Liniebygmester Peter Christian Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

En af dem som anlagde Københavns telefonnet i starten af 1900-tallet, var Peter Chr. Jensen der ligger begravet på Vestre Kirkegård. J. P. Jensen blev ansat ved Københavns Telefonselskab 15 maj 1881. Hvilket var næsten samme år som selskabet blev oprettet. Telefonarbejdernes fest for deres alderdomsfond fandt sted 2. juni 1906, og Jensen var med. Liniebygmester P. C. Jensen boede 1905 og 1915 på Toftegaards Alle 17 i Valby. Peter Jensen havde sølvbryllip i 1909.

"Linie-Peter" fylder 60 Aar.

Liniebygmester i Telefonselskabet, Hr. Peter Jensen.

Det er en god og brav Københavner af den rigtige jævne og ærlige Slags, der i Dag fylder de 60.

Liniebygmester Peter Jensen eller "Linie-Peter", som hans Kælenavn er blandt Tusinder af Venner hører nemlig til Byens kendte Ansigter, og den, han een Gang har givet Haandslag paa godt Venskab, han kan altid stole paa Liniebygmesteren.

Hans Hjerte kender ikke til Svig saa lidt som hans Mund, og han mener aldrig Nej, naar han siger Ja!

I sine unge Dage foer Peter Jensen paa Langfart, og han, der i øvrigt nu har en Søn i den amerikanske Mexico-Hær, opholdt sig bl. a. et Par Aar i Grønland.

Naa, Kærligheden til det gamle Kongens København var for stor, og en skønne Dag vendte Peter Jensen Næsen hjemefter og fik saa Ansættelse i det nystiftede Telefon-Aktieselskab. hvor han endnu er en ivrig Funktionær. ,

Gennem de forløbne Aar har "Linie-Peter" oplevet Københavns Udvikling til Storstad bedre end nogen anden, og med en Energi og Dygtighed som er beundringsværdig, har han passet sin Gerning i det store Selskab.

Saa godt som hele Liniearbejdet har han ledet, men de Tusinder af Arbejdere, der har haft Plads under hans Ledelse, holder alle af Peter Jensen; thi han har aldrig været bange for at tage et Nap med selv, naar det kneb. 

- I Dag fylder han altsaa de 60 Aar og skulde som saadan jo i Grunden være en ældre Mand; men Alder kender Peter Jensen ikke noget til. Hans Humør er ungt og friskt og Arbejdslysten usvækket, som da han drog i Langfart.

Og - naar det er saadan, da er det en Glæde at ønske en Mand til Lykke paa den 60aarige Fødse'sdag!

(Folkets Avis - København 30. januar 1917)

40 Aars Jubilæum.

Liniebygmester Peter Jensen.

Liniebygmester Peter Jensen ved Københavns Telefonselskab kan paa Søndag fejre 40 Aars jubilæum i Selskabets Tjeneste.

Linie-Peter, som hans Kælenavn lyder, begyndte "fra neden a" som man altid skal, naar man skal til Vejrs paa en Telefonpæl, han var først almindelig Arbejder, blev saa Formand, Værkfører og sad tilsidst oppe paa Toppen som Liniebygmesler.

Det er Synd at skyde paa ham, hvis De har maattet vente paa at faa en Telefon; hans Evne til at dirigere sine Folk til at faa Arbejdet fra Haanden er lige saa stor som hans Ro, vi vil før tro, at Rundetaarn en Morgen ligger paa langs ad Købmagergade, før vi vil tro, at "Peter" et Øjeblik bliver nervøs, hvor travlt der saa er. og hvor meget der klages og skældes ud.

Telefonklokkerne klinger til hans Ære paa Søndag, en glad Københavner, en dygtig Arbejder, som han er - havde Evropas Diplomater i sin tid kunnet slynge Traade lige saa behændigt som Peter. havde vi ingen Verdenskrig faaet.

(Aftenbladet (København) 13. maj 1921).

Et Dødsfald

Liniebygmester Peter Jensen

I Forgaars er Liniebygmester ved Københavns Telefonselskab, Peter Jensen, afgaaet ved Døden efter ganske kort Tids Sygdom

"Liniebygmesteren", som han altid kaldtes, var kendt af det ganske København. Han gik i sin tidligste Ungdom som Kryolitarbejder til Grønland og arbejdede deroppe i nogle Aar under daværende Ingeniør, senere Havnebygmester og nuværende Borgmester H. C. V. Møller, fra hvilken fjerne Fortid han endnu som et Minde mellem Venner bar Navnet "Peter Grønlænder". Efter sin Hjemkomst til Danmark blev Jensen knyttet til Telefonselskabet fra dettes Start. Og han havde nu, da han er død i en Alder af 65 Aar, arbejdet i Selskabets Tjeneste i over 40 Aar - støt, pligtopfyldende, dygtig til sin Gerning og navnlig med en Punktlighed og Præcision, der satte ug Spor hos alle huns Undergivne.

Peter Jensen, der efterlader sig Hustru og en Søn, som var med i Verdenskrigen paa amerikansk Side, talte Venner i alle Kredse i Kraft af sin Tjenestvillighed og sin hele beskedne og stilfærdige Fremtræden.

(Aftenbladet (København) 18. august 1924).

Peter Christian Jensen blev begravet fra Vestre Kirkegårds nordre Kapel den 20 august 1924.

Jægersborggade. (Efterskrift til Politivennen)

Husleje-Krig i Jægersborggade.

Uhyggelige Forhold inden for Murene.

Gadens 3000 Beboere i Demonstration til Ejeren.

Imellem den kendte Restauratør, Direktør Carl Jørgensen, fhv. Industrikaféen, nu "Provinshotellet", og Beboerne ude I Jægersborggade er der opstaaet en Strid som tegner til at blive den betydeligste og mest opsigtvækkende Kamp mellem Ejer og Lejere, Byen endnu har oplevet.

Som det maaske vil være Læserne bekendt, blev alle Jægersborggades Huse - paa nær et Par enkelte - i sin Tid opført af Murermester Schioldan og finansieret af fhv. Justitsminister den Gang Højesteretssagfører Adler Alberti. De har siden tilhørt "Aktieselskabet Jægersborggade", og tilhører forøvrigt endnu dette Selskab, hvis Aktier imidlertid flere Gange har skiftet Ejere. For Tiden ejes saa godt som alle Aktier af Direktør Carl Jørgensen, "Provinshotellet", der er Selskabets administrerende Direktør.

Fredelig Forhandling men uopfyldte Løfter.

Det var i Slutningen af forrige Aar, Direktør Jørgensen købte Jægersborggade. Det var en meget stor Forretning, der ved den Lejlighed blev afsluttet, idet det det drejer sig om 550 Lejligheder med ca. 3000 Beboere. Det var Hensigten at istandsætte Husene, forhøje Lejen, foretage Omprioritering og muligvis opnaa Fortjeneste ved at afhænde Husene enkeltvis, naar de var bragt i orden. 

Der foretoges straks en Henvendelse om Lejeforhøjelse til Lejerne, som for at søge deres Interesser varetagne, dannede en Forening, hvis konstituerende Generalforsamling afholdtes den 27. Februar. Straks etter aabnedes Forhandling mellem Lejerforeningen Bestyrelse og Ejerens Repræsentant, Sagfører Vilh. Christiansen i Skindergade, og det tegnede til, at alt skulde blive ordnet i Fordragelighed og paa den fredeligste Maade. Der blev lovet store Forbedringer og Reparations Gaardene skulde cementeres, Cykleskure opføres, nye Kakkelovne opsættes, nye Nedløbsrør indlægges og W. C. Installeres alle Vegne, hvor dette kunde ske, og I Løbet af det første Aar skulde 150 Lejligheder grundigt efterses og istandsættes.

Forsaavidt syntes alt saare godt. Lejerne var glade for at de nu opnaaede bedre Boligforhold, de erklærede sig villige til at betale højere Leje til Gengæld for Forbedringerne og selv gennem deres Forening medvirke til den bedst mulige Orden i Ejendommen.

Skuffede Forventninger. 

Desværre gik de skønne Forhaabninger ikke i Opfyldelse. Lejerne føler sig nu meget skuffede, og paa deres Generalforsamling i Aftes kom Skuffelsen og Misfornøjelsen særdeles stærkt til Orde.

Det hævdedes fra flere Talere, at man aldeles ikke kunde stole paa Direktør Carl Jørgensens Løfter. Han vilde bare fortsætte Spekulationen i Jægersborggade og drive Rovdrift derude. Hans Løfter var hidtil ganske uopfyldte, og nu var han bleven i den Grad umulig at forhandle med, at en ny og skarpere Fremgangsmaade maatte vælges.

Ejendommene paastodes at være i en elendig Forfatning. Boligtilsynet havde forlangt Forbedringer og Nævnet, hvis Afgørelse man naturligvis vilde bøje sig for, havde gjort fremtidige Lejeforhøjelser afhængig af Reparationer. Men disse var. som sagt - trods lovede - ikke bleven udførte.

Uhyggelig Forhold.

En Taler karakteriserede Lejlighederne i Gadens mørke Hjørne som Fængsler ja som rene Huler, med løse Sten i Gesimserne, utætte Tage, stinkende Grundvand i Kælderne og klirrende Ruder i raadne Vinduesrammer, der hverken kan holde Stifter eller Kit. Naar en stor Auto kører gennem Gaden, sagde vedkommende Taler, ryster alle Husene. og de løse Ruder og de løse Sten truer med at styrte ned og saare de mange Børn, der færdes i Gaardene og paa Fortovene. Naar en Vaskekælder skal benyttes, maa konerne bære indtil en Snes Spande raadent Vand op forinden. En tilstedeværende kvindelig Beboer forlangte, at Fru Carl Jørgensen skulde prøve at vaske under saadanne Forhold.

Et Demonstrationstog i Morgen Aften. 

Generalforsamlingen sluttede med, at der vedtoges en Resolution, som Lejerforeningens Bestyrelse i Morgen Aften skal overbringe Direktør Jørgensen i hans Hjem, GI. Kongevej 23. Og for at give Bestyrelsens Optræden fornøden Vægt, blev det besluttet, at samtlige Gadens Beboere, lalt ca 3000, i samlet Trop slutter op bag Bestyrelsen og ledsager denne til Direktørens Bolig. Politidirektørens Tilladelse til Demonstrationen er indhentet. Kl. 6 samles man paa den lille Plæne ved Stefansgade, og en halv Time senere drager Toget af Sted med Musik t Spidsen. Et stort, smukt Banner med Inskriptionen: "Værn dit Hjem", skal bæres i Spidsen for Toget og forskellige mindre Bannere ligeledes med Inskriptioner bæres af Deltagerne.

Paa Vejen gennem Byen vil Toget sikkert vokse, saa det bliver en anselig Skare, der ved 7-Tiden møder udenfor Direktør Jørgensens Bolig.

(Aftenbladet 13. august 1924).

Jægersborggade var omkring århundredeskriftet blev opført som spekulationsbyggeri. I 1924 var der stadig byggeri i gang. De sidste var færdige 1928. Spekulanter fortsatte med at eje byggeriet indtil 1993 hvor de blev omdannet til andelsboligforeningen AB Jæger med omkring 500 lejligheder. Gaden er stadig brostensbelagt fremstår nogenlunde som da det blev bygget, dog siden  2. verdenskrig uden de små forretninger. I 2001 forsøgte man at genindføre et lokalt erhvervsliv. En stor del af vejarealet bruges som parkeringsplads.

Jægersborggade-Demonstrationen i Aften.

Lejerforeningens Fane forevises i Gaden. Manden i den hvide Kittel er Lejerforenignens Formand, Detailhandler Weirum. Omkring Fanen staar Bestyrelsens Medlemmer.

Klokken 6 i Aften vil Jægersborggades Beboere altsaa samles omkring deres Fane ved det lille Anlæg ved Stefansgade for i samlet Trop at begive sig til deres Vært, Direktør Carl Jørgensens Hjem, GI. Kongevej 23.

I Spidsen marcherer et Musikkorps, derefter kommer den samlede Bestyrelse, medbringende den paa Generalforsamlingen énstemmigt vedtagne Resolution, som skal overrækkes Hr. Jørgensen.

Fordelt t det. sikkert meget store Demonstrationstog vil prange en Snes mindre Faner med forskellige Inskriptioner og Fyndord vedrørende Forholdene i Gaden.

Vi hidsætter et Par af dem, der tør antages at ville vække mest Opsigt:

"København, kend din By. Kig ud i Jægersborggade og se de smukke Omgivelser".

"Husejer-Filantropen Carl Jørgensen tager kun 33 Kr. 50 Øre i maanedlig Leje for fugtige Kælderrum til Menneskeboliger. - Bolignødens Afhjælpning!"

"Det forbydes at holde Husdyr, dog undtages Væggelus og Mus. Personer paa over 100 kg maa ikke passere Selskabets Trappegange."

(Det sidste "Forbud" anbefaler Lejerforeningen Hr. Jørgensen at udstede, fordi en Beboer forleden traadte igennem Gulvet paa en af Trappegangene).

For at Direktør Jørgensen ikke skal være uforberedt paa den sjældne Begivenhed er der i Gaar tilsendt ham et rekommanderet Brev af følgende Indhold:

I Henhold til Jægersborggades Lejerforenings Generalforsamlings Beslutning af 12te ds. meddeles det Dem herved, at Lejerforeningen Torsdagen den 14de ds. Kl. ca. 7½ Eftm. i Procession vil indfinde sig paa Deres Bopæl for at overrække Dem en paa Generalforsamlingen vedtaget Resolution.

P. B. V:

Alf. Henriksen, Dirigent.

(Aftenbladet 14. august 1924)

Lejerstriden i Jægersborggade.

Et Indlæg fra Carl Jørgensen.

Til "Aftenbladet"s Redaktion,

I Anledning af den i Deres ærede Blad for I Dag optagne Artikel angaaende Boligforholdene i Jægersborggade, har jeg tilstillet den omtalte Lejerforening en Skrivelse. Saalydende:

"Ved min Hjemkomst fra en kort Bortrejse, erfarer jeg i Aften gennem Bladenes Meddelelser, at Bestyrelsen agter at overbringe mig en Resolution - vedtaget paa Lejerforeningens Generalforsamling den 12 ds. - paa min private Bopæl og under særdeles højtidelige Former.

Da Sager vedrørende A/S. Jægersborggade og dets Lejere altid afgøres paa Selskabets Kontor, Jægersborggade 20 henstiller jeg, at enhver Henvendelse sker til Kontoret.

Ønskes en personlig Samtale med mig i Egenskab af Selskabets Direktør, vil en saadan altid kunne opnaas ved Aftale med Kontoret, der dagligt er aabent fra Kl. 9 til 1 og 3 til 6.

Paa min Bopæl ønsker jeg selvfølgelig ikke ForstyrreIser at den i Aviserne omtalte Art og jeg vil anse den omtalte Demonstration i Fald en saadan virkelig er paatænkt, som personlig Chicane."

Uden at ville Indlade mig i Polimik med den lidt for agresive Lejerforening, beder jeg dog Redaktionen optage følgende:

Jeg overtog Ledelsen af A/S. Jægersborggades Ejendomme den 1 Oktober 1923 og har i den forløbne Tid foranlediget, at der til Istandsættelse af Gaden og Ejendommene er ofret mange Tusinde Kroner udover Ejendommens Overskud.

Den senere stiftede Lejerforening har udtalt sin Tilfredshed med at den udvendige Istandsættelse blev foretaget først, for at give Gaden et tiltalende Præg.

I de Tilfælde, hvor der har fundet Lejeforhøjelse Sted, er hver enkelt Lejer først spurgt, og med de fleste er frivillig Overenskomst opnaaet - ogsaa med Lejerforeningens Formand.

Hvor frivillig Overenskomst ikke er opnaaet, er Huslejenævnet spurgt, og dette har i et overvejende Antal Tilfælde fastsat en højere Leje, end den, den paagældende Lejer ved forudgaaende Forhandling havde nægtet at acceptere.

Foruden de Beløb, der er ofret paa dels indvendig, men mest udvendig Istandsættelse, kommer betydelige Beløb, som er anvendt til at indrette Beboelseslejligheder i de mange i Gaden værende Kældere, som hidtil var benyttede til Cykleskure og Oplagsrum, hvilket skamskændede Gaden; men dette kan vel ikke i disse boligfattige Tider lægges mig til Last.

Det vil herefter ses, at Aktieselskabet har ofret mere paa Istandsættelsen, end der med Billighed kan forlanges, og med Hensyn til Paastanden om uopfyldte Løfter vedrørende indvendige Faldrør, W. C.-Installation m.v. har Lejeforenlngen ikke magtet den Opgave, at være medvirkende til at faa en i Forhold til Bekostningen passende Lejeforhøjelse, og disse store Arbejder kan selvfølgelig ikke paabegyndes, førend der foreligger Sikkerhed for en Forhøjelse.

Hvad Lejerforeningen agter at opnaa med planløse Demonstrationer, er uforstaaeligt - medmindre disse ikke saa meget er rettet mod Aktieselskabet eIler mig, men derimod er bestemt til at lægge Pres paa Huslejenævnet, der netop har et Andragende om Forhøjelse paa 4 Opgange til Afgørelse, hvilke Ejendomme agtes udrettede med Indvendige Faldrør, W. C., Linuleum paa Trapperne m.v., ganske i Overensstemmelse med 2 Opgange, hvor Nævnet fastsatte en højere Leje end den, de fleste Lejere nægtede at akceptere.

Hvad Lejerforeningens Formaal end er, saa bliver Resultatet nu, at Aktieselskabet nødsages til at afvise enhver Indblanding fra Foreningens side i Forholdet mellem Selskabet og dets Lejere, en Indblanding, der jo ogsaa er ganske unødvendig da Huslejenævnet altid er blevet - og bliver -  spurgt, hvor privat Overenskomst ikke opnaas.

Mod Tak før Optagelsen.

Ærbødigst

før A/S. Jægersborggade

Carl Jørgensen

(Aftenbladet 14. august 1924)

Aftenbladet bragte 15. august to fotoer af demonstrationstoget med bannere og plakater, fotograferet ved Nørrebro Station. Inde i bladet var en reportage fra demonstrationen. Carl Jørgensen var ikke hjemme, men havde sendt sin inspektør, med hvem man dog ikke ville forhandle. købmand Weirum tale til forsamlingen, med vognstyrer Hansen med hatten i hånden ved hans side.

Ejendommene i Jægersborggade.

En Erklæring fra Selskabets Inspektør og Revisor.

De hævder, at i de 520 Lejligheder er der slet ikke sket Lejeforhøjelse.

Vi har modtaget følgende Indlæg i Striden om Ejendommene i Jægersborggade:

Vi beder Dem venligst optage følgende:

Efter den Demonstration mod A/S. Jægersborggades Direktør Carl Jørgensen, der fandt sted den 14 d.s., hersker der hos Offentligheden almindeligvis den fejlagtige Opfattelse, at Lejen i Jægersborggade er forhøjet mod at visse Reparationer blev lovet - men ikke udført.

I den Anledning vil vi undertegnede, der begge er knyttet til Selskabet, som henholdsvis Inspektor og Revisor, og bor i Selskabet Ejendomme - paa Tro og I.ove meddele følgende:

Fra Hr. Carl Jørgensens Indtrædelse som Selskabets Direktør, den 1ste Oktober 1923 og indtil Dato er Ejendommene Jagtvej Nr. 35. Jægersborggade 1 og 3 saml Jægersborggade 21 og 23 grundig istandsat og forbedret med indvendige Spildevandsledninger, Linoleum paa Trapper, Installation af W. C. m. v.

Med Beboerne i førstnævnte Ejendom opnaaedes en passende Lejeforhøjelse ved frivillig Overenskomst, hvorimod Lejen i Nr. 21 og 23 maatte fastsættes af Huslejenævnet. - Det bemærkes, at den sidstnævnte Forhøjelse var højere, end den ved frivillig Overenskomst opnaaede.

Af 49 Forretnings-Lokaler i Selskabets Ejendomme er der opnaaet Forhøjelse ved frivillig Overenskomst for 12; medens de resterende Lejemaal blev forhøjet af Nævnet.

Direktøren har for at opnaa Forhøjelsen af Lejen for disse Butikslokaler lovet visse Indrømmelser: Istandsættelse, Uopsigelighed i en Aarrække m.v. - og disse Løfter er alle blevet opfyldte.

Tilbage er ca 520 Beboelsesjligheder, hvoraf ikke et eneste af de gamle Lejemaal er forhøjet. - For de meget faa nye Lejemaal, der er oprettet, er der foretaget en mindre Forhøjelse i Overensstemmelse med Nævnets Afgørelser.

Ejendommene er som Helhed absolut blevet forbedret, idet der et opført Cykleskure i alle Gaarde - omforandret gamle Cyklekældere til Beboelseslejligheder, indsat hele Ruder i Trappevinduer m.m. uden at der er stillet nogetsomhelst Krav om Leje-Forhøjelse.

Den oprettede Lejerforening, som ikke repræsenterer samtlige Beboere, har fremsat Krav om at faa ca. 150 Lejligheder istandsat - som det passede Bestyrelsen; men Direktør Jørgensen kan fornuftigvis ikke have et "Over-Bedriftsraad" til at bestemme hvor mange Lejligheder og hvornaar der skal istandsattes. - Foreningen opnaaede saaledes ikke at komme til at regere og reparere, uden Hensyn til hvor Pengene kom fra.

Der er aldrig nægtet at istandgøre Lejligheder; men de udvendige Reparationer vil blive foretaget først; men dette mente Lejerforeningen ikke at kunne vente paa, og begyndte at fremsætte Trusler om Demonstrationer, hvis Formaal nu turde være tilstrækkelig belyst.

Naar Offentligheden nu erfarer at der ikke har fundet Lejeforhøjelse Sted, og derfor ingen uopfyldte Løfter findes, vil det sikkert gaa mere og mere op for ethvert rettænkende Menneske Hvilken Uretfærdighed Direktør Jørgensen var udsat for den 14. August.

Med Tak for Optagelsen.

Kobenhavn, den 22. August 1924

A. Holm.

Selskabets Inspektor 1 20 Aar.

Jagtvej 37.

Carl Rasch

Revisor

Hørsholmsgade 34.

(Aftenbladet (København) 23. august 1924).

Striden i Jægersborggade.

Et skarpt Svar til de to Herrer.

Fra Formanden for Jægersborggades Lejerforening, Hr. Detailhandler A. Weirum, har vi som Svar paa det Indlæg, d'Hrr. Inspektør A. Holm og Revisor C. A. Rasch paa Direktør Carl Jørgensens Vegne forleden udsendte, modtaget en længere Imødegaaelse, der bilægges med Afskrift af en Del mellem Parterne vekslede Skrivelser.

Hr. Weirum siger bl. a.:

Hvad Nr. 21 og 23 angaar skriver d'Hrr., at denne Ejendom er grundig istandsat og forbedret, med indvendige Spildevandsledninger, Linoleum paa Trapperne. Installation af WC im. v. - Mod denne grundige Reparation maa vi protestere, da det kun er foretaget de allernødvendigste Reparationer, som Installationerne krævede.

Lejlighederne er der, trods Direktorens Løfter, da Sagen blev behandlet i Nævnet om gennemgribende Reparationer af Lejlighederne og Anbringelse af nye Kakkelovne m. m. ikke rørt ved. Af de 42 Forretningslokaler i Akts's Ejendomme er den frivillige Lejeforhøjelse opnaaet ved Trusel om Opsigelse. (Opsigelsesfristen var gennemgaaende 3 Md), og Nægtelse af Tilladelse til at afslaa Forretningerne, hvis ikke man frivillig gik ind paa Forhøjelsen og endelig ved at love et uopsigeligt Lejemaal fra Akts.'s Side paa indtil 3 Aar. Paa denne Mande lykkedes det Akts. at faa en Lejeforhøjelse paa gennemgaaende 50 pCt. allerede fra April d. A. skønt man ikke, hvis Sagen var indbragt for Nævnet, kunde blive forpligtet til at betale Forhøjelsen for fra Oktober Flyttedag. Endvidere blev der ved Overenskomsten fra Akts.s Side lovet en Del Reparationer, men disse er endnu, trods gentagen Opfordring ikke udførte, og der vil nu blive forsøgt ad Rettens Vej at tvinge Akts. til at opfylde dets Løfter.

For de 7 Forretninger, som lod Sagen afgøre ved Nævnet, og hvor Akts. ligeledes forlangte ca. 50 pCt. blev Lejen forhøjet med ca. 10 pCt.

Men efter at Akts. havde faaet den frivillige Overenskomst i Orden med Forretningerne, gik det videre, idet der i en Del af de tomme Kælderlokaler, som tidligere benyttedes til Cykleskure o.l. blev indrettet Butikker, som lejedes ud til Forretninger, hvorved der paaførtes de gamle Forretninger en betydelig Konkurrence. Til Eks. kan anføres, at i Nr. 48, hvor der i en Menneskealder har boet et Par nu gl. Folk. som driver Forretning med Mælk. Brød, Smør og Margarine m. m., blev der ligeoverfor aabnet et saakaldt Hjemmebageri, og ved Siden af en Smørforretning.

For Fuldstændighedens Skyld skal tilføjes, at af de 20 Kælderlokaler som er omforandret, er 13 indrettet til Beboelse, 7 til Butikker.

Med Hensyn til de 520 Beboelseslejligheder, som d'Hrr. paastaar ikke har faaet Lejeforhøjelse, saa tillader vi os at paastaa, at Æren herfor ikke kan tillæges Akts, idet der i December 23 og i Januar 24 blev udsendt en Skrivelse til alle Ejendommens Beboere med Krav om Lejeforhøjelse og Trusel om Opsigelse.

Med Hensyn til de nye Lejemaal, som d'Hrr. oplyser, med Nævnets Tilladelse, har faaet en mindre Forhøjelse! Ja, dertil maa vi sige, at d'Hrr. er vant til at regne med store Tal,, saa de kun betragter en ForhøjeIse paa 84 Kr. af en lille 3 Værelsers Kvist-Lejlighed, efter at Beboerne selv er undgaaet paa at istandsætte Lejligheden, hvilket har paaført dem en Udgift paa 175 Kr., som en mindre Forhøjelse i Overensstemmelse med Nævnets Afgørelse?

Overfor Paastanden om, at Lejerforeningen ikke repræsenterer samtlige Beboere oplyser Hr. Weirum, at de 98 pCt. af Beboerne er Medlemmer af Foreningen, og endvidere hævder Hr. W., at Reparationen af de 150 Lejligheder ikke blev krævet af Foreningen men tilbudt af Inspektøren til Gengæld for Lejeforhøjelserne.

Lejerforeningen paastaar iøvrigt, at den har gjort, hvad der stod i dens Magt for at skabe Ro og Tilfredshed blandt Lejerne, og henviser til, at Direktør Jørgensen selv tidligere har erkendt dette.

- - -

Lejerforeningen afholder forøvrigt Generalforsamling i Morgen Aften kl. 7½ i "Folkets Hus" paa Jagtvejen.

(Aftenbladet (København) 26. august 1924).

"Jægersborggade set fra Jagtvej ca. 1900. På gaden ølvogn med tønder set bagfra på hjørnet Café du Jægersborg med billard. Billedet stemplet Chr. Neuhaus Eftf. Oluf W. Jørgensen, Kjøbmagergade 14." Oluf W. Jørgensen (Chr. Neuhaus Eftf.) Kbhbilleder. Public Domain.

Striden mellem Carl Jørgensen og lejerforeningen fortsatte et stykke tid endnu, fx i Klokken 5, 26. august 1924. Grundejerforeningen anlagde sag mod politidirektøren for at have tilladt demonstrationen mod Carl Jørgensen. Carl Jørgensen og aktieselskabet solgte i december 1924 Jægersborggade til et svensk konsortium.

Familiehotel i Skipper Clements Alle. (Efterskrift til Politivennen)

Et Familiehotel i Skipper Clements Alle.

14 Familier stuves sammen i en Villa og betaler 32 Kr. om Ugen for et enkelt Værelse og en uspiselig Føde.

"Familiehotellet" set ude fra. Her bor 14 Familier, der tilsammen betaler 450 Kr. om Ugen i Husleje.

Bolignøden har givet en Del Folk med udpræget "Forretningssans" og Smartness Blod paa Tanden og det er utroligt, hvad de kan faa dem selv til for at udnytte denne Nødstilstand. Vi skal i Dag nævne et af de særlig grelle Tilfælde.

Et "Familiehotel".

Fru Marskandiser Lund, Søren Nordbysalle, ejer en større Villa i Skipper Clementsallé Nr. 1, og man maa lade den entreprenante Dame, at hun forstaar at faa noget ud at sin Ejendom, idet hun har lejet Villaen ud til 14 - fjorten - Familier, der hver har et Værelse. Og for at omgaa Huslejeloven lavede hun et fingeret Pensionat for Ægtefolk. Hun skal lave Middagen for samtlige Beboere - en Ret Mad - og faar saa betalt 32 Kr. om Ugen i Husleje. I ren og skær Husleje, thi Maden er au elendig, at den omtrent hver Dag gaar i Vasken.

VI har aflagt et lille Besøg i dette "Familiehotel" for ved Selvsyn at faa et lille Indblik i det "smarte" Foretagende.

Besøg i Villaen.

Det er en Jævnstor Villa, der ligger paa Hjørnet af Dyvekes Allé og Clements Allé, men den er dygtig forfalden. Trapperne er daarlige og slidte, hvad der ikke er noget Under, naar man betænker, at her bor 14 Familier.

Vi ringer paa i Stuen. Der kommer et Par Damer til Døren og vi faar en lille Samtale med nogle af Beboerne.

- Vi bor 14 Familier her i Ejendommen, siger vor Hjemmelsmand, og tillige bor her en Dame, der laver Maden.

 Hvor megen Plads har saa hver Familie? spørger vi.

- Et Værelse.

- Med Vand og Gas?

- Vand og Gas har vi, men ingen Afløb, saa vi maa bære Spildevandet ned i Kælderen.

- Og Huslejen?

- Ja, den er 32 Kr. om Ugen, men saa skulde vi jo have Middagen. Det faar vi ganske vist ogsaa, men den er tit de allerfleste Tider fuldstændig uspiselig, saa de fleste at Familierne nu selv laver Maden, Men derfor er Huslejen lige høj. Vi har Gang paa Gang klaget over dette Forhold baade enkeltvis og samlet, men det eneste Svar vi faar, er dette:

Er De utilfreds, saa kan De rejse, vi kan sagtens faa lejet ud igen.

Vi kigger indenfor i Værelserne, der akkurat er saa store, at der kan staa et Par Senge og et Bord og Skab.

Udenomsbekvemmeligheder er der ingen af. En lille snavset Gaard, der flyder med Affald og Skrammel. W. C. findes ikke. men et gammeldags Kloset. Tænk engang, 

ét Kloset til femten Familier.

Et ganske ulovligt Forhold. Man forstaar ikke, at et saa urimeligt og uhygiejnisk Forhold kan eksistere paa Trods af alle Sundhedsvedtægter og Regler. Og man forstaar saa inderlig godt, at den entreprenante Marskandiserske maa skifte Lejere hver 8. eller 14. Dag.

Men skammeligt er det, at en saadan Udbytning af Husvilde i det hele taget kan lade sig praktisere.

Vi vil henlede de ærede Sundhedsautoriteters Opmærksomhed paa dette Forhold. Om ikke andet, saa maa dog de mest elementære Sundhedsbegreber ogsaa gælde for Fru Lunds "Familiehotel" i Skipper Clements Allé.

Og her maa vel al Tale om "daarlig Raad" forstumme. Fru Lund faar hver Uge 450 Kr. ind i Husleje, saa der kan nok blive Raad til forskellige haardt tiltrængte Forbedringer.

(Klokken 5 (København) 8. august 1924)

Katie Sandwina. (Efterskrift til Politivennen)

Damen der bryder alle Lænker...

Kæmpedamen Katie Sandwina paa "Klokken 5"s Kontor.

Lænkerne brydes . . .

I Gaar Middags knagede vore Trapper. Det var Kæmpedamen fra Cirkus Schumann Katie Sandwina, der aflagde os Besøg.

Talestaldmester Torp præsenterede os for Katie Sandwina, der smilende trykkede vor højre Haand, saaledes, at vi i de kommende 14 Dage maa skrive med Kejten.

Frøken Katie tog en svær Jernkæde frem og sagde:

- Jeg kommer for at vise Dem, at der absolut ikke er Humbug med i Spillet, naar jeg knækker Jernlænken over. Her ser De en ganske almindelig 6 Millimeter Victor-Patent-Kæde, og De kan selv vælge, hvilket Led af Kæden jeg skal brække over.

Vi vælger et Led, der ser meget stærkt ud, og Frk. Katie knækker Kæden i Løbet af 20 Sekunder.

- Hvor længe har De beskæftiget Dem med at være stærk?

- Fra jeg var Barn. Jeg er født i München og Slægten Brumbach, som jeg tilhører har været Artister gennem 4 Generationer. Jeg har to Søstre, der er lige saa stærke som jeg og ialt er vi 15 Børn.

Hymens Lænker !

- De er ikke gift?

Frk. Katie smiler:

- Der er ingen der tør give sig i Lag med mig.

- Hvornaar mærkede De, at Kræfterne begyndte at svulme hos Dem?

- Da jeg var 8 Aar. En Dag masede 8 Mand med et Klaver, og som de svedte. Saa tog jeg et Tag med og det hjalp. Da jeg var 15½ Aar stemte jeg 130 Kilo, hvilket er protokoleret Rekord. Spørg De bare Beck Olsen.

- Hvormeget vejer De?

- 100 Kilo, og jeg er 6 Fod høj.

- Spiser De meget?

- Tjae, alt hvad der er godt. Jeg elsker god Mad!

- Er der ingen der har prøvet paa at gøre deres Kraftpræstationer efter?

- Ork jo. Masser; men ingen kan gøre mig det efter. Tør De f. Eks. Iægge Dem med den nøgne Ryg paa et Brædt med spidse Søm, og saa lade 3 Mand hamre paa en Amboldt paa Deres Bryst? Eller tør De lade en Bil køre over Dem med fuldt Læs? I Elberfeldt i Ruhrdistriktet optraadte jeg en Gang og saa gav man mig de Haandjern Politiet bruger til Arrestanter. Da jeg brækkede Haandjernene over som om det var Tændstikker, blev Politimesteren bange og lod Kæderne lave dobbelt saa svære.

Jeg er Kvinde,

- Hvor gammel er De?

- Ca. 25 Aar - og jeg er Kvinde!

- Er der nogen, der tvivler paa det?

- Masser. Naar jeg optræder i Manegen, raaber Folk: Det er et forklædt Mandfolk! .... Maa jeg spørge, ser jeg ud som et forklædt Mandfolk?

- Nej, nej!

- Hvor rejser De hen herfra?

- Til Amerika, til "Barnum og Bailly". Det er Verdens største Cirkus. Der faar jeg 100 Mand til Opvartning i Manegen.

- Har De aldrig faaet nogen daarlig Kritik?

- Nej, ler Frk. Katie. Saa stærke Journalister findes ikke!

- Kan Publikum selv medbringe Jemvarer i Manegen?

- Ja, og er der noget bestemt Folk ønsker at vide eller prøve, behøver de blot at henvende dem til Direktionen.

Interviewet er slut og Frk. Katie forsøger at give os Haanden til Afsked; men da vi forklarer, at vi kun har én Haand disponibel, smiler hun forstaaeligt, nikker mildt og gungrer ned af Trapperne til den ventende Bil, den samme, der om Aftenen ruller hen over hendes svære Bryst, medens der gaar et stille Gys gennem Cirkusrummet. 

Tippe

(Klokken 5 (København) 7. august 1924).

Kvinde eller ikke Kvinde

Der er bleven paastaaet, at Miss Katie Sandwina, der for Tiden optræder i Cirkus Schumann og forundrede Publikum med sin fænomenale Styrkeudfoldelse, ikke er nogen Kvinde, men el Mandfolk, idet man aldeles ikke vil tro, at nogen Kvinde kunde være i Besiddelse af saa voldsomme Kræfter.

Katie Sandwina er ikke desto mindre Kvinde og som Bevis derfor skal vi røbe hendes store Hemmelighed: hun er gift med en ganske lille Mand, og er i sit Ægteskab Moder til to yndige Børn, der forøvrigt ser ud til at ville arve deres Moders enorme Kræfter.

Selv er hun ud af en meget bekendt Cirkusfamilie, Datter af den bekendte Cirkusdirektør Brunbach, der var Fader til 15 Børn, der alle er i Besiddelse af mere end almindelige Kræfter. Sandwina er just ikke noget Fænomen - i den Familie.

Men iøvrigt er hendes Præstationer fænomenale nok. Hun bøjer mod Lethed en 12½ mm Jernstang mellem Fingrene, og om kort Tid vil hun yderligere forbavse Københavnerne ved at lade sig overkøre af en 6 Personers Automobil, for ikke at tale om, at hun vil udføre sit store Glansnummer, der bestaar i, at hun, liggende paa et Underlag af spidse Pigge, med en svær Ambolt paa Brystet, lader Ambolten bearbejde med do tungeste Forhamre, der kan opdrives.

Katie Sandwina.

Miss Sandwina bliver her kun til 1. September, hvorpaa hun skal til Amerika paa en lang Tourne.

(Folkets Avis (København) 8. august 1924).

Den stærke Dame kørt over.

I Gaar ved Middagstid havde Cirkus Schumann paa det gamle Banegaardsterræn ved Gyldenløvesgade arrangeret en lille Automobil-Katastrofe. Det var den stærke Dame, Katie Sandwina, hvis forskellige Kraftproduktioner hver Aften i Cirkus vækker ikke alene Bifald, men ogsaa Forundring, der lod sig køre over af et 6 Personers Automobil.

Opvisningen havde samlet et stort Publikum, der med Spænding fulgte "Katastrofen"s Udvikling. Hvorledes den foregik, viser Billedet, og det maa siges, at Overkøringen gjorde langt mindre Indtryk paa den stærke Dame end paa Publikum, der med Gisp saa den tungt belæssede Automobil gaa over hendes Bryst og Underliv med alle fire Hjul. Og sikken et Hurra, hun fik bagefter, da hun kravlede ud og rejste sig op.

(Folkets Avis (København) 30. august 1924)

Katie Sandwina "den kvindelige Herkules". Med tre mænd på armene. Public Domain.

Katie Sandwina, Katharina Brumbach (1884-1952) var en østrigsk-amerikansk stærk kvinde. Hun var en ud af cirkusparret Philippe og Johanna Brumbachs 14 børn. Faderen udlovede 100 mark til den blandt publikum der kunne overvinde hende i wrestling - det gjorde ingen. Hendes senere mand, Max Heymann der vejede 165 pund blev brugt i forestillinger hvor hun løftede ham ham over hovedet med en hånd og svingede ham rundt. Blandt hendes præstationer var i 1902 at slå den berømte stærke mand Eugen Sandow i vægtløftning (300 pund). Affæren affødte navnet Sandwina. Hun arbejdede mest i USA med Ringling Bros. og Barnum & Bailey Circus. Hun bøjede jern og holdt trækket fra 4 heste. Hendes rekord at løfte  296 pounds (129 kg) over hovedeet blev først slået i 1987 af Karyn Marshall. På de ældre dage havde parret en bar og grill restaurant i Ridgewood, Queens, New York.

Raske Rids fra en rask Rejse. (Efterskrift til Politivennen)

Radiumskrigen i Sandkaas.

Bornholm, August 1924

Ingensinde, siden den nye Tidsregning begyndte, hvilket vil sige: Siden Verdenskrigens Udbrud i 1914, har Bornholm haft en Sæson som i Aar, hvad enten det nu skyldes den Kendsgerning, at det er første Aar i lange Tider, vi har haft noget, der virkelig kunde kaldes Sommer - eller en almindelig Opgang i Folks pekuniære Befindende eller hvad mange Indfødte her er tilbøjelige til at tro, Rygtet om Opdagelsen af de mange Radiumskilder her paa den skønne Klippeø. Samtlige Hotellet og Pensionater langs hele Nord og Østkysten har hvert Pulterkammer optaget, mestendels af Danske heldigvis, men ogsaa af valutastærke Svenskere, der allerede har raseret Øen for Calorier og Knækkebrød, og af Germanere, der sidder rundt i Haverne og skraaler op saa det kan høres langt bort, og køber "Bier" og mere "Bier" for deres Rentemark og Guldmark, der nu ligfrem gaar som rigtige Menneskepenge.

Om Morgenen, naar Solen staar op ovre bag Christiansø, og om Aftenen naar den atter forsvinder bag Hammerens Klippebjærge drikkes der kun Vand paa den ganske ø. Radiumvand. Hver Stad har sin Kilde, hver Landsby sin, ja, paa de Steder, hvor Turisterne særligt holder til, har hvert eneste Hotel, hver eneste Kro sin Kilde.

Paa enkelte Pladser, navnlig inde i Landet, har man ladet Kilderne ligge, som Jorden har født dem, uberørte i al deres naturlige Skønhed, men andre Steder, og da særlig i Østkystens Smaabyer, har smarte Hænder hjulpet paa Naturen med kunstige og praktiske Smaaarrangementer, der letter Turisternes store, godtroende Masser Adgangen til de helsebringende Strømme, ligesom i Lourdes og ved den gamle Helenekilde i Tisvilde.

Forrest i Kampen staar her den gamle, glade Københavner, Restauratør Peter Hintz fra "Vangehuset" ude paa Strandvejen, der ejer Hotel "Sandkaas", vel nok den smukkeste Plet paa hele Bornholm, en gammeldags hyggelig Kro med en lille Skov, en mægtig Have og, flankeret af høje, forrevne Klippepartier en Badestrand, i hvis fine hvide Sand man vilde kunne rode en hel Dag uden at finde en Sten blot af Størrelse som en Ært.

Peter Hintz (1871-) startede 1895 Hotel Scandia i Nyhavn indtil århundredskiftet hvor han overtog Cafe Vangehus. Han drev tillige Hotel Sandkaas 1923-1933. (foto stammer ikke fra artiklen, men fra Roberto Weile: Danske værter (1934) s. 372

Sandkaas startede sin Kilde som en af de først-opdagede paa den Ondskabsfulde Konkurrenter har senere villet vide, at der til Dokumentation af Kildens Kraft, forinden Steins Laboratorium havde haft en Prøve til Undersøgelse blev benyttet en gammel Sukker-Analyse, der noterede 12½ pCt. Sukkerindhold foruden en klækkelig Tilgift af Albumin - en Attest. som var stillet til velvillig Disposition af en kær og godt sukkersyg Ven af Etablissementets Ejer.

Oprindelig stak Sandkaas-Kilde sin Næse op over Jorden et godt Stykke oppe i Skoven bag Hotellet. Men nu har venlige Menneskehænder reguleret dens Løb og Leje saaledes, at den først dukker frem nede midt i Haven, hvor dens Vande er stemmede op bag ved en lille kunstfærdig Stendysse i et Slags lukket Bassin, medens der paa Dyssens Forside, ud mod det helsesøgende Publikum findes anbragt en Messinghane, af dem, vi har i Køkkenvasken hjemme i København, og af hvilken Folk kan tappe sig et Glas eller tre, ligesom det lyster dem, og som deres Gebrækligheder eller deres Tro nu inspirerer dem til.

Kildekonkurrencen blussede ganske voldsomt op, da de første Analyser fra Steins Laboratorium indløb, og det gik op for de brave Bornholmere, der jo ellers kun er vant til at regne med Granitskærver og røgede Sild, at der er noget, der hedder "Mache-Enheder". Hvad Mache-Enheder egentlig er, er der ikke en levende Sjæl paa Bornholm, der ved, undtagen maaske lige Peter Hintz, der har populariseret sin Viden i den klassiske Vending: "Det er det, der gør godt", en Vending, alle Kildeejere nu benytter sig af, saasnart de kan komme afsted med det.

Naturligvis sejrede Sandkaas i Kildekrigen. Mens de andre Hoteller sendte den ene Spand Vand efter den anden ind til Stein, sad Hintz ganske rolig og ventede paa Resultatet ved en kold Sjus oppe i sin Strandpavillon paa Klippetoppen ude i Strandkanten. Og naar han hørte Analysens Resultat, med Antallet af Mache-Enheder fra Nabokilderne, lagde han bare et Par Stykker paa - Hvad Fa'en er det? Har han i Sandvig, Alexandersen, ikke mere end 23 Mache-Enheder i sit Vand? Her paa Sandkaas er der over 25. Med Østenvind og umiddelbart foran Tordenvejr endda helt op til en 29-30 Stykker.

Tilsidst naaede Sandkaas Kilden paa denne Maade gennem Addition og Multiplikation op paa flere Hundrede Mache-Enheder, et Tal, der vist er ukendt baade i Radium- og Miradium-Videnskaben, og som naturligvis efterhaanden hidsede Konkurrenterne op til et ganske fanatisk og ubehersket Raseri, der maatte skaffe sig Luft paa den ene eller den anden Maade.

Udslaget kom i Gaar, umiddelbart efter Frokosttimen paa Sandkaas, da Badegæsterne og Pensionærerne sad og nød Kaffen ude under Havens skyggefulde Træer, medens Værten laa og svulmede i en Høstak paa en af Græsplænerne uden at ane den ringeste Fare.

Da mødte der pludselig en Deputation fra "Foreningen til rationel Udnyttelse af Bornholms Radiumlejer", syv store, stærke Kildeejere, med en lille bitte, gammel, fornem Herre i deres Midte, efter Sigende en højlærd kemisk Professor fra Polyteknisk Læreanstalt inde i København, som man tilfældigt havde fundet paa et Hotel oppe i Allinge, og som man nu havde slæbt med til Sandkaas, for at han skulde underkaste Kilden dér en videnskabelig Prøve og fastslaa, om det virkelig havde sin Rigtighed med de mange Mache-Enheder det meget Sukker og Albuminet, eller om det var Løgn, Praleri og forbandet Digt det Hele.

Deputationen slog Kreds om Stendyssen, hvis Messinghane skinnede, som havde den faaet en Omgang Pudsepomade i Dagens Anledning. Og efter at Peter Hintz med en ganske upaavirket Flegma havde givet sin Tilladelse til Ildprøven, skred Professoren til i handling.

Han bad om et Glas. Og Hintz klappede i Hænderne efter Kellneren, som han har haft med fra Strandvejen i København, og som derfor vistnok kan forudsættes i Begavelse at rage lidt op over Flertallet af Bornholms indfødte Befolkning:

- Hent mig det store Sølvbæger, skreg Hintz, der samtidig hviskede Opvarteren et Par Ord i Oret. Og da Bægeret var hidført, aabnede Professoren med højstegen Haand for Messinghanen, fyldte Pokalen til Randen og drak - først en lille Slurk saa en lidt større og saa ligesom i hidsigt Begær, det hele Bæger ud til Bunden.

- Den er fin, sagde Professoren Det nytter skam ikke at nægte det, mine Herrer, men nu har jeg drukket af samtlige Deres Kilder herfra og til Klemensker, fra Østerlars til Vester Marie, ja helt ned til Aakirkeby inde i Landet, men aldrig i mine Levedage har jeg smagt et saadant Radiumvand. Saa kraftigt, saa pikant, saa hjærte styrkende ... smag selv, mine Herrer, prøv og døm!

Og med disse Ord fyldte han Sølvbægeret paany og rakte det til den nærmeste af Deputationens Medlemmer, der alle stod og saa' ud som smaa Børn hvis Legetøj man har slaaet i Stykker.

Den Ordførende nappede Bægeret. Han er ogsaa Værtshusholder, saa han mente vel, han var Fagmand, hvad det ogsaa viste sig  han var. Thi i samme Nu, han havde sat Bægeret for Munden, stak han det ud, som var det Dagens første Snaps, stønnede et uhyre velment "A hah!" og føjede saa til:

Ja. det tror Fa'en, at det er kraftigt og pikant og hjærtestyrkende med. For der er Fa'en hinte mig Hennesy Cognac i 'æt. Ellers maa I kalde mig Kofoed, lige til jeg dør! Der er Hennesy Cognac i Vandet!

Og der var Hennesy i Radiumen. Tre-stjærnet Hennesy endda fordi Opvarteren i Skyndingen, da han styrtede afsted for at give Kilden et lille Stænk af Tilsætning inden Generalprøven, ikke havde kunnet finde den én-stjærnede.

En Fejltagelse, han fik adskillige Ubehageligheder for af Hintz bagefter!

Svip.

(Aftenbladet (københavn) 4. august 1924).

Allerede i 1891 (gen)opdagede man på Slamrebjerg i Bodilsker kilder med jernholdigt vand. Gamle folk ville vide at det var godt mod skab. Der var to anstalter, en kuranstalt på Slamre og en badeanstalt på Balka. I 1923 berettede aviserne at der var fundet radiumkilder på Bornholm. Man mente dengang at radium var et nyt lægemiddel med store helbredende og styrkende virkninger. 

Hotel Sandkaas (1910-1977) blev hotel i 1910. Den første ejer var Carsten Christian Reinbach. Han solgte i 1923 hotellet, først til et konsortium der samme år solgte det til Peter Hintz. Efter skiftende ejere blev det nedrevet i 1977.