Politiet og Foreningerne. (Efterskrift til Politivennen)

Vi har gentagne Gange haft Lejlighed til at udtale os imod den Paatrængenhed, som Politiet lægger for Dagen ved paa de forskelligste Maader at søge at skaffe sig Adgang til private Foreninger, for saa senere at spille Angiver. Politiet fortsætter ikke desto mindre sin Trafik, og hvor stor Misfornøjelse den vækker blandt Arbejderne, afgiver efterstaaende Begivenhed Bevis for.

Den 3. Juli d. A. om Aftenen afholdt Arbejdsmændenes Forbunds Sangforening Bal paa et Beværtningssted paa Sortedams Dosseringen, og for at bringe i Erfaring, om Foreningen mulig solgte Billetter til Personer, der ikke var Medlemmer af Foreningen, havde Politibetjentene Nr. 290 (Poulsen) og 448 (Frederiksen) i Følge Ordre og i civil Paaklædning i Løbet af Eftermiddagen og Aftenen henvendt sig til forskellige, deriblandt til Arbejdsmand M., om at faa Billetter, hvilket dog var blevet dem nægtet. Ved Indgangen til Dansesalen fik de imidlertid hos Foreningens Kasserer Baltegn tilkøbs for 60 Øre Stykket, og da deres Ordre gik ud paa, at de, hvis de fik Billetter, skulde gøre Brug af disse for at erholde konstateret, hvor vidt der fandt ulovligt Nattesæde Sted, opholdt de sig ca. 10 Minuter i Balsalen. Her blev de genkendt af M. og en anden, hos hvem de tidligere forgæves havde søgt at faa Billetter, og det blev dem af disse tilkendegivet, at de, da de ikke var Medlemmer af Foreningen, maatte forlade Lokalet, men først skulde have deres Penge tilbage hos Kassereren. De blev nu af flere førte hen til Kassereren, idet det blev dem betydet, at man vidste, at de var civile Betjente, hvad de selv ogsaa bekræftede. Efter at Poulsen havde faaet Penge tilbage hos Kassereren, blev de trukne hen til Udgangen af Dansesalen. Poulsen løb her fra dem, der havde fat i ham, og som allerede havde bibragt ham nogle dog mindre betydelige Slag. Han løb gennem Haven og sprang over Stakittet ud paa Dosseringen. Blandt dem, der havde fat i Poulsen og trak ham ud af  Salen, var ogsaa M., men mod hans Benægtelse blev det ikke godtgjort, at han selv havde udøvet yderligere Vold mod Poulsen. Straks efter at denne var kommen ud af Salen, blev Frederiksen, der stod omringet af en Del Medlemmer, der klemte ham ind mellem sig, saa at han ikke kunde røre sig, greben i Kraven af flere og med Puf og Stød ført ud i Haven, hvor han blev skubbet omkuld. M. var en af dem, der trak Frederiksen ud i Haven, men mod hans Benægtelse blev det ikke bevist, at han ved den Lejlighed puffede eller stødte ham, og det var efter det oplyste ikke heller ham, der rev ham omkuld. Medens Frederiksen laa paa Jorden, tilføjede M., der var iført almindelige Lædersko, ham derimod et Spark i Ansigtet, saa at hans Næse og Mund sprang op at bløde, og M. vilde derefter bibringe Frederiksen endnu et Spark, men blev forhindret heri ved, at han blev skubbet tilside af andre af de Tilstedeværende, der nu yderligere slog og sparkede Frederiksen. Medens M. herefter gik ind i Dansesalen, hvor han meddelte flere af de Tilstedeværende, at nu havde de givet den ene af Betjentene nogle Prygl, og at han selv havde sparket ham, søgte Frederiksen, der imidlertid havde rejst sig op, at undfly gennem Haven, men blev gentagne Gange tilføjet Spark, Slag og Stød; tilsidst lykkedes det ham ved en Opvarters Mellemkomst at slippe ud af Haven. Efter Frederiksens Forklaring blev han kun ramt én Gang i Ansigtet, nemlig ved det Spark, M. bibragte ham, og som Følge af dette havde han i over 12 Dage Saar i Næsen og Svulst paa Overlæben; i øvrigt medførte den mod ham udviste Vold, at han i nogle Dage paa Grund af Ømhed og Fortumlethed i Hovedet ikke kunde forrette sin Tjeneste. Disse Følger fortog sig dog senere, uden at det kunde antages, at de vil have skadelige Virkninger paa hans fremtidige Helbred. I Følge M.s Udsagn gjorde han sig skyldig i det omtalte Forhold, fordi han var misfornøjet med, at Betjentene havde skaffet sig Adgang til Dansesalen, skønt de gentagne Gange var afviste; han mente, at Betjentene havde godt af at blive vist bort paa en eftertrykkelig Maade.

Ved kriminalrettens Dom blev M. anset med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, hvorhos hin efter nedlagt Paastand tilpligtedes at betale Politibetjent Frederiksen i Erstatning 20 Kr.

(Social-Demokraten 22. september 1886).

Gendarm-Spektakler ved Løgte-Kroen. (Efterskrift til Politivennen)

Næppe er Efterretningerne om Kampen ved Brønderslev i Vendsyssel naaet Landet rundt, før der foreligger et nyt Eksempel paa, hvor i Bund og Grund uskikkede Ministeriets Gendarmer er til at holde Orden, og paa hvor let de stik imod Bestemmelsen afstedkommer Uorden af den farligste Art.

Der er i Onsdags Aftes ved Løgte-Kroen tæt udenfor Nørrebro forefaldet et skarpt Sammenstød mellem to Gendarmer og Befolkningen. Anledningen var ubetydelig som i Jylland, og her som dér kom det i et Nu til en Scene, under hvilken der saas dragne Sabler paa den ene Side og løftede Hænder paa den anden.

Vore Reportere meddeler følgende :

Klokken var hen ad halv ni. Inde i Krostuen sad en Del Gæster, deriblandt en Gaardejer fra Frederiksborgkanten, der havde ladet sit Køretøj holde udenfor. Nogle kaade Mennesker havde benyttet sig af hans Fraværelse til at laane" Vogn og Heste og med dem foranstalte en Væddekørsel ude paa Landevejen, idet en kørte, og en anden skulde løbe ved Siden af. Saa gik det frem og tilbage i Trav og Galop, indtil Gendarmerne kom.

Der er stationeret seks Gendarmer og en Sergent i Politistationen paa Bispebjærgs Vej, et Stykke paa den anden Side Kroen. To af dem patrouillerede netop i Nærheden; de saa det utidige Væddeløb og stred, som rimeligt var, ind. Synderne fik imidlertid Tid til at gardere sig selv, og Følgen var, at Gendarmerne gik ind i Kiven - som det synes i den forkerte Tro, at Ejermanden bar Skylden for det passerede.

Han sad paa en Bænk op til Væggen og var efter Øjenvidners Erklæring kendelig beruset. Da Gendarmerne traadte ind og fik at vide, at det var hans Vogn, der holdt ude paa Vejen, forlangte de, at han skulde følge med og befalede i den Anledning den foran siddende Vognmand Frederiksen at rejse sig op og give Plads. Denne Mand lystrede efter deres Mening ikke hurtig nok, og nu faldt de første knubbede Ord. Men Spektaklet begyndte dog først, da Gendarmerne paa en hensynsløs Maade greb Gaardmanden i Skulderen og smed ham fremad, saa han tumlede om ude i Forstuen. Frederiksen gik da, medens der rundt omkring faldt misbilligende Ord fra de tilstedeværende imod Gendarmerne, hen og hjalp Manden paa Benene, hvorefter Optrinet hurtig blev forlagt ud paa Gaden.

Her stimlede en Masse Mennesker sammen, baade Gæsterne inde fra. og mange hvem Støjen lokkede til, saa at de snart var samlet henved Hundrede Personer. Gendarmerne havde imidlertid sluppet Gaardmanden og vendt sig mod Frederiksens to tilstedeværende Brødre, Brøndgraver Frederiksen og Grønthandler Frederiksen, der begge bor i Nærheden, og som i Forening med alle Øjenvidnerne til det passerede bebrejdede Gendarmerne, at de havde vist en altfor brutal Opførsel. Herunder erklærede de pludselig Brøndgraver Frederiksen for anholdt og tog et Par Haandjærn frem, da han, der i øvrigt ingen Vegne kunde komme i Sværmen, formentes ikke at ville følge med, og nu opstod der en forfærdelig Tumult. Folk trængte rasende frem mod Gendarmerne, uden at en eneste tog Parti for disse; Stokke kostedes, der fuldt truende Raab, og gennem det hele stingrede Gendarmernes Signalfløjter efter Hjælp.

Saa trak de blank. De huggede om sig for at holde sig fri fra at blive trampede over Ende, og en af dem rettede sin Karabin frem foran sig, parat til al give Ild. Omtrent paa dette kritiske Tidspunkt, da det kunde være blevet til et komplet Brønderslev Slag Numer to med Faldne og Saarede, Prygl og Stenkast, kom en Sergent og en Menig af Infanteriet til og tog efter Gendarmernes Tilraab en Haand i med for at redde dem, og det lykkedes dem med stort Besvær. Det synes som om den regulære Militæruniform har øvet en beroligende Virkning. De to Soldater fik Gendarmerne og Brøndgraver Frederiksen, der imidlertid havde faaet Haandjærnenc paa, ført et Stykke hen ad Vejen, og lidt efter slap de bort med Lemmerne hele og naaede Politistationens beskyttende Fængselsmure. Rigtignok medbragte de en Fange, men Affæren lignede desuagtet et komplet Nederlag.

Der har - som i alle Kroer - af og til været lidt Spektakel i Lygte-Kroen, men ingen mindes andet, end at Synet af en af de Politibetjente, som Folk kender og er vant til at respektere, al Tid har været nok til at bringe Ro til Veje, saa meget mere som disse Mænd har Ord for at optræde paa en besindig og lidet udfordrende Maade. Til Vanskelighederne i Onsdags Aftes kom endvidere den, at Folk ingen Sympati havde for Gendarmerne, og at de som Følge deraf mistede noget af den Bistand, som en Politibetjent i Neglen kan gøre Regning paa. Og endelig var Værten, Hr. Klausen, til alt Uheld sengeliggende paa Grund af Sygdom. Gendarmerne spurgte i øvrigt slet ikke efter ham, da de kom.

Brøndgraver Frederiksen, der saavel som hans to tilstedeværende Brødre skildres som en humant optrædende Mand, blev først løsladt fra Stationen Kl. 2 om Natten, og kun mod udtrykkeligt Løfte om at holde sig hjemme næste Dag, til Politiet atter lod ham hente. Han maatte i Gaar Formiddags møde paa Stationen og afgive Forklaring, og Rapport er ligeledes optaget over forskellige andre, saaledes over Værtens Hustru Fru Klausen.

Undersøgelserne, der ledes af Birkedommer Schouw, er nu i fuld Gang men Arrestationer var endnu ikke foretagne i Gaar Aftes.

(Social-Demokraten 10. september 1886).

Gendarm-Affæren ved Løgte-Kroen.

Efter at "Social-Demokraten har givet en omstændelig Beretning om det i Onsdags Aftes ved Løgte Kroen passerede, og vi i Gaar har faaet det yderligere stadfæstet, er der nu sendt en officiel, men yderst mager Beretning rundt til de øvrige Blade, der endnu ikke har bragt noget om Sagen, og som man formodenlig søger at indvirke paa ved selv at komme dem i Forkøbet. Skrivelsen er ogsaa bleven tilsendt os; den udmærker sig ved sin Forbigaaelse af den vigtigste Episode, nemlig Sammenstødet uden for Kroen, og lyder saaledes:

"I Onsdags Aftes sad en Afbygger fra Gandløse, en Brøndgraver, en Vognmand m. fl. i Beværtningsstedet "Lygten" paa Nørrebro (Stadens Grund) og nød en Del Drikkevarer. Under Drikkelaget byttede Afbyggeren og Vognmanden Heste. En Handelsmand kom kort efter til Stede, og til ham falbød Vognmanden straks den Hest, som han kort forinden havde afkøbt Afbyggeren og som endnu stød forspændt udenfor. Der opstod nu mellem de Vedkommende Disput om, hvorvidt ogsaa Hesten duede til at løbe, og en Væddekørsel udenfor paa Gaden kom nu i Stand, idet Handelsmanden løb omkap om Bajerskøl med Hesten og Vognen. Denne grove Politiuorden paa en saa befærdet Passage som Nørrebrogade og Frederiksundsvejen foranledigede et Par Gendarmer til, til Udfindelse af de Skyldige og efter at have standset Uvæsenet udenfor at gaa ind i Kroen for at opsøge Køretøjets Ejer, som de ogsaa fandt i Krostuen, værende i overvættes drukken Tilstand. Da han var uvillig til at følge med paa Stationen, hvor Forhøringen foreløbig maatte foregaa, og en Brøndgraver, der ligeledes var meget beruset, var grov og uforskammet og vilde forhindre Afbyggerens Henbringelse til Stationen, blev de begge to, som det nærmeste Sted, hensatte i Detentionslokalet ved Uttersløv Politistation og derpaa løsladte, efter at have opgivet Navn og Bopæl, Brøndgraveren Kl. 1 om Natten og Afbyggeren om Morgenen, idet de først da havde udsovet deres Rus. - Ved samme Lejlighed blev en Grønthandler, der er Broder til Brøndgraveren, ligeledes paa Grund af Krospektakler sat ud af Beværtningsstedet af Gendarmerne. - Under det Passerede er det en Selvfølge, hvad der næsten altid finder Sted ved en saadan Lejlighed, at de Anholdte, navnlig den ene, modsatte sig Bortbringelsen fra Krostuen, ligesom ogsaa Grønthandleren, da han blev kastet ud, greb fat i vedkommende Gendarm, men hertil indskrænkede sig ogsaa det Passerede. Paa Grund af Spektaklet samlede der sig vel noget Opløb udenfor Lygten Kro paa Nørrebrogade, men Ro og Orden var fuldstændig tilvejebragt forinden Afbyggeren og Brøndgraveren blev førte bort af Gendarmerne. Forøvrigt har ingen Anholdelser fundet Sted og yderligere Forhør end til Rapport har ikke været anstillet. Sagen vil formentlig finde sin Afgørelse i den offenlige Politiret en af de første Dage.

- Efter de af os i Gaar foretagne nye Undersøgelser stemmer vor første Beretning imidlertid i alt væsenlig overens med det passerede. Kun blev Brøndgraver Frederiksen ikke - som meddelt - belagt med Haandjærn paa Transporten; først da Gendarmerne var kommen med ham ind i Porten til  Stationen, vilde de lægge Haandjærnene paa, rimeligvis for mere ugenert at kunne brutalisere ham. Men paa Frederiksens Anskrig kom da Politiet ud og lagde sig imellem. Politiet synes stærkt at misbillige Gendarmernes grove Adfærd mod Frederiksen, der i en lang Aarrække har været bosat paa Stedet og nyder almindelig Agtelse som en respektabel Mand. Han løslodes Kl. 1 om Natten. Der afholdtes intet Forhør i Gaar.

Misstemningen mod Gendarmerne er almindelig derude. Det paastaas, at de skrider ind paa de ubetydeligste Anledninger. Forleden fik en ældre Mand en Bøde paa 8 Kr. for - tilmed rent i Spøg - at have sagt "Ned med Estrup! Et Par Drenge paa en femten Aar, der sloges, blev arresterede og idømt 6 Kr.!

Gendarmernes Antal er bleven forstærket fra 6 til 10 Mand. hvilket af mange menes at være ensbetydende med fire Graders Stigning paa Ophidselses-Termometret.

(Social-Demokraten 11. september 1886).

Kampen paa Brønderslev Marked 1886. (Efterskrift til Politivennen)

Gendarm-Revolten i Brønderslev.

"Aalborg Stiftstidende" bringer en længere Beskrivelse af det voldsomme Sammenstød mellem Gendarmerne og Befolkningen paa Brønderslev Marked. Heller ikke denne Beretning lader Tvivl tilbage om, at det er Gendarmernes Nærværelse, som har forvoldt Ophidselsen. Det er altid ved det store Brønderslev Marked løbet roligt at, skjønt der samles Mængder paa en halv Snes Tusinder, bl. a. og vel hovedsagelig med det Formaal at have en glad Dag efter Høsten. Landpolitiet har altid med Lethed magtet sin Opgave. Af Beretningen ses det ikke, at der i Aar har været nogen paatrængende Grund til at hente Gendarmbistand: det eneste, som det kneb noget med, var at holde Landevejen farbar, men formodenlig har det altid været saadan. Naar en Vej gaar forbi eller over en Markedsplads, vil den paa en Markedsdag være mindre farbar end paa en Hverdag. Nogen som helst Uorden af den Slags, som kunde nødvendiggjort Paakaldelse af Militærpoliti, ses ikke at have fundet Sted, før Gendarmerne kom, og havde der ulykkeligvis ikke været en Gendarmstation i Nærheden, var uden Tvivl Markedet i Aar forløbet lige saa fredeligt som altid.

Det fremhæves i Beretningen med Anerkendelse, at Herredsfoged Gulstad hurtigst muligt kommanderede Gendarmerne tilbage. Men det havde sikkert været bedre, om Hr. Gulstad aldrig havde kommanderet dem ud; han burde som Egnens Politimester kjende Forholdet mellem Befolkningen og Gendarmerne og have betænkt, at Risikoen for den offenlige Orden var større ved at kalde de ildesete Gendarmer end ved at have en forbigaaende Sammenstimlen paa en Landevej.

Vi meddeler her det ovennævnte Blads Beretning, der er dateret Tirsdag.

* * *

Brønderslev Marked er bekjendt for at være et af de største Markeder i hele Landet. Langvejs fra kommer der Folk dertil, og det ikke alene Folk, der har et alvorligt Ærende, men en hel Del af Omegnens Ungdom betragter Markedet som en Slags Folkefest, der skal bringe en Dags Glæde efter det anstrængende Høstarbejde. Paa denne Maade samler Markedet hvert Aar omkring de to tusende Mennesker. I Aar skal dette Tal endog, efter hvad Folk i Brønderslev beretter, være overskredet temmelig betydeligt. At det skulde kunne undgaas, at slet ingen Udskejelser finder Sted, hvor saa mange Mennesker samles, er selvfølgelig ikke til at vente. Folk i Brønderslev paastaar imidlertid, at det altid er gaaet godt indtil den uheldige Dag i Gaar (Mandag). Herredsfogden med sit Tilbehør af Landpoliti og Sognefogder har altid med Lethed magtet sin Opgave: at holde den ønskelige Orden. Ogsaa i Mandags lød alt roligt af, indtil en lille Gnist antændte det Baal, der skulde give Anledning til alle de vilde Rygter, som cirkulerede her inde i Aalborg.

Øst for Brønderslev Markedsplads og gjennem Krogaarden løber Aalborg-Hjøring-Landevejen. Her plejer Omegnens Sognefogder at holde Orden, for at Vejen kan være bekvem for den almindelige Færdsel. Store trykte Plakater, der var opslaaede paa Telegrafpæle og Landevejstræer, forkyndte for Folk, at ingen Handel maatte finde Sted paa Vejen. Et saadant Paabud er lettere givet end overholdt. Det kneb en Del med at efterkomme det, og Herredsfogden rekvirerede derfor de paa Gaarden "Ribstrup" indkvarterede Gendarmer, 3 beredne og 3 uberedne, til at assistere.

Dette skete først noget hen paa Eftermiddagen, og kort Tid derefter, henved Kl. 4, opstod der inde i Værtshusholder Victor Mouritzens Telt fra Hjørring et Slagsmaal mellem tre noget berusede Karle fra Gammel Vraa. Herover stimlede en Flok nysgjerrige sammen.

Slagsmaalet havde til Følge, at en hel Del af Værtshusholderens Kopper og Glas gik i Løbet, og under den derover opstaaende Bevægelse fo'r pludselig en Dame ud af Teltet og raabte om Politiets Hjælp. Imidlertid var de kæmpende Karle komne ud paa Markedspladsen, hvor de havde et Sammenstød med Landpolitibetjent Carlsen, hvis Stok vil være set i meget livlig Bevægelse.

I det samme kom nogle af de paa Landevejen patruljerende Gendarmer til, hvilket frembragte en hel Forvirring i i den forsamlede Mængde. Folk i Brønderslev paastaar nemlig, at der mellem Befolkningen og Gendarmerne der paa Egnen bestaar et noget spændt Forhold, og dette skal have givet Anledning til, at der blev Trængsel omkring Gendarmerne. Flere besindige Mænd, der frygtede for alvorlige Excesser, raabte til Politiet: "Faa Gendarmerne af Vejen, saa er alt roligt". Landpolitiet havde imidlertid en anden Opfattelse. Det kommanderede: "Brug jert Værge!" Hvad der dernæst fulgte paa, er vanskeligt at skildre. Stokke og Klinger saas i livlig Bevægelse. En Gendarm skal have faret frem med det Udraab til en Flok Bønderkarle: "I har drillet mig saa længe, nu skal I faa." Fra enkelte Markedsfolks Side lød der Raab som "Væk med Gendarmerne!" "Skaan dem ikke!" osv. En ivrig Fløjten og Hurraraab ledsagede hele Optrinet 

Herredsfogden kom imidlertid hurtig til Stede, og da han fik Øje paa de blanke Vaaben, kommanderede han: "Stik Værget ind". Dette var imidlertid lettere sagt end gjort. Sammenstimmelen omkring Gendarmerne var saa stor, at flere af dem stødtes omkuld, hvilket atter gav Anledning til, at Dynger af Mennesker faldt oven paa igjen. Under disse Omstændigheder var det ikke muligt at skjelne Ven fra Fjende eller skyldig fra uskyldig. Saaledes holdt en Mand ganske fredsommeligt med en Ko, der skulde sælges. Under Trængselen klemtes han ind mod en Gendarm, der slog fra sig med sin Klinge. Herved blev Manden opbragt og greb med højre Haand fat paa Gendarmens Vaaben. I det samme kastedes Gendarmen bagover og rykkede derved Sabelen ud igjennem Bondemandens Haand, der paa denne Maade erholdt betydelige Saar. En Sognefoged, der i Følge sin Stilling vilde styre tilfreds, blev ligeledes trængt ind imod Gendarmerne og saaredes i den ene Haand. - En Gendarm gav sin Hest et kraftigt Sporestik i Siden, hvorved Hesten slog bag ud og ramte en Bondemand for Brystet, saa han styrtede baglængs over i Besvimelse.

Paa Herredsfogdens Befaling trak Gendarmerne sig nu ud af Pladsen efter dog først at have truffet blank en Gang endnu og gjort et nyt Indhug, paa Grund af at Mængden forfulgte dem. Herved skal en Tjenestekarl være bleven saaret temmelig betydelig i Nakken, ligesom en Gaardmand søndenfjords fra har strået et stærkt Sabelhug over Brystet.

Mængden var desværre kommen i en stærkt ophidset Stemning, og skjønt Herredsfogden gjorde alt for at forhindre det, kunde det dog ikke undgaas, at en stor Skare forfulgte Gendarmerne ud ad Aalborg-Landevejen og derfra ad Sidevejen til Ribstrup. Her regnede det ned med Stenkast, der ligefrem fulgte Salve paa Salve. Gendarmsergenten blev paa dette Tidspunkt saaret i Nakken af et Stenkast. Skjønt Saaret blødte stærkt i 4 Timer efter, befinder han sig dog i Dag temmelig vel. Med Undtagelse af nogle mindre Skrammer og Buler af Stokkeslag har Gendarmerne ikke lidt anden Skade, ligesom ogsaa Markedsgjæsterne i det væsenlige slap nogenlunde helskindet fra det beklagelige Sammenstød.

Da Gendarmerne var borte, blev der strax roligt paa Markedspladsen, men Begivenheden havde i al sin Uhyggelighed indvirket saa stærkt paa Befolkningen, at saa at sige al Forretning standsede efter den Tid.

Der blev om Aftenen fortalt i Brønderslev, at der var telegraferet efter hele Gendarmstyrken i Hjørring. lige om at der ogsaa var beordret Militærstyrke derud fra Aalborg. Dette forholdt sig dog ikke rigtigt. Tirsdag ankom en Gendarmløjtnant fra Hjørring for at anstille Undersøgelser.

Under disse anholdtes en Teglværksarbejder, der var bleven saaret let paa højre Haands Kno. Han holdtes under Bevogtning paa Jærnbanestationen af to Gendarmer. Med Eftermiddagstoget ankom Herredsfogden for at optage Forhør.

Øjenvidner paastaar, at det er vanskeligt at lægge Skylden paa nogen bestemt Person. Det hele var en Kjæde af hurtige Begivenheder, der satte den nærmest omkringværende Folkemasse i Bevægelse. Bragt ind i Stimmelen var det næsten umuligt at lade være med at værge sig, hvorfor ogsaa ellers stilfærdige Folk skal være bleven set med hævede Stokke.

* * *

I en Meddelelse til Aarh. Amtst. hedder det, at Herredsfoged Gulstad ikke mente, der var Brug for Gendarmerne paa Pladsen, hvorfor de fordrev Tiden med at dirigere Landevejskjørslen til Markedet.

Kl. 3-4 kom 2 Karle i Slagsmaal. En Mand tilkaldte en Gendarm, der efter tilstedeværendes Formening behandlede den ene af Karlene brutalt, saa at de tilstedeværende nedlagde Indsigelse. Gendarmen tilkaldte nu Kammeraterne. og idet de raabte: "I Guds og Kongens Navn", trak de blank og huggede løs paa Mængden, der efterhaanden voxede op til flere Tusende og paa bedste Maade værgede sig mod de rasende Gendarmer, der, opfordret af Sergenten, huggede til i Blinde.

En Mand fik et farligt Sabelhug i Hovedet, flere saaredes af Gendarmerne, deriblandt fredelige vejfarende og Stedets Sognefoged, da han vilde vise sit Politiskilt.

Tilsidst dreves Gendarmerne, Fodfolket dækket af Rytterne, over paa Landevejen. Herfra fortsatte de i vild Flugt til Gendarmkasernen i Ribstrup, et Stykke forfulgt af den forbitrede Menneskemængdes Stenkast.

Herredsfogden optraadte meget energisk overfor Gendarmerne og fordrede, at de skulde ophøre med Sabelhuggene overfor Forsamlingen, ellers vilde der sikkert være sket store Ulykker.

Markedsgjæsterne bragte senere Herredsfogden flere Ovationer.

Gendarmernes Optræden har vakt stor Forbitrelse paa Egnen.

* * *

Af en Korrespondance til os fra Vester Brønderslev gjør vi følgende Uddrag :

- - - Paa Pladsen staar 6 Gendarmer og hugger til alle Sider. Der kommer en Mand, han har faaet et Sabelhug paa venstre Kind lige under Øjet og et oven i Hovedet; Blodet løber ned af ham. Han truer med knyttet Haand i Retning af Gendarmerne; Folk hjælper ham med at blive forbunden.

- "Gendarmerne har slaaet én ihjel og kløvet Hovedet paa et Par Stykker", raabes der.

Der bliver voldsom Trængsel, og Gendarmerne maa vige. Menneskemængden er opirret i højeste Grad. Sten i Massevis krydser hinanden i Luften, og Skiverne er Gendarmerne. Der er mange af Stenene, der rammer.

- - Hvad var Grunden til det hele? En Mand var lidt beruset, og i denne Tilstand faldt han. En anden vilde hjælpe ham op, men Gendarmerne tillod det ikke, de vilde have ham "sat ind".

Men det vilde de omstaaende ikke, der opstod Skænderi, og saa gik det løs. Først med Livtag og Favntag, saa Slag og Stød og hidsige Ord, og til sidst Stokkeprygl, Sabelhug og Stenkast.

Herredsfogden og Politibetjentene kunde ugenert gaa, det var kun Gendarmerne, mod hvem Stemningen var ophidset. "De maa væk!' var det stadige Raab.

Og væk kom de i flyvende Fart.

Men ikke uden at være fulgt paa Vej. Mængden satte efter dem et langt Stykke og dængede dem over med en Regn af Sten, indtil de tilsidst tog Flugten.

- - Henad Vejen rullede en Vogn. Paa en Bunke Halm bag i Vognen laa en Mand, stærk blødende og meget lidende. Det eneste Bens for, at der var Liv i ham, var hans rullende Øjne og de krampagtige Trækninger ved Munden. Det var uhyggeligt at se.

Det blev siden paastaaet, at han var død; forhaabentlig har det ikke bekræftet sig.

- Alle Vegne stod større og mindre Grupper, der samtalede om det passerede. Højremændene beklagede mest, at Gendarmerne var løbet. Dermed var, mente de, "Respekten for Gendarmerne tabt".

* * *

Belejringstilstand i Brønderslev.

Ritzaus Bureau bringer følgende Telegram:

Hjøring, den 8de September. I Gaar afholdt Herredsfogden Forhør i Brønderslev.

4 Arrestanter førtes til Hjøring.

Chefen for det herværende Gendarmenkorps har faaet Ordre til strax at besætte Brønderslev med 4 Underofficerer og 30 Mand.

(Morgenbladet (København) 9. september 1886).

Affæren - "Gendarmslaget" - blev behandlet i de kommende måneder af mange aviser. Højreaviserne, fx Dagens Nyheder, udråbte bagmænd fra Venstre for at stå bag og frikendte gendarmerne. Provinsaviserne var mere afdæmpede. Andre påpegede at hvis gendarmerne havde holdt sig væk, ville det lokale politi have klaret det hele. Jeg har valgt at bringe Morgenbladets version som synes at indeholde de elementer som de fleste aviser er enige om forekom, og som også går igen i den endelige dom som efter den tids sædvane gik imod de anholdte.

Om herredsfoged i Hjørring Edvard (Eduart) Gulstad (1839-1893), se Knud Gulstad: "Erindringer om familien Gulstad" Han anmodede efterfølgende om at episoden blev undersøgt af en kommission. Ingen blev anholdt på markedsdagen den 6. september, men efterfølgende blev 29 mand anholdt og retsforfulgt. Retssagen forløb fra 13. september 1886 til juni 1887 Mændene blev idømt fængsel af varierende længde. Dommen blev bragt i sin fulde længde i flere aviser, fx i Jyllandsposten 29. juni 1887-1. juli 1887.

Herredsfogeden oplyste den 20. november 1887 at alle de dømte var påbegyndt deres afsoning. De blev i løbet af vinteren løsladt, og skal være blevet modtaget som helte og hyldet. Hvilket fortolkedes som vendelboernes holdning til Estrup og hans gendarmerikorps. 

Begivenheden gik ikke i glemmebogen. 100 år efter blev der udgivet en bog: "Beretning om Estrups provisorietid, Riffel- og Skytteforeninger samt gendarmerne i Vendsyssel - specielt i Øster og Vester Brønderslev 1884-1886"  Udgivet i anledning af 100-året for Gendarmslaget på Brønderslev Marked 6. september 1886. Lokalhistorisk Arkiv for Øster Brønderslev-Hallund sogne (1986).

Majesstætsfornærmelse. (Efterskrift til Politivennen)

Da Detailhandler N. P. Klitgaard Nielsen i Varde den 15de Marts d. A. havde Besøg af en Købmand og en Handelsrejsende, med hvem han samtalede om Politik i sit ved Siden af Boutiken liggende Lagerlokale, og som vare hans Venner, udtalte han sig i Anledning af en Ytring af den Handelsrejsende om, at Nielsen skulde have seet nogle Gardinbøiler, som af hans Firma vare leverede HS. Maj. Kongen, saaledes: "Aa, Skidt, Kongen er jo ikke andet end Folkets Skriver, den Flab", hvorved han udtrykkelig sigtede til Hs. Maj. Kong Kristian den Niende. Han, der er Venstremand, vil være bleven irriteret ved nogle Udtalelser af modsat Anskuelse fra Vennernes Side, som faldt i hans eget Lokale, hvor der ikke var Andre til Stede, og han - der, naar han taler om Politik, bruger stærke Udtryk og navnlig havde udtalt sig skarpt imod det nuværende Ministerium - vilde ikke have udtalt sig som skeet paa andre Steder eller i mere ubekjendte Folks Nærværelse.

For dette Forhold blev han ved Varde Købstads Extrarets Dom anseet efter Straffelovens § 90 med Straf af simpelt Fængsel i 3 Maaneder og fik paalagt Udredelsen af Aktionens Omkostninger. Viborg Overret stadfæstede Extraretsdommen.

(Dagens Nyheder 2. september 1886).

Lille Brøndstræde 9 ryddet. (Efterskrift til Politivennen)

Et Hus ryddet i Brøndstræde. 

Huset nr. 9 i Lille Brøndstræde er for nogle Dage siden gaaet over til en ny Ejer, Murmester H. Hansen, som vil foretage en almindelig Udrensning af samtlige Lejere; der er i alt ni og tyve Lejligheder, hvoraf dog kun de tretten er beboede. Aarsagen til, at Ejeren lader Huset rydde, er den, at det er her t Tilholdsstedet for et saakaldet "Bølle-sjap", som hver eneste Aften og Nat sammen med en Del unge Fruentimmer opfører det gudsjammerligste Spektakel; de dobler og vræler og slaas, saa der snart sagt ikke er en hel Rude i hele Stedet; thi den ramponerende Skare drager ogsaa de mere fredelige Beboere med ind i Slagsmaalet og Ødelæggelsen. Murmester Hansen har nu ladet Københavns Stævningsmænd forkynde hver Familje sin Opsigelse, og i Dag skal alle Lejlighederne fraflyttes.

Vi var sent i Aftes henne at bese Lokaliteterne. Nede i et lille lavt Kælderrum, belyst af en osende Petroleumsslampe, driver Viceværten en Smule Handel med Brændevin, Øl og Petroleum. Han tillod med megen Beredvillighed alle Oplysninger: Lejlighederne bestaar af et enkelt Hummer med eget eller fælles Køkken til en Pris af 5, 6 a 8 Kroner maanedlig; ingen af Beboerne har fast Erhverv, de skraber de nødvendige Smaaskillinger sammen ved Tiggeri og tilfældigt Sjov. "Her skal De se Navnelisten," sagde han. og trak en skidden Strimmel Papir frem; "de med Kryds ved, resterer paa Lejen." Der var Kryds ved dem alle sammen. 

- "Men det kan vel interessere Dem at kigge op i Huset ?" Naturligvis. Han laasede omhyggelig sin tarvelige Butik af og viste Vej ad Gaden op gennem Indgangsdøren.

Allerede udenfor kunde man høre den frygtelige Rumsteren deroppe. Man maatte skubbe sig forbi nogle Mennesker i Gangen, der mundede ud i et stinkende Gaardshul, og bogstavelig talt bore sig op ad den trange Trappepassage. Rækværket var sammenbundet med Seglgarn og rystede paa itubrukne Stivere, Kalkpudset paa Væggene, om der var noget tilovers, hang i sammenkrympede Flager; man kunde ikke gaa oprejst under det brøstfældige Skraaloft, ikke røre ved noget for Smudslaget og næppe trække Vejret for kvælende Atmosfære.

Der saa overalt yderlig elendig ud i dette utrolige Opholdssted for Københavns mest beklagelsesværdige Proletarer. Og Slagsbrødrene, som huserede heroppe, havde gjort deres til at paatrykke alle Omgivelserne et endnu uhyggeligere Præg: Dørfyldningerne var slaaede ud; et Komfur var nedbrudt og væltede sine Mursten ud over Gulvet; Vinduerne var sønderstaaede og Sprosserne knækkede, Karmene ramponerede af Brændehugning; i en Krog stod et Bordben, som aabenbart havde været benyttet til Slagvaaben.

Som vi kom op paa første Afsats styrtede under Larmen og raa Skældsord en formelig Dynge af Mandfolk og Fruentimmer, sammenknudede i Haandmænge, bragende ud paa Gangen. Det var lutter unge: kraftige Knøse og Piger, hvis friske Ydre stak sælsomt af mod Omgivelsernes Hæslighed.

"Se, saadan gaar det til hver Aften," sagde Viceværten, medens den tøjlesløse Scene vedblev under Hvinen og Tærsken-løs. Fra de andre skumle Hummere stimlede Folk til: udtærede og gustne Ansigter stak frem mellem ophovnede og lastemærkede. Det var et rystende og oprørende Syn - en Randtegning til de velsignede Samfundsforhold.

Der var en gammel Kone, hvis hele Paaklædning bestod i en forrevet Sæk bundet sammen om Livet, og en sort Pjalt Tøj hæftet for Brystet med en Knappenaal ....

Hvad de stakkels Mennesker har af Bohave, bestaar i en Slags Madrats og et eller andet Kludetæppe. Saa de besværes ikke af Flyttegods, naar de i Dag forlader Rønnen i Lille Brøndstræde for at forlægge deres usle og medynk anraabende Eksistens til lignende Opholdssteder, til Logishusene eller Nattelejet under aaben Himmel.

(Social-Demokraten 28. august 1886).

Johannes Hauerslev (1860-1921): Lille Brøndstræde ca. 1887-1918. Kbhbilleder. Public domain.

Huset i Brøndstræde.

Den bebudede Udrydning sandt Sted i Gaar Middags. Da Kongens Foged havde nægtet at besørge den, fordi der ingen Lejekontrakter eksisterede, indfandt Værten sig med Politi hos Beboerne. Ophavsmændene til Nattespektaklet havde spærret sig inde og vægrede sig haardnakket ved at rømme deres Hummere. Betjentene maatte sprænge Dørene og modtoges med Knubs og drøje Spark, det kom til en alvorlig Kamp; men de fik Overtaget: en efter en tumlede Beboerne ned ad Trapperne og dejsede forslaaede og blodige ud paa Stenbroen. "Konstablen" - som en af dem kaldtes - var værst at faa Bugt med: han klamrede sig fast til alt, hvad han efterhaanden kunde faa Tag i, men maatte omsider dele Skæbne med Kammeraterne. Nogle blev noterede, og Natten i Forvejen var der foretaget en Arrestation af tre Mandfolk og et Fruentimmer, som deltog i det almindelige Slagsmaal.

"Social-Demokraten"s Meddelelse havde fyldt Strædet med en talrig Skare Nysgærrige. Et Par Politibetjente holdt ryddelig udenfor Nr. 9. medens Beboerne slæbte af med deres fattige Bylter. Enkelte havde en Smule Møblement at flytte med, som blev besørget væk paa Trækvogne. Det var et ynkværdigt Syn: nogle Sengefjæle og Stumper af Skabe og Stole, nogle lasede Sækkelærreds Madratser, hvor ud af Væggetøj og Kakkelakker dryssede vrimlende ned over Stenbroen. Henne i Landemærket væltede et af disse Læs, saa Splinterne spredtes paa Gaden og afsatte en ny Skare Utøj. Det var et Elendigheds-Billede, om hvis Tilværelse ingen af de fine Gaders Beboere har Nogen Anelse, og hvis gribende Rædsler Sproget mangler Ord til at beskrive.

Forfærdelig saa der ud oppe i det forladte Hus. At der havde boet Mennesker i et saadant svinsk og faldefærdigt Skur, forekom utroligt. Sammenstuvede i Huller uden Lys og Luft har hele Familjer, ofte med smaa Børn, ligget klumpede paa skident Halm og modbydelige Pjalter. Man kunde næsten række tværs over Gaarden til Baghuset, der havde en ung Enke med to Smaa faaet Lov til at blive boende Maaneden ud; hun havde kendt til lidt bedre Dage og var en af dem, som midt i den yderlige Elendighed havde bevaret Sansen for Renlighed og Orden; hendes fortvivlet grædende Ansigt, der haabløst stirrede ud fra de grufulde Omgivelser, gjorde maaske det mest oprivende Indtryk af det alt sammen.

Nede i Gaarden tumlede de sidste Flyttere med Resten af deres Habengut: Brædder og Splinter, som det syntes ubegribeligt at sammenstille til noget som helst, blev stukket ud gennem Vinduerne og ramlede sammen i forvirrede Dynger, varetagne af de stakkels lurvet klædte Ejere. Det lignede den værst forarmede Zigøjnerlejr. Og fra Ruderne i de omliggende Gaarde stirrede graagustne Ansigter stovt paa det skrækkelige Skuespil.

Betjentene drev paa og skubbede afsted, uddelende deres hensynsløse Puf. Efterhaanden blev der ryddet ud, og Rumlen stilnede af. Men først ud paa Aftenen var der tømt ud.

(Social-Demokraten 29. august 1886).