Læge H. J. Leunbach: Fødselsindskrænkning og Racehygiejne. (Efterskrift til Politivennen)

Lægen J. H. Leunbach (1884-1955) er kendt for sit banebrydende virke som seksualoplyser, bl.a. agitation for at gøre svangerskabsafbrydelse lovlig. På disse områder var han langt foran sin tid. Han blev praktiserende læge i Ordrup 1922, i København 1925. 

Han var fortaler for racehygiejne, ligesom socialdemokraten K.K. Steincke, som 1920 udgav "Fremtidens Forsørgelsesvæsen", der behandlede fremtidens socialpolitik. Den udtrykte samtidig den daværende racehygiejniske debat, og blev til praksis ved den store socialreform i 1933. Denne indeholdt to racehygiejniske love (1934-35) som lovhjemlede tvangssterilisation med henvisning til racehygiejniske årsager.

Den danske form for racehygiejne er blevet kaldt en "negative racehygiejne", dvs. et fravalg af afkom. Ud fra dette blev 1920erne til 1976 steriliseret 8.616 kvinder og 2.358 mænd kastreret, primært de åndssvage, sekundært sædelighedsforbrydere og sindssyge.

Teorierne udmøntede sig i 1920'erne på dramatisk vis: 1. Verdenskrig havde betydet et alvorligt fald i antallet af sunde unge mænd. Og kvinderne som begyndte at gøre oprør mod deres tilbagetrukne stilling i hjemmet, kunne udpeges som demoraliserede. Diagnoser for en sådan "degeneration" blev fx givet til kvinder der endte på Sprogø. Kvinders usædelighed (fx som udfarende og udfordrende part) blev koblet sammen med hyperseksualitet og erotomani. 

Den i 1923 oprettede en ø-anstalt på Sprogø er behandlet her på bloggen. Anstalten skulle isolere disse kvinder pga degeneration og kønssygdomme mm. 

Leunbach definerede i sin bog "Racehygiejne" (1923) hvem der havde negative arvelige egenskaber: "åndsvage, epileptikere og sindssyge, psykopater, folk med antisociale tilbøjeligheder eller med perverse drifter, kvartalsdrankere og andre alkoholister."

Leunbach var medarbejder på Social-Demokraten, hvorfra bringes nedenstående uddrag af hans artikler. På samme tidspunkt som han begyndte sit arbejde med bl.a. seksualklinikker. Han samarbejdede med Thit Jensen (der også var tilhænger af racehygiejne) og Foreningen for seksuel Oplysning (Leunbach var formand 1925-28).

Den "negative racehygiejne" stod i modsætning til Nazi-Tysklands "positive racehygiejne", altså ideen om at det skulle være muligt at fremavle mennesker med gode egenskaber, sidestillet med dyreavl.

Uddrag af Leunbachs artikel i Social-Demokraten 2.-3. marts 1924: 

--- Vi ved nu som noget ganske sikkert at den tidligere Forestilling om Degeneration, hvorefter en oprindelig sund og kraftig Menneskestamme eller Slægt i Tidens forløb degenerer og tilsidst uddør er forkert. Og at Degenerationen udslettes ved en Blanding med sundt Blod, ved indgifte i sunde Familier - denne Forestilling er ikke blot forkert, men I høj grad skadelig.

Derimod ved vi i endnu højere grad end tidligere, at der findes degenererede Mennesker, som er farlige og skadelige for Samfundet og dets medmennesker, og at disse Egenskaber nedarves og forplantes videre fra Slægt til Slægt.

En Krydsning med en sund Familie vil kun bevirke, at Degenerationen ogsaa trænger ind blandt de sunde, men kan aldrig føre til Degenerationens Ophævelse. 

Leunbach nævner her som eksempel den ofte brugte Juke-familie i USA

Degenerationen skyldes nemlig ikke Indavl. Den skyldes arveligt Anlæg. Hvis Anlæget findes hos begge Forældre, giver det sig et stærkere Udslag hos Børnene, end hvis det kun findes hos den ene. Derfor giver Indavl i en degenereret Familie daarligt Afkom. 

---

Man har nu konstateret, at paa samme Maade som med Degeneration forholder det sig med mange Former for Sindssyge, Epilepsi og Aandssvaghed. Hos de allerfleste af disse Mennesker giver Anlæget sig ikke Udslag i udtalt Sindssyg dom eller Idioti, men derved, at Slægtens Medlemmer bliver drikfældige, aandelige Undermaalere, Fattiglemmer, Forbrydere, Prostituerede eller paa anden Maade falder Samfundet til Byrde.

Overfor alle disse arvelige Anlæg gives der kun et Middel, nemlig at forhindre dens Bærere I at forplante sig.

Leunbach anser især dette for en fare for arbejderklassen:

Derfor er ingen Klasser i højere Grad end Arbejderne interesseret i Racehygiejnen. 

--- Der findes kun et Middel til i Fremtiden at befri Samfundet for disse Mennesker - og det er Racehygiejnen.

--- I det daglige, fredelige Liv spiller de nu ikke nogen større Rolle. De vil ofte være ufredelige og derved gøre sig alle til Uvenner og faar saaledes kun ringe Indflydelse. Men hvis der kommer Krig eller Revolution og andre Slags urolige Tilstande, saa kommer de ovenpaa.

Hensynsløshed, Initiativ og Evnen til at fiske i rørte Vande vil gøre sig gældende og bringe sin Mand frem i de revolutionære Bevægelser. De revolutionære Fraser er nemme at lære; og i den første Begejstrings Rus er alle Brødre; man tilgiver gerne tidligere Forsyndelser og tillader derfor disse Mennesker at faa en Indflydelse og Magt, som snart bliver i høj Grad fordærvelig for hele den revolutionære Bevægelse.

--- Racehygiejnen tager nu ikke kun Sigte paa de virkelige syge og degenererede Slægter og Stammer mellem Menneskene. Ligesom der findes udtalt sygelige og uheldige arvelige Anlæg, saaledes findes der ogsaa særlig sunde og gunstige Anlæg, som bevirker, at deres Bærere i højere Grad end andre Mennesker har Mulighed for at gøre sig gældende Indenfor Samfundet og gavne dette. Gode Egenskaber kan i en slet Sags Tjeneste komme til at gøre betydelig mere Skade end Gavn. Det er noget, som gør sig i høj Grad gældende i det kapitalistiske Samfund. Derfor er Anlægget dog i sig selv lige godt - men det kan blive noget vanskeligt at bedømme og vurdere det.

--- En endnu større Forbrydelse, racehygiejnisk set, har det kapitalistiske Samfund paa sin Samvittighed derved, at det tvinger de kulturelt værdifulde Mennesket til at indskrænke deres Børneantal stærkt, fordi de kun dermed kan opretholde deret sociale Niveau.

De mindre værdifulde Mennesker har hverken den Ærgerrighed eller den Indsigt, som er Betingelsen for at kunne begrænse Børneantallet frivilligt. De lader det blinde Tilfælde raade. Og som bekendt generer det blinde Tilfælde sig ikke for at lade Folk sætte baade 10 og 20 Børn I Verden.

Den Bevægelse, som i Nutiden er oppe for at indføre Begrebet frivilligt Moderskab og hænde Kvindernes Ret til selv at bestemme, hvor mange Børn, de vil bringe til Verden, er selvfølgelig i høj Grad berettiget; og den er direkte fremtvunget af de sociale Forhold. Den betegner et stort kulturelt Fremskridt fremfor den helt ukontrollerede Børneavl. Denne Bevægelse har tidligere mest gjort sig gældende i Overklassen, men er nu ogsaa begyndt at gribe om sig i Underklassen. Men hvor berettiget den end er, saa har den den uheldige Egenskab, at den kun faar de bedste Dele af Arbejderne i Tale og kun faar de værdifuldeste Slægter indenfor Underklassen til at indskrænke Børnetallet. Derfor bevirker den en direkte Udvælgelse af de kulturelt mindst værdifulde Slægter. Hertil kan en Racehygiejniker ikke være en helt passiv Tilskuer.

---

(Social-Demokraten 2.-3. marts 1924. Stærkt forkortet).

Dr. Leunbach i sit Arbejdsværelse. Foto fra Aftenbladet (København) 17. oktober 1929.

Oehlenschlägersgade 40. (Efterskrift til Politivennen)

En Rotterede til 43 Kroner om Maaneden

Hvad Overretssagfører Levinsen byder sine Lejere i Oehlenschlägersgade 40. - En Enke med 8 Børn kæmper daglig med Rotterne, der kryber op i Børnenes Senge.

Sagfører-Husejerne i de store københavnske Arbejderkvarterer har aldrig haft Ord for at være særlig hensynsfulde mod de Mennesker, der bebor deres Lejligheder. Som Regel har disse Sagførere, der enten selv ejer Ejendommen eller administrerer den for en Ejer, kun Sans for at faa blokket Lejerne for saa høj en Husleje som muligt og saa ellers forøvrigt med alle til Raadighed staaende Kneb søge at slippe fra de Forpligtelser, der paahviler en Husejer med Hensyn til Ejendomimens eller Lejlighedernes Vedligeholdelse.

Og Følgen heraf er, at mange Mennesker bor under saadanne Forhold, at man maa forbavses over, at Sundhedskommissionen ikke forlængst har slaaet i Bordet for Ejerne og forlangt sundhedsmæssige Forhold indført saa hurtigt som muligt. Men den herskende Bolignød har været en kærkommen Dæksmand for Husejerne. Boligmangelen har bevirket, at Lejerne næsten finder sig i alt bare for at faa Tag over Hovedet, og Ejerne rører ikke en Finger for at overholde blot de almindelige sundhedsmæssige Forpligtelser. Vi forstaar egentlig ikke, hvorfor Sundhedskommissionen ikke tager haardt fat paa disse Husejere, der Gang paa Gang under PaaberaabeIse af, at Ejendommers Vedligeholdelse er saa kostbar, faar Tilladelse til at forhøje Lejen, til Trods for at de alligevel ikke ofrer en Øre paa Vedligeholdelsen. Der er mange af d'Hrr. Husejere, som trænger til en alvorlig Paamindelse om, at de har Forpligtelser overfor deres Lejere.

En Rotterede til 43 Kroner om Maaneden.

Det er uhyre nemt for os at dokumentere ovenstaaende med et Eksempel. I Oehlenschlägersgade 40 inde i Baggaarden bor en Enke med 8 Børn i en Toværelsers "Lejlighed". Ejendommen tilhører - eller administreres af - Overretssagfører Levinsen, og saavel de indre som de ydre Forhold baade i Forhus og i Baghus er mildest talt skandaløse.

Vi aflagde i Gaar et Besøg derude efter Anmodning fra en af Naboejendommens Beboere, der overfor os havde skildret de hygiejniske Forhold i Nr. 40, saaledes at man maatte tvivle paa, at det var i Overensstemmelse med Sandheden. Men vi maa indrømme, efter selv at have taget Forholdene i nærmere Øjesyn, at her Ikke var Tale om Overdrivelse, og Betegnelsen Rotterede er det mest passende for denne Ejendom.

Fra Gaden kommer man gennem en aaben Gang eller Passage ind i en lille Gaard, og det første, man ser, er, at Vaskenedløbsrørene lige fra fjerde Sal og ned til Kælderen er uden Forbindelse med Stikrørene inde fra Vaskene. Dette har bevirket, at alt Spildevand med Kaffegrums og andet Køkkenaffald er løbet ned ad Muren og under den stærke Frost forvandlet til store Issøjler. Disse naar fra øverste Etage helt ned til Kælderen og breder sig i tykt snavset Isdække ud over Gaarden, der som Følge heraf altid er sølet og griset.

Allerede her er tilstrækkeligt Svineri til, at Sundhedskommissionen kan gribe ind. Men lad os fra Gaarden aflægge en Visit i Enkens "Lejlighed" i Baghuset. Det er en to Værelsers Lejlighed, der, hvis den blev gjort i Stand, nok kunde egne sig til Beboelse, selv om de omkringliggende Huse aldrig tillader en Solstraale at trænge derind og først sent paa Dagen lader Dagslyset trænge ind i den lille Lejlighed, hvorfra det atter forsvinder straks efter Middag. Det første, man lægger Mærke til, er, at Spildevand og Snavs fra Gaarden slæbes med ind i den lille Gang, som derfor altid, naar det da ikke fryser meget stærkt, ligner en Rendesten. Ingen af Dørene er forsynet med Haandtag, og i Køkkenet er der saa store Rottehuller, at et Vaskebrædt, der er anbragt over et af dem, er for lille til at dække det. Fra et lille Vindue i hver Stue skal Beboerne forsynes med Dagslys. Selv midt paa Dagen er der saa mørkt herinde, at man ikke kan se at læse en Avis, og Væggene og alt andet herinde er saa forfaldent, at man maa forbavses over, at der her lever Mennesker endsige smaa Børn.

Rotterne i Børnenes Senge.

Besøg hos en af Lejerne.

- Kunde vi saa slippe af med de modbydelige Rotter, siger Fru Danielsen, der bebor Lejligheden, og som viser os rundt, bærende sit mindste Barn, der er ca. 8 Maaneder, paa Armen. Men De kan tro, at vi lider under disse modbydelige Dyrs Nærværelse. Det er ofte saaledes, at Rotterne bliver saa frække, at de om Natten søger op i Børnenes Senge, og mange Gange har vi maattet holde Rottejagt om Natten. Jeg risikerer, at disse modbydelige Dyr en Gang bider mine Børn Ihjel.

- Er De ofte ude at arbejde?

- Ja, jeg gør rent paa Ny Carlsbergvejs Skole, og i den Tid jeg er paa Arbejde, maa Børnene passe sig selv. Jeg er ofte syg af Angst for, at den lille her, medens jeg er borte, skal være blevet overfaldet af Rotterne. Det vilde være frygteligt. Hvad jeg ogsaa ofte har frygtet, er, at der, medens jeg er borte, skal opstaa Ildebrand, og hvis de Smaa saa er alene hjemme, kan de jo ikke slippe ud af Lejligheden, fordi Dørene mangler Haandtag, og de kan kun lukkes op af et voksent Menneske.

To Børn syge som Følge af de usunde Boligforhold.

- Hvordan klarer De Dem mod Sygdom under disse Forhold?

- Jeg kan selvfølgelig taale en Del, men Børnene bukker under, fordi de ikke faar Lys nok. En lille Pige har jeg maattet sætte i Pleje paa Landet, hvor jeg maa betale for hende. Hun blev syg og vilde sikkert nu været død, hvis jeg ikke havde sendt hende bort, og jeg tør ikke tage hende hjem igen, og nu har Lægen meddelt mig, at en af mine Smaadrenge ogsaa maa tages fra mig, hvis jeg ikke vil risikere, at Sygdommen skal faa Overhaand. Han skal paa Hospitalet, og derfra maa han ud paa Landet til gode og sunde Forhold.

- Hvor meget betaler De i Husleje?

- 33 Kroner, men nu har Ejeren forlangt 10 Kr. mere om Maaneden.Jeg synes, at det er temmelig rigeligt for saadan en "Lejlighed", og jeg kan ikke tro, at Nævnet vil gaa med dertil, idet mindste ikke før der er gjort noget virkeligt for at skabe sunde og hygiejniske Forhold i Ejendommen.

- - -

Heller ikke vi kan tro, at Huslejenævnet vil give Hr. Levinsen Tilladelse til at forhøje Huslejen, før der er foretaget en grundig Istandsættelse af Ejendommen saavel udvendig som indvendig Men vi synes, at Sundhedskommissionen burde aflægge et Besøg derude og saa give Hr. Levinsen Besked paa at istandsætte sin Ejendom ordentlig.

Ole J.

(Klokken 5 (København) 23. februar 1924).

Rottereden til 43 Kr. om Maaneden

Overretssagfører Levinsen, der adminstrerer Ejendommene, udtaler sig om Forholdene.

Vi bragte i lørdags en Skildring af Forholdene i Ejendommen Oehlenschlägersgade 40, som administreres af Overretssagfører Levinsen.

I den Anledning har Overretssagføreren henvendt sig til os og bedt om gennem et Interview at faa Lov til at udtale sig om Forholdene i Ejendommen, en Anmodning, som vi med Glæde har fulgt, da det altid er vort Princip at høre begge Parter i en Sag.

- Jeg kan nu for det første ikke forstaa, siger Overretssagfører Levinsen, at der findes Rotter i Ejendommen, fordi jeg for lang Tid siden har akkorderet med "Ratin" om at udrydde de Rotter, som eventuelt fandtes. Mere kan jeg jo Ikke gøre, det er den Fremgangsmaade, alle anvender - og vistnok den eneste anvendelige, naar man vil udrydde de væmmelige Dyr. At der endnu skulIe findes Rotter i Ejendommen, beror sikkert paa en Misforstaaelse. Idet "Ratin" meddeler, at der ikke er set Rotter, efter at Giften er lagt ud.

- Hvorfor skrider Ejeren til den store Lejeforhøjelse?

- Fordi han skal bruge Penge til at istandsætte Ejendommen for. Forholdet er det, at han agter at Indlægge W. C. i hele Forhuset samt reparere Lejlighederne. Andragendet til Huslejenævnet er udtrykkelig motiveret med. at man agter at foretage en større Reparation og Forbedring af Ejendommen.

- Hvomaar skulde denne Lejeforhøjelse træde i Kraft?

- I Andragendet er udtrykkeligt anført, at Lejeforhøjelsen først skal træde i Kraft den Dag, Istandsættelsen og Installationen af W. C.erne er i Orden, og før sker det heller ikke. Jeg er meget ked af, at dette Angreb er fremkommet, idet det muligvis kan bevirke, at vi ikke faar Lov til at forhøje, og dermed bortfalder ogsaa den paatænkte Istandsættelse, fordi Ejeren absolut ikke har Raad dertil. Det gaar altsaa ud over Lejerne.

- Synes De ikke, at Forholdene med Nedløbsrørene er skandaløse?

- Det ser ikke godt ud, men det er Lejerne, der bærer Ansvar derfor. Da Frosten begyndte, var Sundhedskommissionen ude for at se paa Forholdene, og der tilgik alle Lejerne Paabud om ikke at hælde deres Spildevand i Vasken, da dette vilde medføre, at Nedløbsrørene frøs til, og at et utroligt Griseri vilde opstaa. Dette Paabud har Lejerne ikke fulgt, og derfor ser der nu saadan ud, som der gør, men det kan hverken jeg eller Værten bære Ansvar for.

- Det er meget vanskeligt at forhindre den Slags Ting, slutter Hr. Levinsen, naar ikke den mest Interesserede Part vil hjælpe til. Det er jo hverken Værten eller mig, der har hældt Spildevandet I Nedløbsrørene, men Lejerne.

- - -

Ved Henvendelse I Ejendommen erfarer vi, at der saa sent som i sidste Uge er konstateret Rotter i Fru Danielsens Lejlighed. Rotterne havde bl. a. gnavet af nogle Gulerødder, der laa i Køkkenet. ligesom de hævde gnavet Hul paa en Pose med Mel. Med Hensyn til Dørhaandtagene meddeler Fru Danielsen, at disse har manglet fra den Dag, hun flyttede ind i Lejligheden for ni Aar siden, og i det hele taget er Lejligheden i en uforsvarlig Tilstand. Muligvis vi dette blive afhjulpet, saafremt Værten faar gennemført sin Lejeforhøjelse.

Nævnte Ejendom har forøvrigt i de sidste ti Aar skiftet Ejer 5-6 Gange. De har allesammen skullet tjene Penge, naar de har solgt, og Resultatet er bleven. at de sidste Ejere overhovedet ikke har kunnet faa Penge til at istandsætte Ejendommen for, og derfor er den nu i en saadan Forfatning, som den er. Nu er det altsaa Lejerne, der skal betale det afskyelige Jobberi, som de forskellige Ejere har gjort sig skyldige i.

Et velsignet Udslag af Regeringens Frase om "Kræfternes frie Spil"

(Klokken 5 (København) 27. februar 1924).

Oehlenschlägersgade 40, år 2024. I BBR-registeret står ejendommen som opført 1885. I 1924 var den altså 39 r gammel. Den står endnu, 100 år senere. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Morgenmusik for Arbejdsløse. (Efterskrift til Politivennen)

 

Som bekendt møder de Arbejdsløse i Morgentimerne bl.a. til Kontrol paa den gamle Ladegaard ved Aaboulevarden. Vor Fotograf har taget nogle Lynskud fra den store Forsamling af Arbejdsmænd, der her møder op, og hvor et Par musikalsk anlagte Kammerater forkorter Ventetiden ved en lille "Morgenmusik" med Violin og Guitar. Nederst ses et Parti af Vodroffsvej med Bagsiden af "Strygejernet" og Kontrolstedet.

(Social-Demokraten, 24. februar 1924).

Kirkebetjent begaar Overgreb mod Smaapiger i St. Jacobskirken. (Efterskrift til Politivennen)

En uhyggelig Sigtelse mod en kirkefunktionær.

Lokket Smaapiger ind i St. Jacobskirkens Menighedshus og mishandlet dem.

Reservebetjent Hans Larsen anholdt.

Opdagelsespolitiet har i Morges anholdt en i de religiøse Kredse ude paa Østerbro meget kendt Mand, Reservekirkebetjent ved St. Jacobskirken, Hans Marius Larsen, i Henhold til nogle højst graverende og alvorlige Sigtelser, der i de sidste Dage har verseret i Kvarteret derude om Kirken, og som nu endelig har fortættet sig til en direkte Anmeldelse til Øvrigheden.

Larsen, der er 30 Aar gammel, gift og selv har to smaa Piger i 7-8 Aars Alderen, er Vicevært for Ejendommen Østerbrogade Nr. 114, hvor han selv boer i Sidehuset. Men ved Siden heraf beklæder han Stillingen som Hjælper hos St. Jacobskirkens Kirkebetjent, har bl. a. Forpligtelse til at besørge Ringningen med Kirkeklokkerne de 3 af Ugens Dage, til at passe Fyret og sammen med sin Hustru besørge Renholdelsen af Menighedshuset, der, som bekendt, ligger umiddelbart ved Siden af Kirken.

Hvor meget eller hvor lidt ler ligger i de mod Larsen fremsatte Sigtelser er det i Øjeblikket vanskeligt at sige. Men Sigtelserne gaar ud paa, at han skal have lokket et Par Smaapiger paa en halv Snes Aar ind i Menighedshuset, hvortil han i Følge sin Stilling har Nøglen, og her skal have mishandlet Børnene paa den uhyggeligste Maade. Og at Politiet i hvert Fald ikke afviser Sigtelserne som helt ugrundede, turde fremgaa deraf, at Larsen, som sagt. i Morges er bleven anholdt i sit Hjem, og at han antagelig allerede i Formiddag vil blive fremstillet til Fængsling i Dommervagten.

Anholdelsen, om hvilken Rygtet som en Lyn har bredt sig indenfor Menigheden, har naturligvis her vakt den pinligste Opsigt.

Forbryderen tilstaar.

Umiddelbart for Redaktionens Slutning erfarer vi, at den Anholdte i et Forhør paa Domhuset. hvorhen han var fort. har aflagt Tilstaaelse om det væsentligste i de mod ham rettede Sigtelser, nemlig, at han har benyttet sin uhindrede Adgang til Menighedshuset til at lokke de smaa Piger med sig derind og i selve Menighedshuset har opført sig forbryderisk overfor Børnene.

(Aftenbladet (København) 13 februar 1924)

Den uterlige Kirkebetjent løsladt.

En hensynsfuld Dommer og en afskyelig Forbryder.

Man erindrer den ækle Sag med Kirkebetjent Larsen ved Sct. Jacobskirken, der har lokket Smaapiger ind i Menighedshuset og der havde forbrudt sig mod dem paa det frygteligste.

Kirkebetjenten nægtede til at begynde med; men da Beviserne var for overvældende, tilstod han og begyndte at spille angerfuld.

Om det er dette, der har gjort Indtryk paa Dommeren, Hr. Scharling, skal vi lade være usagt; men der skete i Gaar det ret opsigtsvækkende, at da Politiassessor Krenckel fremstillede Kirkebetjenten i et afsluttende Forhør, løslod Dommeren ham til Dommen falder.

Vi har i al Almindelighed ikke noget imod, at der i Retten vises Mildhed og Skaansel. Men her er sandelig Mildheden ikke paa sin Plads.

(Folkets Avis - København 7. marts 1924).

Larsen blev idømt 4 års forbedringshus.

Nytorv 3 - "Politikælderen". (Efterskrift til Politivennen)

 Politikælderen

Et gammelt Stykke København, der forsvinder.

Paa Nytorv, tæt ved Nygade, ligger dybt nede i Jorden en morsom Kælderrestauration, der er kendt af utallige Københavnere med K. Den hedder officielt "Politikælderen", men kaldes i daglig Tale altid for "Politikælderen". Der knytter sig mange Minder til denne hyggelige Kælder, hvor i Tidernes Løb Forretningsfolk, Politimænd og Kunstnere traf sammen i et hyggeligt Samvær, enten vod Billarderne eller ved en varm Romtoddy. Det var her, i Jordens dybe Skød, at Opdagerne fra Politikammeret søgte ned i den ofte knapt tilmaalte Fritid for at. sluge en Kop Kaffe eller skylle Halsen ren med et iskoldt Glas Øl efter en Morderjagt, og Politireporterne har ofte her, af løsrevne Samtaler, opsnuset et og andet til deres Aviser.

Samtidig har "Politikælderen" alle Hine Dage været et godt Madsted, og trods sin ejendommelige Beliggenhed haft et stort madspisende Stampublikum, der sikkert med Vemod vil erfare, at den gamle Kafé jævnes med Jorden til April. Og hvorfor? Fordi Privatbanken, der ligger paa Hjørnet af Nygade, har købt Ejendommen og bygger hele Molevitten om til Banklokaler.

I 40 Aar har Politikælderen ligget paa Nytorv, og ved et mærkeligt Sammentræf forsvinder den samtidig med at Politiet flytter fra Domhuset til den ny Politigaard. Den nuværende Restauratør Jørgensen har været Indehaver af Kaféen i de 40 Aar, den har ligget I Kælderen.

Det er et gammelt Stykke København, der forsvinder, et hyggeligt Minde om Firsernes og Halvfemserne glade København, da Byen var en stor og dum Provinsby uden Hovedstadsnykker.

Der vil blive drukket nogle Glas Gravøl, den Dag Politikælderen gaar ind til den evige Hvile.

(Klokken 5 (København) 10. februar 1924).

Artiklen får ikke fortalt at det officielle navn var "Jørgensens Kafe", med andre navne som "Porcelænskælderen" eller bare "Nr. 3" (Nytorv 3). Restauratør Jørgensen ledede kafeen i 37 år. Glansperioden var da Flæsketorvet lå på Nytorv. Den lavede "god borgerlig mad", fx labskovs.

Om nedrivningen af Nytorv 3 med fotoer fra før og nu, se indslaget "Den gamle Patricierejendom", 10. oktober 1923 her på bloggen