Mosaisk Vestre Begravelsesplads. (Efterskrift til Politivennen).

København den 19. august.

Det mosaiske trossamfund her i staden lader for tiden foretage to større byggeforetagender. 

---

Det andet byggearbejde er anlægget af en ny kirkegård med hvad dertil hører. I de 200 år jøderne har haft ophold her i landet, har de kun haft en kirkegård, nemlig den i Møllegade. Efter de jødiske regler må der ikke røres ved det sted hvor et lig er nedgravet, og der findes således på denne kirkegård begravelser der er et par hundrede år gamle. Nu er den imidlertid omtrent helt optaget, og menigheden har derfor måtte se sig om efter en ny. Den har mødt megen velvilje fra kommunen som har overdraget den 6 tønder land beliggende umiddelbart op til den nye Vestre Kirkegård. Arealet bliver for tiden drænet, og samtidig opføres der en inspektørbolig som nu er under tag. Hele den mod de nye gadeanlæg vendende side bliver omgivet med en 4½ alen høj mur der på midten forsynes med en stor jernport. Begge byggearbejderne tilligemed kirkegårdsarealet koster omtrent 100.000 kr. 

(Fyens Stiftstidende, 20. august 1885. Uddrag, udeladt er afsnit om restaureringen af Synagogen i Krystalgade).

Mosaiske begravelsesplads i Møllegade. Bortset fra 130 års mere slid, set i forhold til 1885. Foto Erik Nicolaisen Høy 2015.

Kjøbenhavns Kvægtorv. (Efterskrift til Politivennen)

Det er en af alle Kyndige anerkjendt selvfølgelig kiendsgierning, at det er overordenligt vigtigt for vor Kvægavl og Kvæghandel, specielt Kvægervonm, at Kreaturerne her i Landet bevare en god Sundhedstilstand og at Kreaturerne da navnlig skaanes for Forkjølelse, i hvilken Henseende det bør tages i Betragtning, at Kvægavlen, saaledes som denne nu drives heri Landet, bevirker, at Dyrene paa Grund af Racernes Forædling yde en mindre Modstandsevne imod Følgerne af strængt Vejrlig, end tidligere har været Tilfældet. Opmærksomheden har af disse Grunde været henvendt paa den mangelfulde Tilstand, at Kvægtorvets Stadeplads for Kreaturer er aaben. Uagtet de sidste Vintre vel have været ualmindelig milde, har det dog vist sig, at Kreaturerne om Vinteren have staaet og rystet af Kulde og ofte have paadraget sig Sygdom, især paa Dage med Nedbør, og at sligt kan indtræde, kan have skjæbnesvangre Følger baade for Handelen med de Kreaturer, der fra Kvægetorvet sælges til Levekvæg, som navnlig ogsaa for selve Kvægexporten. Som bekjendt ere Staldene ikke store nok til at kunne rumme alle Kreaturerne, naar Tilførslen er stor. Dette Tilfælde indtraf f. Ex. en Dag i det tidligste Foraar, da 200 a 300 Kreaturer maatte staa under aaben Himmel om Natten paa Grund af manglende Staldrum. Hvis et saadant Tilfælde skulde indtræffe en kold og sludfuld Vinternat, vilde en almindelig Sygdom blandt det saaledes udsatte Kvæg uundgaalig blive Følgen. Da det maaske for Øieblikket er vanskeligt at udvide Staldrummene saameget, at det bliver tilstækkelig Stadeplads i alle Tilfælde, vilde den nuværende beklagelige Tilstand utvivlsomt i væsentlig Grad kunde afhjælpes, hvis Kvægtorvets aabne Stadepladser bleve overbyggede i Lighed med Lammefoldene: thi selv om Staldene en enkelt Gang ikke skulde kunde rumme det ankomne Kvæg, kunne nogle af Kreaturerne formentlig uden videre Skade henstaa en enkelt Nat under en saadan overbygget Stadeplads. Det er endelig en Selvfølge. at denne Overbyggelse i Henseende til Humanitet vilde være et væsentligt Fremskridt saavel overfor Dyr som Mennesker, der daglig og under alle Slags Veirlig maa og skulle færdes der under aabm Himmel. Med den foranstaaende Motivering har en Kreds af med disse Forhold bekjendte Mænd i disse Dage indgivet et Andragende til Kjøbehavns Magistrat om, at Kvægtorvets aabne Stadepladser inden Vinterens Komme maa blive forsynede med en Overbygning. Til Andragendet har sluttet sig de samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift ved formanden, Baron Wedels Wedellsborg, Kjøbenhavns Amts Landboforening ved Formanden, Etatsraad Valentiner, Slagterlauget ved Oldermanden Hr. Juul, samt en stor Det Kreaturkommissionairer. Endelig har Foreningen til Dyrenes Beskyttelse varmt anbefalet Andragendet.

(Dagens Nyheder 15 august 1885).

Fotograf Johannes Hauerslev (1860-1921): Kvægtorvet. Udsigt. ca. 1887-1918. Kbhbilleder. Puiblic domain.

Zigeunere paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

I Stjernekroen paa Amager opholder sig i denne Tid en Zigeunertrup, bestaaende af en Høvding ved Navn di Médra med Hustru og 5 Børn foruden to andre Personer af samme sortsmudsede Folkefærd. Troppen ankom hertil i forrige Uge efter et Ophold i Sverig, men har tidligere opholdt sig her i Danmark, hvorfor dens forskellige Individer, særlig Børnene, udtrykke sig nogenlunde godt i Landets Sprog. I det Hele taget synes Troppens Medlemmer at være baade mere velhavende og intelligente end mange af deres Lidelsesfæller; høvdingen er en stor og herkulisk bygget Karl, og Børnene vilde ligefrem være nydelige, hvis de ikke altid var saa tilsølede af Snavs, at man har Vanskelighed ved at skælne deres Ansigtstræk. Hovedinteressen ved Zigeunernes Ophold her knytter sig til en ægteskabelig Forbindelse, som fuldbyrdedes i Søndags, mellem en af Høvdingens Sønner, 10 Aar gammel, og en 28 aarig Pige, som ogsaa henhører under Truppen. I Anledning af denne Højtidelighed var alle Truppens Medlemmer i Gala, fantastiske Dragter, udstyrede med Baand og Blomster, Knapper og Smykker af ægte Guld. Vielsen foregik i den russiske Kirke i Bredgade, hvortil Parret begav sig hver i sin Droske. Under Kørslen havde Brudgommen en stor og massiv Sølvøkse i Haanden som Tegn paa sin Værdighed som Ægtemand, og Bruden bar i sit Skød en mægtig Sølvpokal. Hendes kostbareste Brudesmykke var et Koralhalsbaand med tilhørende Kæde af Tyvedollars-Guldstykker. Bryllupsfesten skal efter Programmet vare i 4 Uger og begyndte i Søndags. Den ledsages af ejendommelige Ceremonier, og særlig frembyder Maaltidet Interesse. Et helt Svin, spiddet paa en lang Stang, steges over et Ildsted, og naar en af Siderne er møre, anbringes Spiddet paa Ægteparrets Skuldre, hvorefter hele Troppen opfører en Dans, under hvilken Deltagerne af og tilnærmer sig Grisen og napper sig en Bid af Mørbraden. Et vældigt Sølvbæger vandrer samtidig rundt og fyldes flittig med Bajerskøl. Stegen holdes dernæst atter over Ilden, indtil den er mør, hvorpaa Dansen fortsættes. Forestillingen i Søndags overværedes af en stor Masse Mennesker, og Svigerfader tog ikke faa Kroner ind i Entré.

(Social-Demokraten 12. august 1885).

Den russiske kirke. Lars Peter f. Petersen Elfelt (1866-1931): Interieur fra Den Russiske Kirke (Variant)- 1890-1931. Det kongelige Bibliotek.

Vore Systuer. (Efterskrift til Politivennen)

 - - 

Førend vi gaa nærmere ind paa Sagen, ville vi tillade os at fremføre nogle enkelte Fakta. Der beskæftiges for Tiden her i Byen flere Tusinde Syersker, største Delen mellem 17-30 Aar, dels Linnedsyersker, dels Kaabe- og Kiolesyersker - det er særlig de sidstnævnte, vi her ville  beskjæftige os med.

En saadan Syerskes Arbeidstid er fra 7-8 Morgen til 7-8 Aften - ingen Middagstid - Lønnen herfor er 6 a 8 Kr. ugenlig eller cirka 11 Øre Timen.

Og nu Arbeidsstedet? Ja, der maa vi gjøre en Adskillelse mellem de Systuer, som umiddelbart ere knyttede til vore større Magasiner - og de private. Se vi paa de første, maa vi indrømme, at der dog er gjort noget Tidsvarende for Syerskerne: store, rummelige Vokaler.

Paa en saadan Systue arbeide 20-30 unge Piger under en Bestyrerindes Ledelse. Hver enkelt Syerske har, saavidt mulig, sit særlige Arbeide, og Præget er derfor mere fabriksmæssigt; men Ledelsen er human, hvilket igjen bevirker, at der lægges Baand paa Tonen. Men med alt dette staae det dog som Faktum: 12 Timers daglig Arbeide, ingen Middagstid, kun to mindre Ophold, et om Formiddagen og et om Estermiddagen. i hvilke Syerskerne spise deres medbragte Mad - og 6 a 8 Kr. om Ugen.

Og dog maa de prise sig lykkelige, som faa Plads paa en af disse Systuer.

Mm nu de private? Ja, det er Kjærnepunktet, det er mod denne Kræftskade, vi skulle rette vore Angreb. De for omtalte Systuer havde dog ligesom et vist offenlig Præg; men de private - de ere saa sørgelig private, de virke i det Stille.

Der fordres ingen særlige kvalifikationer for at oprette en saadan Systue. De mindre Kræmmere maa holde Konkurrence med de større, de sætte derfor en vis bestemt Pris for Syningen af hvert enkelt Stykke Tøi efter den forskjellige Udstyrelse. De antage saamange private Syersker, som de behøve, og deres Fordring gaaer kun ud paa hurtig og solid Udførelse, Resten er dem uvedkommende. En saadan antaget Syerske opretter saa en Systue. Lokalet er snart fundet. Enhver, der kjender en mindre Leilighed i den gamle By, vil være tilstrækkeligt underrettet. 

Nu begynder Virksomheden. Der averteres efter et Par dygtige Jomfruer, som kunne sye paa Maskine, og saa desuden, at "Elever antages", disse haves nemlig gratis - og Systuen er aabnet. Forretningsprincipet er kun Fortieneste, vel at mærke ikke for de enkelte Syerske; men alene for Vedkommende, som har oprettet Systuen. Det er det, der er det Sørgelige her, det er paa Mellemhaanden, Fortjenesten bliver. Arbeidstiden er ogsaa her 12 Timer uden Middag, Lønnen 6 a 7 Kr.; men det Humane er faldet bort, det gjælder blot at arbeide, Kræmmeren skal have det i rette Tid, kan man ikke blive færdig, arbeides der over Tiden. naturligvis for en ringe Godtgjørelse. Lader os nu se lidt nærmere paa det, lader os overtænke, hvad det vil sige, at en ung Pige sidder 12 a 14 Timer om Dagen indesluttet i et slet ventileret lille Værelse, i Em fra Dampjernet og under stadig Symaskinesnurren. Og nu Arbeidet. Kan der tænkes noget mere Slappende og Aandssløvende end Dag ud og Dag ind at sy, og stedse at sy det samme, thi ogsaa her er Arbeidet delt defter de enkelte Syeres Dygtighed. Hertil kommer en anden og meget væsenlig Side af Sagen den moralske. Hvorledes troer De, Konversationen er paa en saadan Systue? Paa de store Systuer er der dog en vis Disciplin, deres hele Indretning og Præg hæmmer og holder igjen. Men her? Syerskerne kjende Ihændehaverinden af Systuen for godt, de kjende hendes Formaal og stille sig derfor tildels fjendtligt overfor hende. Hun kan altsaa kun i de færreste Tilfælde indvirke gavnligt. Tonen er derfor fri, altfor fri. Det trivielle Arbeide kræver dog lidt Oplivelse, og saa tale de Hvorom? Æmnerne en kun faatallige. Herrer er et staaende Samtaleæmne. De mere Erfarne give deres mere eller mindre pikante Oplevelser til Bedste, de mindre Erfarne lytte efter, først med en vis Skyhed, senere med Begjærlighed, indsuge lidt efter lidt hele Umoralitetens Theori og vente blot en Lejlighed for at overføre den i Praxis. Og Lejligheden udebliver sjælden. Man maa ikke dømme disse unge Piger for haardt. De ere i deres Ungdoms Blomst, hige ud efter det Skjønne og Lyse i Livet, og saa byder Livet dem kun triste, anstrængendc Dage. Kan man saa fortænke dem i. at de lytte til de lokkende Beskrivelser af Fester og Glæde - og at de udstrække Haanden efter dem. Fristelsen er saa stor, Baandene saa faa. Men, kunde man spørge, hvor stamme alle disse unge Piger fra, hvorledes ere de Hjem,hvorfra de ere udgaaede?

Størstedelen er Døtre af den lavere Middelklasse, Forældrene have ikke Evne til al holde dem hjemme og ville paa den anden Side nødig sende dem ud at tjene som Tyende - saa vælge de af vrang Ambition det i deres Øine mere noble, at lade dem lære at sy - - det er jo godt, at en ung Pige lærer Noget, som dels kan komme hende til 'Nytte i Livet", og som dels sætter hende i Stand til at yde en Skærv til sit Underhold. Mm Sandheden er, at det kun yderst sjældent bliver ved Lorcaarene. Statistiken viser jo, at Giftermaal ikke ere saa hyppige nu som tidligere, og den unge Pige bliver derfor ved at gaa i Trædemøllen, indtil hendes snottede Helbred tvinger hende til at træde ud og give Plads for unge, friske Kræfter.

Saalænge Forærldrene leve, gaaer det dog nogenledes; men falde disse bort, og hun staaer uden denne Støtte, hvad bliver saa hendes Skjæbne? Ja, hvorledes kan et Menneske leve og klæde sig for 24 Kr om Maaneden og saa desuden lægge Penge op til den arbejdsløse Tid, cirka 2 Maaneder om Aaret? Maaske en stærk Villiesfast og Moral kan gjennemføre dette; men hvor ofte tør man forudsætte dette, og hvis den ikke findes, hvad saa?

- - -

(Dagens Nyheder 10. august 1885. Uddrag).

En drabelig Pige. (Efterskrift til Politivennen)

I Avedøre tjente siden indeværende Foraar hos en Gaardeier den i Sverig i 1860 fødte Pige Emma Gustafva. Samme Sted tjente der en 16 Aar gammel svensk Dreng. Carl Albert, og det var Skik paa Gaarden, at Drengen hver Morgen kjørte Mælkevognen en tohjulet Karre - ud til den Mark, hvor Gaardens Køer stod paa Græs, medens Emma og en anden Pige fulgte med. Naar Pigerne derpaa havde malket køerne, kjørte de Vognen tilbage til Gaarden og kjørte derpaa om Aftenen selv igjen med Vognen ud paa Marken, hvor Carl imidlertid var forbleven, og hvorfra de saa efter endt Malkning alle i Forening vendte tilbage til Gaarden, idet Carl efter Husbondens Ordre da kjørte Vognen. Paa Veien ud til Marken om Morgenen den 13de Juni havde der været noget Skjænderi mellem Drengen og Emma, der havde bebrejdet ham, at han ikke kjørte hurtigt nok, og inden Hjemkjørselen havde hun yttret til den anden Pige, at han da ikke skulde faa Lov til at kjøre Hesten. Da Pigerne derpaa vare færdige med Malkningen og havde sat sig op paa Vognen til Hjemkjørselen, kom Drengen til, lagde en tom Trepægleflaske, hvori han havde havt Øl, i Bunden af Vognen og steg selv op paa den, hvorpaa han trods Emmas Modstand tog Pisk og Tømme fra hende. Efterat de derpaa havde kjørt et lille Stykke, greb Emma atter efter Tømmerne, og herved blev Drengen, der sad yderst paa Agebrædtet, skubbet ud af Vognen saaledes, at han kom til at staa ved Siden af den, og da Emma vedblivende søgte at faa fat i Tømmen, gav han hende et Par Rap med Piskeskaftet over Armen og Ryggen, ligesom han efter den af Emma under Sagen afgivne Forklaring udstødte Trusler mod hende. Disse tillagde hun dog ikke nogen Betydning, men hun blev ved hans Opførsel saa ophidset, at hun greb den foran nævnte Flaske, og idet hun holdt den om Halsen, bibragte hun Drengen et saadant Slag oven i Hovedet, at Flasken knustes derved, saaledes at hun beholdt Flaskehalsen, ved hvis Rand der sad et buet Stykke Glas af selve Flasken, i Haanden, og hermed huggede hun derpaa Drengen, der havde lagt sin venstre Haand op paa Vognens Kant, et Hug over Haandledets Rygside. Medens det førstnævnte Slag ingen Følger havde, tilføjedes der Drengen ved dette Hug et ca. 1 Tomme langt Snitsaar paa tværs af Haandledet, hvilket trængte igjennem Huden og det underliggende Bindevæv, overskærende samtlige Strækkesener til Haandens 2., 3., 4. og 5. Finger. 

K. Hansen Reistrup: Paa Vej til Avedøre-Holme i Kallebostrand. Illustreret Tidende nr. 15. 9. januar 1887.

Ifølge de under Sagen tilvejebragte Lægeerklæringer, af hvilke den sidste var dateret den 10de Juli, var det ikke sandsynligt, at Haanden som Følge af denne Beskadigelse fremtidig vilde blive fuldstændig invalid, uden at det endnu kunde afgjøres, hvor betydelig Invaliditeten vil blive eller om muligt med Tiden fuld Funktionsdygtighed kan opnaaes, og paa Drengens Almenbefindende har det Passerede ingen skadelige Følger havt, ligesom han ikke derved har været nødsaget til at holde Sengen. Den ommeldte Flaske var en almindelig Ølflaske af tykt grønligt Glas, og Emma førte Hugget med Flaskehalsens nederste af brudte Rand med vedhængende Flig, men hun udsagde under Sagen, at ligesom hun ikke havde havt til Hensigt at tilføie Drengen nogen Skade ved Slagene, saaledes havde hun heller ikke tænkt sig, at saadant vilde blive Følgen deraf, og denne Forklaring kunde efter Omstændighederne ikke forkastes. Krav paa Erstatning var fra faldet. Ved Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extraret blev Emma anseet Straffelovens § 203 med Fængsel Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

(Dagens Nyheder 2. august 1885. Afsnit indsat for tegningens skyld).

Gård i Avedøre. Foto Erik Nicolaisen Høy.