Jacob Christian Jacobsen.
Langt borte fra Fædrelandet er en Mand kaldt heden, som i ganske fortrinlig Grad havde Fædrelandet kjært, og som sikkert altid vil bevare den høieste Rang naar der er Tale om Sønner af Danmark, der i stor Stil have skænket Land og Folk Formue til Fremme af aandeligt, folkeligt Liv.
"Gamle Jakobsen." Brygger og Kaptain, hører til sin lange Samtids mest kiendte, om end ikke mest populære Skikkelser. Personlig kom næppe mange ham særdeles nær, personlig forenede han vel ogsaa gode, vindende Egenskaber med modsatte, der i alt Fald kunde synes frastødende eller fjernende. Tilmed i sin Velgjørenhed, der var storartet, holdt han sig helst borte fra det rent personlige og fra privat Goddædighed, vistnok ikke uden Undtagelse, men dog saaledes, at han hyppigere gav, ofte overordenlig rundhaandet, for Ideer end for Mennesker. Han var selvfølgelig ikke uvidende om, at dette virkede lidet sympathetisk, men hans Stolthed var for stor til al bekymre sig om billig Popularitet, og hvad Hjertelaget angaar - ja! herom er det umuligt at dømme, naar man ikke har Rede paa andet end de offenlig foreliggende Forhold. Sikkert er det alligevel, at denne Mand har havt et saare varmt Sind for Fædrelandet og mulig har han havt baade megen og god Føie til ikke at bekymre sig synderlig om "Folk" - om de enkelte - just fordi han havde Tanken og Hjertet aabent for "Folket", for Helheden, for selve Sagen.
Saadant former Sindelaget sig lettest hos dem, der have Føreres og Herskeres Plads. Men "gamle Jacobsen" var jo ogsaa Fører og Hersker her hjemme. Hans Fader var Brygger, han selv blev Brygger, hans Søn er det efter ham. Men paa "Carlsberg", som han anlagde 1847, indledede han en ny Æra i den danske Ølbrygnings Historie, knyttende Industrien til Videnskaben, og efterhaanden drev han Etablissementet op til en Høide og Størrelse, der gjorde ham til Konge paa sit Omraade, til en Mand med kongelige Indtægter, med Magt og Myndighed over et Rige, der blev stærkt nok til med Tiden at kunne afføde en Filial som "Ny Carlsberg", uden at "Gamle Carlsberg" derfor blev ringere. Hvor saa meget er oparbeidet, bliver det naturligt nok for Hovedet altid at have Sigte paa Helheden og de store Maal. Forøvrigt kan det vel hænde, at hans lille Kongeriges intime Historie vilde sætte Personen i et andet Lys, end man havde for Øie udenfor dets Grænse. Dette vedrøre imidlertid ikke Offenligheden, som har mere end tilstrækkelig Grund til at holde sig til, hvad I. C. Jacobsen virkede udadtil.
Naar han havde saa glimrende Fremgang med Carlsberg, skyldtes dette ikke blot Tiderne, der ganske vist begunstigede det "baierske", undergærede Øls Tilvirkning fra første Færd, og heller ikke blot en almindelig professionel Dygtighed. Sit Held tilskrev Jacobsen fortrinsvis sin theoretiske Indsigt. Denne var dog, ikke mindst efter hans egen Opfattelse, mangelfuld nok, men allerede tidlig, da han som Dreng forlod det Bistrupske Institut, viste han Sans for Studier, efter Mathematik, Oldtids-Historie og tysk Litteratur, samt for det daglige Arbeide i Faderens Bryggeri. Efter at have fyldt 16 Aar forstod han at drage Nytte af Forelæsninger, specielt H. C Ørsteds populære Forelæsninger over Kemi, som bleve af gjennemgribende Betydning for hele hans senere Udvikling. Man ser, hvor opvakt en Aand han var, og hvor ihærdig han holdt fast ved det Spor, der havde aabnet sig for hans Blik i saa unge Aar. Han studerede ogsaa ved den polytekniske Læreanstalt, da denne var bleven oprettet og han vandt derved - hos Ørsted, Zeise og Forchhammcr - gode Forkundskaber i Fysik og Kemi. Den praktiske Brygger-Syssel tog alligevel hans meste Tid, men da han efter Faderens Død 1836 var kommen i Spidsen for Forretningen, stillede han sig med fuld Bevidsthed den Opgave at reformere Øltilvirkningen her hjemme - og dette lykkedes ham til ikke mindre Ære end Fordel.
Mangen blødere, mageligere Naturer vilde standset, da det gik saa godt, men I C. Jacobsen standsede ikke. Netop paa Grund af sin videnskabelige Sans og Erfaring vidste han, at der ogsaa i den praktiske Gjerning er et ideelt Maal, som uafladelig flytter sig fjernere og fjernere, men som man dog ved Studiernes Hjælp, forenende Theori og Praxis, kan komme nærmere og nærmere. Man fulgte med paa Carlsberg, og man er vedblevet at søge med paa Gammel Carlsberg, Man har bragt Ofre, men man har ogsaa vundet Resultater af første Rang. Der er i det større Udland forskjellige Bryggeri-Forretninger, med hvilke vor Kæmpe ude ved Valby kun er en Dverg, men "Gamle Carlsberg" er alligevel en Kæmpe, ikke blot i vort Folk eller mellem de nordiske Folk, hvad Kvantiteten angaar, men hele Jorden over i Henvende til Kvalitet. Dette er en simpel Sandhed, godtgjort mangefold, af Betydning i national-økonomisk Henseende, af Værdi i national-ideel henseende.
Som bekiendt er dette Maal vundet derved, at I C. Jacobsen til den praktiske Produktion i stor Stil har benyttet theoretiske Forskninger og Experimenter i ikke mindre Stil. Centrum for at Tale herom ligger i "de kemisk-fysiske Carlsberg-Laboratorier", hvilke formelt oprettedes 1875, og som have næppe ufortjent Ry for at varte en Mønster-Anstalt i Retning af, hvad man kunde kalde et Øl-Universitet, naar man fastholder, at det samme videnskabelige Udbytte, der kommer Bryggerier direkte til Gode, med det samme tjener Naturvidenskaben i Almindelighed til Fremme. Iøvrigt skal "Carlsberg-Fonden" - som 1876 fik en hel Million Kroner, 1881 derhos Renterne af en halv, og kom i sin Helhed udgjør 2,200,000 Kr., af hvis Renter en Del dog er bestemt til Frederiksborg Musæet - for sin ene Halvdels Vedkommende benyttes i generelt-videnskabelige Øiemed, nærmest Naturvidenskab, derhos Mathematik og Filosofi, fremdeles Historie og Sprogvidenskab. Den er følgelig en Institution af vidtrækkende Betydning, i Sandhed national.
Frederiksborg-Musæet er allerede nævnt. Her virkede "Gamle Jacobsen" ikke mindre rundhaandet for en folkelig Sag paa bredeste Basis, Først gav han - for blot at nævne de største Summer - i 1877 200,000 Kr. til Kongefløiens Genopførelse og arkitektoniskmaleriske Udsmykning, derefter i 1880 andre 200,000 Kr. til Prinsessefløien. Han vilde have Slottet i Stand, han vilde tillige have det restaureret stilfuldt og pragtfuldt, idet han derved ogsaa ikke blot fik sysselsat, men oplært en hel Stab af Kunsthaandværkere. Men saa fulgte Musæet, det national-historiske Musæum, der 1878 fik 10,000 Kr. aarlig legeret, 1881 Renterne af en halv Million, ligeledes aarlig. Vi ville ikke indlade os paa Værdsættelse af Manden, hvorpaa dels Slottets Restaurering, dels Indkjøbene til Musæet skete. Man har reist skarp Kritik derimod, og ulasteligt er selvfølgelig ikke alt. Men medens Jacobsen billigvis bør fritages for at bære al Skylden i mulige Misgreb, eftersom han fik Medstyrere ved Siden til at dele Ansvaret, bliver dog det Faktum tilbage, at Ideen er hans, og at han saa eminent spendabelt har givet Midler for at fremme en Sag, han tillagde stor og skjøn Betydning for Folket og Fædrelandet.
Hans offenlige Virksomhed gik i adskillig flere Retninger. Særlig gjorde han sig fortjent af den botaniske Have og af Ørsteds-Parken her i Kjøbenhavn, baade som ledende ved Anlæget og som rundhaandet Mæcen. Han har i det hele givet uberegnelig store Summer, og han var i Regelen villig nok, naar man bad ham støtte en Sag, han tillagde offenlig Værdi. Ogsaa som Politiker og repræsentativ Mand har han arbeidet, fra 1842 til 1850 som Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepræsentation, fra 1848 til 1852 som Kaptain og Kompagnichef i Kjøbenhavns Borgervæbning, fra 1854 til 1871 som Medlem af Rigsdag og Rigsraad, først som Folkethingsmand for Hovedstadens derefter for dens 1. Valgkreds senere som kongevalgt Rigsmad og kongevalgt Landsthingsmand. Han spillede i disse Forsamlinger en smuk Rolle, om end mest kun i anden Række, men som Brygger og som Mæcen indtager han i des høiere Grad en ubestridt første Plads.
Af ydre Udmærkelser modtog han 1860 Ridderkorset, 1874 Sølvkorset, 1871 Æreslegionskorset, ved Kjøbnhavns Universitets 400 Aars Jubilæum 1879 Æresdoktoratet i det naturvidenskabelig-mathemaliske Fakultet og 1884 Kommandørkorset af Dannebrog af første Grad, hvilke Udmærkelse paa den værdigste Maade svare til J. C. Jacobsens overordenlige Fortjenester samt til hans Id for at være sit Fædreland en nyttig Søn, sin Konge en trofast Mand, Videnskaben en offervittig Tjener.
Jacobsen døde igaar Eftermiddags Kl. 2 i Rom omgivet af hele sin Familie.
(Nationaltidende 1. maj 1887).
Brygger J. C. Jacobsen
Fra Italien et der indløbet følgende Telegram til Ritzaus Bureau:
"Rom, den 30. April. Kaptejn J. C. Jacobsen døde l Dag Kl. 2 Eftermiddag, omgivet af sin Familie."
De sidste Ord i Telegrammet er næppe løbet med uden Hensigt. Han døde "omgivet af sin Familie". Sønnen, C. Jacobsen junior, Ejeren af Ny Carlsberg, med hvem han i mange Aar levede i Fjendskab, var i det sidste Aarstid kommen i et bedre Forhold til ham; der taltes om en virkelig Afslutning paa Striden mellem Fader og Søn, og nu i April rejste de begge til Udlandet, Faderen for at gæste Italien, Sønnen som Deltager i en af ham selv udrustet og bekostet videnskabelig Ekspedition til Grækenland. Fra dette Land blev han hentet til Rom ved Telegram. De mødtes ved Dødssengen, og der er næppe Tvivl om, at Størsteparten af den herreløse kolossale Formue gaar i Arv til "unge Jacobsen."
Formuen - det er som det første Ord i alle Nekrologer i Dag over gamle Jacobsen. Han var Kaptejn, Dr. phil, Politiker, Mæcen, men i det Gravmæle, som den store Mængde hugger ham, vil der over det hele komme til at staa: Millionær. Pengene, de møjsommeligt af Hundreder af Hænder sammenakrabede Penge gjorde ham til alt det han var i vort lille Samfund, de var Klangen i hans Navn og Humlen i hans Berømmelse.
Jacobsen var en af vore største Arbejdsgivere. Som saadan har han grebet ind i mange Menneskers Skæbne, og det skal siges om ham, at hans Kapitaler traadte forholdsvis humant paa Jorden. Jacobsens Arbejdere paa Gamle Carlsberg havde gennemgaaende gode Kaar; for hvert Hundrede Tusinde, der tilfaldt Kirken eller Højrepolitiken som Gave, naaede ogsaa en Hjælp ned til de Smaafolk. der drev hans vældige Maskiner, bryggede hans Øl og i et Par Menneskealdre gjorde ham til den Mand han var.
Sin første Position vandt han ved Arv, uden Arbejde. Hans Fader var Ølbrygger, og Jacob Christian Jacobsen, der var født den 2den September 1811 her i København, overtog i 1830 Forretningen. Senere gjorde han en Rejse til Bajern, satte sig ind t ben derværende Ølindustri, og anlagde i 1845 et Bajerskøl-Bryggeri her hjemme. To Aar senere grundede han "Carlsberg", der gjorde ham til en af Landets rigeste Mænd og nu sender sine Produkter ud over hele Kloden.
Del er klart, at Politikerne hurtig blev opmærksom paa Jacobsen. Han var jo saa at sige født indflydelsesrig. Men nogen selvstændig politisk Rolle kom han aldrig til at spille, og naar han i sine sidste Aar mødte til Valg, saa de fleste af hans Meningsfæller mindre efter ham selv, men desto mere efter hans Arbejdere.
Jacobsen begyndte iøvrigt som Liberal, og først efterhaanden som Formuerne skilte sig bestemtere af til den ene Side, blev han Højremand. I 1848 var han Stænderdeputeret, fra 1854-58 og fra 1861-61 Folkethingsmand. Efter Forfatningsrevisionen endte han ganske naturlig i Landsthinget, hvor han sad til 1871. Men til disse ydre Omrids af hans politiske Bane knytter der sig ikke nogen i synderlig Grad udfyldende Personlighed. Ved den sidste Tids Højrefester tog Partiet ham af og til med som Taler - han gav mange Penge til Partifondet - og enkelte vil maaske endnu erindre den gamle Mands fuldstændig vilde Angreb paa Udlandets Magthavere. I den Forstand forstod han ikke, hvor nær han i Virkeligheden stod dem.
Af Jacobsens Pengegaver er de mest bekendte Carlsberg-Fondet, der har til Formaal at fremme Videnskaben, og som han i to Gange har skænket 2 Millioner Kr., samt det nationalhistoriske Musæum paa Frederiksborg Slot, ialt 600,006 Kr. For disse Fortjenester blev han ved Universitetsjubilæet i 1879 udnævnt til Doktor i Filosofien. Det var naturligvis en blot og bar Ærestitel, men over for ham talte Højremændene aldrig om købte Doktorhatte; han var dem for rig og værdifuld, til at en Spot, som de ellers ikke sparede over for andre, kunde naa ham.
Brygger Jacobsens Død vil kunne blive et Tab for mange. Hvad han efterlader sig, er - uden at det skal komme hans Minde til Forklejnelse - først og fremmest Kapitaler, og man maa haabe, at de vil gaa over i Hænder, i hvilke de vil blive et skaansomt og om mulig heldbringende Vaaben.
(Social-Demokraten 1. maj 1887)
Kisten blev bragt fra Rom til Holmens Kirkes kapel hvorfra det lørdag den 21. maj 1887 blev bragt til Gammel Carlsberg ("Pompeji"). Her blev der afholdt en mindre ceremoni for en snæver kreds. Kisten blev herfra båret til Vor Frue Kirke. Den 22 maj blev der afholdt en sørgehøjtidelighed i Frue Kirke hvortil der krævedes adgangsbillet. Christian 9., prins Valdemar og andre var til stede. Kronprinsen, den senere Frederik 8. var repræsenteret ved kammerherre Rægler. Kisten blev herefter ført til kirkens kapelrum hvor det stod indtil Jesuskirken var klar til at modtage den.
