Billeder fra det mørkeste København.Vognmagergadekvarteret.
Første Overblik.
Ledsaget af en elskværdig Husejer steg vi op paa Taget af hans Ejendom for ogsaa ovenfra at kunne anstille vore Betragtninger.
Saadan som Kvarteret her præsenterede sig, lignede det med de hullede Teglstenstag og Mure mest Ruinerne af en forladt Bydel eller et Sted, hvor Beboerne var uddøde under en eller anden Pest. Navnlig den Firkant, der begrænses af store og lille Brøndstræde, Landemærket og Vognmagergade tog sig sørgelig ud. De talrige Bindingsværksmure, det bugtede sig i alle Retninger, syntes ikke saa meget at holde sig oprejst fordi de stod fast paa Jorden, som fordi de hangti sammen med hele det øvrige Kompleks, med hvilket de i Aarhundreder hat staaet Last og Brast. En Rystelse i den ene Ende af denne Firkant vilde forplante sig til den anden.
Hvor her er sparet paa Plads! Mellembygninger, Sidebygninger i de mest forskellige Retninger ligger dynget op mod hinanden i forvirret Kaos. Snart er de høje, snart lave; men de ligner alle hinanden paa de "røde" Teglstenstag og de grimme gule eller graalige Mure, hvorpaa Beboernes Tøj og Støvler hænger til Tørring.
Vor Ledsager pegede hen mod nogle Baghuse, som hører til lille Brøndstræde. Skorstenene manglede helt eller delvis; de var faldne ned og ikke opførte igen.
"Hvorlænge har dette været saaledes?"
"Ja - Jeg ved det ikke saa nøje, men nogle af dem har i hvert Fald set saadan ud i flere Aar."
Hvor er det nu muligt, at Avtoriteterne ikke efterser og paataler sligt? En Ildebrand i disse gamle overfyldte Rønner vilde jo blive forskrækkelig!
Da vi gik ned, kom vi til at tænke paa, at man vil bygge 8 ny Kirker i København. For første Gang faldt det os ind, at en af dem dog kunde blive godt for noget: - - køb denne raadne Firkant, riv den ned og opfør i Stedet for en ny Kirke med lidt Have, lidt Orgelspil og Klokkeklang midt i Elendigheden!
Det var da endelig en kristelig Handling.
Gaardene
er i de fleste Huse højst uhyggelige. Paa alle 4 Sider løber de beskidte Mure bølgende i Vejret til en 4. eller 5. Sals Højde. Naar man ser i Vejret, skulde man tro, at man stod og saa op i en Skorsten, hvis man da ikke netop faar Øje paa et eller andet Menneske, der strækker sig ud af Vinduet for at trække - frisk Luft! Frisk Luft i saadan en Gaard, som næppe levner Plads til en Retirade og en Skarnbøtte! Det lyder næsten lige saa komisk at tale derom som enkelte Steder dernede at finde Plakater, hvorpaa der staar: "Urenlighed forbydes"!
Man ser, at der, som tidligere berørt, er sparet paa Plads for at skaffe Boliger. Men dog synes disse ikke at have tæret tilstrækkelige for de store Familjer. Man er brudt ud af de smaa Rum og har bygget sig ny Reder i Skure og Rønner i Gaardene.
Man har dannet sig Beboelser ovenpaa Retiraderne!!
Det lyder saa haarrejsende, saa umenneskeligt og forfærdende, at vore Læsere maaske vil tvivle. Men det er sandt. I Landemærket 28 f. Eks., paa Hjørnet af lille Brøndstræde, bor man - eller boede man i hvert Fald for en Maaned siden - ovenpaa Retiraden!
(København 24. juli 1893).
De Fattiges Boliger.
Billeder fra det mørkeste København.Vognmagergadekvarteret.
(Fortsat).
De gamle Rønner hernede stammer næsten alle fra en Tid, som ligger 150-200 Aar tilbage i Tiden. De udviser da ogsaa en temmelig Ensartethed i Bygningsmaaden; kun Opgangenes Konstruktion og Beliggenhed har medført nogle Forskelligheder hist og her i den indre Indretning.
En Slags Opgange eller Trappegange, som man enkelte Steder kan støde paa, er de saakaldte "Svalegange."
De staar helt udenfor Huset og er i Reglen opført af lutter Tømmer. I selve Husfacaden findes saa en Dør ved hver Etage, og gennem denne slipper man direkte ind i Stuerne. Disse Svalegange, der enten kan høre til en Bagbygning alene (som i Pilestræde 86) eller kan forbinde Forhus og Baghus som fælles Opgang, blev det 1802 forbudt at opføre mere.
En anden Slags er mere almindelig. De snor eller hvælver sig ind over Gaarden og berøver derved Gaardværelserne al Dagslys. Forinden man naar til dem, maa man gaa 10-20 Skridt hen ad en smal og mørk Gang. I Reglen staar de i umiddelbar Forbindelse med Gaarden. og Husets Pissoir findes ofte under dem. Men man kan ogsaa finde Retiraden anbragt der - saaledes f. Eks. i Vognmagergade 29, hvor Trappen bæres af tykke murede Søjler.
løvrigt skal man tage sig i Agt paa disse Trapper. De er langt fra bekvemme, og nogle af dem er allerede ved Jorden mindre end en Alen brede.
En varm Dag midt i forrige Maaned gik vi op ad saadanne Trapper for at bese en
1 Værelses Lejlighed
af hvilke der findes i Hundredevis dernede. Vi vælger at beskrive denne Lejlighed, ikke fordi den er mindre end de andre, vi har set - den er snarere større, men fordi der knytter sig en Historie til den saa gyselig og rædsom, at vi maa gaa i Detaljer for at vinde Tiltro.
- Straks da vi var kommet indenfor den lave Dør fra Trappen, stod vi i Lejligheden. Og vi stod som forstenet over, hvad vi saa. Var dette elendige Rum en menneskelig Bolig - en hel Lejlighed?
"Men det er dog forfærdeligt, at her skal bo Mennesker", udbrød vi til Manden, der viste os omkring. "Er her da ikke i det mindste et Køkken?"
"Nej, det hører ikke til 1 Værelses Lejligheder. Kun i ganske enkelte Ejendomme er der et Køkken, som saa deles af flere Familjer."
Vi tog vor Tommestok op at Lommen og gav os til at udmaale Værelset for at kunne bringe vore Læsere et paalideligt Grundrids deraf.
Saaledes saa det ud.
Væggene dannedes af blaamalede, Loftet af kridtede Brædder, som bares af tykke Bjælker.
En Skøge med sine Børn.
I dette ene Værelse boede en Kone med 3 smaa Sønner og en halvvoksen Datter - altsaa ialt 5 Mennesker! De lavede Mad, spiste, sov og vaskede i det samme Værelse! Ja - vi kan ligesaa godt sige det straks - Moderen drev Utugt det samme Værelse, hvor hendes Børn krøb omkring paa Gulvet i de usleste Pjalter mellem Væggetøj 0g andet Utøj!
Hele Bohavet bestod af et gammelt Bord med 3 Ben og et Par Stole. Der var intet Klædeskab, ingen Komode. Der var heller ingen Kakkelovn! Kun et Slags Komfur, som var 14 Tommer i Diameter og 18 Tommer høj, kunde sættes i Forbindelse med en Skorsten ved et rustent Rør, som Børnene for Øjeblikket forsøgte at stoppe hinanden i Munden!
Der var heller ingen Senge!
De 5 Mennesker laa paa det bare Gulv eller paa et Par stinkende Madratser, af hvis Huller raadden, smuldret Halm flød ud.
Den Kone, som boede heroppe med sine Børn og paa en Maade ogsaa med fremmede Mandfolk, blev af Folk der omkring kaldet "Brolæggersken", fordi hun, da hendes Mand sad arresteret, havde valgt sig en Brolægger til "Ven". Men iøvrigt fortalte man om hende, at hun om Aftenen Kl. 12, naar Beværtningerne lukkedes, gik ned paa Gaden for at faa en fuld Mand trukket med sig op og paa denne Maade tjene nogle Penge. At Børnene var Vidner til hendes Skændselsliv, tog hun ingen Notits af - hendes ældste Datter var allerede offentlig Fruentimmer i en lille Sidegade!
Med sin Veninde, en Madam K., der boede lige overfor hende, fik hun sig ofte en Passiar tværs over Gaden. "Naa, fik Du saa noget? Fiskede Du noget i Nat?" blev der ofte spurgt. Men kom der i det samme et drukkent Menneske dinglende langs Gaden, saa styrtede de omkap ned ad de stejle Trapper - -
Hvad siger man nu til dette forfærdelige Billede fra vor gode By København, fra vor Hovedstads Hjærte? Hvad siger Avtoriteterne, og hvad siger hele Samfundet? Billedet kan, som Folk sagde, forøges med andre ligesaa rædselsfulde.
Herfra fyldes Bordellerne
Om nogle Aar sidder maaske ogsaa den anden Datter i et Bordel, Sønnerne maaske i et Fængsel. Hernede, hvor alt er grimt og raaddent, kan ikke fremelskes noget smukt og godt. Der kan ikke, saa sandt som Mennesket i sin Barndom faar Form og Indhold af sine Omgivelser,
Men er det da retfærdigt at Straffe? Er det ikke snarere Samfundet, som har forset sig, og som fortjente Stryg?
I Menneskelighedens Navn, lad os faa gjort en Ende derpaa.
(København 25. juli 1893).
Artiklernes mål er for det meste opgivet i alen som er ca. 62,7 cm.
De Fattiges Boliger.
Billeder fra det mørkeste København.Vognmagergadekvarteret.
(Fortsat).
Der kunde i Virkeligheden skrives mange Artikler om hvert Hus. Bag de skidne, faldefærdige Mure sidder de fattige Beboere gemt med deres sørgelige Livs Historie. Mange vil dø med en Forbandelse paa Læben over det Liv, som ikke Livslyst, men en medfødt Selvopholdelsesdrift har holdt vedlige ; mange vil være saa sløve og svækkede paa Sjæl og Legeme, at Overgangen fra Liv til Død ikke vil blive andet end en Forms Sag; mange vil selv lægge Strikken om Halsen, naar Nøden er naaet til sit højeste; alle har de været Samfundets Stedbørn, som ulykkelige Forhold har tvunget til at vælge et "Hjem" her midt iblandt Byens værste Bøller og skidneste Bordeller.
Erfarne Børn.
Det er saa, at et Barn paa 4 Aar kan tale med om det usædelige Liv, der føres i dette Kvarter! Ikke alene beviser vor opsigtvækkende Artikel fra i Gaar dette tilfulde, men ogsaa den Omstændighed, at Husene er dynget saa tæt op mod hinanden, at Beboerne omtrent lige saa godt han sé, hvad der foregaar i de fremmede Lejligheder, som de kan se, hvad der foregaar i deres egne. Fra et Baghus til Vognmagergade 36 følger man let Begivenhedernes Gang i det lige over for liggende Bordel
Ni Bordeller i én Gade.
l disse Bordeller er Kvarteret fyldt efter en uhyggelig Maalestok. Alene i lille Brøndstræde, en snæver, skummel Gade, der ikke er saa lang som Akselhus, findes 9 Bordeller! Regner man, at der er 4 "Piger" paa hvert Bordel - og det er lavt regnet - saa findes der altsaa alene i den Stump Gade 36 offentlige Fruentimmer!
Der maa en Gang tales fra Leveren om denne Sag. Allerede sidste Vinter omgikkes vi med den Tanke at angribe Prostitutionen, en Skamplet, som den er paa ethvert civiliseret Samfund. Andre Opgaver lagde Beslag paa vore Kræfter og Bladets Spalter , og Sagen blev skubbet til Side. Heller ikke i denne Forbindelse kan vi naa til nogen indgaaende Drøftelse af Sagen, men berøre den maa vi, hvor udelikat den end er.
Vi vælger i Dag at fortælle om et Besøg, vi har aflagt dels hos en Bordelvært, dels hos et offentligt Fruentimmer i lille Brøndstræde.
Besøg hos Bordelværten.
I Gadedøren sad to Fruentimmer og raabte efter Folk.
Vi fik at vide af dem, at deres Vært boede oppe paa 1ste Sal, hvor vi ogsaa ganske rigtig traf ham i Færd med at spise Kartoffelgrød inde i et lille Rum, der kunde være en 3 Alen paa hvert Led. Hans uhyre tykke Madamme mønstrede os skarpt, men han selv sprang op og rakte venligst Haanden ud:
"Goddag! jeg kender Dem nok ! - - Vil De drikke en Øl?"
"Kender De os?"
"Ja, De er jo ved Politiet! Hvad skulde De ellers her?"
Vi forklarede ham, at vi slet ikke var ved Politiet, men derimod et ledigt Menneske med en Smule Kapital, som vi kunde ønske at faa anbragt i et rentabelt Foretagende.
"Vil De være saa venlig at give os lidt Oplysning om, hvorvidt De tjener noget i Deres Forretning?"
"Ah! - De er Kommissionær! Jo, jeg er med! Kan De skaffe mig 27,000 Kr. for Bordellet, saa - - og han kneb det ene Øje til og bevægede Tommel- og Pegefingeren livlig mod hinanden, hvilket skulde sige, at han i saa Fald nok vilde lade lidt falde af.
"Ja, men kan det svare sig?" spurgte vi.
"Glimrende! Aldeles glimrende! - Nu har jeg alt her oven over udlejet til særdeles solide Lejere, og nedenunder har jeg "Pierne!"
"Hvormange Piger har De?
"Fire rigtig smukke Pier"
Fortjenesten
"Og hvad tjener De ved Dem?" fortsatte vi.
"Tre Kr. om Dagen."
"Kan de altid betale?"
"Nej ikke altid. Der er jo de Dage, da de ikke tjener 3 Kr, men saa passer jeg s'gu paa en anden Gang."
"Er der ikke Bordeller, hvor Pigerne maa betale mere?"
Han saa helt forbavset paa os.
"Jo, Gu' er der det! Mange Steder maa de betale 10 Kr. pr. Dag; men det er ogsaa Sager, kan De tro. Da jeg havde Bordel i Løngangsstræde, havde jeg en, som holdt sine 60 Kr. i Døgnet; men der kom da ogsaa mange fine Folk - Naada! Og saa tjente vi godt paa Drikkevarerne, forstaar De. Hun drak aldrig andet end Skum!"
Han viste os paa Anmodning et Værelse. Der fandtes en Servante, en Seng og ligeoverfor denne en Sofa med glinsende Læderbetræk.
Vi lovede at gøre, hvad vi kunde for at skaffe ham af med sin "Forretning" og skyndte os ned, ledsaget af den tykke Bolerskes mistænksomme Blik
Skynd Dem bort!
Da vi igen var paa Gaden og gik henimod Landemærket, saa vi mindst 10 af den Slags Kvinder, hvorpaa Bordelværterne tjener deres Blodpenge. De stod i Gadedøren eller sad paa Stentrapperne og kaldte paa enhver, der gik forbi. En spyttede en Skraa langt ud paa Gaden og tog sig en frisk; en anden skænkes med sin "Kæreste", en rigtig Type paa en derangeret Hopsakarl. Alle var de i en Alder fra 35-50 Aar; alle klædte i fedtede Pjalter, alle med hæslige Ansigtstræk.
Det gøs i os! Naa, at sidde 25 Aar eller længere i et Bordel maa vel ogsaa gøre sin Virkning. Deres skingrende Latter ledsagede os ned ad Gaden, og vi syntes at kunne høre den, selv efter at vi befandt os i vort hyggelige Hjem.
Men sig os ét; ved hvilke mandlige Skabninger tjener disse Fruentimmer deres tre Kroner om Dagen?
(København 26. juli 1893).
De Fattiges Boliger.
Billeder fra det mørkeste København.Vognmagergadekvarteret.
(Sluttet).
Som man vil have set af vor Artikel i Gaar, er Bordellerne i absolut Majoritet hernede. Det er dem, der først og fremmest giver Kvarteret dets Stempel.
Men dernæst vrimler det af lave Kældere, hvor allehaande Handlende har slaaet sig ned midt imellem det Publikum, hvoraf de skal leve. Alene i Vognmagergade, der dannes af en 30 Huse, findes 11 Marskandiserbutiker fyldt med de mærkværdigste Antikviteter af gamle Støvler og Beklædningsgenstande. Side om Side med Marskandiseren boer Jernhandleren. "Her købes og sælges gammelt Jærn, gamle Ben og Klude, gammelt Brød m. m.". skilter han. Vi præsenterer en saadan Handlendes Butik med Beboelse for sig og sin Familie.
Hun satte Særken!
Naturligvis spejder man heller ikke forgæves efter Pantelaanerkontorer. Her er jo noget at gøre! De fattige Beboere maa sætte ud og sætte ud i en Uendelighed. En stakkels Kone fortalte os, at hun sidste Vinter, da Sengklæder og alt var ude, maatte trække sin Chemise af, vaske og tørre den og saa pantsatte den for at faa noget at spise!
Hun kunde ikke vente længere, sagde hun.
Disse Pantelaanere er vel de Folk som det gaar bedst hernede. Mennesker, der lever af andres Fattigdom, klarer sig jo altid godt!
Brændevin og Hasard.
Endelig er Kvarteret rigelig forsynet med Beværtninger: - i Vognmagergade er der syv! Kun i ganske enkelte kommer ordentlige Folk. De fleste har deres Stampublikum sammensat af offentlige Fruentimmer med deres Alfonser og anden Bærme. Slagsmaal hører til Dagens Orden, Hasardspil saa almindeligt, at Politiet sjældent sprænger Dørene forgæves midt om Natten.
Vi kan ikke slutte vore Artikler om Vognmagergadekvarteret uden at lægge et godt Ord ind for de fattige Folk, som boer hernede, og som kæmper saa uendelig haardt for Føde og Husly. Findes der end meget simpelt og raat, mere Bærme her end andetsteds, der findes sandelig ogsaa Hæderlighed og værdig Trang bag mange af de skidne Mure. Vinteren stunder til, og Elendigheden vil forøges endnu mere. Mens Pantelaaneren lever højt, sulter den fattige Enke eller den udslidte Arbejder paa sit sørgelige Kammer.
Vi henstiller derfor til de godgørende Selskaber ikke at glemme dette Distrikt. Sky ikke den raadne Luft eller de stejle Trapper! Indenfor er Sult og Savn og Sygdom.
Og vi henstiller til den private Velgører, som finder Glæde i selv at gaa fra Dør til Dør og hjælpe, ogsaa at gaa herned.
Han vil ikke gaa forgæves, her er Usselhed nok.
(København 27. juli 1893).
Omsat til meter er den i tegningen skitserede butik med et-værelses lejlighed: 6,9 meter gange 5,6 meter, altså 38,6 kvadratmeter. Af disse udgjorde butikken lidt over det halve, efter tegningen at skønne.
