En af de Boligløses Boliger. (Efterskrift til Politivennen).

 

Et utæt Bræddeskur, hvis Ydervæg paa to Sider maa dækkes med Græstørv.

Saaledes - eller endnu værre - ser de ud, mange af de Hytter i Byens Omegn, hvor boligløse Familier har søgt Tilflugt. Der er og kan aldrig blive hyggeligt i et saadant Skur ude paa en bar Mark, især ikke, naar Regnen pisker og Sneen fyger, eller naar Termometrets Kviksølv staar nogle Grader under Nul. Naturligvis er det kun den haardeste Nød der kan faa en Mand til at anbringe Kone og Børn i den Slags Boliger, der jo slet ikke kan opvarmes ordentligt, selv om der ogsaa er en Ovn og noget at putte i den. Men hellere end at friste Tilværelsen i en Baghuskælder. hvor Lys og Luft er lukket ilde, eller bo i en Barak og dele Køkken med 1-4 andre Familier, er der nit-an Mennesker, der vælger en selv nok saa primitiv Pakkasse paa Landet.

Det vilde jo være godt, om "Boligløses Dag" i Dag kunde skaffe lidt bedre Forhold for en Del af de Familier, der gerne vil holde sig oppe og som hidtil har kæmpet en fortvivlet Kamp mod Bolignøden. Derfor bør Publikum i Dag tage vel imod de Mennesker, der heder om en Skærv til det smukke og samfundsnyttige Formaal.

(Aftenbladet, 28. maj 1927).

Familien Jensen. (Efterskrift til Politivennen).

Stakkels Mo'r - ! 

Børstenbinder Jensens Hustru, fotograferet i Hjemmet i Husvildebarakkerne paa Finsensvej sammen med 8 af sine 12 Børn, hvis Fader sidder arresteret for Drabsforsøg paa det ene af disse.

Det uhyggelige Drabsforsøg, der i Forgaars Aftes blev forøvet paa Trappegangen nede i Holbergsgade af den 44 aarige fhv. Børstenbinder, nu Arbejdsmand Oscar Ludvig Jensen, som i en Rus gjorde et desperat Forsøg paa at strangulere sin lille 5-aarige Søn, har aabnet for et Indblik i et Hjem og et Familieliv, der i sin hjertegribende Fortvivlelse ligefrem synes at trodse al Menneskelighed.

Familien bestaar, som vi fortalte i Gaar, af Mand, Hustru og 12 Børn, af hvilke de to ældste, der er henholdsvis 16 og 12 Aar, opholder sig hos nogle Slægtninge paa Fyen, - hvorfra familien for nylig er kommen her til København, - medens en 8-aarig Dreng, der er stærkt kirtelsvag, er paa Sanatorium, og den 5-aarige Dreng, der var Genstand for Attentatet fra Faderen, og som for øvrigt er noget aandssvag, foreløbig er anbragt paa Hospitalet. Tilbage paa Hjemmet derude i Barakkerne paa Finsensvej Nr. 259 sidder den stakkels Mo'r med de tilbageværende 8 Børn, som man ser dem her paa Billedet, vor Fotograf tog derude i Gaar.

Fru Jensen, der kun er 39 Aar gammel, gør et svageligt og forkuet Indtryk, udslidt, som hun er af Kampen for Tilværelsen, og medtaget af de mange Børnefødsler. Paa vort Billede, der staar som en ligefrem uhyggelig Dokumentation for Berettigelsen af Dr. Leunbachs Kamp for Børnebegrænsningen, ser man i bageste Række fra Venstre til Højre den 10-aarige Anna Marie, den 9-aarige Jens, Wilhelm, 7 Aar, og Jens Peter 6 Aar - i forreste Række, fra Højre til Venstre: Knud, 3 Aar, Niels, 1 Aar, og Klara, 2 Aar nærmest ved Moderen, der paa sit Skød bærer den sidste af Flokken, som kom til Verden for kun 3 Uger siden.

Den stakkels Mo'r, der endnu i Gaar Middags intet anede om Mandens Forbrydelse overfor den lille aandsvage Dreng, men troede, at han kun var anholdt for Beruselse og inden længe vilde komme hjem igen, sidder nu alene med Børnene derude i det fattige Hjem. Hun kender ikke et eneste Menneske her i Byen, eftersom det kun er ganske kort tid siden, Familien kom til København og flyttede ind i Husvildebarakkerne efter at være hjemsendt ovre fra Svendborg, idet Jensen er forsørgeIsesberettiget paa Frederiksberg.

Beboerne derude i Barakkerne akildrer for øvrigt Jensen som en skikkelig og fredsommelig samt meget flittig Mand, der stadig har slidt, dels som Arbejdsmand og dels som Børstenbinder, for at skaffe det nødvendige til Livets Ophold for sig og sine, saa man staar ganske uforstaaende overfor hans Forsøg paa at dræbe den lille Dreng.

(Aftenbladet (København) 11. maj 1927).

Han drak Fattighjælpen op i mange Aar.

Det har vakt Opmærksomhed, at man under en nu afsluttet Nævningesag i Kobenhavn erfarede, at Oscar Ludvig Jensen - Manden, der forsøgte at kvæle sin lille Søn - en lang Aarrække igennem, tilsyneladende i en Snes Aar, har drukket de Penge op, han fik udbetalt i Understøttelse gennem Fattigvæsenet til sig og sin Familie. Han boede paa Frederiksberg, hvor han fik udbetalt 40 Kr. om Ugen - og efter hans egen Forklaring for Retten havde man Indtrykket af, at disse Penge for Størstedelen omsattes i Spiritus.

- Saa slemt har det nu ikke været - siger Ekspeditionssekretær Larsen, med hvem "Berlingske Tidende" har drøftet Sagen. Men, det er rigtignok, at Manden drak; og vi har ogsaa haft vor Opmærksomhed henvendt derpaa og har saa vidt muligt sørget for, at det var Konen, der kom og hævede Pengene. Men hun har ikke kunnet komme hver Gang, bl. a. ikke naar hun laa til Sengs efter Barnefødsler. Vi har da passet paa, saa godt det lod sig gøre, og f. Eks. udbetalt den ugentlige Understøttelse i to Portioner. Manden har som sagt drukket en Del, men alle Pengene har han ikke kunnet omsætte i Spiritus, ellers hævedes vilde Familien jo ogsaa være døde af Sult. 

Ekspeditionssekretær Larsen bemærker iøvrigt, at Jensen kun har boet knapt et Aar paa Frederiksberg, og at han før den Tid har faaet Fattigunderstøttelsen paa Landet.

- Hvorledes er det iøvrigt muligt, at en Mand, der saa lang en Aarrække igennem har været under Fattigvæsenet, kan opnaa Tilladelse til at gifte sig?

Af Papirerne fremgaar det - siger Ekspeditionssekretæren - at Jensen i Juli 1920 fik Tilladelsen til at gifte sig. Det skete iøvrigt efter Indstilling af Fængselshjælpen og paa et Tidspunkt, da han ikke havde faaet saa særlig megen Fattighjælp. Han havde den Gang boet sammen med sin senere Kone i længere Tid og faaet 6 Børn med hende. Det Offentliges Understøttelsespligt blev iøvrigt ikke større ved den Lejlighed.

(Ribe Stifts-Tidende 12. oktober 1927).

Et nævningeting idømte senere på året Oscar Ludvig Jensen 4 års forbedringshus.

En skandaleaffære fra Holmens Kirkegård. (Efterskrift til Politivennen)

Gravstedet der blev solgt to gange.

Det var optaget da det skulle tages i brug.

På Østerbro tales der i disse dage meget stærkt om en affære fra Holmens Kirkegård af ikke helt almindelig art.

En familie, der har købt et gravsted, fik for nogen tid siden anmodning om at fjerne det lig, der uretmæssigt var blevet begravet der. Der blev naturligvis stor bestyrtelse over denne anmodning, og man henvendte sig på kirkegårdens kontor og foreviste den kvittering, man i sin tid havde fået.

Til en begyndelse blev kvitteringens ægthed bestridt, men imidlertid blev en af kontorpersonalet klar over at det var ham, der havde skrevet kvitteringen, hvorefter sagen blev taget op til en grundig undersøgelse.

Af denne fremgik det, at alle de gravsteder, der var købt for en årrække, men som ikke var blevet tilset gennem flere år, var solgt påny. Således også det gravsted, her er tale om.

I 46 år havde gravstedet ikke været tilset, og det var derfor blevet solgt igen.

Nu, efter at den ny ejer har haft det i 11 år, vil skæbnen, at de gamle ejere, efter 57 års forløb, atter får brug for gravstedet, og så finder det overdraget på andre hænder. Nu raser der en hård strid om, hvem der har ret til det.

Således fortælles det. Vi har forsøgt at komme i forbindelse med klokkerkontoret uden at det dog er lykkes os, men vi skal i morgen vende tilbage til sagen.

(Folkets Avis - København, 6. maj 1927).

Affæren fra Holmens Kirkegård.

Der er iværksat en undersøgelse for at få opklaret den mystiske sag.

I anledning af den i går omtalte affære fra Holmens Kirkegård hvor et gravsted er solgt to gange, har vi i går henvendt os til klokkerkontoret hvor vi talte med hr. kancelliråd Hansen der imidlertid kun kunne give den besked, at der er en undersøgelse i gang for at få sagen opklaret, og før det sker, kan der ikke meddeles noget.

Kancelliråden ville dog ikke benægte at der var en stor sandsynlighed for at den kedelige fejltagelse foreligger.

(Folkets Avis - København, 7. maj 1927).

Uhyggelig begivenhed på Holmens Kirkegård.

Enken fandt sin mands grav kastet op og en anden begravet deri.

På Holmens Kirkegård i København har en gammel dame i firserne, enkefru Rafn, i mange år med stor omhu tilset og passet sin afdøde mands grav. En dag fornylig, da hun som sædvanlig kom på kirkegården, fandt hun til sin forfærdelse graven udslettet, og i dens sted var en frisk grav. Gravstenen var blevet fjernet og sendt til stensliber for at blive gjort rede til et nyt navn.

Da enken undersøgte forholdet, viste det sig, at familiegravstedet var købt på 40 år og at denne tid var udløbet, så administrationen var i sin juridiske ret til at lade en anden få graven. Kirkegården havde ikke, hvad man ellers plejer, givet meddelelse om, at retten til gravstedet skulle fornyes.

Grundet på klager over dette og lignende forhold på kirkegården, vil man nu udarbejde forslag til en omordning af kirkegårdens administration.

(Demokraten (Århus) 9. juli 1928).

En uhyggelig begivenhed på Holmens Kirkegård.

Graven var sløjfet og kirkegårdsledelsen havde glemt at meddele enken det.

Da enkefru Rafn forleden kom ud på Holmens Kirkegård i København for at se til sin afdøde mands grav, blev hun forfærdet over at opdage, at graven var sløjfet og gravstenen sendt til sliber for at blive slebet af til et nyt navn på den friske grav, der var anlagt på pladsen.

Administrationen var i sin juridiske ret: Familiegravstedet var købt på 40 år, og tiden var udIøbet, og retten til gravstedet var ikke blevet fornyet. Familien havde ikke været opmærksom på at de 40 år var gået. Uden at give noget varsel, uden at skrive til familien, uden at sætte sig i forbindelse med enken, som til stadighed kom på kirkegården og passede graven omhyggeligt, havde man taget gravstedet i brug påny.

Der har været ført forhandlinger med Marineministeriet, under hvilket kirkegården sorterer; men her har man holdt sig til sin juridisk i ret også under hensyn til at enken efter den sidst begravede mand var fortvivlet ved tanken om at kisten skulde flyttes.

I "Politiken" udtaler kaptajn baron Schaffalitzky de Muckadell i Marineministeriet, at man havde ladet et år gå over tiden. Man kendte ikke den gamle dames adresse, men for fremtiden vil man på gravstederne opsætte plader, når lejemålet er ved at udløbe, og så undgå en gentagelse af dette pinlige tilfælde. I det hele taget, udtaler kaptajnen, går vi i gang med en systematisk ændring af administrationen. Den har ikke været så god, som den burde være.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 11. juli 1928)

Det nye Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen).

Enghaveplads som et smukt Centrum i Vesterbros store Arbejderkvarter.

Af Borgerrepræsentant H. P. Sørensen.

En levende By er et Samfund i stadig Fremadskriden. Aldrig Stilstand men stadig i Arbejde og Vækst med det ene Formaal at skabe de bedst mulige Leveforhold og de mest praktiske og moderne Bekvemmeligheder for Byens Borgere.

Kun det Bystyre, som er besjælet af dette, har Storsyn nok til at forme Udviklingen i den virkelige Storstad, som København er eller er ved at blive. Det er en fortræffelig Egenskab at være sparsommelig, og Tiderne kan være saaledes, at Kommunen maa indskrænke sig, men kun Arbejde, Nyskabelse, Vækst og Udvikling er Tegn paa, at Byen er levende og bevidst.

Vi tager de store Forandringer, der i det sidste Par Aars Tid er sket og i de kommende Par Aar vil ske ude paa Vesterbro, som et Tegn paa, at København har Liv og Bevidsthed som en By, der sikkert arbejder frem mod et Maal.

Vesterbro var i mange Aar ligesom noget forsømt af Kommunens Ledelse. I Firsernes og Halvfemsernes Tid skabte et reaktionært Bystyre Saxogade- og Øhlenschlægersgade-Kvarteret Lange, mørke. skumle Gader, høje Huse med smaa Lejligheder og Baghuse med endnu mindre Lejligheder I næsten hver Ejendom. Usle smaa Gaarde uden Lys og Luft, Solen naar kun at strejfe ind i de øvre Etager. Et Arnested for Sygdomskim, et Hjemsted for Tusinder blege Børn,  der dog har samme Ret tål Solskin og Sundhed som alle andre.

Disse bange triste Gader, der ligger mellem Vesterbrogade og Istedgade, staar som et Skammens Monument over Højrestyret i denne By. Ligegyldige for .Arbejdernes Sundhed lod de Grundspekulanter rejse disse Huse og Gader, hvori de aldrig selv kunde tænke sig blot at gaa igennem.

Det var ikke saa mærkeligt, at Demokratiet, da det blev Flertal i København, søgte at raade lidt Bod paa denne forbryderiske Byggemaade ved at anlægge den brede Sønder Boulevard fra det gamle Kvægtorv ud til Enghavevej. Den har virket som en Luftkanal for dette Kvarter, og som en Magnet har den Aarene Igennem trukket Sidegadernes Kvinder og Børn til sig, thi dér kunde de dog nyde lidt af den linde mellem Husrækkerne forbudte Sol. Intet Steds i Byen ser man saa mange Barnevogne som paa Sønder Boulevard.

I de tyve Aar, der er gaaet siden, er der ikke sket meget paa Vesterbro. Men til Gengæld er der nu en rivende og for Befolkningen højst betydningsfuld Udvikling at spore. Det begyndte med det lille Springvand paa Enghaveplads under de grønne Træer. Nydeligt og fikst er det, og selv om Børnenes Kærlighed til Vandet er større end mange Mødres Beholdninger af tørt Tøj, saa pynter det alligevel, og naar nogen Tid er gaaet, vil det ligge stille og fredeligt uden at generes alt for meget af de glade Børn. 

Det næste var Opførelsen af en Bygning paa Enghaveplads af Karakter som en lille Bondegaard.  Man skaffede her Spiselokaler for Sporvejsfunktionærerne og Kommunens Vejarbejdere, Oplagsrum, Toiletter, Ventelokaler, saaledes at de 6-7 grimme, snavsede Træskure, der i Aarevis havde skæmmet Pladsen, kunde forsvinde. Samtidig fik Pladsen elektrisk Lys.

For nogle Uger siden fremsatte Borgmester P. J. Pedersen Forslag om at anlægge en Park paa Arealet i Forlængelse af Enghaveplads op til Vesterfælledvej. I Mødet den 21. April vedtog Borgerrepræsentationen Forslaget, og Arbejdet et allerede i Gang. Om et Aar eller to vil Anlæget være færdigt og Vesterbro hermed have et herligt Friluftssted for Beboerne fra de mange nærliggende mørke Arbejdergader. En Park, halvt saa stor som Ørstedsparken og kun nogle Minutters Vej fra Saksogade. Det bliver Legepladser, Bænke og Borde, Musiktribune og Mødeplads.

Mon det var Højres gamle "Kærlighed" til Vesterbro, der manifesterede sig deri, at Højre sammen med Venstre stemte Imod Parkens Anlæggelse paa det nuværende Tidspunkt. Man skulde ellers synes, at der havde været en Lejlighed til at gøre Afbigt for Fodgængernes Forsyndelser mod Vesterbro. Det ønskede de Ikke, men stemte imod til Trods for, at Vedtagelsen ogsaa betød et stort Arbejde til Aflastning af Arbejdsløslieden, nærmest 800,000 Kroner, som bliver givet til Arbejdsløn og derved ogsaa - og ikke mindst - kommer Byens Erhvervsliv og Handlende til Gode. Et saadant Standpunkt som Højres er i højeste Grad smaatskaaret.

I disse Dage ex imidlertid fremkommen langt det interessantere Projekt. Borgmester Hedebol fremsætter paa Torsdag i Borgerrepræsentationen Forslag om at opføre en kommunal Bygning til Raadighed for kommunale Institutioner paa den Grund, der støder direkte op til "Folkets Hus" og med Facade mod den nye Park, Enghaven.

I denne Bygning skal der først være Badeanstalt. I Stueetagen indrettes Afdelingen tor Kvinder, og paa første Etage Mandsafdelingen. Badeanstalten bliver fuldt moderne indrettet, og da der ialt bliver 171 Omklædningsrum, tør man forudsætte, at den vil kunne tilfredsstille uden alt tor stor Ventetid selv i travle Perioder. Denne Badeanstalt bliver dem største i Byen.

I anden Etage skal der være Rodekontor, Tuberkulosestation samt Klinik tor Hud- og Kønssygdomme, hvilke to sidste Institutioner her faar moderne og fuldt tidssvarende hygiejniske Lokaler.

Endelig faer Kommunebiblioteket, som nu er i Valdemarsgade, Lokaler i tredje og delvis i fjerde Etage. Biblioteket har længe trængt til Udvidelse og bedre Lokaler. De faas nu, og der indrettes i tredje Etage en stor Udlaanssal, læsesal og mindre Lokaler, medens der i fjerde Etage bliver I togoplag samt et Par Værelser til Brug for Studiekredse.

Denne foreslaaede kommunale Bygning vil uden Tvivl blive hilst med Glæde paa Vesterbro. Selve dette at samle en Række kommunale Institutioner i en Bygning er en udmærket Ide, som burde realiseres ogsaa i andre Bydele. Denne Beliggenhed er for Vesterbros Vedkommende saa god, som den overhovedet kan være. Centralt, midt i Hjærtet af det tættest befolkede Kvarter.

Med alle de her nævnte forslag vil man se, at Kvarteret om Enghaveplads antager en helt anden Karakter. Samtidig har Kommunen bygget 3-4 Beboelses-karréer, og flere følger efter i Tilslutning og som Ramme omkring Enghaven Og det er Ikke Beboelseshuse som dem, Højre lod bygge i Saksogade, men smukke rummelige Bygninger med store luftige Gaarde - hvor godt om man engang kunde flytte hele det mørke Vesterbros Befolkning ud i sunde Huse!

Enghaveplads-Kvarteret udvikler nu. Fra at ligne en Losseplads bliver det nu et Centrum, kommunalt, kulturelt og sundhedsmæssigt. Forretningslivet vil blomstre, Pladsen vil blive levende, et Tegn paa Arbejde, Virksomhed og Fremgang. Det er et saadant Initiativ, en Storbys Styre bør have, og de Mænd, der er i Besiddelse af dette, fortjener Tak. Der er umaadelig mange og store Opgaver for Byens vaagne Initiativ.

(Social-Demokraten, 3. maj 1927).

Hans Peter Sørensen (1886 – 1962). Socialdemokratisk politiker og redaktør. Overborgmester i Københavns Kommune 1946-1956. Redaktør af Klokken 5 1918-24, rigsdagsmedarbejder ved Social-Demokraten 1924, redaktør fra 1928 og ansvarshavende redaktør året efter. Han måtte træde tilbage efter tysk krav i 1941. Borgmester for magistratens 5. afdeling (trafikborgmester) i 1943, overborgmester 1946-1956.

Lyrskovgade med kulturhuset forrest i billedet, Enghaveparken til venstre bag træerne. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Store dele af Saxogade er i moderne tid blevet nedrevet. Her dog en af de bygninger som er blevet bevaret og istandsat. Hele midten af Saxogade er i dag blevet omdannet til et åbent område. En park. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Uhyggelig begivenhed på Assistens Kirkegård. (Efterskrift til Politivennen).

Fire kirkegårdsbetjente faldt sammen med kisten i graven under en jordefærd.

I går eftermiddags ved 3-tiden fandt der en meget uhyggelig begivenhed sted på Assistens gamle kirkegård. 

I kapellet havde pastor T. Høyer fra St. Andreaskirken bisat en gammel dame, enkefru Blichfeldt. Højtideligheden overværedes af et følge der tale ca. 35 mennesker, hovedsagelig ældre damer og herrer.

Otte kirkegårdsbetjente bar kisten fra kapellet til graven, fulgt af følget. Kisten blev anbragt på træunderlaget, der var lagt ovenpå graven og rebene blev stukket ind under kisten. Alle otte ligbærere stog herefter parat til at fire kisten ned.

Pludselig knækkede træunderlaget over den den ene side - og i samme nu styrtede kisten og fire ligbærere ned i graven. De tre kom hurtigt op, men den fjerde, den 35-årige kirkegårdsbetjent August Olsen fra Syvens Alle nr. 7, kom i klemme mellem gravens kant og kisten, og blev først efter en del besvær befriet af sine kolleger. Han klagede over stærke mavesmerter, og blev i ambulance kørt til Kommunehospitalet hvor det konstateredes at han havde pådraget sig en lettere underlivskvæstelse.

Begivenheden gjorde selvfølgelig et meget pinligt indtryk på følget. Efter en lille pause forrettede pastor Høyer jordpåkastelsen og lyste velsignelsen.

(Nationaltidende, 24. april 1927).