Selvstyrebevægelsen: Cornelius Petersen (3/7). (Efterskrift til Politivennen)

Domsbegrundelsen i Sagen mod Cornelius Petersen.

Hans Henvisning til, at han ikke kan Dansk, og at han af Vanvare har nævnt Statsministerens Person, afvises.

I Domsbegrundelsen i Sagen mod Cornelius Petersen hedder det, efter at der er anført et udførligt Uddrag af den paaklagede Artikel i "Bondens Selvstyre" "Forbryder eller Statsminister":

"Som særlig injurierende er der fra Anklagerens Side fremhævet, foruden Artiklens Overskrift, følgende Udtalelser - efter at den danske Stat er fremstillet som en i System sat Forbryderverden og som den største Morder og Voldsmand. - Om Statsministeren, 

at Toppunktet af dette Røvervæsen talte altsaa i Bov til sine smaa Underrøvere, sammensvorne og medskyldige.

Naar en Røverkaptajn taler til sine Mænd, aflægger han Beretning om, hvad der er røvet og plyndret. Saadan gør Statsministeren ogsaa, at Statsministeren betegnes derefter stadig som Røverkaptajn. "Kaptajnen siger, Skaansel gives der ikke", hans Medhjælpere betegnes som Røvere; ved Landet forstå af "Kaptajnen og hans Mænd", hvilke derefter betegnes som "Bander".

at Samfundet skal ødelægges, ser vi af Statsministerens Tale, og Statsministeren kaldes derefter "han og hans Kanutter", der vil have alt, hvad Jorden frembringer, derfor laver han jo alle sine Love og Pengesvindel, at Statsministeren vil altsaa sende dem, som han har udplyndret i Sultedøden, og hans medsammensvorne og Snaphaner glæder sig allerede, fordi de kan være Vidner til deres Ofres kvalfulde Død,

at Statsministeren sammenstilles med Snaphaner og Brodermorderen Kong Abel, der blev dræbt af Henner Friser, hvorhos der udtales "Vi kommer til at gøre noget lignende" og "Enten skal Røverkaptainen dø, eller vi vil dø", og "Vi kunde have gjort det af med ham, havde vi været mandsstærke til Stede", hvorhos der i denne Forbindelse tales om Røvervæsen og Røversystem.

Tiltalte har erkendt, at han er ansvarlig Udgiver, og at han selv har forfattet Artiklen og foranlediget den optaget i Bladet. 

Tiltalte har paastaaet sig frifundet, idet han har anført, at han ikke vilde fornærme Statsminister Stauning, men at han kun har villet kritisere Statsministerens System og Statens Forhold i Valutaspørgsmaalet, og han har ment sig berettiget og pligtig til at kritisere Statsministeren og advare ham og hele Folket imod den skrækkelige Situation, i hvilken Landet befinder sig; han har følt sig krænket over Statsministerens Tale i Bov, og han har villet rette det Spørgsmaal til Offentligheden, om Statsministeren er Forbryder, og at han har brugt de refererede Udtalelser, fordi han har villet udtrykke sig billedlig, han har endvidere anført, at han ikke er det danske Skriftsprog fuldkommen mægtig, og at han af Vanvare har nævnt Statsministerens Person i Stedet for Statsministerens Politik i Artiklen.

Til tiltaltes Paastand om ikke at være Skriftsproget mægtig, og at hans Udtalelser er sket i Vanvare, vil der ikke kunne tages noget Hensyn, idet tiltalte i flere Aar har optraadt som politisk Taler og Forfatter af Artikler i Dagspressen, hvor han saa at sige altid bruger det danske Sprog, og der kan heller ikke tages Hensyn til hans Paastand om, at han kun har villet kritisere Statsministerens Politik, idet hans Udtalelser hele Tiden tager Sigte paa Statsministeren, hans Person og Embedsvirksomhed.

Da paagældende Udtalelser maa antages at have faaet en betydelig Udbredelse gennem Pressen, og da de alle maa anses for i høj Grad ærekrænkende og ubeføjede, vil tiltalte være at anse efter Strfls. 216, 215 med en Straf, der findes at kunne fastsættes til simpelt Fængsel i 3 Maaneder. hvorhos de fornærmelige Udtalelser vil være at kende for døde og magtesløse at være. Tiltalte vil derhos have at udrede alle af denne Sag lovlig flydende Omkostninger, derunder Salær til den for tiltalte beskikkede Forsvarer, Landsretssagfører Dr Sievert, Tønder, 60 Kr.

Thi kendes for Ret:

De foran ommeldte for Statsminister Stauning fornærmelige Udtalelser og Sigtelser bør døde og magtesløse at være, og bør tilt. Gaardejer Cornelius Petersen, Vesteranflod ved Møgeltønder, hensættes i simpelt Fængsel i 3 Maaneder og betale alle af denne Sag lovligt, flydende Omkostninger, derunder Salær til den beskikkede Sagfører Dr. Sievert, 60 Kr.

(Hejmdal, 2. oktober 1926).

Cornelius Petersen Idømt 3 Maaneders simpelt Fængsel

Hans Paastand om Ikke at være det danske Sprog mægtig tilbagevises som usandfærdig Saavel Hr. Petersen som den offentlige Anklager appellerer Dommen til Søndre Landsret.

Interview med Redaktør H. P. Hanssen om Rygter, der gaar ud paa, at Cornelius Petersen har planlagt et "Kup" ved Rigsdagens Aabning.

Ved Retten i Tønder afsagde Dommer Gjessing i Gaar Formiddags Kl. 11 Dom i den Sag. som et Offentlige har anlagt mod den frisiske Gaardejer Cornelius Petersen. Da der var Marked i Byen havde en Mængde Landboere fra omegnen indfundet sig og afventede nysgerrigt Udfaldet af Sagen.

Den stortalende Bonde.

Han mener sig uskyldig og optræder som Martyr.

Paa Slaget 11 traadte Dommeren ind i Retssalen og under dyb Stilhed læste han:

Thi kendes for Ret: De fremsatte Beskyldninger og Sigtelser bør døde og magtesløse at være, og Tiltalte, Gaardejer Cornelius Petersen, Vester Anflod, bør hensættes i simpelt Fængsel i 8 Maaneder, desuden skal han betale denne Sags Omkostninger, derunder 60 Kr. til den beskikkede Defensor, Landsretssagfører Siewerts.

Dommeren spurgte derefter Cornelius Petersen, om han var tilfreds med Dommen.

Cornelius Petersen: Nej, jeg vil appellere.

Dommeren spurgte videre om det var fordi han fandt Dommen for streng eller fordi han mente ikke være strafskyldig. Hertil svarede Cornelius Petersen:

- Jeg er ikke strafskyldig!

Paa et Spørgsmaal om Cornelius Petersen ønskede Dommen forkyndt i sit Hjem, svarede han:

- Ja, jeg vil have alle Dikkedarer med!

løvrigt erklærede den offentlige Anklager, Politimester Seidenfaden, at ogsaa han straks vilde gøre Skridt til Appel. Han vil ved Søndre landsret forlange Dommen betydelig skærpet

Præmisserne.

Bondeførerens Skriverier er i høj Grad æresfornærmende og ubeføjede.

Som bekendt har Cornelius Petersen under Retssagen indtaget det ynkelige Standpunkt, at hans voldsomme Skældsord mod Statsministeren skyldes den Omstændighed, at han ikke kan tale eller skrive ordentligt Dansk.

Herom hedder det i Dommens Præmisser:

Til Tiltaltes Paastand om ikke at være Statssproget mægtigt og at hans Udtalelser er sket i Vanvare, vil der ikke kunne tages noget Hensyn, idet Tiltalte i flere Aar har optraadt som politisk Taler og Forfatter af Artlkler i Dagspressen, hvor han saa at sige altid bruger det danske Sprog, og kan heller ikke tages Hensyn til hans Paastand om, at han kun har villet kritisere Statsministerens Politik, idet hans Udtalelser hele Tiden tager Sigte paa Statsministeren, hans Person og Embedsvirksomhed.

De paagældende Udtalelser maa antages at have faaet en betydelig Udbredelse gennem Pressen, og da de alle maa anses for i høj Grad ærekrænkende og ubeføjede, vil Tiltalte være at anse efter Straffelovens § 216 jvf. § 215 med en Straf, der findes at kunne fastsættes til simpelt Fængsel i 3 Maaneder, hvorhos de fornærmelige Udtalelser vil være at kende for døde og magtesløse at være.

Under Oplæsningen stod den tapre "Bondefører" nervøs og sammensunken. Forvirret af sine fanatiske, kværulerende Venner havde han - hvor ufatteligt det end lyder - til det sidste troet at blive frikendt. Saa længe har han faaet Lov at buldre løs, fordi man betragtede ham som helt-forstyrret, at han nu var kommet til den Opfattelse, at lige meget hvad han end sagde eller skrev, vilde de angrebne nøjes med et Skuldertræk

Da det nu gik op for ham, at det sidste Skuldertræk var et Puf ind i Kachotten, tabte han Mund og Mæle. Af "Helten" fra Vestre Anflod var intet tilbage.

H, P. Hanssen om Dommen og dens Følger.

Cornelius Petersen som Napoleon med de 5000 Mand.

Sønderjydernes ubestridelige Fører under Tyskland var Redaktøren af Bladet "Hjemdal", Folkethingsmand H. P. Hanssen. Efter Domsafsigelsen havde vi en telefonisk Samtale med ham, bl. a. for at forelægge ham nogle Avisrygter. De gaar ud paa, dels at Cornelius Petersen har organiseret en Bande, med hvilken han paa Tirsdag vil sejle til København for at storme Rigsdagen, dels at en Fængsling af den kuldrede Friser vilde føre til Optøjer, eventuelt Angreb paa Fængslet i Tønder for at faa Manden befriet.

- Hvad er i sønderjyske Kredse den almindelige Mening om Dommen? spørger vi,

- At den blev som ventet, lyder Svaret. Jeg hører ganske vist, at Politimester Seidenfaden kræver Skærpelse, men det maa erindres, at Cornelius Petersen kun staar tiltalt for en Presseforseelse, ikke for Anstiftelse til Oprør. Og da han ikke tidligere har været straffet, tror jeg ikke. at Landsretten vil forhøje Straffen. Men dette er ogsaa ret ligegyldigt. Hovedsagen er, at der er sat en Stopper for Cornelius Petersens skandaløse Agitation.

- Er det rigtigt, at opfanatiserede Mennesker har truet med at storme Arresthuset, dersom Cornelius Petersen sættes fast?

- Aah nej! ler H. P. Hanasen. Saa vidt kommer det næppe. løvrigt vil der nok falde Ro over Sindene, medens Landsretten behandler Sagen. Foreløbig sker der jo intet.

- Men hersker der da Uro nu?

Det fortælles, at Cornelius Petersen har samlet 5000 Mand, med hvilke han paa Tirsdag vil drage til København for et besætte Rigsdagen under Aabningsmødet. Det forlyder ogsaa at han har Forbindelse med et københavnsk Skyttekorps. Er der noget om disse Rygter?

- Nej, det er bare Snak Mand og Mand imellem. Fra Krigens Tid er der i Sønderjylland visse Mennesker, som er overnervøse og eksalterede De lytter til Opviglerne og Fantasien tager Magten over dom. Men det er kun Enere. Den store, sønderjyske Befolkning er besindig. De svaghovede og kritikløse Brushoveder troede at have faaet Vind i Sejlene, fordi ingen reagerede overfor den grove og ophidsende Tone, der førtes i Cornelius Petersens Blad og paa Møderne. Men nu, da disse Personer ser, at det er Alvor, løber de skrækslagne fra det hele. Cornelius Petersen kan ikke samle 50 Mand til at begaa Voldsomheder, langt mindre 5000. Ord, Ord og atter Ord, de er, hvad der præger denne Bevægelse, som af sig selv vil løbe ud i Sandet, naar Spektakelmagerne opdager, at de Ikke længere har frit Slag.

- Er der truffet ekstraordinære Foranstaltninger fra Politiets Side?

- Det har jeg ikke mærket noget til.

- Er det rigtigt, at der er indledet Undersøgelse for at faa oplyst, om de krigerske Elementer har Vaaben?

- Heller ikke en saadan Undersøgelse har jeg hørt omtale. Der er vel nok en og anden, som fra Krigsaarene opbevarer en Revolver eller et Gevær, men der bliver Ikke Brug for Vaaben. Befolkningen vil ikke være med.

Hr. H. F. Hanssen sluttede med at udtrykke sin Tillid til, at et fredeligt Fremskrldtsarbejde i Sønderjylland efterhaanden vil gøre Indtryk ogsaa paa dem, der nu er ude af Ligevægt. Men dette fredelige Arbejde er det, Hr. Cornelius Petersen og hans Flok af al Magt vil hindre. Disse taabelige Individer har endog truet H. P. Hanssen paa Livet, ligesom de har truet Statsminister Stauning.

Det er paa Tide, at de bliver bremsede.

Justitsministeren kender sine Pappenheimere

Men udleverer dem ikke til en "sensationshungrende" Eftermiddagspresse.

Efter at have refereret H. P. Hanfisens Udtalelser for Justitsministeren, spurgte vi ham i Aftes, hvorfor han havde nægtet at kommentere Dommen overfor Berlingske Tidende.

- Jeg mener, svarede Ministeren, at det virkelig er for taabeligt, naar store Dele af Pressen trods den givne Begrundelse for Sagsanlæget lader, som om der blev rejst Tiltale, fordi Statsministeren eller jeg er fornærmede over, at Hr. Cornelius Petersen har kaldt os henholdsvis Røverkaptajn og Underrøver. Disse eller lignende pjattede Skældsord, som Cornelius Petersen og forskellige andre har faaet Lov at bruge Maaned efter Maaned, har næppe efterladt Indtryk noget Steds. Men der er virkelig Forskel paa at bruge Skældsord og at opfordre til Oprør eller til at ihjelslaa eller nedtrampe en nærmere betegnet Politiker eller Minister. Man skulde tro, at selv konservative Blade kunde se denne Forskel. Men Dele af Højre- og Venstrepressen har i denne Sag som i andre foretrukket at lave Partipolitik og at latterliggøre en eller flere af Ministrene fremfor at beskæftige sig med Sagens Kerne. Det har derfor glædet mig, at H. P. Hanssen har taget denne Presse alvorligt i Skole netop i denne Sag.

- De vil altsaa ikke udtale Dem yderigere om, hvad der er fremkommet i Sagen?

- Nej! Uanset, hvad jeg vilde oplyse, vilde det blive forvrænget og udnyttet mod Ministeriet eller mig personlig uden iøvrigt at gøre nogen som helst Nytte.

- De antydede forleden, at der for Justitsministeriet forelaa andre Oplysninger end dem, Pressen er kendt med. Sigtede dermed til Planer om Voldshandlinger, March mod Kristiansborg eller andet af det, der nu er fremkommet rygtevis?

- Herom udtaler jeg ikke. Hvad jeg end maatte oplyse, vilde det blive brugt til Grundlag for ny Sensationshistorier eller for en Polemik mellem de forskellige Lejre. Men naturligvis saa sidder jeg dog ikke som Justitsminister uden at have noget Kendskab til, hvad de forskellige ophidsende Faktorer l Befolkningen foretager sig. Selvfølgelig har jeg holdt mig underrettet om, hvad Cornelius Petersen og Konsorter har foretaget sig i de forløbne Maaneder, ligesom jeg har fulgt forskellige andre Udslag af Desparation. Men de Oplysninger, man efterhaanden samler om fascistiske, kommunistiske eller andre Kredses Tilbøjeligheder til at balancere paa Randen af Straffeloven, om visses pornografiske Udskejelser - de Oplysninger, siger jeg, kan virkelig ikke stilles til Raadighed for en sensationshungrende Eftermiddagspresse. Den kan iøvrigt for mig fabrikere, lancere og publicere alle de Rygter og Æventyr. den kan faa Læserne til at sluge.

Sluttelig henviser Ministeren til en Artikel i "Apenrader Tageblatt". Dette tyske Organ giver "Hejmdal" Ret i, at de saakaidte "Selvstyremænd" er gaaet over Gevind. Rygterne om et Togt til København er ogsaa kommet "Apenrader Tageblatt" for Øre, men Bladet ml trykker Forvisning om, at den rolige og besindige nordslesvigske Befolkning vil afvise Brushovedernes Voldspolitik.

Hertil knytter "Flensborg Avis" den Bemærkning, at naar det tyske Blad skriver saaledes, maa det vel tages som et Tegn paa, at Bladet ser ret alvorligt paa Stillingen og nødig vil have egne Meningsfæller ført for langt ud paa Skraaplanet.

(Social-Demokraten 2. oktober 1926).

Dommen over Cornelius Petersen.

Landsretten i Sønderborg ændrede i Lørdags Underrettens Dom over Cornelius Petersen fra 3 Maaneders Fængsel til 2000 Kr. Bøde. Som det vil mindes fældede Landsretten for et Par Aar siden en Dom i en anden Fornærmelsessag, der var anlagt mod en Medarbejder ved "Neue Tondernsche Zeitung", og som kom til at lyde paa 2 Maaneders Fængsel, men Højesteret nedsatte Søndre Landsrets Dom til en Bøde paa 1000 Kr. Maaske tør man gaa ud fra, at Hensynet hertil i nogen Maade har været medafgørende ved Landsrettens Dom over Cornelius Petersen.

Foruden selve Dommen har Henvisningen i Præmisserne til Statsministerens Udtalelse i Bov vakt Opmærksomhed. Vi skal iøvrigt, da Landsretsdommen allerede er bleven appelleret til Højesteret, afholde os fra videre Kommentar og afvente Højesteretskendelsen. Hvad Statsministerens Udtalelse i Bov angaar, har vi, som vi har skrevet her i Bladet, fundet den særdeles uheldig, men Udtalelsen blev gengivet i en forvansket Form, navnlig i "Bondens Selvstyre", og den falske Gengivelse er bleven udnyttet partipolitisk paa en Maade, som er kommen Selvstyrebevægelsen til Gode. I et københavnsk Dagblad er det blevet paastaaet, at "Hejmdal" har skrevet, at der ikke kunde tages Anstød af Statsministerens Udtalelse. Vi benytter Lejligheden til at gøre opmærksom paa, at det ikke er rigtigt. Rigtigt er derimod, at vi har oplyst, at tre ansete Mænd fra Bov Sogn, to konservative og en Venstremand, der var til Stede ved Mødet har erklæret, at saaledes som Udtalelsen faldt som en Replik paa et Tilraab, kunde der ikke tages Anstød af den.

Indtrykket af Landsrettens Dom afspejles i nogle Presseudtalelser i de københavnske Blade:

"København" skriver: "Landsrettens Præmisser vil utvivlsomt blive udnyttet af Selvstyrebevægelsen. Hos os andre skal Hr. Stauning ikke finde Hoveren over de beskæmmende Præmisser, men kun Beklagelse paa det danske Samfunds Vegne over, at Landet i en alvorlig Tid har en Statsminister, hvis Ord er saa lidet overvejede og ansvarsbevidste som Tilfældet var, da han lod Partilidenskaben løbe af med sig i Bov."

"Politiken": "Det kan ikke overses, at Landsretsdommens Præmisser gaar Ministeriet lovligt nær, ja, næsten træder Hr. Stauning over Tæerne. Hvis det blot havde været Dommens Hensigt at understrege den formildende Omstændighed, som maatte antages at ligge deri, at Hr. Corn. Petersen - efter hvad han selv anførte - havde følt sig stærkt irriteret over Statsministerens meget omtalte Udtalelse i Bov - da kunde dette meget godt være udtrykt, uden at Retten behøvede paa saa tydelig Maade, som det sker i Præmisserne, selv at udtale sig om den ministerielle Strøbemærkning. Men derved kommer Søndre Landsret lidt for langt ud i aktiv Politik, idet man vistnok vil være enig om at finde, at det ikke var den Opgave, der forelaa for Domstolen, at udtale sig om den eller give Hr. Stauning en Slags Tilrettevisning ved at fortælle, at han er optraadt udæskende. Det ligger formentlig uden for Rettens Kompetence."

"Nationaltidende": "Landsretsdommen i det justitsministerielle Injuriesøgsmaal imod Cornelius Petersen bør og kan naturligvis ikke betegnes som en Sejr for den sagsøgte. Vel blev Underretsdommens Fængselsstraf forvandlet til en Bøde, men det erkendes dog principielt i Domspræmisserne, at Cornelius Petersens Optræden berettiger til Brugen af de Straffelovsparagrafer, som Underretten har taget i Anvendelse. Naturligvis kunde Cornelius Petersen ikke undgaa at blive dømt for sin Udskældning af Statsministeren, naar Regeringen i det hele taget skred til Sagsanlæg; i saa Henseende har Sagen hele Tiden været saa oplagt som overhovedet muligt."

"Socialdemokraten": "Vi udtaler Haabet om, at Dommens Prøvelse ved højeste Instans vil blive fremskyndet det mest mulige. Landsrettens Dom kan simpelthen ikke blive staaende uanfægtet. Det danske Samfund er ikke tjent med, at der tillægges Cornelius Petersen og hans Garde en paa begrænset Ansvarlighed hvilende næsten ubegrænset Handlefrihed"

(Hejmdal, 18. oktober 1926).

Sagen kom for Højesteret marts 1927. Den stadfæstede landsrettens afgørelse.

Selvstyrebevægelsen: Cornelius Petersen (2/7). (Efterskrift til Politivennen)

Cornelius Petersen afsløret

Den virkelige Aarsag til Retssagen mod den frisiske Bondefører er, at Cornelius Petersen paa Tirsdag med 5000 bevæbnede Frisere vilde komme til København og opløse Rigsdagen.
Bliver Cornelius Petersen befriet med Magt?
(Fra vor udsendte Medarbejder.)

En fantastisk Plan

Idag afsiges Dommen over Cornelius Petersen ved Retten i Tønder.

Et meget udbredt Forlydende, der i Sønderjylland aabent diskuteres Mand og Mand imellem, vil vide, at Aktionen mod den frisiske Storbonde blev indledet saa hurtigt for at uskadeliggøre ham for et længere Tidsrum, samt for at bremse en yderst fantastisk Plan, han og hans Tilhængere havde under Forberedelse.

Planen gik ud paa, at Cornelius Petersen i Spidsen for 5000-6000 bevæbnede Frisere paa Tirsdag, naar Rigsdagen træder sammen, vilde indfinde sig her i Byen og foretage et Statskup.

Om Planens nærmere Enkeltheder beretter vor til Sønderjylland udsendte Medarbejder her: 

Tønder, Fredag Morgen. 

Det har i København vakt nogen Forbavselse, at Sagsanlæget mod Cornelius Petersen ikke alene er blevet saa stærkt fremskyndet, men at ogsaa Domsafsigelsen fremskyndes saa meget, at den allerede kan afsiges om faa Timer. Her i Tønder, som forøvrigt i hele Sønderjylland, vækker Regeringens Handlemaade ikke samme Forbavselse.

Som det vil erindres, er det tidligere blevet meddelt, at Cornelius Petersen agtede sig til København med 5000 Mand af Bondeværnet for overfor Rigsdagen at protestere mod den Maade, Sønderjyderne bliver behandlet paa. Denne Meddelelse blev dementeret af Cornelius Petersen, men man vil ikke desto mindre vide, at den er fuldkommen rigtig. Der var endogsaa fastsat en Dato for Bondeværnets Ankomst til København, nemlig Dagen for Rigsdagens Sammentræden, den 5. Oktober.

Til København!

Det skulde være Cornelius Petersens Mening at befordre sine Folk til København dels pr. Skib og dels pr. Jernbane, og han skulde allerede have sikret sig Skibslejlighed.

Hensigten var med Magt at opløse Rigsdagen.

Cornelius Petersens Tilhængere regner med, at han med Lethed vil kunne stille 5000-6000 Mand, og 1 København har man allieret sig med fascistiske Kredse. Ligeledes skal et Skyttekorps - hvilket vil man ikke røbe - have lovet Bondeværnet Støtte.

I indviede Kredse vil man vide, at ogsaa Vaabenspørgsmaalet var bragt i Orden, men om dette er rigtigt, er det umuligt at sige. En Kendsgerning er det imidlertid, at det for kort Tid siden af Forsvarsministeren legaliserede "Grænseværn" ligger inde med Rekylgeværer og Ammunition, og det er ikke udelukket, at man havde tænkt sig at sætte sig i Besiddelse af dette ved en Overrumpling.

Planen kom imidlertid for tidligt ud, og det maa formodes, at Regeringen nu har taget saadanne Forholdsregler, at et Kup overhovedet ikke Inder sig gennemføre.

Støtte Nord for Kongeaaen.

Ogsaa nord for Kongeaaen har Cornelius Petersen sine Støtter. Hans Tilhængere hernede erklærer, at flere store Jorddrotter har givet Tilsagn om Støtte.

Jeg aflagde igaar et Besøg hos den kendte Storbonde og Hingsteopdrætter Lorentz Petersen i Søst, en af Cornelius Petersens gode Venner og Broder til hans første Mand. Hingsteopdrætter Ktlof Petersen i Kaalund.

- Der er ingen Tvivl om, at saa godt som hele Befolkningen staar bagved Cornelius Petersen, sagde Lorent! Petersen. Endnu har dog ikke alle aabenlyst bekendt Kulør, men naar det rette Tidspunkt kommer, skal de nok møde op.

- Er Forholdene da saa frygtelige?

- Ja, det er pinende galt. Vi staar alle paa Fallitens Rand. og der maa ske et eller andet, saa vi kan blive hjulpet. Vi tror ikke paa Hjælp, før den nuværende Regering kommer bort, men paa hvilken Maade dette skal ske, véd jeg endnu ikke.

- Tror De, man vil drage til København?

- Der har været Tale om det, men personlig tvivler jeg paa, at det kan gennemføres. Paa den anden Side er vi jo næsten allesammen gamle Soldater, der ikke er bange for at vove Trøjen, naar det gælder.

- Har Bondeværnet Våben?

- Det kender jeg ikke noget til, men nogle har vel nok deres Geværer og Pistoler fra Krigen endnu.

Skattenægtere

- Det kan meget nemt komme dertil, at vi alle nægter at betale Skat. Vi kan ikke præstere de Afgifter, man forlanger af os, og naar vi alle strejker, gad jeg se, hvad man vil gøre.

- Vil det ikke svække Bevægelsen, hvis Cornelius Petersen bliver idømt Fængsel?

- Nej, det er det dummeste. Regeringen kan gøre, det vil faa Bevægelsen til at vokse og Forbitrelsen blandt Bønderne til at stige. Tror De forresten, at Myndighederne faar Lov til at beholde ham i Fængslet?

- Agter man at befri ham med Magt?

- Det har jeg ingen Mening om, men det vil i alle Tilfælde ikke være svært at faa ham ud af Arresten i Tønder.

- Tror De, at der vil ske Voldsomheder?

- Man maa jo haabe, at de undgaas, men et er givet: Befolkningen vil inden længe kræve Forandringer. Hvordan man saa vil søge at faa disse gennemført, maa staa hen i det uvisse.

.... Lignende Udtalelser har jeg hørt fra mange andre Sider, og det synes at gære alle Vegne. I Begyndelsen af denne Maaned skal der afholdes et stort Protestmøde mod H. P. Hanssen i Aabenraa. Man venter ca. 10,000 Bønder til dette Møde, og det formodes, at Myndighederne vil træffe særlige Foranstaltninger til Roens Opretholdelse.

Christian Husum.

(B. T. 1. oktober 1926).

Fotograf HolgerDamgaard (1870-1945): Cornelis Petersen, Cornelius (1882-1935) slesvigsk bondefører. 1918. Det kongelige Bibliotek.

H. P. Hanssen om Cornelius Petersen

Den gamle sønderjydske Fører udtaler sig om den frisiske Bevægelse og dens Tilhængere.

Truet paa Livet

Aabenraa, Torsdag.

I Anledning af den Cornelius Petersenske Bevægelse, der i Virkeligheden er ved at antage faretruende Former i Sønderjylland, har Jeg henvendt mig til Sønderjydernes gamle Fører, H. P. Hanssen-Nørremølle, som jeg træffer i hans Hjem i Aabenraa.

Hoffotograf, filminstruktør Lars Peter f. Petersen Elfelt (1866-1931): Politiker H. P. Hanssen (1862-1936) . Det kongelige Bibliotek.

- Hvad er Deres Opfattelse af Cornelius Petersens Bevægelse?

- Jeg har hele Tiden været af den Opfattelse, at Regeringen for længe siden burde være skredet ind mod ham, et Standpunkt, som jeg ogsaa ved flere Lejligheder har fremhævet. Dersom jeg havde haft Ansvaret, vilde der have været skredet ind for længe siden. Man kan ikke vedblivende tolerere en saadan Agitation, se den vokse og vokse og blive værre og værre. Det er dog altid bedre at forebygge, og det kan ikke nytte at være skaansom overfor fanatiske, halvt sindssyge Personer. Den oprindelige Aarsag til Bevægelsen er let at se. Den er ganske simpelt fremkommet af Utilfredshed af udelukkende økonomisk Art. Mange Mennesker hernede lider under den Landbrugskrise, der blev en Følge af Verdenskrigen og som er gaaet hen over hele Verden, men den maa man igennem, blot ikke paa den af Cornelius Petersen foreslaaede Maade.

- Har han mange Tilhængere bag sig?

- Jeg mener det ikke. Langt Størstedelen af Befolkningen sympatiserer ikke med ham og karakteristisk er det da ogsaa, at der mellem hans Tilhængere ikke findes en eneste Person med kendt Navn eller nogen, der har beklædt noget som helst Tillidshverv.

- Anser De Bevægelsen for at være farlig?

- Farlig og farlig er to Ting. Man kan ikke se bort fra, hvad han med sin fanatiske Agitation kan forlede Folk til. Det maa ikke glemmes, at vi her i Sønderjylland har en ganske anden Befolkning at regne med, end den rolige, besindige Indbygger Nord for Kongeaaen. Vi har ikke alene levet hele Krigen med, men vi har oplevet en Revolution, og det betyder meget. Der findes mellem Befolkningen adskillige nervesvækkede Mennesker, der lider af Krigens Eftervirkninger. Hvad et saadant Menneske kan finde paa, naar det bliver tilstrækkelig opfanatiseret, er ikke godt at vide.

Truet paa Livet.

Man kan ikke roligt blive ved med at tillade at en enkelt Mand prædiker Vold og Vold og atter Vold. Det var nødvendigt at skride ind, inden det blev for sent. Hvor vidt man gaar hernede, fremgaar bedst af følgende lille Eksempel:

- Jeg blev for kort Tid siden ringet op af en mig ubekendt Mand. der sagde, at han absolut maatte tale med mig. Han kom hjem til mig, og med megen Ængstelse, som om han selv risikerede Liv og Lemmer, aabenbarede han, at han havde erfaret, at Cornelius Petersen og hans Mænd havde besluttet, at baade jeg, Refshauge og Arkitekt Fink skulde ryddes af Vejen.

- Tror De, at Cornelius Petersen vilde gaa over til Voldsomheder?

- Det er ikke let at svare paa, men dersom man bliver ved med at tolerere ham, forsøger han vel ogsaa paa det næste Skridt og det næste Skridt er Vold.

Bluff - ?

- Er det Deres Opfattelse, at Cornelius Petersen og hans Bondeværn vil drage til København?

- At han har omgaaede med Planer herom, er utvivlsomt rigtigt, men jeg tror nu, at det meste er bluff.

- Vil en Dom gøre Cornelius Petersen til Martyr?

- Det tror jeg ikke. Størstedelen af Befolkningen er klar over, at han har forbrudt sig. Cornelius Petersen erklærer nok, at det ikke er Stauning, han har fornærmet, men Statsmagten, men Stauning repræsenterer i Øjeblikket Landets ansvarlige Regering, og man kan ikke uanfægtet lade denne Regering smæde og lade dens Medlemmer skælde ud for Mordere og Banditter. Det gør i et Grænseland mere Skade end nogen tror.

- Tror De, at Regeringens Indskriden er kommet for sent?

- Nej. det kan jeg ikke tænke mig, men det var nødvendigt, at der blev sat en Stopper for Agitationen, hvis den ikke skulde udarte til Vold. Processen har allerede haft en yderst afsvalende Virkning paa de ophidsede Gemytter. Christian Husum.

(B. T. 1. oktober 1926).

Før Dommen over Friseren

Cornelius Petersens Defensor bebuder opsigtvækkende Begivenheder.

Appel til Højesteret

(Fra vor udsendte Medarbejder)

Tønder, Fredag Morgen.

Det kan ikke siges, at Domsafsigelsen i Cornelius Petersen-Sagen i særlig Grad præger Byen, men det skyldes antagelig det tidlige Tidspunkt. Med Formiddagstogene ventes ikke saa faa Landboere, der alle er hans Tilhængere, hertil. Man er nu alle Steder klar over, at han vil blive dømt, og Diskussionen drejer sig derfor udelukkende om, hvor lang en Fængselsstraf han vil faa. 

I en Morgensamtale med hans Defensor, Sagfører H. P. Nielsen fra Kolding, erklærer denne, at Cornelius Petersen personlig vil give Møde i Retten. Han vil umiddelbart efter Domsafsigelsen forlange Dommen appelleret.

Ved Retsforhandlingen ved Sondre Landsret vil Cornelius Petersen bl. a. besvære sig over den Behandling, Sagen har faaet ved Underinstansen.

løvrigt bebuder Sagfører Nielsen paa sin Klients Vegne, at man endnu ikke har hørt det sidste Ord fra den oprørske Friserbonde, og at der i den allernærmeste Fremtid vil høres Nyt ikke alene | Sønderjylland, men ogsaa Nord for Kongeaaen. I hvilken Retning, vil Sagfører Nielsen ikke udtale sig om paa det nuværende Tidspunkt.

Vi erfarer iøvrigt, at Søndre Landsret vil fremskynde Sagens Behandling, og at Afgørelsen vil kunne foreligge allerede om en lille Uge Hvis ogsaa denne Afgørelse gaa Cornelius Petersen imod, agter han at søge Justitsministeriel Tilladelse til at indanke Sagen for Højesteret.

Christian Hansen.

(B. T. 1. oktober 1926).

En Renaissance for Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

EN RENAISSANCE FOR RUNDETAARN

Den øverste Del at Taarnet, hvor det gamle Observatorium laa, skal nu føres tilbage til sin oprindelige Skikkelse.

Det gamle planetarium og instrumentresterne er restaurerede og færdige til opstilling i tårnet.

Saaledes ser Skiven ud til det gamle Planetarium, der omtales i Artiklen paa Forsiden om en Renæssance for Rundetaarn.

Rundetaarn, den vældige Kolos midt i Byens pulserende Liv, blev i fordums Tider taget med Storm. Der var en sand Valfart dertil, saa snart det store Bygningsværk i Efteraaret 1642 stod færdigt. Ikke alene Københavnere og Folk fra Provinsen, men ogsaa Udlændinge i Mængde strommede til for at se denne Mærkværdighed.

Siden, som Aarhundrederne svandt, faldt der mere Ro over Kolossen. Astronomerne, som havde haft deres Observatorium overst oppe i Taarnet, forlod det, og Opsynsmanden indrettede i Stedet sin lille Lejlighed deroppe, det hele blev blot en Kuriositet, som vi i Ny øg Næ besøgte.

Nu skal Rundetaarn have sin Renæssance. Der skal bringes nyt Liv indenfor de gamle Mure, hvor Fortidens Astronomer i stille, stjerneklare Nætler syslede med evige Beregninger over Himmellegemernes Færden. Og Rundelaarn skal atter faa en Attraktion, som vil skabe Valfart derop.

De mærkelige Fund i det gamle Taarn. 

Det, der sker nu, har et Forspil, som ligger mere end et halvt Aarhundrede tilbage. Da gik en lille Dreng med sine Forældre hver Søndag i Rundetaarn og kiggede paa en mærkelig rund Jernskive, som fandtes anbragt øverst oppe paa en Trævæg der, hvor Snegleopgangen ophører. Den lille Dreng var nuværende Taarnurfabrikant Bertram Larsen. Paa den mystiske Skive var der malet sære Figurer og Tegn, Bjørne og Stjerner, og med bestemte Mellemrum var der aabne Cirkelrifler i Skiven. Øjensynlig fandtes her en gammel Planetskive, en Rest fra Observatoriets Tid; men dens nærmere Anvendelse var dunkel.

Bertram Larsen glemte ikke Skiven i Rundetaarn, og mange Aar senere, da han havde faaet et fint Navn som Taarnurmager i København, søgte han Inspektionen for Trinitatis Kirke om Tilladelse til at anstille nogle nærmere Undersøgelser oppe i Rundetaarn. Han fik Tilladelsen, og det lykkedes ham over Hvælvingen ved Skiven og bag en Bræddevæg i et Rum, der brugtes til Vaskerum for Kirkebetjenten, at finde to velbevarede Værker og en ligeledes velbevaret kunstfærdig 5 Fod lang Akse, som havde forbundet Værkerne og staaet i Forbindelse med Planetskiven.

Nye Undersøgelser viste, at man stod overfor en Kopi af Ole Rømers gamle Planetarium, udført af J. J. Linche i 1742 efter Tegninger og Beskrivelser af Horrebow - dog afvigende fra Originalen, som brændte i 1728, derved, at Rømer tænkte sig Skiven set fra Jorden, Linche derimod fra Solen.

Ved samme Lejlighed fandt man tre gamle astronomiske Instrumenter, bortgemt i en Krog paa Trinitatis Kirkeloft, hvor Carl Lund havde sin Malersal. Astronomerne havde ladet dem blive tilbage, da de forlod Rundetaarn, fordi de var umoderne allerede den Gang - uden at tænke paa deres kulturhistoriske Værdi.

Planetmaskinen er rekonstrueret.

I de følgende Aar fik Bertram Larsen omsider efter mange og besværlige forhandlinger de fundne Sager udleveret og tog dem under Behandling paa sine Værksteder i Lykkesholms Alle. For 3-4 Aar siden opnaaede han hos Magistraten en Bevilling paa 4625 Kr. til at istandsætte og forny det morsomme gamle Planetarium, og i disse Dage er han ved at fuldende Arbejdet, der saa kan afleveres med kortest muligt Varsel.

Desværre lod det sig ikke gøre at tage den gamle Planetskive i Brug, men en ny af ganske samme Udseende, men af bedre Metalkonstruktion er fremstillet, og det rigtige Horrebowske Værk sat i Forbindelse med Skiven. Et lille Urværk, som Bertram Larsen jun. har lavet som Svendestykke, driver Planetværket, og man ser i Cirkelrillerne de forskellige Planeter, Jorden, Mars, Jupiter, Venus o.s.v. dreje rundt som små blanke Messinghoveder omkring Solen i Centrum .... Maskinen fortæller Iagttageren om Legemernes evige Vandringer gennem Verdensrummet, den viser os den ene Planets proportionelle Gang mod den anden til et hvilket som helst Tidspunkt af Døgnet. Det er som at kigge Stjerne en Høstnat, hvor Himmelen er lysende fuld af Prikker .... ogsaa Ansigt til Ansigt med Planetriet bliver man ydmyg i Sindet og føler Menneskets Lidenhed.

Samtidig har Bertram larsen sat de gamle Instrument-Rester i Stand. De svære Mahogni -Staiver, hvorpaa Fortidens danske Astronomer hvilede deres Kikkerter, staar smukke og statelige opmagasineret paa hans Loft mellem gamle Urværker og Spilleværker, og den store Messingkvadrant, som er lavet efter engelsk Konstruktion, ligger pæn og blankpudset og venter paa af blive afhentet.

De paatænkte Ombygninger i Taarnet.

Før Planetmaskinen og de gamle astronomiske Instrumenter føres tilbage til Rundetaarn og opstilles i Nicherne øverst oppe, er det imidlertid Meningen at foretage forskellige indvendige Ombygninger af Taarnet, saaledes at det føres tilbage til sin tidligere Skikkelse.

Rundgangen skal fortsættes helt  op - ligesom den gjorde i gamle Dage, hvilket sandsynligvis vil medføre forskellige Indgreb i Opsynsmandens Lejlighed.

Forhaabentlig vil disse Ombygninger blive foretaget inden længe, saa at de gamle Instrumenter og Planetmaskinen i sin nye Skikkelse kan komme til Ære og Værdighed paa det Sted, hvor de hører hjemme.

Under Hvælvingerne deroppe vil de minde os om, at her laa "Københavns Stjerneborg" - som Rundetaarn kaldtes i fordums Tider - og foran Planetskiven vil unge og gamle undrende standse, Slægt efter Slægt.

Clerk.

(Nationaltidende, 28. september 1926)

Op og kig i Rundetårn

En kraftig tilslutning til "Kl. 5'"s plan om folkeobservatorium på Rundetårn.

Kiggestjerner

En ny ære for det gamle Rundetårn.

KLOKKEN 5 rejste for nogen Tid siden Spørgsmaalet om at indrette et Folkeobservatorium paa Rundetaarn. Medens den øvrige Presse har forholdt sig tavs Indtil nu, fik vi fra mange Sider den varmeste Tilslutning til Tanken. Og det er lykkedes os at føre Sagen saa langt frem, at den om nogen Tid vil blive rejst paa kompetent Sted. Derfor glæder det os naturligvis ikke mindre, at Planen efterhaanden finder Tilslutning i den øvrige Dei af Pressen. "Berllngske Tidende" beskæftiger sig i Aftes i en stor Artikel med det af os fremsatte Forslag. Det hedder heri:

Manden paa Raadhuspladsen 

Interessen for astronomiske Fænomener er meget stor herhjemme. Man behøver blot at se den Tilstrømning, der finder Sted, naar en smart Mand stiller sig op mod en astronomisk Kikkert paa Raadhuspladsen en Sommeraften. Folk strømmer til i hundredvis for at faa Lejlighed til at "kigge Stjerner".

Denne sunde og lærerige Interesse burde kunne dyrkes under mere ordnede og officielle Former paa vort gamle Rundetaarn. Alt, hvad dertil kræves, er dette, at Taarnets øverste Afsats føres tiltage til sin oprindelige Form, og at det lille Hus, som nu staar paa Afsatsen fjærnes. Dermed vil hele Afsatsen blive en stor Flade, paa hvilken 2-3 Kikkerter kan føres frem og tiltage og stadig staa til Publikums Disposition.

Taarnet under den ny Æra, 

Bladet slaar tillige til Lyd for at indrette et Musæum paa Kirkeloftet - og skriver videre:

At dette vilde kunne indrettes uden overvældende Bekostning, ja, naar Københavnernes Interesse for Astronomien tages i Betragtning, vilde man antagelig tilmed faa en saa stor Tilstrømning til Musæet og Folkeobservatoriet, at Udgifterne ved en lav Entré let kunne dækkes.

Man vilde tilmed herved have den Tilfredsstillelse, al Rundetaarn paa en Maade førtes tilbage tiI sin oprindelige Hensigt. Christian IV Pførte det, for at det skulde tjene Astronomien og -Astrologien - og benyttes som Observatorium. Indrettet som Folkeobservatorium vilde det gamle Taarn hurtigt opnaa en kolossal Popularitet blandt Københavnerne.

- - -

Det er altsammen svært hørt - og vi takker for Tilslutningen.

(Klokken 5 (København), 30. september 1926)

.

Rundetaarn.

Forleden gik jeg ind ad Rundetaarns skumle Portaabning og henvendte mig til Herren ved Indgangen, som sidder bag Glasruden og sælger Billetter til Taarnet. Han saa hen ad Gangen og greb Billetrullen.

- Hvormange?

En!

- Naa, saa har De med i Dag? sagde han. Nu skal vi jo til at rydde op her i Taarnet, og det er jeg glad for!

- Saa?

- Ja, saa kan man maaske faa Øje paa Larsen. Kender De ikke Larsen, næ, hvor skulde De osse kende ham fra. Det var før Deres Tid. Det var i 78, han gik op i Taarnet efter at vi havde vekslet et Par Bemærkninger om Vejret. Men han gik sgutte ned igen!

- Saa er han faret vild!

- Vi havde jo en Kirkebetjent, der gik og snusede i Krogene for at se om der var noget, han kunde sælge. Saa siger jeg til ham en Dag, hør Jensen, siger jeg saa, De skulde vel ikke tilfældigvis ha' set en blond Herre med Trikaalorebaand om Hatten ligge i en af Krogene?

- Næ, siger han. Men der ligger et Selskab inde i Hulningen paa femte Etage. Det kan være, at han er der imellem, siger han.

- La' ham saa bare være, siger jeg, han ha'de Abonnement, og det er rart at vide, hvor man har Abonnenterne.

- Nu har jeg forresten solgt Rundetaarn paa Roden! siger saa Jensen pludselig. Det kan ikke betale sig at sælge den i Smaadele. Det faar man ikke noget ud af.

- De har aldrig været nogen fin Mand, Jensen, siger jeg bebrejdende, og det Anstrøg af Gudelighed, De burde ha' som Kirkebetjent, har De solgt for længe siden.

Men heldigvis saa gik Jensen og faldt ned ad Taarnet før han fik Pengene, og Handelen gik tilbage. Men nu skal der altsaa ryddes op i alle Krogene, og saa glæder jeg mig til at se et Par gamle Abonnenter og Venner, der gik op en Søndag i forrige Aarhundrede, navnlig Larsen.

Saa gaar jeg op ad de spiralformede Gange, der dufter af hundredaarigt Støv, og tilsyneladende har Jensen kun faaet solgt enkelte løse dele.

Pipperup.

(Social-Demokraten, 30. september 1926)

Hvad skal min Søn lære? (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg paa Kommunens psykotekniske Afdeling.

Magister Bahnsen anstiller Syns- og Læsehurtighedsprøve.

Det er næppe endnu gaaet op for den store Befolkning, hvilken udmærket og samfundsnyttig Institution det er, Kommunen har oprettet, da den stiftede sit psykoteknisk Afdeling, og hvilken stor Betydning den kan faa for Almenheden.

Afdelingen, der endnu ikke er to Aar gammel, har sine Lokaler i Løngangsstræde 28, og her træffer vi den energiske og dygtige Leder, Magister Poul Bahnsen, der fortæller:

- Vor Opgave er at være den bedst mulige Hjælp for alle de unge Mennesker, der staar overfor det vanskelige Spørgsmaal: Hvilken Livsstilling skal jeg vælge? Og vi yder vor Hjælp vederlagsfrit. Naar den unge Mand henvender sig td os, indhenter vi først alle Oplysninger fra den Skole, han har frekventeret, konfererer med hans Lærere, og danner os derefter det første Skøn. Saa underkaster vi ham en grundig psykoteknisk Undersøgelse, og konstaterer gennem forskellige Syns-, Styrke- og Intelligensprøver, gennem forskellige praktiske Forsøg og ved Samtaler og paa anden Maade, i hvilken Retning hans Anlæg bedst egner sig. Og endelig danner en Læges nøjagtige Undersøgelse Sluttenen for vor Behandling.

I den Tid vi har virket, har vi nu behandlet godt 2000 Drenge, og jeg tør nok sige. at vi har opnaaet virkelig gode Resultater. Her er rig Lejlighed til at gøre interessante Iagttagelser, og det er ganske betegnende, at vi i en forbavsende Mængde Tilfælde, i Følge vore Iagttagelser, først maa fraraade de unge Mennesker at vælge den Vej, de selv har tænkt sig - det er ganske  betegnende at en Mængde Unge Mennesker netop viser Lyst til Professioner, der netop slet ikke ligger for dem. Og alene det, at man kan forhindre dem i at begynde paa noget, de før eller senere vil komme til at opgive, er jo meget værd, og vi sparer dem derved for Spild af baade Tid og Kræfter. Alene vor Lægeundersøgelse har givet til Resultat, at 15 pro Cent af de undersøgte har været ganske uegnede til det Fag, de havde tænkt sig. 

Og det er undertiden ganske pudsige Motiver, der dikterer de Unge deres Valg. Der var f. Eks. en Dag en ung Mand, der vilde være Barber, og da jeg spurgte ham hvorfor, svarede han: fordi jeg har en svag Haand! Han forklarede det nærmere med, at han helst vilde være Snedker, men hans Haand var ikke stærk nok til at haandtere det tunge Værktøj, men "en Barberkniv, den er jo saa let!"

Vi har nu specielle Prøveafdelinger for forskellige Fag, f. Eks Smede- og Maskinarbejdere, Litografer, baade Tegnere og Trykkere, Bogtrykkere, specielt sættere, og endelig for Kontorfaget. Alle, der søger Ansættelse under Kommunen, bliver nu prøvet her, og vi har nu i den allersidste Tid udvidet Virksomheden til ogsaa at omfatte Prøver for Chauffører og Motorførere.

Straks da vi begyndte, kan jeg ikke nægte, at jeg mærkede en vis Skepsis og Mistillid fra flere Sider, men det er heldigvis allerede faldet bort, nu ser jeg med Glæde, at vi finder stadig større og større Tilslutning baade fra Forældre og Principaler. Og saa arbejder vi jo i Tilslutning til Kommunens Lærlingeanvisning, og skønt det jo for Øjeblikket er uhyre vanskeligt at skaffe unge Mennesker Stilling, har vi dog kunnet anbringe ca. 800 om Aaret.

- - -

Den psykotektekniske Afdeling er en Institution, som Kommunen fortjener Tak for; her kan de Forældre, der ikke ved, hvorledes de skal faa deres Sønner anbragt, netop faa den Hjælpende Haand de søger.

Larus.

(Aftenbladet (København) 29. september 1926).

Hvorledes foregår en psykoteknisk Undersøgelse?

Et Besøg i psykoteknisk Laboratorium

MAN HAR fornylig diskuteret den praktiske Betydning af Københavns psykoteknisk Laboratorium.

Som bekendt kan enhver Dreng, der er færdig med sin Skolegang, her faa sine Evner og deres Begrænsning videnskabelig undersøgt.

Modstandere af det psykoteknisk  Laboratorium har hævdet, at man aldrig - og navnlig ikke ved Hjælp af Maskiner - paa Forhaand kan sige, hvad en Dreng egner sig til at være, da Flid, Udholdenhed, Ærgerrighed, Fremdrift o.s.v. vil spille ind.

Formaalet med det psykotekniske Laboratorium er imidlertid slet ikke at sætte enhver paa sin rette Plads. Sund Fornuft siger jo, at et Menneske udmærket kan egne sig fortræffeligt til flere forskellige Ting.

Nej! det psykotekniske Laboratorium har et Motto, der har et langt videre Perspektiv, nemlig: inden paa den gale Plads.

Det er her, Indsatsen gøres, og allerede nu - blot 8 Aar efter laboratoriets Oprettelse - kan det opvise smukke Resultater. 

Lige saa naturligt, som at et Menneske kan egne sig lige godt til flere forskellige Stillinger, lige saa selvfølgeligt er det, at det ikke egner sig for en Række andre. Her blot et Par Eksempler - plukket ud tilfældigt af "Bunken".

En Dreng var blevet sat i Lære som Finmekaniker, men efter et halvt Aars Tid maatte han opgive det, fordi han havde Haandsved og de Ting, han bearbejdede, derfor rustede mellem Fingrene paa ham.

En anden Dreng havde taget Hyre som Jungmand, men da han et Par Aar senere skulde ind paa Styrmandsskolen, opdagedes der en ret udpræget Nærsynethed. Saa var den Vej lukket.

Endelig var en Dreng kommet i Lære som Cigarruller, men Gang efter Gang viste det sig, at hans Fingerfærdighed langtfra var paa Højde med Kammeraternes.

Som Læseren ser, er det ikke nødvendigt at ty til saadanne Yderligheder som Tilfældet med den farveblinde Lærling i Farvebutiken for at finde virkelig Begrundelse for det psykotekniske laboratoriums Eksistens. Det er den Slags Fejltagelser, som en Undersøgelse forebygger.

Magister Bahnsen i Færd med at underkaste en ung Mand den psykotekniske Undersøgelse.

Men hvordan foregaar nu denne Undersøgelse? Der raader mærkelige Vrangforestillinger herom. Ja, en Provinsavis antydede endog en Dag, at den foregik paa en Maade, at Drengen blev sat ind i en mægtig Kasse og herinde blev røntgenfotograferet.

Det er en noget anden Opfattelse, man faar, naar man en Dag aflægger "Gerningsstedet" et Besøg. Laboratoriet har til Huse i det gamle Vartovs Bygning og ledes som bekendt af Magister Poul Bahnsen.

Først bliver Drengen underkastet en grundig Lægeundersøgelse, der først og fremmest tager Sigte paa Øjne, Hjerte og Lunger.

Den første Prøve er tilsyneladende ret barnlig, men ikke desto mindre temmelig afgørende for to Punkter Hukommelsen og Taalmodigheden. Drengen faar nemlig udleveret en Æske Klodser, og efter at have set dem ligge rigtigt i Kassen, skal han selv prøve paa at faa dem anbragt. Nogle Drenge bliver hidsige, naar Forsøget mislykkes i de første Omgange, andre kan omtrent huske Klodsernes Stilling i Æsken, flere opgiver Nedlægningen o.s.v.

Dernæst faar Drengen udleveret en Tøjklemme, der er gaaet fra hinanden. Nu skal han prøve sin Fingerfærdighed ved at sætte den sammen igen.

Saa anbringes han foran et Tremometer, for at man kan se, om hans Haandelag er i Orden. Han faar i Haanden en Metalstift, som han skal føre gennem en Række Riller og Huller uden at berøre Randen. Ryster han paa Haanden, saa Stiften rører Metalpladen, tændes en lille Lampe henne paa Siden, og man kan altsaa ganske tydeligt afgøre, hvor mange Gange Drengen kommer godt fra det, og Optællingen af Berøringerne kan efter denne Prøve, som efter alle de andre sammenregnes med de andre sammenregnes, saaledes at man ogsaa faar Forholdet mellem den enkelte Drengs Præstation og den gennemsnitlige Præstation.

Man prøver herefter, om Drengen kan slaa en Række Hammerslag med lige stor Styrke. Fornemmelsen over for sin egen Kraft er en meget vigtig Evne hos Smede og Snedkere f. Eks. som maa kunne afpasse Slagenes Styrke.

Saa er vi naaet til Prøven paa, om Drengen kan arbejde med begge Hænder samtidig. Det gælder om at dreje paa to Haandtag samtidig i et ganske bestemt med for hver Haand stadig skiftende Tempo, saaledes at en Metalplade, hvorpaa der er tegnet en Figur, bevæger sig hen under en Skrivestift, saaledes at denne tegner den punkterede Linie.

Øjemaalet har jo i en Mængde Virksomheder stor Betydning. Her forsøger man at lade Drengen paa Øjemaal finde Centrum I en Cirkel og tegne en ret Vinkel og endelig dele en Linie lige midt over.

Aandsnærværelse er jo heller ikke overflødig i vore Dage, hvor bl. a. Trafiken kræver den daglig. Det er af afgørende Betydning at kunne reagere hurtigt.

Paa et Apparat, som Drengen nu sættes foran, kan man med en Hundrededel Sekunds Nøjaglighed maale den Tid, et Menneske er om at opfatte et Stopsignal og reagere med den forlangte Bevægelse.

Naar Drengen er naaet hertil, er den væsentligste Del af Prøven overstaaet. Der sluttes af med et Par Hukommelsesforsøg. Magister Bahnsen nævner en Række Ord, der ikke direkte har Forbindelse med hverandre, og Drengen skal saa søge at genfortælle dem.

Naar Prøven er færdig, kan Magisteren afgøre, hvad den Dreng Ikke egner sig til - og hermed er meget vundet, meget Tidsspilde og mange Skuffelser forebygget.

Nix.

(Social-Demokraten 29. maj 1932)

Magister Bahnsen har foraarstravlt.

En Mængde af de Unge, som nylig er konfirmerret, lader deres Evner psykoteknisk prøve.

Man bør ikke lade en 14 Aars Dreng tage en Beslutning, der gælder for hele Livet, siger Magisteren.

At finde ud af, hvad Sønnen eller Datteren skal være, er i de senere Aar blevet et Problem, der spekuleres over i langt højere Grad end før i Tiden. Da Magister Poul Bahnsen for 11 Aar siden begyndte sine psykotekniske Prøver som Vejledning for den Ungdom, der efter Konfirmationen skal vælge en Livsgerning, var der mange, som rystede paa Hovedet. Men i Dag er Psykoteknisk Institut fra en beskeden Start vokset til en Institution, der har vejledet og fundet det rette Arbejde til Titusinder af Mennesker.

Magister Poul Bahnsen

Den lungesvage Bager og den farveblinde Maler. 

I Dag som for 11 Aar siden er Magister Bahnsen Drivfjedren i det store, samfundsnyttige Arbejde, Psykoteknisk Institut udfører. I en lille Pause mellem Prøverne spørger vi Magisteren:

- Er Travlheden ikke størst efter Konfirmationerne Foraar og Efteraar?

- Det kan naturligvis mærkes, hver Gang et nyt Kuld Unge skal vælge deres fremtidige Livsgerning, svarer Magisteren, men iøvrigt har vi hele Aaret rundt alt det at bestille, vi kan overkomme. Jeg vil benytte Lejligheden til at rette en Misforstaaelse. mange Folk gør sig skyldige i. Institutets Opgave er ikke i første Række at finde ud af, hvad de Unge egner sig til, men nærmest det modsatte. Vort Arbejde gaar ud paa at hindre, at Ungdommen sættes til en Profession, som han - eller hun - ingen Forudsætninger har for at lære. Hvad kan det f. Eks. nytte, at en Dreng med nervøse, skælvende Hænder sættes i Urmagerlære, at en Dreng med svage Lunger skal være Bager, eller at en farveblind ung Mand har tænkt paa at blive Maler. Det sidste lyder mærkeligt, men det er et Tilfælde, som gaar igen og igen.. Selvfølgelig giver Institutet visse Fingerpeg om, i hvilken Retning den Unges Evner fordeler sig. Her kommer - for at tage et Eksempel - mange Forældre, som har den honnette Ambition, at deres Sønner skal være "noget pænt paa et Kontor". I mangfoldige Tilfælde falder den unge Mand imidlertid totalt paa den skriftlige Teoriprøve, mens det til Gengæld kan vise sig, at der ridder et Par gode, praktiske Hænder paa ham, - i saadanne Tilfælde raader vi naturligvis Forældrene til at sætte Sønnen i en eller anden Haandværkerlære. .

En 14 Aars Dreng bør ikke bestemme selv.

- Ved vore Dages Unge, hvad de vil være, naar de henvender sig til Institutet?

- Ved og ved .... Hvad ved en 14 Aars Dreng eller Pige overhovedet? - de har Lyst til et eller andet, men tænker ikke paa, om de egner sig til dette Arbejde, eller om det er godt eller daarligt, - Herregud, saadanne Børn kender jo slet ikke Livet eller det Fag, de vælger. Man burda aldrig lade et 14 Aars Barn, lige konfirmeret. tage en vigtig Beslutning for hele Livet. De Unge skulde have Lov til at vente til det 16. Aar, før de valgte deres Livsstilling, - de Par Aar har uendelig meget at sige med Hensyn til Udvikling og Forstaaelse.

- Er der ingen Piger, der lader sigpsykoteknisk undersøge?

- Jo. Pigerne kommer i stadig stigende Tal. De vil navnlig vide, om de I egner sig til Kontor eller Handel, om de kan blive Damefrisører, Syersker eller Tegnere, men endnu er Drengene dog i stort Overtal. Der er for Resten ogsaa mange Voksne, der lader sig psykoteknisk prøve, ligeledes mange Invalider. I Fjor prøvede vi ialt 3500 Personer, deraf var de 1200 Voksne.

Dirk

(Social-Demokraten 12. april 1936)

Den psykotekniske afdeling var startet 1. juli 1924. Efter en forlængelse af forsøgsperiode på yderligere tre år, trak staten trak sit tilskud tilbage fra 1. april 1927. Siden blev udgiften betalt af København og Frederiksberg kommuner. 1. april 1929 blev afdelingen udskilt fra centralarbejdsanvisningskontoret og fortsatte som en selvstændig institution med navnet Psykoteknisk Institut. Instituttet foretog psykotekniske undersøgelser af:

- lærlinge, før de fik anvist lærepladser inden for håndværk, industri eller handel

- kontorelever, der ansøgte om fast ansættelse under Københavns kommune

- ansøgerne til visse tjenestemandsstillinger (brandmænd, målerkontrollører) under Københavns og Frederiksberg kommuner

Undersøgelser for de kommunale institutioner blev udført vederlagsfrit, d. v. s. dækket af de kommunale tilskud. Størstedelen af undersøgelserne af læresøgende blev udført for de offentlige arbejdsanvisningskontorer øst for Storebælt og blev betalt af dem.

Der blev også foretaget psykotekniske undersøgelser af ansøgere til stillinger inden for forskellige statsvirksomheder mod betaling. Ansøgere til politibetjentstillinger inden for rigspolitiet eller til fængselsbetjentstillinger inden for fængselsvæsenet blev undersøgt. De danske statsbaner lod aspiranter til stillinger som fyrbødere og motorvognsførere psykoteknisk undersøge.

I 1929 eksperimenterede Bahnsen (1899-1960) med om små doser alkohol (3 øl) nedsatte reaktionsevnen og hastighedsopfattelsen. Det var stor skepsis og vantro i de fleste aviser. I 1950 skrev han bogen "Arbejdspsykologi" som var den første samlede fremstilling af arbejdspsykologien i Danmark.

Psykoteknisk Institut vil undersøge, hvorledes Alkohol reagerer paa forskellige Mennesker: - Naa! er Du der Din Kamel! - Hik - lille Far' - hik! er blevet et ulykkeligt Offer - hik! - for Videnskaben. (Tegning fra Social-Demokraten 2. november 1929).

I en artikel i Nationaltidende 1946 blev magister Bahnsen spurgt til forskelle på mænd og kvinder, og sagde da at "som helhed er det lighed og ikke forskelle der er påvist med hensyn til fingerfærdighed, bevægelseshastighed og de andre sider af muskelfærdigheden." Heller ikke på intelligensområdet havde Bahnsen kunne måle nogen forskel. I årene 1948-49 undersøgte instituttet 2326 unge mennesker - et typisk tal også i 1930'erne. I et interview i "Aktuelt" 1959 (kort før sin død) skærpede han dette til at udtale at kvinder er kvalificerede til at løse langt større opgaver i erhvervslivet end de normalt tildeles. Og at manges forestillinger om hvad der er typisk mandligt og typisk kvindeligt i vid udstrækning er produkter af vanetænkning og fordomme.

På foranledning af invalideforsikringsretten blev invaliderede personer undersøgt med det formål at opnå vejledning ved valg af det erhverv, som de pågældende havde størst mulighed for at kunne magte. Om dette skrev Poul Bahnsen i Social-Demokraten 24. maj 1944. Her fokuserede han på at invaliditeten kun ramte et begrænset område, og at den invalide sagtens kunne præstere på alle andre områder.

Prøve i Fingerfærdighed. Stifterne skal anbringes tre ad Gangen, og der er 10 minutter til Raadighed. (Foto fra Social-Demokraten 24. april 1941).

Også private virksomheder lod mod betaling ansøgere til forskellige stillinger psykoteknisk undersøge. 

Instituttet dannede kun forbillede for Randers Psykotekniske Institut (1934) som blev stiftet af adjunkt G. K. Graversen i en treværelses lejlighed. Det blev samme år efter Graversens død overtaget af Arthur Wollstein der havde ledet et tilsvarende institut i Berlin. Instituttet blev dog også besøgt af folk fra hele Jylland. På 25 år gennemførte instituttet 30.000 prøver. I 1972 blev det overtaget af staten. 

Instituttet i København flyttede senere til Borgergade 18. Det blev nedlagt 1960, og overgik til staten 1961 som Psykologisk afdeling under Arbejdsdirektoratet. Næsten samtidig døde magister Poul Bahnsen november 1960 af et hjertetilfælde, 61 år gammel. De psykotekniske prøver blev en del af dansk erhvervsvejledningshistorie. På denne film kan man se magister Bahnsen teste en DSB funktionær, 1935.

Fisketorvet. (Efterskrift til Politivennen)

Torsk er godt!

Stævn ved Stævn ligger Fiskeskuderne ved Kajen i Børsgade, og alle har de Last af Torsk, dejlige spillevende Fisk, som endda udbydes til meget rimelig Pris. Man skulde tro, de maatte faa udsolgt med det samme, men det gaar aabenbart lidt langsomt med Handelen. Vil Byen ikke spise Fisk? Jo. den vil; men der er iøvrigt ingen Tvivl om, at vi ikke bruger dette fortræffelige Ernæringsmiddel i tilstrækkelig Grad. Inde i Bladet kastes der et interessant Strejflys over hele Spørgsmaalet.

Kommunens Fiskehandel.

En Samtale med Lederen, Kontorchef Henning Koch.

Københavnerne spiser altfor lidt Fisk.

Men der er mange der ikke har Raad, trods det at den er billig.

Kommunens Fiskehandel er jo det store stærkt omdisputerede Væsen, der, som Bekendt med visse Mellemrum sætter Sindene i Bevægelse og sidst har fremkaldt en voldsom Kritik af Borgerrepræsentant Espersen, der Iigefrem erklærer, at denne Institution er uhyre kostbar for Skatteyderne.

- Hvorledes gaar det da egentlig med Forretningen? spørger vi Kontorchef i Magistratens 2den Afdeling, Cand. jur. Henning Koch, lederen af Foretagendet.

- Fiskehandelen er jo efterhaanden blevet et Hovednumer i den politiske Agitation, siger Kontorchefen, og derfor synes jeg, det maa blive Politikernes Sag at angribe og forsvare den. medens Embedsmændene administrerer den i Overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens Beslutninger.

- Er det rigtigt, at Fiskehandelen sidste Aar har givet et Underskud paa 28.900 Kr.?

- Ja. det viser Regnskabet. Lige fra det Tidspunkt da Fiskehandlerne lukkede os ude fra Københavns Fisketorv og derved tvang os til at ligge med uforholdsmæssig store Lagre for at kunne være leveringsdygtige, har vi haft Underskud. Uden Boycottering ville vi sikkert kunne klare os. 

- Betaler Kommunens Hospitaler Fisken for dyrt?

- Ikke naar Varens Kvalitet tages i Betragtning. Fisk er jo netop en spise for syge Mennesker. Hospitalerne maa have det allerbedste, der kan skaffes.

- Burde ikke alle Københavnere spise meget mere Fisk, end de gør?

- Jo, absolut. Men Husmødrene har den Opfattelse, at en Fiskeret til Middag er forholdsvis dyr, fordi der ikke levnes noget videre til næste Dag eller til Paalæg, og derfor er de ikke ivrige efter at købe Fisk. Det er en Kendsgerning, at i en Tid som den nuværende, hvor alle er inde paa at spare, er Fiskeforretningerne de haardest ramte af alle Fødevareforretninger.

- Er Fisk ikke billig for Tiden?

- Jo. Torsk f. Eks. er billig, takket være de store Tilførsler.

- Saa maa det altsaa være kærkommen Mad for de mange Arbejdsløse?

- Ja, bare de kunde faa den. Men de haardest ramte kan ikke engang købe Torsk, end ikke naar denne, som i disse Dage, falbydes ved Børsen til 30 Øre Pundet. Vi ser bedst ude omkring i vore smaa kommunale Udsalg, hvad Folk lever af. De fleste Indkøb ligger under en Krone og omfatter en stor Spegesild og 2 Pund Kartofler for 10 Øre Løg og en Spand Koks, samt lidt Optændingsbrænde. For de faa Skillinger gælder det om at faa baade en Ret Middagsmad og lidt Varme i Stuen. Det er en lidt ensformig Kost, men de Familier, der er længst nede, klarer sig med den.

(Aftenbladet 1. februar 1926)

En politibetjent ser til at Fisketorvet rømmes klokken 2. "Havfruerne" har travlt med at få solgt de sidste fisk. Han siger ifølge billedteksten til "havfruen" med bagdelen vendt imod ham "Så lukker vi butikken, madam Jørgensen". Foto fra Aftenbladet (København) 7. juli 1926.

Fiskehandlerne "Ved Stranden"

Baadene, som Magistraten nu er ude efter.

Magistratens Aktion imod de 12 i "Aftenbladet" for i Gaar omtalte Fiskerbaade, der ses paa ovenstaaende Billede, har vakt en Del Opsigt, og, som man kunde vente, var den et af Samtaleemnerne i Gaar paa Fisketorvet. Baade Grossererne og Konerne ser jo skævt til Konkurrenterne imellem Højbro og Holmens Bro og hævder, at der ingen mening er i, at disse skal ligge ganske gratis og handle paa den ene Side af Broen, medens der skal svares Afgift ovre ved GI. Strand.

Og Magistraten, der har overtaget Administrationen af Fisketorvet, støtter altsaa sine Lejere og forlanger Baadene flyttet ned til Assistenshuset. Vi skal kun have et Fisketorv, siger Kommunens Embedsmænd. Fiskehandelen skal centraliseres, og alle Handlende skal stilles lige.

Endnu har Havnebestyrelsen ingen Beslutning taget, og man har det Indtryk, at Bestyrelsen trykker sig ved at efterkomme Magistratens Krav og fratage de 40 Familieforsørgere de Pladser, der nu en Gang er anvist dem.

Der blev i Gaar solgt for godt et halvt hundrede Kroner Fisk fra  hver af de omstridte Bande, men paa Ugens sidste Dage er Salget betydeligt større. Der betaltes i Gaar fra 60 til 80 Øre pr. Halvkilo Rødspætter og fra 20 til 30 Øre for Torsk af Størrelse fra ½ til 1½ kg, altsammen levende Fisk i god Tilstand.

(Aftenbladet (København), 22. september 1926).

Foto fra Aftenbladet (København) 8. september 1923 som viser sildebåde ved Gammelstrand. En storm havde forøget mængden af sild ned i bælterne og fiskernes garn skal have været ved at sprænges af fisk. Så mange at eksportørerne ikke kunne modtage flere sild.

Fiskerbåde og trawlere ved Børsgade. Foto fra Aftenbladet (København) 24. oktober 1923.