Godhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Hvorledes Dagen gaar paa et moderne Opdragelseshjem 

En interessant beretning fra Godhavn. 

Eleverne spiller Dam.

En Fjerdingvej fra det blaa Kattegat, i den lille Landsby Tidsvilde, ligger Opdragelseshjemmet "Godhavn" omgivet af et bakket, storladent Landskab. Hjemmet, der ledes af Forstander Bonnevie og Hustru, er efterhaanden bleven kendt som et af vore mest tidssvarende og velledede Ungdomshjem. "Godhavn" har nu eksisteret i 30 Aar som Opdragelseshjem. Det var oprindeligt et Børnehjem; men i 1905 blev det anerkendt som Opdragelsesanstalt for særlig vanskelige Drenge i Alderen fra 12-18 Aar og i Januar Maaned i Aar er det tillige bleven godkendt som Skolehjem.

Forstander Bonnevie.

Hvorledes former Livet sig paa dette Opdragelseshjem? Efter den sidste Beretning, som er tilsendt os, fæstner det Indtryk sig hos én, at paa Godhavn gøres der alt muligt for at skabe virkelig værdifulde Borgere af de lidt forsømte unge Mennesker, der af Værgeraadet anbringes paa Hjemmet. Hjemmet er delt i to Afdelinger: et Drenge- og et Lærlingehjem. For at give Læserne et Lille Begreb om, hvorledes Dagen gaar for de ca. 59 Elever, som Hjemmet husede d. 1. Januar i Aar, lader vi Forstander Bonnevie selv fortælle derom.

Dagens Program.

Der begyndes tidligt paa Dagen, og saa snart man har faaet Benene vel ud af Sengen, lyder "Træd an" i Gymnastiksalen. Saa er der en halv Times Gymnastik med efterfølgende koldt Brusebad. Dette gennemføres Sommer og Vinter og har sikkert skærmet Børnene for megen Sygdom og hærdet deres Krop. 

Saa kommer Morgentoilet og Sengeredning og en "Mellemmad", der bestaar af Brød med Margarine, Fedt eller Marmelade, The eller Mælk. Derefter følger en Time, hvor der sker mange Ting, i hvilken der gøres "klar" til den øvrige Dag. Hele Hjemmet gøres rent, Hus og Gaard, og hver Mand har sin lille Pligt, der ikke kan svigtes, uden at det gaar ud over det Heles Vel. Paa Sygestuen forbindes de Saar og Skrammer, som Livet gi'er - og over hele Hjemmet høres Musikdrengenes mere eller mindre melodiske Øvelser, som dog gerne ender i et pænt Sammenspil, der sætter Fart i Morgenarbejdets Afslutning, og rundt omkring fra samles man nu i Drengenes Stue til Morgensang. Derefter spises Morgenmad, og Dagens Gerning begynder. Denne former sig saaledes, at Elevholdene den halve Dag sidder paa Skolebænken og den øvrige Tid beskæftiges med praktisk Arbejde. For Skolearbejdets Vedkommende følges en af Undervisningsministeriet udarbejdet Plan, der omfatter alle de almindelige Folkeskolefag samt Sløjd og Naturlære. Den yngste Klasse har ca. 30 ugentlige Skoletimer og den ældste 20. I Vinterhalvaaret undervises Lærlingene i 22 ugentl. Timer. Denne sidste Undervisning indbefatter Tegning og forskellig Fagundervisning.

Det praktiske Arbejde er meget forskelligartet og finder Sted i Hus, Have og Mark. For Drengehjemmets Vedkommende gaar Lærerne ogsaa med i det praktiske Arbejde og deltager selv deri. Denne Ordning holdes der stærkt paa, fordi den anses for pædagogisk betydningsfuld.

I Lære.

Naar Eleverne er gamle og modne nok dertil, sættes de i Lære. De faar selv Lov til at vælge den Livsstilling, som de har vist Lyst og Anlæg for.

De Elever, der gaar til Landbruget, uddannes paa Hjemmets 21 ha store Jord tilliggende. Disse unge Mennesker betragtes lige saa vel som Lærlinge som de, der vælger et Haandværk. Og Maalet er at uddanne dem saa godt, at de kan faa en ordentlig Løn, naar de forlader Hjemmet.

Gartneriet er ogsaa ret betydeligt For Tiden uddannes 3-4 Elever til Gartnere; men ogsaa Skoledrengene faar Lov til at deltage i det almindelige Havearbejde.

Smedje paa Godhavn.

I Hjemmets Køkken oplæres 3-4 Drenge til Kokke. Denne Uddannelse er meget eftertragtet af Eleverne, da den for det meste fører ti! gode Stillinger.

Paa Snedkerværkstedet er der en halv Snes Drenge i Lære, i Smede og Maskinværkstedet 7-8 og paa Skrædderværkstedet 4-5.

Disse forskellige Værksteder er alle udmærket indrettet og drives først og fremmest med Oplæring for Øje. Tilsynet med Værkstederne og Elevernes Oplæring føres af Ingeniør Hempel fra Teknologisk Institut.

Foruden den egentlige Oplæring drives om Vinteren forskellig Husflid saa som Kurvefletning, Bøstebinding, Bogbinderi og Skomageri.

Elevernes Fritid. - Husflid, Læsning og Boldspil.

For Elevernes Fritid er Husflidsarbejdet et stort Gode. Det er Drengenes største Glæde at lave de forskellige Smaating, som de sender hjem til Slægt og Venner. Men Fritiden udfyldes ogsaa paa anden sund og god Maade, navnlig indtager Sporten en fornem Plads. Mellem Drenge- og Lærlingehjemmet ligger en stor, bevokset Boldplads, hvor Boldspil og Lege dyrkes efter alle Kunstens Regler.

Udskrivning fra Hjemmet.

Som man ser, gøres der alt for at udvikle Eleverne, saa de virkelig kan gøre Fyldest, naar de omsider drager bort fra Hjemmet. 

Udskrivningen er dels midlertidig og dels endelig. Den midlertidige Udskrivning adskiller sig fra den endelige ved, at Eleverne stadig staar under Hjemmets Tilsyn, selv om de er anbragt i Lære andet Steds.

(Social-Demokraten, 3. september 1923).

Børn og Ungdom under Samfundets Forsorg.

Indtryk fra Besøg paa en Række Børne- og Ungdomshjem.

(Fra vor Hovedstadskorrespondent).

Skolehjemmet "Godhavn"s Gartneri og Smedie.

Er Forholdene for Børn og Ungdom, der er henvist til Samfundets Forsorg, nu bleven gode? Dette er et Spørgsmaal, paa hvilket det er af den største Vigtighed at faa givet Svar, og Børnesagens Fællesraad har foretaget et Skridt i den rigtige Retning ved at indbyde  Repræsentanter for Pressen til at læse en Række af de Børne- og Ungdomshjem, der drives dels direkte af Staten og dels for private Midler med offentlige Tilskud og under offentlig Kontrol. Paa en saadan Rundtur formaar naturligvis ingen at danne sig et udtømmende Billede af Forholdene; men et Indtryk faar man, og alene dette, at Hjemmene aabner deres Døre overfor Offentligheden og derved fjerner det tætte, hemmelighedsfulde og uhyggelige Slør, der tidligere omgav dem, er sundt.

Det Indtryk, man faar, naar man besøger en Række Børne- og Ungdomshjem, er lyse Farver, Orden og Renlighed, uden at det bundne Livs Skyggesider træder den Besøgende stærkt i Møde

Smaa Elever paa Optagelseshjemmet i Fredensborg

Vi besøger bl. a. et af de største Skolehjem, "Godhavn", der er beliggende ved Tidsvilde, og hvor ca. 80 Drenge og unge Mænd har Ophold. Oftest kommer de allerede i 12 Aars Alderen. Er de under Konfirmationsalderen eller har mangelfuld Skoleuddannelse, bliver de sat paa Skolebænken. Der er eksaminerede Iærere, der underviser i alle almindelige Skolefag, og ogsaa de konfirmerede deltager i Sang, Gymnastik og Boldspil.

Sang og Musik spiller en stor Rolle overalt, og paa Drengehjemmene har Eleverne deres egne Blæseorkestre. 

Forøvrigt er Hjemmets vigtigste Opgave at gøre Eleverne skikkede til at deltage i det praktiske Liv, og det er Formaalet, at hver og en af Eleverne, naar han forlader Hjemmet, skal være praktisk uddannet i et Fag. Der er derfor til Hjemmet knyttet Værksteder, hvor der sker en fyldestgørende Uddannelse, saaledes Snedkerværksted, Skræderstue og en veritabel Smedie med alt fornødent. Der er landbrug og et ret stort Gartneri. 5 af Eleverne uddannes i Køkkengerning, men kan dog først blive udlærte Kokke, naar de har kompletteret Uddannelsen f. Eks. i et Hotel køkken eller til Søs.

"Godhavn" drives af Foreningen af Skole- og Ungdomshjem og ledes af Forstander Henriksen og hans Hustru. De Elever, vi træffer, gør Indtryk af at have fundet sig godt tilrette, er sunde, velnærede og pæne i Tøjet.

Som Helhed faar man det Indtryk at det regelmæssige Arbejde - der paa passende Tider afbrydes af Hvile. Maaltider og Sport - bekommer de fleste Elever godt, langt bedre end det  uregelmæssige liv, de uheldige Hjem, den Omstrejfen og den mangelfulde Ernæring, de kommer fra.

Af Pigehjem besøger vi bl. a. "Underupgaard", der ligger i Nærheden af Helsinge og drives af Kristelig Forening til Børns Redning. Heldigvis har man forlængst afskaffet det barbariske Navn "Kristelig Forening for tiltalte og straffede Børns Redning".

Hjemmet er et Ungdomshjem og modtager Piger i Alderen fra 14 og helt op til 20 Aar, naar de pna en eller anden Maade er kommen ud i Uføre. Som Regel er det uheldige Hjem, daarlige Boligforhold eller alt for megen Eventyrlyst og det alt for  let tilgængelig slette Selskab, der er Skyld i Ulykken. De unge Piger er derfor i de fleste Tilfælde ikke sjæleligt ødelagte, og da det tilmed ofte drejer sig om Piger med god Begavelse, Fantasi og Livfuldhed, er det en overmaade vigtig Opgave, et saadant Hjem kan have i at føre Vedkommende tilbage til en forstandig og arbejdsom Tilværelse.

Om Hjemmet i saa Henseende arbejder paa den hensigtsmæssigt mulige Maade, kan man umuligt dømme om efter et flygtigt Besøg. Statistikken siger, at Redningsarbejdet procentvis sjældnere lykkes overfor unge Piger, der er kommen paa Afveje, end overfor unge Mænd. Givet er det imidlertid, at Hjemmet, der ledes af Forstander Andersen og Hustru, i endnu højere Grad end Drengehjemmene virker paa den Besøgende som et Hjem i egentlig Forstand. Overalt hersker kvindelig Sirlighed og Hygge, der er Broderier, Billeder og Blomster, og de ca. 25 unge, hvidklædte Piger modtager de Fremmede med frejdig, lyst klingende Sang.

Et lignende Indtryk faar vi af Optagelseshjemmet for Piger i Fredensborg, hvor det kristelige ikke er saa stærkt fremtrædende, men dette synes ikke at gøre Fliden eller Skønheden i Stuer og Køkken mindre.

Inden Hjemfarten besøger Fællesraadets Gæster yderligere Børnehjemmet "Haabet" i Fredensborg, og allerede tidligere er Hjemmet "Roskilde Hvile" og Statens Optagelseshjem i Skibby besøgt. Overalt har vi faaet Indtrykket af, at der arbejdes energisk og forstaaende for at gøre Forholdene for Børnene og de unge Mænd og Kvinder saa gode som muligt, og at tidligere Tiders uhyggelige Prygleri og haardhændede Tvang er et tilbagelagt Stadium.

Findes der Undtagelser hist og her? Er der Steder, hvor Spanskrøret endnu danser sin ubeherskede Dans. og hvor Tonen paa Hjemmet er utiltalende og unødig haard? Man skal intet forsværge, men i saa Tilfælde vil Samfundets Kontrol og de aabne Døre ud mod Offentligheden sikkert efterhaanden skabe bedre Luft.

B. T

(Bornholms Social-Demokrat, 28. september 1927).

Godhavn var i henhold til børneloven af 1905 blevet anerkendt som opdragelsesanstalt for 60 særlig vanskelige drenge i alderen 12-18 år. Axel G. Bonnevie var blevet forstander 1913. Elevtallet øgedes til 80, idet der i 1917 blev bygget et lærlingehjem "Aasen" med plads til 20 lærlinge. I 1923 blev Godhavn anerkendt som skolehjem med optagelse af elever fra 12 års alderen. Bonnevie forlod skolen umiddelbart efter artiklen 1. oktober 1923. 

I 1993 udkom et jubilæumsskrift i anledning af 100-året, som var loyal over for de til enhver tid siddende forstandere. Det omtalte ikke at under forstander Christian Bek (1950-1975) blev børnene udsat for en række ulovligheder, dokumenteret i 2009 i Godhavnsrapporten, der fastslog at drenge blev udsat for en række overgreb - tæsk, lussinger, seksuelle overgreb og medicinske forsøg. De fik en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen i 2019.

De Brystsyges Sommerbolig i Vassingerød. (Efterskrift til Politivennen)

"Boserup Minde"s Liggehal og den nye Barak.

Foreningen "Boserup Minde", der for en Snes Aar siden blev stiftet af og for forhenværende Patienter paa Boserup Sanatorium. men som nu optager som ordinært Medlem enhver paa Frederiksberg eller i København boende Mand eller Kvinde, der ved Lægeattest godtgør at have været behandlet for Tuberkulose, er stadig i god og sikker Vækst. Foreningen har nemlig nu udvidet sine Rammer, saaledes at den virker som Understøttelsesforening for enhver, der lider af Tuberkulose, og dette har bevirket, at Medlemsantallet er steget stærkt samtidig med, at de Midler, der betros Foreningen saavel af Staten og offentlige Institutioner som af Private. er bleven betydelig øget.

I fire Aar har "Boserup Minde" haft Rekreationshjem i sin egen Villa ude i Nærheden af Vassingerød Station ganske nær den henrivende og fredelige Skov Farum Lillevang, men nu i Aar er det lykkedes at erhverve en ny Ejendom lige overfor den gamle og paa denne at faa rejst en stor Træbarak, som muliggør, at der kan modtages betydelig flere Patienter end tidligere. Over 100 Brystsyge faar nu et 30 Dages Sommerophold paa Rekreationshjemmet, hvis gode nærende Kost og friske styrkende Luft i en Række Tilfælde har udrettet rene Underværker. I Gaar forevistes Rekreationshjemmet for Pressen og for Overlægen paa Boserup Sanatorium, Dr. med. Strandgaard, der udtalte sin fulde Tilfredshed med de nye Indretninger og Ønsket om fortsat Trivsel for Foreningen.

(Aftenbladet (København) 31. august 1923).

En Silistria-Affære i København. (Efterskrift til Politivennen)

Manden, der vilde save sin Hustru midt over.

En ond Ægtemand - Chauffør Julius Cæsar Boeck - blev i Gaar fremstillet i Byretten i København.

Fru Boeck har fortalt Politiet, at i de 12 Aar, hun har været gift med Julius Cæsar, har hun gaaet i en stadig Angst for sit Liv. Hun er fra Dag til Dag bleven mishandlet - siger hun - paa den skændigste, mest barbariske Maade.

Fru Boeck forklarede, at hun var bleven mishandlet af sin Ægtefælle omtrent fra den Dag, da hun var bleven gift. Han havde ikke alene slaaet hende med Hænderne, nej, han havde ogsaa brugt en Læderrem.

- Hvorfor slog han Dem? spurgte Dommeren.

- Min Mand beskyldte mig for at være ham utro.

- Havde han Grund dertil?

- Nej, nej! Det er en Beskyldning, der er grebet ud af Luften. Jeg har intet at bebrejde mig selv.

- De har forklaret, at han har truet med at tage Dem af Dage?

- Ja, mange Gange I Han har forfulgt mig med en Brødkniv i Haanden. Og han har sagt, at han vilde skyde mig. Og mindst et Par Gange har han truet med, at han vilde save mig midt over!

Af Politiets Rapport fremgik, at Fru Boeck for et Par Aar siden blev separeret fra sin Mand. Hun maatte efter Separationen sammen med sine Børn tage Ophold i en Kælderlejlighed, Valbygaardsvej 56. Men heller ikke her fik hun Fred for sin Ægtefælle. Atter og atter opsøgte han hende og truede hen de med det værste. En Gang havde han knust Ruderne og var trængt ind i Lejligheden. For at undgaa at blive mishandlet maatte hun og Børnene flygte ud af Bagdøren.

- Jeg havde en ung Pige, der gik mig tilhaande. Hun irriterede min Mand i den Grad, at han truede med at slaa hende ned med en Jærnstang, sagde Fru Boeck.

I Søndags havde Boeck paany forulempet sin Hustru.

Ved Aftenstid havde han indfundet sig i Valbygaardsvej 56 og hamrede løs paa Døren.

- Kommer Du ikke hjem til mig, havde han raabt, bliver det værst for Dig selv. Du spøger med dit Liv!

- Hr. Dommer, tryglede den ulykkelige Kvinde, sig mig, hvad jeg skal gøre? Jeg er saa forpint! Jeg véd ikke, hvor jeg skal skjule mig. Jeg lever i stadig Angst!

Julius Cæsar Boeck var meget syg, da han kom for Skranken, og han havde stor Medlidenhed med sig selv.

- Jeg har aldrig ment det alvorligt, sagde han. Jeg er saa rask til at true, men det betyder intet, og det véd min Kone meget godt. Det er ikke rigtigt, at jeg har truet hende paa Livet.

Men efter at Dommeren havde foreholdt ham, hvad hans Hustru havde forklaret, maatte Julius Cæsar indrømme, at det i hvert Fald var rigtigt nok, at han i Søndags havde sagt, at hun spøgede med sit Liv.

- Hvad mente De dermed ? spurgte Dommeren.

- Mente? Ærlig talt, jeg véd det ikke, svarede Julius Cæsar. Det var et Par Gloser, der faldt mig i Munden.

- Det var nogle meget uheldige Gloser, bemærkede Dommeren.

Og derefter blev der afsagt Arrestdekret over den brutale Julius Cæsar.

(Demokraten 30. august 1923).

Sagen endte et par uger efter med at der blev indgået et forlig mellem ægtefællerne om separation og senere skilsmisse.

Den eneste beboelige kælderlejlighed i nuværende Valbygårdsvej. I dag beboerlokale for Andelsboligforeningen Vesterparken. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Nyhavn forpestes af Motorskibene. (Efterskrift til Politivennen)

Et blik udover Nyhavn, der ligger i Røg og Damp.

En Del af Beboerne og de Forretningsdrivende i Nyhavn har bedt os henlede Autoriteters og Medborgeres Opmærksomhed paa Forholdene i deres Gade, særlig paa Charlottenborg Siden. Vi lader dem tale gennem ovenstaaende Billede, som vor Fotograf tog i Gaar, og som viser, at det ikke maa være helt rart at bo i Nyhavn, efter at Provins Paketfarten er kommen til Besørgelse af de store Motorskonnerter. Lige fra Nyhavnsbroen og op til Kongens Nytorv ligger Motor-skib ved Motorskib; de besørger ladning og Losning ved Hjælp af deres Raaoliemotorer. fra hvis lavt siddende Udblæsningsrør Kanalen og Gaden fyldes med en ækel stinkende Os. Vi kun slet ikke have vore Vinduer aabne, naar disse Skibe losser og lader eller rører deres Motorer, siger Beboerne, og dette Arbejde udføres ofte fra tidlig Morgen til henimod Midnat. Vi har klaget, men man har svaret os, at vi er for gammeldags, saaledes er det overalt i Verden, hvor der et Trafik og Virksomhed. Vi maa maaske finde os i, at hele vor Gade fyldes med Motorskibenes Gods, skønt vi er nu ikke helt sikre paa, at de mange brandfarlige Sager, der ophobes uden for vore Døre, har deres rette Plads der men vi kan ikke udholde den Stank, der gennem selv de mindste Sprækker trænger ind i vore Stuer.

For i Dag maa "Aftenbladet" nøjes med at bringe ovenstaaende illustrerede Hjertesuk, men vi skal meget snart vende tilbage til Nyhavnsmiseren.

(Aftenbladet (København) 28. august 1923).

Vognrækker i Nyhavn. Pga isvinteren 1923/24 var Det Forenede i fuld gang da isen lettede. Foto fra Aftenbladet 6. marts 1924.

Internatet for forvildede Kvinder paa Sprogø. (Efterskrift til Politivennen)

Ø-anstalten var oprettet efter initiativ af Christian Keller (Den Kellerske Aandsvageanstalt i Brejning) i 1923. Han var også stærkt medvirkende i Loven om Adgang til Sterilisation (1929) - Europas første racehygiejniske lov. Baggrunden for anstalten var at isolere "minusindivider" fra at sprede deres gener i samfundet. For mænd fandtes allerede en lignende anstalt på Livø.

Frida Nielsen var den første forstanderinde. Hun stoppede i 1939. Hun var ugift sygeplejerske, og i starten var der 18 piger mellem 16 og 42 år. 

Professor Keller om Internatet paa Sprogø.

Det strømmer ind med Anmodninger om at faa Piger optaget. - Pigerne er glade ved at komme til Sprogø.

Professor Keller er nu vendt tilbage til Brejning efter at have aabnet Internatet paa Sprogø. Vejle Amts Avis har talt med Professoren, der udtalte:

- Det strømmer ind med Anmodninger til os om at faa Piger anbragt paa Sprogø. I Løbet af faa Maaneder vil derfor alle 30 Pladser være optaget. En af de Piger, iler sidst er bleven ansøgt optaget, har 8 - otte - uægte Børn og Kønssygdomme har de næsten alle. Den første af de Piger, der blev anbragt paa Sprogø, har fem Børn; De vil saaledes forstå: at det var paa høje Tid, vi fik Anstalten derovre.

- Hvor mange Beboere er der nu paa Oen?

- Foreløbig kun tre Piger og Opsynet. Statsbanerne tog nemlig alt deres Materiel med sig, da de forlod Øen, saa vi skal have anskaffet meget nyt.

- Hvem er Opsynet?

- Frøken Frida Nielsen her fra Brejning er Bestyrerinde, og saa har hun to Assistenter. Desuden er der en Mand til at passe Landbruget. Det er imod vore Principper, at der kommer Personer af det andet Køn paa Pen, men det har været nødvendigt i dette Tilfælde, da der ikke findes nogen Kvinde, der kan styre Landbruget derovre.

- Er Pigerne utilfredse med at skulle være paa Øen?

- Nej, tværtimod. Nu kan de gaa uden Barnepige. Man kan sige til dem: Smid jer i Høstakken i Middagshvilen, og det er de henrykte for at kunne gøre. Noget saadant har ikke været muligt tidligere.

- Hvilken By er Sprogø nærmest knyttet til?

- Det skulde være Nyborg, men vi hører ind under Korsør, og begge Byer slaas nu om os. Vi kan vel saa høste Gavn af denne Konkurrence.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 9. august 1923).

Branden i Internatet paa Sprogø.

En 18aarig ung Pige tilstaar at have paasat Branden.

Øen lille Sprogø, saaledes som de fleste Mennesker kender Øen fra Overfarten mellem Korsør og Nyborg.

Om Branden paa Sprogø meddeles yderligere, at alle Udlængerne og derunder ogsaa Vævestuen og Mejeriet, er nedbrændt, men derimod reddedes Hovedbygningen, saaledes at alle de Internerede har Tag over Hovedet. Hele Besætningen blev reddet.

En 18aarig Pige, som før har forsøgt Ildspaasættelse, har overfor Politiet tilstaaet, at hun har paasat Ilden for at hævne sig paa Forstanderinden. Hun er ført til Korsør Arrest.

Professor Keller har udtalt, at Bygningerne maa genopføres. Hvis Pigerne ikke kan være der under Arbejdets Udførelse, maa de flyttes til Bregninge saa længe.

(Demokraten (Århus) 3. juni 1925).

Efter genopbygning af de nedbrændte avlsbygninger i 1925 udvidedes anstalten til at kunne have 44 ad gangen. 

I 1925 rejste socialminister Borgbjerg rundt til en række institutioner for at lære forholdene på dem at kende. En af dem var internatet på Sprogø, om hvilket han udtalte følgende:

Efter Besigtigelse af de Kellerske Anstalter tog Ministeren sluttelig til Sprogø, hvor Bygningerne, der tidligere benyttedes ved Isbaadstransport og senere af Statsbanefunktionærerne anvendtes til Rekreationshjem, nu er indrettet som Kvindeinternat. Desværre var der jo en af Pigerne, som for kort Tid siden var Skyld i, at tre Udlænger brændte. Der er nu Forhhandlinger i Gang for at faa disse genopført, men dertil kræves en Bevilling af Statskassens Midler, da Assurancesummen ikke vil kunne slaa til.

Ved at anvende Øer, Sprogø og Livø, som Internater, er man naaet et af størst Værdi, til et nyt, men absolut tilfredsstillende System. Gennem Brugen af disse Øer er det fængselsagtige Præg borte. De internerede føler nærmest, at de opholder sig paa et Hjem, og Flugt er ikke saa let.

Paa Sprogø findes ca. 30 Piger. Maaske bliver det nødvendigt at overføre dem til en Afdeling af Brejninge Aandsvageanstalt, indtil de brændte Bygninger er genopført. Indtil Branden var Forholdene paa Sprogø ellers fuldt tilfredsstillende. Ikke faa af Pigerne ønsker sig naturligvis gerne bort fra Øen. Efter et Ophold der bliver flere af dem bragt paa ret Køl; men naturligvis er der nogle, som i det Øjeblik, Frihedens Time slaar, atter søger ud paa Afveje.

Internatet har en dygtig Forstanderinde, og til at forestaa Landbruget findes paa Sprogø Danmarks første kvindelige "Husmand". 

(Social-Demokraten for Randers og Omegn 24. juni 1925. Uddrag).

"Klokken 5"s Medarbejder aflægger Besøg paa Internatet paa Sprogø.

Øen, der tjener som Internat for 42 forvildede Piger. - God Behandling, herlige Naturomgivelser og en knugende Længsel efter Friheden.

Den lille aabne Motorbaad "Maagen2, der to Gange om Ugen afgaar med Post fra Korsør til Sprogø, hugger voldsomt i det kraftige Bølgeslag, og hvert Øjeblik overskylles hele det primitive Fartøj af Storebælts vrede Søer, saaledes at der ikke vilde være en tør Trevl paa mig, hvis jeg ikke havde søgt Ly under det lille Halvtag, der er rejst paa Dækket, og hvor der ved Siden af de opstablede Postsager til Sprogøs Beboere netop er Plads til Baadens eneste Passager.

Efter en Times Sejlads lægger Motorbaaden til ved den lave Baadebro nord for Fyret, hvor vi modtages af to Kvinder, Fyrmesterens og Fyrpasserens Hustruer. Det var let nok at komme i Posbbaaden, ogsaa let nok at forlade den og bestige Broen; men for Enden af denne pranger et hvidt Træskilt, paamalet de truende Ord:

Adgang forbudt uvedkommende.

Postføreren og hans Søn, med hvem jeg har gjort Sørejsen, passerer Skiltet uden at ænse det i rolig Bevidsthed om ikke at være uvedkommende. Mig er der ingen, der har haft Bud efter, men ogsaa jeg forcerer Landgangen og begiver mig ad en snæver Spadseresti op til det store hvidkalkede, 6-længede Bygningskompleks, som jeg er klar over, er Sprogø Kvindehjem, en særlig Afdeling af de Kellerske Aandssvageanstalter.

Kvindehjemmet paa Sprogø.

Interview med Forstanderinde, Frk. Frida Nielsen.

Gaardspladsen er mennesketom. Jeg ringer paa Hovedbygningens Indgangsdør. - En venlig yngre Dame i Sygeplejedragt lukker. Jeg spørger efter Forstanderinde Frk. Frida Nielsen, og det viser sig at være hende.

Jeg forebringer mit Ærinde, at faa lidt at vide om, hvorledes Livet former sig paa Sprogø. Frk. Nielsen betænker sig. Jeg er vistnok den første Journalist, der gæster Sprogø paa Arbejdets Vegne efter Kvindehjemmets Oprettelse i 1922.

- Hvad er det saa, De vil vide.

- Hvem bor for Tiden paa Sprogø? spørger jeg som Indledning.

- Foruden Kvindehjømmets Beboere tre Familier ved Fyret, Fyrmesterens, Fyrassistentens og Fyrpasserens.

- Hvor mange unge Piger kan Hjemmet optage? 

- 42 og alle Pladser er besat.

- Hvor stort et Personale beskæftiger Hjemmet?

- Vi er syv, alle Kvinder, foruden Forstanderinden en Økonoma, en Avlsbestyrer, en Vævelærerinde, en Systuelærerinde, en Assistent i Vaskeriet og en Assistent ved Rengøringen.

- Er det udelukkende unge Piger, der optages som Alumner?

- Udelukkende voksne Kvinder, svarer Frk. Nielsen. Alderen er højst forskellig - mellem 16 og 51 Aar - , og der er baade Enker og fraskilte Koner imellem

- Udelukkende aandssvage Kvinder? spørger vi.

- Det er Kvinder, der er kommen paa gale Veje i seksuel Henseende, svarer Forstanderinden uforbeholdent. De karakteriseres som lettere aandssvage, men adskillige af dem er ikke mere aandssvage end mange af dem, der »trækker« paa Københavns Gader

Hvilke Piger kommer til Sprogø?

- Der maa dog være en særlig Grund til Interneringen? spørger vi.

- I Reglen en eller anden Konflikt med Politiet. Man kender den Vending fra Retsreferaterne, at vedkommende slipper for Straf, f. Eks. for Tyveri fra en Kavaller, mod at lade sig internere. I andre Tilfælde er det Sogneraad eller Værgeraad, der besørger uheldigt anlagte Piger interneret, med Overværgeraadets, eventuelt Retslægeraadets Sanktion, fordi vedkommende ved deres særlige seksuelle Tilbøjeligheder anses for at være farlige for sig selv og deres Omgivelser.

- Kommer de fleste fra København?

- Det kan jeg ikke sige. De kommer fra Landet, men en Del har naturligvis været i København. En ung Pige kan som bekendt komme galt afsted, hvor som helst - maaske lige med Undtagelse af Sprogø, tilføjer Frk. Nielsen med et lille Smil. 

- Hvor lang Tid varer Interneringen?

- Derom kan intet siges. Naar vedkommende efter et længere Ophold bør skønnes at være egnet til det, forsøges i Reglen med en saakaldet kontrolleret Familiepleje, Anbringelse i privat Hjem for Betaling og under Aandssvageansfallernes Tilsyn. I nogle Tilfælde kan vedkommende gives tilbage til Samfund som helt frit Menneske, i andre viser hun sig tydeligt ude af Stand til at taale Friheden, og saa maa naturligvis Interneringen fortsættes.

- Føles Tilværelsen her paa Sprogø uhyre ensom?

- Vi, der er optaget af vort Arbejde, føler det ikke, svarer Frk. Nielsen. Pigerne gør det sikkert mere. De føler det nok desværre oftest som en Straf at være her

Den daglige Levevis.

- Er der aldrig nogen, der forsøger at flygte?

- Saa godt som aldrig. Det vilde ogsaa være vanskeligt. En enkelt Pige svømmede en Nat ud til en Fisker, der laa med sin Baad ude i Bæltet, men han satte hende da i Land igen. 

- Hvorledes er Pigernes daglige Levevis?

- Almindelig og meget regelmæssigt. Desto lettere gaar det for Pigerne og for os. Vi staar op Klokken 6 om Morgenen, Pigerne gør selv i Stand paa deres Værelser, vi spiser Morgenmaaltid Klokken 7, og hver gaar til sit Arbejde, nogle i Marken, andre i Haven og atter andre inden Døre. Med Afbrydelse af en Middagspause arbejdes der til Kl. 4. Saa drikker vi Eftermiddagskaffe, og derefter har Pigerne "fri". De kan færdes hvor de vil, paa Øen, spadsere og tage Bad. Badning og Svømning er en yndet Sport.

- Hvorledes tilbringes Aftenerne?,

- Med Samvær i vor Opholdsstue, Haandarbejde, Oplæsning og først og sidst Radio. Vi har naturligvis Højttaler. En Gang imellem har vi Biografteater her. Vi faar hver Maaned tilsend! Film.

- Hvilke Film er mest yndede?

- Fyrtaarnet og Bivognen, lyder Svaret uden Betænkning. Det er ogsaa noget med Humør, Pigerne trænger mest til her i Ensomheden

Frøken Nielsen inviterer os paa en Rundtur i de store Bygninger. Alt, hvad vi ser, er lyst og venligt, rent og pillent, som var det blæst.

Samtaler med de ulykkelige Kvinder.

Efter at have takket Forstanderinden for den gode Orientering har jeg Lejlighed til at gaa en ensom Rundtur paa Øen.

Spredt i den meget store, smukt holdte Have arbejder fire af de internerede Kvinder. Jeg passiarer med dem, hvor jeg kommer frem, og en Passiar med en fremmed er for dem en sjælden og kærkommen Adspredelse. Havearbejderskerne er pænt og kvindeligt klædt paa. Ude i Marken træffer jeg tunge Kvindeskikkelser i klodsede Overalls. Paa Afstand tror man, det er Mænd, men det er solbrunede Pigeansigter, der kigger mig i Møde mider de bredskyggede Kasketter.

Endnu mere forskellige end Alderen, 16-51 Aar, er de Fysiognomier. Nogle gamle hærgede Ansigter taler tydeligt om Aandssvaghed og Degeneration, og deres Tale er taaget og usammenhængende. Andre Piger ser sunde, raske og nærmest intelligente ud. Det almindelige Indtryk er, at Pigerne paaskønner den Behandling, de er Genstand for paa Hjemmet under Frk. Nielsens Overledelse. Hverken Kosten eller Arbejdets Strenghed klager de over, men fælles for dem alle er Klagen øver den dræbende Kedsomhed, som Frihedsberøvelsen medfører, og Bønnen, om jeg dog ikke kan skaffe dem Friheden igen. De vil alle love at opføre sig som Dydsmønstre og skal nok tage sig i Agt for Mandfolk.

Et velkomment Stykke Chokolade kan jeg give dem, men med Hensyn til Friheden maa jeg jo melde Pas.

Øjnene dugges. Baaden lægger fra Land. Det sidste, vi hører, mens de vinker Farvel, er Bønnen om Frihed.

Friheden, som mange af os først skønner paa den Dag, vi har mistet den.

(Klokken 5, 11. juli 1928)

Der var også andre end den ene pige som forsøgte at flygte. I maj 1924 blev to piger "bortført", og vendte hjem måske i samme båd. De nægtede at give oplysninger om hvor de have været. I 1933 udbrød der difteritis. Mindst 1 døde på sygehuset i Korsør, mens andre 3 blev overført dertil.

Overlæge ved den Keller'ske Aandssvageanstalt H. O. Wildenskov udtalte i et nummer af "Ugeskrift for Læger" følgende:

Naar det Spørgsmaal rejses, om det ikke havde været muligt at lade de paagældende Patienter frigive, dels fra Aandssvageanstalten, dels fra Internatet paa Sprogø, uden at de i Forvejen var blevet steriliseret, gør Overlægen opmærksom paa den udtalte Tilbøjelighed, der er hos saadanne aandeligt defekte Mennesker til netop at søge Samkvem med andre aandssvage, og at den Arv, der afgives Afkommet af saadanne Forbindelser, i det overvejende Antal Tilfælde er yderst skæbnesvanger. 

Efter stramningen af steriliseringsloven i 1934 var det nærmest umuligt at forlade øen uden at blive steriliseret.

I 1937 bragte flere aviser en helsides reportage fra Sprogø hvor de også var blevet vist rundt af Frida Nielsen. Den var nogenlunde skrevet i samme positive ånd som Klokken 5 (se fx Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 21. august 1937).

Under Besættelsen blev kvinderne flyttet til Brejning da tyskerne besatte øen. Allerede den 14. juli 1945 fortalte en artikel i Korsør Avis om tyskernes ødelæggelser på øen. 

Udsigt over Kvindehjemmet paa Sprogø. Inde i Bladet bringer vi i Dag en Artikel, der fortæller om den lille ø midt mellem Fyn og Sjælland.

Sprogø - en Stat i Staten.

Livet paa Øen er atter ved at falde tilbage i de vante Folder efter Tyskernes Afrejse.

Paa Vejen til Sprogø ligger Fyrskibet Halskov Rev.

Forbindelse med Omverdenen er ikke noget dagligdags paa Sprogø. Paa Øen er der to Dage, som man ser hen til med særlig Glæde, nemlig Tirsdag og Fredag, for da kommer Postbaaden fra Korsør.

Skipperen paa den lille Baad hedder Jensen, og han er trofast over for Sprogø. Det skal staa haardt, om han svigter et Besøg. Han véd, hvor kærkomment og hvor nødvendigt det er, at Turen gennemføres; det er jo ikke Posten alene, Øen skal ogsaa have mange andre Ting, Levnedsmidler, og hvad der nu kan være.

Naar man kommer sejlende mod Øen, fanges Øjet uvilkaarligt af Fyrtaarnet. Højt og brat hæver det sig op, mens Bølgerne med en sagte Syden kammer over Revet nedenfor. Man er tilbøjelig til at tro, at Øen blot er denne Bakke med et Fyrtaarn paa Toppen.

Men bagved finder man et andet Syn. Dér strækker Øen sig ud med Marker og Haver. Vel har de ikke Sommerens Farvepragt i Januar Maaned, men alt staar pudret med Sne, og er der noget dejligere Syn end Marker og Haver helt i hvidt? 

Paa Sprogø staar denne Søjle og betegner det nøjagtige Midtpunkt mellem Fyn og Sjælland.

Jensen lægger sin Baad til Landgangsbroen, og den første Modtagelse besørges af Fyrmesterens Hund, der gøende betragter, hvem Baaden har med i Dag. Ogsaa Fyrmesteren og hans Assistenter er nede for at tage imod.

Saa staar man dér og betragter den snepudrede Ø og spørger i Tankerne sig selv, hvor Kvindehjemmet ligger.

Det viser sig, at Kvindehjemmet virkelig er det store smukke Kompleks lige op for Broen, nærmer  en stor, fornem 4-længet Gaard med gule Mure.

Smukt ser det ud, og der hviler en egen forjættende ro over Stedet. Ja. saadan synes det, naar man staar nede ved Badebroen og betragter det for første Gang.

* Saadan bor vi.

Paa Kvindehjemmet bor der for Tiden 38 unge Kvinder, og det kan ikke paastaas, at der er overbelagt, for der er Plads til 55.

Hjemmets Forstanderinde Frk. Stuhr.

Dagen begynder Kl. 7. Først serveres Morgenmaden. Serveringen sker paa Skift, og naar man har sunget en Morgensang, begynder Dagens Arbejde, og der bliver arbejdet med mange forskellige Ting.

De unge Kvinder bor i nydelige smaa Værelser, enkeltvis eller op til seks i samme Værelse. Nydelige Værelser er det, holdt i forskellige rene, klare Farver, lige beregnet paa at sætte Humøret i Vejret. Senge, Stole og Toiletborde er holdt i hvidt, og de unge Piger udnytter paa det bedste deres Toiletborde eller Kommoder, om man vil, til at stille Billeder paa. For det meste Billeder af deres Familie eller Veninder. For Enden af Gangene er der Vaskestuer, og overalt dominerer de flisebelagte Vægge. Smukke og fremfor alt lette at holde rene.

Hjemmets Funktionærer er alle kvindelige. 8 ialt. Øverstkommanderende er Hjemmets Forstanderinde, Frk. Stuhr, og for at forstaa hendes Indsats maa man simpelthen se Kvindehjemmet. Det er saa beundringsværdigt, at man uden at sige for meget tør paastaa, at det er enestaaende. Ikke alene præges alt af hjemlig Hygge, men alt skinner ogsaa saa propert, at man mest af alt har Lyst til at bruge Ordet - utroligt. Hvis man ret tænker igennem, hvad der maa kræves af et Menneske for at lede et Foretagende som Kvindehjemmet paa Sprogø, saa maa man beundre Indsatsen dobbelt, naar man gaar rundt i Bygningerne og ustandselig støder paa Ting, som man end ikke havde forestillet sig i Sin vildeste Fantasi. Men Æren skal deles med Fik. Stuhrs Medhjælpere. I nøje Samarbejde vejleder de Hjemmets unge Kvinder, oplærer dem og udruster dem til atter at komme ud i Livet og staa paa egne Ben.

* Mange Hænder er i Arbejde.

Kun faa Steder i Kvindehjemmets store Kompleks støder man paa Spor af Tyskerne. Hist og her er Gulvbelægningen mærket af en umotiveret opstillet Kakkelovn, som har endt sine Dage som gammelt Jern, men andre Beviser finder man ikke Alt skinner nyt.

Kvindehjemmets Vævestue. Her forarbejder de unge Kvinder smukke Kludetæpper og andre Vævearbejder, selv om Materialemangelen sætter sit Spor i Arbejdet.

I Forlængelse af Bygningerne ligger Gymnastiksalen, "Forsamlingshuset", som den kaldes paa Øen, og her dyrkes Gymnastiken ivrigt saavel af Funktionærer som de unge Kvinder.

Og Dagen igennem arbejdes der flittigt. I Vævestuen væves dejlige Kludetæpper eller syes kunstfærd ge Kludeklip, ved Siden af i Systuen forarbejdes Duge med fine Hulsømme, ligesom Pigerne syer alle deres Kjoler selv. Et Mejeri med Centrifuge findes der, Vaskeri med store Trækummer, kæmpemæssige Grukedler og Tørreskabe, Stryge- og Rullestue, og Hjemmet har ogsaa eget Vandværk og Elektricitetsværk. Køkkenet maa heller ikke glemmes, det er et Eventyr for sig, og her er Økonomaen man kun sjældent har set det. Hønseri er der ogsaa, og i Haven arbejdes der med at faa den i Orden igen, saa det kan blive Blomsterne og ikke Ukrudtet, der skal regere til Foraaret.

Overalt er det de unge Piger, der udfører Arbejdet. Mange af dem synger og ler, saa man kan høre det langt omkring. Et Par kører et Hestekøretøj med en saadan Færdighed, at man som Mand maa misunde dem af hele sit Hjerte.

Alt faar de unge Piger lært. Almindeligvis er de tre Aar paa Sprogø og de oplæres i almindelig huslig Gerning, til Have- og Markarbejde, de lærer at sy osv.

Ikke et Sted findes der noget Præg af Fængsel eller Anstalt. Selvfølgelig er der ingen Grund til at skjule, at nogle af de unge Kvinder kan længes hjem, det er ganske naturligt, men langt Størstedelen er glade. De kan føle sig hjemme, de faar en solid Uddannelse af kvalificerede Lærerkræfter, og overalt møder de Venlighed og Forstaaelse. Det er en Stat i Staten, velorganiseret og med et Livssyn, som kun kan findes i et saa lille Samfund - desværre.

* Paa Fyret.

Men Øen har ogsaa andre Beboere. Oppe paa den store Bakke ligger Fyrtaarnet. I smaa Huse ved Siden af bor Fyrmester Frandsen og hans Frue samt Fyrmesterens to Assistenter. Igennem hele Besættelsestiden maatte de føre deres egen lille private Krig mod den tyske Besættelses og den var ikke mindre modig end i andre Dele af Landet. Alene Mand maatte Fyrmesteren bakse de stupide Tyskere. Nemt var det ikke. De forsøgte at tyrannisere, hvor tyranniseres kunde, men ikke en eneste Gang undlod Fyrmesteren at gøre Modstand. Alt forsøgte Tyskerne, selv Trusler om Koncentrationslejr, men Fyrmesteren var ikke bange og gav dem raat for usødet.

Der kunde skrives en hel Bog om de Oplevelser, som Fyrmester Frandsen var ude for, mens Tyskerne huserede paa Øen. Sprogøs Besættelse og Tyskernes Optræden paa Øen er et lille Kapitel for sig selv i den tyske Besættelse i Danmark. Nu er Mindet om Tyskerne ved at forsvinde. Den halve Snes Barakker, som Tyskerne opførte paa Øen, er blevet revet ned og sejlet bort. Lidt staar tilbage endnu, bl. a. et Udkigstaarn; men længe varer det ikke, før ogsaa det falder.

* Tilbage til Sjælland.

Hen paa Eftermiddagen sejler Postbaaden bort igen. Hvad den bragte, er kommet i Land, og mange Ting skal den ogsaa have med tilbage.

Der bliver vinket Farvel til Baaden, da den lægger fra. Det er allerede mørkt og er ogsaa begyndt at blive diset.

Sprogø toner langsomt væk agterude. Fyrtaarnet er begyndt at sende sine Blink ud over Havet. Men ogsaa de forsvinder til sidst i Disen, som bliver tættere og tættere. Der bagude ligger en Ø, et lille Samfund. Faa er vel de Mennesker, som tænker paa det; men naar man en Gang har besøgt Sprogø, saa aner og tror man, at her findes der et Samfund, der vel ligger godt gemt, men hvor der trods alt findes en Lykke, en Glæde og fremfor alt en Næstekærlighed, som er langt større end blandt os, der ikke bor derude.

aw

(Vestsjællands Social-Demokrat (Slagelse) 29. januar 1946. Uddrag).

I 1949 fik anstalten installeret et tonefilmsapparat. Frk. Stuhr fik et kursus i hvordan hun skulle betjene apparatet. 

16. juli 1949 var det avisen "Københavns" tur til at bringe en reportage fra et besøg på øen. Den ligger i samme optimistiske tone som ovenstående artikel fra 1946, måske endda en anelse mere begejstret. Avisen snakkede dog tilsyneladende ikke med andre end fyrmesteren, skipperen på postbåden og frk. Stuhr. Avisen bragte nedenstående fotoer til artiklen:

Dette er "Friheden", det lille Sommerhus paa Øens Vestspids, hvor otte Piger ad Gangen gaar Lov til at holde "Sommerferie". Her er Forstander Frk. Stuhr paa Besøg, hun staar længst til højre i den hvide Kittel.

Frk. Stuhr er eksamineret Filoperatør, og Forstanderen ses her ved Hjemmets koderne Tonefilmapparat.

Viborg Stifts-Tidende bragte 3. december 1957 en helsides artikel med fotoer. Også denne artikel beskriver forholdene positivt, selv det at kvinderne bliver steriliseret.

Anstalten blev lukket i 1961. Først i 1960'erne begyndte man at finde ud af at isolation af dårligt stillede kvinder havde flere negative virkninger end positive. Den 30. april 1997 udsendte TV2 udsendelsen "Pigerne på Sprogø" hvor flere af anbragte gav et anderledes dystert syn på forholdene. Med Jussi Adler Olsens roman "Journal 64" (2010) blev Sprogø-kvinderne endnu mere kendt.

Omkring 500 kvinder opholdt sig gennem tiderne på øen. 

Prospekt fra Sprogø. Illustreret Tidende 14. oktober 1860.