Naar Rødby Fjord forsvinder. (Efterskrift til Politivennen).

 Det største Udtørringsarbejde, der er foretagt herhjemme.

Øverst: Den del af Rødby Fjord hvor den sidste Sprængning foretages. I Baggrunden Pumpestationen. Nederst: De mægtige Turbinepumper, der hvert Minnut sender flere Hundrede Tønder Vand ud i Østersøen. I Hjørnerne: Pumpemesteren og hans Søn, der passer det daglige Arbejde.

I næste Uge oprinder en stor Dag i den lille By Rødbys Historie. Man har i længere Tid arbejdet med Forberedelser til det største Udtørringsarbejde, der nogen Sinde er foretaget her hjemme. Rødby Fjord skal tørlægges, og man vil derved indvinde ea. 3000 Tønder Land, der i Løbet af faa Aar vil blive forvandlet til frugtbar Ager jord. Forberedelsesarbejdet har varet det meste af en halv Snes Aar

Og har allerede kostet et Par Millioner Kroner, men nu er man endelig saa vidt, at man snart sprænger den sidste Dæmning, og et Tryk paa de elektriske Kontakter vil derefter sætte to mægtige Turbinepumper, der drives af Dieselmotorer, i Gang, og flere Hundrede Tønder Vand vil i hvert Minut blive pumpet ud i Kramnitse-Bassinet, der staar i direkte Forbindelse med Østersøen.

Et meget interessant Led i Arbejdet bliver indfangningen af Fjordens store Fiskemængde. Turbinepumpens mægtige Kraft vil bevirke, at Fiskene suges hen til Pumpestationen, og her har man hygget en særlig Fangstruse, hvor man regner straks at kunne fange Fisk til en Værdi af ca.100,000 Kr og derefter I de første Aar for omkring 30-40,000 Kr. aarligt. Fangsten vil ske ganske mekanisk, og man har Kontrakt med et stort Firma i Tyskland om at aftage Fisken.

Selv Rødby Fjord vil i Løbet af ganske kort Tid være en hvid, klæget Slette, der ved Opdyrkning vil give Brødet til adskillige Hundrede Mennesker paa en Egn der hidtil har hørt til de mest øde i Danmark. Hidtil har der paa denne strækning ved det lollandske Havdige kun ligget nogle faa fattige Fiskerønner, Kramnitze, hvor de for mange Aarhundreder siden havde indrettet deres faste Landgangssted paa den lollandske kyst, og hvor Stormfloderne lige op til 1865 udrettede frygtelige Ødelæggelser, indtil det nuværende Havdige og den store cementfundamenterede Sluse blev bygget.

(Aftenbladet (København) 8. august 1927).

De højstliggende områder blev herefter solgt til gode priser, men jorden ude i den nu tørlagte fjord gik det mere trægt med, og de blev solgt for 1/10 af prisen. I 1930 blev rejst en mindesten. Nogen stor landbrugsproduktion kom der ikke ud af det, og i 1960 forsøgte man at sænke vandstanden yderligere en meter. 

I 1931 forsøgte man at plante 15.000 nåle-og løvtræer i den udtørrede fjord. I februar 1933 anmodede lodsejerne påny staten om hjælp til dækning af pumpeudgifterne, udover de 25.000 kr der allerede var givet. 

I 1964 måtte landbrugsminister ansøge om yderligere 7 mill. kroner til afvanding af Rødby Fjord. Udgifterne var da ½ mill kr. årligt.

Diget ved Rødby Havn. Til højre ses det inddæmmede område, Rødby Fjord. Til venstre ses opfyldningen med udgravningsmateriale fra tunnelen til Femern. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Knap 60 år efter skrev civilingeniør og deltidsforfatter Poul J. Eriksen følgende i en 1½ sides lang artikel i Ny Dag (Nakskov):

Rødby Fjord

---

Et yndet område for min barndoms søndagsture var Rødby Fjorden, som vi gennemkørte på kryds og tværs, medens støvet stod om ørerne på os, og Prins fnyste som okserne på Gefion-springvandet.

Efter navnet at dømme burde der have været tale om sejlture, og det havde også været tilfældet, hvis ikke man i 1927, hvor jeg bare var to år gammel, havde fået den afsindige idé at pumpe fjorden tom for vand.

Et tidligere lavvandet havområde på ca. 2.000 tønder land lå nu hen som en slags ørken. Små forkrøblede og spøgelsesagtige træer, der var plantet langs de snorlige veje, stræbte mod himlen, og deres hældning lod aldrig en i tvivl om, hvor vestenvinden kom fra. Jeg ville hellere have sejlet i en lille båd. Det havde ikke støvet så meget, og vi kunne have fanget fisk.

Nu er den tidligere ørken opdyrket, og der vokser korn i beskedne mængder til EFs overskudslagre, medens man taler om at tage den såkaldte marginaljord ud af drift. Sikken et pragtfuldt vådområde og sikken en natur, der kunne have været her til glæde for dyr og mennesker.

Eftermidagskaffen blev som regel indtaget ved Mindestenen. der står midt i den tørlagte Rødby Fjord i en lund. hvor vi prøvede at finde en grøn plet.

En enorm sten, der er fundet i området, og som vejer 23 tons, er rejst på højkant og udnævnt til mindesten. På dens sokkel kan man læse, at der på dette sted midt i Rødby Fjord ved dagligt vande var en vanddybde på kun 87 cm.

Sørens ko blev mager

En ukendt poet fra Rødby har givet stenen mæle medfølgende inskription:

"Her hvor agren klæder gruset,
så har sunget, storme suset,
luren kaldt fra kyst til kyst

Her hvor landet grønt sig løfter
bag ved digevold og høfter.
kyssed bølgen snedkens bryst.

Her hvor seklers søvn jeg sov.
land skal lyde fremtids lov."

Jeg husker, at jeg måtte spørge flere steder, inden jeg fik at vide hvad ordet sekel betød. Det var ikke et ord, jeg havde lært i Landets skole

(Ny Dag (Nakskov) 26. juli 1986).

Chefredaktøren på det daværende lollandske dagblad Ny Dag skulle bruge en rejseartikel, og da hans ven Poul Eriksen var i udlandet på en arbejdsopgave, måtte han da kunne levere en sådan. Det blev til flere, hvoraf følgende uddrag er en af dem.

I 1990'erne var der ikke længere brug for landbrugsjord, og i stedet ville man lade en fjordarm fylde op med vand igen - marginaljord. Da der med klimaændringer begyndte at komme ekstremregn, skabte det nye oversvømmelser - denne gang fra oven.

Den stormede Politistation. (Efterskrift til Politivennen).

Batalje paa Dyrehavsbakken.

Paa Dyrehavsbakken var der i Aftes en større Batalje, idet to unge Knægte, Robert Emil Hansen fra Thorsdage og Knud Andreas Hansen fra Slotsgade, lavede Ballade, bl.a. i Dansesalonen "Figora", hvor de knuste Stortrommen, hvorefter Politiet indsatte dem i Arreesten. Her forsøgte en Bøllesværm at befri dem, og Politibetjentene, 16 i Tallet, maatte have Stavene frem, inden det lykkedes at jage Spektakelmagerne fra hinanden og faa de to Anholdte ført til Blegdamsvejens Arresthus.

(Aftenbladet (København) 1. august 1927).

Træ-Stationen paa Bakken.

Det er jo ikke nogen særlig imponerende Bygning, Politiet har som Station paa Dyrehavsbakken, og dog har den gennem Aarene været Skuepladsen for mangt et Braavallaslag.

Bakkens Gæster er jo ikke alle lige sagtmodige Naturer, og bruser først Blodet, skal der oftest tages et ordentlig Nap, før Temperaturen atter staar paa normale Tilstande.

I Lørdags var ,som omtalt, en Bøllesværm nærmest ved at rive hele Huset ned, men Stationen holdt sig skam, takket være Ankomsten af en Undsætningsstyrke paa 16 Mand med Gummi Haandgranater.

Træ Stationen har altsaa visse Lighedspunkter med Verdun-Fæstningen. Den har hidtil væretuindtagelig, og forhaabentlig holder den sig rank, til den mør af Ælde af sig selv synker i Smuld.

(Aftenbladet (København) 2. august 1927).

Fra Grønttorvet. - Alle de dejlige røde Bær -! (Efterskrift til Politivennen)

Jordbærsæsonen kulminerede i sidste Uge med en Tilførsel til Grønttorvet paa 89,000 Kilo; men endnu i nogen Tid vil der være Jordbær at faa, og i Gaar var der dog 38,000 Kilo friskplukkede Bær paa Torvet, foruden alle de mange, der gaar direkte fra Gartnerierne til Butikeme. Den megen Regn har i Aar berøvet Jordbærrene noget af deres sædvanlige Aroma; men de sidste Dages Sol har hjulpet noget paa den Del, der endnu er tilbage. Det er væsentligst Syltebærrene, vi nu faar tilbudt, og Husmødrene bør ikke vente for længe med at købe.

Som man ser af vort Billede, optræder Konservesfabrikanterne nu i stor Stil som Købere, og hver Dag bortfører de svingende Læs af den smukke røde Frugt. At Husmødrene heller ikke forsømmer Grønttorvet viser vort andet Billede, og man kan være sikker paa, det ikke er den daarligste Kurv, den fikse unge Frue har sikret sig.

Som Erstatning for den ikke helt vellykkede Jordbærsæson ventes en vældig Bunke Hindbær. Hindbær kan lide Fugtighed; de Bær, der er fremme, er store og smukke og ikke særlig dyre i Forhold til tidligere Aar.

Forøvrigt fæstes Husmødrenes Interesse i Øjeblikket ved Blomkaalen. Den er ikke saa smuk i Aar, men til Gengæld billig, og Sagkundskaben forsikrer, at der ikke vil blive Mangel paa den i de kommende Maaneder. Billedet foroven tv. viser Trængslen ved Blomkaalskurvene

(Aftenbladet (København), 28, juli 1927).

Kannibal-Paraden afskaffes. (Efterskrift til Politivennen)

Undertiden faar man en lille Mistanke om, at de større eller mindre Problemer, der optager os - og mange Gange faar os til at debattere og slaas og slide i hinanden, som Katte i et  Aalesklnd, i aarevis - løses meget lettere, end vi selv tror. Som nu Spørgsmaalet om Drikkepengenes Afskaffelse. Det har vi debatteret saa længe, at Idéen kunde have holdt flere store runde Tal-Jubilæer, Saa en skønne Dag staar vi pludselig - uden at vi rigtig véd hvorledes det er sket - foran den klare fuldbyrdede Kendsgerning: Drikkepengene afskaffes paa en Række Hoteller, d. v. s. at de afskaffes paa alle; thi naturligvis vil Konkurrencen tvinge dem, der endnu ikke er kommet med, til at følge efter. Der bliver næppe Anledning til at skrive en Doktorafhandling paa Spørgsmaalet om hvorledes det er gaaet til, der var et Par raske Mænd, der greb til i det rette Øjeblik, det er det hele - Historien om Brændenælden, som man bedst faar op ved et hurtigt Tag, er stadig aktuel. Det var fordi man før var altfor valne, at det trak saa længe ud.

Det er foreløbig dog kun Hotellerne, der har faaet Indført den nye Ordning; for Restaurationernes Vedkommende er Spørgsmaalet om Drikkepengerne stadigt Brændenælden, som ingen rigtig tør røre ved, af Frygt for at faa brændt Fingrene. Men maaske gaar det ogsaa dér, naar man ser Udviklingen Indenfor Hotelindustrien. Man kan selvfølgelig sige, at det kan ikke give stor Forskel, om Værterne tager det paa dem ene eller den anden Maade, om Gæsten skal betale som et Slags nogenlunde frivilligt Offer eller som en Slags Tvangsudskrivning ved en fast Afgift paa Regningen, og til aller sidst kunde man maaske sige, at det havde været aller bedst, om Værterne havde afskaffet alle Afgifter og selv betalt deres Personale, saadan som andre Næringsdrivende maa det men der er nu en Gang gaaet Tradition i Sagen, og Tradition er noget af det værste, man kan slaas med; derfor er det alligevel bedre at man resolut har ændret paa et Omraade til det, som man alligevel kan kalde en god Reform. Thi Hotelgæsten slipper for Hovedbrudet: hvor meget han skal give, og hvor meget til hver, for at komme nogenlunde helskindet ud af Hotellet, Personalet slipper for at danne den dobbelte Spidsrodkæde til Tømning af Gæstens Lommer, medens han løber gennem den - den berygtede Kannibal Parade, som den almindelig kaldes blandt Rejsende - og faar i Stedet fast Betaling for ydet Arbejde, det ser meget bedre tid, og det giver det hele en vis moralsk Underhund. som sikkert i det lange Løb vil vise sig at være af Betydning for alle Parter.

Man kan maaske slaa Betragtningerne over hele Fænomenet sammen i de Ord, at alle gode Reformer kommer af sig selv, naar vi er blevet trætte i Kæberne af at snakke om dem.

Dette gælder dog ikke Politik.

Jens Hammer.

(Aftenbladet (København), 28. juli 1927).

"Henrik Skæg". (Efterskrift til Politivennen)

Fra 1921 var der blevet indrettet et folkekøkken i en tilbygning på bagsiden af Axelborg, en to-etages bygning med kælder, med kælenavnet "Valborg". Navnet hentyder til sagnet om Axel og Valborg. Det blev nedrevet i 1961 i forbindelse med at Landbrugsrådet (der havde overtaget bygningen i 1925, en overgang sammen med Statsradiofonien) byggede et nyt Axelborg. 

Folkekøkkenet som Forbrydernes Samlingssted

"Henrik Skæg", "Christian Vesterbro" og hans Fæller. - En Bande, der har begaaet en Række store Indbrud.

Folkekøkkenet i "Axelborg" har i Forvejen ikke noget godt Navn paa sig. Gang paa Gang bliver det omtalt i Politirapporten som et Sted, hvor Forbryderne træffer hinanden, og efter den sidste Sag, som Politiet i al Stilfærdighed har arbejdet med, vil Folkekøkkenets Navn ikke blive bedre.

I Folkekøkkenet har 11 Mand, som alle har været mere eller mindre i Berøring med Politiet, fundet hinanden og aftalt alle de Kup, da efterhaanden lavede. Hovedmanden er Henrik Larsen, kaldet "Henrik Skæg", og Chr. Larsen, kaldet "Christian Vesterbro". Banden har begaaet en Række store Indbrud. Foreløbig er man naaet til Tallet 30, men der er sikkert meget mere. Banden har i en udstrakt Grad benyttet sig af store Sten, hvormed de har knust Butiksruder. Den Fremgangsmaade har de bl. a. benyttet mod Svend Thomsens og Johannes Nielsens Forretninger, hvorfra de gik med et rigt Bytte af Ure.

Henrik Larsen har ved et af Indbrudene "arbejdet" sammen med en Mand ved Navn Nielsen. Denne blev for nogen Tid siden dømt for det paagældende Tyveri, men han røbede ikke Henrik Larsen. Nu vil han blive hentet herover til Retten fra Tugthuset.

Om kort Tid vil Sagen komme til offentlig Behandling.

(København 1. juli 1927).

Ved retssagen løb antallet af tyverier op i 78, det største i urforretninger i Bagerstræde 1 og 2. "Henrik Skæg" havde tidligere været under anklage for tyveri. Ved underretten var han blevet idømt 4 års tugthus, men landsretten frifandt ham. Ved byretten fik han dom for to tyverier begået i Oehlenschlägersgade 37 og barberforretningen Helgolandsgade 4. Henrik Skægs dom blev på 4 års forbedringshus.

Dømt Bande.

60 Personer implicerede.

I Byrettens 7. Afdeling hos Dommer Gøtzsche har der i lang Tid været behandlet en Sag. som omfatter 60 Implicerede. En Del af Hovedpersonerne, bl. a Lederen Henrik Larsen, kaldet Henrik Skæg, har forlængst faaet deres Dom.

Forleden var Sagen paany til Behandling i Byretten, og der blev gennemgaaet et halvt Hundrede Tyverier, hvorefter en Del af Arrestanterne fik deres Dom. 

Edvard Larsen fik 2 Aars Tugthus, Adolf Larsen 1 Aars Forbedringshus. Hans Pretorius 5 Maaneders Forbedringhus som Tillægsstraf, Robert C. 60 Dages Fængsel Axel Jensen et halvt Aars Tugthus til de 4 Aar, han er i Færd med at afsone, Carl Christensen 8 Maaneders Forbedringshus, Harald Handschoh 2 Aars Forbedringshus og Niels Kjeldsen 1 Aars Forbedringshus, endvidere fik en Nybegynder 80 Dages Fængsel.

(Social-Demokraten 25. juli 1927).

Bissedrenge jaget ud af Domhuset.

Da "Henrik Skæg"s Bande skulde fremstilles.

Assessor Mundt har i længere Tid behandlet en Sag mod en Bande unge Mennesker, der har begaaet Tyverier under Ledelse af en kendt Forbryder, der hedder Henrik Larsen, men kaldes Henrik Skæg. I Gaar skulde Banden fremstilles for Dommer Eide. Ude paa Gangen havde en Mængde af Bandens Kammerater samlet sig, og hver Gang et kendt Ansigt viste sig sammen med en OpdageIsesbetjent, brød Knægtene ud i rene Hyldestraab.

Ordenspolitiet blev tilkaldt, og det varede ikke længe, før Domhuset var ryddet.

To af Arrestanterne fik i Gaar deres Dom. Kaj Jensen fik en Tillægsstraf paa 8 Maaneder, mens Niels Peter Knudsen blev idømt 18 Maaneders Forbedringshus.

Om kort Tid falder Resten af Dommene.

(København 24. august 1927).

I september 1927 blev yderligere 12 mand dømt, dog kun for småtyverier, ialt til 20 års forbedringshusarbejde.

Betleren i Selskabsdragt.

Om Dagen Betler - men smokingklædt Tilskuer i Scala om Aftenen, Betleren, der tiggede Tøj om Dagen, men havde et Hot Hjem og fine Vaner. - Nye Oplysninger om "Henrik Skæg"s Bande.

Politiet har haft en Del Arbejde med "Henrik Skæg"s Bande. I Gaar fik de to sidste af Banden deres Straf. Det var Søren Vilh. Hansen og Peter Poulsen. Den første idømtes 120 Dages Fængsel, den anden fik 2 Aars Forbedringshus. De var tiltalt for Hæleri, men i Retssalen blev der yderligere rejst Tiltale mod Peter Poulsen for Betleri.

Grossist i sammentiggede Beklædningsgenstande.

Det viste sig, at Poulsen ikke blot gik ud og bad om Tøj, men at han var en Art Grossist paa dette Område. I Herberget i Saxogade kendte han flere Betlere, som han ogsaa fik til at gaa ud og tigge Tøj sammen. Han købte da, hvad de kom med, altid for Smaapenge, og solgte Tøjet videre til Marskandisere og tjente mange Penge paa denne Maade.

Den smokingklædte Tigger.

Der er under denne Sag kommet interessante og mærkelige Ting frem, hvis Rigtighed Politiet har konstateret.

Det har saaledes vist sig, at et af Medlemmerne i Henrik Skægs Bande, Kaj Sørensen, har ført en eventyrlig Dobbelttilværelse.

Ogsaa han havde til "Specialitet" at bede om aflagt Tøj. Det er ikke sjældent sket, at han i Bil er taget til Provinsen, hvor han har hjemsøgt de store Gaarde. Han fik mange Steder en Del godt Tøj, og dette bragte han til Bilen, han havde holdende et Stykke fra de Steder, han hjemsøgte.

Kaj Sørensen havde her i Byen et meget smukt Hjem, og det er konstateret, at han i ikke faa Tilfælde har været i Scala, klædt i ulastelig Smoking og paa de bedste Pladser.

(Klokken 5 (København) 8. februar 1928)

"Henrik Skæg"s Bande paany paa Spil.

For et Par Aar siden behandlede Byretten en Sag, hvori flere Personer var Impliceret. Det drejede sig om en Del Tyverier fra Butikker og Lysthuse i Byens Periferi. Banden kaldtes "Henrik Skæg"s Bande, og Medlemmerne havde nu udstaaet deres Straf. I Dag blev dog Føreren. Henrik Chr. Alexander Larsen, der kaldes "Henrik Skæg", og 3 af Bandens Medlemmer, Helbert Eigil Clausen, Ernst Carlo Petersen og Eiler Bernhard Mathiesen, paany sendt i Fængsel. Det oplystes, at de hade gjort sig skyldig i Vold paa sagesløse Personer paa Værtshuse i den Indre By. Desuden havde de 3 førstnævnte forsøgt Indbrud i en Skotøjsforretning paa Nørrebrogade, men Udbyttet var kun et Par Laksko, og de blev overrasket paa Stedet. Dommeren Idømte Larsen, Clausen og Petersen Forbedringshusarbejde i henholdsvis 2, 2 og 1 Aar. Mathiesen fik 40 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

(Randers Dagblad og Folketidende 8. juni 1932).

Støvlehælen som fældende Indicium.

En tidligere straffet Person, Henrik Ejnar Larsen, blandt sine Venner kendt under navnet "Henrik Skæg", er sat under Fængsling, sigtet for Tyveri af en Pengekasse fra Frelsens Hær i Saxogade i København. Han nægtede sig skyldig, men Politiet har fundet et Aftryk af Larsens ene Støvlehæl paa Gerningsstedet. - Han er nylig løsladt fra et længere Ophold paa Vridsløse.

(Herning Avis, 4. juli 1935).

- Det er ikke min Hæl, Politiet har fundet, sagde Larsen. Jeg har overhovedet ikke været inde i Herberget. Hele Dagen gik jeg sammen med Kaj Jensen, "Indianer-Kaj"; vi fik nogle "Hørkrammerbajere", indtil vi gik ind paa Beværtningen paa Hjørnet af Saxogade og Matthæusgade.

Dommeren bestemte at "Indianer-Kaj" og Tjeneren fra Restauranten skal afhøres som Vidner, for at man kan faa oplyst, hvor "Henrik Skæg" opholdt sig, da Tyveriet i Herberget foregik. Sagen blev derfor udsat.

(Dagens Nyheder, 7. juli 1935. Uddrag).

"Henrik Skæg" blev frifundet for tyveriet da dommeren fandt bevismaterialet mangelfuldt og politiet i øvrigt frafaldt tiltalen. Måske også fordi Henrik Skæg ville have fået en meget hård dom. Men da han havde undladt at melde sig til protokollen over mistænkelige personer, fik han 60 dages fængsel.