Frederik August Vilhelm Bagge (5: Strejken 1908). (Efterskrift til Politivennen)

 En Konflikt i Fr. Bagges Hof-Bogtrykkeri.

Bogtrykkerforeningens Formand udtaler sig om Konflikten.

Hele Personalet i Fr. Bagges Hof-Bogtrykkeri, 40-50 mandlige Sættere og Trykkere og kvindelige Hjælpearbejdere har i Forgaars Aftes forladt deres Pladser. Sagen er indberettet til Københavns Bogtrykkerforcning.

Vi har forhørt os hos denne Forenings Formand, Bogtrykker Langkjær, om de nærmere Omstændigheder ved Konflikten.

"Der er blot det i Vejen," siger Hr. Langkjær, "at Personalet forlangte Lokalerne hvidtede og hovedrengjorte Store Bededag, medens Firmaet ikke saa sig i Stand ttl at lade dette Arbejde foretage før i næstkommende Uge.

Personalet fremsatte i Februar Maaned et Ønske om forskellige Ændringer og Forbedringer af Lokalerne, og Firmaet stillede sig velvilligt hertil. Det er efterhaanden blevet ordnet Stykke for Stykke, og tilbage stod nu kun Hvidtning og en almindelig Rengøring. For otte Dage siden forlangte Personalet, at dette Arbejde skulde gaa for sig Store Bededag. Det kunde ikke lade sig gøre, men man lovede, at alt skulde være i Orden inden Pinse, og Firmaet har nu truffet saadanne Dispositioner, at Arbejdet kan udføres Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende Søndag. Men det vilde Personalet ikke vente paa. Fredag i forrige Uge afgav alle Folkene skriftlig Opsigelse.

Firmaet henvendte sig lil Bogtrykkerforeningen, og jeg sendte saa Typografforbundet en Skrivelse, hvori jeg gjorde gældende, at en saadan Optræden var i Strid med vore Overenskomster og iøvrigt udbad mig en Fremstilling af Sagen, hvis man mente at have noget at beklage sig over.

Paa denne Skrivelse er der ikke indledet noget Svar. Men Store Bededags Aften forlod samtlige 46-50 mandlige og kvindelige Arbejdere deres Pladser. Efter Arbejdsnedlæggelserne hos Egmont H. Petersen og Axelholm fik vi under Hovedorganisationernes Medvirkning affattet nogle Regler for Behandlingen af faglig Strid, til Udelukkelse af saadanne pludselige Arbejdsstandsninger i Fremtiden. Ifølge disse Regler skal i paakommende Tilfælde først Mæglingsmænd træde til. Hvis de ikke faar Sagen bragt i Orden, tager de to Organisationers Forretningsudvalg Affære, og lykkes det heller ikke dem at faa Sagen bilagt, bliver der Tale om Voldgift eller en Arbejdsstandsning. Paa Trods af disse Regler har vi nu Konflikten gaaende. Og Konfliktens Basis er altsaa denne, at personalet vll have Lokalerne hvidtede Store Bededag, medens Firmaet ikke ser sig i Stand dertil før Kristi Himmelfartsdag. Det er længe siden, at vi har havt en saa enkelt Konflikt"

Bogtrykker Langkjær meddeler os endvidere at Repræsentanter for Typografforbundet Lørdag Formiddag skal forhandle med Bogtrykkerforeningen om en Anden Sag. Der vil da blive Lejlighed til ogsaa at drøfte Konflikten i Bagges Bogtrykkeri.

(Nationaltidende 16. maj 1908).

Om lørdagen gik personalet igen i arbejde.

Under en typografstrejke i slutningen af 1898 var han et af de 5 medlemmer i "Foreningen af danske Bogtrykkere" som accepterede typografernes oprindelige fordringer, hvorfor hele foreningen accepterede dette og endte striden.

Under bogbinderstrejken i januar-februar 1899 var Fr. Bagges Bogtrykkeri en af de første til at underskrive overenskomsten. Aktieselskabet Fr. Bagges Bogtrykkeri overtog omkring 1902 O. C. Olsen & Ko's Trykkeri.

Olaf Hans Jørgen Olsen (2/8). (Efterskrift til Politivennen)

I april 1907 flygtede Olaf Olsen fra Københavns Kommunehospital. Han blev pågrebet i Helsingborg og ført tilbage til København. Året efter var han igen i avisen:

Fra Danmarks Sodoma.

3 Alfonser i Aalborg leverer et Kæmpeslag.

Det er ganske forfærdelige Ting, der kan ske i Aalborg, den By, som ikke med Urette er kaldt "Danmarks Sodoma".

En rædsom Historie er Store Bededagsnat foregaaet deroppe, og herom beretter "Nordjyllands" Krigskorrespondent følgende gruopvækkende Enkeltheder:

I det smukke, men kølige Vejr Store Bededagsaften var 3 Kavallerer, der almindeligvis betegnes som Alfonser, kommen i Krigshumør og leverede ved Midnatstid en større Bataille i Jernbanegade og Sankelmarksgade. De 3 Herre var Chrisian Roed, af borgerlig Livsstilling Cyklesmed, "Rejsende" Olaf Olsen, ogsaa kaldet den "hvide Neger" eller "Greven", samt en Herre ved Navn Petersen, hvis Livsstilling angives at være Kok.

Udover, at de havde nydt en Del Spiritus, vides ikke, hvad der havde gjort dem saa fortrædelige paa deres Medmennesker, men de slog i hvert Fald ubarmhjertigt løs paa alle, der kom i deres RNærhed. Der faldt Lusinger den Aften, som gav Ekko i Gaderne og samlede et stort og revanchelystent Publikum paa flere Hundrede Mennesker.

Da man syntes, at det gik forvidt med d'Hrr.s Raaheder, begyndte Forsamlingen at gaa angrebsvis til Værks. I et Antal af henimod 100 forfulgte de Bøllerne, der imidlertid brækkede Staverne af et Stakit og benyttede disse som Vaaben.

Trods den store Overmagt lykkedes det alligevel de 3 Kæmper at drive hele Flokken tilbage i Jernbanegade, slaaende ned paa alt og alle, de mødte. En Bademester, der af Nysgerrighed og uden rigtig at ane, hvad der foregik, var kommen med i Følget, blev af Chr. Roed slaaet til Jorden med Næveslag, og medens han laa her, sparket over Benene og den ene Haand, hvis Tommelfinger blev forstuvet. Redaktør, Postexpedient Aarseth fra Fredericia, der ogsaa kom spadserende i Sankelmarksgade, fik et Næveslag i Ansigtet, men han slog fra sig og gav Kokken en "bagvendt", saa hans Mundtøj sprang til Blods.

Imidlertid kom en Betjent til Stede, og da han saa, hvad der foregik, fløjtede han efter sine Kolleger, der ankom i et Antal af 6-7, men da var de 3 Bøller selvfølgelig over alle Bjerge. Man eftersøgte de omliggende Ejendomme, men uden Resultat.

Ud paa Natten anholdtes Kokken og Chr. Roed - den sidste hos et Selskab af "Damer". Den "hvide Neger" fandt man først Lørdag Morgen. At han kan give "Greven" ses bedst deraf, at han i sin Tegnebog havde 185 Kr.

Sidste Akt

foregik paa Politistationen. Efter megen Parlamentering og Vidneførsel af en temmelig humoristisk Art idømtes "Greven" en Bøde paa 15 Kr. De andre to indgik paa at betale hver en Bøde paa 100 Kr., hvilket svarer til 20 Dages Fængsel, samt 25 Kr. i Erstatning til Bademesteren og Lægeregningen. Bøden vedtages stiltiende. Chr Roed har forinden en Dom paa 15 Dages Fængsel hængende over Hovedet paa sig for Alfonseri.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 11. maj 1908).

Aarhusdrengen paa Gelsted Skolehjem. (Efterskrift til Politivennen)

Et slet Tilsyn med udsatte Børn.

Hvad en Børnehjemsforstander maa vide.

Børn er ikke Forbrydere.

Dyr og Børn.

Til Forsvar for det Prygle- og Fængselssystem, som har været anvendt paa Børnehjemmet i Gelsted paa Fyn - tidligere benævnt Kindstrup Børnehjem - har Formanden for Hjemmets Tilsyn, Hr. Lærer Reetz, været ude med en Artikel, hvori det bl. a. hedder:

Det er de allervanskeligste Drenge, der kommer her, flere endogsaa sendt fra andre Opdragelsesanstalter, som ikke har kunnet tumle dem. Hansen og Hustru holder af dem, trods alle deres Fejl, og de har det saa godt paa Hjemmet, at de, naar de kommer ud atd tjene, selv fortæller, at de havde det bedre paa Hjemmet. Da Hr. Folketingsmand Sabroe 18. Marts 1908 var paa Skolehjemmet sammen med Byraadsmedlem, Redaktør Rasmusseun, Middelfart, og i min Nærværelse afhørte et Par Drenge - Forstanderen var ikke til Stede - svarede en af dem, at han 10 Gange hellere vilde være her end paa det Plekehjem, hvor han kom fra. "100 Gange heller?" spurgte Folketingsmanden. "Ja," svarede Drengen. Og det var en af de Drenge, der havde faaet Straf.

Jeg vil ikke nævne Navne, men lad os høre et Skudsmaal, som en af Drengene faar, før han kommer til Hjemmet: "Han har stjaalet og er meget løgnagtig. Han er ogsaa usædelig og har været Genstand for en voxen Mands usædelige Tilbøjeligheder. Faderen har været drikfældig." Ja, det er en haard Arv at løfte og man kan have inderlig Medlidenhed, og ikke let er det at vide de Veje, der fører til Redning.

En anden: "Han har en god Forstand, men er genstridig og truende, søger slet Selskab, synes at være en Bøllenatur, der kun venter paa at blive 18 Aar for at slaa sig rigtig Løs. I sin tidlige Barndom har han været under slet Paavirkning. I det sidste Aar var han i Tjeneste hos mehet skikkelige og brave Folk, der søgte at vinde ham med det gode, men han tog Magten fra dem og haanede dem." Trods og Ulydighed er almindelige Skudsmaal, der gives dem. De fleste af Drengene er betinget benaadet, adskillige to Gange. 

Hr. Reetz' Referat af en Samtale, som jeg skulde have haft med en af Drengene paa Gelsted Skolehjem, tiltrænger nogle Kommentarer, og jeg skal give den.

Jeg ankom til Gelsted Skolehjem om Aftenen den 18. Marts og bad Hr. Forstander Hansen om Tilladelse til, sammen med Hr. Købm. Rasmussen, Middelfart, at maatte tale med et Par af Drengene. Til en Begyndelse var Hr. Hansen uvillig, men gav dog Tilladelsen. Næppe havde jeg indledet en Samtale med den ene af Drengene, før Formanden for Gelsted Skolehjems Tilsyn, Hr. Lærer Reetz, indfandt sig, og Samtalen med Drengene fandt nu Sted i hans Nærværelse, og han vil utvivlsomt indrømme, at det Referat, jeg her giver, har det Fortrin fremfor hans at være i nøjere Overensstemmelse med Centrum af Spørgsmaal og Svar og dertil mere oplysende. Det traf sig saa, at den ene af Drengene paa mit Spørgsmaal om, hvor han var fra, svarede, at han var fra Aarhus. Han nævnte sin Faders Navn, og ved at høre dette udbrød jeg uvilkaarligt: Du har ikke haft det godt i Hjemmet, min Dreng.

Jeg kendte Faderen som en meget æventyrlig og letsindig Størrelse. Hyppig var denne Dreng bleven jaget ud sent om Aftenen, naar Faderen kom hjem med en af Gadens løse Fugle, og endnu hyppigere havde han hørt haarde Ord og faaet mangt et uretfærdigt Slag.

- Stjal Du? løs Spørgsmaalet til ham, og han svarede Ja, og da der videre spurgtes, svarede han, at Sulten havde tvunget ham til at stjæle. Saa var han bleven bappet af Politiet i Aarhus og 10 Aar gammel af Hr. Overinspektør Bruun, der da var Formand for Foreningen af 1837, anbragt hos en mindre Gaardman ved Bording i Jylland. Her skulde han være i Pleje til sit 14. Aar.

- Hvordan havde Du det hos den Familje? spurgte jeg.

- Jeg havde det slemt.

- Saa, hvorledes det?

- Jo, der var 6 Børn i Huset, og jeg skulde altid have Skyld for alt det gale, somv ar sket, og saa fik jeg klø.

- Det var vel kun enkelte Gange, Du fik Klø?

- Nej, jeg fik Ris næsten hver Dag.

- Hvormed slog Manden Dig?

- Med hvad han havde for Haanden. De fleste Gange slog han med Reb, men han har en Gang slaaet mig med en Svingel i Hovedet, saa jeg faldt om og laa som død.

- Hvor længe maatte Du arbejde om Dagen.

- Aa, vel fra 5 om Morgenen og til 10 om Aftenen.

- Sig mig, min Dreng, kom der ikke en Gang imellem en Mand fra Foreningen, som havde anbragt Dig, og talte med Dig?

- Jo, der kom en mand, der hed Bruun, de første Aar, men han talte aldrig med mig, men kun med Bonden.

- Talte han ikke en eneste Gang med Dig og sourgte om, hvordan du havde det?

- Aldrig har han talt med mig.

- Var der nogen anden, der førte Tilsyn med din Pleje og til hvem Du kunde klage=

- Ja, der var en Mand, som hed Bojsen.

- Klagede Du saa til ham?

- Nej, Bonden stod altid ved Siden af ham, naar han talte med mig.

- Turde Du saa intet sige?

- Nej, saa havde jeg vel faaet Ris.

Jeg skal her indskyde, at denne Dreng har opført sig mønsterværdig paa Gelsted Skolehjem og aldrig har faaet Prygl. Han fortæller ydermere om en anden Plads, han har haft, og hvor han befandt sig saare vel. Hvad Drengen fortæller om Plejestedet i Bording er intet mindre end en Skandale. Der er to voxne Mænd, som delvis lønnes for at føre Tilsyn med fattige Børns Anbringelse i Plejehjem, og saa har de Mand ikke saa megen Interesse eller Forstaaelse af deres Opgave, at de tager Børnene for sig alene og tale med dem om Hjemmet. Heller intet Tilsyn end dette Tilsyn. Hr. Bojsen, som er den ene af de nævnte Herrer, var tidligere Forstander for Bøgildgaard, men afskedigedes paa Grund af Nervøsitet, og denne aldeles svage og uskikkede Mand lader man nu føre Tilsyn med flere Hundred Plejebørn. Det er Parodi paa et Tilsyn. Da jeg havde talt med den oven omtalte Dreng er det, jeg vender mig mod Hr. Lærer Reetz og siger: Er det underligt, at saa mange fattige Drenge gaar til Grunde?

Hr. Reetz svarer intet hertil, og jeg taler videre med en anden af Drengene, med hvem Samtalen falder ud paa lignende Vis som den med Drengen fra Aarhus. Han har ligeledes faaet Prygl i Hjemmet, er bleven tvangsopdraget i en stræng og ubarmhjærtig Bondes Tieneste. Prygl har han ikke faaet, men hos Bonden, der bor i Landsbyen Brænderup paa Sjælland havde han en Arbejsdag paa ca. 16 til 18 Timer daglig og aldrig hørte han et venligt Ord.

- - Nu er det jeg senere - ogsaa i Formandens Nærværelse - taler med Forstander Hansen om de to Drenge. Jeg spørger om han ved, hvorledes de har haft det som smaa og hvorledes de har haft det i deres Tjenester og Plejehjem. Det ved Hr. Hansen intet om. Han har ikke forsøgt at vinde disse fattige stedmoderlig behandede Børns Tillid ved at lade dem fortælle ham om alle deres Sorger. Og af sig selv har de intet turdet sige: de har haft paa Følelsen, at det var Hr. Hansen som det var d'Hrr. Bruun og Bojsen komplet ligegyldigt, hvordan de blev behandlede. Hvad betyder vel Anstaltens Skudsmaal og Karakteristik af disse Drenge. Hvad Vægt kan man tillægge en Udtalelse som den, Hr. Reetz anvender om en af Drengene: "Er usædelig. Har været Genstand for en voxen Mande usædelige Tilbøjeligheder." - - Var Drengen usædelig før den voxne Mand forførte ham? Saa vidt jeg har faaet oplyst, har denne Dreng været et af Ofrene for den hellige Børnehjemsforstander Otto Møller; men hvorfor anføres dette ikke? Det Tilløb til Karakteristik af Drengene, som der er i Hr. Reetz' Artikel, er præget af Mandens Trang til kun at hæste sig ved Virkningerne af en slet og elendig Opdragelse. Aarsagsforholdene er ladet ude af Betragtning, og de sociale Forhold, som har bevirket et Barns Udskejelser, bliver kun af sekundær Betydning. Men disse Forhold er de t væsentligste, og det maa siges at være overordentlig trist, at det offentlige skal overdrage Opdragelsen af forsømte Børn til Personer, som mere gør Børnene ansvarlige end de almindelige sociale og de særlige Forhold i Hjemmet, under hvilke de er voxet op. Man finder en Straffeprotokol paa hver af vore Opdragelsesanstalter, men man har mindre Kendskab til Børnene end de landøkonomiske Foreningers Bestyrelser har til de Husdyr, der anvendes som Tillægsdyr.

Endnu behandler og betragter man forsømte fattige Børn som Tyveknægte, Sædelighedsforbrydere, Vagabonder og Bøller. Mod sin Vilje har Hr. Lærer Reetz afgivet Vidnesbyrd herom.

P. Sabroe.

(Demokraten (Århus) 7. april 1908).

Følgende artikel stod i Middelfart Venstreblad 10. april 1908 og Fyens Social-Demokrat den 11. april 1908:

Aabent Brev til Hr. Folketingsmand P. Sabroe

fra Lærer Kr. Reetz, Gelsted.

De har helliget mig to Artikler i Socialdemokraten. Naar jeg ved aarelangt Bekendtskab og Selvsyn har vundet den Overbevisning, at Drengene paa Gelsted Skolehjem helt igennem behandles sundt og menneskeligt, er det saa ikke min Pligt at bære dette Vidnesbyrd frem, naar Skolehjemmet angribes?

Jeg vilde saa gerne tro paa, at det var af Kærlighed til de fortrykte og forsømte Børn, De skriver, men jeg er bedrøvet over, ar jeg ikke kan tro det, thi var det Dem virkeligt kun om Sagen at gøre, saa vilde De ikke forvrænge mine Ord eller tale haant om den Kærlighed eller Taalmodighed, hvormed der arbejdes paa Hjemmet. Jeg synes tværtimod. De skulde have bragt mig en Tak for det Vidnesbyrd, men nej, saa faar jeg at høre, at det er sørgeligt, at jeg kender saa lidt til Skolehjemmet. Jeg faar snarere det Indtryk, at De ser paa Sagen med partipolitiske Øjne, som om det ene var Socialdemokratiet, der havde Hjerte for de Smaa i Samfundet, som om vi andre, der ikke hører til Socialdemokratiet, ikke havde Hjerte og Medfølelse med dem og gerne vil hjælpe dem til at komme over paa Lyssiden af Livet, ikke alene i materiel men ogsaa i aandelig Henseende, og det er dette, vi netop gerne vil paa Skolehjemmet, om vi maatte faa Lov og Ro dertil.

Der er den Forskel paa Dem, Hr. Sabroe og mig, at De ud fra 1½ Times Besøg en Aften paa Skolehjemmet og ved Eftersyn af Straffeprotokollen med Vold og Magt vilde have det fastslaaet, at Drengene er bleven mishandlede, er bleven "Ofre". De ser paa den ene Side af Sagen, paa Straffen, som De maler saa sort, De kan, men De glemmer den anden Side, Brøden. Gaaende alene ud fra Straffen, maler De et Billede af Skolehjemmet, hvor middelalderlig Barbari er raadende, men det svarer slet ikke til Virkeligheden, og De lader haant om den Kærlighed, hvormed Drengene ellers er behandlede. Den vil De ikke tro paa.

Jeg derimod ser paa Skolehjemmet med velvillige Øjne, erkendende den saare vanskelige Gerning, der arbejdes i, og det vanskelige Materiale, der arbejdes med. Jeg har set Drengene under deres Leg og Arbejde, i Have og Mark, inde og ude, i Sløjdskole og Skolestue, set dem arbejde paa Skolelodden uden for mine Vinduer, har talt med dem Hundreder af Gange, snart i mit Hjem, naar de har haft Ærinde til mig, snart nede hos dem selv, har mødt dem paa Vej og Sti, naar de er gaaet Ærinder og altid haft et lille Ord at sige til dem, fordi jeg ikke kunde andet end holde af dem, trods deres Fest og Fald. Ud fra dette Kendskab berømmer jeg Gerningen. De ser med forud indtagne vrangt og modvillige Øjne paa dem, jeg med velvillige. De tror ikke, at Drengene tør sige Sandheden, naar jeg taler med dem, for saa skal de altid se glade ud og være velfornøjede, men naar De har talt med en Dreng en halv Snes Minutter, saa har De faaet Sandheden ud af ham. Hvor lidt Bekendtskab har De til disse Drenges Karakter, og hvor let duperes De af dem. Hvor kunde jeg unde Dem at være Forstander for en saadan Anstalt.

Som Overskrift over min Artikel har De ladet sætte: "En Skolemand forsvarer Rottingen", men jeg skrev: "Jeg ynder ikke, aldeles ikke Pryglesystem, og jeg ved heller ikke, hvor meget det gavner og ønsker af mit ganske Hjerte, at al korporlig Straf kunde afskaffes, men jeg ved ikke, om man overfor disse Karakterer kan undvære det, naar det er det eneste, de har Respekt for." Er det at forsvar. Rottingen? Er det brav Journalistik, at forvrænge mine Udtalelser og give det Udseende af, at jeg mener, det modsatte af, hvad jeg skriver?

Og under dette mit Synspunkt forlanger jeg, at mine følgende Udtalelser skal forstaas, naar jeg nu atter skriver om Rottingslag, som jo slet ikke paa Skolehjemmet er Rottingslag, men lad os sige det rent ud: En god Endefuld. Dette mener Hr. S. virker forraaende og bringer Drengene sjælelig Skade.

Ja, en af Drengene løb 6 Gange men fik ingen Straf, saa løb han for syvende Gang og fik en Endefuld; han skrev da hjem, at nu vilde han ikke løbe mere, han holdt ikke af Smæk. Han tog ikke sjælelig Skade deraf. Naar denne og andre Drenge har faaet Straf, saa ved de, at de har fortjent det. Nej, Mishandling af Barnets Sjæl faas ikke paa Skolehjemmet. Der stræbes efter at lede deres Sjæl mod det, der kan fylde Sjælen med Fred og Glæde. Sjæleskade faas ved at den Smudsliteratur, og gennem Smudspressen fra Hovedstaden, den har ganske sikkert været medvirkende til, at flere af de unge Mennesker er kommen paa Afveje. De, Hr. Sabroe, vilde vinde det danske Folks Tak, om De i Stedet for Deres forbitrelse mod Opdragelsesanstalterne, vilde vende Dem mod Smudsliteraturen og Smudsbladene, der besmitter saa manges Sjæleliv. Jeg kender en Mand, og det gør De maaske ogsaa, Hr. Sabroe, som, da Aftenbønnen blev bedt paa Gelsted Skolehjem, stod med Tommelfingeren snart i Vestelommen, snart i Ærmegabet, medens han med den anden Haand strøg sig over Panden og derved viste sin Foragt for den aandelige Paavirkning, som alvorlig Kristendom skulde have paa de unge Mennesker.

Jeg venter, De er enig med mig i, at en saadan Adfærd er usømmelig og kan virke forraaende.

De indrømmer. Hr. Sabroe, "at Hansen mellem Pryglenes Tildeling er en godhjertet og mildt dømmende Mand, men her er Talen om de Straffe, som Hr. Hansen har tildelt, og de bærer et brutalt Præg". Jeg forstaar ikke, at Godhjertethed og Brutalitet kan forenes her. Er det ikke lidt Begrebsforvirring? De har selv overfor mig udtalt, da De hørte, hvorledes Straffen blev eksekveret, at det mildnede noget. Og en af Drengene, som De selv afhørte, vilde 10, ja 100 Gange hellere være her end hos sine forrige Plejeforældre. Vidner det om, at Forstanderen er brutal ?

Nej, Hr. Sabroe. Deres Angreb paa Gelsted Skolehjem er ikke vel funderet. Gelsted Skolehjem har staaet aabent og staar aaben for alle. Vi holder aaben Dør. Enhver, som ikke vil forstyrre Gerningen, kan faa Lov til at overbevise sig om. at Drengene behandles sundt og menneskeligt.

Saa mener De. Hr. S., at Hansen selv har leveret Beviset for, at Pryglene kan undværes, thi siden Socialdemokratens Kritik paa Gelsted Skolehjem fremkom, er der ikke straffet der.

Men det skal Hr. Sabroe slet ikke tro, at F. Soc. har Æren af. Langt fra!

Efter den Tid, F. Soc.'s Angreb havde staaet i Bladet, var Hansen nogenlunde rask efter sin lange Sygdom og havde igen overtaget Ledelsen. Fru Hansen havde ogsaa været syg, de værste Urostiftere var bleven fjernet, og Drengene havde, trods nogen Uro, opført sig ret ordentlig, og Gelsted Skolehjem er ikke en saadan Opdragelsesanstalt, hvor Prygl hører til Dagens Orden. De kan tro mig paa mit Ord. vi har mange andre Midler, aandelige Midler, paa hvilke De maaske ikke tror, til at drage dem.

Naar Drenge for den Tid har faaet deres Straf, som de selv godt ved er fortjent, saa er med Straffen Forseelsen sovet, og deres Brøde er da ikke meldt til Politiet.

Havde De, Hr. Sabroe, en Søn, der havde begaaet en Brøde, tror jeg, De hellere vilde give ham en Endefuld, naar Sagen dermed maatte være endt, end at andre skulde overgive ham i Øvrighedens Hænder, og De vilde have handlet som en brav Fader, det samme vilde enhver brav Fader i Danmark gøre.

Saa skriver De, at Først. H. ikke fik Forstanderpladsen paa Bøgildgaard. men blev vraget. Men i Bladene har været fortalt, at De. Hr. S., selv søgte Pladsen som Forstander paa Flakkebjerg, men ogsaa blev vraget. Men De. Hr. S., mener jo ikke, De er ringere Mand for det, og saa kan Hansen jo heller ikke være det.

Saa vil Hr. S. drage Fru Hansen med i Striden, men skal vi ikke lade hende være i Fred. Hun hører ikke til de Kvindfolk, som en vis Mand benævnede en af Drengenes Plejemoder.

Sagen mod "F. Soc." kan jeg ikke tilraade at lade falde. Har "F. Soc." Ret i sine Beskyldninger fra i Fjor, maa Hr. H. bøde derfor, men er de ubegrundede, bør "F. Soc." som den der farer med løs Tale, bøde. Ustraffet kan man dog ikke endnu - i alt Fald uden for Rigsdagen - offentlig bringe enhver Beskyldning til Torvs. Og de Beskyldninger mod Hansen, for hvilke Sagen er rejst mod "F. Soc.", er ganske sikkert ikke af det reneste Vand, det vil Sagen, naar den bliver paadømt, nok belære Dem om.

De udtalte. Hr. Sabroe, paa Gelsted Skolehjem i Vidners Overværelse: "Hvis De lader Sagen mod "F. Soc." falde, skal jeg med min Indflydelse bevirke, at Gelsted Skolehjem ikke bliver mere omtalt, saa kommer der atter Ro om Skolehjemmet, og Tilliden kan blive oprettet igen. Vi skal aldeles ikke hovere over det." 

Dette har jeg altsaa ikke kunnet tilraade.

Saa farer De i Harnisk, saa svinger De Svøben og mener at føre et knusende Slag imod Skolehjemmet. De taler om en Fjællekasse som Arrest. Ja. det er et Loftsværelse med Ovenlys. Det er ikke hyggeligt, men det er jo ingen Arrest. Saa paadutter De mig, at jeg roligt paastaar. at ingen Fængselsautoritet i dette Land vilde finde et Arrestrum. som det. der sandteS paa Skolehjemmet for egnet til Ophold for selv de groveste Forbrydere.

Men det har jeg aldrig nævnet et eneste Ord om.

Jeg holder heller ikke af dette Rum. men naar de ikke er til at styre, hvad skal der saa gøres ved dem? Sende dem til Kællingbjerg Arrest. Ja. det kunde jo gøres, men det undgaar vi saa længe som mulig.

Endelig minder De i Deres 2. Artikel om Flakkebjergaffæren, hvor Forholdene viste sig at være 10 Gange værre end paa Gelsted skolehjem - jeg takker Dem, at De dog ikke mener, vi er saa slemme her, det er altid en Trøst for os - at en Hob Bønder udtalte sig om Mortensen som en hjertensgod Mand og udtalte Deres Tvivl om, at Folk her paa Egnen ved Besked om Forholdene paa Gelsted Skolehjem, hvad De tvivler om, da jeg efter Deres Mening er helt uvidende om Forholdene dernede, og saa er det ikke saa sært, at Befolkningen her ogsaa er uvidende, og at jeg ikke er den rette Værdimaaler til at sondere Stemningen, der efter Deres Mening er temmelig delt. Det skal De ikke tro, Hr. Sabroe. Jeg blandt dem, der har set og kender Skolehjemmet. Jeg skal sige Dem, hvad den almindelige Mening er blandt dem. som kender Skolehjemmet. Det er denne: Drengene har det snarere for godt. Thi baade Kosten er saa god og Arbejdet saa let, at, naar de kommer ud at tjene, falder det dem vanfleltgt at blive tilfreds, fordi det ny Opholdssted sjælden: er saa godt som det paa Skolehjemmet.

Og De, som ikke kender noget til Livet paa Skolehjemmet, og det gør De. Hr. Sabroe, jo slet ikke, kan ikke have nogen berettiget Mening derom, og derfor maa Deres Angreb falde virkningsløst til Jorden.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 10. april 1908).

Den 12. april var der et stort møde med bl. a. Sabroe i Odense med 800 tihørere om forholdene på Flakkebjerg, Landerupgård, Hebron og Godhavn (se andetsteds på bloggen).

Odense Byting afsagde i marts 1909 dom i sagen mod redaktør Marott på Fyens Social-Demokrat, anlagt af værgerådets formand, assessor Bruun (overinspektør for børnehjemmene) til fordel for hjemmets forstander, H. Hansen. Redaktøren blev frikendt for artiklen om Rudolf. Derimod blev avisen idømt en bøde på 100 kr. for at have sammenlignet Hansen med den tidligere forstander på Gelsted Skolehjem, Jensen der blev afskediget for myndighedsmisbrug, samt for at have skrevet at eleverne var beordret til at prygle Rudolf med livremme.

Amager Bom. (Efterskrift til Politivennen)

Zibrandtsen ved sin Bom.

Der er i disse Dage af Sundby Grundejerforening aabnet Krig mod Bommen paa Amagerbrogade - denne forældede Indretning, som lægger en trykkende Skat paa Køretøjerne.

Afgiften, der svinger fra 4 Øre til 35 Øre pr. Vogn, er indrettet saa fordelagtig for Landboerne, at disse betaler den laveste Afgift, medens Københavnerne maa betale den højeste.

Nu, da Sundbyerne er saa stærkt bebygget, er det meningsløst, at der midt inde i denne store københavnske Forstad skal bibeholdes en Bom, blot fordi at de profitbegærlige Amagerkommuner vedvarende ønsker at indkassere de store aarlige Afgifter, som indkommer ved Bomforpagtningen.

Sundby Grudejerforening behandlede Spørgsmaalet paa et i Mandags Aftes afholdt Møde.

Foreningen vedtog enstemmigt en Resolution, i hvilken Bestyrelsen bemyndiges til ved alle lovlige Midler at virke hen til at faa Bommen afskaffet.

Forsamlingen vedtog at rette en Opfordring til Sundbyernes Handelsforening om at deltage i Kampen mod Bommen.

Det vedtoges desuden, at der skal anbringes store Skilte udfor Brigadeveej og Fælledvej. Paa Skiltenee skal der med alenhøje Bogstaver staa Opfordringer til at køre ad Omvejen henholdsvis til København eller til Amager.

Endvidere vedtoges dete at engagere flere Mænd, der skal posteres som Vagtposter udfor Skiltene. Mændene faar den OPgave at henvende sig til alle køretøjer, der passerer forbi, og opforrdre Kuskene til at dreje ad Genvejen - en Omvej , derr kun forlænger Kørselen med et Par Minutter.

Forsamlingen rejste sig, raabte Hurra og vedtog alle Forslagene med Akklamation.

I de nærmeste Dage træder Forholdsreglerne i Kraft.

*

Vi havde i Gaar en Samtale med den nuværende Bomforpagter, Hr. Peter Zibrandtsen fra Magleby, som i alt i 6 Aar har havt den Forretning at afkræve Bompenge.

Hr. Zibrandtsen overtog for 7 Aar siden første Gang Bomforpagtningen. Han fortæller, at tidligere kunde der herved tjenes gode Penge, men nu er det bleven en daarlig Forretning, siden Krigen mod Bommen er aabnet.

Oprindeligt laa Bomhuset længere inde mod Kristianshavn, ved Holmblads ejendom, altsaa omtrent ved det Sted, hvor nu Amagerbanens Hovedstation ligger. Holmblad fik Bommen flyttet længere ud ad Amagerbrogade, paa Pladsen skraas for "Syven", hvor han opførte et Bomhus med en Beboelseslejlighed for Bommanden.

For et Aarstid siden solgtes dette Areal til Murermester Mortensen, som her opførte et større Bygningskompleks, "Sønderborg", der ses i Baggrunden tilvenstre paa det vedføjede Billede, og med Facade ud mod den nye Sundby Boulevard.

Da Bommanden ved denne Transaktion blev husvild, forpligtede Bygmester Mortensen sig til at overlade ham og hans Efterfølgere en 3-Værelses Lejlighed gratis i sit nye Kompleks. Desuden blev der som egentligt Bomhus rejst den lille Træbod, der ligger udfor Kirkegårdshækken, vis-a-vis "Syven", og som ses tilvenstre paa Tegningen.

Nogen egenlig "Bom", saaledes som den fandtes i gamle Dage, er der ikke mere Tale om. Den nuværende "Bom", der ses tilhøjre paa Tegningen, bestaar af en høj Mast, som ikke er til at slaa ned. "Bommen" ligner nærmest en Flagstand, der er plantet i en massiv Jærnsokkel. Da i sin Tid Sporvejskørslen med sine Luftledninger begyndte, var der selvfølgelig ikke længer Brug for en bevægelig Bom til at slaa ned. Bommen blev saa afløst af denne faststaaende Mast.

Zibrandtsen har for i Aar betalt 15,000 Kr. i Afgift. Hans Kontrakt udløber den 1. April d. A., og Bomforpagtningen bliver da paa ny udbudt i Licitation af Magistraten og Amagers Oplandsbyer. Af de 15,000 Kr. faae København henved 6000 Kr., Taarnby ca. 6000 Kr., Maglebby henved 3000 Kr. og Dragør 150 Kr.

Den forrige Bommand, Vognmand Nielsen, betalte sidste Aar 23,000 Kr. i Afgift.

I de foregaaende Aar, som Zibrandtsen har været Bomforpagter, har han i aarlig Afgift betalte fra 16,000 Kr. til 22,500 Kr. Da hans Konkurrent Nielsen saa bød ham over med 500 Kr., traadte han tilbage, for efter et Aars Hvile atter at overtage Forretningen. Han fik den sidste Aar 8000 Kr. billigere, som Følge af, at 

Den nye Amager-Fælledvej

var anlagt, hvorved Trafiken ad Amagerbrogade mindskedes.

Hr. Zibrandtsen erklærer, at han ikke agter at fortsætte som Forpagter, nu, da Sundbyernes Grundejerforening har aabnet Krigen mod Bommen. Grundejerforeningen truer med at opslaa Skilte paa Amagerbrogades Sideveje med følgende Indskrift:

"Kør denne Vej og spar Bompengene".

Disse Plakater, siger Hr. Zibrandtsen, er et Indgreb i min lovlige Forretning, for hvilken jeg svarer Afgift ....

*

For et Aarstid siden tilbød Borgmester Jensen, at Amagerkommunerne kunde faa udbetalt een Afløsningssum af 50,000 Kr., mod at de gav Slip paa Bommen.

Amagerne var raske og satte Fordringen op til ikke mindre end 200,000 Kr. - - og dermed bristede den Forhandling.

Under de nuværende Forhold bliver der næppe mere Tale om en saa høj Afløsningssum som 50,000 Kr. - Amagerbønderne har saaledes staaet sig selv i Lyset, da de svarede Nej.

- Kør om ad Amager-Fælledvej og Amager-Boulevard -- saaledes lyder Feltraabet i Sundby Grundejerforening.

Og bliver denne Parole gennemført, saa er Bommen inden længe dødsdømt - den vil af sig selv forsvinde.

(Social-Demokraten 28. februar 1908, 2. udgave).

Bompengene var siden 1790 opkrævet for at vedligeholde Amager Landevej (Amagerbrogade), samt til fælles formål for Amagers beboere. Det blev opført omtrent ved nuværende Norgesgade/Prags Boulevard, men snart flyttet til vestsiden af Amagerbrogade, lige syd for Accisseboden ("Tylvten"). Her havde bommanden også et lille bomhus. 1895 flyttede bommen til modsat side af Amagerbrogade, ved kirkegårdens sydlige hjørne på opfordring af L. P. Holmblad. Her blev opført et murstenshus i to etager (nedrevet 1906) samt et træskur (nedrevet 1915). 

Beliggenheden på hjørnet af Prags Boulevard (venstre side) og Amagerbrogade - hvor hestevognen kører ses på tegningen. Vor Frelser Kirkegård ligger udenfor billedet til venstre. Bomforpagterens fulde navn var Peter Cornelius Zibrandtsen. Zibrandtsen var i 1905 højstbydende til forpagtningen 1905-1906, med 21.500 kr.

Grundejerforeningens poster var blevet tjekket af kammeradvokat Winther, som havde tilrådet at man anviste, men ikke direkte tilrådede at køre ad sidevejene, for at undgå eventuelle erstatningssøgsmål af bomforpagteren. De kørende fulgte i stor stil anvisningen, og kun få vogne kørte ad Amagerbrogade. Dog fastholdt bomforpagterens faste kunder Amagerbrogade. De havde en overenskomst med en fast årlig sum

Krigen paa Amager.

I Onsdags Aftes inddrog Sundbyernes Grundejerforening Forposterne, hvilket med andre Ord vil sige, at Mændene med Afviserne, der anbefalede Folk at køre ad Brigadevej og Fælledvejen for at spare Bompengene, ikke optraadte mere.

Grundejerforeningen havde demonstreret sit Sindelag mod den famøse Bom og afsluttede nu fjendtlighederne, foreløbig for et Aar.

I Gaar udløb Fristen for Indlevering af Tilbud paa Bomforpagtningen for det kommende Aar.

Vi henvendte os i Gaar til Stadens Økonomikontor og fik at vide, at der var indkommet 6 Tilbud, som engang i næste Uge i Overværelse af de Lysthavende vil blive aabnede.

Økonomikontoret vidste selvfølgelig endnu ikke, hvad de forseglede Tilbud lyder paa. Vi ser os dog i Stand til at oplyse, at de 6 Lysthavende byder fra 5000 til 10,000 Kroner.

Bommens nuværende Forpagter, Hr. Zibrandtsen, har, som vi for nogle Dage siden forudsagde, ogsaa indgivet Tilbud. 

Han var i Gaar Eftermiddags ved 3-Tiden oppe paa Raadhuset og indleverede med en højst hemmelighedsfuld Mine sit Tilbud.

(København 13. marts 1908).

Amager-Bommen.

Tilbudene om Forpagtningen af Amagerbommen aabnedes i Gaar.

Det højeste Bud paa 10,000 Kr. var fra Arbejdsmand A. M. Andersen, Flensborggade 38.

Den nuværende Bomforpagter Zibrandtsen var Nr. 2 med 8,400 Kr. (Hans Bud i første Omgang var 8000 Kr.)

Derefter fulgte Gaardejer C. H. Crillesen, Englandsvej, med et bud på 8,300 Kr. (Første Bud 6000 Kr.)

Blandt de højeste Bud kan endvidere nævnes fhv. Vognmand Ahrensberg fra Sundby med et Bud paa 8,276 Kr.

De øvrige Bud var saa lave, at de ikke kan komme i Betragtning; bl.a. var der et Bud, som lød paa, at Vedkommende, saafremt han fik Bomforpagtningen, vilde afgive 85% af Indtægten.

Under Forhandingerne, der lededes af Borgmester Jensen, stillede Repræsentanterne for Amagers Oplandskommuner Forslag om, at Bommen ikke bortliciteredes, da Budene var altfor lave, men at Kommunerne selv overtog Opkrævningen af Bompenge.

Repræsentanterne for København og Sundbyerne gjorde gældende, at en saadan Ordning vanskeligt lod sig gennemføre, bl.a. paa Grund af, at der ikke kunde gennemføres nogen fuldstændig Kontrol med Opkrævningen.

Oplandskommunerne tog derefter Forslaget tilbage, men betonede dog, at Forslaget vilde blive optaget paa ny til næste Aar, saafremt Budene fremdeles var lave, eller saafremt Bomspørgsmaalet ikke var ordnet paa anden Maade.

Borgmester Jensen meddelte, at han af Magistraten havde faaet Bemyndigelse til at forhandle med Oplandskommunerne om Bommens Nedlæggelse.

Oplands-Repræsentanterne erklærede, at de vilde forelægge deres respektive Sogneraad Magistratens Tilbud. De var i hvert Fald ville til Forhandling, men de haabede, at Magistraten fremkom med et Tilbud, der kunde danne Grundlaget for Forhandlingen.

Borgmester Jensen svarede at han absolut ikke kunde fremkomme med noget skriftligt Tilbud. Derimod var han, saasnart de mundtlige Forhandlinger paabegyndtes, ville til at fremsætte et Forslag.

Det første Møde vil finde Sted, saasnart Oplandskommunernes Svar foreligger.

Med Hensyn til, hvem der skal være Bomforpagter, saa falder Afgørelsen en af de nærmeste Dage.

Paa Onsdag skal jo den nye Forplagter overtage Pladsen, saafremt ikke Zibrandtsen selv bliver den heldige og beholder Stillinge.

(Social-Demokraten 28. marts 1908, 2. udgave.).

Københavns Amt havde en betydelig indtægt af forpagtningsafgiften, som blev betalt af København og Frederiksberg. I 1910 var der tale om at afløse bomafgifterne med hhv. 12.000 (København) og 3.000 kr. (Frederiksberg) i 5 år, dog ikke Amagerbommen hvor amtet krævede 10.000 kr. i 10 år. Dette kunne borgmester Jensen på Magistratens vegne ikke gå med til. 

I november 1914 fremsatte Trafikministeren i Folketinget fremsat lovforslag  om ophør af opkrævning af bomafgift på landevejene i Københavns Amt og ved Amagerbommen med udgangen af marts måned 1915. Forslaget havde da været igennem Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og Amtsrådet. Forslaget ved vedtaget i Landstinget december 1914.

Bomforpagter Peter C. Zibrandtsen, Dragør døde 17. december 1946, ifølge "Dødsfald i Danmark".

Rotting i lange Baner. (Efterskrift til Politivennen)

Gelsted Skolehjem.

Et Stykke fynsk Middelalder

"Fyens Social-Demokrat" har med nogle Aars Mellemrum paatalt de Tilstande, som var raadende paa Gelsted Skolehjem (tidligere Kindstrup Børnehjem) og tilsyneladende uden anden Virkning, end at Personerne skiftede, men at Pryglesystemet bestod. For Tiden har Bladet Proces med den nuværende Forstander, Hr. Hansen, der synes at have sat Landsrekorden som Børne-Mishandler.

Der er 15 Drenge paa Gelsted Skolehjem - de 10 har faaet tildelt, foruden Ørefigner og forskellige Smaastraffe. Rotting i lange Baner. Vort Broderorgan fortæller:

Den 1. December 1906 løber Drengen Bernhard bort fra Hjemmet, fordi han ikke kan udholde at være der, og tildeles 20 Slag Rotting. Det er Forstanderens egen Oplysning (og i Følge Hansens egen Tilførsel til Straffeprotokollen følger hermed Indskrænkning i Kostens Art). Som Tillægsstraf gives Drengen 8 Dages Fængsel. To Gange tidligere har han faaet 30 Slag Rotting.

18. Januar 1907 løber Frederik bort fra Hjemmet Hr. Hansen dikterer 20 Slag Rotting og Fængsel i 10 Dage. -

Næste Bortlodning finder Sted den 28. Februar. Det er den 17-aarige Carl. Ogsaa han faar 20 Slag Rotting, men slipper for Fængsel. -

Allerede den 1. Marts løber igen en Dreng, Niels, sin Vej, og han tildeles 25 Slag Rotting og Fængsel i 8 Dage. Der er gaaet en Uges Tid efter sidste Afstraffelse, saa løber Ditlev sin Vej, og da han indfanges, suser Rottingen over den arme Drengs Rygstykker. Det bliver i Følge Hr. Hansens Straffejournal 25 Slag Rotting. Næste Dag rapser Drengen Otto nogle Cigaretter, herfor idømmes han 14 Dages Arrest. Ditlev undløber igen den 1. Juni og tildeles 15 Slag Rotting, men de voldsomme Rottingslag virker ikke mere opdragende paa Drengen, end at han løber igen den 3. Juli, og nu faar han 25 Slag Rotting og 14 Dages Arrest.

Næste Synder er Laurits, som for Bortløben og Tyveri (Drengen har stjaalet Madvarer) faar 20 Slag Rotting og 14 Dages Arrest. Den 17-aarige Carl, som stak af fra Gelsted den 28. Februar, løber igen den 26. Juni, og denne Gang faar han maalt Skæppen fuld med 25 Slag Rotting og 14 Dages Arrest. Samme Straf tildeles August: 25 Slag Rotting og 14 Dages Cellestraf. Mærkelig nok slipper Laurits Jensen med 9 Dages Arrest.

Medens der alt i alt i Følge Hr. Hansens egen Straffeprotokol paa Gelsted Skolehjem er uddelt i Løbet af 8 Maaneder over 200 Slag Rotting til en Drengeflok paa 15, er der paa "Himmelbjærggaarden" ikke revset en eneste Dreng af 120 i et helt Aar, og af 1600 Fanger i Horsens Tugthus, Vridsløselille og Kristianshavns Straffeanstalt er kun 3 bleven tildelt tilsammen 30 Slag Rotting i Aaret 1906-07.

Med Hensyn til Prygl bærer Gelsted Skolehjem Prisen, og det er egentlig et stærkt Stykke, at Overinspektør Brun - som er vidende herom - alligevel beordrer Hansen til at anlægge Søgsmaal mod Red. Marott. Forstanderen burde jo afskediges, og det skulde man have gjort, da "Fyens Social-Demokrat" fremsatte sin berettigede Kritik. Hvad Fornøjelse Hr. Hansen vil faa af sit Søgsmaal, er ikke godt at tænke sig. Det er jo rent ud et Stykke Middelalder, som er praktiseret paa Gelsted Skolehjem.

Selv i det 16. Aarhnndrede maatte Drenge paa Datidens Opdragelsesanstalter ikke tildeles over 20 Slag Ris, og selv de mest forhærdede Bøller i dette Land kan ikke faa tildelt over 25 Slag Rotting. Hr. Hansen har, fordi et Barn gav efter for sin Hjemvesfølelse, tildelt Haardere Disciplinærstraf, end en gemen Kvindeskænder og Voldsmand vilde blive tildelt.

(Nordjyllands Social-Demokrat 16. marts 1908).

Gelsted Skolehjem.

En Skolemand forsvarer Rottingen

Hvad har Børnene lidt sjæleligt?

Vi er anmodet om at optage følgende :

I Anledning af det alvorlige Angreb, som "Fyns Social-Demokrat" har rettet mod Gelsted Skolehjem under Forstander Hansens Ledelse, skal jeg, der har været Skolehjemmets lokale Tilsynshavende, siden det oprettedes, nedlægge en alvorlig Protest mod den Maade, Bladet angriber dette Hjem og dets Forstander.

Jeg var borte i Udlandet i 4 Maaneder 1907 og læste ikke "Fyens Social-Demokrat"s Angreb paa Skolehjemmet. ellers havde jeg allerede en Gang gjort Rede for mit Syn paa Skolehjemmets Gærning og dets Leder. 

Man faar gennem Social-Demokratens Artikler Indtryk af at Forstander Hansen er en brutal Mand, der kun ved at opdrage de unge gennem Prygl. Dette er en grundfalsk Fremstilling. Han er tvært imod en saare elskværdig Mand, der forstaar at tale med de unge paa en saare kærlig, men dog bestemt Maade, han kan lege med dem, og de kommer ham utvungen i imøde, og han har den aandelige Overlegenhed, som netop skal til overfor disse Mennesker, og det er først, naar alle Advarsler og Formaninger har vist sig virkningsløse, at der straffes. 

Der er aldeles ikke Rotting i lange Baner, det er Slag med Spanskrør af lovbefalet Størrelse og Tykkelse paa den bløde Bagdel uden paa Benklæderne, og der kan ikke paavises et eneste Exempel paa, at de har haft nogen som helst Skade deraf.

Det er jo ikke Børn under 14 Aars Alderen, men halvvoxne Mennesker fra 14-18 Aar, der kommer her og er idømt Straffe for Tyveri Vagabondering, Ildspaasættelse, Trods og Ulydighed, Mennesker, som ingen Steder kan være eller vil være.

Lad mig fremdrage et Exempel paa deres Opførsel. En Dag leges Krocktetspil i Gaarden. En af de spillende kommer til at slaa krocketkuglen hen paa en anden Drengs Fod, der staar som Tilskuer. Han farer frem og vil prygle den anden, men forhindres deri. Næste Morgen staar han op før de andre Drenge, gaar ned i Gaarden, faar fat i en Træpind. Han stiller sig ved Døren, og da hans Kammerat kommer ud af Sovesalen, hugger han ham flere Gange i Ansigtet og Ryggen, saa Blodet flyder.

"Saa nu er jeg hævnet!" udbryder han.

Jeg spørger blot: Hvad fortjener en saadan Opførsel? Det er en saare vanskelig Alder, denne Overgangsalder fra det 14-18 Aar. man kalder den jo Lømmelalderen.

Om d'Hrr. Journalister, der har saa let ved at angribe Skolehjemmet, anede hvilken næsten overmenneskelig Taalmodighed og Kærlighed, der skal til at opdrage disse stakkels forhutlede og forkvaklede Mennesker, der paa Grund af daarlig Arv og forsømt Opdragelse er komne paa Skyggesiden af Livet.

Hansen og hans Hustru kom hertil med en inderlig Kærlighed og Forstaaelse af denne Gærning og med Mod og god Vilje til at være noget for disse Mennesker, men Hansens lange Sygdom 1907 - han laa til Sengs i 12 Uger og er endnu ikke helt kommen sig - gjorde naturligvis noget til, at der blev Uro i Gemytterne, da Hovedet manglede. Men begge, baade Mand og Hustru, har med aldrig svækket Overbærenhed, Kærlighed og Taalmodighed arbejdet paa at faa det gode frem, som en kærlig Skaber ogsaa har nedlagt i disse Menneskesiæle, der er kommen paa Kant med Livet, arbejdet paa at faa dem til nyttige Samfundsborgere. At det ikke helt er lykkedes, er ikke deres Skyld. Al den Uro, som Skriverier i Social-Demokraten har vakt iblandt dem, har gjort sit til at styrke deres Trods og Uvilje mod Arbejde og Orden, deres stakkels svage Vilje, som skulde styrkes og bøies til det gode, faar et Knæk.

Deres vagabonderende Natur er Skyld i, at de ikke har Lyst til stille, samfundsnyttigt Arbejde.

De løber, fordi de har Hjemve, siger Blade. Ak nej, det er ikke den sande Grund, nej, det er den oven for anførte Grund.

Det er de allervanskeligste Dreng der kommer her, flere endogsaa sendt fra andre Opdragelsesanstalter, som ikke har kunnet tumle dem. Hansen og Hustru holder af dem, trods alle deres Fejl, og de har det saa godt paa Hjemmet, at de naar de kommer ud og tjene selv fortæller, at de havde det bedre paa Hiemmet. Da Hr. Folketingsmand Sabroe 18. Marts 1908 var paa Skolehjemmet sammen med Byraadsmedlem, Redaktør Rasmussen, Middelfart, og i min Nærværelse afhørte et Par Drenge - Forstanderen var ikke til Stede - , svarede én af dem, at han 10 Gange hellere vilde være her end paa det Plejephjem, hvor han kom fra. "100 Gange hellere?", spurgte Folketingsmanden. "Ja", svarede Drengen. Og det var én af de Drenge, der havde faaet Straf.

Jeg vil ikke nævne Navne, men lad os høre et Skudsmaal, som én at Drengene faar, før han kommer til Hjemmet: "Han har stjaalet og er meget løgnagtig. Han er ogsaa usædelig og har været Gjenstand for en voxen Mands usædelige Tilbøjeligheder. Faderen har været drikfældig." Ja, det er en haard Arv at løfte, og man kan have inderlig Medlidenhed, og ikke let er det at vide de Veie, der fører til Redning.

En anden: "Han har en god forstand. men er genstridig og truende, søger slet Selskab, synes at være en Bøllenatur, der kun venter paa at blive 18 Aar for at slaa sig rigtig løs. I sin tidlige Barndom har han været under slet Paavirkning. I det sidste Aar han i Tjeneste hos meget skikkelige og rare folk, der søgte at vinde ham med det Gode, men han tog Magten fra dem og haanede dem". Trods og Ulydighed er alm Skudsmaal  der gives dem. De fleste af Drengene er betinget benaadede, adskillige to Gange.

Er der da sket Drengene Overlast? Ikke det mindste. Og de løber slet ikke, fordi de ikke kan udholde at være der. Det er som et godt Hjem for dem. Selvfølgelig maa der være  Tvang. Men naar de som Straf berøves Friheden, bestaar denne Revselse i, at de, naar de andre Drenge har Lov at lege eller spasere, maa blive inde i Spise- eller Skolestuen, men de har Lov at læse, om de har Lyst. Om Søndagen og i anden Fritid har de Damspil og andre Spil at more sig med, de kommer til Dilettantkomedie, og der sørges paa forskellig Maade for at fornøie dem. Kosten er god, saa at største Parten af vort folk ikke faar den bedre. Kortspil og Tobaksrøgning er dem ikke tilladt. Byens og Sognets Befolkning ser i Forstander Hansen en Mand, der fuldt ud er sin Plads voxen, de ser i ham aldeles ikke en Bøddel. Drengene har faaet Straf, det er sandt, hvert Slag er indført, men det er ikke Rottingslag i lange Baner, men Spanskrørsslag uden paa Tøjet. Hvor mangen en Fader har ikke maattet tugte sit Barn, naar det har været trodsigt og ulydigt og ingen Advarsel har hjulpet. Vil man kalde det Barbari eller middelalderlig Tortur?

Jeg ynder ikke, aldeles ikke, Pryglesystem, og jeg ved heller ikke, hvor meget det gavner, og ønsker af mit ganske Hiærte, at al korporlig Straf kunde afskaffes. Men jeg ved ikke, om man over for disse Karakterer kan undvære det, naar de er det eneste, de har Respekt for. Jeg tror ikke, at al den Uro, "Fyens Social-Demokrat" har skabt om Gelsted Skolehjem, er af det gode, og sikkert er det, at Arbejdet gøres uudholdeligt for de alvorlige Mænd og Kvinder, der arbeider i denne Gærning, gør dem trætte og gamle før Tiden. Faar de ikke Lov til at arbejde i Ro i denne af alle Livskald mest anstrængende og besværlige, saa kan dette Arbejde ikke gøres, men maa helt opgives.

Jeg vil ikke tvivle om, at Socialdemokratiet har en god Mening med disse Angreb, men de har ikke forstaaelse af denne vanskelige Gærnings Natur. Jeg vilde meget anbefale, at Socialdemokratiet fik Mænd ind i denne Gærning; de vilde da faa et andet Syn paa de mange Vanskeligheder, der taarner sig op for denne Gærning.

Kr. Reetz.

Lærer, Gelsted.

Selv uden "Fyens Social-Demokrat"s Omtale af forstander Hansens Ledelse af "Gelsted Skolehjem" maatte det Indtryk fremkomme, at han er en brutal Mand - efter de Tilførsler, der er sket til den Straffeprotokol, som er ført paa "Hjemmet". Naturligvis maa Opfattelsen blive rent individuel. Anders Sørensen Vedel, som i det 16. Aarhundrede ud fra formlen: "Ris gør godt Barn" - hver fredag piskede sine Børn og Langfredag hudflettede dem fra Halsen til Haserne til Minde om Jesu Lidelse, ville sikkert meget stærkt have frabedt sig Sigtelsen for at være brutal, og paa den Tid vilde en flerhed af folket have tilbagevist en saadan Sigtelse. Hr. forstander Hansen er for vor Tid ikke mindre brutal end Anders S. Vedel, ogjeg drister mig saa meget mere til denne Betegnelse, som vor Tids Opfattelse af Pryglenes Berettigelse er meget mindre almindelig, end den Billigelse, som A. S. B.'s Opdragelsesmetode fandt i sin Tid.

"Fyns Social-Demokrat" og jeg har i denne Sag aldeles ikke beskæftiget sig med Hr. Hansens Forhold til sin egen Familie, Vennner og Omgangstæller. I dette Forhold er han rimeligvis alt andet end brutal. Det er ogsaa muligt, at Hr. Hansen i Pauserne mellem Pryglenes Tildeling er en godhiærtet og mildt dømmende Mand, men her er Talen om de Straffe, som Hr. Hansen har tildelt, og de bærer et brutalt Præg. Hvis Hr. Hansen er den elskværdige og overlegne Pædagog, som Hr. Lærer Reetz vil hævde, saa maatte han overfor de 15 fattige Drenge, der var ham betroet, have kunnet undgaa alle de 225 Slag Rotting (Hr. Hansens egen Betegnelse i Straffeprotokollen), som i Løbet af et Aar er tildelt 9 Drenge.

Hr. Reetz taler om den utvungne Maade, hvorpaa Drengene er kommen Hr. Hansen i Møde, men hvad ved egenlig Hr. R. ellers nogen derom? Fra Godhavn", "Flakkebjærg" og "Hebron"sagen ved man, at Børnene, naar der kam fremmede paa Anstalten, tilsyneladende var glade ved Ledelsen. De skulde nemlig være glade og de vidste, at Hykleriet belønnedes. 

Naar alle Advarsler har vist sig virkningsløse, først da. siger Hr. R., blev Drengene straffede. Af hvad Art og paa hvilken Maade er disse Advarsler tildelt? Kan. Hr. Hansen tale indtrængende alvorligt venligt med Drengene? Tilsynet for "Bøggildgaard" maa ikke have haft den Opfattelse, thi Hr. Hansen søgte jo Stillingen som Forstander, da Hr. Bøjsen maatte afskediges, og Hr. hansen havde jo dog den Chance at have været knyttet til "Bøggildgaard" som Førstelærer i flere Aar. Tilsynet havde ikke den Tillid til Hr. Hansens Evner, at man ville betro ham Ledelsen, og man ansætte en fremmed.

Jeg kender ikke Hr. Hansen nærmere, og det er muligt, at kan ikke alene bærer Ansvaret for Pryglene paa Gelsted Skolehjem. Jeg kan ikke skjule den Opfattelse, at fru Hansen sikkert ikke er uden Andel i den haardhændede Maade, hvorpaa Børnene er behandlede.

Hr. Hansen har selv leveret Beviset for, at Pryglene kan undværes, thi siden "Fyns Social-Demokrat" fremkom med sin Kritik, er der jo ikke pryglet paa Gelsted Skolehjem.

Hvor kan Hr Reetz sige at der ikke er uddelt Rotting i lange Baner paa "Hjemmet". Det staar dog fast, at medens paa "Himmelbjærggaarden", hvor der er 120 Drenge, ikke en har faaet tildelt et eneste Slag, har Hr. Hansen tildelt 9 af 15 Drenge 225 Slag Rotting, og vi kommer ikke bort fra, at det er Rotting. Hr. Reetz kan jo selv overbevise sig om Rigtigheden at min Paastand ved at se Straffeprotokollen efter.

Det er meget frejdigt af Hr Reetz i denne Sammenhæng at hævde, at Drengene ikke har taget Skade af Slagene. Det manglede ogsaa blot! Selv de groveste Straffefanger er vel aldrig bleven tildelt saadan Straf at de tog egenlig Skade.

I gamle Dage, da Inkvisition og Tortur anvendtes, hed det ogsaa, at Ofrene ikke tog Skade. Forøvrigt - hvad ved Hr. Reetz om, at Børnene ikke har taget Skade af Rottingslagene og fængselsstraffene? Har nogen Læge undersøgt Børnene efter Afpryglingen? Og her er og kan ikke blot være Tale om legemlig men ogsaa om sjælelig Skade. Dette at tildele 15-17aarige Drenge 20 a 25 Slag Rotting kan meget vel medføre sjælelig Skade. Er Hr. Reetz saa sikker paa, at disse Straffe ikke har medført en Forraaelse af Drengene? En Række Sagkyndige - Fængselsfolk og Skolemænd - har netop udtalt, at korporlig Straf har en Sjæleforraaelse til følge.

--Saavidt mit Svar til den første Del af Hr. Reetz' Artikel. Jeg skal i en senere Artikel komme nærmere ind paa Hr. R.s Forsvar for Gelsted Skolehiems forstander.

p. t. København, den 27. Matts 1908
P. Sabroe.

(Fyns Social-Demokrat (Odense) 31. marts 1908).

Historikeren Anders Sørensen Vedel (1542-1616) udgav bl. a. "Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff halfierde hundrede Aar forleden". Han tog med mellemrum sine børn ind i studerekammeret og risede den uanset de ikke havde gjort noget forkert. Særlig hårdt og længe Langfredag for at den dag på deres egen krop skulle mindes om hvad Jesus måtte lide for deres skyld.

Christian Reetz var førstelærer i Gelsted Kirkeskole til 1920/21. Han døde 1924.

Gelsted Skolehjem

Fortsat Svar til Lærer Reetz.

I Deres Forsvarsartikel for Geisted Skolehjems Ledelse vover De Dem meget langt ud i Retning af at prise Forstanderens Kærlighed, Overbærenhed og Taalmodighed over for Børnene. Papiret er taalmodigt, og De ved, Hr. Reetz at De ikke faar noget Gensvar fra Eleverne paa Skolehjemmet; disse tør nemlig intet sige, og De kunde for den Sags Skyld gærne have benyttet langt stærkere og varmere Udtryk om Hr Hansen, uden at risikere at blive desavoueret af de levende Væsner, som har været "Ofre" for den store Kærlighed. Men hvad bliver der af Deres varme og glødende Anbefaling for Hr. Hansen, naar Gelsted Skolehjems Straffeprotokol konstaterer det Faktum, at Børn for den Forseelse at være løbet bort fra Hjemmet har faaet tildelt følgende strænge, kombinerede Straf: 25 Slag Rotting og 8-10 Dages Cellestraf. Her nytter det ikke at komme med Talemaader om, at det dog vist ikke er saa galt, thi man kan være temmelig overbevist om, at Hr. Hansen ikke indfører mere Straf i Straffeprotokollen, end han har tildelt Drengene. Den "næsten overmenneskelige Taalmodighed", som Hr. Reetz taler om fra Hr. Hansens Side, kommer til at staa i en ganske ejendommelig Belysning ved Protokollens egne Ord. Ikke med et eneste Ord kommer Hr. Reetz ind paa en nærmere Gennemgaaelse af de Synder, som de pryglede Drenge har paa deres Samvittighed. Og saa ringe Kendskab har han til Gelsted Skolehjem, at han har den Frejdighed at benægte, at er er tildelt Drengene Cellestraf. Hr, Reetz skriver bl. a.:

Er der da sket Drengene Overlast? Ikke det mindste. Og de løber slet ikke, fordi de ikke kan udholde at være der. Det er som et godt Hjem for dem. Selvfølgelig maa der være Tvang. Men naar de som Straf berøves Friheden, bestaar denne Revselse i, at de naar de andre Drenge faar Lov at lege eller spasere, maa blive inde i Spise- eller Skolestuen, men de har Lov at læse, om de har Lyst.

Ved Formanden for Gelsted Skolehjem ikke bedre Besked, eller vil han stikke Folk BIaar i Øinene. Man skulde næmest tro det sidste, thi i Følge Straffeprotokollen er Drengene blevne straffede dels med Frihedsberøvelse og dels med Cellestraf, og den sidste Straf bestaar ikke i en delvis Berøvelse af Friheden. Nej. Nat og Dag er Drengene indespærrede i et - skal vi sige stort Træskur, som er slaaet op i et Hiørne paa Loftet. Indtil 14 Dage har Drengene været indespærrede her, men de er forinden deres Indsættelse bleven tildelt 10 a 15 Slag Rotting. Hr. Hansen viste undertegnede og Red. Rasmussen, Middelfart, dette Rum og indrømmede ved denne Lejlighed, at det var uforsvarligt at have Børnene indespærrede her - men nu gjorde han det heller ikke mere!!! Hr Reetz taler advarende og anklagende Ord mod "Social-Demokrat" for den Uro Bladet skal have været medvirkende til blandt Børnene. Det er ikke værd at Hr. R. kaster med Sten, thi han bærer sin Del af Ansvaret for Uroens Tilstedeværelse. Hvis han, som Formand for Tilsynet, havde gjort sin Pligt, vilde ingen Uro og adskillig Aarsag til Uroen være undgaaet. I Følge Hr. R.s egen Artikel, har han, der bor i Gelsted ikke kendt noget til det uhyggelige Arrestrum paa Loftet, og han har ikke efterset Straffeprotokollen. Hvis han havde søgt at erhverve sig Kendskad til den Gærning, han var valgt til at føre Tilsyn med, kunde Børnene - forudsat at Hr. R. ikke er en Ven af raa Straffe - være blevne forskaanede for Straffe, som alle humant tænkende Mennesker maa fordømme. Ikke alene paa Grund af deres Grusomhed, men ogsaa for deres Vikningsløshed, thi det fremgaar jo af Straffeprotokollen, at Pryglene ikke har afskrækket fra Bortrømning. Tværtimod. Dog skal siges, og kan siges, uden at kunne være tilbagevist som usaud Tale, at det er "Fyens Social-Demokrat", der har Fortjenesten af, at der blev mindre Uro og mere taalsomme Tilstande paa Gelsted Skolehjem. Hr. Reetz har ikke nogen Andel i denne.

Havde det staaet til ham, vilde Forholdene ikke være blevne forandrede til det bedre. Det skal rigtigk indrømmes at Hr. Reetz ikke er ene om Ansvaret. D'hrr. Overinspektør Brun og Landstingsmand Johansen bærer et endnu større Ansvar. D'Hrr. har jo med Overtilsynet at gøre, og de skal skaffe sig Kundskab om den Maade og hele den Udstrækning, hvori Afstraffelserne har fundet Sted. Hr. Brun er en Tilhænger af Hævnprincippet i Opdragelse og Retspleje, men hvem skulde tro, at den frisindede, grundtvigianske, fynske Bondemand, Hr. Johansen kunde finde det elendige og gyselige Arrestrum paa Gelsted Skolehjem for Tidssvarende.

De paastaar roligt, at ingen Fængselsavtoritet i dette Land vilde finde et Arrestrum, som det, der fandtes paa Gelsted Skolehjem, for egnet til Ophold for selv de groveste Forbrydere. Hr. Forstander Hansen deler Ansvaret med d'Hrr., som paa det offenliges Vegne skulde være de fattige Børns Værge. Gud bedre os for Værge, vi har haft og fremdeles har. Hvad Byens og Egnens Befolkning mener, har jeg intet Kendskab til, men naar Hr. Reetz skriver, at man derude paa Egnen ikke anser Hr. Hansen for en Bøddel, er det vel rimeligt nok, men maa jeg minde om, at i Flakkebjergaffæren - hvor Forholdene viste sig at være ti Gange værre end paa Gelsted Skolehjem - udtalte en Hob af Bønder sig om Mortensen som den hjærtensgode Mand. Forhaabenlig ved Befolkningen i Gelstedegnen ikke, hvorledes Drengene er blevne behandlede, hvis det da er sandt, at denne Befolkning er Hr. Hansen venlig sindet, Naar Hr. Reetz selv er saa uvidende, maa det jo ikke undre, om Folk i Almindelighed har haft den Tro, at alt var saa saare godt. Forøvrigt turde Stemningen i Egnen være temmelig delt. Hr. Reetz er næppe her den rette Værdimaaler. Jeg skal i en sidste Artikel komme lidt nærmere ind paa enkelte af Hr. Reetz' Betragtninger i Anledning af mit Besøg paa Gelsted Skolehjem, og herunder skal jeg eftervise, hvor mangelfuld hele Grundlaget for Bedømmelsen af Børnenes Individualitet er, og det er dog denne, det kommer an paa under al Opdragelse.

København, den 2. April 1908.

P. Sabroe.

(Fyns Social-Demokrat (Odense) 2. april 1908).

Det har ikke været muligt at finde en tredje artikel af Sabro mod Reetz i Fyens Social-Demokrat, derimod en artikel i Demokraten, se andetsteds på denne blog.