Ryvang Radio. (Efterskrift til Politivennen)

Ryvang Radio's Prøver.

Glimrende Orkesterkoncerter.

Blandt de danske Radioamatører er Ryvang Radio hurtig bleven en meget populær Slation, skønt den ikke er traadt ind som nogen officiel Rundtelefoneringsstation.

Stationen er nemlig leveret af Aktieselskabet Siemens & Schuckert paa den Betingelse, at den først antages efter en indgaaende Afprøvning af Stationens Evne som Telefonistation, hvorunder det i høj Grad kommer an paa at faa Rapporter ind fra Landets forskellige Egne om, hvorledes Telefonien høres under skiftende atmosfæriske Forhold, og man glæder da jævnlig Amatørerne med gode Musikudsendelser, for at gøre dem interesseret i at lytte efter Stationen og indsende Rapporter om, hvorledes Stationen er hørt.

Der har under disse Prøver, der i denne Tid afholdes flere Gange om Ugen, jevnlig været benyttet større Orkestre og Musikensembler, saaledes at der har været budt Broadcasting, som man ikke før har kendt her i Landet.

Der har været givet Kammermusik-Aftener med Strygekvartetter af Amatører, en Aften med moderne Melodier af et større Orkester af Tivolimusikere, en Aften med Mandolintrio samt Mængder af Solistydelser - altsammen er gaaet glimrende igennem.

De til Kompagniet indkomne Rapporter viser, at Stationen høres glimrende over hele Landet.

Det vil sikkert glæde alle danske Amatører, om der kunde skabes en saadan fast Ordning, at Ryvang Radio kunde blive stillet til Disposition for Radiopublikummet paa en lignende Maade, som Militærmusiken nu anvendes til Glæde for det civile Publikum.

(B. T. 2. maj 1924).

De danske Radioudsendelser.

Ryvang som Rundtelefonistation.

Der har i den sidste Tid været diskuteret livligt om et Forslag, som den stærkt interesserede Radioamatør, Redaktør Borch, Lolland-Falsters Folketidende, har fremsat om at lade Ryvang Radio udsende Operaer fra Det kgl. Teaters Scene.

Redaktør Borch skrev, at Koncerterne fra Lyngby er en umusikalsk Rædsel, medens Udsendelserne fra Ryvang er tilfredsstillende.

I den Anledning har man fra forskellige Sider oplyst, at Dansk Radioklub ligger i Forhandling med Det kgl. Teater om at udsende Operaer over "Storstationen i Jorcks Passage", som det bl. a. hedder i nogle Blade. Siden har man gennem Interviews søgt at slaa fast, at der ikke kan være Tale om at sende regelmæssige Koncerter fra Ryvang, da Statstelegrafen har økonomisk Monopol paa Radioudsendelser, og mange Provinsblade beklager dette meget.

Vi kan fra bedste autoritative Kilde oplyse, at der ikke er nogen Grund til at fremsætte saadanne Beklagelser for Tiden. Loven om Radiotelegrafi og -Telefoni fastslaar, at Staten og ikke en enkelt Statsinstitution har Eneret paa Afsendestationer.

Baade under Krigsministeriet, Handelsministeriet og Marineministeriet samt i Løbet af de kommende Aar tillige under Indenrigsministeriet vil der være Radiostationer, der ikke sorterer under Ministeriet for offentlige Arbejder.

Forøvrigt vil Spørgsmaalet om et økonomisk Monopol overhovedet ikke spille nogen Rolle i denne Sag, da de Provinsudsendelser, som hidtil er foretaget fra Ryvang Radio, og som Radioudvalget af 1924 har forhandlet med Autoriteterne om, slet ikke har noget mod Penge at gøre. Det drejer sig blot om Udsendelser til kulturelle Formaal, hvorved Assistancen har været ganske gratis.

Der er da heller ikke paa kompetent Sted truffet nogen som helst Afgørelse, der tyder paa, at saadanne Udsendelser ikke kan fortsættes i Fremtiden. Iøvrigt kan vi tilføje, at ogsaa Dansk Radioklub har forhandlet om Udsendelser over Ryvang Radio.

(B. T. 9. maj 1924).

Et Besøg i Ryvangens Radio-Station.

En Samtale med Chefen, Ingeniørkaptajn Thomsen

Stationen og Radio-Telegrafist Sølvig.

Endnu ligger Ryvangen hen som en Enklave af Eng og Smaalund. Men i Horisonten er Byen ved at rejse truende Stennæver mod Idyllen. Aar for Aar rykker Husene nærmere ind paa Livet af det fri Terræn, der dog stadig forsvares og hævdes af Militæret, specielt Ingeniør-Regimentet. hvis Øvelsesplads det er.

I disse landskabelige Omgivelser har den nye Radio-Station faaet en ideel Beliggenhed, markeret af de to 72 Meter høje Jernmaster, som bærer Antennen.

Selvfølgelig er Indretningen tiptop moderne, og herinde var det, at man i forgaars Aftes, samtidig med en engelsk Station foretog det Eksperiment at optage Nattergalens Sang og videresende den til hele Skandinavien. At Forsøget fuldt ud lykkedes, viser de indgaaede Meddelelser fra hele Danmark og fra adskillige Modtagere I Norge og Sverige.

Vi aflagde i Gaar et Besøg derude, og bad Stationens elskværdige Chef

INGENIØRKAPTAJN THOMSEN

fortælle lidt om Eksperimentet.

- Vor Mikrofon er overordentlig følsom, svarede Kaptajnen, saa følsom, at det kan høres over hele Landet, naar f. Eks. Telegrafisten trækker Vejret i dens Nærhed - for ikke at tale om Automobilhornenes Tuden paa Lyngbyvejen og Bom-Klokkens Signaler nede ved Jernbanelinien.

I den dejlige Foraarsaften i Gaar fik vi saa den Idé at stille Mikrofonen ud i den lille Lund herudenfor. Stærene fløjtede og Nattergalene sang vidunderligt. De holder jo til herude i denne lille fredlyste Plet.

Og det hele gik fortræffeligt. Kort efter Udsendelsen fik vi de første Underretninger om, at Fuglesangen var opfanget fuldkornmen tydeligt. Det var en hel Nydelse at høre den, blev der sagt os. Ogsaa i Dag har vi faaet Masser af Beviser for, at det lille Eksperiment var vellykket og vakte Glæde, og Begejstring rundt om i Hjemmene, hvor man har Modtagere.

Jeg maa i det hele taget sige, at de Prøver, vi anstiller herude med Udsendelser, er bleven mødt med almindelig tilfredshed. Alt høres klart og tydeligt. Langt oppe og inde i Jylland sidder der Bønder og Smaakaarsfolk, for hvem vore smaa Aftenkoncerter nu er bleven til almindelig Opmuntring, Og oppe i Sverige og Norge véd jeg, der ogsaa lyttes med Glæde til, hvad Stationen herude byder paa. 

Vi har altsaa kun Grund til være tilfredse. Beklageligt er det blot, at man fra enkelte Hold betragter os som Konkurrent, og derfor er os mindre gunstigt stemt.

Men det maa vi naturligvis se bort fra. For os gælder det kun om at skaffe saa gode Resultater som muligt, og økonomiske Interesser er der jo ikke Tale om her.

De Udsendelser, vi foretager for Tiden, er at betragte som Prøver paa Stationens Ydedygtighed, og hidtil er det gaaet glat - det fremgaar altsaa af den Tilfredshed Modtagerne af alle Samfundslag stadig udtaler overfor os.

- - -

Og saa foretager vi en lille Runde med Kaptajnen, der fortæller, at Udsendelsen endnu ikke foregaar under helt ideelle Forhold.

Indspilning af Sang sker i et lille Rum, hvis Vægge er fuldstændig dækket af Tæpper. Under Optagelsen af Orkestermusik maa Mikrofonen først dækkes af et tykt Lag Vat, derover anbringes tre svære Tæpper, og endelig stilles den ind bag Vægtæppet. Det er man nødsaget til paa Grund uf dens Følsomhed. Nu faar man imidlertid snart et stort Døckersk Filttelt til Disposition, og saa haaber man, de akustiske Forhold skal blive bedre for de assisterende Kunstnere, som for øjeblikket maa sætte deres Præstationer ned paa "halv Kraft" eller mindre for ikke at virke for kraftigt.

Vi er jo allerede godt med herhjemme med Hensyn til Radiostationen. Ryvang-Stationen betyder et yderligere Skridt fremad i Kampen om den traadløse Erobring af Luftregionerne.

(Aftenbladet 22. maj 1924).

Paa Ryvang Radio

Afsendelsen af den traadløse Samtale

Paa Slaget syv kører vi med KØBENHAVNs Radioavis ind gennem Ingeniørkasernen, forbi Skildvagten, der staar Vagt i Gevær og gør store Øjne, og videre ud ad Markvejen ned til Tremmeporten. Her bag ligger Ryvang Radio. I to smaa Huse er Afsender- og Modtagestationen. Vi hører Dynamoen snurre og ser de fintmærkende Apparater og Lamperne, der gløder og straaler hvidt. Imponerende er de to Staalobelisker som Masterne paa en amerikansk Dreadnought med et Spind af Barduner, der synger i Blæsten. Og mellem Masterne de fine Antenner, der tager mod Stemmer og Melodier ude fra Rummet og sender ud i Rummet talende og syngende Ord. I Aften skal de vise, om de kan gribe og gøre tydeligt, hvad der siges - ikke fra en fast Station, men fra et flyvende Punkt, der flytter sig 180 km i Timen.

Løjtnant Bjarkow har kredset over Ryvangen. Vi ved, han er der. Nu sejler han ind over Byen. Om et Øjeblik er han paa sin Plads. 800 Meter over Tivoli. Spillet kan begynde. Vi lukkes ind i det lille Afsenderrum. Vægge, Loft og Gulv er polstrede, vi befinder os i en Æske, Ansigt til Ansigt med en gul Skive paa et Nodestativ. Der er Huller i Skiven, og Vat stikker ud af Hullerne. Til denne Stumtjener er det. jeg skal tale. Det er ikke uden Komik. Men om jeg nu ler, forraader Tjeneren mig til det halve Europa. Kun Smilet har han endnu ikke erobret.

Hr. Nodestol! Hallo, Hallo! Ryvang Radio. KØBENHAVN's Radioavis. Jo, jeg ved, at de hører mig, de tusinde Lyttere, de nyeste Begivenheder i Døgnet, om den hvide Neger, om Sommeren. som ikke kommer, om Travløb og Oprøret i Albanien. Men Flyveren, den i Rummet springende Mand, kan han høre et Ord af det hele? Hallo, Hallo. Hr. Schray, kan De høre, hvad jeg siger?

Stemmen fra Rummet

Modtagerklapperne spændes fast om Ørene, men de er ikke ene om at gøre Situationen spændende og Lytteren hed om Ørene. Kommer han mon? Sur. sur, sur og svirre, svirre, svirre, siger det, er det ham eller hans Maskine eller blot en Bi, der fløj forbi? Hallo, Hallo, Ryvang Radio, jo, her er jeg 800 Meter over Byen - lige over Bjørnehuset i Zoologisk Have. Hallo, Hallo, nu over Tivoli. Klart og tydeligt hører vi hans Stemme, der er Blæst i den, men det pynter paa og giver Flugt over de mange smukke Ord, han siger til vore lyttere. Vi tilraaber ham gennem Nodestolen et: Hallo, hvad ser De nu? Og da er det, det sker, vor Radio-Medarbejder bliver lyrisk og improviserer en flot og bevæget Skildring af Søndermarken og Folkefesten dér, set ovenfra. Det er den første improvisation om Bord i en dansk Flyver Og saa vellykket var den, at man maatte ønske, danske Forfattere vilde tage Planen op og vise, hvad de duer til i 800 Meters Højde.

Saa glider Maskinen. Sukces'en var fastslaaet.

*

Eksperimentet set og hørt fra Flyvepladsen

Sorte, dystre Skyer vekslede med hvide, mildere, da KØBENHAVNs Radio-Medarbejder i Aftes ved 7-Tiden ude paa Flyvepladsen paa Amager mødtes med Løjtnant Bjarkow, Løjtnant Erlind, Ingenier Gunnar Frederiksen og en Række andre interesserede.

- Det er ideelt Flyvevejr! sagde Erlind. Det Eksperiment maa lykkes!

Bjarkow var i straalende Humør.

- Jeg skal gøre mit til, at det skal gaa. Det her interesserer mig meget.

Saa blev den flotte Henry Potez-Maskine trukket ud af Hangaren. Vor Medarbejder formummede sig i Flyverpelsen, fik Hætten med Høreklapperne over Hovedet og anbragte sig midt imellem sine Apparater. Disse fik et sidste Eftersyn af Ingeniør Frederiksen - 0g Bjarkow lod Propellen snurre.

R-a-t-s-c-h! sagde det. Og Grosset nejede sig for Lufttrykket.

- Det er kun en Tiendedel af den Fart, den skal op paa, bemærkede Bjarkow tørt.

To Soldater blev anbragt ved Stoppeklodserne, der indtil da havde hibdret Maskinen i at bevæge sig.

- Kontakt! lød det.

- Kontakt! svaredes der.

Og saa spadserede den store Fugl af. 

Ved Starten. Paa Førersædet Premierløjtnant Bjarkow. I Observationsrummet KØBENHAVNs Radiomedarbejder (siddende) og Ingeniør Hunnar Frederiksen (staaende).

Den holdt sig paa Jorden, idet den satte Kursen ud imod Sundet. Starten skulde ske imod Vinden, og den var fralands. Ved Krudttaarnet vendte den - full speed - og i en Snes Meters Højde gled den henover Hovederne paa Tilskuerne. Der blev rørt ved Haleroret - og i stærk Fart steg den op i den klare Luft. Vor Medarbejder vinkede fornøjet til Afsked ... snart efter skimtedes Maskinen kun som en lille Prik inde over Byens Taarne og Tinder.

... Inde i en af Flyvepladsens Barakker var Modtagerapparatet anbragt. Ingeniør Frederiksen havde hertil i Dagens Anledning knyttet en Højttaler, og i spændt Forventning afventedes foran denne, hvad der vilde ske.

Præcis Kl. 7½ |ød det:

- Saa begynder KØBENHAVNs Radio-Avis! Hallo! Hallo!

Og derefter fulgte Oplæsningen af Dagens Nyheder.

Men Stemmen fortsatte:

- Nu vil vi forsøge at lade vor Medarbejder, der i Øjeblikket befinder sig i en Flyvemaskine over Byen København, svare. Hallo, Hr. Schray, kan De høre os? Kan De høre os, Hr. Schray, Hallo!

Et Minuts Tavshed. Saa lød Stemmen fra Luften:

- Hallo! Ryvangens Radio! Kan De høre, hvad jeg siger? Kampflyvemaskinen her. Vi suser frem med en Fart af 220 Kilometer i Timen ...

Klart og tydeligt naaede hvert Ord frem til de mange Lyttere. Højttaleren raabte dem ud over Flyvepladsen.

Stationen i Ryvangen svarede, og efter en Stunds Forløb vendte Maskinen tilbage. Roligt og støt landede den, da Klokken var otte, og smilende modtog dens Passagerer Lykønskningerne ...

- Det maatte lykkes, sagde jeg jo! bemærkede Erlind stolt.

Ogsaa Ingeniør Frederiksen høstede megen Anerkendelse for sit Arbejde.

Et Kvarter efter var Potez-Maskinen atter trukket ind i Hangaren, og Fred og Ro hvilede over Flyvepladsen, det gamle, historiske Sted, hvor i sin Tid Københavnerne i Hundredevis kamperede for at se en Maskine lette sig 5 Meter over Jorden.

- Ak, hvor forandret!

M r. Nobody.

(København 6. juni 1924. Sidste del af en længere reportage fra begivenheden).

Forsvarsministeren gav kort tid efter Landssammenslutningen af danske Radioklubber tilladelse til at Ryvang Radio kunne bruges til udsendelse til "Danske Radioamatører"

Holger Damgaard (1870-1945): Ryvangens Radio på Ryvangs Allé. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Statsminister Staunings nytårtale 31. december 1924 blev udsendt gennem Ryvang Radio.

Statsminister Staunings nytårstale blev annonceret i talrige aviser, som fx her i Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende 30. december 1924. På regeringens hjemmeside står at traditionen startede i 1941, i øvrigt med Stauning. 

Den første radiofoni foregik den 5. november 1922 med musik og sang over Lyngby Radio. Danmarks første forsøg med rigtige radioudsendelser foregik i Ryvang. I 1924 blev der udsendt private radioudsendelser fra Københavns Radiofoni og fra Ryvangen Radio, og dagbladet Politiken sendte Politikens Radio-Avis. I 1925 indførtes monopol som forsøgsordning – permanent fra 1926, hvor Statsradiofonien oprettedes. Kalundborg Radio kom til i august 1927. Arealet ligger nu Ryvangen Naturpark.

Eksempler på radioudsendelser var: morgenvækning med morgengymnastik, hestevæddeløb, et dyreforedrag, skuespil med lydkulisser, kammersanger Holm synger "Humlebien", koncert i Odd-Fellow Palæet med dans - selv hjemme i stuerne!

Radioen lå formentlig i området der i dag hedder Ryvangens Naturpark. Det er fredet, og om kulturhistorien hedder det bl.a.:

"Området Ryvangens Naturpark var oprindelig en nordlig del af Ryvangsmarken, som var et øde og sumpet sted. I 1893 opkøbte staten Ryvangsmarken samt Vognmandsmarken, der lå syd for, til militær anvendelse. Ingeniørregimentet flyttede hertil og gik snart i gang med at grave dybe afvandingsgrøfter og en sø med tre øer, samtidig med at der blev anlagt veje og plantet til."

Mine billeder af dette område (fra 2013) kan ses på Kbhbilleder. Der var dog ikke rester af radiostationen.

Strejke paa Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen).

Fra ølstrejken 1924:

Der er Øl i Byen til flere Uger.

Alt tyder paa at Strejken skal blive langvarig. Den omfatter 4.600 Mand,

Morgensituation fra Tuborg. De opmagasinerede Vogne

Da B. T. i Lørdags meddelte, at Bryggeristrejken vilde komme Mandag, kom det i høj Grad overraskende for det almindelige Publikum. Kun de færreste havde troet paa en omfattende Strejke i dette Foraar.

Ikke destomindre er Strejken en Kendsgerning idag, og 4600 Mand er blevne ledige ved denne store Arbejdsnedlæggelse.

Strejken omfatter de fleste store Bryggerier i København og Provinsen, undtagen "Hafnia" og saadanne Provinsbryggerier som Ringsted, Sønderborg og Tønder.

Dog er en Del større Hovedstadsbryggerier som "Hafnia", Glostrup, Vanløse og Husum udenfor Strejken, medens De forenede Bryggerier i Følge Samarbejdet med "Tuborg" ogsaa er indbefattet i Strejken.

Endelig er der en Kreds af Sodavandsfabrikanter med en særlig Organisation, som staar udenfor Strejken.

Ogsaa Krystalisværket paa Frederiksberg har indstillet Driften men der er sikret Hospitalerne Is til flere Uger, og det almindelige Publikum kan jo nok undvære Is lige i de første Dage.

Bliver Strejken langvarig?

Paa Fagforeningskontoret erklærer man, at man gør Regning paa, at det bliver en langvarig Konflikt. Man har selv Midler til at understøtte de 4600 Mand, som Strejken omfatter, i mindst 3 Maaneder og desuden har man Gensidighedsoverenskomet med Sveriges Bryggerifagforbund. Der er idag begyndt paa Strejkekontrolmøderne og der er udstillet Strejkevagter ved alle Bryggerier.

løvrigt mener man, at Strejkevagterne faar det let, thi man gaar ud fra, at Bryggerierne ikke vil udlevere Øl til Forretningerne, selv om disse vil afhente det selv. Kun Hospitaleme menes at ville faa udleveret Øl. og det vil de Strejkende ikke modsætte sig.

Et Kig ind i den standsede Virksomheds Mineralvandsafdeling.

Bryggeriernes Stilling.

Paa Carlsberg bekræfter man, at der ikke vil blive udleveret Øl til Folk, som selv vil hente det. Kun Hospitalerne kan hente deres Forsyning selv.

Hvorvidt Konflikten kan blive langvarig, har man ikke nogen Mening om, men Parterne er jo ret langt fra hinanden.

Bryggerierne har tilbudt en Lønforhøjelse paa 3 Kr. om Ugen, men Arbejderne forlangte oprindelig mindst 10 Kr. ud over denne Forhøjelse.

Forligsmanden vil ikke gribe ind foreløbig.

I Forligsmandsinstitutionen erklærer man at man ikke agter at gribe ind foreløbig. Det forkastede Forslag var ganske vist ikke et egentligt Mæglingsforslag, men et Resultat af Forhandlinger mellem Parterne selv ved Forligsmandens Medvirkning, men da Forslaget er forkastet med saa stor Majoritet, mener Forligsmændene ikke, at det kan nytte at stille et egentligt Mæglingsforslag i dette Øjeblik.

Hvornaar bliver Ølmanglen følelig?

Der er delte Meninger om, hvorlænge Restauratorernes og de Handlendes Iagre kan strække til. Nogle Restauratorer erklærer at have Øl nok til flere Uger, medens de Handlende hævder, at de kun har til en halv Snes Dage.

Paa Carlsberg erklærer man, der ikke er udleveret til saa særlig mange Dage forud.

Der har i den sidste Tid været et dagligt Forbrug af ca. 1½ Mill. Flasker om Dagen af Carlsberg, og stort mere har Carlsberg Bryggerierne ikke kunnet præstere.

E. n,

(B. T. 5. maj 1924)

Den tavse By

Øverst: Gamle Carlsbergs Bryggerier. Nederst: Ny Carlsbergs tomme Ølvogne.

Carlsberg Bryggerierne danner en By for sig i den store By, men nu ligger denne lille By tavs og død, medens den store By lever og larmer rundt om den.

Strejken har standset Livet paa Carlsberg og paa de andre Bryggerier. Deres Skorstene ryger ikke, de varme Dampe vælder ikke ud fra Bygningerne. Øllet flyder ikke fra den ene Bygning til den anden, Fadene fyldes ikke, Aftapningsmaskinerne er stumme, og i Gaarde, paa Pladser og i Garager staar Vogne og Automobiler tomme og urørlige, medens Hestene faar en uvant Ferie.

Og for hver Bajer, der drikkes ude i Byen, nærmer den Stund sig mere og mere, da en halv Bajer ikke kan vejes op med Guld.

Hvis ikke Parterne forinden faar sig talt til Rette.

Foreløbig er Udsigterne dertil lig Nul.

(Aftenbladet 7. maj 1924).

Ølstrejkens Afslutning.

I Dag er der taget fat med fuld Kraft for at forsyne Byen med Øl

Øverst: Kuskene møder op ved Kontrolporten. - I Midten: Arbejdssøgende ved Kontoret. - Nederst: Det første Hold Vogne parat til at køre ud.

Ikke mindre end 63 af de 100 Deltagere i Bryggeriforbundets Kongres udtalte sig i Gaar om Folketingsmand Andreasens Mæglingsforslag, saa man forstaar, at Mødet, der, som meddelt, begyndte Kl. 11. ikke kunde afsluttes før Kl. 5. Resultatet af Afstemningen blev, at Forslaget vedtoges med alle Stemmer mod 3. Saa snart Resultatet forelaa, blev der afsendt Meddelelse fil Bryggeriforeningen, hvis Forhandlingsudvalg, der jo var forsynet med Mandat til at slutte Forlig straks accepterede Mæglingsforslaget. Hermed var Strejken altsaa forbi, og det vedtoges at Arbejdet straks fra Dags Morgen skulde genoptages i fuld Udstrækning. Ølstrejken varede altsaa i 30 Dage, hvilket ganske sikkert var de 25 for mange.

Den nu afsluttede Overenskomst gælder for 2 Aar, nemlig til 1. Maj 1926. Arbejderne faar straks 1 Kr mere om Ugen i Minimalløn - de havde her i Byen før Strejken 62 Kr. 18 Øre - fra 1 Mai 1925 forhøjes Ugelønnen yderligere med 1 Kr. Til Gengæld faar Arbejderne i Fremtiden kun Ret til 5 Bajere pr. Dag i Stedet for de 6, de tidligere maatte faa.

Naturligvis er der til Morgen sat fuld Kraft paa for saa hurtigt som muligt at skaffe den tørstende By den saa længselsfuldt ventede Læskedrik.

De første morgentimer paa Carlsberg

Da Portene til Carlsberg-Bryggerierne i Morges ved 5-Tiden var slaaet op, varede det ikke mange Minutter, før Livet derinde paa det mægtige Terræn pulserede paa fuld Kraft.

Og Humøret var højt overalt. Man mærkede tydeligt Glæden hos de mange Menesker over igen al kunne komme til at tage fat. Det eneste Sted, hvor der herskede Alvor, var blandt mange Hundrede Arbejdssøgende, der straks strømmede til, men for hvis Hænder der endnu ikke var Brug.

Ude paa Pladsen traf vi Arbejdsinspektør Jensen, der øjensynlig var lige saa glad som Arbejderne over Kampens Afslutning

- Hvorledes vi! De nu forsyne den tørstende By? spurgte vi.

- Naturligvis faar Restauratørne Første-Grøden. Den bestaar i Hektoliter Fad-Øl, der køres ud i Morgen. Opad Dagen følger der mere efter. Øl har vi selvfølgelig nok af, men det er jo ikke tappet. Men nu er der 800 Kvinder i Gang med det Arbejde, og jeg tænker der kommer et lignende Antal il! od paa Formiddagen.

Vi kører hele Dagen i Dag og i Morgen med, saa at Restaurationerne kan være forsynede til Søndagens Rykind. Derimod maa Byens Handlende vente til Mandag Morgen, for vi kan ikke have Flaskeøl nok til Disposition. Men saa er vi ogsaa over det værste.

- - -

Oppe ved Depoterne begyndte Vognene at køre frem. De staldkande Heste var næsten ikke til at styre efter den tre Uger lange Ferie. Vogn paa Vogn fik læsset Smaatønderne paa og strøg af Sted ud gennem Gitterportene.

Livet pulserede atter.

(Aftenbladet (København) 31. maj 1924).

Fra den nøgne Mark til det færdige Hus. (Efterskrift til Politivennen)

En Menneskealders Udvikling af Kolonihavebevægelsen.

Der bygges endnu en Stue til Lysthuset.

Kolonihavebevægelsen er ikke gammel, og den er for så vidt et barn af fagforeningsbevægelsen, som denne skabte betinger for den. Lønningerne blev forbedrede, således at de københavnske arbejdere opdagede, at de nok kunne afse det forholdsvis ringe årlige beløb, der skulle betales i leje af et stykke jord. Og arbejdstiden forkortedes, således at det blev bedre fritid til dyrkning af de i begyndelsen meget små stykker jord.

Til at begynde med var det vel som regel folk fra landet der var kommet ind til den store by for at arbejde, og som nu så lejlighed til at dyrke en lille have. Men efterhånden smittede det givne eksempel også vaskeægte københavnere, og allerede ved århundredskiftet, talte man kolonihaver i tusindvis, så godt som alle på lejet jord, og de fleste af dem på kommunens jord, som da var at få til leje for sådan noget som 150 kr. pr. tønde land, eller godt en øre pr. kvadratalen.

Omkring århundredskiftet satte kolonihavebevægelsen imidlertid en ny udløber, der i årenes løb skulle blive langt større og kraftigere end moderen.

Haven graves.

Der var noget truende og usikkert ved besiddelsen af kolonihaver på lejet jord. Kolonihaveejeren kunne befrygte, at han på en hvilken som helst og altid ubelejlig tid kunne få lejemålet opsagt og meddelelse om at ryddeliggøre det lejede, da jorden skulle udnyttes på anden måde. 

Med tungt hjerte måtte han da forlade den have, som han gennem nogle år havde fået gjort pyntelig og hyggelig, og hvor han og hans familie havde tilbragt så mange sommerdage og sommeraftener, for atter at begynde på en åben mark, hvor måske den samme skæbne efter endnu nogle års forløb atter ramte ham. 

Disse usikre forhold medførte, at kolonihavelejerne gik over til at købe jord. Netop ved århundredskiftet begyndte grundspekulanter at opkøbe jord i Københavns periferi, udstykke den og sælge den på afbetaling gennem en årrække mod forholdsvis små månedlige afdrag, afpassede efter arbejdernes økonomiske ydeevne. I de første år holdt denne bevægelse sig indenfor beskedne rammer. Men efterhånden som arbejdernes lønninger steg, samtidig med at middelstandsfolk også blev opmærksom på de nye muligheder for et sundt fritidslev voksede bevægelsen, og særlig stærk blev den i årene 1917-18-19, da der foretoges en tusinder og atter tusinder købte jord, og hvor København blev omgivet af en bred bræmme af parcelforeninger med udløbere hist og her længere ud mod det åbne land.

Vejene anlægges, kloakrørene tildækkes og kloakken gøres færdig.

Den efterfølgende erhvervskrise, de dalende lønninger og den vældige arbejdsløshed standsede som i et ryk bevægelsen i efteråret 1920, og siden da har der ikke været efterspørgsel efter parceller, mens mange arbejdere har måttet opgive de parceller, som de havde købt, fordi de ikke formåede at betale renter og afdrag.

Men den mægtige bræmme af parceller, omkring 20.000 i tal på 2-3.000 tønder land, ligger der nu som haver med lysthuse eller sommerhuse og høje flagstænger hvor flaget hver en sommersøndag når til tops som et vidnesbyrd om, hvor familien tilbringer sin søndag. Og til dem slutter sig de mange tusinde små kolonihaver, også med lysthuse og simmerhuse, flagstænger og flag. Hundredtusinde mænd, kvinder og børn henter her solskin og frisk luft hver en sommer dag, og tusinder af familier lever tilmed her sommeren igennem, herude på småmandens landsteder.

Udgået som parcelbevægelsen er af kolonihavebevægelsen, havde parcelkøberne oprindelig gennemgående kun det for øje, at de her fik en ejendomshave, som de ikke en skøn dag kunne jages bort fra, og de indrettede sig derfor under mere faste former end kolonihaveejerne. I årenes løb ofredes der mere på haveanlægget, lysthuset udvidedes og forbedredes, så det blev en hel lille lejlighed med værelse og køkken, hvor primusapparatet måtte erstatte gasapparatet, og hvor man udmærket godt kunne bo, så længe der var varme i luften.

Derfor hæftede man sig ikke ved Spørgsmaal som Afvanding og Vejanlæg, og derfor kunde Jordspekulanterne sælge Jord uden Hensyn til disse Spørgsmaal, noget, der i mange Tilfælde har vist sig at berede Parcelejerne Vanskeligheder, som de kunde have undgaaet, hvis der fra først af havde været taget Hensyn dertil.

Forholdene har imidlertid ført med sig, at disse Forhold nu er i høj Grad aktuelle. 

Det gik jo saaledes, at mange Parcelejere efterhaanden fik Ønske om at kunne bygge deres Hus paa deres Parcel, og den Bolignød, der indtraadte under Krigsaarene, og som stadig er kronisk, føjede Trang til at faa eget Hus til Ønsket og forstærkede det. 

Men der var Ikke nogen Mulighed derfor, dels paa Grund af de manglende Vej-, Kloak- og Vandanlæg og dels fordi Byggepriserne var saa bøje, at en Arbejder og en Tjenestemand overhovedet Ikke kunde magte at bygge et hus.

Et solidt træhus til helårsbebyggelse.

Saa blev Sommerhuset Helaarsbeboelse for en Mængde Familier. En Mængde af dem er ikke egnede for Vinterbeboelse. De er for usolidt byggede. Bræddevæggene er for tynde til at holde Kulden ude. Petroleumsovnen sluger en urimelig Mængde Petroleum, og endda bliver der ikke tilstrækkeligt varmt. Der er ikke hyggeligt i saadanne Sommerhuse om Vinteren, og den mest fremherskende Følelse er vel nok Længslen efter Sommeren, - men de har dog alligevel Tag over Hovedet.

I hver eneste Parcelforening omkring København bor der mange Familier i saadanne Huse, og hvis det ikke var saa, vilde Manglen paa Lejligheder være endnu langt større, end den er. Man kan sikkert trygt regne med, at der bor ca. 3000 Familier i sommerhuse paa deres Parceller Aaret igennem.

Adskillige Familier bor dog i Sommerhuse, der er fuldtud egnede til Vinterbolig. Sagen er, at et Træhus, solidt og godt bygget og med Hulrum mellem Yder- og Indervæg, er fuldt saa lunt som de almindelige Stenhuse og staar ikke tilbage for dem i anden Henseende, end at de kræver forholdsvis mere til Vedligeholdelse, og at de ikke er saa holdbare, hvilket dog ikke betyder stort for Ejeren, da det, forsvarligt vedligeholdt, nok kan staa de første 50 Aar.

Vort Billede viser et saadant Træhus, der beboes af en Statstjenestemand, hans Hustru og lille Barn. De to sidste ses paa Billedet.

De, der faar et saadant godt og solidt Træhus, der tilmed er langt billigere end et muret Hus af tilsvarende Størrelse, er ude over Bolignøden og sidder for en billig aarlig Afgift. De med de mindre egnede Sommerhuse og med de smaa Lysthuse haaber paa den Dag, da de kan rykke ind i deres eget Hus.

Hidtil har de været afskaaret fra at faa det. Det kostede for meget til, at de kunde magte det økonomisk. Der kunde vel opnaas Statslaan i tredie Prioritet, men de blev kun givet til boligforeninger, der var organiseret saaledes, at de ejede hele Foreningens Jord og derefter de opførte Huse, medens Medlemmerne kun blev Brugere. men i Parcelforeningerne ejede hver Mand sin Parcel, og der var uovervindelige praktiske Vanskeligheder for at danne saadanne Boligforeninger dér, at de kunde faa Adgang til Statslaan til deres Byggeri.

Desuden ejede Parcelforeningerne ikke Midler til at kunne anlægge de Veje og Arealer, der af Myndighederne stillede som Betingelse for, at man overhovedet kunde faa lov til at bygge varige Huse paa Parcellerne.

For tre-fire Aar siden vedtoges der imidlertid en Lov, hvorefter man under visse Betingelser kunde faa Lov til at bygge Huse paa Parceller, selv om der ikke forud var anlagt Vej og Kloak, men denne Lov fik saa godt som ingen praktisk Betydning, fordi den, der ønskede at bygge, skulde raade over mindst Halvdelen af, hvad Huset vilde koste at bygge, idet man kun kunde regne med at faa 40 pCt. i Laan i første og anden prioritet.

Endelig kom Loven om Statslaan i tredje Prioritet i Fjor. Derved skabtes der større Mulighed for at kunne bygge, men dog ikke saa stor Mulighed, som man straks troede, idet Kurserne paa Obligationerne faldt saaledes, at den, der nu vil bygge sit eget Hus, selv maa raade over mellem en trediedel og en Fjerdel af det Beløb, som Husets Anskaffelsessum andrager, og dette Forhold hindrer selvfølgelig en Mængde Mennesker fra at bygger, hvor gærne de end vilde.

Forhaabentlig lykkes det at løse Boligspørgsmaalet for disse Mennesker paa en saadan Maade, at de kan faa eget hus og Hjem, naar blot de selv formaar at yde etnogenlunde rimeligt økonomisk Bidrag dertil.

Der ligger som sagt 20,000 Parceller uden for København. En saa virksom Støtte, at den fjernede de økonomiske Vanskeligheder, der nu stiller sig hindrende for Bebyggelsen af dem, vil skabe Tusinder af egne Hjem i Københavns Periferi.

Der bliver fra forskellig Side hævdet, at det er en uøkonomisk Bebyggelse, og at Lejlighederne i disse Huse bliver dyrere at fremstille og bebo end i de store Boligkaserner. Hvad den dyre Fremstilling angaar, passer det maaske nok, men Forskellen er dog ikke stor. Man vil i en Boligkaserne næppe kunne fremstille en Treværelsens Lejlighed under 15,000 Kr. og en toværelses Lejlighed under 10 a 11,000 Kr., men man kan ogsaa fremstille et Hus med en Treværelses Lejlighed i Stuen og en Toværelses Lejlighed og med større Udenomsbekvemmeligheder og med Have for et lignende Beløb.

Men selv om Lejlighederne i et saadant Hus endogsaa bliver noget dyrere end i tilsvarende Lejligheder i en Lejekaserne, er der noget meget væsentligt, som man maa tage i Betragtning. For det første er der Adgang til Udbytte ved Hønsehold, Kaninhold og ved Dyrkning af Haven, der alle kan yde et pænt Bidrag til Husholdningen, og for det andet kommer Familien til at leve under bedre og sundere Forhold baade i legemlig og aandelig Henseende, Forhold, der vel ikke an vurderes i Penge, men faar deres uhyre Betydning deri, at de skaber en sundere Slægt.

*

Vinteren vil stadig ikke slippe sit Tag i Aar, men snart bliver vi dog Vidne til Foraarets endelige Sejr. Først nu, længe efter sædvanlig Tid, kan man begynde at grave i Haverne, men længe varer det ikke, før Arbejdet er i fuld Gang om Søndagene og Flaget vajer højt over Lysthuset. Manden graver og Børnene leger eller pusler med deres egen private lille Have, medens Moderen gør rent i Lysthuset eller Sommerhuset, og naar tiden er dertil, faar Fyr paa Primusapparet for at lave Familien en Kaffetaar.

Og hist og her ser man et Hus under Opførelse. Her er Grunden støbt, der er Kransen hejst, og et enkelt Sted staar det færdige Hus. Og ved Kaffetaaren drøfter Mand og Hustru de Muligheder, der er, for at de ogsaa selv kan komme til at bygge.

(Social-Demokraten, 4. maj 1924)

Byens Husvilde. (Efterskrift til Politivennen)

Det rigtige Billede af Bolignøden.

De, der ikke betaler Leje.

Magistraten har tilstillet Borgerrepræsentationen en Oversigt vedrørende Kommunens Husvildeafdeling, og i Mødet paa Torsdag vil Borgmester Christensen yderligere omtale Spørgsmaalet. Af Oversigten fremgaar, at Kommunen den 1ste April i Fjor maatte huse 2187 boligløse Familier, bestaaende af ialt 8688 Personer. I Aaret til 31. Marts i Aar afgik 733 Familier paa ialt 2875 Personer men der meldte sig til Gengæld 691 Familier med 2712 Personer saaledes at, Slutresultatet kun er bleven en Nedgang paa 42 Familier, og, naar der regnes med Personer, kun paa 33.

575 Familier, som pr 1. April i Fjor var under Kommunens Boligforsorg, betalte ikke I Aarets Løb har Situationen udviklet sig saa ugunstigt, at Husvildeafdelingen den 31. Marts i Aar havde 852 Familier, som ikke betalte; 204 Familier havde overhovedet ikke betalt Leje i hele det forløbne Aar.

Tidligere er Lejen bleven opkrævet en Gang ugentlig og dette finder endnu Sted for de Betalendes Vedkommende. Men paa Grund af den stærke Stigning at Antallet paa ikke-Betalende, maa disse nu møde paa Inspektørens Kontor og gøre udførligt Rede for deres Forhold. 131 Familier var næsten ikke til at faa til af møde hos Inspektøren; de maatte tilsiges gennem Overpræsidiet og trues med Mulkter, dersom de udeblev.

Med en vis Vemod tænker man tilbage paa Tider, vi oplevede for 8-10 Aar siden, da der næsten ingen Husvilde var, 1ste April 1910 for Eksempel husede Kommunen kun 14 Familier med ialt 71 Personer.

(Aftenbladet 3. maj 1924)

Dyrekliniken i Nansensgade. (Efterskrift til Politivennen)

Dyrekliniken i Nansensgade holder Jubilæum

Overdyrlæge Svend Larsen mellem Dagens Patienter.

I Dag er det 25 Aar siden "Foreningen til Dyrenes Beskyttelse" oprettede sin kendte Poliklinik i Nansensgade 49.

Det er en omfattende og uhyre nyttig Virksomhed der er blevet udfoldet her i de forløbne Aar. Nogle Tal siger mere end Ord: Her er blevet behandlet 2392 Heste, 13.112 Hunde. 905 Katte og 616 andre Dyr. Desuden er der blevet aflivet 5273 Hunde, 12.681 Katte og 103 andre Dyr, der viste sig uhelbredelige eller var indbragt som tilskadekomne. Ialt er der i de 25 Aar foretaget

19.291 Behandlinger.

- Hvad indbefattes under Begrebet "andre Dyr" - spørger vi den populære Overdyrlæge Svend

Larsen, der har forestaaet Klinikken lige fra dens Begyndelse.

- Ja det er en meget broget Flok, snart sagt alle Dyr, der kan tænkes at optræde som Husdyr, lige fra Høns. Kaniner, Kanariefugle og Papegøjer til Marsvin, Aber og Maager. Vi har saamænd ogsaa haft Skildpadder til Behandling. Vi har i det hele taget ikke afvist nogen Patient, selv om den var nok saa mærkelig

Klinikken kan altsaa jubilere med en udmærket god Samvittighed.

(Aftenbladet (København) 1. maj 1924).

Paa Dyrepolikliniken i Nansensgade møder Folk op med deres syge Hunde og Katte for at faa dem gratis kureret af Dyredoktoren, Overdyrlæge Svend Larsen. Foto fra Social-Demokraten, 4. maj 1924.

Dyrepoliklinikken blev behandlet i Klokken 5 (København) 17. februar 1927 i en helsides artikel.