Fosterfordrivelse og Barnemord. (Efterskrift til Politivennen)

Den 5te April fandt en paa Uraniavej tjenende Pige et Barnelig i en Latrintønde Hun gjorde straks Anmeldelse til Pilealleens Politistation. Det oplystes, at en ung Pige paa 23 Aar, der tiente hos en i Ejendommen boende Fabrikant samme Dag var bleven ind lagt paa Frederiksberg Hospital som Følge af en almindelig Abort Forblødning. Fabrikantens Hustru forklarede, at hun den 5te April om Formiddagen, da hun kom ud i Køkkenet, havde fundet Blodpletter paa Gulvet og bemærket, at hendes Pige var paafaldende bleg. Fruen havde da sendt Bud efter Huslægen, som ved at undersøge Pigen straks var kommen paa det rene med, at hun havde født. Grundet paa Pigens svagelige Tilstand sagde Lægen intet til hende, men lod hende hurtigst mulig indlægge paa nævnte Hospital

Poliltet lod Pigen under hendes Sygdom være i Fred og indlagde det lille Barnelig i Hospitalets Lighus efter at have obduceret det.

I Forgaars, da Pigen blev udskrevet som helbredet, blev hun faldt over paa Hospitalets Kontor, hvor Politiassistent Holck tog hende i Forhør.

Ved Konfrontationen med sit Barns Lig gik hun til Bekendelse. Hun tilstod, at hun, siden Begyndelsen af December Maaned d. A , da hun mærkede, at hun skulde være Moder, havde besluttet at skjule Fødselen og ombringe Barnet. Senere havde hun dog forandret denne Beslutning hvad Fødselen angik, og ved at indtage et fosterfordrivende Middel havde hun den 5te April om Morgenen Kl. 7 aborteret Fosteret - et levende Pigebarn - var 7 Maaneder gammelt. Efter Fødselen dræbte hun Barnet ved at lægge dets Ansigt ned mod Sengedynerne, og efter at dette var sket indviklede hun Liget i det blodige Lagen og sit Linned og derefter kastede hun det i en af Gaardens Latrintønder.

(Social-Demokraten 3. maj 1889).

Ukendt fotograf. Uraniavej set fra Gammel Kongevej, 1905. Frederiksberg Stadsarkiv. Kbhbilleder. Public domain.

Barnemord paa Frederiksberg.

- - -

Hun, der paa et senere Stadium af sit Svangerskab havde erfaret, at Barnefaderen, en paa Frederiksberg boende Skomagersvend, var gift og havde 5 Barn, samt at han var uvillig til at yde hende noget Bidrag til Barnets Underhold, fattede i sin Fortvivlelse over, hvor vanskeligt det vilde falde hende alene at underholde Barnet, den Beslutning at ville ombringe dette, hvis det kom levende til Verden, og denne Plan, der allerede var fattet et Par Maaneder inden Fødslen, fastholdt hun saa, uden at hun dog nærmere vil have tænkt over, paa hvilken Maade hun vilde aflive Barnet.

Den 4. April om Aftenen, efter at Arrestantinden var kommen i Seng, begyndte imidlertid Fødselsveerne, men hun, der stadig fastholdt sin engang tagne Beslutning, undlod at tage Hjælp, og da Barnet først om Morgenen efter at hun var staaet op kom til Verden, og hun saa, at det var levendefødt, lagde hun det hen paa sin Seng, og her ombragte hun det saa ved at klemme det om Halsen indtil hun mærkede, at der ikke var mere Liv i det. Hun bragte derefter Liget ned i Kælderen, hvor hun foreløbig skjulte det under nogle Pjalter for senere at bringe det helt af Vejen, hvorefter hun gik til sit Arbejde, men her blev hun anfaldet af saa stærke Blødninger, at hun maatte gaa til Sengs. For det af hende saaledes udviste Forhold blev hun, der er 22 Aar gammel og ikke tidligere er straffet, ved Frederiksberg Birks Ekstraretsdom anset med Forbedringshusarbejde i 6 Aar.

(Social-Demokraten 29. maj 1889).

En Husvært mishandlet en kvindelig Husbeboer. (Efterskrift til Politivennen)

En Urtekræmmer Mathiesen i Vognmagergade er i Gaar ved Kriminalretten bleven tiltalt for at have mishandlet en Pige, som beboede en af hans Lejligheder. 

Om denne Sag har vi modtaget følgende Oplysninger:

Fredag Eftermiddag i forrige Uge kom Urtekræmmer Mathiesen, som for livlig er bleven Vært for Ejendommen Nr. 10 i Vognmagergade, op paa en 1ste Sidesal der i Huset, hvor en af hans kvindelige Husbeboere har Vaskeri. Den Paagældende, Christine Lundkvist, der er 29 Aar, boede her sammen med sin Søster og sit lille Barn paa knap 11 Maaneder. Hr Mathiesen har paa Grund af Husskænderi forlangt, at Pigen skulde flytte den 15de April, men da hun havde et Par Kroner til Gode hos Værten for Rengøring etc., mente hun at være i sin Ret, naar hun blev boende nogle Dage udover den 15de.

Hr. Mathiesen indledede sit Besøg i Lejligheden, hvor Pigen var ene med sit Barn, med nogle haarde Ord om, at hun nu skulde jages ud, hvorefter han tog en Nøgle af Døren til Hovedtrappen. Samtidig slog han hende med knyttet Haand over Tindingen. Pigen vilde nu forhindre, at hendes Vært skulde tage mere til sig, hvorfor hun forsøgte at gemme et Par Nøgler, som laa paa Kommoden. Samtidig gjorde han Mine til at gaa ud i Køkkenet, og da Pigen mente, at han nu vilde tage Køkkendørsnøglen med, søgte hun at komme ham i Forkøbet. Han skubbede hende imidlertid, som hun gik der med Barnet paa Armen, over mod en Stol, og da hun i samme Øjeblik saa de to Nøgler i hendes højre Haand, greb han hende om Fingene for at vriste dem fra hende.

Ved denne Lejlighed brækkedes et Mellemben i Pigens højre Haand, og hendes lille Finger forstuvedes, for hvilken Beskadigelse hun har erhvervet sig 2 Lægeattester.

De ved Bruddet foraarsagede Smærter aftvang Pigen høje Smærtensskrig, men desuagtet vedblev Mathisen med sine Forsøg paa at faa kastet hende ud med Magt. Han sparkede bl. a. flere Gange Christine Lundkvist over Benene samt slog hende i Brystet, hvorved han kom til at ramme det lille Barn. Han gik derpaa ud og tog Nøglen af Køkkendøren, men vendte om igen og begyndte forfra paa at prygle Pigen. Ved hans Næveslag faldt hun over en Kuffert tilligemed Barnet, og for hver Gang, hun rejste sig, slog han hende atter i Gulvet. Hun mægtede ikke at værge sig selv med den læderede Haand, men forsøgte blot at afværge, at Slagene ramte Barnet. Mens hun laa paa Gulvet sparkede han hende.

Ved Pigens høje Skrig kom endelig en Kone til og fik Barnet, der havde faaet stærk Krampe, taget fra Moderen. Og da Hr. Mathisen var ene med Christine Lundkvist, sagde han, at "nu skulde hun se, hvad Behandling en tosset Svensker skulde have", hvorfor han atter med knyttet Haand rettede Slag og Spark imod hende. Pigen naaede endelig hen mod Døren ud til Gangen og skreg om en Betjent, og mens hun stod her i Døraabningen, slog han flere Gange Døren haardt imod hende.

Paa sit Legeme bærer hun flere Mærker af alle disse Stød og Slag.

Efter Raabene om Politi tog Hr. Mathisen Kakkelovnsrørene af Ovnene, hvorefter han forlod Lejligheden. Pigen barrikaderede sig nu saa godt hun kunde.

Dagen efter foretog Værten nye Angreb paa Lejligheden, først alene og senere ved Hjælp af et Par Mand, som paa Brandstigen og Petroleumstønder naaede op mod Soveværelsets Vindue og ad den Vej trængte ind i Lejligheden, som nu blev ryddet.

Christine Lundkvist vil paa Grund af den beskadigede Haand være arbejdsudygtig i 5 Uger.

* * *

Ved det i Gaar i 3dje Kriminelkammer optagne Forhør paastod Urtekræmmer Mathisen, at Christine Lindkvists Forklaring var fuldstændig usand. Han blev imidlertid alligevel sat under Anholdelse. Sagen vil nu blive nærmere undersøgt ved den forestaaende Vidneforklaring.

(Social-Demokraten 1. maj 1889).

Ukendt fotograf: Vognmagergade 10, 12 og 14. Siden mod gaden. Juni 1900. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Pigen bag Jernstængerne. (Efterskrift til Politivennen)

Hvad man kan tillade sig af Chikanerier overfor Tyendet, har Direktør Hein vist, da han satte sin Pige bag Jernstænger i et Kælderhul.

Er det ikke skrækkeligt at tænke sig, at en Husbond har saadan Hals- og Haandsret over sit Tyende, at han hvilken Dag han lyster kan fængsle det bag Jernstænger? Maa man ikke harme over, at Tyendet er overgiveren saadan Vilkaarlighed? Og netop Tilfældet hos Direktør Hein viser, hvorledes Tyendet er underkastet deres Husbonds Luner; thi hvorfor satte Direktør Hein sin Pige bag Jernstænger, hvilken Forbrydelse havde hun begaaet? Ja, da vi spurgte Direktøren herom, kunde han ikke give os noget fyldestgørende Svar. De Grunde, som Direktøren fremførte, var af en saa smaalig Art, at vi, for ikke at komme ind paa det latterlige, ikke skal gengive dem; vi fik det Indtryk, at Direktøren nu en Gang havde set sig gnaven paa Pigen, og saa skulde hun i Hullet eller ogsaa skifte uden at faa sin retmæssige Løn. Men nu kommer Beviset for, at Direktøren har handlet mildest talt uforsvarligt overfor Pigen. Pigen var nemlig godt anbefalet fra tidligere Pladser, dog vil vi ikke tage stort Hensyn hertil, thi trods at Direktøren var saa misfornøjet med hende, at han satte hende bag Jernstænger, saa vilde han dog gærne give hende en Anbefaling, naar hun blot vilde skifte straks og lade sig nøje med den Løn, som han vilde give hende; nu fra 1ste April har Pigen indtaget sin tidligere Plads i Køkkenet, det viser sig altsaa, at Direktøren godt kan bruge hende i Køkkenet; man maa derfor antage, at hans Fængsling af Pigen kun var et Udslag af et ondt Lune; men man tænke sig, at et Tyende saaledes skal være en Bold for Husbondens onde Luner!

Hvad der har forundret meget er, at Direktør Hein fandtes paa "De forenede Borgerliges Liste" ved sidste Borgerrepræsentantvalg, den Liste, som særlig anbefaledes af Værtshusholderne, trods det, at Forholdet mellem Direktør Hein og Pigen var offenligt bekendt. Men maaske "De forenede Borgerlige" ynder Heins Fremgangsmade, og da ser det kun lidet lysteligt ud for Tyendet; men vi vil vel da lære at tage bedre Reb i Sejlene, maaske Virkningerne vil blive modsat det tilsigtede.

Affæren med Direktør Hein har givet Stedet til, at vi har taget under Overvejelse, om det ikke var heldigst, at Tjenestepigerne kunde blive optaget i vor Forening; vi forelagde det paa en Generalforsamling, og det blev vedtaget. Hvis Tjenestepigerne derfor vil undgaa at blive udsat for at behandles saaledes som Direktør Heins Pige, saa maa de gensidig protestere, og den bedste Protest er, at de alle som en melder sig ind i Tjenestetyendeforeningen "Enighed".

Bestyrelsen

for

Tjenestetyendeforeningen "Enighed".

(Social-Demokraten 26. april 1889).

Husets frue havde ikke fundet kokkepigen ren nok, og direktøren havde herefter tilbudt at betale hende 10 kr for at forlade pladsen straks. Dette nægtede kokkepigen (der havde gode anbefalinger fra tidligere tjenesteforhold). Hun blev herefter sat fra bestillingen af direktøren som anbragte hende i et skummelt kælderværelse med jernstænger for vinduerne. Hun fik lov til at gå ud hver 14. dag.

Arresteret for Sædelighedsforbrydelse. (Efterskrift til Politivennen)

En Sædelighedsaffære vækker i denne Tid stor Opsigt i Uttersløv, idet en derboende ca. 60-aarig Mand er bleven arresteret for at have staaet i Forhold til sin 27-aarige Steddatter.

Manden, der i sin Ungdom har været beskæftiget ved Typografien, men senere har givet sig af med alskens Erhverv, mistede for et Par Aar siden sin Hustru. Han boede fra nu af sammen med Steddatteren og en halvvoksen Søn og tilflyttede sin Bopæl paa Bispebjergvej for kort Tid siden. Her levede de i ét Værelse under meget usle Forhold.

For en Uges Tid siden blev der sendt Bud efter Jordemoderen, og Steddatteren fødte et svageligt og vantrevent Barn. Da Jordemoderen paa sin Forespørgsel om Barnefaderens Navn kun fik undvigende Svar, fandt hun dette mistænkeligt, og da der tillige fattedes selv det tarveligste Klædningsstykke til at svøbe den nyfødte Stakkel i, blev der gjort Indberetning herom til Sogneraadet.

Politiet tog sig nu at Sagen og arresterede Manden, der vedgik at have staaet i Forhold til Steddatteren og at være Fader til Barnet. Han paastod dog, at dette Forhold kun havde fundet Sted siden Begyndelsen af forrige Aar. I Straffeloven sættes Straffen for denne Forbrydelse indtil 6 Aars Forbedringshusarbejde.

Steddatteren vil rimeligvis slippe for Tiltale, da det efter foretagen Undersøgelse har vist sig, at hun kun er i Besiddelse af svage aandelige Evner. Hun er tilligemed sit Barn og den halvvoksne Dreng foreløbig indlagt paa Islemark Fattighus.

(Social-Demokraten 25. april 1889).

Mishandlingen af et Plejebarn i Ravnsborggade. (Efterskrift til Politivennen)

Den 14de December f. A. blev det 12aarige Pigebarn Helga af sin Moder anbragt i Pleje hos Manufakturhandler J. og Hustru paa Hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade, hvor hun saa skulde have Kost og Logis mod at gaa tilhaande i Huset og udføre Byærinder, og i den følgende Tid var Forholdet mellem Helga og hendes ommeldte Plejeforældre i det Hele godt. Efter hvad J.s Hustru har forklaret, vil hun vel mange Gange have grebet Helga i Løgn, og en enkelt Gang revsede og solgte denne nogle Ølflasker samt købte Sukkergodt for Pengene, men hermed blev der set igennem Fingre. Den 11te Januar d. A. blev J.s Hustru imidlertid opbragt paa Helga, fordi denne, hvem hun to Gange havde glemt at give Mad med i Skolen, i denne Anledning var optraadt paa en saadan Maade, at Udenforstaaende maatte faa det urigtige Indtryk, at Barnet led Sult i Hjemmet, og hun rettede derfor om Formiddagen nævnte Dag et Slag mod Helgas Hoved, hvilket denne dog afparerede med Haanden, samt lod hende til Straf staa en Timestid paa en Skammel, hvorhos J. i samme Anledning truede hende med Prygl, naar hun skulde i Seng. Da nu Helga om Aftenen af J.s Hustru blev sendt i Byen for at udrette et Ærinde, undlod hun at udføre dette og løb af Frygt for de Prygl, hvormed hun var truet, hen til en Kone, hos hvem hun tidligere har været i Pleje. I denne Anledning besluttede J. at tildele hende en alvorlig Revselse, og efter at han og hans Kommis H. havde hentet Barnet, lagde J. hende over en Stol og forsøgte at slaa hende, men da dette mislykkedes, fordi hun strittede imod, kaldte han paa H., for at denne skulde hjælpe ham. H. lagde derpaa Barnet over sine Knæ samt holdt hende fast, og efter at J.s Hustru havde knappet hendes Benklæder ned, bibragte J. hende med 3 Kjolefjedre en halv Snes Slag paa hendes blottede Bagdel og Ryg, Da Helga herved skreg højt, søgte H. at dæmpe hendes Skrig ved at holde hende for Munden, ved hvilken Lejlighed hun bed ham i Fingrene, og i Forbitrelse herover bibragte H. hende, efter at han havde sluppet hende, med flad Haand et kraftigt Slag paa Øret. Efter de hende saaledes tildelte Revselser blev Helga til yderligere Straf af J. tvungen til at staa en Timestid paa en Skammel med Hænderne paa Ryggen og Brændeklods i Hænderne. Ved en den 14de næstefter foretagen Lægeundersøgelse fandtes der paa Barnets Ryg og Bagdel talrige blaa og gule Striber, og var Partiet omkring højre Øre og selve højre Øre hævet og underløbet med Blod, hvorhos der i Øret var en lille Plet Blod. Medens de enkelte Striber fortog sig i Løbet af nogle Dage derefter, var de øvrige Læsioner, som maa antages at hidrøre fra H.s ovenfor omtalte Slag, af en noget alvorligere Natur, idet Barnet led af forskellige Symptomer paa en Hjærnerystelse, navnlig Hovedpine, Kvalme og Feber, men denne Hjærnerystelse har dog været af en lettere Natur, idet Barnet i Løbet af en halv Snes Dage er blevet fuldstændig helbredet. I Anledning af det Passerede blev der indledet Undersøgelse mod J. og H., og J., der var ansat under Marinen, er for sit ovenomtalte Forhold bleven anset ved Søetatens kombinerede Rets Dom med Vagtarrest i 6 Dage. Idet nu ogsaa Kriminalretten fandt, at J.s ommeldte Adfærd ikke kan retfærdiggøres ved den ham tilkommende Revselsesret, men maa betegnes som Mishandling af det til hans Omsorg betroede Barn, blev Tiltalte H. anset med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage.

(Social-Demokraten 17. april 1889).

Hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade (2023). Det fremgår ikke af artiklen om det var dette eller det modsatte hjørne (hvor bygningen blev saboteret under 2. verdenskrig) hvor barnet var sat i pleje. Foto Erik Nicolaisen Høy Kbhbilleder.