem eller tilbage beror nemlig ikke paa en Straffelovsparagraf eller paa, om der tages lidt mere eller mindre haardt paa en sølle Byfoged, men det beror paa Folket selv. For at beregne Følgerne af Begivenheden i Holstebro skal man derfor kun spørge om, hvorvidt denne er i Overensstemmelse med Befolkningens Stemning eller ikke. Og nu er det saaledes, at det danske Folks mest levende Følelse er Had og Forbitrelse mod det Pøbel-Parti, der terroriserer det. Derfor tager Højre fejl, hvis det tror at kunne slaa Kapital af Holstebro-Historien; thi det eneste Krav, der er oppe, er dette, at der skal vises Respekt for Folkets Flertal, og Begivenheden i Holstebro, hvor ubetydelig den end er, lærer, at der i saa Henseende begynder at komme Overensstemmelse mellem Venstres Vælgere og Venstres Førere.

* * *

Vi modtog sent i Gaar Aftes følgende Telegram gennem Ritzaus Bur.:

Holstebro, den 19de Juni. Ved det i Formiddags paabegyndte Forhør afgaves Forklaring af Politimester Borup, Politifuldmægtig Andresen og Referenten for "Holstebro Avis". Til i Eftermiddag er Politibetjenten, Uhrmager Melgaard og Skræder Jensen tilsagte, til i Morgen Gaardejer Noes og Redaktør Nielsen.

(Social-Demokraten 20. juni 1885).

Tegner Knud Gamborg: Holstebrosagen for Højesteret. Illustreret Tidende nr 16, 17. januar 1886.

I 2021 udgav et oldebarn (Ivar Noes) til Peder Noes bogen "Peder Noes (1845-1913) - en vestjysk bonde og Holstebrosagen 1885"om episoden. Han skriver bl. a. at Chresten Berg ikke vidste at indenrigsministeren havde givet en hemmelig ordre til politiet om at overvåge mødet fra talerstolen, idet han forventede at Berg så ville nægte at tale. Dirigenterne gårdejer Peder Noes og redaktør Thomas Nielsen bad først politimesteren om at forlade tribunen. Da han  nægtede, tog de ham under armene og førte ham ned. Peder Noes skrev senere at Thomas Nielsen blev bleg, at det hele foregik roligt, efter Bergs anmodning og Noes havde forhørt sig om det ville være en strafbar handling. De blev dog straffet med over tre måneders isolationsvaretægtsarrest i København. Dommen lagde yderligere 6 måneders fængsel på almindelig fangekost oveni. Under fængselsopholdet blev de politiske helte og modtog sympatitilkendegivelser fra hele landet. Mange år senere blev de også begge riddere af Dannebrog.

De nye Havnearbejder. (Efterskrift til Politivennen)

De omfattende Opfyldningsarbejder, som for et Par Maaneder siden paabegyndtes langs med Strandpromenaden, følges stadig af de Spadserende med stor Interesse. De mest forskellige Gisninger anstilles, navnlig angaaende Stykket mellem Langelinies og Engelbrechts Søbadeanstalt, hvor Opfyldningsarbejderne for Tiden har Udseende af et lille Havneanlæg, idet man nemlig har ladet en bred Rende ind til Land staa aaben, for at Prammene, som fører Fylden ind ude fra Damp-Muddermaskinen, kan føre denne saa høit op mod Land som muligt, hvorved undgaas en stor Del af den besværlige Transporteren pr. Trillebør. Paa begge Sider af denne improviserede Havn afkastes saa Fylden, hvorved efterhaanden dannes bredere og bredere Jordopfyldninger. Bag efter vil saa selve Renden blive kastet til, og der vil blive fortsat paa samme Maade længere ude med ny Render og ny Opfyldning, indtil man naar dertil, hvor Bolværket skal være. Der anlægges saaledes ikke her nogen mindre Baadehavn, som mange antager, det er, som anført, kun Opfyldningsarbejder. De Arealer, som nu benyttes af Badeanstalterne, ligesom den derværende lille Havn, er indtil videre fredlyste - rimeligvis for et Par Aar endnu - men ellers fortsættes Opfyldningen langs med Strandpromenaden paa Strækningen helt ud til Ny Batteri og først naar man kommer her ud forbi, begynder de egentlige Havnearbejder. Her arbejder man for Tiden paa den yderste Havnemole, som strækker sig fra Ny Batteri i en Længde af ca. 825 Fod over mod Trekroner.

Denne den nordligste Mole dannes af et fra Grunden 8 Fod høit Stenglaci, hvorpaa atter en 8 Fods Jordvold, og har en Bredde af ca. 400 Fod. Allerede nu er Indløbet til den store Havn markeret ved nogle nedrammede fjæle. Fra den store 24 Fod dybe Havn, som bliver i en eneste Afdeling af Form som et Rektangel, fører mod Nord Indløbet til den mindre 12 Fod dybe Havn, som ligeledes bliver i én Afdeling, men af en mindre regelmæssig Form, og denne begrænses da atter mod Nord af den nu under Arbejde værende yderste nordlige Mole. Den store Havn vil saaledes komme til at ligge sydligst. Bolværket, som skal begrænse de under Opfyldning værende Arealer, vil komme til at strække sig i en lige Linie fra Ny Batteri omtrent ned til Kastellet, hvor det vil blive afbrudt i en Vinkel ind mod Land saaledes, at der kan blive frit Skud fra Kastellet. De enorme Masser af Fyld, som bruges, skaffes hovedsagelig til Veje ved en halv Snes store Dampmuddermaskiner, hvoraf de fleste ligger ude i det store Løb ind til den gamle Havn, for ved samme Lejlighed at udvidde dette.

(Social-Demokraten 12. juni 1885).

Vilhelm Tillge (1843 - 1880): Dreng står og kigger ud over vandet. Strandpromenaden. Navnet dækkede indtil 1916 den sydlige del af Strandboulevarden. Kbhbilleder. Public domain.

Korrespondance fra Nakskov. (Efterskrift til Politivennen)

Nakskov, 31. Maj. Her i Byen har vi i disse Dage atter faaet et Bevis paa Højres overordentlig store Arbejdervenlighed, der her nærmest synes at gaa ud paa at gøre Arbejderfamiljer brødløse. Sidstafvigte Lørdag Aften er nemlig Kasserer for "Socialdemokratisk Forening for Nakskov og Omegn", Smed Lassesen, bleven afskediget fra Tuxen & Hammerichs Fabrik paa Grund af sine socialdemokratiske Anskuelser. Som bekendt er det ikke længe siden, at nævnte Fabrik afskedigede Former Nielsen og Fabriken viste allerede da. at den ikke skyede noget Middel, hvorved den troede at kunne kue Socialismen. D'Hrr. vil sandsynligvis saa lige saa lidt Glæde af Smed Lassesens Afskedigelse som de faar af Former Nielsens. De opnaar derved kun at styrke Sammenholdet blandt Arbejderne her og bringe Flere og Flere til at stille sig paa Socialdemokratiets Side for at bekæmpe det Tyranni, der udøves af Arbejdsherrerne mod Arbejderne. Smed Lassesen, der har arbejdet paa ovennævnte Fabrik i ca. 7 Aar. og var almindelig afholdt og agtet af sine Arbejdskammerater, havde forleden Dag under sit Arbejde sunget "Socialist-Marchen", hvilket nok Formanden for den herv. Højrevælgerforening, Melfabrikant og Adresseoverbringer, Axel Bay, havde hørt. Nævnte Herre, der kun lader sit arbejdervenlige Ansigt se paa Fabriken hver Gang en Arbejder skal afskediges, fordi han er Socialdemokrat, var netop til Stede den Dag paa Fabriken, og skønt han er en stor Arbejderven, kan han dog ikke lide, at Arbejderne saaledes skal have Lov til at synge hvad de vil, hvilket saa havde til Følge, at Lassesen blev afskediget. Sandsynligvis er det Hr. Arbejdervenlighed, der er løbet af med ham, naar Lassesen tilligemed sin Familje er bleven gjort brødløs; thi det blev udtrykkeligt sagt til Lassesen, at det var af ovennævnte Grund, at han blev afskediget; men Arbejderne her viger imidlertid ikke tilbage for slige Angreb fra vort  noble Højreparti; det er kun en ny Post i det Regnskab, som Arbejderne her i Nakskov skal opgøre med Højrepartiet her første Gang der bliver givet os Lejlighed til at staa Ansigt til Ansigt med Melfabrikanten Axel Bay og Konsorter, men denne Lejlighed tør Partiet ikke give os, thi stadigt, naar det holder Møder, afholdes disse midt om Eftermiddagen paa Søgnedage, ja det gik endagsaa saa vidt paa et forleden Dag af Folkethingsmand Weeke afholdt "Vælgermøde" (!), at det blev nægtet en Oppositionsmand at tale. Kan vi imidlertid ikke komme til at tale med Højrepartiet før saa tales vi ved paa Valgdage, og vi skal da indestaa for, at det skal faa at føle vor Magt. Lad saa kun Højre arbejde paa at gøre Socialdemokraterne brødløse, vi arbejder ogsaa, men det er paa at gøre det umuligt for d'Hrr. at afskedige nogen Socialdemokrat uden tvungne til at antage Socialdemokrater.

Den herværende socialdemokratiske Forening afholdt Medlemsmøde t Lørdags Aftes. Smed Lassesen gav her en Fremstilling af sin Afskedigelse, og en Erklæring af ham om, at han vilde vedblive at opholde sig her i Byen, modtoges med stærk Tilslutning af de tilstedeværende Arbejdere. Det vedtoges at paabegynde en Indsamling til en Fane og et ikke saa lille Beløb indkom straks; ligeledes vedtoges det, at Foreningen skal foretage en Udflugt, naar Fanen en anskaffet.

Med soc. Hilsen til Meningsfæller

M. M.

(Social-Demokraten 4. juni 1885).

Tuxen & Hammerich startede i 1847 som jernstøberi og maskinfabrik på Østre Boulevard 20 i Nakskov under navnet "Godthaab, Maskinfabrik og Jernstøberi". Også kendt som "Langes Maskinfabrik". I 1871 var I. P. E. Tuxen blevet ansat på virksomheden. Og da Langes eneste søn efter faderen død i 1871 ikke ville drive virksomheden, overtog Tuxen den i 1876 under et nyt navn, Tuxen & Hammerichs Maskinfabrik. Hammerich forlod virksomheden i 1881 hvor den havde ca. 200 ansatte. Hans efterfølger Carl Winsløw forlod ligeledes virksomheden efter fem år. I 1883 var virksomheden blev omdannet til et aktieselskab med Tuxen som ejer af en tredjedel af aktierne og desuden bygningerne og maskinerne, som han lejede ud til virksomheden. I 1886 byggede virksomheden det første danske fryseanlæg. Den lukkede i 1903.