Fosterfordrivelse og Barnemord. (Efterskrift til Politivennen)

Den 5te April fandt en paa Uraniavej tjenende Pige et Barnelig i en Latrintønde Hun gjorde straks Anmeldelse til Pilealleens Politistation. Det oplystes, at en ung Pige paa 23 Aar, der tiente hos en i Ejendommen boende Fabrikant samme Dag var bleven ind lagt paa Frederiksberg Hospital som Følge af en almindelig Abort Forblødning. Fabrikantens Hustru forklarede, at hun den 5te April om Formiddagen, da hun kom ud i Køkkenet, havde fundet Blodpletter paa Gulvet og bemærket, at hendes Pige var paafaldende bleg. Fruen havde da sendt Bud efter Huslægen, som ved at undersøge Pigen straks var kommen paa det rene med, at hun havde født. Grundet paa Pigens svagelige Tilstand sagde Lægen intet til hende, men lod hende hurtigst mulig indlægge paa nævnte Hospital

Poliltet lod Pigen under hendes Sygdom være i Fred og indlagde det lille Barnelig i Hospitalets Lighus efter at have obduceret det.

I Forgaars, da Pigen blev udskrevet som helbredet, blev hun faldt over paa Hospitalets Kontor, hvor Politiassistent Holck tog hende i Forhør.

Ved Konfrontationen med sit Barns Lig gik hun til Bekendelse. Hun tilstod, at hun, siden Begyndelsen af December Maaned d. A , da hun mærkede, at hun skulde være Moder, havde besluttet at skjule Fødselen og ombringe Barnet. Senere havde hun dog forandret denne Beslutning hvad Fødselen angik, og ved at indtage et fosterfordrivende Middel havde hun den 5te April om Morgenen Kl. 7 aborteret Fosteret - et levende Pigebarn - var 7 Maaneder gammelt. Efter Fødselen dræbte hun Barnet ved at lægge dets Ansigt ned mod Sengedynerne, og efter at dette var sket indviklede hun Liget i det blodige Lagen og sit Linned og derefter kastede hun det i en af Gaardens Latrintønder.

(Social-Demokraten 3. maj 1889).

Ukendt fotograf. Uraniavej set fra Gammel Kongevej, 1905. Frederiksberg Stadsarkiv. Kbhbilleder. Public domain.

Barnemord paa Frederiksberg.

- - -

Hun, der paa et senere Stadium af sit Svangerskab havde erfaret, at Barnefaderen, en paa Frederiksberg boende Skomagersvend, var gift og havde 5 Barn, samt at han var uvillig til at yde hende noget Bidrag til Barnets Underhold, fattede i sin Fortvivlelse over, hvor vanskeligt det vilde falde hende alene at underholde Barnet, den Beslutning at ville ombringe dette, hvis det kom levende til Verden, og denne Plan, der allerede var fattet et Par Maaneder inden Fødslen, fastholdt hun saa, uden at hun dog nærmere vil have tænkt over, paa hvilken Maade hun vilde aflive Barnet.

Den 4. April om Aftenen, efter at Arrestantinden var kommen i Seng, begyndte imidlertid Fødselsveerne, men hun, der stadig fastholdt sin engang tagne Beslutning, undlod at tage Hjælp, og da Barnet først om Morgenen efter at hun var staaet op kom til Verden, og hun saa, at det var levendefødt, lagde hun det hen paa sin Seng, og her ombragte hun det saa ved at klemme det om Halsen indtil hun mærkede, at der ikke var mere Liv i det. Hun bragte derefter Liget ned i Kælderen, hvor hun foreløbig skjulte det under nogle Pjalter for senere at bringe det helt af Vejen, hvorefter hun gik til sit Arbejde, men her blev hun anfaldet af saa stærke Blødninger, at hun maatte gaa til Sengs. For det af hende saaledes udviste Forhold blev hun, der er 22 Aar gammel og ikke tidligere er straffet, ved Frederiksberg Birks Ekstraretsdom anset med Forbedringshusarbejde i 6 Aar.

(Social-Demokraten 29. maj 1889).