Fra Grønttorvet. - Alle de dejlige røde Bær -! (Efterskrift til Politivennen)

Jordbærsæsonen kulminerede i sidste Uge med en Tilførsel til Grønttorvet paa 89,000 Kilo; men endnu i nogen Tid vil der være Jordbær at faa, og i Gaar var der dog 38,000 Kilo friskplukkede Bær paa Torvet, foruden alle de mange, der gaar direkte fra Gartnerierne til Butikeme. Den megen Regn har i Aar berøvet Jordbærrene noget af deres sædvanlige Aroma; men de sidste Dages Sol har hjulpet noget paa den Del, der endnu er tilbage. Det er væsentligst Syltebærrene, vi nu faar tilbudt, og Husmødrene bør ikke vente for længe med at købe.

Som man ser af vort Billede, optræder Konservesfabrikanterne nu i stor Stil som Købere, og hver Dag bortfører de svingende Læs af den smukke røde Frugt. At Husmødrene heller ikke forsømmer Grønttorvet viser vort andet Billede, og man kan være sikker paa, det ikke er den daarligste Kurv, den fikse unge Frue har sikret sig.

Som Erstatning for den ikke helt vellykkede Jordbærsæson ventes en vældig Bunke Hindbær. Hindbær kan lide Fugtighed; de Bær, der er fremme, er store og smukke og ikke særlig dyre i Forhold til tidligere Aar.

Forøvrigt fæstes Husmødrenes Interesse i Øjeblikket ved Blomkaalen. Den er ikke saa smuk i Aar, men til Gengæld billig, og Sagkundskaben forsikrer, at der ikke vil blive Mangel paa den i de kommende Maaneder. Billedet foroven tv. viser Trængslen ved Blomkaalskurvene

(Aftenbladet (København), 28, juli 1927).

Kannibal-Paraden afskaffes. (Efterskrift til Politivennen)

Undertiden faar man en lille Mistanke om, at de større eller mindre Problemer, der optager os - og mange Gange faar os til at debattere og slaas og slide i hinanden, som Katte i et  Aalesklnd, i aarevis - løses meget lettere, end vi selv tror. Som nu Spørgsmaalet om Drikkepengenes Afskaffelse. Det har vi debatteret saa længe, at Idéen kunde have holdt flere store runde Tal-Jubilæer, Saa en skønne Dag staar vi pludselig - uden at vi rigtig véd hvorledes det er sket - foran den klare fuldbyrdede Kendsgerning: Drikkepengene afskaffes paa en Række Hoteller, d. v. s. at de afskaffes paa alle; thi naturligvis vil Konkurrencen tvinge dem, der endnu ikke er kommet med, til at følge efter. Der bliver næppe Anledning til at skrive en Doktorafhandling paa Spørgsmaalet om hvorledes det er gaaet til, der var et Par raske Mænd, der greb til i det rette Øjeblik, det er det hele - Historien om Brændenælden, som man bedst faar op ved et hurtigt Tag, er stadig aktuel. Det var fordi man før var altfor valne, at det trak saa længe ud.

Det er foreløbig dog kun Hotellerne, der har faaet Indført den nye Ordning; for Restaurationernes Vedkommende er Spørgsmaalet om Drikkepengerne stadigt Brændenælden, som ingen rigtig tør røre ved, af Frygt for at faa brændt Fingrene. Men maaske gaar det ogsaa dér, naar man ser Udviklingen Indenfor Hotelindustrien. Man kan selvfølgelig sige, at det kan ikke give stor Forskel, om Værterne tager det paa dem ene eller den anden Maade, om Gæsten skal betale som et Slags nogenlunde frivilligt Offer eller som en Slags Tvangsudskrivning ved en fast Afgift paa Regningen, og til aller sidst kunde man maaske sige, at det havde været aller bedst, om Værterne havde afskaffet alle Afgifter og selv betalt deres Personale, saadan som andre Næringsdrivende maa det men der er nu en Gang gaaet Tradition i Sagen, og Tradition er noget af det værste, man kan slaas med; derfor er det alligevel bedre at man resolut har ændret paa et Omraade til det, som man alligevel kan kalde en god Reform. Thi Hotelgæsten slipper for Hovedbrudet: hvor meget han skal give, og hvor meget til hver, for at komme nogenlunde helskindet ud af Hotellet, Personalet slipper for at danne den dobbelte Spidsrodkæde til Tømning af Gæstens Lommer, medens han løber gennem den - den berygtede Kannibal Parade, som den almindelig kaldes blandt Rejsende - og faar i Stedet fast Betaling for ydet Arbejde, det ser meget bedre tid, og det giver det hele en vis moralsk Underhund. som sikkert i det lange Løb vil vise sig at være af Betydning for alle Parter.

Man kan maaske slaa Betragtningerne over hele Fænomenet sammen i de Ord, at alle gode Reformer kommer af sig selv, naar vi er blevet trætte i Kæberne af at snakke om dem.

Dette gælder dog ikke Politik.

Jens Hammer.

(Aftenbladet (København), 28. juli 1927).

"Henrik Skæg". (Efterskrift til Politivennen)

Fra 1921 var der blevet indrettet et folkekøkken i en tilbygning på bagsiden af Axelborg, en to-etages bygning med kælder, med kælenavnet "Valborg". Navnet hentyder til sagnet om Axel og Valborg. Det blev nedrevet i 1961 i forbindelse med at Landbrugsrådet (der havde overtaget bygningen i 1925, en overgang sammen med Statsradiofonien) byggede et nyt Axelborg. 

Folkekøkkenet som Forbrydernes Samlingssted

"Henrik Skæg", "Christian Vesterbro" og hans Fæller. - En Bande, der har begaaet en Række store Indbrud.

Folkekøkkenet i "Axelborg" har i Forvejen ikke noget godt Navn paa sig. Gang paa Gang bliver det omtalt i Politirapporten som et Sted, hvor Forbryderne træffer hinanden, og efter den sidste Sag, som Politiet i al Stilfærdighed har arbejdet med, vil Folkekøkkenets Navn ikke blive bedre.

I Folkekøkkenet har 11 Mand, som alle har været mere eller mindre i Berøring med Politiet, fundet hinanden og aftalt alle de Kup, da efterhaanden lavede. Hovedmanden er Henrik Larsen, kaldet "Henrik Skæg", og Chr. Larsen, kaldet "Christian Vesterbro". Banden har begaaet en Række store Indbrud. Foreløbig er man naaet til Tallet 30, men der er sikkert meget mere. Banden har i en udstrakt Grad benyttet sig af store Sten, hvormed de har knust Butiksruder. Den Fremgangsmaade har de bl. a. benyttet mod Svend Thomsens og Johannes Nielsens Forretninger, hvorfra de gik med et rigt Bytte af Ure.

Henrik Larsen har ved et af Indbrudene "arbejdet" sammen med en Mand ved Navn Nielsen. Denne blev for nogen Tid siden dømt for det paagældende Tyveri, men han røbede ikke Henrik Larsen. Nu vil han blive hentet herover til Retten fra Tugthuset.

Om kort Tid vil Sagen komme til offentlig Behandling.

(København 1. juli 1927).

Ved retssagen løb antallet af tyverier op i 78, det største i urforretninger i Bagerstræde 1 og 2. "Henrik Skæg" havde tidligere været under anklage for tyveri. Ved underretten var han blevet idømt 4 års tugthus, men landsretten frifandt ham. Ved byretten fik han dom for to tyverier begået i Oehlenschlägersgade 37 og barberforretningen Helgolandsgade 4. Henrik Skægs dom blev på 4 års forbedringshus.

Dømt Bande.

60 Personer implicerede.

I Byrettens 7. Afdeling hos Dommer Gøtzsche har der i lang Tid været behandlet en Sag. som omfatter 60 Implicerede. En Del af Hovedpersonerne, bl. a Lederen Henrik Larsen, kaldet Henrik Skæg, har forlængst faaet deres Dom.

Forleden var Sagen paany til Behandling i Byretten, og der blev gennemgaaet et halvt Hundrede Tyverier, hvorefter en Del af Arrestanterne fik deres Dom. 

Edvard Larsen fik 2 Aars Tugthus, Adolf Larsen 1 Aars Forbedringshus. Hans Pretorius 5 Maaneders Forbedringhus som Tillægsstraf, Robert C. 60 Dages Fængsel Axel Jensen et halvt Aars Tugthus til de 4 Aar, han er i Færd med at afsone, Carl Christensen 8 Maaneders Forbedringshus, Harald Handschoh 2 Aars Forbedringshus og Niels Kjeldsen 1 Aars Forbedringshus, endvidere fik en Nybegynder 80 Dages Fængsel.

(Social-Demokraten 25. juli 1927).

Bissedrenge jaget ud af Domhuset.

Da "Henrik Skæg"s Bande skulde fremstilles.

Assessor Mundt har i længere Tid behandlet en Sag mod en Bande unge Mennesker, der har begaaet Tyverier under Ledelse af en kendt Forbryder, der hedder Henrik Larsen, men kaldes Henrik Skæg. I Gaar skulde Banden fremstilles for Dommer Eide. Ude paa Gangen havde en Mængde af Bandens Kammerater samlet sig, og hver Gang et kendt Ansigt viste sig sammen med en OpdageIsesbetjent, brød Knægtene ud i rene Hyldestraab.

Ordenspolitiet blev tilkaldt, og det varede ikke længe, før Domhuset var ryddet.

To af Arrestanterne fik i Gaar deres Dom. Kaj Jensen fik en Tillægsstraf paa 8 Maaneder, mens Niels Peter Knudsen blev idømt 18 Maaneders Forbedringshus.

Om kort Tid falder Resten af Dommene.

(København 24. august 1927).

I september 1927 blev yderligere 12 mand dømt, dog kun for småtyverier, ialt til 20 års forbedringshusarbejde.

Betleren i Selskabsdragt.

Om Dagen Betler - men smokingklædt Tilskuer i Scala om Aftenen, Betleren, der tiggede Tøj om Dagen, men havde et Hot Hjem og fine Vaner. - Nye Oplysninger om "Henrik Skæg"s Bande.

Politiet har haft en Del Arbejde med "Henrik Skæg"s Bande. I Gaar fik de to sidste af Banden deres Straf. Det var Søren Vilh. Hansen og Peter Poulsen. Den første idømtes 120 Dages Fængsel, den anden fik 2 Aars Forbedringshus. De var tiltalt for Hæleri, men i Retssalen blev der yderligere rejst Tiltale mod Peter Poulsen for Betleri.

Grossist i sammentiggede Beklædningsgenstande.

Det viste sig, at Poulsen ikke blot gik ud og bad om Tøj, men at han var en Art Grossist paa dette Område. I Herberget i Saxogade kendte han flere Betlere, som han ogsaa fik til at gaa ud og tigge Tøj sammen. Han købte da, hvad de kom med, altid for Smaapenge, og solgte Tøjet videre til Marskandisere og tjente mange Penge paa denne Maade.

Den smokingklædte Tigger.

Der er under denne Sag kommet interessante og mærkelige Ting frem, hvis Rigtighed Politiet har konstateret.

Det har saaledes vist sig, at et af Medlemmerne i Henrik Skægs Bande, Kaj Sørensen, har ført en eventyrlig Dobbelttilværelse.

Ogsaa han havde til "Specialitet" at bede om aflagt Tøj. Det er ikke sjældent sket, at han i Bil er taget til Provinsen, hvor han har hjemsøgt de store Gaarde. Han fik mange Steder en Del godt Tøj, og dette bragte han til Bilen, han havde holdende et Stykke fra de Steder, han hjemsøgte.

Kaj Sørensen havde her i Byen et meget smukt Hjem, og det er konstateret, at han i ikke faa Tilfælde har været i Scala, klædt i ulastelig Smoking og paa de bedste Pladser.

(Klokken 5 (København) 8. februar 1928)

"Henrik Skæg"s Bande paany paa Spil.

For et Par Aar siden behandlede Byretten en Sag, hvori flere Personer var Impliceret. Det drejede sig om en Del Tyverier fra Butikker og Lysthuse i Byens Periferi. Banden kaldtes "Henrik Skæg"s Bande, og Medlemmerne havde nu udstaaet deres Straf. I Dag blev dog Føreren. Henrik Chr. Alexander Larsen, der kaldes "Henrik Skæg", og 3 af Bandens Medlemmer, Helbert Eigil Clausen, Ernst Carlo Petersen og Eiler Bernhard Mathiesen, paany sendt i Fængsel. Det oplystes, at de hade gjort sig skyldig i Vold paa sagesløse Personer paa Værtshuse i den Indre By. Desuden havde de 3 førstnævnte forsøgt Indbrud i en Skotøjsforretning paa Nørrebrogade, men Udbyttet var kun et Par Laksko, og de blev overrasket paa Stedet. Dommeren Idømte Larsen, Clausen og Petersen Forbedringshusarbejde i henholdsvis 2, 2 og 1 Aar. Mathiesen fik 40 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

(Randers Dagblad og Folketidende 8. juni 1932).

Støvlehælen som fældende Indicium.

En tidligere straffet Person, Henrik Ejnar Larsen, blandt sine Venner kendt under navnet "Henrik Skæg", er sat under Fængsling, sigtet for Tyveri af en Pengekasse fra Frelsens Hær i Saxogade i København. Han nægtede sig skyldig, men Politiet har fundet et Aftryk af Larsens ene Støvlehæl paa Gerningsstedet. - Han er nylig løsladt fra et længere Ophold paa Vridsløse.

(Herning Avis, 4. juli 1935).

- Det er ikke min Hæl, Politiet har fundet, sagde Larsen. Jeg har overhovedet ikke været inde i Herberget. Hele Dagen gik jeg sammen med Kaj Jensen, "Indianer-Kaj"; vi fik nogle "Hørkrammerbajere", indtil vi gik ind paa Beværtningen paa Hjørnet af Saxogade og Matthæusgade.

Dommeren bestemte at "Indianer-Kaj" og Tjeneren fra Restauranten skal afhøres som Vidner, for at man kan faa oplyst, hvor "Henrik Skæg" opholdt sig, da Tyveriet i Herberget foregik. Sagen blev derfor udsat.

(Dagens Nyheder, 7. juli 1935. Uddrag).

"Henrik Skæg" blev frifundet for tyveriet da dommeren fandt bevismaterialet mangelfuldt og politiet i øvrigt frafaldt tiltalen. Måske også fordi Henrik Skæg ville have fået en meget hård dom. Men da han havde undladt at melde sig til protokollen over mistænkelige personer, fik han 60 dages fængsel.

Fuldstændig afspærret. (Efterskrift til Politivennen)

 

Ved Leddet paa Platanvej.

Platanvej - den idylliske Villavej, der gaar imellem Vesterbrogade og Frederiksberg Allé - er bleven istandsat med nye Fortovsfliser, Kantsten og fint Grus og Makademisering paa Kørebanen. Samtidig har Villaejerne - Vejen er privat og bestyres af et saakaldt Vejlav - benyttet Lejligheden til fuldstændig at spærre Vejen af for al gennemgaaende Færdsel. Tidligere har Automobiler maattet køre gennem om Søndagen - et Skilt herom staar for Resten endnu baade paa Hjørnet af Vesterbrogade og af Frederiksberg Allé - og for Cyklister har der været indrettet en permanent Gennemkørsel i det tidligere Led midt paa Vejen. Men nu er det, som sagt, forbi med d'Herrer Villaejeres Imødekommenhed mod de mange Mennesker, som til og fra deres Beskæftigelse paa Nørre- eller Vesterbro hidtil har kørt ad Vester Fælledvej - Platanvej - Madvigs Allé og Bülowsvej, og dette vækker saa uhyre Indignation, at Villaejerne har maattet rekvirere Politi til at passe paa, at der ikke gik for meget Slid paa deres nye fine Grus.

Saa længe Politiet stod der, kravlede Folk naturligvis af Cyklerne og ind under Leddet, men ellers kører de ganske roligt op over Fortovet og kommer paa denne Maade forbi Afspærringen uden at staa af Cyklerne, idet de lader lidet smigrende Bemærkninger falde om den Levning fra Frederik den 6tes Enevælde, der endnu behersker en frederiksbergsk Vej af stor Betydning for Færdslen.

(Aftenbladet (København), 2. juli 1927).

Badedragterne gennem et halvt Aarhundrede. (Efterskrift til Politivennen)

En praktisk Udviklingsskala.

Moden er en herskesyg Despot, og ingen Del af vor Klædedragt kan unddrage sig dens Love. Selv Badedragten dikteres af denne alt beherskende Magt og vort Billede viser Udviklingen paa dette Omraade gennem det sidste halve Aarhundrede. Som man ser, gaar det  i Retningen "mindre og mindre", ligesom i den daglige Paaklædning men medens der kan gøres berettigede Indvendinger mod de altfor korte Skørter og den meget lette Dagsdragt, maa man indrømme, at Badedragtens Udvikling gaar i den rigtige Retning. Her er det mindst mulige jo ogsaa det mest hensigtsmæssige, og Damen fra 1925 har sikkert betydelig mere Gavn og Glæde af sit Bad, end hendes Bedstemoder fra 1875, hvis Paaklædning jo mindst af alt drager Tanken hen paa en forfriskende Dukkert i Bølgerne.

(Aftenbladet (København 23. juni 1927).