Samvittighedsløs Spekulation med Børn. (Efterskrift til Politivennen)

Nicoline Jensine Jensen, der er 29 Aar gl. og flere Gange straffet, bl. a. i 1877 og 1883 med Forbedringshusarbeide, hver Gang i 1 Aar, og som under en i Tirsdags af Kriminalretten paakendt Sag paany er straffet for Falsk, skildres som et højst uredeligt fruentimmer, der vagabonderer, stjæler, bedrager, skriver falske Beviser og gaar under falske Navne. Efter at hun udstaaet sin senest idømte Straf tog hun Ophold her i Staden og flyttede sammen med en fyrbøder, med hvem han blev enig om, at hun skulde søge at skaffe sig et større Pengebeløb ved at antage et Barn i Pleje mod et Vederlag én Gang for alle, og indrykkede hun i dette Øjemed den 25de Febr. d. A. i "Adresseavisen" et Avertissement, der lød paa, at en troende Gaardejer ønskede at antage et lille Barn for en Betaling af 290 a 300 Kr. én Gang for alle. Efter dette Avertissement meldte sig et ugift Fruentimmer, som ønskede et af hende født Barn anbragt paa den i Avertissementet omhandlede Maade, og med hvem han derefter traadte i Underhandlinger. Under disse udgav Arrestantinden sig for at være en Gaardejers Hustru fra Lynge ved Hillerød, og da Fruentimmeret stolede paa Rigtigheden heraf, blev hun enig med Arrestantinden om, at denne skulde overtage hendes Barn til Forsørgelse mod et Vederlag af 290 Kr,. hvorom der udfærdigedes en skriftlig Kontrakt i 2 Eksemplarer. Begge disse Eksemplarer underskrev Arrestantinden: "Paa min Mands Vegne: Harald Julius Köhn, Ida Köhn", hvorhos hun tillige underskrev en Kvittering, lydende paa 200 Kr. med Navnet Ida Köhn, ved hvis Udlevering hun erholdt de 200 Kr. udbetalt. Samtidig modtog hun Barnet og andragte det mod et Vederlag af 13 Kr. maanedligt i Pleje hos en herboende Kone. Barnet var som Følge af for tidlig Fødsel svagt og afgik allerede den 15de Marts ved Døden. Efter det omtalte Avertissement var der ligeledes indleveret en Billet af en Enke, som ønskede at anbringe et Barn, der nogle Dage forinden var bleven født af en ugift slægtning af hende. Samme Dag, Arrestantinden afsluttede den skriftlige Kontrakt med der ovenomtalte Fruentimmer, henvendte hun sig til denne Enke, udgav sig over for hende far Gaardejer Kyhls Hustru fra Lyngby og blev enig med hende om, at hun skulde overtage bemeldte Barns Forsørgelse mod et Vederlag af 300 Kr. De traf Aftale med hinanden om, at Enken skulde besørge et Overdragelsesdokument skrevet, og til dete leverede Arrestantinden hende et Koncept, i hvis Tekst som Kontrahenter var angivne paa den ene side Barnemoderen og paa den anden Side Gaardejer Wilhelm Kyhl og Hustru af Lyngby pr. Hillerød og som hun havde forsynet med de Underskrifter, der skulde staa i Dokumentet, nemlig Barnemoderens Navn og "for egne og Hustrus vegne Vilhelm Kyhl". Den endelige Berigtigelse af Overenskomsten udsættes til den 9de Marts d. A. paa hvilken Dag Arrestantinden skulde indfinde sig hos Enken, men i Mellemtiden fattede denne Mistanke og foranledigede Arrestantinden anholdt, da hun den ommeldte Dag indfandt sig hos hende. Efter sit Sigende vilde Arrestantinden, da hun saaledes gav Møde have aabenbaret sine virkelige Forhold for den Omtalte Enke, men dette hendes Anbringende fandt ikke nogen som helst Bestyrkelse og maatte, som aldeles usandsynligt, forkastes, idet det efter samtlige foreliggende Omstændigheder ikke kunde betvivles, at hun efter Aftalen mødte hos Enken for at afslutte de indledede Forhandlinger med Udfærdigelsen af det falske Overdragelsesdokument, til hvilket hun havde indleveret Koncepten, og derefter modtage Barnet og de 30y Kroner. Arrestantinden forklarede endvidere, at hun, da hun forhandlede om Overtagelsen af de omhandlede 2 Børn, ikke gjorde sig nogen Tanke om, hvad hun vilde gøre med dem, og hvorledes hun vilde forsørge dem, idet hun da alene var optagen af Tanken om at skaffe Penge, og for saa vidt hun dog ved Siden heraf paastod, at det var hendes Hensigt at sørge for Børnene, fandtes der saa meget mindre at kunne tages Hensyn til dette Anbringende, som hun erklærede sig ude af stand til at paavise, hvorledes saadan Forsørgelse skulde blive hende mulig. De af Arrestantinden benyttede falske Navne var opdigtede. Ved Rettens Dom blev hun anset med Forbedringshusarbejde i 2 Aar.

(Social-Demokraten 22. august 1885).

Ved en Højesteretsdom fra 8. maj 1883 (den findes i sin fulde længde i Højesteretstidende 1883) var Nicoline Jensine Jensen blevet idømt 1 års forbedringshusarbejde for bedrageri og falsk angivelse samt for falsk. I dommen oplyses hun var født den 6. april 1856 og den 28. december 1875 var blevet idømt 8 måneders forbedringshus og i 1877 til 1 års forbedringshusarbejde.

Majestætsforbrydelsessagen mod Folkethingsmand Ravn. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge et i "Viborg lifts Folkeblad" for sidst afvigte 19de April optaget Referat af et Foredrag, som forhenværende Skolelærer, Folkethingsmand Christian Henrik Ravn havde holdt ved et politisk Møde i S. Ørums Forsamlingshus den 15de f. M., havde Ravn i det nævnte Foredrag, efter at have givet en Fremstilling af de politiske Forhold i de tre forudgaaende Fjerdingaar og derpaa at have opkastet det Spørgsmaal, hvem der nu lider mest under disse fortvivlede Forhold, hvorpaa han svarede "først og fremmest det konstitutionelle Kongedømme", fortsat saaledes: "Hvor man færdes blandt Folk, hører man følgende Udtalelse: Er Kong Christian den Niende ikke den Konge, den danske Rigsdag valgte til Thronfølger, fordi han ikke som sine Brødre var med i Oprørshæren? Er det ikke den Konge, som 1863 underskrev Novemberforfatningen, hvis Følge blev, at vi mistede to Femtedele af vort Land? Er det ikke den Konge, som 1863 underskrev Provisoriet? Er det ikke den Konge, som mor i Aalborg maatte omgive sig med Dragoner med skarpe Vaaben? Er det ikke den Konge, som i 1885 underskrev Provisoriet, og som maatte omgives af Politibetjente, kasernerede Soldater med skarpe Patroner, med opkiørte Kanoner og armerede Krigsskibe, og som maatte have en Livvagt af junkerlige Eventyrere puttede i Gardeuniformer?"

Under en i Henhold til Justitsministeriets Resolution imod Ravn for Overtrædelse af Straffelovens § 90 anlagt kriminel Sag erkjendte Tiltalte Rigtigheden af dette Referat med Bemærkning, at dette var gjennemseet af ham, forinden det blev sendt fornævnte Blad, og hans Forklaring gik iøvrigt ud paa, dels, at han rundt om, hvor han færdedes, havde i længere Tid hørt Yttringer som de anførte om Kongen, dels, at om end disse uden Sammenhæng med det øvrige Foredrag maatte betragtes som sigtende til at nedbryde det gode Forhold mellem Konge og Folk - hvad Tiltalte maa ansees at have erkjendt - kan han ikke indrømme at have ved disse Yttringer, naar de forstaaes i Forbindelse med det øvrige Foredrag, haanet Kongen eller tilsidesat den Ærbødighed, der skyldes Kongen, hvad ogsaa har ligget udenfor hans Hensigt, som tvertimod var at gavne Konge, Folk og Pand ved at gjøre sit til at faa Ministeriet Estrup, som han betragter som en Ulykke for Kongedømmet, fjernet, og alene at vise, hvor sørgelige de nuværende Forhold ere, hvad efter hans Formening bedst kunde oplyste ved at vise, hvorledes Kongen nu blev omtalt mellem Befolkningen.

Efter Sagens Oplysninger maa det antages, at Tiltalte indledede den citerede Del af sit Foredrag med en Bemærkning, "om det ikke maatte smerte ham, der er en kongeligsindet Mand, at høre Sligt", samt at han indskød lignende Beklagelser efter flere af de anførte Udladelser og ved Slutningen af samme, og af 6 under Sagen afhørte Vidner (af hvilke tre høre til samme politiske Parti som Tiltalte og have udtalt, at de ommeldte Udtalelser efter deres umiddelbare Indhold maatte forstaaes som fornærmelige for Kongen og sigtende til at nedbryde Kærligheden, Tilliden og Ærbødigheden for Kongen) havde de tre Nysnævnte forklaret, at de gik ud fra, at Tiltalte, som af ham anført, virkelig havde hørt saadanne Udtalelser rundt om, og at de ikke havde forstaaet Tiltaltes citerede Yttinger paa nynævnte Maade eller saaledes, at Tiltalte havde nogen fornærmelig Hensigt med disse Yttringer; derimod havde de tre andre Vidner udsagt, at Tiltaltes oftnævnte Udtalelser saavel ifølge deres Indhold som dølge deres Form og Forbindelse med hele det øvrige Foredrag af Tilhørerne nødvendigvis maatte opfattes som tilsigtende at nedbryde Tillids- og Kærlighedsforholdet mellem kongen og Folket som haanende mod Kongen og stridende mod den Ærbødigded, der skyldes Samme.

Det fandtes nu ikke at kunne være Tvivl underkastet, at de omhandlede Udtalelser efter deres Indhold gik ud paa paa en haanende Maade at krænke den Ærbødighed, der skyldes kongen, og da de ommeldte haanlige Udladelser, til hvilke Tiltalte ikke har kunnet opgive nogensomhelst Hjemmel eller Kilde, ere under et bittert Angreb paa Kongens Regering fremsatte for en offenlig Forsamling paa en saadan Maade, at de af Tilhørerne naturligt maatte opfattes som sigtende til at nedbryde Tillids- og Ærbødighedsforholdet til Statens uansvarlige og ukrænkelige Overhoved, og uden at Tiltalte endog har betegnet Udladelserne som lovstridige og strafværdige, i hvilken Henseende Tiltaltes Omtale af deres Fremkomst som sørgelig eller hans paastaaede Henvisning til Kongens Ansvarsfrihed ikke i den heromhandlede Henseende kunne komme i Betragtning - billigede Viborg Overret, at Tiltalte for dette sit Forhold var ved Fjends-Nørlyng Herreders Extraretsdom anseet efter Straffelovens § 90 med Straf af simpelt Fængsel i tre Maaneder.

(Dagens Nyheder 21. august 1885).

Folketingsmedlem Christian Henrik Ravn (1844-1926) var 1865–70 lærer i Sparkær mellem Viborg og Skive og 1870–85 i Borup i nabosognet hvor en af hans elever var Jeppe Aakjær. Han sad for Venstre i sognerådet 1874–82, en tid som formand, og i amtsrådet 1883–98. Efter to mislykkedes forsøg i 1873 og 1876 på at erobre Viborgkredsen fra Højre, lykkedes det ham i 1879 at blive valgt i Morsøkredsen. Efter dommen i 1885 blev han afskediget. Efter at have støttet det politiske forlig 1894, mistede han sit folketingsmandat ved valget 1895. Han blev herefter valgt i Viborgkredsen 1898–1903 og i Gudmekredsen på Fyn 1909–13. 

Mosaisk Vestre Begravelsesplads. (Efterskrift til Politivennen).

København den 19. august.

Det mosaiske trossamfund her i staden lader for tiden foretage to større byggeforetagender. 

---

Det andet byggearbejde er anlægget af en ny kirkegård med hvad dertil hører. I de 200 år jøderne har haft ophold her i landet, har de kun haft en kirkegård, nemlig den i Møllegade. Efter de jødiske regler må der ikke røres ved det sted hvor et lig er nedgravet, og der findes således på denne kirkegård begravelser der er et par hundrede år gamle. Nu er den imidlertid omtrent helt optaget, og menigheden har derfor måtte se sig om efter en ny. Den har mødt megen velvilje fra kommunen som har overdraget den 6 tønder land beliggende umiddelbart op til den nye Vestre Kirkegård. Arealet bliver for tiden drænet, og samtidig opføres der en inspektørbolig som nu er under tag. Hele den mod de nye gadeanlæg vendende side bliver omgivet med en 4½ alen høj mur der på midten forsynes med en stor jernport. Begge byggearbejderne tilligemed kirkegårdsarealet koster omtrent 100.000 kr. 

(Fyens Stiftstidende, 20. august 1885. Uddrag, udeladt er afsnit om restaureringen af Synagogen i Krystalgade).

Mosaiske begravelsesplads i Møllegade. Bortset fra 130 års mere slid, set i forhold til 1885. Foto Erik Nicolaisen Høy 2015.

Kjøbenhavns Kvægtorv. (Efterskrift til Politivennen)

Det er en af alle Kyndige anerkjendt selvfølgelig kiendsgierning, at det er overordenligt vigtigt for vor Kvægavl og Kvæghandel, specielt Kvægervonm, at Kreaturerne her i Landet bevare en god Sundhedstilstand og at Kreaturerne da navnlig skaanes for Forkjølelse, i hvilken Henseende det bør tages i Betragtning, at Kvægavlen, saaledes som denne nu drives heri Landet, bevirker, at Dyrene paa Grund af Racernes Forædling yde en mindre Modstandsevne imod Følgerne af strængt Vejrlig, end tidligere har været Tilfældet. Opmærksomheden har af disse Grunde været henvendt paa den mangelfulde Tilstand, at Kvægtorvets Stadeplads for Kreaturer er aaben. Uagtet de sidste Vintre vel have været ualmindelig milde, har det dog vist sig, at Kreaturerne om Vinteren have staaet og rystet af Kulde og ofte have paadraget sig Sygdom, især paa Dage med Nedbør, og at sligt kan indtræde, kan have skjæbnesvangre Følger baade for Handelen med de Kreaturer, der fra Kvægetorvet sælges til Levekvæg, som navnlig ogsaa for selve Kvægexporten. Som bekjendt ere Staldene ikke store nok til at kunne rumme alle Kreaturerne, naar Tilførslen er stor. Dette Tilfælde indtraf f. Ex. en Dag i det tidligste Foraar, da 200 a 300 Kreaturer maatte staa under aaben Himmel om Natten paa Grund af manglende Staldrum. Hvis et saadant Tilfælde skulde indtræffe en kold og sludfuld Vinternat, vilde en almindelig Sygdom blandt det saaledes udsatte Kvæg uundgaalig blive Følgen. Da det maaske for Øieblikket er vanskeligt at udvide Staldrummene saameget, at det bliver tilstækkelig Stadeplads i alle Tilfælde, vilde den nuværende beklagelige Tilstand utvivlsomt i væsentlig Grad kunde afhjælpes, hvis Kvægtorvets aabne Stadepladser bleve overbyggede i Lighed med Lammefoldene: thi selv om Staldene en enkelt Gang ikke skulde kunde rumme det ankomne Kvæg, kunne nogle af Kreaturerne formentlig uden videre Skade henstaa en enkelt Nat under en saadan overbygget Stadeplads. Det er endelig en Selvfølge. at denne Overbyggelse i Henseende til Humanitet vilde være et væsentligt Fremskridt saavel overfor Dyr som Mennesker, der daglig og under alle Slags Veirlig maa og skulle færdes der under aabm Himmel. Med den foranstaaende Motivering har en Kreds af med disse Forhold bekjendte Mænd i disse Dage indgivet et Andragende til Kjøbehavns Magistrat om, at Kvægtorvets aabne Stadepladser inden Vinterens Komme maa blive forsynede med en Overbygning. Til Andragendet har sluttet sig de samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift ved formanden, Baron Wedels Wedellsborg, Kjøbenhavns Amts Landboforening ved Formanden, Etatsraad Valentiner, Slagterlauget ved Oldermanden Hr. Juul, samt en stor Det Kreaturkommissionairer. Endelig har Foreningen til Dyrenes Beskyttelse varmt anbefalet Andragendet.

(Dagens Nyheder 15 august 1885).

Fotograf Johannes Hauerslev (1860-1921): Kvægtorvet. Udsigt. ca. 1887-1918. Kbhbilleder. Puiblic domain.

Zigeunere paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

I Stjernekroen paa Amager opholder sig i denne Tid en Zigeunertrup, bestaaende af en Høvding ved Navn di Médra med Hustru og 5 Børn foruden to andre Personer af samme sortsmudsede Folkefærd. Troppen ankom hertil i forrige Uge efter et Ophold i Sverig, men har tidligere opholdt sig her i Danmark, hvorfor dens forskellige Individer, særlig Børnene, udtrykke sig nogenlunde godt i Landets Sprog. I det Hele taget synes Troppens Medlemmer at være baade mere velhavende og intelligente end mange af deres Lidelsesfæller; høvdingen er en stor og herkulisk bygget Karl, og Børnene vilde ligefrem være nydelige, hvis de ikke altid var saa tilsølede af Snavs, at man har Vanskelighed ved at skælne deres Ansigtstræk. Hovedinteressen ved Zigeunernes Ophold her knytter sig til en ægteskabelig Forbindelse, som fuldbyrdedes i Søndags, mellem en af Høvdingens Sønner, 10 Aar gammel, og en 28 aarig Pige, som ogsaa henhører under Truppen. I Anledning af denne Højtidelighed var alle Truppens Medlemmer i Gala, fantastiske Dragter, udstyrede med Baand og Blomster, Knapper og Smykker af ægte Guld. Vielsen foregik i den russiske Kirke i Bredgade, hvortil Parret begav sig hver i sin Droske. Under Kørslen havde Brudgommen en stor og massiv Sølvøkse i Haanden som Tegn paa sin Værdighed som Ægtemand, og Bruden bar i sit Skød en mægtig Sølvpokal. Hendes kostbareste Brudesmykke var et Koralhalsbaand med tilhørende Kæde af Tyvedollars-Guldstykker. Bryllupsfesten skal efter Programmet vare i 4 Uger og begyndte i Søndags. Den ledsages af ejendommelige Ceremonier, og særlig frembyder Maaltidet Interesse. Et helt Svin, spiddet paa en lang Stang, steges over et Ildsted, og naar en af Siderne er møre, anbringes Spiddet paa Ægteparrets Skuldre, hvorefter hele Troppen opfører en Dans, under hvilken Deltagerne af og tilnærmer sig Grisen og napper sig en Bid af Mørbraden. Et vældigt Sølvbæger vandrer samtidig rundt og fyldes flittig med Bajerskøl. Stegen holdes dernæst atter over Ilden, indtil den er mør, hvorpaa Dansen fortsættes. Forestillingen i Søndags overværedes af en stor Masse Mennesker, og Svigerfader tog ikke faa Kroner ind i Entré.

(Social-Demokraten 12. august 1885).

Den russiske kirke. Lars Peter f. Petersen Elfelt (1866-1931): Interieur fra Den Russiske Kirke (Variant)- 1890-1931. Det kongelige Bibliotek.